Issuu

DSU'EREN NR. 1 - ÅRGANG 98 - MARTS 2019

MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

LAD OS VÆLTE IDÉEN OM, AT DER ER EN RIGTIG OG EN FORKERT KROP INTERVIEW MED TWERKQUEEN SIDE 6

INDHOLD

DSU’EREN

3 LEDER

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net ANSVARSHAVENDE Frederik Vad Nielsen CHEFREDAKTØR Mads Hvidbjerg Kristensen MEDREDAKTØRER Julie Steenbuch Holt August Solkær REDAKTION Amalie Haun Mathilde Niebuhr Johan Müller Carl Emil Lind Julie Anine Noesgaard

SIDEN SIDST

TWERKQUEEN: ELSK DIN KROP!

TIL KAMP MOD SOCIAL KONTROL INTERVIEW MED SHERIN KHANKAN

BILLEDREPORTAGE FRA WEEKENDKURSUS OM SKOLEVALGET

DENNE OPLEVELSE ER NOGET, JEG KAN TAGE MED VIDERE INTERVIEW MED EN KVINDELIG FØRSTEGANGSDEBATTØR

HVORDAN ER DET GÅET MED SKOLEVALGET?

BOSS LADIES VIL NEDBRYDE FORDOMME INTERVIEW MED NINA GROES

HVIS DER SKAL EN REVOLUTION TIL, SÅ SKAL JEG FANDME NOK STARTE DEN INTERVIEW MED METTE SCHACK

BEVÆGELSENS STÆRKE KVINDER

KORREKTUR Anne Sophie Hækkerup

21 VOXPOP

FOTOS Stefan Cavalieri (side 3, 6, 8, 9, 10, 16, 17, 18, 19 & 24) Jolantha Thaning Haarbye (side 22)

KVINDER TAG MAGTEN INTERVIEW MED SØS MARIE SERUP

DET LIBERALE UNGDOMSOPRØR ER STENDØDT FORMANDENS KLUMME

LAD OS GØRE OP MED KØNSROLLER PÅ ARBEJDSMARKEDET FAGLIGT INDSPARK

JEPPES DAGBOG

22 PIONERERNE BRØD GLASLOFTERNE NED INTERVIEW MED WERMELIN & LANGHOFF

DESIGN OG LAYOUT www.grafiskafdeling.dk TRYK Kailow Graphic A/S - oplag 3.800. Trykt klimaneutralt. ISSN: 0905-5525

32 BAGSIDEN

Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

DSU'ERENS VENNER DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning. Derfor er vi meget glade for at vennerne til højre, har købt en andel af DSU’eren:

SIDE 2

DSU’EREN NR. 1 ÅRGANG 98 MARTS 2019

Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til fvn@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.

TAK FOR OPBAKNINGEN!

• Søborg Vælgerforening • Roskilde Partiforening • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Skælskør Partiforening • Næstved Syd Partiforening • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Broager-Gråsten-Sundeved Partiforening • Gribskov Partiforening • Halsnæs Partiforening • Holstebro Partiforening • Gug-Gistrup Partiforening • Lemvig Partiforening • Christine Antorini • Mattias Tesfaye • Peter Hummelgaard Thomsen • Ane Halsboe-Jørgensen • Benny Engelbrecht

NR. 1 - MARTS 2019

R DE LE

KVINDEKAMP HANDLER IKKE OM AT SLÅ PÅ MÆND

Foto: Stefan Cavalieri

Julie Steenbuch Holt

i har stadig en kamp at kæmpe i Danmark, når en ung kvinde ikke kan stille op til audition i X-Factor uden at få utallige kommentarer med på vejen over ikke at have bh på. Vi har stadig en kamp at kæmpe, når voldtægtsofre kan risikere at blive mødt med spørgsmålet ”Hvad havde du på, og er du sikker på, at du ikke sendte lidt blandede signaler?”. Vi har stadig en kamp at kæmpe, når kvinder er økonomisk dårligere stillede end mænd. Og vi har stadig en kamp at kæmpe, når flere tusinde kvinder hver dag skal leve med vold og utryghed. Kvinders seksualitet er ofte forbundet med skam og forbud; kvinder kigger sig ofte over skulderen, når de går hjem fra byen om natten; kvinder får at vide, at de ikke kan blive håndværkere, fordi de ”ikke kan tage ordentligt fat”; kvinder bliver opfordret til at få børn under studiet, så de er mere attraktive, når de skal finde et job og ikke skal på barsel; og kvinder bliver kaldt hysteriske og sippede, når de siger fra over for uretfærdighed. Kvindekampe har vi nok af, og derfor er Kvindernes Internationale Kampdag

stadig en aktuel og vigtig begivenhed. Det gælder i hele verden, og det gælder også stadigvæk i Danmark. Det er vigtigt at slå fast, at kvindekamp ikke handler om at tryne mændene. Det handler om at skabe de samme rammer for et godt, trygt og værdigt liv, der ikke begrænses af, at man er født med bestemte kønsorganer. Derfor er det lige så vigtigt at få mændene med i den kamp.

