DSU'eren - Årgang 98 - Nr. 3

DSU'EREN NR. 3 - ÅRGANG 98 - SEPTEMBER 2019

M TE

INTERVIEW MED ANE HALSBOE-JØRGENSEN & PERNILLE ROSENKRANTZ-THEIL SIDE 6

UD

VI ER ALLE GÅET LIDT ZIG-ZAG OG OP OG NED, MEN SÅDAN ER LIVET JO

DA A: IN N VEST N ÉR EL I SE

MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

DSU’EREN

INDHOLD

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net ANSVARSHAVENDE Frederik Vad Nielsen

3 LEDER 4

SIDEN SIDST

CHEFREDAKTØR Mads Hvidbjerg Kristensen

6

DET ER ET KÆMPE FRIHEDSBREV AT TAGE EN UDDANNELSE INTERVIEW MED ANE HALSBOE-JØRGENSEN & PERNILLE ROSENKRANTZ-THEIL

MEDREDAKTØRER Julie Steenbuch Holt August Solkær

10

VI SKAL HAVE SKABT ET BILLEDE AF, AT ALLE UDDANNELSER & JOB ER VIGTIGE INTERVIEW MED NICOLINE SJØBERG & MATHIAS VINHOLT

13

VOXPOP

REDAKTION Amalie Haun Mathilde Niebuhr Johan Müller Carl Emil Lind Julie Anine Noesgaard

14

BILLEDREPORTAGE FRA DSU'S SOMMERLEJR

18

TID TIL ET OPGØR MED DEN UDDANNELSESFJENDSKE POLITIK INTERVIEW MED MARTIN MEJLGAARD & INGRID KJÆRGAARD

22

HELE DANAMRKS DSU-REGERING

24

DSU'S HELT EGNE FOLKETINGSMEDLEMMER

26

FORMANDENS KLUMME :HVEM HOLDER MED DE SVAGESTE I SKOLEN?

27

KVALITET SKAL FØLGE OPTAGET DEBATINDLÆG AF FIE HÆKKERUP

28

FAGLIGT INDSPARK: UDDANNELSE ER VERDENS STÆRKESTE VÅBEN

31

CHRISTELS DAGBOG

KORREKTUR Anne Sophie Hækkerup FOTOS Jolantha Thaning ( side 1, 6, 8, 9, 11, 12) Stefan Cavalieri (side 3) Johan Müller ( side 18, 19, 20) DESIGN OG LAYOUT www.grafiskafdeling.dk

32 BAGSIDEN

TRYK Kailow Graphic A/S - oplag 3.800.

Trykt klimaneutralt. ISSN: 0905-5525 Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

SIDE 2

DSU’EREN NR. 3 ÅRGANG 98 SEPTEMBER 2019

Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til fvn@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.

DSU'ERENS VENNER

TAK FOR OPBAKNINGEN!

DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning. Derfor er vi meget glade for at vennerne til nedenfor, har købt en andel af DSU’eren:

• Metalskolen – Jørlunde • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Roskilde Partiforening • Næstved Syd Partiforening • Broager-Gråsten-Sundeved Partiforening • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Gribskov Partiforening • Halsnæs Partiforening • Holstebro Partiforening • Gug-Gistrup Partiforening • Lemvig Partiforening • Hedenstedkredsen Partiforening • Vesterbro/Kgs. Enghave Partiforening • Ishøj Partiforening • Bruxelles Partiforening • Lolland Øst Partiforening • Sundby Partiforening • Frederiksbjerg-Langenæs Partiforening

• Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta • Niels Viggo Lynghøj • Jan Juul Christensen • Anne Madsen • Tomas Breddam • Jacob Bjerregaard • Bo Hansen • Hans Stavnsager • Trine Græse • Christina Krzyrosiak Hansen • Anne Limkilde • Christine Antorini • Mattias Tesfaye • Benny Engelbrecht • Peter Hummelgaard Thomsen • Nicolaj Bertel Riber • Camilla Brejner Schwalbe • Alexander Grandt Petersen • Sofie Berg Axelsen

NR. 3 - SEPTEMBER 2019

R DE LE

ET EFTERÅR I UDDANNELSENS TEGN Mads Hvidbjerg Kristensen

Foto: Stefan Cavalieri

KÆRE LÆSER, Siden sidste udgivelse af DSU’eren har Danmark fået en ny, socialdemokratisk regering. 20 nye, dygtige ministre er trukket i arbejdstøjet for hver eneste dag at trække Danmark i en grønnere og mere socialt retfærdig retning. For første gang siden 1982 har Danmark fået en ren socialdemokratisk regering.

Der gik ikke langt tid fra ministerlisten var offentliggjort, til de første kommentatorer havde udråbt Ministeriet Mette Frederiksen til en ”DSU-regering”. Selvom kommentarerne nok var mindre velmente, kan vi med stolthed sige, at de er helt korrekte: 15 af de 20 nye ministre har trådt deres socialdemokratiske ungdomssko i DSU, og nogle af dem er tilmed tidligere skribenter på det blad, du sidder med i hånden.

Det skal vi selvfølgelig fejre og være stolte af. Men det stiller også nye krav til DSU: For med gode venner og allierede i ministerierne har vi alletiders største mulighed for at omsætte vores hårde arbejde under valgkampen til reel politisk indflydelse. Den grønne omstilling skal op i et gear, som verden aldrig før har set mage til.

Den økonomiske omfordeling skal kickstartes, så de bredeste skuldre igen kommer til at bære de tungeste byrder.

Og så skal vi have lappet de huller i velfærdssamfundet, som to årtiers borgerlig politik har forvoldt.

I DSU står efteråret i uddannelsens tegn.

Efter fire år med dybe nedskæringer er det – også i uddannelsespolitikken – tid til at udstikke en ny kurs. Vi er klar med et katalog af forslag, der skal skabe et uddannelsessystem, der skaber langt større sociale fremskridt.

Balancen i uddannelsessystemet skal genskabes, så vi får flere dygtige erhvervsuddannede og færre arbejdsløse akademikere. Der skal gøres op med karakter- og testtyranniet, der allerede i folkeskolen tynger børn og unge. Og så skal der sættes gang i en ambitiøs talog ordblindhedsplan, så alle ordblinde børn og unge kan få den hjælp, de fortjener i et velfærdssamfund. DSU er klar til kamp!

snobberiet et velfortjent los i røven.

Ingrid Kjærgaard og DGS-formand Martin Mejlgaard gør status over gymnasiereformen to år efter den blev indført.

Derudover har vi selvfølgelig interviewet undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen om deres fælles projekt for uddannelsessystemet de næste fire år.

Inden jeg ønsker dig god læselyst, vil jeg opfordre dig til at købe et andelsbevis til DSU’eren. DSU’eren er et af Arbejderbevægelsens sidste trykte magasiner, og det koster selvfølgelig penge at drive bladet. Et andelsbevis koster 500 kr. om året, som går direkte til at drive DSU’eren videre. Du får tilsendt et unikt produceret andelsbevis og bliver skrevet på listen over DSU’erens venner her i bladet.

Hvis du er interesseret, så tøv ikke med at kontakte mig på mhk@dsu.net.

RIGTIG GOD LÆSELYST!

I denne udgivelse kan du møde nogle af uddannelsesdebattens stærkeste stemmer. Nicoline Sjøberg og vores egen Mathias Vinholt giver uddannelses-

SIDE 3

DSU’EREN

SIDEN SIDST

DSU GIVER DEN GAS TIL N JOBPATRULJE IGEN I ÅR ER DSU´ERE I HELE LANDET HOPPET I DEN SORTE JOBPATRULJEUNIFORM og kørt hele landet tyndt i sommervarmen. Som så mange andre somre har disse DSU´ere og Jobpatruljen været med til at sætte unges rettigheder på arbejdsmarkedet i fokus. Noget der ellers kan være svært, når man for første gang sidder i et fridtids- eller sommerjob, men som er med til at give unge den bedste start på arbejdsmarkedet.

TRADITIONEN TRO BLEV DER IGEN ÅR SAMLET OVER 100 SOMMERGLADE DSU´ERE PÅ ANKERSMINDE til dette års sommerfestival.

Humøret var højt gennem hele weekenden, der bød på diverse aktiviteter. Der blev som altid afholdt debatturnering, hvor hvert distrikt kunne stille med 1 deltager. I dommerpanelet kunne der findes folketingsmedlem Bjørn Brandenborg, borgmesterkandidat i Nyborg, Sonja Marie Jensen, og vinderen af 2.-Pladsen til DM i debat Mathias Vinholt. Ud over debatturnering blev der også afholdt den årlige fodboldturnering, arbejdersangaften og mange andre lærerige og festlige aktiviteter.

