DSU'EREN NR. 1 - ÅRGANG 99 - MARTS 2020
MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM
DE BEDSTE FÆLLESSKABER ER DEM, HVOR MAN KAN VÆRE SIG SELV INTERVIEW MED PETER MYGIND
DSU’EREN
DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net ANSVARSHAVENDE Frederik Vad Nielsen
3 LEDER
CHEFREDAKTØR Mads Hvidbjerg Kristensen MEDREDAKTØRER Julie Steenbuch Holt Johan Müller REDAKTION Amalie Haun Julie Anine Noesgaard Mia Fallentin Oliver Gabrielsen KORREKTUR Anne Sophie Hækkerup FOTOS Stefan Cavalieri (side 2, 3, 6-14, 24-27)
4
SIDEN SIDST
6
DE BEDSTE FÆLLESSKABER INTERVIEW MED PETER MYGIND
12
SOCIALE OG DEMOKRATSKE FREMSKRIDT SKAL GÅ HÅND I HÅND INTERVIEW MED FREDERIK VAD
16
BILLEDREPORTAGE FRA DSU'S 100 ÅRS JUBILÆUM
20
TILLYKKE DSU!
22
100 ÅRS DSU-HISTORIE
24
DET HELE ER DET FEDESTE INTERVIEW MED ALEX DALSGAARD
28
FAGLIGT INDSPARK VED THOMAS SKRIVER JENSEN
31
CHRISTELS DAGBOG
32 BAGSIDEN
DESIGN OG LAYOUT www.grafiskafdeling.dk TRYK Kailow Graphic A/S - oplag 3.800. Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til mhk@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.
N VA
EM ÆRK
Tryksag 5041 0134
SIDE 2
DSU’EREN NR. 1 ÅRGANG 99 MARTS 2020
E
T
S
TAK FOR OPBAKNINGEN!
• Metalskolen – Jørlunde • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Roskilde Partiforening • Næstved Syd Partiforening • Broager-Gråsten-Sundeved Partiforening • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Gribskov Partiforening • Halsnæs Partiforening • Holstebro Partiforening • Gug-Gistrup Partiforening • Lemvig Partiforening • Hedenstedkredsen Partiforening • Vesterbro/Kgs. Enghave Partiforening • Ishøj Partiforening • Bruxelles Partiforening • Lolland Øst Partiforening • Sundby Partiforening • Frederiksbjerg-Langenæs Partiforening • Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta • Niels Viggo Lynghøj • Jan Juul Christensen • Anne Madsen • Tomas Breddam
DSU'ERENS VENNER DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning. Derfor er vi meget glade for at vennerne til nedenfor, har købt en andel af DSU’eren: • Jacob Bjerregaard • Bo Hansen • Hans Stavnsager • Trine Græse • Christina Krzyrosiak Hansen • Anne Limkilde • Christine Antorini • Mattias Tesfaye • Benny Engelbrecht • Peter Hummelgaard Thomsen • Nicolaj Bertel Riber • Camilla Brejner Schwalbe • Alexander Grandt Petersen • Sofie Berg Axelsen • Syddjurs Vest Partiforening • Sorø Partiforening • Socialdemokratiet Fredensborg • Socialdemokratiet Rødovre • Socialdemokratiet Allerød • Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune • Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Guldborgsund Øst • Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen • Lars Møller Pedersen
NR. 4 - DECEMBER 2019
D
en 8. februar var det 100 år siden, at Danmarks Socialdemokratiske Ungdom blev stiftet. I 1920 besluttede fremsynede unge mænd og kvinder, at kampen for et retfærdigt, socialistisk samfund altid skal baseres på demokrati. I kølvandet på den russiske revolution havde revolutionære kræfter i det daværende Socialdemokratisk Ungdoms-Forbund kaldt Thorvald Stauning for klasseforræder og kappet båndende til Socialdemokratiet. Heldigvis besluttede et stort mindretal af reformorienterede unge demokrater at indkalde til stiftende kongres for DSU. Alle stod de fast på, at resultater til hver en tid er vigtigere end resolutioner, og at demokratiet aldrig kan sættes ud af spil i socialismens navn. Siden 1920 har DSU fostret tillidsmænd til alle niveauer i samfundet: Borgmestre, erhvervsledere, folketingsmedlemmer, ministre og ikke mindst fem statsministre har trådt deres politiske barnesko i vores DSU. Samtidig skal vi være lige så stolte af alle de DSU’ere, der hver dag har vores værdier med sig ud på arbejdspladserne, i foreningslivet, i lokaldemokratiet og alle andre steder i samfundet. DSU er selve fundamentet for arbejderbevægelsens politiske kamp. DSU har været rammen om tusindvis af menneskers ungdom. DSU er venskab, kærlighed, sammenhold, solidaritet og fællesskab.
Foto: Stefan Cavalieri
Mads Hvidbjerg Chefredaktør
R DE LE
TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, DSU! UNGDOMMENS KAMP FOR DEN DEMOKRATISKE SOCIALISME ER TIDLØS, GRÆNSELØS OG ENDELØS
DSU har betydet og betyder stadig meget for rigtig mange mennesker. Og hvis man var i tvivl, kunne man blot have deltaget i jubilæumsreceptionen eller den fest, der blev afholdt for at fejre DSU’s hundredårige virke. Vi har valgt at dedikere hele denne udgivelse af DSU’eren til DSU’s 100 års jubilæum. I bladet kan du finde billeder fra jubilæumsfejringerne, hilsner fra vores venner og samarbejdspartnere og et interview med DSU’s forbundsformand, Frederik Vad Nielsen. Vi tager dig med på besøg hos DSB’s lokomotivværksted og giver dig en gennemgang af vores organisations historie. Og så kan du selvfølgelig læse et interview med Peter Mygind om betydningen af et stærkt fællesskab. RIGTIG GOD LÆSELYST!
TIL SLUT HAR JEG LYST TIL AT MINDE OM FØLGENDE: Vores mål er at samle ungdommen til kamp for politisk, økonomisk og kulturel frigørelse for alle mennesker. Sammen med den øvrige arbejderbevægelse kræver vi et demokratisk socialistisk samfund med frihed og fællesskab på tværs af samfundsskel. Ungdommens kamp for den demokratiske socialisme er tidløs, grænseløs og endeløs. Frihed, lighed og retfærdighed er evigt gyldige værdier, og end ikke den stærkeste grænse kan bryde vores fællesskab og solidaritet. LEVE DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM!
SIDE 3
DSU’EREN
SIDEN SIDST
DEN 8. FEBRUAR FYLDTE DEN ORGANISATION, VI ALLE SAMMEN ELSKER, 100 ÅR. Den store dag blev fejret med et brag af en jubilæumsreception fredag den 7. februar på intet ringere end Arbejdermuseet. Med over 230 deltagende sydede og boblede det gamle museum af politik, fællesskab og gamle venskaber. På talerlisten var de to tidligere DSU’ere Mette Frederiksen, vores statsminister, og Per Christensen, der er formand for Danmarks største fagforbund, 3F. Også DSU’s forbundsformand, Frederik Vad Nielsen, leverede et brag af en tale. At der gennem 100 år har været tusindvis af unge, som har kæmpet for et mere frit, lige og solidarisk Danmark i DSU, blev fejret og hyldet med manér. Dagen efter blev der holdt en stor jubilæumsfest i Docken - Mere om den inde i bladet!
I H EL E L A N DET
ARBEJDERMUSEET HAR MARKERET DSU’S 100-ÅRS JUBILÆUM MED EN SÆRUDSTILLING. Det drejer sig om en mobil vandreudstilling, der består af otte udstillingsvægge med nedslag fra DSU’s historie. I jubilæumsugen stod udstillingen på Arbejdermuseet, og den var også med til den store jubilæumsfest på Docken, der fandt sted på selve jubilæumsdagen. I februar og marts skal udstillingen en tur rundt i l andet, hvor den kommer ud til tre af DSU’s lokalafdelinger – først DSU Odense, dernæst DSU Vejle og slutteligt DSU Aarhus. I forbindelse med vandreudstillingen har Arbejdermuseet desuden gravet to gamle DSU-faner frem fra museumssamlingen. DSU’s historie er også en del af arbejderbevægelsens historie! REDIGERET AF: AMALIE HAUN
SIDE 4
FRA FREDAG DEN 21. TIL SØNDAG DEN 23. FEBRUAR INDTOG EN STOR FLOK DSU’ERE ANKERSMINDE TIL ET BRAG AF EN WEEKEND, SOM VAR FULD AF POLITIK, FEST, GAK OG LØJER. På dagsordenen var blandt andet kampen for en ny socialdemokratisk økonomisk politik. Andre fik ny viden om socialpolitik og demokratisk socialisme, mens et stærkt hold af seje afdelingsledere også blev uddannet. Lørdag aften var der schnitzler, schlagermusik og afterski-fest. Søndag kunne kursisterne så sige på gensyn til Ankersminde til tonerne af “Internationale”.
