DSU'eren - Årgang 91 - Nr. 1

med - INTERVIEW MED KAREN HÆKKEUP - DET ARBEJDENDE FOLK - FRIVILLIG ANNO 2012

af Niels Peter Bøgballe, redaktør

Ret og pligt i en ny regering Ret og pligt følges ad. Således står det skrevet, og således har det altid været i den moderne demokratiske socialisme. Dog mere eller mindre udtalt eller bevidstgjort. Hvor selve tanken om ret og pligt hurtigt kan blive nikket til, kan det for mange være meget komplekst at sætte ord på, hvad der præcist menes med begrebet eller betydningen i hverdagen.

I denne udgave af DSU’eren folder vi en paraply ud, hvorunder vi forsøger at afdække flere vinkler på begrebet ret og pligt. Eksempelvis taler vi med en frivillig om motivationen bag det frivillige ulønnede arbejde, og om hvorfor det frivillige arbejde er værdifuldt – kan frivilligt arbejde uden et udgangspunkt i ens cv eller ens karriere eksistere i nutidens Danmark?

Vi forsøger ligeledes i denne udgave at afdække dem, som dag ud og dag ind knokler for de penge, der hver måned går ind på lønkontoen, selv om arbejdet er hårdt og nedslidende – hvad der driver dem, og hvorfor en tilværelse på offentlig forsørgelse ikke er mere attraktiv – især nu hvor efterlønnen for nogle ikke længere er en mulighed.

I denne udgave tager vi ligeledes en snak med integration- og socialminister Karen Hækkerup om, hvor man på hendes område kan se 'ret og pligt'-principperne i den udførte politik. Der hersker ingen tvivl om, at der er behov for en diskussion ud fra dette udgangspunkt med dagens Danmark. Flere gør deres pligt og tager en lang og kostelig uddannelse, men bliver mødt af arbejdsløshed efter endt uddannelse – samtidig med at parolen fra eksperter og Christiansborg er, at vi skal leve af vores hoveder og have flere gennem en uddannelse. De, der ikke tager en boglig uddannelse, men som tidligt

kommer ud i vigtige og nødvendige erhverv, som slider hårdt på kroppen, skal arbejde, til de dejser. Der er nok at tage fat i for den stadigt unge regering.

Der kan ikke herske tvivl om, at man skal yde og gøre sin pligt for at være en del af samfundet, og i den ånd er det fornuftigt at tage et opgør med den herskende krævermentalitet, som flere og flere har været eksponenter for i landsdækkende medier på det seneste.

Krisen især gør det upopulært. Men den sparken nedad, som har foregået, klæder ikke. Nogen har brug for i kort tid at være på offentlig forsørgelse, og mange har enten ikke været medlem af en a-kasse eller forsikret sig mod krisen. Disse bliver i dagens debat set som snyltere, der kun er ude efter deres eget bedste. Jeg vil gerne udfordre den tanke, og des mindre vi mistænkeliggør de, som står uden for arbejdsmarkedet, des større er chancen i mine øjne for, at disse kan komme ind på arbejdsmarkedet eller komme under uddannelse – og i sidste ende gøre deres pligt.

En anden problematik for dagens velfærdssamfund er skismaet mellem den gratis, lige og gode behandling i sundhedsvæsnet på den ene side – og på den anden side stigningen i danskere, der drikker, ryger og æder sig ihjel. Når antallet af danskere ramt af en livsstilssygdom og den økonomiske udgift hertil stiger år for år, så er det relevant at se på, hvordan fællesskabet kan forebygge i langt større grad.

En langt mere effektiv forebyggelsesindsats vil give stor effekt, så flere ville kunne arbejde og leve længere, have færre sygedage, være mere produktive og i sidste ende bidrage til at bygge fremtidens velfærdssamfund.

“Der kan ikke herske tvivl

om, at man skal yde og gøre sin pligt for at være en del af samfundet”

SIDE 2 DSU’eren Marts 2012

2 Leder 4 Siden sidst Tema: 6 10 12 14 19 21

10

22 23 25 26 31

Interview - Det arbejdende folk Interview - Frivillig anno 2012 Skattereform 2012 Interview - Karen Hækkerup Voxpop Peters klumme

Vi maler Danmark Rødt Superhververen DSU'eren anbefaler Debat Dans Dagbog

DSU’eren udgives af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 dsu@dsu.net - www.dsu.net Ansvarshavende Peter Hummelgaard Thomsen Redaktør Niels Peter Bøgballe Medredaktør Rasmus Jakobsen Redaktion Daniel L. Jørgensen, Jakob Esmann, Rasmus Schmøkel, Jonas Witt Hansen, Mette Pabst Andersen, Lars W. Hansen (politisk medarb.)

Korrektur Jakob Esmann og Allan Lyngs Kjærgaard

6

Design og layout, samt fotos side 1,2,15,17 og 21 Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk Tryk Kailow Graphic A/S - oplag 6.700. Trykt klimaneutralt Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

ISSN: 0905-5525

FRIVILLIGKONTORET

Så er det nye frivilligkontor startet op. Det nye kontor består af Michelle Rosendahl Pedersen, som arbejder med afdelingshjælp, Pernille Rømer, som arbejder med aktivering af nye og passive medlemmer, Danny Thomsen, som arbejder med digitalisering af DSU, samt Steffen Jensen, som arbejder med synlighed i DSU.

LE

PERNIL

STEFFEN

DSU’s frivilligkontor sidder klar til at assisterer landsforbundet, samt hjælpe de enkelte afdelinger rundt omkring i landet. Der er åbent hver onsdag kl. 17-21, hvor man er velkommen til at ringe ind på tlf.: 29 71 86 19, eller 29 73 86 19.

Læs mere om os på www.frivilligkontoret.dk og følg vores facebook side: ”DSU Frivilligkontor”.

MICHELLE

DANNY

AARHUS

16-ÅRS VALGRET

ESBERJG

ESBJERGENSISKE DSU'ERE PÅ BESØG HOS FINANSMINISTEREN 16 medlemmer af Esbjergs DSU afdelinger, DSU Esbjerg og DSU Ålbæk, besøgte d. 28 januar finansministeren, Bjarne Corydon, i Finansministeriet. Bjarne Corydon er valgt i Esbjerg-kredsen, hvor mange af medlemmerne deltog i valgkampen. Under besøget fik DSU’erne bl.a. indblik i arbejdet som spindoktor for Finansministeren, en gennemgang af Finansministerens første 100 dage, samt en rundvisning i hhv. Finansministeriet og på Christiansborg.

SIDE 4 DSU’eren Marts 2012

Aarhus byråd behandlede den 1. februar et forslag om 16-års valgret som et forsøg til næste kommunalvalg. DSU kæmper for 16-års valgret. Så bevæbnet med flyers og gode argumenter gik DSU Aarhus samme dag på gaden for at bakke op om en nedsættelse af valgalderen . Men forslaget kunne ikke vedtages, da valgloven forhindrer det. DSU Aarhus har ellers med deres byrådsmedlem Lotte Cederskjold fået sat 16-års valgret på dagsorden i Aarhus. Men nu er det altså op til folketinget at få gjort noget ved sagen.

NORDSJÆLLAND

I DIALOG MED MINISTER OG BORGMESTRE DSU Hillerød afholdte generalforsamling i fornemme omgivelser i byrådssalen på Hillerød Rådhus. Som gæster var børne- og undervisningsminister Christine Antorini og Hillerød borgmester Kirsten Jensen.

Det blev til en timelang snak om bedre forhold for danske elever og studerende. Også i DSU Øresundskysten havde man inviteret Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen.

Efter at have været en død afdeling igennem en længere årrække blev der tirsdag d. 24. januar holdt opstartsmøde med deltagelse af forbundsformand Peter Hummelgaard i DSU Greve. Forud for opstartsmødet havde fulgt beslutsomhed og engagement fra DSU Greves formand Daniel Brandt og ikke mindst stor opbakning fra de nærliggende afdelinger i Roskilde og Holbæk. Denne store indsats betød at opstartsmødet med Peter Hummelgaard blev en stor succes. I alt 25 DSU’ere var samlet og lyttede til Peters inspirerende fortælling om hans egen vej gennem DSU og andre aktuelle emner som fx kampen for en Tobinskat i EU-regi.

DEMONSTRATION MOD RUSLANDS SYRIEN-POLITIK

KØBENHAVN

GREVE

OPSTART AF DSU GREVE

Normalt er vi politiske modstandere, men torsdag 16. februar havde DSU og VU indkaldt til fælles demonstration foran den russiske ambassade på Østerbro. Baggrunden var, at Rusland i FN’s Sikkerhedsråd nedlagde veto mod en resolution, der fordømte det syriske regimes brutale nedslagtning af den syriske opposition. Over 6.000 syrere har mistet livet, siden præsident Assad for snart et år siden gav militæret ordre til at nedkæmpe de fredelige demonstranter, som krævede frihed og demokratiske reformer. Demonstrationen fik tilslutning af en masse herboende syrere, mange af dem politiske flygtninge, som krævede Assad-styret fjernet.

DSU’eren Marts 2012 SIDE 5

Interview af Daniel L. Jørgensen

Rasmus Jakobsen

Fotos af Jonas Witt Hansen og Rasmus Jakobsen

De møder tidligt hver morgen på et hårdt arbejde, som de færreste unge studerende kan forholde sig til. Vi kender deres rolle i samfundet, men ikke dem og deres arbejde. DSU’eren har mødt tre grupper arbejdere, der gør deres pligt for at kræve deres ret.