DET ER VIGTIGT AT SLÅ FAST, AT KVINDEKAMP IKKE HANDLER OM AT TRYNE MÆNDENE I denne udgave af DSU’eren har vi valgt at sætte fokus på en række kampe, som kvinder i Danmark stadig kæmper. Både på egne og andres vegne. Som I måske lægger mærke til, når I bladrer igennem, har vi valgt hovedsageligt at tale med kvinder. Det er ikke, fordi mænd ikke må

mene noget til det her emne, eller fordi kvinder kun kan komme frem ved at træde på mændene. Vi har valgt at gøre det for at slå fast, at kvinder og deres dagsordener er underrepræsenterede i den offentlige debat. Hvis bladet kun havde haft interviews med mænd, er jeg nemlig ikke sikker på, at det almindelige øje havde lagt mærke til det. Denne her gang kan I møde Louise Kjølsen aka Twerk Queen til en snak om skønhedsidealer og præstationspres. I kommer også til at møde politisk kommentator Søs Marie Serup, der fortæller om sin nye bog ”Da kvinderne tog magten”. Direktøren Nina Groes og mureren Mette Schak Dahlmann fortæller om deres kamp for at ændre kulturen ude på byggepladserne. Og så kan I møde forkvinden og initiativtageren til Exitcirklen Sherin Khankan, der sætter ord på social kontrol og slår et slag for mere fleksibilitet i det danske samfund. Selvfølgelig er der også en helt masse andet stof. Vi hylder blandt andet danske kvinder, og så kan du læse om vores triumf til Skolevalget.

RIGTIG GOD LÆSELYST!

SIDE 3

DSU’EREN

SIDEN SIDST

ÅBNING AF

ES L L I N R E P G O PETERS TOR AMPAGNEKON

SU København er klar til at vinde valget med Peter og Pernille. Onsdag den 13. februar åbnede kampagnekontoret midt i København til Peter Hummelgaards og Pernille Rosenkrantz-Theils fælleskampagne. Københavns DSU'ere mødte talstærkt op og er allerede i fuld gang med valgkampen. København bliver afgørende for valgresultatet, men frygt ej: DSU København vinder valget med Peter og Pernille!

NYT

TVÆRPOLITISK UNGDOMSHUS I VIBORG

SOCIALDEMOKRATISK

I DSU ÅRHUS

idligere indenrigsminister og Århus-borgmester, Thorkild Simonsen, besøgte den 5. februar DSU Århus. Her fortalte han om sine unge år i Århus under 2. verdenskrig, hvorfor han blev socialdemokrat, og ikke mindst anekdoter fra sine mange år som borgmester i Århus Kommune og sin tid som minister under Poul Nyrup Rasmussen. DSU Århus holder tirsdagsmøder hver tirsdag og fremmødet er, ligesom medlemstallet, godt og i fremgang.

SIDE 4

en 2. februar åbnede det første politiske ungdomshus i Viborg midtby, Viborgs Tværpolitiske Ungdomshus.

Huset rummer 8 ungdomsorganisationer og vil fremme den politiske kultur hos unge. I december 2017 skulle DSU Viborg flytte ud af Dansk Metals lokaler, hvor de havde holdt til siden 1990’erne, og dette blev derfor en stor omvæltning. Det daværende formandskab, Caroline Bay og Marie Møller, gik i januar 2018 sammen med en række andre politiske ungdomsorganisationer for at arbejde for et tværpolitisk hus. Heldigvis lykkedes det. STORT TILLYKKE til DSU Viborg fra DSU’erens redaktion.

NR. 1 - MARTS 2019

et berygtede DSU Københavns Fodboldhold har været på såkaldt ’bødekassetur’ til den tyske hovedstad, Berlin. Turen var finansieret af holdets bødekasse, som truppens spillere løbende har indbetalt til gennem de seneste sæsoner.