NR. 4 - DECEMBER 2019
GENOPSTART AF
DSU SØNDERBORG ER STARTET OP IGEN! Hele ni nye ansigter dukkede op, da DSU Sønderborg i februar holdt opstartsmøde for nye interesserede. Otte af de ni var til deres første DSU-møde, og der kom ligeledes god sosse-støtte til arrangementet i form af besøg fra to byrådsmedlemmer og kredsformanden for Socialdemokratiet i Sønderborg. Alt i alt en rigtig stor opbakning til den helt nye DSU-afdeling. Det kan kun gå fremad!
ANSIGTER
P Å FO RB U N D E T
DSU HILLERØD ER GENOPSTÅET I EFTERÅRET PÅBEGYNDTE DE NYE MEDLEMMER AF DSU, FREDERIK MULLA OG MATHILDE CLAUSON-KAAS, OPSTARTEN AF DSU HILLERØD. Sammen med Rosa Termann Kristiansen, som er afdelingsmedarbejder for DSU i Østdanmark, har de to unge 3.g’ere fået stablet en succesfuld afdeling på benene. DSU Hillerød skal fra uge 8 og resten af foråret ud køre et klima- og miljøforløb, som både Frederik og Mathilde brænder særdeles meget for. De har allerede nu arbejdet på ændringsforslag til Hillerød Kommunes klima- og miljøløsninger, og dem skal de snart ind og præsentere for Hillerøds socialdemokratiske borgmester, Kirsten Jensen. Så sejt! DSU Hillerød skal være de unges talerør i Hillerød, og afdelingen er med Frederik og Mathilde i spidsen allerede godt på vej. DER ER KOMMET NYE ANSIGTER PÅ DSU’S LANDSFORBUND. Andreas Petersson er ny politik- og kampagnemedarbejder og kommer til at arbejde med politisk interessevaretagelse, udvikling af politik og sociale medier. Du skal have fat i ANDREAS, hvis du har spørgsmål til DSU’s officielle politik, Folkemødet på Bornholm eller vedrørende invitationer til DSU's forbundsformand.
TORSDAG D. 30 JANUAR AFHOLDT “KVINDEKLUBBEN I DSU” SIT FØRSTE ARRANGEMENT. Her fik de stærke DSU-kvinder besøg af Emilie Agner Damm, der er økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som gjorde de deltagende klogere på geografisk ulighed. Der var masser af spørgsmål og debatlyst blandt deltagerne, og eventet var så stor en succes, at næste arrangement allerede er på vej i marts. Rosa Termann Kristiansen, Signe Kaulberg Jespersen og Rosemarie Nørgaard Visby er initiativtagerne bag den nye kvindeklub. Formålet er at skabe et fællesskab for unge, socialdemokratiske kvinder, som kan være medvirkende til, at flere kvinder har lyst til at fortsætte deres politiske engagement og deltage aktivt i debatten. Kontakt dem, hvis du vil være med!
Desuden er ANNE KATRINE RØN DALSGAARD ny afdelingsmedarbejder for Region Midt- og Nordjylland. Hende skal du have fat i, hvis du har brug for hjælp til facilitering af møder, kampagner samt råd og vejledning i øvrigt. På samme tid siger forbundet farvel til AUGUST SOLKÆR, da han fratræder sin stilling som politik- og kampagnemedarbejder. Tak for indsatsen, August!
SIDE 5
DSU’EREN
SIDE 6
NR. 4 - DECEMBER 2019
...ER DER, HVOR MAN KAN VÆRE DEN MAN ER UDEN PÅ NOGET TIDSPUNKT AT TVIVLE PÅ, OM MAN ER GOD NOK
INTERVIEW AF
Julie Steenbuch Holt
Mads Hvidbjerg Kristensen
FOTOS AF
Stefan Cavalieri
DANMARKS STÆRKESTE FÆLLESSKAB HAR NETOP FEJRET 100-ÅRET FOR SIN EKSISTENS. DSU’EREN HAR MØDT SKUESPILLER PETER MYGIND TIL EN SNAK OM NETOP FÆLLESSKAB, SOCIAL ANSVARLIGHED OG DET AT KOMME OVENPÅ IGEN, NÅR LIVET RAMMER HÅRDT.
V
interen har ikke rigtig gjort sit indtog i Danmark endnu, og mens nogle ærgrer sig over den manglende sne, og andre krydser fingre for, at foråret måske melder sin ankomst tidligt, møder DSU’eren Peter Mygind på Toga Vinstue midt i København. Et velbesøgt sted til en fyraftensøl, en morgenøl og alt derimellem. En øl midt på dagen er dog alligevel for tidligt for de forsamlede, og selskabet nøjes med kaffe til anledningen. På Toga mødes især politisk engagerede og interesserede unge for at skabe nye fællesskaber eller dyrke dem, de allerede er en del af. Og det er netop fællesskab, snakken falder på. ”Fællesskaber er sindssygt vigtige. De er en vigtig del af den måde, vi definerer os selv på. De bedste fællesskaber er der, hvor man kan sige sin mening uden at være bange for at blive dømt eller udstillet, hvor man føler sig tryg, kan komme i lige det tøj man vil, og være den man er uden på noget tidspunkt at tvivle på, om man er god nok,” fortæller Peter Mygind. Og alle behøver ikke have samme rolle i et fællesskab.
”Det er ikke alle, der behøver at sidde og føre ordet. Nej. Nogle kan fortælle vittigheder, og nogle er gode til at lytte. Det er virkelig vigtigt, at man ikke tror, at for at være vigtig i et fællesskab skal man kunne noget. Nej, du skal bare kunne være dig selv,” siger Peter Mygind og uddyber: ”Så kan man godt selv slås med indre tanker om, hvorvidt man er god, klog eller smuk nok, men at være i et fællesskab, hvor der ikke på noget tidspunkt bliver stillet spørgsmålstegn ved, om man er det, giver grobund for, at man som individ vil udvikle sig til at være e t rummeligt og ordentligt menneske.” Et godt fællesskab er vigtigt for trivslen, ligesom det modsatte virkelig kan sætte dybe spor i mennesker. Det gælder alle steder. Peter Mygind har selv oplevet instruktører, der kunne finde på slet ikke at tale til nogle af kollegerne.
SIDE 7
DSU’EREN
”Hvis man for eksempel som skuespiller ikke føler, at ens chef bare på noget tidspunkt giver udtryk for, at man er på rette vej, så bliver man altså usikker. Og når der så endelig bliver talt til en, og det lyder ’hvad fanden har du gang i?’, så bliver man utryg og får lyst til bare ikke at være der,” fortæller han. Udover at være freelance-skuespiller er Peter Mygind også entertainer og foredragsholder. Han holder blandt andet foredrag om arbejdsglæde og mobning, og du har måske fulgt ham i ”Myginds mission” på DR1, hvor han på en helt almindelig dansk folkeskole forsøger at udbrede budskabet om vigtigheden af et godt fællesskab, og hvordan ensomhed og utryghed skaber grobund for mobning. Hans arbejde med mobning startede, da hans ældste søn for 15 år siden blev brutalt og tilfældigt overfaldet på vej hjem. Det skete to gange inden for tre uger af to forskellige drengebander, og det rystede virkelig Peter Myginds grundvold i hans forhold til det samfund, vi lever i. Du har flere gange sagt, at man skal finde gaven i lorten. Hvordan gør man det? ”Jeg vil gerne understrege, at der er nogle lorte i ens liv, som virkelig er svære at finde gaven i,” siger Peter Mygind. Men ikke desto mindre, kan vi stadig forsøge. Da hans søn blev overfaldet, følte både han og hans hustru en enorm afmagt, sorg og vrede. De følelser blev vendt til, at der i Politiken blev skrevet en artikel om social ansvarlighed. ”Det viste sig jo, at flere kunne have grebet ind eller ringet til politiet, da overfaldet skete, men der var ingen, der gjorde noget,” siger Peter Mygind. Derefter blev Peter Mygind kontaktet af flere skoler og arbejdspladser, der spurgte, om han holdt foredrag om social ansvarlighed. I nærmest samme åndedrag havde den daværende regering igangsat et antimobbe-projekt, og han blev konferencier til en stor antimobbe-dag. Her mødte han mobbeforskeren Helle Rabøl, der blev hans inspirator. Det var starten på det store engagement, Peter Mygind i dag lægger i at bekæmpe mobning og mistrivsel.