RENOVATIONSARBEJDERE I RØDOVRE Finn Hammer Nielsen er renovationsarbejder i Rødovre Kommune. Han møder hver morgen klokken 6.30 for at hente storskrald hos byens borgere. Han nyder

SIDE 6 DSU’eren Marts 2012

arbejdet i det fri med sine gode kollegaer og den positive stemning han møder hos Rødovres borgere. ”Det betyder meget for mig, at mit arbejde bliver påskønnet. Man

kommer hjem med en helt anden tilfredshed,” fortæller han.

Finn er godt klædt på. Under sit gule

“Det generer ikke mig, at andre får. Jeg bryder mig ikke om, at folk skal hutle sig gennem tilværelsen”

“Det betyder meget for mig, at mit arbejde bliver påskønnet.

Man kommer hjem med en helt anden tilfredshed”

DSU’eren Marts 2012 SIDE 7

reflekstøj gemmer han flere lag af varmt tøj til at klare morgenkulden. ”Det er ikke sjovt at være på arbejde, hvis man fryser,” forklarer han.

Arbejdet som skraldemand er en vigtig funktion og en samfundsopgave. Finn er glad for sit job og sin løn og bruger ikke sin tid på at misunde folk som fattigdoms-Carina for deres goder eller mangel på samme. ”Det generer ikke mig, at andre får. Jeg bryder mig ikke om, at folk skal hutle sig gennem tilværelsen,” forklarer han.

Mens vi taler, fjerner kollegerne storskrald fra fortovet og smider det ind bag i vognen, mens andre dirigerer trafikken forbi. ”Der er masser af plads. I kan bare komme,” signalerer en anden skraldemand, mens bilerne langsomt smyger sig gennem smørhullet mellem skraldevognen og hellen midt på vejen.

Der er god stemning på gaden fra morgenstunden, og den yngste mand på holdet får et drilsk puf på skulderen: ”Det der DSU, var det ikke noget for dig?” griner resten af sjakket.

Før vi forlader Finn og de frejdige skraldemænd, har Finn en lille appel: ”Folk måtte gerne være bedre til at sortere deres affald.

Det ville gøre vores arbejde nemmere,” slutter han. Og med de ord triller skraldevognen videre, og Rødovres frostkolde gader bliver igen rene for affald.

FAGLIGE FYNBOER ”Jeg betaler gerne min skat, for så skal jeg ikke betale hos lægen. Derfor brokker jeg mig heller ikke over skatten”. Sådan udtrykker lærlingen Jakob fra Harresø AS sin holdning til ret og pligt, da vi møder ham og kollegaen Carsten Olesen en kold februarmorgen, hvor temperaturen runder minus 15. De to håndværkere

SIDE 8 DSU’eren Marts 2012

er iført jakker, termobukser, handsker, halstørklæder og er i godt humør. Da vi fortæller om formålet med denne artikel, er Carsten klar med en kommentar: ”Det er sådan nogle som os, der holder hjulene i gang,” griner han.

Carsten og Jakob er mødt på byggepladsen klokken 7. De er ved at opføre Vester Skerninge Friskoles nye idrætshal – en såkaldt passiv løsning, som Jakob beskriver det: ”Vi bygger noget miljøvenligt og bæredygtigt, f.eks. et hus, hvor man ikke behøver at fyre,” siger han og tilføjer: ”Det er sjovt at være med til noget, der er del af et større perspektiv”. Carsten nikker og supplerer: ”Vi kommer mange gange tilbage til det samme sted, og så er det fedt at se, at det, vi lavede sidst, var rigtig godt”.

I forhold til ret og pligt er Carsten klar i mælet: ”Når jeg står op om morgenen, så tænker jeg bare, at jeg skal have en god dag ud og yde den indsats, der blev bedt om,” forklarer han.

Vi forlader skurvognen og bevæger os ud i kulden. Til spørgsmålet om de går glade på arbejde i al slags vejr, svarer Carsten grinende: ”Det kan godt være, at vi lige går i læ, men det er jo ikke sådan, at vi kører hjem! Vi kan godt lide at være ude i naturen.”

Byggepladsen står frostklart under solopgangen, mens en kran stille og roligt hejser Carsten op i ti meters højde, hvor det næste bidrag til byggeriet, skolen, og samfundet skal gives.

POSTBUDE I STÆRK UNION På en kold og solrig vinterdag bliver vi lukket indenfor i varmen hos Post Danmark i København. Her møder vi postbuddet Christoffer Eliassen, der er i gang med at sortere restbreve. Han er ikke i tvivl om,

at han har et vigtigt arbejde. ”Postvæsnet er en del af den danske infrastruktur,” forklarer han. ”I kan ikke undvære os,” siger han smilende.

I det store postcenter ved Københavns Hovedbanegård har de for første gang nogensinde fyret medarbejdere, og det har tynget humøret hos især de yngre postbude. ”De unge står først for, fordi de er billigst at fyre,” forklarer Christoffer.

Han forstår dog godt, at Post Danmark må skære. Det er krisetid, og postmængden er faldende. ”Nogle gange kan man godt føle sig lidt som et reklamebud,” forklarer han om omdelingen, der i dag er mere præget af reklamer end af personlige breve.

Når tiderne er trange, som nu, kan postbudene prise sig lykkelige for deres fagforening, 3F. ”Vi har en rigtig stærk fagforening. Post Danmark bliver tit omtalt som en af de sidste ’røde højborge,” fortæller Christoffer med henvisning til, at næsten alle postbudene er medlem af 3F. 3F har taget mange kampe for medlemmerne gennem tiden, og de træder stadig til med det samme, hvis der opstår arbejdsretlige konflikter mellem en medarbejder og ledelsen. ”De gør meget for medlemmerne. Det giver et godt fællesskab,” forklarer han.

Til spørgsmålet om overførselsindkomst i forhold til lønnen som postbud, trækker han på skuldrene. ”Når der er børn, der skal forsørges, synes jeg det er i orden, at én som Carina får en høj ydelse. Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde, men det kan det nu også for et postbud,” fastslår han.

“Det er sådan nogle som os, der holder hjulene i gang”

“Når der er børn, der skal forsørges, synes jeg det er i orden, at én som Carina får en høj ydelse. Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde, men det kan det nu også for et postbud”

DSU’eren Marts 2012 SIDE 9

Individualismen og egoismen skal eftersigende i langt større grad end tidligere have rodfæstet sig i nutidens ungdomsgeneration. Findes der unge frivillige, som ikke kun er frivillige for at kunne skrive det på cv’et, og hvad er status på denne uddøende art, som har sit frivillige virke i dette egoismens Danmark anno 2012?

Ved siden af en antik boghandel i en af gaderne lige før Odenses gågade og butiksliv bliver til normal bebyggelse, sætter en lille butik scenen for DSU’erens møde med Rand Al-Ani, der arbejder som frivillig i DFUNK Fyn. Hvad, der udefra kan virke som en almindelig butik, er faktisk lokaler tilhørende Multikulturel Kvindeforening, som Rand Al- Anis mor bestyrer.

En flipover og en weekplanner bevidner, at lokalet bruges som mødested, men foruden en ”Casablanca”-filmplakat og store gribende billeder af mennesker fra de steder, hvor folk flygter fra, prydes lokalet også af Integrationsministeriets diplom for ’Integrationsprisen 2008 i ildsjælekategorien’. ”Det var en ret stor dag,” fortæller Rand Al-Asni om dagen, hvor hendes mor modtog prisen.

Når Rand Al-Ani ikke går i 3.g på Mulernes

SIDE 10 DSU’eren Marts 2012

Legatskole, så er hun forkvinde for DFUNK Fyn, men hvad er DFUNK med Rand Al-Anis egne ord? ”Først er det vigtigt at fastslå, hvad DFUNK egentligt står for. Det står for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk. Det vil sige, at vi er et ungdomsnetværk, som arbejder for at fremme flygtninges og unge uledsagede flygtninges sag,” fortæller Rand Al-Ani og fortsætter: ”Vores primære opgave er at skabe fokus omkring disse, men også at gøre noget, handle. Spørgsmålet er tit: Hvad kan man egentligt gøre? Som organisation er vi med til at skabe netværk for disse flygtninge. Vi mødes selvfølgelig, nogle gange tager vi på restaurant eller i biografen – vi har faktisk nedsat en bestemt gruppe, der hedder ’ung-til-ung’, hvor vi har almindelige frivillige, der tager sig af disse unge uledsagede flygtninge og sørger for, at man kommer ud og laver noget. Det handler primært

om, at man mærker, at man hører til og er en del af et større fællesskab i samfundet. Det er vores primære opgave at skabe denne slags netværk.”

DFUNK Fyn tæller ifølge Rand Al- Ani omkring 100 medlemmer, og de afholder et møde en gang om måneden, og aktivitetsniveauet varierer, fortæller Rand Al-Ani. ”Nogle gange er vi 10, nogle gange er vi 15 eller flere. Det hele afhænger af aktiviteten.”