Turen strakte sig over fire dage fra torsdag den 31. januar til søndag den 3. februar, og der er ingen tvivl om, at gutterne fra det stolte fodboldhold i arbejderbevægelsens ungdom på fornemste vis formåede at synliggøre, repræsentere og forsvare de socialdemokratiske farver!

HUSK AT GIVE ET ”LIKE” TIL HOLDETS FACEBOOK-SIDE: DSU KØBENHAVNS FODBOLDHOLD

ROKADE I FORRETNINGSUDVALGET

en 31. januar blev Signe Kaulberg Jespersen indsuppleret i DSU’s forretningsudvalg, efter at Caroline Holdflod Nørgaard havde trukket sig ugen forinden. Signe har indtil for nyligt været formand for DSU Sjælland, og hun har dermed været en af

hovedarkitekterne bag Et Faglært Danmark, som blev vedtaget i en række sjællandske kommuner. Fra DSU’eren skal der lyde et tak for indsatsen til Caroline Holdflod Nørgaard og et stort tillykke til Signe Kaulberg Jespersen med valget.

SIDE 5

LAD OS VÆLTE IDÉEN OM, AT DER ER EN RIGTIG OG EN FORKERT KROP

NR. 1 - MARTS 2019

ELSK DIN KROP! LOUISE ”TWERK QUEEN” KJØLSEN:

SKØNHEDSIDEALERNE OG PRÆSTATIONSKULTUREN ER SKABT AF KAPITALISMEN. HER ER DET VORES GENERATIONS OPGAVE AT BRYDE MED PRESSET. DSU’EREN HAR MØDT TWERK QUEEN LOUISE KJØLSEN TIL EN SNAK OM KROPSIDEALER, PRÆSTATIONSPRES OG SOCIALE MEDIER.

INTERVIEW AF

Mads Hvidbjerg Kristensen

Johan Müller

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

olen står lavt på himlen, og de gamle slagteribygninger i Kødbyen er begyndt at kaste lange skygger, da Louise Kjølsen træder ind på den kaffebar, hvor vi har sat hende stævne på en råkold eftermiddag i februar. Hun har en blå IKEA-pose over skulderen med forskellige outfits, der skal bringes i spil i vores photoshoot: Støvler. Makeup. Pelse. Hun er tydeligvis velforberedt. Man kan næsten ane, at fotografen får lidt sved på panden.

af en grillbar, et gammelt slagteri og en moderne bar. Tjeneren ser vantro på Louise Kjølsen, da hun bestiller en danskvand og de allerstærkeste chilihotwings på menukortet. Vi påbegynder interviewet. For Louise Kjølsen er feminismen udtryk for en bred kamp: Først og fremmest FOR ligestilling - social, politisk og økonomisk ligestilling for alle køn, etniciteter, religioner, sociale klasser og så videre. Men også IMOD skæve kropsidealer, præstationskultur og løbsk kapitalisme:

Louise Kjølsen er blevet et etableret navn i den danske ligestillingsdebat. Sammen med Nikita Klæstrup og Ekaterina Andersen skrev hun i 2017 bogen ”Ludermanifestet” om ligestilling, voldtægtskultur og hverdagssexisme. Andre kan sikkert huske, da hun i DR2’s debatten kom med et elegant svirp til Pia Kjærsgaard: Patriarkatet? – Hørt om det? Hun er blevet kendt for at bruge sin krop aktivt i kvindekampen og afholder blandt andet foredrag og såkaldte twerkshops. Blandt andet derfor har hun taget tilnavnet Twerk Queen.

”Jeg synes i sig selv, at skønhedsidealer er problematiske. At de derudover er rigtig smalle, er endnu mere problematisk. Dét, at vi har et ideal, betyder per definition, at noget er rigtigt, og at noget er forkert. Der bliver en forkert måde at se ud på, en forkert måde at præsentere sig selv på og noget forkert at have på. Det er rigtig ærgerligt, for så dømmer vi nogle ude.” forklarer Louise Kjølsen: ”Derfor er jeg ideologisk imod skønhedsidealer.”

VÆK MED DE SKÆVE SKØNHEDSIDEALER!

Efter halvanden times photoshoot i Kødbyen er det skumringstid. Vi sætter os til rette på en restaurant ved Flæsketorvet, der mest af alt ligner en blanding

Kapitalismen bærer ifølge Louise Kjølsen hovedansvaret for at have skabt de skæve krops- og skønhedsidealer. Skønhedsindustrien har nemlig målrettet fremelsket et uopnåeligt kropsideal, der har gjort det muligt for den at skumme fløden – især på unge menneskers bekostning. 