SIDE 4

NR. 3 - SEPTEMBER 2019

DSU TIL

R

TIN IS

E-

-K

COPENHAGEN PRIDE

NYE ANSIGTER PÅ FORBUNDET

-A U

-G

ST GU

T IT

E-

M

-J I

MI

-O

-

AVI I L

-R

-O L

AOS

COPENHAGEN PRIDE FANDT TRADITIONEN TRO STED IGEN I ÅR I AUGUST. I DSU kæmper vi for og hylder retten til at være den, man er, og dette blev markeret ved DSU´s deltagelse i Copenhagen Pride endnu en gang. I år var DSU til stede med både en festlig paradevogn udsmykket i alle regnbuens farver og fyldt med glade DSU´ere. Blandt alle de glade mennesker fandt man også Statsminister Mette Frederiksen og andre repræsentanter fra regeringen. Turen gik som altid gennem Københavns gader med en rute der startede ved Frederiksbergs Rådhus og sluttede ved Rådhuspladsen.

ER IV

OVER SOMMERFERIEN HAR DSU KUNNET SIGE VELKOMMEN TIL EN MASSE NYE ANSIGTER PÅ LANDSFORBUNDET. Her er der tale om Olivia og Oliver som fastholdelsesog rekrutteringsmedarbejdere. Rosa Termann Kristiansen og Kristine Andersen er DSU’s nye afdelingsmedarbejdere med ansvar for henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark.

August Solkær er kommet med på holdet som politikog kampagnemedarbejder , og så er Gitte Messerschmidt blevet ansat som organisationsmedarbejder og Jimmi Graversen som administrationsmedarbejder. DSU´erens redaktion ønsker alle de nye medarbejdere tillykke og held og lykke med deres nye job.

SIDE 5

DSU’EREN

VI KAN GØRE SÅ MEGET MERE FOR AT BRYDE DEN NEGATIVE SOCIALE ARV, HVIS VI SÆTTER TIDLIGERE IND

TE A:

N M DA

UD

R

EL N

É ST VE

IN I

SE

SIDE 6

NR. 3 - SEPTEMBER 2019

DET ER ET KÆMPE FRIHEDSBREV

INTERVIEW AF

Julie Anine Noesgaard

Mads Hvidbjerg Kristensen

FOTOS AF

Jolantha Thaning

AT FÅ EN UDDANNELSE

EN SOCIALDEMOKRATISK REGERING BETYDER SAMTIDIG EN SOCIALDEMOKRATISK UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTER OG EN SOCIALDEMOKRATISK BØRNEOG UNDERVISNINGSMINISTER.DSU’EREN HAR TAGET EN SNAK MED DE NYUDNÆVNTE MINISTRE OM DET UDDANNELSESSYSTEM, DER NU SKAL VIDEREUDVIKLES UNDER SOCIALDEMOKRATISK LEDELSE.

P

Å EN AF SOMMERENS sidste varme dage, hvor badende københavnere flokkes i byens kanaler på jagt efter de sidste solstråler, krydser DSU’erens udsendte Knippelsbro på vej mod Uddannelses- og Forskningsministeriet, der ligger side om side med Børsen. Her venter to af regeringens nyslåede ministre til et interview om retningen for den socialdemokratiske uddannelsespolitik. En retning, som uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har stor indflydelse på og ansvar for.

FRIHEDSBREVET

Målet for socialdemokratisk uddannelsespolitik er at skabe et fællesskabsorienteret uddannelsessystem, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.

“Vi skal væk fra det individualiserede syn på uddannelse, så vi i stedet ser det at tage en uddannelse som noget, man gør for fællesskabets skyld og ikke for sine

egne blå øjnes skyld,” siger hun og tilføjer, at hvis man tænker, at man uddanner sig for fællesskabets skyld, så får man også følelsen af at være til nytte. At uddannelse både skal have et konkret arbejdsmarkedsbidrag, men samtidigt være med til at skabe hele mennesker er centralt for børne- og undervisningsministeren.

Ane Halsboe Jørgensen, der under sit ministerium har ansvaret for de videregående uddannelser, supplerer: ”For mig handler uddannelse om frihed.

Det er et kæmpe frihedsbrev at få en uddannelse, og det skal være målet for socialdemokrater, at der er flest muligt, der får det frihedsbrev.”

DU ER MERE END DIN UDDANNELSE En ting er at stå med beviset i hånden efter endt uddannelse, men vejen dertil skal også gøres bedre, og det har de to ministre intention om at få til at ske.

“Det er enormt vigtigt, at vi forbedrer trivslen for de studerende. Vi skal derfor som politikere skabe nogle rammer, der gør, at man faktisk føler, at det er muligt at dygtiggøre sig og leve og dyrke sine interesser samtidig. Det skal være nysgerrigheden, der driver værket frem for, at uddannelsesprocessen bliver en afkrydsningsliste, som kun skal bruges til eksamen,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

“Og så skal vi have droppet uddannelsessnobberiet! ’At spilde sit snit’, det er jo en fuldstændigt vanvittig vending!” udbryder uddannelses- og forskningsministeren pludselig og ser på os med lynende engagerede øjne. Pernille Rosenkrantz-Theil bakker op: “Der er bare rigtigt mange, som bruger den. ’Hvis du har fået 10,5 i snit, kan du da ikke spilde dit snit på at være skolelærer’.” Hun ryster på hovedet De er begge enige om, at det er en absurd diskussion. Hvad skulle vi dog gøre uden skolelærere, der besidder en enormt vigtig profession og rolle i vores samfund? 

SIDE 7

DSU’EREN

RETFÆRDIGE KARAKTERER

Noget andet, de to også er enige om, er, at der skal gøres noget ved presset på unge i uddannelsessystemet. Et af de områder, der ofte bliver nævnt i den sammenhæng, er karakterræset blandt unge mennesker. Her har Ane Halsboe-Jørgensen for nyligt meldt ud, at hun skrotter den nu tidligere regerings planer om karakteren 12+, fordi udfordringen ligger i de store karakterspring i midten af skalaen. I det nuværende karaktersystem er det svært for elever i midten at tage et skridt op. ”Selv hvis du virkelig gør en indsats og virkelig gør dig umage og knokler på, så er der rigtigt langt fra 4 til 7, og der er rigtigt langt fra 7 til 10,” forklarer hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil ser også et andet problem med skalaen, nemlig at de fleste børn og unge synes, at de gode karakterer kun er 10 og 12. Derfor er det kun en meget lille gruppe, der oplever, at de får en god karakter, selvom et 7-tal også er godt og faktisk svarer til et 9-tal på den gamle skala. ”Den evige sammenligning med den gamle karakterskala, særligt hos forældregenerationen, forstærker også forståelsen af, at 7 er en dårlig karakter, fordi 7 på den gamle skala svarede til et 6-tal,” tilføjer hun.

MEN ER KVOTE 2 SÅ LØSNINGEN?

Den britiske avis The Guardian har lavet en sammenligning mellem de to optagelsessystemer på Oxford og Harvard. På Oxford optog man gennem samtaler, mens man på Harvard optog gennem karakterer. De to systemer betyder, at flere fra ikke-boglige hjem kom ind på Harvard, mens flere fra en ikke-boglig baggrund blev sorteret fra på Oxford. Også selvom man havde indført optagelsessamtalerne for at få flere fra ikke-boglige familier ind. ”Jeg har diskuteret det her i utallige gymnasieklasser, hvor jeg har spurgt dem, hvad de laver efter skole. Her er der selvfølgelig nogle drenge, der siger ’vi spiller fodbold’, mens mange af pigerne bare kigger dumt på mig og siger ’øh, vi laver lektier’. De har simpelthen kogt hele deres ungdomsliv ned til at gå i skole, og det er jo simpelthen så ærgerligt! Hvor finder du værdi, hvor er det, du vokser som menneske?”, reflekterer Ane Halsboe-Jørgensen.

SIDE 8

NR. 3 - SEPTEMBER 2019

Pernille Rosenkrantz-Theil tilføjer: ”Jeg tror, at det faglige niveau stiger af, at mennesker er hele mennesker. Vores evner til at reflektere over det faglige stof, vi bliver præsenteret for på uddannelserne, stiger med vores livserfaring.

Derfor tror jeg, at vi taber som samfund med idéen om, at mennesker alene skal være gjort af at sidde på en skolebænk og lave lektier.” ”Ja, men der er også noget, der hvor vi er nu.”, svarer Ane Halsboe-Jørgensen og tilføjer: “Der er det pres, som jo særligt unge mennesker lægger på sig selv, så massivt, at vi bliver nødt til at reflektere grundigt over, hvad det er for nogle mekanismer, vi lægger ind. Altså hele optagelsessystemet sender jo et signal om, hvad der er vigtigst, og hvis vi kun optager på baggrund af karakterer, så er det også det, der er vigtigst. Og på den måde er jeg splittet mellem, at jeg virkelig gerne vil erkende, at de har haft et fritidsjob, har lavet frivilligt arbejde, har været noget for nogen, har fundet nogle fællesskaber eller har bidraget til noget, der ikke handler om dem selv. Men samtidig kan jeg jo se, at det risikerer at bidrage til lavere social mobilitet.Vi bliver nødt til at tage den her diskussion mere grundigt og basere den meget solidt på vores socialdemokratiske værdier!”