HVORFOR DFUNK? Man mærker hurtigt på Rand Al-Ani, at hun brænder for sagen og ønsker at diskutere den. Som så mange andre før hende gik Rand Al-Anis vej ind i det frivillige gennem en ven, som kunne vise vej, og derfra eskalerede det af sig selv. ”Jeg fik en veninde, som introducerede mig til

DFUNK, og på det tidspunkt (2009, red.) var DFUNK meget nyt. Som tiden gik, så kom jeg mere ind i det og ville gøre noget ved det her, ik’? Jeg mener helt hundrede, at flygtninge er en utrolig vigtig sag, fordi man i medierne bare lader som om, at flygtninge bare er et eller andet hylster, men vi skal huske, at de er mennesker, ligesom du og jeg er. Det var derfor, jeg meldte mig ind i DFUNK,” fortæller Rand Al-Ani. Træet falder ikke langt fra stammen, og Rand Al-Anis mor Parshank Saeeds arbejde som frivillig smitter selvfølgelig også af på datteren. ”Det er klart, at når jeg vælger at gå ind i DFUNK, så er min mor ikke det første, jeg tænker på,” siger Rand Al-Ani og fortæller videre, ”hun er jo en eller anden form for rollemodel. Det arbejde, hun gør, hendes resultater, netop fordi hun prøver at samle folk omkring det at være menneske frem for hele tiden at gøre dem opmærksom på, at de har en anden baggrund, det er jo lidt det samme i DFUNK. Det har nok smittet af, og det er ikke nogen hemmelighed, at hun nok er min rollemodel.”

Med Rand Al-Ani i spidsen for DFUNK Fyn kom forestillingen ”Perkerdansk” op at stå, hvor frivillige spiller teater med det formål at forbedre integrationen i Danmark. Stykket vakte stor mediebevågenhed og opmærksomhed hos politikerne, men teaterstykket skal også ses i lyset af hvorfor Rand Al-Ani netop er frivillig; hvis man vil noget, så kræver det handling! ”Jeg tror, det er fordi, jeg vil være med til at planlægge en strategi for, hvad vi egentligt helt konkret kan gøre,” fortæller Rand Al-Anis om, hvorfor hun blev forkvinde og fortsætter: ”Vi skal have noget handling. Det er også en kamp i sig selv som organisation at gøre opmærksom på, at vi eksisterer. Eksempelvis med ”Perkerdansk” – der blev vi mere synlige, kom i medierne osv. Det, at der er behov for, at vi bliver hørt, står bag. Vi mener jo selv, at det er en god sag.” ”ALLE HAR EN RESSOURCE” For unge under uddannelse, der skal ud

at kæmpe om job med andre unge, kan frivilligt arbejde se rigtig godt ud på cv’et, men Rand Al-Ani får andet og mere ud af sit frivillige arbejde. ”Man kæmper for en god sag, alle sammen, man har nogle fælles ting, man kæmper for,” siger Rand Al-Ani om, hvad hun får ud af at sit frivillige arbejde og fortsætter, ”man møder forskellige tilgange, man møder forskellige mennesker, de mennesker har måske forskellige ideer, nogle kan være for idealistiske, andre er mere realistiske.

På den måde kan man få mange ting ud af hinanden. Det er også derfor, jeg tror på, at hvert individ på denne jord har en ressource. Det er den ressource, jeg kan se, når jeg arbejder frivilligt. Det er jo også fantastisk og se, at man gør noget for andre, eksempelvis når vi laver aktiviteter for de, som ikke har det så godt. Man kan se, at de smiler på baggrund af det, vi gør for dem. Det giver enormt meget. Venner giver det også, venskaber, et fællesskab, hvilket jeg synes er enormt vigtigt.”

Ud fra Rand Al-Anis syn om, at alle har en ressource, er det relevant at høre, om der i virkeligheden så ikke er for få, der er frivillige i dagens Danmark. ”Jeg ved om, der er for få, der er frivillige, men det kunne være fedt, hvis flere var frivillige, fordi man kan bidrage, man kan finde løsninger.

Jo flere man er, jo flere ting der er i spil,” udtaler Rand Al-Ani. Hvis det er så fedt at være frivillig, som Rand Al-Ani siger, hvorfor er der så nogen, som ikke arbejder som frivillige? ”Jeg tror desværre, at der er rigtigt mange, der tænker: frivilligt arbejde, jeg kæmper allerede meget, jeg arbejder osv., og så får jeg ikke nogen penge for det. Det er en rigtig kedelig indstilling at have. Det kan også være usikkerheden omkring, hvordan man skal gøre, hvordan man skal udføre det frivillige arbejde. Det har jeg oplevet, og det var jeg også selv, men man bliver jo nødt til at starte, man bliver nødt til at gøre det på sin egen måde,” fortæller Rand Al-Ani.

Interview af Niels Peter Bøgballe

RAND AL-ANI, 19 ÅR • Forkvinde DFUNK Odense, aktiv siden 2009 • Går til dagligt i 3.g på Mulernes Legatskole • Overvejer at læse Statskundskab eller Journalistik efter endt ungdomsuddannelse • Kommer fra Irak. Er kurder og araber. Moderen kommer fra det nordlige Irak og faderen fra Bashra.

Forældre kom til Danmark i 1993.

Rand har en søster på 14-år.

DFUNK • DFUNK – Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk • Landsforkvinde: Anne Katrine Heide-Jørgensen • DFUNK er landsdækkende forening for unge, der arbejder for flygtninge i Danmark og internationalt.

• Hvorfor DFUNK? - Fordi vilkårene for flygtninge skal forbedres - Fordi unge kan bidrage aktivt i modtagelsen af unge flygtninge i Danmark - Fordi unge bør gå sammen om at sætte en konstruktiv dagsorden for integrationsdebatten • Medlemstal: 885 • Kilde: www.dfunk.dk

PERKERDANSK • Se TV2-Fyns indslag om forestillingen ”Perkerdansk”: • Besøg tv2fyn.dk og søg efter Perkerdansk

DSU’eren Marts 2012 SIDE 11

Carina-debatten viste, at det er de lavest lønnede og dårligst uddannede, som betaler de højeste skatter. Derfor skal en kommende skattereform sænke skatten på arbejde, så de lavtlønnede får mere ud af at arbejde. Det vedtog DSU’s hovedbestyrelse på deres møde i januar.

Som arbejdsløs har man ret til hjælp fra fællesskabet. Man har samtidig pligt til at være til rådighed for arbejdsmarkedet og selv gøre en indsats for at finde et arbejde. Det følger helt logisk af princippet om ”gør din pligt – kræv din ret”. Men i øjeblikket står mange lavtlønnede i en situation, hvor de faktisk skal betale penge for at gøre deres pligt. Derfor kræver DSU, at en kommende skattereform belønner de hårdtarbejdende danskere, som hvert dag gør deres pligt ved at stå tidligt op for at tage på arbejde.

Hvorfor skal lavtlønnede betale for at arbejde?

Mange arbejdsløse står i den situation, at de slet ikke får noget økonomisk ud af at komme i arbejde. Nogle sætter endda ligefrem penge til. Som Carina-debatten viste, så har mange kontanthjælpsmodtagere flere penge til rådighed om måneden, når de faste udgifter er betalt, end folk der står op hver morgen og går på arbejde. Årsagen er, at når man som arbejdsløs finder et arbejde, så mister man ikke kun sin kontanthjælp, men også andre sociale ydelser som boligstøtte og friplads i børnehaven, fordi de ydelser afhænger af indkomsten.

De penge man mister i sociale ydelser når man begynder at tjene mere, sammenholdt med at man som lavtlønnet også skal betale temmelig meget i skat, betyder at mange lavtlønnede reelt oplever at de skal betale en skat på over 100 %. Undersøgelser viser, at hvis to ægtefæller er på kontanthjælp, så skal den ene ægtefælle finde sig et job til næsten 30.000 om måneden, ellers vil familien tabe penge på at arbejde.

SIDE 12 DSU’eren Marts 2012

Et arbejderparti skal belønne folk der arbejder Som Socialdemokrater, der ønsker at tale arbejdernes sag, er det selvfølgelig både grotesk og dybt usolidarisk, at vi har indrettet et system sådan, at vi beder de lavtlønnede om at betale penge for at arbejde.

De borgerliges påstår at problemet er, at overførselsindkomster som dagpenge og især kontanthjælp er alt for høje. Derfor valgte den gamle VK-regering, sammen med Dansk Folkeparti, at indføre ”fattigdomsydelserne” som fx starthjælp og kontanthjælpsloft. Det fik ikke flere i arbejde, men skabte mange fattige familier.

Problemet er jo ikke, at folk på overførselsindkomst har for mange penge. Problemet er, at der er et uheldigt sammenspil mellem sociale ydelser og vores skattesystem. Derfor skal vi ændre skattesystemet ved at lette skatten på arbejde, så folk for får mere ud af at arbejde.

DSU vil hæve beskæftigelsesfradraget DSU mener derfor, at beskæftigelsesfradraget skal hæves. Beskæftigelsesfradraget betyder, at folk i arbejde ikke skal betale skat af en del af deres indkomst. I øjeblikket er det 4,4 %, men DSU mener det skal hæves til 15 %.

Det vil betyde, at især folk i bunden vil få mere ud af at arbejde, fordi forskellen mellem at være på kontanthjælp og at være i arbejde bliver større. Og det sker, uden at man skære ned på de arbejdsløse. Man gør det altså mere attraktivt at arbejde uden at stille de arbejdsløse dårligere.

Artikel af Niels Peter Bøgballe

Forslaget er en del af DSU’s nye skattepolitiske oplæg, 12 DSUkrav til en skattereform i 2012, som indeholder en række krav til den skattereform, som regeringen har bebudet. Oplægget blev vedtaget af DSU’s Hovedbestyrelse på mødet i januar.

skal lukke skattehuller, så de multinationale selskaber ikke kan slippe for at betale skat i Danmark. Der skal også foretages en oprydning i den store jungle af fradrag, som mange rige gør brug af for at undgå at betale skat.

Drop skattelettelser til boligejere

Oplægget indeholder også en lang række andre forslag, som blandt andet skal mindske ungdomsarbejdsløsheden, styrke den danske model og bidrage til et grønnere og sundhedere Danmark. Det kan du læse meget mere om i boksen nedenfor.