SIDE 8
”På den måde blev det en gave, jeg fik i den lort. Mange har spurgt, om jeg ville være havnet i alt det her, hvis min søn ikke var blevet overfaldet, og det var jeg måske ikke. Nok i hvert fald ikke med samme energi, for jeg havde bare så meget vrede i mig. Jeg skulle bare ud og ruske i alle børn i Danmark og fortælle dem, at de skal tænke over konsekvenserne ved deres handling, og hvilke fællesskaber de indgår i. De her to drengegrupper var jo rådne fællesskaber, der i bund og grund havde brug for hjælp,” fortæller han. MOBNING OPSTÅR I UTRYGGE FÆLLESSKABER Peter Mygind fortæller også, at de fællesskaber, hvor han har brugt mindst energi på at fremhæve sig selv og været mest naturlig, har været de stærkeste.
JEG SKULLE BARE UD OG RUSKE I ALLE BØRN I DANMARK OG FORTÆLLE DEM, AT DE SKAL TÆNKE OVER KONSEKVENSERNE VED DERES HANDLING, OG HVILKE FÆLLESSKABER DE INDGÅR I
NR. 4 - DECEMBER 2019
”Det er også derfor, jeg har brugt sindssygt mange år på at tage rundt på skoler for at få det indprentet i de unge mennesker. De skal tænke over, hvilken kammerat de gerne vil være, og hvad en god kammerat er,” siger han.
et fællesskab, hvor ingen ser eller taler til dig, så begynder du jo langsomt at tro, at du ikke er noget værd,” siger han og lægger netop vægt på hele klassens ansvar, når en elev bliver mobbet eller holdt udenfor.
I dag har Peter Mygind beskæftiget sig med mobning og social ansvarlighed i mange år, og det ligger hans hjerte nært. ”Mange tænker for eksempel ikke over, hvor meget det betyder at blive sagt godmorgen til. Især hvis man aldrig har prøvet ikke at blive hilst på. Jeg har mødt elever, der i flere år har oplevet ikke at blive sagt hej til. Der er heller ikke nogen, der har sagt grimme ting til dem, men hvis du hver eneste morgen møder ind i
”Når jeg siger klassen, så mener jeg hele klassen. Det kan godt være, at én eller to er ordførere og styrer det hele, men der sidder en hel klasse og stiltiende accepterer det, der foregår. Derfor har de også et medansvar.” Sociale medier er også en kæmpe udfordring i forhold til mobning, mener Peter Mygind, fordi mobbeofre i dag konstant er skydeskive. Og på grund af sit arbejde
med mobning har han set mange af de ting, som børn har været udsat for. Han har mødt forældre til mobbeofre, der har sagt deres job op, fordi deres barn er faldet fuldstændig sammen. Derfor mener han, at håndteringen af mobning skal ske sammen med hele klassen. ”Børn, der bliver mobbet, er altid bange for, at det eskalerer, hvis de udpeger én eller to fra klassen. Jeg plejer at sige, at man skal pege på hele klassen. Det glemmer de fleste skoler, for de sender bare én eller to hjem i en uge, hvis det har været rigtig slemt. Derefter kommer de tilbage, og så er det ikke stoppet,” siger Peter Mygind og forklarer, at mobbere er vant til at være højt placeret i hierarkiet, fordi de andre børn gerne vil undgå at blive mobbet. Dem, der mobber er sådan set bare elever, der forsøger at overleve i et dårligt fællesskab, og derfor skal vi redefinere vores måde at omgås mobbere på, mener han og henviser til et forsøg i Australien, hvor man gav mobberne ansvaret for, at mobningen stoppede. ”På den måde er de stadig kaptajner, men så bliver de bare hovedansvarlige for at melde tilbage, hvordan det går med at stoppe mobningen. De bliver nogle andre typer kaptajner, de gode kaptajner. Det havde faktisk en enorm virkning,” siger Peter Mygind og understreger: ”Dem, der mobber, vil faktisk gerne være i et trygt fællesskab. De har bare fundet ud af, at det her er et utrygt fællesskab, og derfor har de taget mobbe-kasketten på, så de kan være ovenpå og køre med klatten.” Er det blevet værre med mobning? ”Nej, vi er bare begyndt at tale meget mere om det. Vi har aldrig fokuseret så meget på fællesskaber og arbejdsklima før, fordi man nu har fundet ud af, hvor enorm betydning det har for indlæring, arbejdsmoral og velvære. Man siger jo, at angst, depression og alle andre psykiske lidelser er eksploderet de seneste år, netop fordi vi taler højt om det. Og det er jo faktisk fantastisk, at de følelser ikke er undertrykte mere. Så er det klart, at der kommer flere historier frem.”
SIDE 9
DSU’EREN
DET ER VIRKELIG VIGTIGT, AT MAN IKKE TROR, AT FOR AT VÆRE VIGTIG I ET FÆLLESSKAB SKAL MAN KUNNE NOGET. NEJ, DU SKAL BARE KUNNE VÆRE DIG SELV. TAG DIG SELV ALVORLIGT Selvom skuespilleren ser sig selv som et positivt og livsglad menneske, så har livet i den grad også slået ham ud. Tre gange på blot fem år har han oplevet at få tre blodpropper. Den sidste blodprop fik han i lungerne i 2015. ”Jeg har jo været død i to minutter. Det, jeg har lært af min livsrejse, er, at man skal tage sig selv alvorligt, hvis man bliver ked af det, deprimeret eller ramt af en blodprop. Gå ind i det, omfavn det. Man skal ikke lade det gro fast, men da jeg fik
SIDE 10
angst som følge af de her blodpropper, gik jeg i terapi og endte jo med at tage ud og snakke om det. Det blev min selvterapi,” siger han. Det, at han har talt højt om de tragiske ting, der er sket i hans liv, har også gjort flere vrede og fået dem til at skrive til ham, at det da ikke ragede dem, at han havde det skidt. ”Jeg oplevede en mand blive sindssygt vred over det. Det interessante var, at da jeg spurgte ind til, hvor al hans vrede kom fra, viste det sig, at han selv havde været dødeligt syg uden at sige det til nogen. Han skreg jo efter omsorg. Jeg bliver så lykkelig, når jeg pludselig får et vredt, lukket menneske til at åbne op. Nogle mennesker vælger at gå en anden vej, og det har jeg også stor respekt for, men det var tydeligt, at denne her mand savnede noget,” fortæller Peter Mygind.
NR. 4 - DECEMBER 2019
Peter Mygind har også selv prøvet at stå uden for et fællesskab, da han som ung teenager blev sendt på kostskole i Schweitz. Alle de andre børn talte tysk, og han kunne ikke selv et ord. ”Men trods alt har jeg fået med hjemmefra, at man siger hej. Det er en gave, som ikke alle har. Begge mine sønner gør det også. Man kan vælge at sidde og vente på, at verden kommer til dig, eller du kan gå ud i verden og møde den. Du får nogle afslag, men du får eddermame også nogle nye venner,” siger han. Det er også en generel tilgang, Peter Mygind har til livet. Tag udgangspunkt i dig selv. Fortæl andre, hvad du gerne vil have, men gør det med hjertet til hjertet: ”Hvis du for eksempel synes, at din kæreste tager dig for lidt i hånden, så lad vær med at sige, at han aldrig tager dig i hånden. Fortæl ham hellere, at du elsker, når han tager dig i hånden, for så får han lyst til at tage dig i hånden. Der er stor forskel på, hvordan man kommunikerer med hinanden.” Og det er det samme med alle de r elationer, man har til andre mennesker. ”Jeg tror, vi er gode til at se spøgelser i forhold til, hvordan vi tænker, andre mennesker tænker om os. Man kan for eksempel have en nabo, der aldrig hilser, men hvordan hilser man selv? Jeg siger bare, hils videre og sig hej,” siger Peter Mygind og fortæller om en kassedame, han holdt fast i at hilse på, men som ikke hilste igen. En dag tog han en anden kasse, hvortil hun råbte til ham, at der altså også var plads i hendes kasse. ”Pludselig åbnede der sig et menneske. Så nogle gange skal man bare have tålmodighed med mennesker, der ikke viser noget. Dette viser netop, hvor kompleks og svær verden også er.”
SIDE 11
DSU’EREN
SIDE 12
NR. 4 - DECEMBER 2019
INTERVIEW AF
Mads Hvidbjerg Kristensen
Oliver Gabrielsen
FOTOS AF
Stefan Cavalieri
DEN 8. FEBRUAR FYLDTE DSU 100 ÅR. DSU’EREN HAR SAT FORBUNDSFORMAND FREDERIK VAD NIELSEN STÆVNE UNDER DE RØDE FANER I ARBEJDERMUSEETS FESTSAL TIL EN SNAK OM FORTID, NUTID OG FREMTID.