SIDE 7

DSU’EREN

TWERK QUEEN • LOUISE KJØLSEN (F. 1988) • GLØDENDE FEMINIST OG KANDIDAT I PSYKOLOGI FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET • FOREDRAGSHOLDER, DEBATTØR OG MEDFORFATTER TIL ”LUDERMANIFESTET” (2017) • PROFESSIONEL DANSER – ISÆR KENDT FOR AT KOBLE TWERKING SAMMEN MED LIGESTILLINGSKAMP

SIDE 8

”Selv de kvinder, der bliver præsenteret i reklamerne og på forsiden af Vogue, ser ikke sådan ud! De er redigeret, trukket i og strukket i. De har fået lavet minerydning i ansigtet af en god gang photoshop. Hvorfor er det, vi dyrker nogle skønhedsidealer, som ikke findes?” spørger Twerk Queen retorisk og besvarer selv spørgsmålet: ”Det gør vi af kapitalistiske grunde! Der er en billiardvirksomhed bag skønhedsindustrien, som tjener penge på, at folk ikke føler sig gode nok.”

STÅ AF SKØNHEDSRÆSET

De sociale medier er ifølge Louise Kjølsen en vigtig del af forklaringen på de skæve krops- og skønhedsidealer. Internettet har gjort det muligt at sammenligne sig selv, sit liv og sin krop med andre. Alle mennesker i hele verden kan se på og vurdere hinanden. På denne måde er internettet og de sociale medier – siger Twerk Queen – et direkte ”set-up til, at vi skal vurdere hinanden.”

Derfor er Louise Kjølsens bedste råd til alle unge også klart og tydeligt: ”Gennemsku systemet. Dit udseende definerer dig ikke. Måske er dine bryster skæve. Men så er du måske virkelig god til at lave chili sin carne. Måske er du en megagod ven. Måske er du pissegod til at hoppe på trampolin.” Louise Kjølsen vil klæde børn og unge langt bedre på til at håndtere de fordrejede kropsidealer, som de kommer til udtryk på Instagram, i reklamer og i modemagasinerne. Børn og unge skal forstå, at kropsidealerne hænger sammen med, at skønhedsfirmaerne skal tjene styrtende med penge. Hun uddyber: ”Gamet er sat sådan op, at vi ikke kan vinde. Hvis man ved dét, så er det nemmere at stå af ræset og tænke: ’Okay, måske behøver jeg ikke at redigere alle mine billeder på Instagram. Måske lever hende, jeg følger, ikke kun af avokadomadder og ligger hele dagen lang i en hvid pool med et oppusteligt flamingobadedyr.’”

NR. 1 - MARTS 2019

TIL KAMP MOD PERFEKTHEDSKULTUREN

Twerk Queen kender også til følelsen af at se forkert ud eller ikke at leve op til de herskende skønhedsidealer. For skønhedsidealerne ændrer sig over tid og trækker derved endnu flere unge med ned i usikkerhedens afgrund. Derfor mener Louise Kjølsen også, at vi på tværs af generationer skal tage et opgør med kropsidealerne. Hendes opfordring er klar: ”Lad os stå sammen og sige: Der er ingen af os, der lever op til de skæve kropsidealer. Skal vi ikke være solidariske om at vælte idéen om, at der er en rigtig og en forkert krop?”

GENNEMSKU SYSTEMET. DIN KROP DEFINERER DIG IKKE. Selv har hun for længst besluttet sig for at stå af skønhedsræset og gå til kamp mod idealerne: ”Jeg elsker min krop. Det kan godt være, at mine ben er for korte, at min numse ikke er Kim Kardashian-rund, og at mine bryster ikke er store nok. Jeg har sikkert også for meget appelsinhud. Men jeg elsker min krop. Jeg synes, den er fantastisk!” siger hun. Glad, tilfreds og selvsikkert. Tjeneren kommer med Louise Kjølsens ”death wings” og placerer dem på bordet foran hende med et ’velbekomme’.

GENERATION PRÆSTATION

Men det er ikke kun på grund af kropsidealerne, at mange unge føler sig presset. Louise Kjølsen henviser også til karakterræset i uddannelsessystemet og en generel præstationskultur, der forstærkes af de sociale medier. Livet er så at sige mere end 12-taller, chiagrød og avokadomadder. Og igen bærer kapitalismens logikker skylden: ”På grund af kapitalismen har vi skabt et samfund, hvor alt handler om at få bestemte karakterer, rejse på en bestemt måde, gå klædt på en bestemt måde og købe de nyeste gadgets. 