En omfattende nedsættelse af skatten på arbejde er selvfølgelig ikke gratis. Derfor er det vigtigt, at skattereformen får en social profil ved at lade de velstillede og dem, som har fået store skattelettelser de sidste ti år, betale hovedparten af regningen.

DSU vil have indflydelse på regeringens politik Først og fremmest kræver DSU, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten ophæves. Den er både dyr, asocialt og skadelig for samfundsøkonomien. Hvis man bruger pengene på at lette skatten på arbejde, i stedet for at hælde ned i lommerne på boligejerne, så vil det både gavne de lavtlønnede og samfundet som helhed.

Skattehuller skal lukkes

Regeringen har selv bebudet, at den vil gennemføre en stor skattereform. Det skal DSU selvfølgelig have indflydelse på. Derfor vil DSU’s krav i nær fremtid blive sendt til ministre og medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe, så der forhåbentlig kan blive sat massive DSU-fodaftryk på den kommende skattereform. Vores skattesystem har nemlig hårdt brug for en reform, som belønner dem, som står op hver morgen og gør deres pligt over for samfundet.

Desuden skal der ikke gives flere skattelettelser til de højtlønnede, der skal indføres en skat på finansielle transaktioner og vi

DSU’S 12 KRAV TIL EN KOMMENDE SKATTEREFORM • DSU-KRAV #1: Højere og mere målrettet beskæftigelsesfradrag

• DSU-KRAV #6: Bruttoficering af børnechecken, så de lavtlønnede får mest

• DSU-KRAV #11: Roadpricing og reform af registreringsafgiften

• DSU-KRAV #2: ’Ungefradrag’ til virksomhederne skal mindske ungdomsarbejdsløsheden

• DSU-KRAV #7: Oprydning i fradragsjunglen

• DSU-KRAV #12: Intelligente afgifter til gavn for miljø og folkesundhed

• DSU-KRAV #3: Momsfritagelse for udgifter til uddannelse • DSU-KRAV #4: Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten skal ophæves • DSU-KRAV #5: Der skal ikke gives flere lettelser i topskatten

• DSU-KRAV #8: Skat på finansielle transaktioner • DSU-KRAV #9: Fuldt fradrag for faglige kontingenter og opgør med gratister

Scan nedenstående QR-code og modtag hele oplægget som PDF:

• DSU-KRAV #10: De multinationale selskaber skal betale skat!

DSU’eren Marts 2012 SIDE 13

Interview af Jonas Witt Hansen

Rasmus H. Schmøkel

Fotos af Kristian Emil Petersen

”Vi ser en stigende tendens til, at når et problem opstår, så forventer vi, at der er nogle andre, der løser problemet for os.” Sådan ser social- og integrationsminister Karen Hækkerup samfundet, når det kommer til ret og pligt.

“Kæden er hoppet af i forholdet mellem ret og pligt,” fortæller Karen Hækkerup, da DSU’eren besøgte hende i det lyse behagelige kontor, hvor Folmer-Bendtsens maleri af en klassisk arbejderbaggård pryder væggen. ”Der har helt ukritisk været en udvikling, hvor man ikke har taget den grundlæggende offentlige diskussion om, hvad det er, man som velfærdsborger har ansvar for, og hvordan man i et velfærdssamfund kan bidrage aktivt”, fortæller Karen Hækkerup, og som eksempel bruger hun foreningslivet, som i disse år oplever en større medlemsflugt. Hun peger ydermere på, at den økonomiske krise får flere danskere til at skubbe mere ansvar over på det offentlige og får os til

SIDE 14 DSU’eren Marts 2012

at gå væk fra forsøget på at finde flere og flere opgaver, som i langt højere grad må være op til civilsamfundet og frivillige i samfundet at varetage. ”Der findes ikke noget samfund, hvis alle ikke bidrager aktivt,” konstaterer Karen Hækkerup karismatisk og kampklar.

ET OPGØR MED KRÆVEMENTALITETEN Det er den stigende krævementalitet, der har fået ministeren op af stolen. ”Der er sket et skred i normerne. Man har ikke så meget fokus på, hvad man selv kan bidrage med til samfundet, men i højere grad på, hvad man kan få,” siger Karen Hækkerup. Den gamle sang om ret og pligt startede for alvor igen med debat-

ten om fattigdomsydelserne og Carinasagen, som fik over 15.000 kr. udbetalt om måneden som passiv forsøger. Den gamle tanke om et fair, tolerant og solidarisk ret- og pligtsamfund skal tilbage på dagsordnen. Det er tydeligt et opgør med Venstres tankegang om ’noget for noget’, altså en regulær studehandel, og at dem, som i forvejen har meget, får endnu mere. Karen Hækkerup forklarer sin modstand mod ’noget for noget’. ”Jeg synes ikke, noget for noget-tankegangen er den rigtige. Jeg går ind for en mere solidarisk omfordeling, end Venstre gør.

Derfor handler det om, at dem med de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs.” Karen Hækkerup gør derfor også

“Jeg er flasket op med, at rettigheder og pligter følges ad. Vi har ikke et velfærdssamfund og et fællesskab, hvis vi ikke alle sammen bidrager til det. Livet er jo ikke noget tag-selv-bord.

Derfor er der kun fællesskab, solidaritet og velfærd, hvis vi alle sammen er aktive. Så ret og pligt er for mig grundstenen”

DSU’eren Marts 2012 SIDE 15

op med princippet om de traditionelle universelle velfærdsydelser: “Vi skal ikke være bange for at ændre på noget, bare fordi det altid har været der.

Men vi skal alle sammen gøre os bevidste om, at det, vi har at bidrage med, er vi også ansvarlige for at bære til bordet. Det er en ære at kunne yde til fællesskabet.

For mig handler det om, at man ud fra de muligheder, man får via sine rettigheder, også har en forpligtigelse til at bidrage til fællesskabet”.

RETTIGHEDER OG PLIGTER ER FORSKELLIGE Netop den økonomiske krise giver mulighed for at se på de enkeltes rettigheder og pligter. Ifølge Karen Hækkerup må vi se i øjnene at ting, som vi betragter som en selvfølge, må vi se på med nye øjne. ”Når vi skal prioritere i et samfund – synes vi da, at det er rigtigt at skære ned på handicapområdet? Nej! Der synes vi, at det ville være mere fornuftigt, at de rigeste pensionister, der vitterligt har kontoen fyldt med klingende mønt også må løfte en del af regningen eller selv anskaffe sig en robotstøvsuger i stedet for at skulle få en hjemmehjælper”. Karen Hækkerup er klar til med åben pande at se nogle af de dogmer og tanker, der med rette kan laves om på, grundigt efter i sømmene. Vi er ligefrem tvunget til det.

Grundlæggende tror hun ikke, at det giver mening at se staten som en købmandshandel. ”Folk, der har meget begrænsede ressourcer, kan jo ikke bidrage med det samme og skal heller ikke forventes at gøre det. Men man skal forvente at alle bidrager, såfremt de kan. Er man ekstremt velhavende, er det derfor også rimeligt, at man også er med til at løfte en større del af regningen. Det synes jeg egentlig ikke er andet end en god socialdemokratisk solidaritetssnak.”

RETTIGHEDER I DAGLIGDAGEN En del af snakken mellem DSU’erens udsendte og ministeren gik på, hvorvidt

SIDE 16 DSU’eren Marts 2012

man som forbruger af samfundet, der stiller krav, også har pligt til at bidrage i eksempelvis skolebestyrelser og lign.

Her melder Karen Hækkerup dog klart ud: ”Jeg synes ikke, at man skal moralisere over, hvordan folk vælger. Nogle kan være aktive frivillige i fodboldklubben, andre kan gå ind i skolebestyrelsen. Man skal ikke pege fingre, men i stedet gøre det attraktivt, og det er måske grunden til, at få stiller op til skolebestyrelsen – fordi det ikke er attraktivt nok”. Men at begynde at pålægge borgere pligten til at skulle stille op giver ikke mening for Karen Hækkerup, der mener, at det må være op til folk selv, hvordan de vil være aktive i civilsamfundet og foreningslivet.

LOVGIVNING VIL BÆRE PRÆG AF RET OG PLIGT-TANKEGANGEN Derfor vil ret og pligt-tankegangen også være et centralt element, når reformer af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob skal udformes. Reformerne vil ske i tæt samarbejde med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, som står for forhandlingerne. Karen Hækkerup fortæller, at ret og pligt vil være meget tydelig, da der vil blive stillet krav til borgeren om i højere grad at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. ”Pengene gror ikke på træerne, og hvis du skal have noget - og det er sådan set fair nok – så er der også en opgave i den anden ende.”

Men Karen Hækkerup ser ikke nødvendigvis ret og pligt-tanken som værende styrende for statens opgaver. ”Det handler ikke kun om, hvad man fysisk kan, men også om, hvad der moralsk er rigtigt. Det gennemgående for mig er rimelighedsbetragtningen.”

Karen Hækkerup erkender selv, at Socialdemokraterne selv – med bl.a. valgkampsoplægget i 2007 med 29 velfærdsrettigheder – har været med til at fokusere mere på rettigheder end pligter.

Men det skyldtes mere den økonomiske situation, hvor det var mere naturligt,

hvilke rettigheder man havde, og hvordan man sikrede, at alle fik adgang til de goder, der fandtes. Men nu er tiden en anden, og med et hul i kassen på 100 milliarder kroner er Karen Hækkerup klar til at prioritere for at bevare velfærdssamfundet. ”Jeg er flasket op med, at rettigheder og pligter følges ad. Vi har ikke et velfærdssamfund og et fællesskab, hvis vi ikke alle sammen bidrager til det. Livet er jo ikke noget tag-selv-bord. Derfor er der kun fællesskab, solidaritet og velfærd, hvis vi alle sammen er aktive. Så ret og pligt er for mig grundstenen”.