F
rederik Vad Nielsen har tilbragt mange timer på Arbejdermuseet de seneste uger. Den gamle forsamlingsbygning i Rømersgade i Indre København har dannet rammen om adskillige historiske begivenheder i Arbejderbevægelsens historie - og i 2020 altså også om DSU’s 100-års jubilæum.
ARVEN FORPLIGTER Som mange andre DSU’ere og socialdemokrater er Frederik Vad Nielsen stolt af DSU’s historie. En organisation, der voksede ud af bruddet med de totalitære kommunister, og som besluttede, at socialismen skulle realiseres på et demokratisk grundlag:
Vi har sat os til rette i Arbejdermuseets festsal, som bare to uger tidligere var fyldt til randen af nye og gamle DSU’ere i forbindelse med en stor jubilæumsreception for DSU. Den eftermiddag var både Danmarks statsminister og formanden for Danmarks største fagforbund på talerstolen for at ønske fødselaren tillykke.
”Historien skal hele tiden anspore os til at tænke på fremtiden. DSU har altid haft det lange lys på: På miljødagsordenen i 1980’erne, på velfærdsstatens udvikling i 1990’erne. På alle mulige forskellige dagsordener har vi været dem, der altid har tænkt 20 år ud i fremtiden. Historien fortæller os, at det er DSU’s rolle at tænke på den næste generations fremtid,” fortæller forbundsformanden.
Det lyser ud af forbundsformanden, når han fortæller om jubilæumsfejringen: ”Det har været et fuldstændig fantastisk jubilæum. Det var også en manifestation af, at DSU er vigtig for Arbejderbevægelsen,” fortæller han og fortsætter: ”Jeg synes, det er vildt at kunne holde 100 års fødselsdag på et tidspunkt, hvor 17 ud af 20 ministre er DSU’ere. Der bliver ført en politik lige nu, som afspejler meget af det, som vi gik og udviklede på landsmøder og kongresser for ti år siden. Det er ved at blive implementeret nu.”
Han oplister hurtigt tre grundlæggende, strukturelle udfordringer, som kommer til at fylde meget for netop den næste generations fremtid – og dermed for DSU: Kampen for en ny økonomisk politik, for nye, demokratiske fremskridt og naturligvis kampen mod klimaforandringerne.
SIDE 13
DSU’EREN
VORES GENERATION KAN GODT KLARE 30-40-50 MILLIARDER KRONER MERE I OFFENTLIG GÆLD OM TYVE ÅR. MEN VI KAN IKKE KLARE, AT VI IKKE ER KOMMET I MÅL MED KLIMAOPGAVEN.
VORES GENERATION KAN GODT KLARE 3040-50 MILLIARDER KRONER MERE I OFFENTLIG GÆLD OM TYVE ÅR. MEN VI KAN IKKE KLARE, AT VI IKKE ER KOMMET I MÅL MED KLIMAOPGAVEN.
VI SKAL FLYTTE MAGT Frederik Vad Nielsen står selv i spidsen for arbejdet med at formulere en ny, økonomisk politik frem mod jubilæumskongressen i maj. Han mener, det er på tide, at Arbejderbevægelsen igen tør sætte sig på den økonomiske debat. ”Den økonomiske politik, vi har lige nu, forhindrer Arbejderbevægelsen, Socialdemokratiet og regeringen i at skabe mere lighed. Den forhindrer os i at skabe bæredygtige jobs. Den forhindrer os i at sørge for, at medarbejderne ude på arbejdspladserne kan få en større del af kagen,” forklarer han og opstiller en række mål for den nye politik. ”Vi skal have en grøn økonomi. Vi skal have en økonomi, hvor en større del af lønmodtagerne får mere indflydelse på virksomhederne, og hvor det er attraktivt at lave medejerskabsaftaler
SIDE 14
ude i virksomhederne. Vi skal flytte magt fra finanssektoren til den rigtige økonomi. Den, der skaber værdi,” siger han, mens han slår rytmisk i bordet.
milliarder kroner mere i offentlig gæld om tyve år. Men vi kan ikke klare, at vi ikke er kommet i mål med klimaopgaven. Det valg vil vi gerne træffe på fremtidens vegne.”
KLIMAGÆLD FØR OFFENTLIG GÆLD I forbindelse med DSU’s 100-års jubilæum har Frederik Vad Nielsen også lanceret et nyt DSU-forslag til at finansiere den grønne omstilling. Socialdemokratiet er nemlig fanget i en krydsild, mener han: For mens venstrefløjen vil hæve skattetrykket for at finansiere omstillingen, vil højrefløjen til gengæld skære i velfærdsstaten. Ingen af delene lyder særligt attraktivt i en ung socialdemokrats ører:
Frederik Vad Nielsen foreslår derfor, at Danmark de næste tyve år skal betale af på ”klimagælden” i stedet for på den offentlige gæld. De sidste fem år har Danmark nemlig opbygget nettoformue, og udlandet skylder nu Danmark mere, end Danmark skylder udlandet:
”DSU anviser en tredje vej: Vi behøver ikke at brandbeskatte folk, som de yderste røde vil. Vi behøver ikke at ødelægge velfærdsstaten, som højrefløjen vil. Vi kan vælge en tredje vej, hvor vi siger: Vores generation kan godt klare 30-40-50
”Jeg foreslår, at vi stopper med at bruge overskuddet på de offentlige budgetter til at betale af på gæld. Til gengæld skal vi lave en aftale om, at alle overskud på offentlige budgetter og alle midlertidige råderum og indtægter bruges i en klimafond til de kæmpe engangsinvesteringer, vi står over for. Hvis man virkelig går ind for et 70 %-reduktionsmål, så kan man ikke klare det her på en finanslov,” afslutter han.
NR. 4 - DECEMBER 2019
Dan Jørgensen, Mette Frederiksen og Frederik Vad fremlægger sammen Socialdemokratiets klimapolitik i Maj 2019.
DSU ER DRIVKRAFTEN I DANSK POLITIK Gennem de sidste 100 år har Danmarks Socialdemokratiske Ungdom været en samfundsforandrende kraft, der gennem visioner, agitation og vilje har understøttet og vist vejen for den danske arbejder bevægelse. Tak for hjælp og støtte. Tak for politisk spar ring. Og tak for at I driver den politiske udvik ling i partiet.
DSU kan tage æren for meget af den politik, der bliver ført fra regeringskontorerne i dag. Ikke mindst den ambitiøse klimapolitik, men også fokus på unges trivsel og uddannelse. Socialdemokratiet i Danmark ønsker Dan marks Socialdemokratiske Ungdom tillykke med de 100 år. Og vi håber på 100 års fortsat samarbejde.
SIDE 15
DSU’EREN
DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM ER EN GAMMEL ORGANISATION, OG I ÅR 2020 ER DET 100 ÅR SIDEN AT ORGANISATIONEN BLEV STIFTET. SIDEN 1920 HAR TUSINDVIS AF UNGE VÆRET ENGAGERET I KAMPEN FOR ET MERE FRIT, MERE LIGE OG MERE SOCIALT RETFÆRDIGT SAMFUND. DET ER SELVFØLGELIG BLEVET FEJRET TIL EN OFFICIEL JUBILÆUMSRECEPTION D. 7. FEBRUAR 2020 OG ET BRAG AF EN JUBILÆUMSFEST D. 8. FEBRUAR 2020. HER ER NOGLE STEMNINGSBILLEDER FRA BEGGE ARRANGEMENTER.
KLIMA-, ENERGI- OG FORSYNINGSMINISTER, DAN JØRGENSEN OG STATSMINISTER, METTE FREDERIKSEN.
FREDERIK VAD HOLDER EN BRÆNDENDE TALE OM DSU’S STÆRKE FÆLLESSKAB.
INTERESSEREDE LYTTERE TIL ALLE DE GODE TALER TIL RECEPTIONEN
FORBUNDSFORMAND FRA 3F, PER CHRISTENSEN, TALER OM DSU’S BETYDNING FOR FAGBEVÆGELSEN. SALEN PÅ ARBEJDERMUSEET VAR GODT FYLDT TIL RECEPTIONEN. HER TALER METTE FREDERIKSEN. METTE OG FREDERIK UDVISER ET TYDLIGT, STÆRKT BÅND MELLEM DSU OG SOCIALDEMOKRATIET. SIDE 16
NR. 4 - DECEMBER 2019
METTE FREDERIKSEN FÅR SIG EN DOG SNAK MED TIDLIGERE DSU-FORMAND PETER HUMMELGAARD
DER BLEV GIVET MANGE KLAPSALVER TIL DE DYGTIGE TALERE TIL RECEPTIONEN
MARIE STÆRKE SOM KONFERENCIER TIL JUBILÆUMSFESTEN DSUS FORBUNDSFORMANDSFORMAND HOLDT AFTENENS FØRSTE FESTTALE.