TIDLIG INDSATS

Hvis de to ministre fik en stor pose penge af Nicolai Wammen (finansministeren red.), som de frit kunne disponere over, ville Pernille Rosenkrantz-Theil uden den mindste tvivl bruge pengene på de helt små. Dem, der er fra 6 måneder til 3 år.

“Simpelthen fordi vi kan gøre så meget mere for at bryde den negative sociale arv, hvis vi sætter tidligere ind.”

VI ER ALLE GÅET LIDT ZIG-ZAG OG OP OG NED, MEN SÅDAN ER LIVET JO Ane Halsboe-Jørgensen erklærer sig hurtigt enig i betragtningen, men hvis hun på sit område skulle investere nogle penge, skulle de bruges på at fjerne omprioriteringsbidraget, så vi igen kan få nogle mindre hold, hvor man kender hinanden og får skabt et fællesskab på studiet. ”Jeg tror, vi taber massivt både på dem, der er meget præstationspressede, men også på dem, som ikke kommer fra bogligt stærke hjem med omprioriteringsbidraget”, siger hun.

SLÅ HÅRET UD

På vej ud ad døren fra Uddannelses- og Forskningsministerens kontor, spørger vi hurtigt, hvad de vil give af råd til vores læsere, som i mange tilfælde er en del af netop uddannelsessystemet.

Pernille Rosenkrantz-Theil siger hurtigt og kækt: ”De skal bare lægge sig ud på en mark, 20 mennesker i 20 soveposer og kigge på stjerner. Slå håret ud og nyde det. Og så er det lige meget, at de har været vågne hele natten og er lidt trætte dagen efter, når hverdagens gøremål skal passes.” ”Og der er jo ingen af os, der er gået den lige vej, og nu er vi ministre, vi er alle gået lidt zig-zag, op og ned, men sådan er livet jo,” siger Pernille hun, og Ane Halsboe-Jørgensen tilføjer: ”Ja, og hvem vidste, at jeg skulle skrive en bog med Pernille om finanspolitik og sidde i finansudvalget og administrere 50 milliarder, da jeg dumpede økonomi på min uddannelse i første hug?”

Uddannelse giver frihed, men livet består også af meget andet.

SIDE 9

DSU’EREN

VI SKAL HAVE SKABT ET BILLEDE AF, AT ALLE UDDANNELSER OG JOB ER VIGTIGE

INTERVIEW AF

Julie Steenbuch Holt

FOTOS AF

Jolantha Thaning

DE HAR BEGGE SKIFTET UDDANNELSESRETNING I LØBET AF DERES LIV, OG SÅ HAR DE SKARPE HOLDNINGER TIL DET OMKRINGLIGGENDE SAMFUND. DSU’EREN HAR SAT NICOLINE SJØBERG OG MATHIAS VINHOLT STÆVNE TIL EN SNAK OM GLORIFICERINGEN AF UNIVERSITETSUDDANNELSERNE, PRES FRA OMGANGSKREDSEN OG DERES EGNE UDDANNELSESVALG HER I LIVET.

E

N EFTERMIDDAG I AUGUST møder DSU’eren Nicoline Sjøberg og Mathias Vinholt. Det er muligvis en af de sidste sommerdage for i år, og Arbejdermuseet midt i København får lov at danne rammen om interviewet.

“Det er lige i vores ånd,” griner Nicoline Sjøberg og skæver til Mathias Vinholt.

De to kender hinanden fra DM i debat i år, hvor de begge nåede at være blandt de sidste fire bedste under finalen på Folkemødet på Bornholm. Mathias Vinholt måtte dog se sig slået af Nicoline Sjøberg, der nåede den endelige finale, hvor forbundsformand i DSU, Frederik Vad, løb med sejren.

Der er ingen tvivl om, at de to har en holdning til vores samfund, og hvordan det burde se ud. Nicoline Sjøberg er sygeplejerskestuderende og aktiv i Sygeplejestuderende Landssammenslutning, mens Mathias Vinholt er elektrikerlærling og aktiv i Dansk El-Forbunds ungdom.

Og så har de begge været lidt rundt i uddannelsesmøllen.

Både da Nicoline Sjøberg og Mathias Vinholt færdiggjorde niende klasse og skulle vælge den efterfølgende vej, var det naturlige valg at tage gymnasiet.

Det var det, alle andre skulle, og det blev ikke italesat, at der var andre muligheder. Selvom Nicoline Sjøberg havde haft faglige udfordringer i folkeskolen, og det derfor for hendes forældre og studievejleder ikke umiddelbart virkede som det gode valg at tage gymnasiet, oplevede hun ikke, at der var andre muligheder.

“Man talte om gymnasiet og så handelsskolen, men det vidste jeg i hvert fald, at jeg ikke skulle. Mine forældre spurgte mig, om jeg virkelig gerne ville i gymnasiet, eller om jeg ikke hellere ville noget andet. Men vi snakkede ikke om, hvad det andet skulle være,” siger Nicoline Sjøberg, der faktisk var den første i hendes familie til at tage en gymnasial uddannelse.

Både for Mathias Vinholt og Nicoline Sjøberg var opfattelsen i omgangskredsen, at en erhvervsuddannelse var for dem, der ikke var bogligt anlagte og derfor ikke var ‘kloge’ nok til at gå i gymnasiet.

Efter gymnasiet søgte Nicoline Sjøberg ind som sygeplejerske, og det var især hendes håndværksuddannede far rigtig godt tilfreds med. Han mente, at det var fornuftigt, for dem er der jo mangel på.

TE A:

N M DA

UD

R

EL N

É ST VE

IN I

SE

SIDE 10

DET FORNUFTIGE VALG

“Det med beskæftigelse har helt klart også fyldt noget hjemme hos mig. At have et arbejde er fuldstændig centralt.

Jeg er opdraget med, at man står op, går på arbejde, passer sine ting og ikke er til last. Jeg har det jo også sådan, at holder jeg mere end et par ugers ferie, så bliver jeg tosset, for jeg er jo vant til at lave noget hele tiden,” tilføjer Mathias Vinholt.

MANGLENDE OPLYSNING

Et af de store problemer med det nuværende uddannelsessystem er ifølge Nicoline Sjøberg og Mathias Vinholt, at man som ung ikke får den fornødne viden om, hvilke uddannelser der findes, og hvad de kan bruges til.

“Alle ved jo, hvad en sygeplejerske er, men jeg har mange veninder, som jeg ikke aner, hvad læser,” siger Nicoline Sjøberg.

“Hvis man spørger, om nogen kan nævne en erhvervsuddannelse, så siger folk tømrer, murer eller at man kan arbejde på en fabrik. Hvis man arbejder på et hospital, er man enten læge eller sygeplejerske. Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvad en portør laver, med mindre man har været der. Der er en masse erhvervsuddannelser, som jeg aldrig blev introduceret til. Jeg synes, det er fedt at være elektriker, men jeg kunne jo lige så godt have fundet ud af, at jeg ville være mejerist,” siger Mathias Vinholt.

NR. 3 - SEPTEMBER 2019

MIN MOR HAR SAGT, AT JEG BARE SKAL VÆLGE DET, JEG HAR LYST TIL, OG MIN FAR HAR SAGT, AT JEG SKULLE VÆLGE NOGET FORNUFTIGT FRA STARTEN. Og så kan de begge to godt forstå, at det oftest er nemmere at begynde på en lidt mere ukonkret universitetsuddannelse, når man som 19-årig skal finde ud af, hvad man gerne vil med sit liv.

“Min mor har sagt, at jeg bare skal vælge det, jeg har lyst til, og min far har sagt, at jeg skulle vælge noget fornuftigt fra starten. Men det er jo svært at tænke sådan, når man er 18 og lige blevet færdig med gymnasiet, for på det tidspunkt er man jo per definition ikke særlig fornuftig,” griner Nicoline Sjøberg. Det er Mathias Vinholt enig i, og han klandrer ikke unge mennesker for at vælge gymnasiet efter folkeskolen, fordi det kan være meget tidligt at skulle lægge sig fast på en erhvervsuddannelse som 16-årig.

Efter gymnasiet startede Mathias Vinholt på teologi-studiet på universitetet, fordi han altid har været interesseret i kultur og sprog.