UDDRAG AF SOCIALDEMOKRATERNES PRINCIPPROGRAM FRA 2004: Alle mennesker har et ansvar. Et ansvar for sig selv, for hinanden og for fællesskabet. Detgælder i alle livets forhold. Fra opdragelse af vores børn, over det sociale engagement i arbejds- og fritidslivet til den globale udvikling.

Alle borgere i samfundet har rettigheder og pligter. Som medborgere har vi ret og pligt til at deltage i det demokratiske og sociale liv. Vi har ret og pligt til at skabe vores egen hverdag, og ret og pligt til at bidrage til samfundets udvikling. Vi nyder godt af de mange rettigheder, velfærdssamfundet giver os som individer.

Der er grænser for hvilke opgaver, der er et anliggende for fællesskabet. Der er opgaver, der er den enkelte borgers ansvar, og som kun løses ved, at den enkelte borger tager sit personlige ansvar alvorligt.

KAREN HÆKKERUP

“Der er sket et skred i normerne. Man har ikke så meget fokus på, hvad man selv kan bidrage med til samfundet, men i højere grad på, hvad man kan få”

• Social- og integrationsminister • Født 12. juni 1974 i Hillerød • Uddannet cand.scient.pol ved Københavns Universitet (2010) • Gift med Ole Hækkerup (MF for Socialdemokraterne) og mor til 3 børn • Medlem af Folketinget siden 2005 • Tidl. forbrugerpolitisk ordfører og retspolitisk ordfører • Tidl. medlem af Københavns Borgerrepræsentation (1998-2005) • Tidl. formand for DSU Odense (1993-1994)

DSU’eren Marts 2012 SIDE 17

► PRÆG DIN UDDANNELSE ► VÆR MED OG BESTEM ► FORTÆL POLITIKERNE DIN HOLDNING ► HVORDAN SIKRER VI EN RIGTIG UDDANNELSESGARANTI?

GÅR DU OP I DIN UDDANNELSE, MENER DU AT DEN KAN GØRES BEDRE OG ØNSKER DU AT PRÆGE FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSER? Så har du nu chancen.

Den 17. marts 2012 kl. 12.00 – 16.00 inviterer LO Ungdom, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) og Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) dig til en kæmpe konference om fremtidens erhvervsuddannelser.

Her får du muligheden for at præge politikere fra regeringen, erhvervslivet og fagbevægelsen, så vi

sikrer en høj kvalitet i vores erhvervsuddannelser.

Konferencen er åben for alle, der er i gang med at tage en erhvervsuddannelse, og er medlem af et LO forbund eller aktiv i EEO eller LH. Konferencen bliver afholdt i LO Danmark i København.

TILMELDING SKAL SKE TIL ENTEN: EEO@EEO.DK LH@HANDELSELEVER.DK LO-UNGDOM@LO.DK Når du tilmelder dig, skal du huske, navn, adresse, mobil nr. samt din uddannelse og skolens navn.

Tilmelding senest d. 12. marts

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Hvad betyder "ret og pligt" i velfærdssamfundet anno 2012? Giv dit bud - måske kommer det med i næste nummer af DSU's medlemsblad DSU'eren.

15. februar kl. 11.50 Tim Callesen Ret til at gøre brug af vores fælles velfærd - pligt til at yde

Martin Lethan Albrechtsen Har den samme holdning som Tim. Men vil dog sætte den krølle på der hedder at man ikke altid bør gøre brug af sin ret. Ment som at man ikke behøver at gå op på kommunen og søge tilskud til fx studieture, hvis man har pengene til det.

For hvis dem med lidt mere er mådeholdende i forhold til brugen af de offentlige midler, kan vi få mange flere penge til vores fælles velfærd

Rebekka Abildtrup Hansen Det betyder at tage et ansvar. Ikke kun for sig selv men for samfundet. Det betyder, at man kan sige nej tak til luksus og ofre sig for samfundets bedste. Men det betyder også, at man altid skal gøre en indsats for, at alle bliver behandlet retfærdigt.

Anders Kaas Thuesen Det betyder at man har ret til at blive oplyst om alt hvad der skal ske i det danske samfund samtide med det har du også ret til at oplyse om hvad du går og laver. Pligt det er ganske enkelt at du har pligt til at taget et ansvar for de handlinger du tager. Du har også ansvar til bidrage til det danske samfund som ved at tage en uddannelse.

Majbritt Christine Severin Selvom vi lever i et stadig mere individualiseret samfund, så mener jeg aldrig nogensinde, at det kan blive forældet at tage hånd om de, der, af den ene eller anden grund, ikke er i stand til klare sig selv. Årsagerne kan være mange: fysiske, psykiske eller endog sociale. Som borgere i det danske samfund er det vores pligt at også disse mennesker kan opretholde en ordentlig levestandard, ligesom vi selv har ret til hjælp, hvis uheldet skulle ramme os.

Helena Christensen Uh har lige skrevet rapport til dette emne. :) Med rettigheder medfølger pligter, hvis du har en ret til noget, har du for det meste også en pligt til at gøre noget ud af det - fx mht. Stemmeret.

Derimod synes jeg ikke, at fordi ytringsfrihed er en ret, så er det ikke en pligt at ytre sig. Så det kan defineres ud fra enkelte forhold. Men for det meste - med rettigheder medfølger pligter.

• DSU’eren vil fremadrettet stille Voxpop-spørgsmål via DSU's Facebookside. De bedste bud bliver bragt i næstkommende udgave af magasinet.

• Hvis du vil med i næste Voxpop, så sid klar ved tasterne, når vi stiller næste spørgsmål!

DSU’eren Marts 2012 SIDE 19

Din fagforening og din chef forhandler lige nu overenskomst. En overenskomst indeholder bestemmelser om blandt andet løn, fridage, arbejdstid, arbejdstøj og meget mere, som har indflydelse på dig og dit arbejde.

Som medlem af en fagforening bør du stemme, når du får stemmekortet ind af døren, og det kan du gøre på sms, telefon, personligt, brev og via internettet. Læs mere på www.stemogbestem.dk facebook.dk/3fungdom

r

Læs mere he

af Peter Hummelgaard Thomsen, forbundsformand

Mere Aalborg Portland – mindre Goldmann Sachs Under VK(O)-regeringen mistede Danmark flere end 200.000 arbejdspladser til udlandet. Især indenfor industrien og produktionen har tabet af arbejdspladser ramt hårdt. Derfor står Danmark og regeringen lige nu ved en korsvej: enten lader vi udviklingen fortsætte, eller også gør vi alt hvad vi kan for at skabe de bedst mulige betingelser for, at produktionsvirksomheder er bæredygtige i Danmark. Desværre trækker De Radikale i den forkerte retning.

Vi skal lægge mere skat på det, vi gerne vil have mindre af. Og sænke skatten på det, vi gerne vil have mere af. Det er en kendt skattepolitisk logik, som også gentages igen og igen i de Radikales skatteoplæg.

Bruger man de Radikales egen logik på deres nuværende skattepolitik, så kan den bedst betegnes som ”mindre Aalborg Portland – mere Goldmann Sachs”. Med den ene hånd har de været med til at mangedoble NOx-afgiften, som går hårdt ud over en cementfabrik som Aalborg Portland, som nu alvorligt overvejer at rykke produktionen ud af landet. Med den anden hånd kæmper de Radikale indædt imod en finansskat, som ifølge EUkommissionen vil mindske hurtige handler med værdipapirer, og holder på den måde hånden over de grådige investeringsbanker, som var skyld i finanskrisen.

Skulle nogen være i tvivl om, hvorvidt det nu virkelig er de Radikales holdning at beskatte produktionsvirksomheder ud af Danmark, skal man bare lytte til Rasmus Helveg, som sagde ordret: ”Fremtidens job skal ikke komme fra industrier som Aalborg Portland”.

Det er ikke blot udtryk for en elitær tankegang, hvor kun folk med videregående uddannelser tæller med på arbejdsmarkedet.

Det er også en helt forfejlet opfattelse af, hvad vi skal leve af i fremtiden. Vi kan ikke alle sammen leve af at forske eller sælge konsulentydelser til hinanden, vi har brug for produktionsarbejdspladser i Danmark!

Der er ikke nogen modsætning mellem at forske i grøn energi og så holde fast i solide produktionsarbejdspladser, tværtimod.

Som en af Politikens lederskribenter for nylig skrev, så udgør cementen fra Aalborg Portland netop fundamentet for fremtidens vindmøller. Både i bogstaveligste forstand og i overført betydning. Det er netop ved hurtigt at kunne få omsat nye, kreative ideer til konkret produktion, at Danmark kan få en førerposition inden for fx grøn energi.

Så vi har i høj grad brug for produktionsarbejdspladser som Aalborg Portland i fremtidens Danmark. Derfor skal mangedoblingen af NOx-afgiften aflyses. Derimod har vi ikke brug for finansfyrster, der foretager risikable investeringer og skaber ustabilitet på finansmarkedet, og som i 2008 kastede verden ud i gigantisk krise. Derfor skal vi have en skat på finansielle transaktioner, som minimerer spekulationen og betyder, at finanssektoren betaler bare en smule tilbage af de 34.000 milliarder kroner, som skatteyderne har brugt på at redde finanssektoren i forbindelse med krisen.