EN FLOK GLADE GÆSTER.
SIDE 17
DSU’EREN
EN STOR FLOK FRA DSU REGION MIDTJYLLAND GÆSTEDE OGSÅ DEN STORE JUBILÆUMSFEST.
MOGENS JENSEN OG FRANK JENSEN UNDERHOLDT OGSÅ DE MANGE GÆSTER TIL JUBILÆUMSFESTEN.
FREDERIK VAD SAMMEN MED KARL-PETTER THORWALDSSON, PRÆSIDENT FOR LO I SVERIGE. SAMARBEJDET I ARBEJDERBEVÆGELSEN I HELE NORDEN HAR ALTID VÆRET VIGTIG.
DET DRØFTES, HVAD DER SKAL KØBES I BAREN.
SIDE 18
SELFIE-MASKINEN VAR ET SIKKERT HIT BLANDT ALLE GÆSTER.
LIZETTE RISGAARD, FORMAND FOR FH, TALTE OGSÅ TIL FESTEN OG ROSTE DSU.
DSUS TO FOLKETINGSMEDLEMMER ANNE PAULIN OG BJØRN BRANDENBORG PÅ ET SELFIE
NR. 4 - DECEMBER 2019
BLIV KLOGERE PÅ EU Hør seneste podcastafsnit på kanalen AOF OPLYSER
Find den her
SIDE 19
DSU’EREN
HELLE THORNING-SCHMIDT Danmarks statsminister 2011-2015 og formand for Socialdemokratiet 2005-2015
LIZETTE RISGAARD
JACINDA ARDERN
formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
New Zealands premierminister og formand for New Zealand Labour Party
Kære DSU!
I would like to pass on my warmest wishes to Danmarks Socialdemokratiske Ungdom as you celebrate your 100th birthday. I have fond memories of my time with the International Union of Socialist Youth, but also of campaigning alongside you in Denmark many years ago.
Fra alle os til alle jer skal der lyde et hjerteligt tillykke med det flotte jubilæum. Tak for 100 års fællesskab og venskab, for kampene og sejrene. Tak til unge og gamle DSU’ere for at tage lederskab og være med til at skabe forandring, uanset hvor I er. Tak fordi I skubber på – og tager fat! Jeg håber, at de næste 100 år fortsat må bringe fremgang for DSU, for arbejderbevægelsen og for Danmark.
Kæmpe røde knus og kram Helle
Socialdemokratiet
Fagbevægelsens Hovedorganisation
SIDE 20
Here in New Zealand, our Government is busy tackling many of the big issues you’re fighting for too - reducing child poverty, taking action on climate change, and investing in mental health. I wish you all the best for the next 100 years as you continue to advocate for change that makes a real difference for people.
Verden er blevet et bedre sted fordi der i 100 år har eksisteret en organisation fyldt med unge mennesker, der er fast besluttede på, at de sammen vil gøre vores samfund mere solidarisk og retfærdigt. Og Socialdemokratiet er holdt skarpere fordi I har valgt at være tæt på os. Der findes ikke noget mere livsbekræftende end at møde et ungt menneske, der ved, at de er noget værd, at deres mening batter og at de kan være med til at forandre deres egen fremtid og hvor har jeg mødt mange skønne mennesker i DSU. Men ikke bare det. Jeg er dybt taknemmelig for den opbakning jeg har fået igennem alle årene. Jeg ville ikke være blevet valgt til Europa-Parlamentet uden DSU, jeg ville ikke have vundet formandsvalgkampen i 2005, og jeg ville ikke have kunne bevare mit gode humør på de stormfulde valgkampsdage eller 1. maj dage, hvor I bare var der, i front og i forrygende humør, som altid. Tak, Tak, Tak for alt, og ikke mindst for at I insisterer på at fremtiden er jeres og at I har ret til at forme den.
NR. 4 - DECEMBER 2019
BLIV AKTIV I JOBPATRULJEN – OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL
KØREPLAN FOR 2020
HVEM ER DU? Som aktiv i Jobpatruljen skal du have lyst til at fortælle unge mellem 13-17 år om deres rettigheder. Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge noget om deres rettigheder.
HVAD FÅR DU UD AF DET? Som aktiv i Jobpatruljen har du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du: en bred indsigt i unges arbejdsforhold og deres rettigheder tilbud om uddannelse i fritidsjobrettigheder, som du skal bruge under Jobpatrulje-arbejdet en helt unik ballast gennem de erfaringer du gør dig i Jobpatruljen oplevelser for livet
TILMELD DIG PÅ JOBPATRULJEN.DK/BLIVAKTIV
SIDE 21
DSU’EREN
192 0' E RN E
1 93 0'ER N E
194 0' ER NE
1942-1945 DSUs første sekretariat 1920. Første formand nr to fra højre
8. FEBRUAR 1920 DSU stiftes som et udbrud af Socialdemokratisk Ungdom-Forbund (SUF). Det er uoverensstemmelser om, hvorvidt man skal bevæge sig længere mod kommunismen, være mere loyale over for Socialdemokratiet eller gå sin helt egen vej, der skaber røre. I 1919 bliver Venstresocialistisk Parti grundlagt, og kort tid efter har Danmark også et kommunistparti. Og så er der dem, der ikke bryder sig om kommunismen, og som ikke ønsker at bryde med Socialdemokratiet. Heraf dannes Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.
1924 - 1926 Thorvald Stauning er statsminister, og Danmark har fået sin første socialdemokratiske regering.
1929-1942 Thorvald Stauning er igen statsminister.
1930’ERNE DSU er i denne periode en masseorganisation med over 20.000 medlemmer. DSU’ere fik kurser i at undgå fascisme, nazisme og kommunisme, og netop den kamp er blevet definerende for DSU’s selvopfattelse.
8. NOVEMBER 1932 Den kun 20-årige DSU’er Werner Oscar Nielsen bliver brutalt slået ned af kommunister under en plakatophængning. Han får kraniebrud og dør senere af sine kvæstelser. Denne begivenhed er skelsættende for DSU, fordi den tydeliggør den kommunistiske trussel fra øst. Demokratiet er simpelthen truet, og det understreger i endnu højere grad vigtigheden af demokratisk socialisme med tryk på demokratisk.
1933 Der indføres uniformforbud i Danmark, for at forhindre, at Danmark ender i samme situation som Tyskland, hvor Adolf Hitler netop er kommet til magten.
Vilhelm Buhl er statsminister i Danmark
25. JULI 1943 Studenterorganisationen Frit Forum bliver stiftet af en kreds af unge socialdemokrater, der er utilfredse med de eksisterende politiske ungdomsorganisationer og studenterforeninger. De vil netop have et frit forum til meningsudvekslinger.
1946-1948 I denne periode har DSU absolut flest medlemmer med omkring 40.000, absolut flest aktive lokalafdelinger, og det internationale arbejde bliver vigtigt.
1946 Den internationale socialdemokratiske ungdomsorganisation IUSY bliver dannet som modtræk mod, at socialdemokratiske kammerater bliver fængslet østpå. Den første formand bliver DSU’s formand, Per Hækkerup. Man er klar til at kæmpe mod kommunisterne, der var organiseret i Demokratisk Ungdoms Verdensforbund.
1947-1950 Hans Hedtoft, tidl. DSU’er, er statsminister. DSU-optog til Brønshøj Tivoli i starten af 20’erne. Måske 1923
REDIGERET AF JULIE STEENBUCH HOLT MED BIDRAG FRA MARTIN EJNER GRUNZ
SIDE 22
195 0' ER NE
1953-1955 Hans Hedtoft, tidl. DSU’er, er statsminister.
1955-1960 Hans Christian Hansen, tidl. DSU’er, er statsminister.
SLUT 1950’ERNE TIL START 1960’ERNE I denne periode sker den nok største omvæltning i DSU’s historie. DSU går fra at være en masseorganisation til at blive en ungdomsorganisation, der udelukkende beskæftiger sig med politik. Grunden ligger i den økonomiske vækst, som Danmark oplever. Lønnen stiger, og det betyder, at unge arbejdere har flere penge til sig selv, fordi de ikke skal aflevere så mange af dem til familien mere. Nu har de råd til at lave og købe ting selv, og det behov, som DSU opfylder hos mange af de unge, bliver overflødigt. De tilbageværende er de politisk engagerede og interesserede unge.