“Alle mine venner skulle jo også på universitetet, og teologi lød som det bredeste af de fag, så jeg tænkte, at så kan jeg måske få lov at specialisere mig og læse det, jeg syntes var spændende,” fortæller han. Men efter næsten tre år og et utal af opgaver, der for ham ikke gav særlig meget mening og nogen som helst værdi for nogen, valgte han at droppe ud og læse til elektriker. En gammel drøm for ham, som han ikke fik realiseret tidligere på grund af opfattelsen af, at det var vigtigt med en ‘god uddannelse’, og at det havde været lidt en joke for dem omkring ham, at han ville droppe ud for at blive elektriker.

“Min mor var meget bekymret. ”Mathias, så skal du jo sidde i en skurvogn, og de sidder og bander og fortæller jokes om kvinder og indvandrere”. Og jeg sagde til hende: ”mor, hvornår har du sidst været i en skurvogn? Det finder vi jo ud af”. 

SIDE 11

DSU’EREN

JEG HAR IKKE NOGET BEHOV FOR AT HAKKE ANDRE UDDANNELSER NED, FOR DE FLESTE MENNESKER ER SÅ HELDIGE AT ARBEJDE MED NOGET, DER SKABER EN KONKRET VÆRDI FOR ANDRE. "Min far syntes, det var godt i forhold til beskæftigelse, men han spurgte også, om jeg havde overvejet det med nedslidning.

Han var nu gladest for, at han nu kunne fortælle andre, hvad hans søn egentlig læste,” siger Mathias Vinholt.

Nicoline Sjøberg oplevede især, at dem omkring hende ikke forstod det, da hun droppede ud af sygeplejerskestudiet for at tage til Nordjylland som værnepligtig. De fire måneder blev så bare til syv år med en sergent-uddannelse oveni også.

“Da jeg startede deroppe, havde jeg virkelig følelsen af, at det var det, jeg skulle.

Jeg havde egentlig ikke rigtig et behov for at folk forstod det, fordi jeg var selv landet der,” fortæller hun.

INDFØR OPSPARING TIL EN UDDANNELSESKONTO

Et af de tiltag, som både Nicoline Sjøberg og Mathias Vinholt, finder rigtig interessant, da snakken falder på efteruddannelse, er muligheden for at spare op på en såkaldt uddannelseskonto, mens man er i arbejde, så man ikke behøver gå ned på en SU-sats, hvis man på et tidspunkt gerne vil læse videre. Det vil gøre det nemmere og mere bekvemt, hvis man sidder med et boliglån og børn.

SIDE 12

“Sådan en ordning skal jo finansieres, for det er dyrt,” siger Nicoline Sjøberg.

“Man kunne godt køre det over overenskomsten, for så giver man arbejdsgiverne et direkte incitament til at sørge for, at medarbejderne ikke går og tager en videreuddannelse. Ingen tvinger dig jo til at bruge den, så hvis arbejdsgiveren for eksempel sørger for, at der kommer flere kolleger, flere maskiner og et bedre arbejdsmiljø, så kan det jo godt være, at man bliver der, hvor man er og ikke vælger at læse videre,” foreslår Mathias Vinholt.

Derudover mener de begge, at et stort ansvar ligger på folkeskolen og dermed politikerne. Børn skal tidligere introduceres til, at der findes andre veje at gå end gymnasiet, og så mener især Mathias Vinholt, at det er ærgerligt, at man bliver nødt til at gøre opmærksom på, at selvom man tager en erhvervsuddannelse, så er der andre muligheder senere i livet, fordi der er risiko for nedslidning. Det gør man for eksempel ikke, når man taler om universitetsuddannelser.

“Det kunne være fedt, hvis arbejdsgiverne virkelig gør alt for at fjerne det nedslidende arbejde, så der ikke er nogen, der behøver gå tidligere (på pension red.).

Det ville jeg jo langt hellere end at sidde i min stol og kværne piller, til jeg falder i søvn hver aften,” siger han.

“SKAB EN NY SELVFORTÆLLING”

For at få løftet erhvervsuddannelserne og professionsbachelorernes ry, mener begge, at det er vigtigt at have fokus på det selvbillede, der bliver fortalt om uddannelserne. Vi skal ikke til at tale de akademiske uddannelser ned.

“Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi får skabt et billede af, at alle job jo er vigtige, for ellers havde de ikke været der.

Vi mangler anerkendelsen af alle, og vi glemmer den,” siger Nicoline Sjøberg.

Mathias Vinholt stemmer i: “Jeg har ikke noget behov for at hakke andre uddannelser ned, for de fleste mennesker er så heldige at arbejde med noget, der skaber en konkret værdi for andre. Det er ikke finere at kunne være advokat og føre en retssag end at kunne lægge strøm, men i det samfund, vi har nu, har vi jo brug for begge dele.”

Og så frygter Nicoline Sjøberg faktisk, at man endnu ikke har set konsekvenserne af glorificeringen af de akademiske uddannelser med høj arbejdsløshed og stress.

NR. 3 - SEPTEMBER 2019

E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPPEN, D AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU’S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING.

10

VOXPOP PÅ

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) • 11 juli 2019 kl. 13:28

Hvad er den største udfordring i uddannelsessystemet, som den nye socialdemokratiske regering bør tage hånd om?

Rasmus Jungersen Emborg • 11 juli 2019 kl. 14:10 En stor udfordring er den mangel på feedback, man ser på uddannelserne som følge af nedskæringer. At blive klogere af sine fejl er nu engang den måde, vi forbedrer os på, derfor er det et område, der skal sættes ind på.

VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!

Sofie Kümpel • 11 Juli 2019 kl. 15:40 Den største udfordring ved vores uddannelsessystem i øjeblikket er, at vi uddanner hamrende skævt, i forhold til hvad samfundet har brug for.

Her mener jeg både erhvervsuddannelserne, men også at vi har en stor mangel på eksempelvis sygeplejersker, lærere og flere, der uddanner sig inden for naturvidenskabelige og tekniske universitetsfag. Vi kommer til at mangle enormt mange vigtige kompetencer i fremtiden, hvis ikke vi får vendt skuden.

Andreas Vejby Kierch • 11 juli 2019 kl. 17:25 Mange af landets folkeskoler er i forfald.

Bygningerne er gamle og nedslidte, der er for mange elever pr. lærer, og alt for mange ordblinde bliver ikke opdaget i tide.

Folkeskolen er stenen, hvorpå resten af uddannelsessystemet og samfundet står. Ergo, må den være en første prioritering.

Victoria Amalie Wolsing Jensen • 11 juli 2019 kl. 15:29

Den største udfordring er helt klart præstationspresset. Mange unge mennesker presser sig selv utrolig hårdt, mere end hvad de måske kan klare mentalt, fordi de skal have et højt snit for at komme ind på deres drømmeuddannelse. Regeringen skal finde en løsning, så uddannelserne bliver mere fleksible, og eleverne ikke kun bliver dømt ud fra en eksamenspræstation. Det er mit bud.

Fahmi Jama • 11 juli 2019 kl. 14:54 Den nye regering skal først og fremmest sørge for, at man kan uddanne sig i alle dele af landet.

Uddannelserne skal decentraliseres således, at de mindre byer ikke bliver til spøgelsesbyer, men byer, hvor folk uddanner sig, bliver boende og arbejder.

Anne Katrine Brandt Olsen • 11 juli 2019 kl. 16:26 En meget stor udfordring er det pres, folkeskolelærerne er under! Der er i vores nuværende uddannelsessystem ikke tid til at levere det, mange lærere og undervisere gerne vil. For eksempel er der ikke nok tid til forældrekontakt, og dem, der har brug for ekstra støtte på vores uddannelser, er der heller ikke tid til. Det er et kæmpe problem!

Jakob Escobar Rix • 11 juli 2019 kl. 18:32 Jeg synes, der er nogle helt grundlæggende fejl i vores uddannelsessystem. Vi ser ofte, at kreative hjerner ikke får lov til at udfolde deres kreativitet grundet det, jeg selv kalder “fabrikprocessen”. I den process bliver uddannelse til et sted, man hurtigt skal igennem for at komme ud på arbejdsmarkedet og være produktive. Det er ikke godt for kreativiteten.

Elena Bănică • 11 juli kl. 16:56 Ét af de største problemer er, hvor lidt fokus der gives til eleverne og studerende som individer.

For eksempel gennem manglende feedback. Det er sørgeligt, at uddannelser er begyndt at blive betragtet som fabrikker, der trækker elever og studerende gennem en produktionslinje.

Burak Ulrik Ulucan • 11 juli 2019 kl. 14:29 Den største udfordring i uddannelsessystemet er karaktérpresset, og dét at studerende føler, at de ikke må lave fejl. Desuden skal det være cool at tage en erhvervsuddannelse, så for at flere skal vælge den vej, er der bl.a.brug for elevpladser til alle.