Derfor må regeringens vækst- og skattepolitik indrettes, så vi får mere Aalborg Portland, og mindre Goldmann Sachs.

DSU’eren Marts 2012 SIDE 21

Artikel af Jakob Esmann

Rasmus H.Schmøkel

Med regeringsskiftet igangsattes en bølge af tiltag, der igen får Danmark på rette spor efter et årti med borgerligt styre. Som første artikel i en ny serie, der beretter om regeringens penselstrøg for et rødere Danmark, bringer DSU’eren her en let overskuelig oversigt over de konkrete resultater, som er blevet opnået på kun fem måneder.

FINANSLOVEN En væsentlig lov, der blev vedtaget i 2011 og gælder i 2012, er finansloven – Danmarks husholdningsbudget. I denne findes bl.a. følgende initiativer: • Bedre normering i dagtilbud: 500 millioner kroner fra 2013 til pædagogisk personale i dagtilbud.

• Indsats mod social dumping: 65 millioner kroner årligt til indsatsen over for udenlandske virksomheder, højere bøder og flere fælles aktioner mellem SKAT, Arbejdstilsynet og politi.

• Bekæmpelse af fattigdom: Fattigdomsydelserne afskaffes, loft over børnecheck fjernes, og udsatte børn og unge prioriteres i satspuljen.

• Grøn omstilling: Tilskudspulje til energirenovering af boliger.

• Yderligere 300 millioner til forskning, så der samlet udmøntes knap 1 milliard til forskningen.

• Uddannelse: Besparelser på SU annulleres, der afsættes midler til yderligere 1.500 skolepraktikpladser i 2012, og der indføres fleksibelt loft på 28 elever i gymnasieklasserne.

• Sundhedsvæsen: Brugerbetaling på fertilitetsbehandling fjernes, 217 millioner fra satspuljen går til psykiatri, gratis vaccination mod livmoderhalskræft til kvinder op til 26 år.

• Beskæftigelse: Dagpengeperioden forlænges midlertidigt med et halvt år, indsats mod ungdomsarbejdsløshed styrkes, forsøgsordning med jobpræmie til kontanthjælps- modtagere.

• Integration: 200 millioner kroner årligt

SIDE 22 DSU’eren Marts 2012

i 2012 og 2013, så asylansøgere kan bo uden for asylcentrene, besparelser på tolkeområdet annulleres, gebyr ved familiesammenføring afskaffes.

• Et udvalg under Justitsministeriet skal undersøge, hvordan asylansøgere kan arbejde og bo uden for asylcentrene.

• Udviklingsbistanden sættes op.

• Aftalen om styrket grænsekontrol annulleres.

• Øgede afgifter på øl, vin, sodavand, cigaretter og usunde fødevarer.

• Den kriminelle lavalder sættes op til 15 år.

• To millioner kroner til at undersøge faktorer, der har medvirket til finanskrisen.

• Minimumsstraffen for ulovlig besiddelse af kniv ophæves.

• Kickstart af økonomien: Offentlige investeringer fremrykkes for 10,7 milliarder kroner i 2012 og 8 milliarder kroner i 2013 til bl.a. vejnettet, jernbanenettet, renovering af almene boliger, energiinvesteringer samt investeringer ifm. trængselsringen i København.

(Kilde: ”Socialdemokraten”, december 2011)

TRAFIKFORLIGET I starten af februar indgik et bredt flertal i Folketinget et trafikforlig. Aftalen har især fokus på jernbanetrafikken og har fire hovedpunkter: • Elektrificering af jernbanenettet: Strækningen Esbjerg-Lunderskov igangsættes til et beløb på 1,2 mia. kr. Desuden udarbejdes anlægsoverslag for at elektrificere strækningerne Køge Nord-Næstved,

Roskilde-Kalundborg og FredericiaAarhus.

• Anlæg af dobbeltspor i Sønderjylland mellem Vamdrup og Vojens til 0,7 mia. kr. med nu yderligere 55 mio. kr.

• Nye stationer ved de nye supersygehuse i Hillerød og Gødstrup ved Herning til hhv. 46,5 og 16,5 mio. kr.

• Metro til Københavns Nordhavn som en afgrening fra Cityringen, i alt 96 mio. kr.

(Kilde: Transportministeriet)

EU-FORMANDSKABET Danmark har indtil juli EU-formandskabet, hvorved Danmark er i spidsen for EU’s politiske arbejde. Regeringen vil fokusere på fire områder i dets formandskab: Et ansvarligt Europa, et dynamisk Europa, et grønt Europa og et sikkert Europa. Grundet krisen er opgaverne mange – herunder en finanspagt, der skal sikre økonomisk ansvarlighed.

Finanspagten helt kort: • EU-landene forpligter sig til at holde det strukturelle underskud på max. 0,5 pct.af BNP. • Det årlige budgetunderskud må højst være på 3 pct. af BNP. • Statsgælden må højst være på 60 pct. af BNP. • Pagten underskrives formelt på EUtopmødet den 1.-2. marts og skal efter planen træde i kraft, når de 12 eurolande har godkendt den med virkning fra den 1. januar 2013.

(Kilder: eu2012.dk samt ”Pagt skal sikre holdbare reformer”, Jyllands-Posten, 01.02.12)

Interview af Jakob Esmann

Mohammed Al-Jeboury blev absolut topscorer, da DSU i efteråret iværksatte kampagnen ”Hverv en ven ”. 24 medlemmer skaffede han. DSU’eren interviewer superhververen.

Hvorfor ville du gerne deltage i kampagnen?

- Jeg ville gerne fortælle de unge, at vi havde fået en ny regering med Socialdemokraterne i spidsen. Jeg fortalte dem, hvordan DSU kan få indflydelse. Eksempelvis blev vores kandidat i Esbjerg, Bjarne Corydon, ny finansminister. Jeg fortalte om vores aktiviteter og om de DSU’ere, der er blevet til noget stort, som de kender til: Dan Jørgensen i Europa-Parlamentet, Anders Kronborg i Esbjerg Byråd. Jeg sagde til dem: ”Det er nu, I skal være med, hvis I vil ændre samfundet.”

Men hvordan får man 24 medlemmer på så kort tid?

Hvad gør du?

- Mange af de nye medlemmer havde jeg snakket lidt med på forhånd. Det var ”step by step”. Jeg brugte min Facebook meget.

Jeg satte DSU’s politik ind på min profil og fik mange henvendelser. I mit netværk satte jeg fokus på integrationspolitikken. Jeg sagde til dem, der var skeptiske: ”Politik er ikke kedeligt og kun for voksne. Mener du måske, at Pia Kjærsgaard har ret?” Det mente de ikke. De opdagede deres holdninger.

Hvilke tanker og overvejelser lå bag?

Hvad var det, der fik dig til i så høj grad at give den en skalle?

- Jeg gik mest op i, at DSU Esbjerg skulle opleve kæmpe fremskridt. Jeg har personligt haft brug for at se, at de nydanske unge bliver politisk aktive. Vi har været alt for få! De fleste er ”pæredanskere”. Jeg vil også gerne stille op til byrådet, og det vil de gerne hjælpe med.

Hvad har du gjort for at få de 24 nye medlemmer gjort aktive i DSU? - Jeg tror, at man har brug for en kontaktperson for at komme ind i DSU og kende kulturen. Jeg blev ved med at skrive til dem

for at få dem med. Kasper Sand (formand for Uddannelsespolitisk Udvalg, red.) holdt oplæg i Esbjerg, hvor vi havde 15 nye medlemmer med. Han havde aldrig før set så mange ”nydanske” DSU’ere.

Hvorfor er frivilligt arbejde vigtigt for dig?

- Fordi jeg vil hjælpe mennesker – for at få glæde, for at få et lille smil fra den lille dreng, der ikke har råd til at tage på ferie – så laver jeg aktiviteter med ham og andre børn og unge. Det giver mig en integritetsfølelse: Jeg føler mig som et helt menneske, som en del af puslespillet i vores samfund. Kun de aktive får indflydelse!

Har du et par gode råd til andre DSU’ere, der gerne vil have flere nye medlemmer?

- Når man skal sælge ”produktet”, skal man vise, at man brænder for det. Hvorfor man er engageret. Det smitter af. Når budskabet skal sælges, skal man brænde for det. Det skal være 100% fra hjertet.

MOHAMMED AL-JEBOURY • Født 1990 • Næstformand i DSU Esbjerg • Næstformand i Esbjerg Kommunes integrationsråd • Laver frivilligt arbejde i boligområdet Kvaglund • Læser til pædagogassistent

DSU’eren Marts 2012 SIDE 23

Du ved, hvad det er

r e t e d d a v Vi ved, h

V.I.P.-billetter til DHB 1.-3. juni 2012 med Metal Ungdom* til kun 499 kr.

Køb dem på danskmetal.dk/dhb

og få særbehandling og adgang til: • DHB 2012 - alle dage.

• DHB’s fedeste og billigste bar.

• DEF-METALs V.I.P-camp.

• Teltplads på DEF-METAL campen.

• VIP-fester med live-musik.

• Ordentlige toiletter og bade.

• DHB’s vildeste skumfest. *For medlemmer af Dansk Metal, El-Forbundet og Malerforbundet

Dansk Metal er en fagforening, der giver dig noget ekstra. Vi sørger for gode vilkår på dit arbejde. Metal Ungdom er for lærlingene i Dansk Metal og hjælper dig, hvis du får problemer på fx arbejdet, lærepladsen, skolen eller med en arbejdsskade.