196 0'E RNE
1960-1962 Viggo Kampmann, tidl. DSU’er, er statsminister.
1961 DSU har blødt medlemmer og er nu nede på kun 10.000. Samtidig får DSU i disse år kamp til stregen af græsrodsbevægelser, der blomstrer op som følge af modstanden mod atomkraft og Vietnamkrigen.
1962-1968 Jens Otto Krag, tidl. DSU’er, er statsminister.
1967 I 1967 kommer det frem, at penge, som IUSY har fået til anti-kommunistiske projekter af CIA, den amerikanske efterretningstjeneste, i stor stil også er blevet brugt til at dække driften af sekretariatet. DSU meddeler daværende generalsekretær Jan Hækkerup, at det vil være et politisk selvmål fortsat at støtte den internationale socialdemokratiske ungdomsorganisation, og ophører nærmest med at eksistere. Den store udfordring for DSU ligger i det store pres, der kommer fra den store meget venstreorienterede ungdom i kølvandet på ungdomsoprøret.
Den første IUSY-lejr på Bellahøj.
NR. 4 - DECEMBER 2019
197 0' E RN E
1 98 0'ER N E
DSU ER FYLDT 100 ÅR. DET VIL VI GERNE HYLDE MED ET HISTORISK OVERBLIK OVER ET ÅRHUNDREDES KAMPE, SEJRE OG FÆLLESSKAB. 2000' ER NE
1990' ER NE 1990: DSU-aktion ca 1970
1971-1972: Jens Otto Krag er igen statsminister.
1972-1973: Anker Jørgensen, tidl DSU’er, er statsminister.
1973: Frit Forums lokalafdelinger bliver optaget i DSU. Op til denne periode har man valgt at lægge sig på en klar venstreorienteret linje, hvor man er mere kritisk over for USA, NATO og EF, og linjen har ikke helt matchet partilinjen. Ønsket er at rykke sig tættere på socialismen.
1980’ERNE: Man vil gerne have et opgør med den meget venstreorienterede linje og samtidig tiltrække de flere unge. Det gør man med gøgl og gadeteater, der dog stadig har reelt politisk indhold. DSU bevæger sig igen hen mod partilinjen, og der opstår mere aktivisme i Socialdemokratiet.
1990’ERNE:
Per, Klaus og Hans Hækkerup på den første IUSY -lejr
2005:
DSU deltager aktivt i diskussionen om, hvordan vores velfærdssamfund kan nytænkes.
DSU udgiver en historiebog i anledningen af 85-året for organisationen.
2011-2015
1992-1993: DSU’s uofficielle holdning er et ja til EF-afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Mange DSU’ere har det svært med den holdning, og danskerne stemmer også nej til folkeafstemningen. Til en ny afstemning stemmer Danmark dog ja.
1993-2001:
1975-1982: Anker Jørgensen er igen statsminister.
2001
DSU får sin første kvindelige Efter nederlaget til den borgerlige fløj specialiserer formand, Anette Berentzen. DSU sig i nye kampagneformer og har lige siden haft fokus på fornyelse af Socialdemokratiet.
Poul Nyrup Rasmussen bliver statsminister og bryder med 11 års borgerligt styre. Samtidig får han også styr på arbejdsløshedskurven.
Der bliver brudt med 10 års borgerligt styre, og Helle Thorning-Schmidt bliver Danmarks første kvindelige statsminister.
SOMMEREN 2019 Danmark får det første, man vil kalde en DSU-regering, da Socialdemokratiet vinder folketingsvalget, og efterfølgende sætter statsminister Mette Frederiksen, der selv er tidligere DSU’er, et ministerhold på 20 personer, hvoraf 17 af dem har trådt deres tidligere politiske skridt i DSU og Frit Forum.
I DAG DSU er kommet tilbage til sine rødder. Vi kæmper for et mere frit, lige og solidarisk samfund, og vi tager ansvar i klimakampen.
Werner Nielsens begravelse Den CIA-betalte IUSY-top. Jan Hækkerup nr 1 fra højre
SIDE 23
DSU’EREN
SIDE 24
NR. 4 - DECEMBER 2019
INTERVIEW AF
Mads Hvidbjerg Kristensen
Johan Müller
FOTOS AF
Stefan Cavalieri
DET ER FEDT AT TAGE EN ERHVERVSUDDANNELSE! DSU’EREN ER TAGET PÅ BESØG HOS DSB VEDLIGEHOLD FOR AT FØLGE ALEX DALSGAARD, DER STÅR I LÆRE SOM AUTOMATIKTEKNIKER. HANS BUDSKAB ER KLART: STOP UDDANNELSESSNOBBERIET, FIND DIG EN LÆREPLADS OG TAG EN ERHVERVSUDDANNELSE.
P
å DSB Vedligehold, der ligger mellem Dybbølsbro og Carlsberg St. i København, står DSU’erens skribenter i et mylder af gule og orange jakker, som er på vej til en tidlig frokost. Blandt de mange jakker går 22-årige Alex Dalsgaard, der er dagens interviewperson. Alex Dalsgaard, der er automatikteknikerlærling og udlært til sommer, har sagt ja til at udskyde frokostpausen en time for at vise os rundt på værkstederne og forklare os lidt om livet som lærling. ”Det, vi laver her, er at skifte alle dele i et tog, når de er i stykker. I værkstedet ved siden af laver vi komponenterne. Derinde laver vi motorer, udstødninger og udluftning,” siger Dalsgaard og peger, mens vi går rundt mellem de store værkstedshaller i det Sydvestlige København. FRA SKOLETRÆT TIL LIVSGLAD Alex Dalsgaard var klar over, at han ikke skulle på gymnasiet meget hurtigt. I folkeskolen kunne han ikke koncentrere sig sidst på dagen, og de boglige fag var overhovedet ikke ham. ”Mine tanker begyndte at flyve. Jeg skulle ud og lave noget med hænderne. Jeg skulle bare være håndværker,” fortæller han, mens DSU’erens skribenter inspicerer delene til motoren på et af DSBs IC3-toge. Da vi spørger, om vejledningen i folkeskolen var god, smiler Dalsgaard og ryster på hovedet. ”Det var der ikke meget af”, siger han og fortæller, at han da også var den eneste i sin klasse, der tog en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.
”Folk ville bare den boglige vej”, konstaterer Alex Dalsgaard med et skuldertræk. Mens vi får vist de store værkstedshaller, taler vi om, hvordan det er at være ung på en voksen arbejdsplads. Mange tror, at tonen er hård, og mester er sur, men sådan oplever Alex Dalsgaard det ikke. Faktisk er det helt omvendt, og der er kun positive ord at høre om lærepladsen i DSB. De har lavet et kort introforløb, hvor nye lærlinge bliver introduceret til arbejdspladsen og kommer ind i jargonen. Og det fedeste ved Alex Daslgaars arbejde? ”Det hele er faktisk det fedeste”, siger han med det største smil på munden. SLIDTE SKOLER LANGT FRA VIRKELIGHEDEN Selvom lærepladsen er god, er det ikke alt, Alex Dalsgaard kan smile af. For erhvervsskolen i Nykøbing F er nedslidt, og der mangler sammenhæng mellem det, han lærer på skolen, og det han oplever i virkeligheden. ”Vi havde et forløb, hvor vi spurgte læreren: ‘Hvor ser man de her maskiner i dag?’. Han svarede: ‘Jeg har ikke set den på en arbejdsplads de sidste 30 år.’ Han sagde det sådan. Ligeud,” fortæller Alex Dalsgaard med tragikomisk stemmeføring. Dalsgaard føler sig alligevel heldig for at have skaffet sig en læreplads, for den slags hænger ikke på træerne. Og det har da heller ikke altid kørt på skinner for Alex Dalsgaard, der startede med at være i skolepraktik.
SIDE 25
DSU’EREN
VI ER HER JO FOR HINANDEN. VI LØFTER I FLOK Skolepraktikken var ikke meget værd, syntes han. Tiden blev brugt på at se nyhederne og spille fodboldspil på mobilen. Heldigvis slap han ud, men for dem, der ikke har fundet en læreplads, kan det blive svært at få job ”Man kan ikke gå fra skolepraktik til et job som automatiktekniker. Man skal lige have et mellemstop – for mange er det som elevatorreparatør. Det er for dumt, at det er sådan,” fortæller han, inden virksomhederne får en bredside. ”Der er store firmaer, der slet ikke tager lærlinge. Det er simpelthen for galt. Man skal kende, nogen, der kender nogen. Man sender 30 ansøgninger, men får kun svar fra to. To afslag. Så må man prøve igen.”.