REDIGERET AF Amalie Haun

SIDE 13

DSU’EREN

FOTOREPORTAGE FRA

DSU’S SOMMERLEJR MERE END 100 UNGE SOCIALDEMOKRATER VAR SAMLET TIL SOMMERLEJR PÅ ANKERSMINDE FRA DEN 1.-4. AUGUST. DET BLEV TRE GODE DAGE MED FEST, POLITIK OG KAMMERATSKAB.

JAKOB RIBER FRA AKTIVITETSOG KURSUSUDVALGET LAVER HELSTEGT PATTEGRIS TIL DE SULTNE SOMMERLEJRGÆSTER.

DELTAGERNE LYTTER OPMÆRKSOMT, MENS DSU’S NYVALGTE FOLKETINGSMEDLEM, BJØRN BRANDENBORG, FORTÆLLER OM KAMPEN MOD SOCIAL DUMPING.

DEN NYE BOLIGMINISTER, KAARE DYBVAD, LAGDE OGSÅ VEJEN FORBI ANKERSMINDE TIL ET OPLÆG OM REGERINGENS BOLIGPOLITIK.

SIDE 14

JANNI SØRENSEN OG CARL EMIL LIND CHRISTENSEN I EN VENSKABELIG KRAMMER.

NR. 3 - SEPTEMBER 2019

LAURA ROSENVINGE OG THOMAS SKRIVER JENSEN, FORMAND FOR METAL UNGDOM, VAR OGSÅ AT FINDE PÅ SOMMERLEJREN.

LARS MØLLER PEDERSEN I HØJT HUMØR.

Nikolai Kølle, Mia Fallentin og Signe Kaulberg i gruppeaktion under Internationalt Udvalgs workshop.

DITTE FREDENSBORG OG OSKAR DALSGAARD ER KLAR TIL HARRY POTTER-CAMPCRAWL.

NIKOLAI KØLLE, MIA FALLENTIN OG SIGNE KAULBERG I GRUPPEAKTION UNDER INTERNATIONALT UDVALGS WORKSHOP. ANNA SOMMER HARRITS OG OLIVIA KJØNG ØSTERGAARD KRYDSER KLINGER UNDER FINALEN I DSU’S DEBATTURNERING.

SIDE 15

DSU’EREN

FOTOREPORTAGE FRA SOMMERLEJR FORTSAT...

KLAR TIL FEST.

CAROLINE HOLDFLOD OG GLENN NICOLAISEN SPILLEDE FOR FAGBEVÆGELSENS UNGDOM I FODBOLDTURNERINGEN. FAGBEVÆGELSENS UNGDOM TRAK SIG SEJRRIGT UD AF DSU’S FODBOLDTURNERING.

DSU KØBENHAVN HAVDE VALGT SØRØVERFEST SOM DERES TEMA TIL CAMPCRAWLEN.

SIDE 16

NR. 3 - SEPTEMBER 2019

DER ER ALTID FEST I DSU MIDTJYLLANDS CAMP.

UNGDOMSFAGBEVÆGELSEN VAR OGSÅ SOLIDT REPRÆSENTERET PÅ SOMMERLEJREN. HER ER DET MATHIAS VINHOLT, FREDERIK ENEVOLDSEN, ADAM FELDBÆK ANDERSEN OG THOMAS SKRIVER JENSEN.

DER VAR NATURLIGVIS OGSÅ PLADS TIL EN ØL ELLER TO PÅ SOMMERLEJREN.

ANNA RØRSTRØM VAR DOMMER I CAMPCRAWLEN. OG DET KRÆVER NATURLIGVIS ET KYLLINGEKOSTUME!

SIDE 17

DSU’EREN

TID TIL ET OPGØR MED DEN UDDANNELSESFJENDSKE POLITIK

INTERVIEW AF

Mads Hvidbjerg Kristensen

Carl Emil Lind Christensen

FOTOS AF

TO ÅR EFTER GYMNASIEREFORMEN ER DET PÅ TIDE AT LAVE ET GENNEMSYN. HVAD FUNGERER? HVAD FUNGERER OVERHOVEDET IKKE? DSU’EREN HAR SAT TO AF GYMNASIEDEBATTENS STÆRKESTE STEMMER STÆVNE PÅ EN TAGTERRASSE I KØBENHAVN.

FORKORTELSER AT Almen Studieforberedelse (Tværfagligt metodeorienteret fag)

NV Naturvidenskabeligt Grundforløb

AP Almen Sprogforståelse og basal Latin

SRP Studieretningsprojekt (Større opgave i 3.g)

S

OLEN SKINNER, men det lufter alligevel for meget til, at man kan undvære jakken. På den måde minder denne onsdag eftermiddag i slutningen af august egentlig de fleste andre eftermiddage i den danske sensommer.

Men lige præcis denne eftermiddag har vi sat to af gymnasieelevernes vigtigste frontkæmpere stævne på tagterrassen på Elevernes Hus på Vibevej i Københavns Nordvestkvarter.

Den ene er Martin Mejlgaard. Han er 20 år gammel, blev student i sommers, og så er han netop tiltrådt som formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS. Den anden er Ingrid Kjærgaard. Hun er 18 år gammel og er netop startet i 3.g på Rysensteen Gymnasium i København.

Derudover er hun regionssektretær for DGS Storkøbenhavn og stolt DSU’er i DSU Holbæk.

OPGØR MED DEN UDDANNELSESFJENDSKE POLITIK

Martin Mejlgaard spejder ud over byens tage. De seneste år har Folketinget – ifølge ham – ført en decideret ”uddannelsesfjendsk” politik. Men nu ser han tegn på en ny retning:

A:

N M DA

UD

TE

”Der har været en lang periode med uddannelsesfjendsk politik. Det har handlet om nedskæringer og indskrænkning af elevernes vej til uddannelse. Det, synes vi, er problematisk. "

R

EL N

É ST VE

IN I

SE

SIDE 18

Johan Müller

ADGANGSKRAVENE RAMMER SOCIALT SKÆVT

NR. 3 - SEPTEMBER 2019

"Men indtil videre har der været rigtig gode takter fra især Pernille Rosenkrantz-Theil. Vi håber, at det betyder, at der nu er et skifte i uddannelsespolitikken.” forklarer han.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har oplistet fem centrale krav til den nye undervisningsminister: Uddannelsesbesparelserne skal erstattes af investeringer. Uddannelsesloftet skal rives ned. Adgangskravene til de gymnasiale uddannelser skal væk. Og så skal planerne om at indfase IT-programmet Den Digitale Prøvevagt til elevernes eksamener skrinlægges.

Det femte krav har den nye regering faktisk allerede indfriet: Den nye undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil meldte i midten af august ud, at den udskældte fraværsbekendtgørelse skal ændres, så de enkelte gymnasier og lærere igen selv får lov at vurdere, hvordan der tildeles fravær.

ET EFTERSYN AF GYMNASIEREFORMEN

Ingrid Kjærgaard har aldrig prøvet andet end den nye gymnasiereform. Hun startede på Rysensteen Gymnasium dét år, reformen blev gennemført. Nu er hun startet i 3.g, og selvom dele af reformen fungerer godt, er der også meget, der fungerer mindre godt:

”Jeg er glad for at AT er afskaffet. Det, synes jeg, virker ret godt. Og jeg er glad for, at jeg skal forsvare min SRP mundtligt.

Til gengæld synes jeg, det var stressende at skulle til eksamen i AP og NV så tidligt i gymnasieforløbet, fordi man slet ikke har haft ordentlig tid til at falde ordentligt til socialt.”

Med reformen skar man drastisk i antallet af studieretninger og forkortede grundforløbet fra seks til tre måneder. Det betyder også, at eleverne nu ikke på forhånd skal vælge en studieretning, når de søger ind, men i stedet tilbringer de første tre måneder i en tilfældigt sammensat klasse.

Først efter tre måneder deles eleverne så efter deres studieretningsvalg.

Ifølge Ingrid Kjærgaard er der store problemer forbundet med det nye grundforløb. Især fordi man på tre måneder kan danne tætte sociale relationer for derefter at blive sat i en hel ny klasse med helt nye mennesker.

Vinden tager til på terrassen, og det bliver efterhånden for koldt til, at vi kan blive siddende på taget. Vi rykker derfor ned på 3. sal, hvor DGS hører hjemme. I huset finder man også andre elev- og studenterorganisationer som Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes Elevorganisation. Vi hælder kaffe i de krus, Martin har hentet i køkkenet, og fortsætter derefter interviewet. 