1/2 REVOLUTION DSU er med i forreste linje med at hjælpe de demokratiske kræfter i Egypten efter revolutionen. Derfor kan DSU’eren anbefale at se dokumentarfilmen ”1/2 Revolution”, der er en film om det, som foregår i sidegaderne til Tahrir Pladsen under revolutionen.

Filmen viser alt det man ikke har set på tv - med alt hvad dette indebærer, lige fra at vove sig ud om natten for at skaffe mælk til babyer og bleskiftning, mens lyden af maskinpistoler høres lige nede foran hoveddøren - til heftige gadekampe rundt om i byen, hvor også adskillige mennesker er blevet såret eller dræbt lige foran gruppens øjne og kameralinser.

JERNLADYEN Filmen ”Jernladyen” er et must for enhver DSU’er. Ikke fordi der er nogen som helst grund til at hylde Margaret Thatcher, men fordi at hendes politik har trukket negative spor helt op til i dag.

Thatcher var den første og eneste kvindelige premierminister i Storbritannien, og står den dag i dag som én af det 20. århundredes mest berygtede og magtfulde kvinder. Filmen følger Thatchers kamp om at komme helt til tops i en verden, der er domineret af mænd og tynget af klasseskel, men filmen byder også på et kig på Thatchers forhold til sin mand, samt den pris magt koster. Thatcher er især berygtet for hendes kamp mod fagbevægelsen, hendes ødelæggelse af den britiske

velfærdsstat, og for at have givet den finansielle sektor frit spil, hvilket har været med til at bane vejen for den finanskrise, vi i dag står midt i.

BRUCE SPRINGSTEEN – WRECKING BALL Titlen på ”Bossens” nye album siger det hele. Han er vred. Rigtig vred. Ligesom DSU og andre af verdens progressive kræfter er Bruce Springsteen vred på bankerne og den finansielle sektor, som fik lov til at gamble verden ud over afgrunden. Hans nyeste album er dedikeret til en opsang til os alle sammen om at tage magten tilbage fra de finansielle markeders hærgen. Albummet er et must for den vrede DSU’er, der kæmper for en retfærdig fordeling af regningen efter krisen. Og så kan man jo bruge det til opvarmning til ”Bossens” koncert den 7. juli på Roskilde Festival.

DYLAN RATIGAN: GREEDY BASTARDS Forfatteren Dylan Ratigan er også vred. Han har til gengæld skrevet en hel bog om, hvordan bankerne og det store erhvervsliv i USA er ved at udbytte landet og dets middelklasse. Bogen er inspireret af Occupy Wall Street protesterne, og indeholder en lang række konkrete ideer til hvordan man som amerikaner kan engagere sig i kampen mod grådighed.

DSU’eren Marts 2012 SIDE 25

Problemet er piraterne – ikke ACTA af Esben Korsgaard Poulsen, DSU Aalborg

betydning for dansk lovgivning, da den allerede eksisterende terrorlovgivning medfører, at indholdet mht. overvågning af datatrafik og opsnapning af ulovlig fildeling allerede eksisterer i Danmark.

ACTA’s formål er derfor at skabe stabilitet

“Misbrug af I den seneste tid har græsrødder mod den såkaldte ACTA-traktat organiseret sig i en snart så intetsigende grad, at selv den amerikanske Tea Party-bevægelse har grund til misundelse. Desværre har den offentlige debat været præget af flere misforståelser end fakta, og det kan man faktisk ikke lade ACTA’s fine intentioner være bekendt.

Ratificeringen af Anti-Counterfeiting Trade Agreement vil ikke have nogen

kulturmarkedet holder prisen på et kunstigt højt niveau” i den internationale arena, som fildelingen foregår inden for, ved at bringe en række øvrige landes lovgivning op på

samme tilfredsstillende niveau.

Generelt er dog beklageligt, at man inden for vores egen bevægelse tilsidesætter bæredygtighed i kunstnermiljøet – hvad enten det er musik- eller filmbranchen – for at tilfredsstille sine egne behov for at nyde ting, man på ulovlig vis vælger ikke at betale for. Misbrug af kulturmarkedet holder prisen på et kunstigt højt niveau, når man vælger at pisse på fællesskabet; er referencen til skattesnyd ikke mere end pinligt oplagt?

Det er vanvittigt usocialdemokratisk at hævde, at al kultur gratis skal tilkomme folket, således der i fremtiden ikke vil være noget levebrød for de, som ønsker at gøre en kreativ karriere, der naturligvis er mulig gennem salg. Det er i stedet et udtryk for nasseri på det bedste af samfundets kultur og skal til enhver tid demotiveres. Det kan ACTA hjælpe med til.

Sultens Spekulanter

af Rasmus Hvide Beim, Formand DSU Aarhus

Prisen på madvarer har de seneste år oplevet historisk voldsomme udsving. Det skyldes, at finansfyrsterne har gjort deres

SIDE 26 DSU’eren Marts 2012

indtog indenfor spekulation i fødevarer.

Men politikerne mangler mod!

seneste år oplevet historisk voldsomme udsving.

Finanssektoren understøtter på mange måder det fysiske marked og kan være med til at give nyt liv til virksomheder i form af betragtelige investeringer. Men mange af de store banker og spekulationsfonde misbruger dette system. I USA har man haft mod til at regulere sektoren, men politikerne i EU mangler mod.

Det skyldes bl.a. finansfyrsternes spekulation i de værdipapirer, som nogle landmænd investerer i for at sikre en fast indtjening på deres landbrugsvarer nogle år fremad. Dette er i sig selv ikke farligt. Men når disse bliver til derivater, de afledte værdipapirer, som også danske banker investerer i, får det store konsekvenser for den fattige del af verden.

For det er ikke kun boligmarkedet, som lider nød. Fødevaremarkedet har de

EU har fremsat et forslag til regulering

Medlemskab på medlemmernes præmisser af Maja Vedel Dyrkjær, DSU København Nord, medlem af Aktivitets- og Kursusudvalget selv ønsker. Det betyder, at vi ikke skal presse medlemmer for meget, hvis de har andre førsteprioriteter end DSU, som for eksempel deres skole.

Flere, inklusiv mig selv, har holdt en pause, mens de gik i gymnasiet . Ofte er det, fordi man ikke kan overskue både DSU og gymnasiet, idet DSU for de flestes vedkommende hurtigt tager meget af din Mange medlemmer bruger rigtig meget tid på DSU. Forhåbentlig vil man i fremtiden se, at medlemmerne i endnu højere grad vil diskutere politik, arbejde videre med projekter der interesserer dem og måske endda tage en tillidspost. Det er da heller ikke opfordringer der mangler.

Nogle oplever nærmest at blive hevet ind i DSU som formand for en lokalafdeling, mens man egentlig bare selv ville diskutere politik i sin fritid.

Hvis vi skal have en mere mangfoldig organisation, med endnu flere medlemmer, så er det en forudsætning, at man får lov til at være medlem på det plan, man

få lov til at komme bare for at diskutere politik.

Jeg efterlyser ikke, at man i mindre grad giver medlemmerne ansvar. Men vi bliver nødt til at overveje, hvordan man fungerer som medlem. De skal have så meget ansvar, at de synes DSU er spændende, men kun påtage sig det arbejde og ansvar, de kan overskue. Det er en svær balance-

“Vi mister en vigtig gruppe medlemmer, hvis de ikke kan få lov til at komme, bare for at diskutere politik” tid. Selvom det er vigtigt at værdsætte dem der kommer hver gang, skal det også værdsættes, hvis man blot afsætter et par timer til at køre kampagne eller komme til et afdelingsmøde. Vi mister en vigtig gruppe medlemmer, hvis de ikke kan

gang, men det er nødvendigt at vi sammen åbner op for en debat om, hvordan vi skal gøre det nemmere at være frivillig for DSU. Uden at vi samtidig presser dem til at modtage en post, de dybest set ikke brænder for.

af spekulation i fødevarer. Forslaget gør det muligt, men ikke nødvendigt for medlemslande at gribe ind overfor store prisændringer. Pinligt!

I USA har man med Dodd-Frank loven fra 2010 lagt en begrænsning på, hvor meget man må spekulere i bestemte varegrupper.

Det er ikke det eneste sted, at USA er langt foran EU, når det gælder reguleringen af den finansielle sektor. Et eksempel vi for længst burde have fulgt i EU.

• DSU’eren modtager gerne debatindlæg. 150 ord til små indlæg og 350 ord til store indlæg.

DSU skal fortsætte kampen for en skat på finansielle transaktioner – men, det er bare begyndelsen.

• Redaktionen forbeholder sig retten til at udvælge læserbreve og at korte ned på antallet af ord.

DSU’eren Marts 2012 SIDE 27

Politik og organisation hænger sammen af Forbundssekretærkandidat Jakob Sørensen

betyder, at når vi sætter os politiske mål - fx at få indført en finansskat - skal vi indtænke hele organisationen og sikre os, at alle i DSU ikke blot ved, at vi ønsker os en finansskat, men også forstår hvorfor. Alle medlemmer og afdelinger skal involve-

Problematikken er bare, at når vi holder et afdelingsmøde, diskuterer vi et politisk emne til bunds og finder i fællesskab frem til en masse god DSU-politik, som vi gerne vil have skal blive til virkelighed, og så et halvt år senere holder vi et møde

“Vi er en politisk forening, og alt hvad I DSU har vi ofte en misforstået opfattelse af, at politik og organisation er to særskilte områder, som skal behandles adskilt.

Det mener jeg er forkert. Organisation og politik hænger unægtelig sammen.