SIDE 26
UDDANNELSESSNOBBERIET SKAL STOPPE På det seneste har uddannelsessnobberi fyldt meget i den offentlige debat. Senest har uddannelsesminster Ane Halsboe-Jørgensen meldt sig ind i den kamp, DSU har kæmpet længe. Også Alex Dalsgaard er blevet mødt med snobberi efter sit uddannelsesvalg, fortæller han os: ”Jeg havde en kammerat, der sagde: ‘Hvorfor tager du elektrikeruddannelsen?’ mens han vrængede. Jeg svarede bare: ‘Når du er færdig på gymnasiet, så er jeg udlært. Og så kan jeg købe hus og bil.’” siger lærlingen med et selvtilfreds nik. Dalsgaard forstår slet ikke, hvorfor man skal rakke ned på andres uddannelse. Han synes, vi skal være bedre til at opmuntre til uddannelse af alle slags. For som han siger, ”er det bare fedt, at unge uddanner sig”. Og selv har han dyb respekt for folk på gymnasierne og alt derefter. Han ville bare ønske, at det også gjaldt omvendt.
NR. 4 - DECEMBER 2019
MAN KAN IKKE GÅ FRA SKOLEPRAKTIK TIL ET JOB SOM AUTOMATIKTEKNIKER ”Jeg forstår ikke, at man skal tale uddannelser ned, i stedet for bare at sige: ‘Ej, fedt du gider dét’”, siger Alex Dalsgard med fingeren rytmisk trommende på bordet. Når det er sagt, er uddannelsessnobberi ikke noget, der gør ham vred: ”Snobberiet bider ikke på mig. Når nogen siger: ‘Så du bliver håndværker? Kunne du ikke andet?’ Så siger jeg bare: ‘Næh det kunne jeg faktisk ikke, du.’” For Alex Dalsgaard er det vigtigt, at uddannelsessnobberiet ikke afskrækker folk fra erhvervsuddannelserne. Men han kan godt forstå, hvis unge er bange for at gå glip af det sociale liv på gymnasierne. For ham var det sociale det eneste, der trak mod gymnasiet. Det er også et anerkendt problem, at erhvervsskolerne mangler festerne og noget af det sociale liv, som gymnasierne har.
”Jeg har venner, der gik på gymnasiet, og jeg ville da gerne have været med til deres fredagsbar. Men det lever jeg nok med,” siger han og peger på, at det også er nemt bare at gøre som alle andre. ”Hvis alle vennerne går mod gymnasiet, så hopper du med på den vogn. Det er sammenholdet, man har svært ved at slippe.” PÅ VÆRKSTEDET HJÆLPER MAN HINANDEN Før vi slipper Alex Dalsgaard løs i frokostbuffeten, bliver vi nødt til at høre lidt om miljøet på arbejdspladsen – og hvad han tænker om nedslidning. For der bliver tit spekuleret i, om den høje pensionsalder er med til at holde unge fra at tage en erhvervsuddannelse. Den problematik forsøger regeringen at komme i møde ved at sænke pensionsalderen for dem, der arbejder længst og hårdest. Det er et forslag, der vækker sympati hos Alex Dalsgaard, men på trods af, at han selv står med et langt og krævende arbejdsliv foran sig, peger han ikke på sig selv: ”Jeg synes virkelig, at sådan nogle som murene fortjener en tidligere tilbagetrækning. Man ser nogle af de 45-årige svende, der allerede ved at knække sammen.” Sådan må arbejdsmarkedet ikke være, mener Alex Dalsgaard. På sit eget værksted taler de ikke meget om nedslidning, men de passer på hinanden, og sig selv. Der er, som Alex Dalsgaard siger, ingen der får high five af at løfte tungt i dag, hvis de er syge i morgen. Derfor er den til tider hårde værkstedstone også fyldt med venskabelig omsorg. ”Vi hjælper hinanden her på værkstedet. Ud ad til kan det godt se ud som et hårdt miljø, men vi er her jo for hinanden. Vi løfter i flok,” siger han, og det er helt bogstaveligt, når de skal flytte tunge motorer fra et sted til et andet: ”Så bruger vi kranen eller er to til at løfte”.
Turen er ved at være slut. Vi har passeret et utal af lærlinge og svende, der har spurgt om Alex Dalsgaard ikke skulle med over til frokosten. Det er tydeligt, at der bliver sat pris på ham rundt på pladsen. Vi er endt med at tage et hvil i et regionaltog, der er klodset op. Her spørger vi ham, om han har et godt argument for, at de unge, der lige nu træffer deres uddannelsesvalg, skal tage en erhvervsuddannelse. Og det har han: ”Vælg en erhvervsuddannelse, for her bliver du mere moden, og det er vildt fedt. Du får også løn under uddannelse. Og du er færdig som 20-årig og kan tjene ægte penge. Man kommer ud i den virkelige verden.” Tilbage til virkeligheden skal vi. I kupeen, hvor vi sidder, lyser et skilt pludselig med grøn skrift: Næste stop Holbæk. Og selvom vi stadig er klodset op og til reparation, er det nok på tide at stå af alligevel.
SIDE 27
DSU’EREN
KÆRE DSU
I
ÅR ER ET HELT SÆRLIGT ÅR for bevægelsen. Den ungdomspolitiske del af den pragmatiske arbejderbevægelse, DSU, runder et skarpt hjørne og fylder 100 år. Det fejrede vi i stor stil med en jubilæumsfest, som endda blev holdt på den rigtige dato for stiftelsen.
SÅ KÆRE DSU: SOM STOLT MEDLEM IGENNEM SNART 10 ÅR OG FORMAND I METAL UNGDOM VIL JEG ØNSKE VORES FORENING STORT TILLYKKE MED DE 100 ÅR.
Fra Metal Ungdom mødte halvdelen af vores landsledelse op for at fejre vores fælles DSU, og det glæder mig meget, at DSU fik to nye Metal’ere i medlemsdatabasen selvsamme aften. Det vidner om, at selvom det nu er 100 år siden, DSU første gang så dagens lys, så har vi stadigvæk et tæt politisk bånd i den pragmatiske arbejderbevægelse. Et bånd, der bygger på det grundlæggende standpunkt, at demokratiske kompromiser skaber bedre resultater end revolutionære kampe. Det var de stolte af for 100 år siden, og det er vi stadigvæk i dag. Som årene er gået, er vores fælles kamp for et pragmatisk og solidarisk samfund ikke blevet mindre aktuel. Kommunistiske drømme om revolution, det selvhøjtidelige Radikale Venstres angreb på arbejderklassen og den højreekstremistiske Paludan truer vores samfund. Vi må og skal være på vagt for den arbejdende lønmodtager og de svageste i samfundet. Det er og har altid været den pragmatiske arbejderbevægelses forbandede pligt, og det bliver det ved med.
SIDE 28
Vi skal være i stand til at give solidariske lønmodtagersvar på de store politiske stridspunkter i samfundet. Det gør vi bedst sammen i arbejderbevægelsens ungdom, hvilket f.eks. Et Faglært Danmark-projektet er et godt eksempel på. I Metal Ungdom håber vi på mere af den slags samarbejde i fremtiden. Det er naturligvis ikke kun det politiske, der skal fylde, når DSU’s rolle i arbejderbevægelsens ungdom hyldes. Det sociale fylder mindst lige så meget, og på det område har jeg kun ros til overs for DSU’ere. Det har lige siden mine første skridt i Metal Ungdom været fantastisk at opleve, hvordan I, lokalt som nationalt, tager imod fagligt aktive fra Metal Ungdom med åbne arme. Til påskekurser, sommerlejre, weekendkurser og til lokale arrangementer har I åbnet jeres fællesskab for os i Metal Ungdom. I har sat en ære i at skabe tryghed og engagement i fællesskabet og det skal i have en stor tak for. Så kære DSU: Som stolt medlem igennem snart 10 år og formand i Metal Ungdom vil jeg ønske vores forening stort tillykke med de 100 år. Lad de næste 100 år blive fyldt med lige så meget fremgang, sammenhold og med så mange politiske sejre som de sidste 100. STORT TILLYKKE MED JUBILÆET.
NR. 4 - DECEMBER 2019
ER DIN FREMTID WORKING POOR?
AP
R
IL
20
20
Platformsansat, arme-ben firma, falsk selvstændig, freelancer, vikar og nul-timers kontrakt – de nye ansættelsesformer har mange navne.
Hvem kan deltage? Alle 3F-medlemmer under 31 år. Hvor? 3F Fredericia, Venusvej 32, 7000 Fredericia Hvornår? 18. april fra kl. 10.00-17.00. Program? Sendes ud til tilmeldte senere.