SIDE 19

DSU’EREN

Ingrid Kjærgaard stemmer i. Når det kommer til adgangskrav, er der fælles fodslag mellem DSU og DGS: ”Adgangkravene rammer socialt skævt. Det handler ikke om, at den enkelte skal stramme ballerne sammen. Det handler om, at vi skal være bedre til at hjælpe dem, der ikke har akademikerforældre, der kan hjælpe dem med lektierne.” slår hun fast.

DER HAR VÆRET EN LANG PERIODE MED UDDANNELSESFJENDSK POLITIK TILLIDSKLØFT

DGS’ 5 KRAV 1

AFSKAF FRAVÆRSBEKENDTGØRELSEN

2

INVESTÉR I UDDANNELSE

3

FJERN UDDANNELSESLOFTET

4

FJERN ADGANGSKRAVENE

5

STOP DEN DIGITALE PRØVEVAGT

VÆK MED ADGANGSKRAVENE

Det allerværste ved gymnasiereformen er adgangskravene til gymnasiet. Det er Martin og Ingrid enige om: ”Der er mange aspekter af reformen, vi i DGS ikke er særligt positivt stemte over.” fortæller Martin Mejlgaard. Han peger på det ark, vi har sendt ham forud for interviewet. Det ligger printet på bordet, og med kursiveret Times New Roman står der ”adgangskrav, færre studieretninger, kortere grundforløb”: ”Jeg er helt enig i, at adgangskravene til gymnasiet skal gøres enklere. Men det er ikke nok. Grunden til, at vi skal helt af med karakterkravene, er, at de især rammer børn af fag- og ufaglærte forældre. Det eneste, der giver mening, er fri og lige adgang til uddannelse. Derfor skal adgangskravene helt væk.”

Den nytiltrådte formand køber heller ikke præmissen om, at et gymnasium uden adgangskrav ville være overbefolket af elever uden de fornødne boglige kompetencer: ”Det viser sig faktisk, at 2 ud af 3 af dem, der får lave karakterer i folkeskolen, får bedre karakterer i gymnasiet.” forklarer han: ”Det er en myte, at man ikke kan løfte eleverne i gymnasiet.”

SIDE 20

Martin Mejlgaard mener, at der er opstået en tillidskløft mellem politikerne og gymnasieeleverne. Efter flere år med voldsomme besparelser er der 1.000 færre lærere i gymnasierne. Samtidig mener han, at politikerne med besparelserne, Den Digitale Prøvevagt og fraværsbekendtgørelsen har sendt et signal til eleverne om, at de ikke stoler på dem. Med andre ord venter et stort genopretningsarbejde forude.

Kombinationen af reform og besparelser har – ifølge Mejlgaard – været det rene gift for gymnasiet. Han kalder det ”decideret uansvarligt” at gennemføre en reform, samtidig med at man ”med arme og ben har taget penge fra uddannelsessystemet”. Heldigvis har regeringen meldt ud, at omprioriteringsbidraget på uddannelse skal stoppes. Og da vi spørger formanden, hvad det første, der skal investeres i, er, svarer han uden at tøve: ”Vi vil have vores lærere tilbage.”

Ingrid Kjærgaard runder interviewet af med at opfordre alle DSU’ere, der læser med, til også at engagere sig i DGS: ”Jeg engagerer mig, fordi jeg synes, det er vigtigt. Man skal engagere sig i DGS af de samme grunde, som man engagerer sig i DSU. Man kan være med til at rykke på nogle dagsordener, som man tror på.

Og så bliver man bedre til at arbejde med mennesker og at organisere.”

Dén opfordring er hermed bragt videre.

NR. 3 - SEPTEMBER 2019

TAK FOR INDSATSEN I ÅRETS JOBPATRULJE

SUCCES! Rigtig mange DSU’ere hjalp igen i år med at gøre Jobpatruljen til en kæmpe succes.

I år deltog mere end 90 DSU’ere på landsplan i afviklingen af Jobpatruljen. Det betyder at DSU igen i år kan tilskrive sig en kæmpe del af æren for, at Jobpatruljen i 2019 har snakket med rekord mange fritidsjobbere over hele landet.

3260 fritidsjobbere har haft kontakt med Jobpatruljen i år.

Stor tak for jeres indsats!

”Kun” 25,6 % af fritidsjobberne mangler deres retmæssige pauser. Det er selvfølgelig stadig alt for mange, men faktisk det laveste niveau målt af Jobpatruljen siden 2012.

25,6%

Alt for få unge er desværre medlem af en fagforening. Faktisk var kun 7,8 % af de firtidsjobbere som Jobpatruljen besøgte i 2019 medlem af en fagforening.

Skal man selv finde afløser, hvis man bliver syg op til en vagt? Nej, selvfølgelig skal man ikke det.

Alligevel kræves det, af hele 17,1 % af de fritidsjobbere, som Jobpatruljen snakkede med i 2019.

17,1%

WWW.JOBPATRULJEN.DK

8024 1010

SIDE 21

DSU’EREN

HELE DANMARKS DSU-REGERING

SKRIBENT

Carl Emil Lind Christensen

STEEN BROGAARD, folketinget.dk & socialdemokratiet.dk

“DANMARK HAR FÅET EN DSU-REGERING.” SÅDAN LØD DET FRA FLERE POLITISKE KOMMENTATORER KORT EFTER METTE FREDERIKSEN HAVDE PRÆSENTERET SIN REGERING PÅ AMALIENBORG. DET ER NOGET VI I DSU KAN VÆRE UMÅDELIGT STOLTE AF. MANGE AF DE ALLERDYGTIGSTE POLITIKERE I DAG OG GENNEM TIDERNE HAR TRÅDT DERES FØRSTE POLITISKE SKRIDT I DSU. OG NU HAR DANMARK FÅET SIN HELT EGEN DSU-REGERING. TILLYKKE TIL MINISTERHOLDET OG TIL HELE DANMARK!

METTE

JEPPE

NICOLAI

NICK

STATSMINISTER Medlem af DSU’s Forretningsudvalg,Formand for DSU Nordjylland

UDENRIGSMINISTER Formand for DSU Bornholm Forretningsudvalgsmedlem i DSU

FINANSMINISTER Medlem af DSU, Formand for Frit Forum Aarhus

JUSTITSMINISTER Medlem af DSU

DAN

MOGENS

MAGNUS

BENNY

KLIMA-, ENERGI- OG FORSYNINGSMINISTER Formand for Frit Forum Århus

MINISTER FØDEVARER, FISKERI, LIGESTILLING OG NORDISK SAMARBEJDE Formand for DSU Mors Formand for DSU Viborg Amt

SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTER Formand for DSU Næstved Næstformand for DSU Aarhus Amt

TRANSPORTMINISTER Formand for DSU Sønderborg

FREDERIKSEN

JØRGENSEN

SIDE 22

KOFOD

JENSEN

WAMMEN

HEUNICKE

HÆKKERUP

ENGELBRECHT

NR. 3 - SEPTEMBER 2019

MATTIAS

ASTRID

JOY

PERNILLE

UDLÆNDINGE- & INTEGRATIONSMINISTER

SOCIAL- & INDENRIGSMINISTER

KULTUR- & KIRKEMINISTER Formand for DSU Roskilde

BØRNE- & UNDERVISNINGSMINISTER

TRINE

MORTEN

PETER

KAARE

FORSVARSMINISTER Arbejdsmarkedspolitisk medarbejder i DSU

SKATTEMINISTER Forbundsformand for DSU

BESKÆFTIGELSESMINISTER Forbundsformand for DSU

BOLIGMINISTER Medlem af DSU’s forretningsudvalg, Formand for DSU Sjælland

LEA

RASMUS

ANE

SIMON

MILJØMINISTER Medlem af DSU’s Forretningsudvalg

UDVIKLINGSMINISTER Medlem af DSU’s Forretningsudvalg, Formand for DSU Høje Taastrup, Formand for DSU Københavns Amt

UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTER Formand for DSU Løgstør-Han Herred

ERHVERVSMINISTER Formand for DSU Thy/Mors Formand for Frit Forum København

TESFAYE

BRAMSEN

WERMELIN

KRAG

BØDSKOV

PREHN

MOGENSEN

HUMMELGAARD

HALSBOE

ROSENKRANTZ-THEIL

DYBVAD BEK

KOLLERUP

SIDE 23

DSU’EREN

NY PÅ TINGE:

DSU’S HELT EGNE FOLKETINGSMEDLEMMER

SKRIBENT

Carl Emil Lind Christensen

DET ER IKKE KUN EN MASSE SKOLEELEVER, DER EFTER SOMMERFERIEN HAR SKULLET STARTE OP NYE STEDER. DET HAR TO AF DSU’S MEDLEMMER OGSÅ. KASPER SAND KJÆR FRA BALLERUPKREDSEN OG ANNE PAULIN FRA SKIVEKREDSEN ER TO AF DE NYE ANSIGTER PÅ CHRISTIANSBORG, DER HAR HAFT DERES POLITISKE OPVÆKST I DSU. VI HAR SPURGT DEM, HVORDAN DERES FØRSTE TID SOM FOLKEVALGTE HAR VÆRET.