Vi er en politisk forening, og alt, hvad vi fortager os organisatorisk, har et politisk formål. Hvis vi i stedet for altid at forsøge at behandle de to områder separat, men tænker dem sammen, kan vi lettere opnå vores mål.

Kort sagt bør vi altid spørge os selv: ”Hvordan får vi mest mulig politisk valuta, når vi investerer organisatorisk?” Det

vi fortager os organisatorisk, har et politisk formål” res, og det er i høj grad en organisatorisk opgave som både formand, næstformand og forbundssekretær har ansvaret for.

Noget af det fineste ved DSU er, at vi giver vores medlemmer bred politisk indsigt og mulighed for at danne deres egne holdninger, både gennem vores kurser, men særligt vores afdelingsmøder.

om, hvordan man går på kampagne, men uden noget konkret politisk indhold at koble sammen med. Hvis vi i stedet begynder at sammentænke det politiske med det organisatoriske og altid har en ambition om konkret at handle for at gøre vores politik til virkelighed, kommer vi meget tættere på vores mål – nemlig at gøre en reel forskel.

Tag ansvar i kommunerne

af Christian Hede Hagelskjær, Kommuneformand for DSU i Aalborg Kommune I 49 ud af de 98 danske kommuner har en socialdemokrat sat sig for bordenden og kan kalde sig »borgmester«. Bag alle disse borgmestre sidder en masse embedsmænd, der hjælper med udformningen af ny politik, udmøntning af principper og evaluering af den kommunale indsats. Men de socialdemokratiske førstemænd og deres byrådsgrupper har også alle et bagland af en masse socialdemokrater – og DSU'ere!

SIDE 28 DSU’eren Marts 2012

Selvom Folketinget udstikker rammerne, er det de danske kommuner, der står for at udmønte langt størstedelen af vores fælles velfærdsydelser. Det er kommunerne der bestemmer normeringen i daginstitutionerne. Det er kommunerne, der beslutter, hvor tit de ældre skal have bad. Hvilke valgfag, folkeskolerne skal udbyde. Om cyklisterne skal have mere plads i trafikken. Hvordan aktiveringen af de ledige skal praktiseres. Om ungdoms-

Et ideologisk årti

af Forbundsformandskandidat og FU-medlem Camilla Schwalbe været præget af egoisme og ”væren sig selv nok”. Et værdimæssigt skred, som ikke kun kan udledes af valgresultaterne, men som også kan mærkes, når vi ikke engang gider at hilse på vores nabo længere. Sammenhængskraften er smuldret mellem hænderne på os.

Derfor bliver det også Socialdemokratiets

En af de helt store ideologiske diskussioner lige nu er forholdet mellem ret og pligt. En socialdemokratisk kongstanke, som har været fundamentet for det velfærdssamfund, som vi har opbygget igennem det 20. århundrede. Gør din pligt og kræv din ret. Hvis staten betaler min uddannelse, så må det også forventes af mig, at jeg bidrager til arbejdsmarkedet mange år efter.

Forholdet mellem ret og pligt er med til at skabe den sammenhængskraft, som holder sammen på det hele i en stadigvæk forandret verden.

Men vi har for længe forsømt pligten.

Under højkonjunkturen og da verden lå for vores fødder glemte vi at holde fast i, at det er pligten, der udløser retten. Og det kan vi mærke nu. Det sidste årti har

foreninger skal have aktivitetstilskud og mange andre ting.

Det er altså absolut ikke ligegyldigt, hvilket parti, der sidder for bordenden. Det er heller ikke ligegyldigt, om de socialdemokratiske byrådsmedlemmer kan tænke i nye baner – eller om de husker at tænke socialdemokratisk.

“Vi må ikke lade populismen friste os til at gøre velfærdssamfundet til en gavebutik” helt store opgave at genopbygge et velfærdssamfund, hvor pligter og rettigheder hænger sammen. Og det er der tre gode grunde til. For det første fordi, at vi vil miste opbakningen til velfærdssamfundet fra dem som betaler mest til statskassen, hvis vi ikke forpligter den enkelte til at bidrage. For det andet fordi, at vi ikke har råd til det på længere sigt. For det tredje,

og allervigtigst, fordi det vil medføre et enormt værdiskred, hvis vi ikke fastholder, at alle skal spæde til.

Vi skal insistere på, uanset konjunktur, at alle skal bidrage til samfundets bord.

Vi må ikke lade populismen friste os til at gøre velfærdssamfundet til en gavebutik.

Vi skal hele tiden huske på, at Socialdemokratiets primære opgave altid har været at få alle i arbejde. Alle dem der kan, de skal. Vi tror på, at det enkelte menneske bliver lykkeligst af at føle sig efterspurgt og bidragende. Og hvis vi skal give alle lige muligheder for det, så må vi aldrig holde op med at stille krav til den enkelte.

Derfor har vi også brug for en mere ideologisk funderet regering end nogensinde før. Vi skal hele tiden formulere, formidle og italesætte politik, hvor ret og pligt går hånd i hånd. Hvert et politisk forslag skal have klare ideologiske rødder, hvor de socialdemokratiske værdier skinner igennem. Det er ligegyldigt om det er en kamp mod finanssektoren, en fornyelse af folkeskolen eller en kontanthjælpsreform.

Dette årti skal være et ideologisk årti, hvor ret og pligt er uadskillelige.

DSU har et kæmpestort og uudnyttet potentiale i kommunerne. Min opfordring til alle landets DSU-afdelinger er derfor: Kræv indflydelse! Spark til jeres byrådsmedlemmer! Sørg for, at de lytter til jer, og udtænk ny politik for jeres kommune!

Og forbered jer så på Slaget om Kommunerne i november 2013 – det gør jeg!

DSU’eren Marts 2012 SIDE 29

EU-parlamentsvalgets stemmesluger Dan Jørgensen vil også i den kommende periode lade DSU’eren bringe uddrag af hans dagbog.

Tirsdag: Dyrene skal behandles ordentligt

Onsdag: Tilfredsstillende kemikalieaftale

Jeg var i dag til møde med EU-Kommissionens kommissær for dyrevelfærd. Jeg forsøgte blandt andet at overbevise ham om, at vi skal indføre en lov, der sikrer, at dyr maksimalt må transporteres i otte timer.

Den første miljøsag under det danske formandskab er klaret på tilfredsstillende vis. Jeg var Parlamentets chefforhandler på sagen, der indfører nye regler for eksport af farlige kemikalier fra EU til andre lande.

De studerende virkede meget motiveret, og de havde nogle spændende inputs til, hvordan vi kan løse nogle af de mange miljøproblemer, vi står over for i dag.

Jeg fortalte ham blandt andet, at jeg sammen med en række dyrevelfærdsorganisationer har samlet mere end 1 million underskrifter fra europæere, der mener, at vi skal have en otte timers grænse for dyretransporter.

Jeg er tilfreds med det forhandlingsresultat, som jeg fik forhandlet på plads i tæt samarbejde med det danske formandskab.

Vi har mange udfordringer, men første skridt er at ungdommen lærer om og engagerer sig i miljøspørgsmålet. Det er forudsætningen for, at vi kan redde miljøet.

Kommissæren ville ikke love, at der kommer et lovforslag om otte timer, men jeg forsikrede ham, at jeg fortsætter kampen og fastholder presset på ham indtil han kommer med det forslag.

Mandag: Miljø på skoleskemaet Mandag tog jeg til Paris, hvor jeg for første gang skulle undervise på universitetet "Sciences Po Paris". Det er det, der svarer til Statskundskabsstudiet i Danmark.

Jeg underviser et hold med studerende fra hele Europa i miljøpolitik. Jeg synes det gik rigtig godt.

På trods af, at der var mange der ville udvande reglerne for kemikalieeksport, så fik vi faktisk sikret, at eksport af kemikalier er underlagt stramme og forsvarlige regler.

DSU’eren Marts 2012 SIDE 31

Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

Kunne du godt tænke dig at lære mere om Mellemøsten? Synes du, ligestilling er et spændende emne? Har du tid og lyst til at engagere dig i et internationalt projekt?

DSU har en søsterorganisation i Libanon, Progressive Youth Organization (PYO), som vi har samarbejdet med i mange år. Det næste projekt bliver med fokus på kvinder i politik – i Danmark og i Libanon. Selvom vi står overfor forskellige udfordringer, kan vi lære rigtig meget af hinanden.

Derfor vil vi oprette et netværk af kvinder, der skal diskutere de barrierer, man som kvinde og aktiv i politik kan møde – og hvad man kan gøre for at klare dem.

Kvinder med visioner og ambitioner, der er klar til at lave en konkret forandring i organisationerne.

I første omgang skal der være tolv med i kvindenetværket – seks fra DSU og seks fra PYO. De skal mødes, snakke, blive klogere,

dygtigere og arrangere lokale workshops om ligestilling, for både mænd og kvinder.

Vil du være en af de seks danske kvinder? Så send en mail til lqr@dsu.net og skriv et par linjer om dig selv. Du behøver ikke at have erfaring med nationalt eller internationalt arbejde, men du skal kunne tale et forståeligt engelsk. På grund af rejseaktiviteter skal du være over 18 år. Deadline for at søge om at være med er d. 16. marts kl. 12.00.

Du skal kunne deltage på et forberedelsesmøde i København lørdag den 24. marts og på et femdags seminar i maj måned.

Hvis du gerne lige vil høre lidt mere om projektet, er du meget velkommen til at sende en mail eller ringe til Lasse Quvang på lqr@dsu.net eller 50 59 91 62.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Projektgruppen om Libanon Mayasarah, Özlem, Sophian og Lasse

PP

Postdanmark Magasinpost UMM Id nr.: 46219