VIL DU VÆRE MED TIL AT FORMULERE 3F UNGDOMS POLITIK OM DET PREKÆRE ARBEJDSMARKED?
Tilmelding? Send en mail med dit fulde navn og 3F afdeling til ungdom@3f.dk inden 10. april 2020.
I 3F brancherne ser vi en voksende gruppe kolleger, som er ansat i atypiske ansættelser - det som kaldes prekære ansættelser.
Det praktiske? Der dækkes transport fra hjemadresse til 3F Fredericia, svarende til billigste offentlige transport (husk at gemme din kvittering).
Det er ansættelser, hvor du ikke er sikker på, om du har et job i morgen, og hvad din indtægt er - og det er ansættelser, der er med til at løndumpe resten af branchen. Dette er en skræmmende tendens, som vi i 3F Ungdom skal modarbejde!
Der ydes ikke tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse. Der er naturligvis forplejning under mødet. Spørgsmål? Skriv til Ungdom@3f.dk
Derfor inviteres alle medlemmer af 3F under 31 år til politisk konference om det prekære arbejdsmarked. Her skal vi først blive klogere på emnet, og herefter skal 3F Ungdoms politik på området formuleres. Kom med til en effektiv og indflydelsesrig konference.
SIDE 29
DSU’EREN
DANSK ER N ES FOR ETR U K N E
Vi er kåret til danskernes foretrukne bank 11 år i træk Ring og få en uforpligtende snak på tlf.: 38 48 48 48 eller besøg al-bank.dk/bedstebank
SIDE 30
Voxmeter 2020, danskernes foretrukne bank: Den mest omfattende undersøgelse af tilfredsheden med de danske banker.
NR. 4 - DECEMBER 2019
CHRISTELS DAGBOG FE B R U A R 20 20
CHRISTEL SCHALDEMOSE, Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa Parlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker.
Christel Schaldemose, Gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet
En meget stor del af mit arbejde foregår i Bruxelles og Strasbourg, men heldigvis er jeg også en del hjemme i Danmark. Og når jeg er det, forsøger jeg at bruge tiden på at tage ud i landet og tale om og diskutere EU eller på at mødes med andre politikere for at koordinere og orientere. En af den slags dage havde jeg dagen før DSU’s fødselsdagsfest. Nemlig fredag den 7. februar. KLOKKEN 7.30 Dagen starter tidligt. EU’s energikommissær Kadri Simson er i Danmark og mødes denne morgen med Folketingets Europaudvalg, og vi danske medlemmer af Europa-Parlamentet er også inviteret med. Ursula von der Leyen, formanden for EU-Kommissionen, har bedt sine kommissærer om at besøge så mange lande som muligt, så hurtigt som muligt. Og tidligt fredag morgen var turen altså kommet til Danmark. Hun fortæller om energipolitikken, som bliver et både vigtigt og svært emne i de næste år. Europas energiforsyning skal omlægges, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål. Det er vigtigt for mit arbejde, at høre hvad kommissærerne siger, når de er i mit land. Det er ikke altid det samme, som de siger, når man møder dem i Bruxelles. KLOKKEN 08.30 Dagen er stadig ung, så jeg får klaret forskellige praktiske ting fra Christiansborg. Jeg får både læst og svaret på mails, orienteret mig om igangværende debatter både i Danmark og Europa og forberedt
mig på mine kommende møder, inden jeg skal videre i programmet. Inden jeg skal videre, når jeg omkring partisekretær Jan Juul Christensens kontor. Vi mødes ofte og sørger for at holde en tæt dialog - det styrker samarbejdet og båndet mellem socialdemokraterne i Danmark og os i Europa-Parlamentet. KLOKKEN 11.00 Dagen fortsætter med en konference arrangeret af 92-gruppen i Fællessalen på Christiansborg. Jeg er inviteret til at være en del af et panel med andre medlemmer af Europa-Parlamentet. Vi skal diskutere biodiversitet, cirkulær økonomi og klima. Jeg tænker, at formålet med konferencen - som bestod af en blanding af oplæg og debat - i højere grad handlede om at sende os politikere et budskab, end det handlede om at høre vores. Det gør mig ikke noget, så får vi også et indtryk af, hvad der rør sig, og hvad der er vigtigt og mindre vigtigt. KLOKKEN 14.15 Efter tre timer i det grønne hjørne, mødes jeg med Flemming Møller Mortensen, som er gruppeformand for Den Socialdemokratiske Folketingsgruppe. Vi drøfter Socialdemokratiets EU-politik, vores gensidige samarbejde, og så taler vi selvfølgelig om DSU’s store fest i morgen. Det er et vigtigt samtaleemne blandt alle socialdemokrater og DSU’ere i de her dage. ”Kommer du til festen?” spørger Flemming. Ja, selvfølgelig gør jeg det!
I 1980’erne var jeg først formand for DSU-afdelingen i Søndersø og siden formand for DSU Fyns Amt. Og har man først været DSU’er, er man altid DSU’er. KLOKKEN 15.30 Og apropos DSU’er er mit næste møde med miljøminister Lea Wermelin, som jo også er tidligere DSU’er. Der er så mange fælles sager på miljøområdet, så meget der berører både Danmark og EU, at det er vigtigt jævnligt at mødes og koordinere. Vi diskuterer biodiversitet, giftfrit miljø, pesticid-regler og meget andet. Og selvfølgelig kan vi heller ikke mødes uden at høre, om den anden planlægger at tage til DSU’s fødselsdagsfest i morgen. Mødet med Lea er det sidste på mit program denne fredag. En god og vigtig dag, som gør det nemmere at passe mit arbejde i Bruxelles i ugerne efter. Aftenen bruger jeg hjemme hos familien på Frederiksberg. Det er dejligt med en stille aften inden det går løs med jubilæumsfest i morgen. Og hold da op for en fest lørdag den 8. februar! Hvor var det skønt at se gamle DSU-venner og synge ”Vi er DSU’ere” med så mange forskellige generationer. Jeg kan konstatere, at hver generation tilføjer sine egne ting til sangen - der var i hvert fald et par tilføjelser, jeg ikke har hørt før. Det var en aften, jeg sent vil glemme.
SIDE 31
BAGSIDEN
METTE FREDERIKSEN, STATSMINISTER OG FORMAND FOR SOCIALDEMOKRATIET
KÆRE DSU!
E
T STORT, STORT TILLYKKE MED JUBILÆET. Det beviser, at DSU er en forening med en lang og glorværdig historie. I 100 år har DSU været samlings- og mødested for unge socialdemokrater. Vi er mange, der har trådt vores politiske børne- og ungdomssko i DSU. Har diskuteret politik. Har tænkt nye tanker. Har mødt venner for livet.
Hvor man i højere grad engagerer sig i enkeltsager. Der er DSU en stærk garant for det modsatte. I insisterer på at tage ansvar for hele samfundet. I ved, at politiske forandringer kun kommer, hvis man tør organisere sig. Og I ved, at det vigtigste ikke er, at man er enig i det hele. Det vigtigste er, at man er sammen.
Jeg har aldrig hørt til dem, der mener, at DSU først og fremmest eksisterer for at hjælpe Socialdemokratiet i valgkampe. Det mente jeg ikke, da jeg selv var DSU’er i 90’erne. Og det mener jeg ikke i dag, hvor jeg er formand for Socialdemokratiet. Jeres indsats i valgkampe er selvfølgelig fuldstændig uvurderlig, og vi er dybt taknemmelige for den. Men DSU er meget mere end det.
TUSIND TAK FOR ALT DET, I GØR. For den måde, I er på. Jeg bliver glad, når jeg ser, at I passer så godt på den gamle forening.
DSU ER DET VIGTIGSTE POLITISKE DRIVHUS I ARBEJDERBEVÆGELSEN. Det er her, nye tanker får lov til at spire frem. Det er her, der er rum og plads til, at man må få store ideer. Det har en enorm værdi for Socialdemokratiet, at vi hele tiden har DSU, der sørger for, at strømmen af ideologiske input aldrig dør ud. Vi oplevede det, da I pressede på for et opgør med kviklånsfirmaerne. Det er jer, der har krævet socialdemokratiske svar på klimakrisen. Det er vigtigt. For I sørger for, der hele tiden er nogen, der tænker over, hvad det vil sige at være socialdemokrat i den tid, vi lever i. Det er jer, der sørger for, at der også er et fundament under morgendagens socialdemokrati. Samtidig har I en demokratisk vigtig opgave. Det er jer, der organiserer og demokratiserer ungdommen. Vi oplever en tid, hvor det er som om, der er færre og færre, der tør være med i et forpligtende fællesskab.