ANNE PAULIN, 31 år

F

ØRSTE GANG JEG HAVDE CHRISTIANSBORG som arbejdsplads, var jeg 19 år gammel og arbejdede som piccoline for den socialdemokratiske folketingsgruppe i mit sabbatår efter gymnasiet. Samtidig sad jeg i DSU’s forretningsudvalg og politik fyldte alt for mig. Derfor blev jeg hurtigt rastløs over at befinde mig lige midt i folkestyrets centrum, men i stedet for at udtænke politiske planer, skulle jeg gøre hvad jeg fik min løn for - hente post, brygge kaffe og andre praktiske opgaver. Jeg tænkte ved mig selv, at jeg gerne ville arbejde på Christiansborg igen. Men næste gang skulle det være med muligheden for at få indflydelse på Socialdemokratiets politik og trække Danmark i en bedre retning. Den mulighed har jeg fået nu. Et fantastisk privilegium og et kæmpe ansvar. Som klima- og energiordfører vil jeg knokle for en ambitiøs grøn politik. Jeg tror fuldt og fast på, at selvom Danmark er et lille land, kan vi gøre en kæmpe forskel ved at vise det grønne lederskab som hele verden og vores klima i den grad sukker efter.

SIDE 24

KASPER SAND KJÆR, 30 år

D

ET ER, FOR AT VÆRE HELT ÆRLIG, stadig ret overvældende hver morgen jeg går op af trappen til Christiansborg. Overvældende og en kæmpe ære at være én af blot 179, som har til opgave at lede landet, beslutte vores love og skabe resultater til gavn for alle – det er et stort ansvar. Og derfor er det nok også meget sundt at være ydmyg overfor opgaven.

Samtidig må jeg også indrømme, at jeg faktisk også er lidt utålmodig. Vi har fået et fantastisk godt politisk grundlag for vores nye, socialdemokratiske regering. Og nu skal vi i gang med at skabe forbedringer – sætte gang i den grønne omstilling, investere i velfærden, styrke fællesskabet og give flere bedre muligheder for det liv de drømmer om. Derfor har vi også travlt! For Danmark har brug for et markant kursskifte på nærmest alle politiske områder. Det går vi i gang med nu!

Jeg glæder mig til at være med til at forandre Danmark – og glæder mig til at gøre det sammen med de nye ministre, vores parti og ikke mindst sammen med fantastiske DSU!

NR. 3 - SEPTEMBER 2019

BLIV KLOGERE PÅ EU Hør AOF’s nye podcasts på k a n a l e n A O F O P LY S E R

Find den her

SIDE 25

DSU’EREN

FORMANDENS KLUMME

HVEM HOLDER MED DE SVAGESTE I SKOLEN?

E

N NY POLITISK SÆSON har set dagens lys, og for DSU’s vedkommende kommer den i høj grad til at stå i uddannelsespolitikkens tegn. Et af de bedste værktøjer til at sikre frie liv for flest mulige mennesker er at sikre en socialt progressiv uddannelsespolitik. Det betyder, at de dårligst stillede børn skal løftes. Det betyder, at alle initiativer på uddannelsesområdet først og fremmest skal de fagligt og socialt svageste børn og unge for øje. Sådan er det bare ikke i dag.

Uddannelseslobbyen og de fleste politikere på Christiansborg bruger det meste af deres tid på at kæmpe for de stærkeste elever.

Debatten er fyldt med snak om uddannelsesloft, ny 12+ karakter, de ti mest populære universitetsuddannelser og de elever med højeste gennemsnit på karakterbladet. De boltrer sig i spaltepladsen og dominerer i interesseorganisationerne. Men det er meget sjældent, at de svageste elever fra de dårligst stillede hjem får ørenlyd.

DSU ønsker at ændre på den virkelighed.

Vores ambition er at give plads og rum til de sociale forbedringer, der kan gøre uddannelsessystemet stærkere for tal- og ordblinde, børn med diagnoser, skoletrætte unge, elever fra uddannelsesfremmede hjem og alle de unge arbejdsløse uden for uddannelsessystemet. De skal have en stemme.

De skal repræsenteres af nogen.

EN SOCIALT BALANCERET UDDANNELSESPOLITIK – PÅ ALLE NIVEAUER Derfor kommer DSU til at spille ud med en stribe uddannelsespolitiske initiativer i løbet af efteråret, som vi vil bruge til at påvirke regeringens uddannelsespolitik. Vi ønsker grundlæggende et nyt uddannelsessystem, hvor vi uddanner os kortere i begyndelsen af vores liv for så til gengæld at få flere uddannelsesrettigheder i løbet af livet.

I begyndelsen skal uddannelserne have et stærkere professionsfokus, så langt færre unge havner i arbejdsløshed som nyuddannede. Derefter skal man så kunne bygge ovenpå løbende, og vi skal sørge for, at der ikke findes nogle blindveje i systemet. Alle uddannelser skal åbne døre til ny opkvalificering og efteruddannelse.

Derudover skal vores folkeskole i langt højere grad løfte de svageste. Vi skal lave obligatorisk screening for tal- og ordblindhed og give flere rettigheder til hjælpemidler. Alle unge skal have adgang til individuel uddannelsesvejledning, og flere voksne skal ind i klasserne.

Ungdomsuddannelserne skal ikke være selvejende institutioner, men lægges ind under regionerne. Taxametersystemet skal være mere socialt, og på de videregående uddannelser skal der indføres et kraftigere beskæftigelsestaxameter. Sidst men ikke mindst skal erhvervsskolerne have en økonomisk genopretningsplan, og vi skal indføre en reel lærepladsgaranti til de tusindvis af unge uden læreplads. Kort sagt har DSU lagt i kakkelovnen til en solidarisk kamp for et uddannelsessystem, der fører til frie unge mennesker.

Vores mål er klart: Flere unge skal blive trygge og rolige i vores uddannelsessystem.

Færre skal være forvirrede og bange for at træffe et uddannelsesvalg. Flere skal have mulighed for at realiseres deres frihed i eget liv. Færre skal lide under stress, angst og depression. Flere skal gennemføre en uddannelse. Færre skal kigge ind i langvarig ungdomsarbejdsløshed.

DSU er klar til at give de privilegerede dagsordener kamp til stregen. Det er DSU, der holder med de svageste i skolen!

Frederik Vad Nielsen

SIDE 26

NR. 3 - SEPTEMBER 2019

DEBAT

Ved at fjerne universiteternes incitament til at dumpe studerende, der ikke lever op til faglige krav, har man svinebundet universiteterne til at holde fast i studerende,der ikke kan leve op til dét, der burde være den akademiske standart, samtidig med, at man gør samme studerende en bjørnetjeneste ved at lade dem slippe igennem med et eksamensbevis, der ikke åbner andre døre end den til jobcenteret.

Skal universiteternes kerneopgave være at uddanne dygtige folk, der kan følge med den internationale konkurrence, så tror jeg, det er tid til at sadle om. Så skal det faglige niveau have topprioritet. Det kan vi bl.a. gøre ved at skrue på sammensætningen af universiteternes økonomi og styre optaget.

Det øgede optag er ikke nødvendigvis skidt i sig selv, men for at det fungerer, skal kvaliteten og det faglige niveau følge med.

Dermed ikke sagt, at vi ikke kan overveje, hvor mange akademikere, vi har brug for - og det gælder især, hvis vi har tænkt os at uddanne mere end 30.000 middelmådige akademikere om året. Så er 31.786 måske lige i overkanten.

M

Samtidig har man fra politisk side besluttet, at universiteternes økonomi i høj grad skulle være afhængig af, hvor mange studerende, der gennemfører deres uddannelse. Det har gjort, at universiteterne har mistet incitamentet til at dumpe studerende, der ikke er så fagligt dygtige, som de burde.

Det er problematisk, når man laver tiltag, der skal sikre, at voksne mennesker kan finde ud af at være voksne, og at kravet for at bestå et kursus, er, at man kan finde ud af at møde op. Det burde ikke være nødvendigt for universiteterne at lave sådan nogle tiltag for at holde på folk, der måske ikke passer til at gå på universitetet, og som måske burde have valgt en anden uddannelse.

DA A: IN N VEST N ÉR EL I SE

Universiteterne har naturligvis måtte tilpasse sig det øgede optag, idet de har skulle gå fra at være forbeholdt en snæver akademisk elite til at favne 30 procent af en ungdomsårgang.

Den incitamentsstruktur og det øgede optag har været med til at presse universiteterne og det faglige niveau, og har gjort, at universiteterne har lavet initiativer, som betyder, at nogle af de karakteristika, man forbinder med gymnasierne, også er blevet en del af universitetslivet. Det gælder f.eks. fremmødepligt.

TE

D

ET ER så mange, der i år blev optaget på landets universiteter.

Til sammenligning blev der i 1999 optaget 14.459 personer på universiteterne. På 20 år er antallet af optagede altså mere end fordoblet.

Fie Hækkerup

UD

KVALITETEN SKAL FØLGE OPTAGET

SIDE 27

DSU’EREN

FAGLIGT INDSPARK

UDDANNELSE ER

VERDENS STÆRKESTE VÅBEN Oliver Taubee, Metal Ungdom

D

ER BLIVER I FREMTIDEN færre unge i den uddannelsesparate alder, hvilket bør medføre en ny uddannelsespolitik, hvis vi vil undgå at stå overfor et stort samfundsproblem.

Et af Danmarks vigtigste råstoffer er uddannelse, og alligevel falder bevillingerne per studerende årligt. Men skal vi virkelig blive ved med at spare på et af vores vigtigste råstoffer, når vi ved, at det kommer til at gøre os fattigere på den lange bane? Det mener jeg ikke.

Danmark er et videnssamfund. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer, at alle kan udfolde deres fulde potentiale, både til glæde for dem selv, men også til glæde for det danske arbejdsmarked og dermed også til glæde for den danske økonomi. Uanset om det er den første, anden eller tredje uddannelse, vi prøver af. Unge der uddanner sig, er aldrig noget negativt.

Jeg mener, at vi bør stoppe med at angribe hinandens uddannelser og i stedet fokusere på, at alle unge skal i gang med en uddannelse. Dette skal ske i samtidighed med en massiv styrkelse af forholdene på uddannelsesinstitutionerne. Vi kan ikke uddanne smede ved at lade dem øve sig i svejsning på et stykke pap. Eller forlange verdens bedste sundhedspersonale, hvis ikke uddannelsesmaterialerne er i høj nok kvalitet. Vi har brug for en uddannet ungdom både i boglige og faglige fag. Den slags hænger nemlig ikke på træerne.

Det er nu, vi bør satse på de unges uddannelser fremfor at gøre det sværere at komme ind på uddannelserne og indføre besparelse på besparelse. Der bør laves fremtidsplaner for, hvordan vi får flere unge til at gennemføre en uddannelse, og hvordan vi samtidig kan opretholde kvaliteten af vores uddannelsessystem.

SIDE 28

NR. 3 - SEPTEMBER 2019

KO M ED M

3F UNGDOM

LANDSMØDE 2019 ENHED SKABER STYRKE

Kom og vær med til en inspirerende, spændende og ikke mindst sjov weekend, når 3F Ungdom afholder Landsmøde, hvor det nye Ungdomsudvalg og formandskab skal vælges, og retningen for det næste års arbejde i 3F Ungdom skal lægges.

Du får rig mulighed for at skabe relationer på tværs af 3F-fag og geografi, så tag endelig dine unge 3F-kollegaer under armen, så I sammen kan få et endnu større fagligt netværk.

Tilmelding

Gennem din lokale fagforening på FIU-nummer 1506-19-99-99 eller til ungdom@3f.dk

Mødested

Konventum, Gl. Hellebækvej 70, 3000 Helsingør

Transport

Billigste offentlige transport dækkes fra hjemadresse til kursussted

Tabt arbejdsfortjeneste Dækkes ikke

Pris

Gratis for 3F medlemmer under 31 år

R F 3F FOR A N ME KUDLEM

E

M

SIDE 29

DSU’EREN

DAN SK ER N ES F OR ET R U K N E BA N K

TAK

”Ingen Arbejdernes Landsbank uden jer!”

Vi er kåret som danskernes foretrukne bank 10 år i træk.

Ring og få en uforpligtende snak på tlf.: 38 48 48 48 eller besøg www.al-bank.dk/bedstebank

Voxmeter, januar 2019

SIDE 30

NR. 3 - SEPTEMBER 2019

CHRISTELS DAGBOG CHRISTEL SCHALDEMOSE, Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa Parlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker.

Christel Schaldemose, Gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet

D

ER ER IKKE TO DAGE DER ER ENS i Europa-Parlamentet. Nogle kan ligne hinanden, men der er altid forskellige ting at tage stilling til.

En dag der bestemt ikke lignede nogen anden, var torsdag den 27. juni, da jeg blev ny gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet.

KLOKKEN 7.00

Jeg møder tidligt ind. Torsdag er rejsedag, hvor vi parlamentarikere rejser hjem til vores hjemlande. Derfor er torsdag også en kort dag, så det er godt at komme tidligt i gang.

På mit kontor på 11. sal er jeg omgivet af flyttekasser. Det er min sidste dag i det kontor, jeg har haft i alle mine snart 13 år i Parlamentet. I juli skal jeg sidde på et midlertidigt kontor, og efter sommerferien får jeg og resten af delegationen nye kontorer.

Derfor er dagen i dag afsat til to ting: Få ryddet de sidste ting op på kontoret. Og følge med i Mettes præsentation af den nye regering.

Siden der blev enighed om en ny regering, er der blevet spået og gættet på nye ministre og ressortområder. Og der plejer også at være en overraskelse eller to. Hvem mon det bliver i dag?

KLOKKEN 9.00

Klokken 9 sprænger bomben. Jeppe Kofod skal være udenrigsminister. Det er mindre end 12 timer siden, jeg snakkede med ham her i Bruxelles.

Jeg er mildest talt overrasket og meget glad på hans vegne. Men det får også indflydelse for mig og derfor ændrer det både resten af dagen, ja faktisk hele min mandatperiode.

Jeg tror ikke, de bulgarske og belgiske socialdemokrater i nabokontorerne på 11. sal opfatter, hvad der foregår.

Men på de danske kontorer er der altså fuld knald på. Vi følger med i ministerudnævnelserne på tv. Og på samme tid får vi formelt vedtaget i den resterende delegation, at jeg overtager Jeppes post som vores gruppeformand. Jeg var næstformand og samtidig med den mest erfarne af os tilbageværende. Delegationen består nu af Niels Fuglsang, og Marianne Vind, der som førstesuppleant overtager Jeppes plads i Europa-Parlamentet.

Det hele skal kommunikeres ud hurtigt.

Både hjemad og her i Parlamentet. Inden frokost er det på de sociale medier, hvor lykønskningerne vælter ind. Både til Jeppe selvfølgeligt og til mig og til Marianne med hendes plads i Europa-Parlamentet.

Tænker også at det vel er ny dansk rekord for hvor hurtigt en førstesuppleant at indtræder. Det er vildt godt for Marianne, at hun er med fra mandatperiodens begyndelse. Og internt skal de øvrige mere end 150 socialdemokrater i Parlamentet have dagens nyhed, hvilket følges af flere lykønskninger.

KLOKKEN 13.30

Midt på eftermiddagen går turen hjem mod Danmark. Det giver lidt tid til at reflektere over en hektisk dag. Og fremtiden.

Først og fremmest har overraskelsen over Jeppes ministerudnævnelse lagt sig lidt.

Jeg er sikker på han med den erfaring han har ift. international og europæisk politik kommer til at gøre det fremragende.

Men det går også for alvor op for mig, at Mettes nye regering påvirker mig personligt også. Jeg skal pludselig sidde i spidsen for os danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Det glæder jeg mig til. Men det bliver også udfordrende.

Og som en af de gode overraskelser ved skiftet, betyder det at jeg som ny som gruppeformand også overtager Jeppes dagbog i DSUeren. Dog med den ændring at det fremover bliver ”Christels Dagbog”, I kan læse med i. Det håber jeg, I vil.

SIDE 31

BAGSIDEN

D TIL KOM ME

RS Å 0 0 1 S ' DSU ST E F S M U JUBILÆ R 2020 FEBRUA 8 .

D G A LØRD

E KONFER

NCIER

E

ÆRK T S E I R A M

R I KØGE ORGMESTE

SK B MOKRATI

SOCIALDE

TA L E R E

RD A A G S I R LIZETTE AD V K I R E D FRE N E S K I R E D E METTE FR N O S S D L A ORW H T R E T T KARL-PE NISATION

A OVEDORG

SH ÆGELSEN R FAGBEV

D FO

FORMAN

U

D FOR DS

SFORMAN FORBUND

D FOR FORMAN

ET MOKRATI

SOCIALDE

ENSK LO

D FOR SV

FORMAN

MUSIK

ber 1. septem r e t f e ig 50 kroner er s 7 : ld r e e t t m il le t il man lige b / Alminde Priser hvis / r e n o r k 500 sionister: n e p g o e Ung h

til her Meld dig u100/ event/ds t/ e .n u s ttps://d

Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

LEY N A T S & NIS P