SIDE 9

DSU’EREN

Man skal helst spise avokadomadder og chiagrød og rejse hele tiden. Det er i øvrigt heller ikke en særlig bæredygtig levemåde i det lange løb, hverken psykologisk eller i forhold til klimaet,” siger hun. Twerkdronningen erkender også, at den nuværende ungdomsgeneration ligger under for et langt større pres end tidligere generationer: ”Unge mennesker bliver udsat for et helt andet præstationspres i dag, end vi gjorde. Ungdommen er altid et præstationsræs. Men når man pludselig skal gøre det i en arena med sociale medier, sker det foran et langt større publikum, og derfor er der mere pres på ungdommen i dag.”

STOP KARAKTERRÆSET

Derfor opfordrer Louise Kjølsen også politikerne på Christiansborg til at skride ind mod præstationskulturen. Eksempelvis ved at skrue ned for karakterræset, når flere studier viser, at færre karakterer resulterer i dygtigere og mere motiverede elever: ”Når man har studier, der viser, at elever, der ikke får karakterer, i sidste ende præsterer bedre, fordi de ikke føler sig målt og vejet hele tiden, så burde det være åbenlyst, at man så lige kigger på det, når man laver en ny gymnasiereform. Men det er ikke altid, det sker.” mener hun. Ligesom

SIDE 10

Twerk Queen heller ikke mener, at vi kan snakke os ud af problemerne eller løse stressudfordringen med kampagner og gode intentioner. Der skal fundamentale ændringer til: ”Du kan ikke lave en kampagne, der siger ”chillax – Du er et godt menneske, selvom du ikke får 12”, hvis du stadig ikke kan komme ind på en drømmeuddannelse uden et snit på 11,8. Lovgivning og social forandring skal altid gå hånd i hånd,” siger Louise Kjølsen. Der er simpelthen brug for et nyt uddannelsessystem, der vægter elevernes læring højere end karakterskalaen.

SELV GLANSBILLEDER HAR EN BAGSIDE

Det er heller ikke kun i forbindelse med skønhedsidealerne, at de sociale medier spiller en afgørende rolle. På Instagram støder man hurtigt på profiler, der dyrker et ’perfekt’ liv med gode karakterer, flotte kærester, sund mad, fitness og rejser til fjerne destinationer. Men de ’perfekte’ Instagram-profiler er aldrig hele virkeligheden, mener Louise Kjølsen: ”De mennesker, jeg kender, der er allersmukkest på sociale medier, er også dem, der nogle gange har det allersværest med sig selv. Følelsen af at være forkert og ikke at leve op til idealerne er noget, der sidder

i os alle sammen,” afslutter hun. Twerk Queen drikker den sidste slurk af danskvanden og tørrer sig om munden med en serviet. Restauranten er i løbet af interviewet trådt i karakter som bar. Musikken er nu så høj, at det er svært at få ørenlyd. Vi runder interviewet af og forlader restauranten. På vejen ud kommer Louise Kjølsen med et sidste råd til alle unge mennesker, der har følt sig ramt af præstationskulturen: ”Stå af ræset. Stå af kapløbet om at se ud på en bestemt måde. Stå af kapløbet om at præstere på en bestemt måde og få bestemte karakterer. Lad være med at kigge på alt det, du ikke kan. Fokusér på det, du kan.” Da vi afslutter interviewet, løfter Louise Kjølsen pegefingeren over for Socialdemokratiet: Louise Kjølsen anerkender, at Socialdemokratiet historisk set kan betegnes som et ligestillingsorienteret, feministisk parti. Hun er glad for partiets opbakning til samtykkeloven, men vred over burkaforbuddet: ”Det er ikke feministisk at bestemme over kvinder, hvad de må gøre med deres krop eller tage på af tøj – lige meget om det er hvor lidt eller hvor meget eller for at ”hjælpe dem”. Det er en ommer.” afslutter hun.

NR. 1 - MARTS 2019

SHERIN KHANKAN

INTERVIEW AF

TIL KAMP MOD SOCIAL KONTROL

en kolde vinterregn har gjort fliserne ved storkespringvandet spejlblanke, da DSU’eren møder Sherin Khankan på Café Europa i indre by. Hun er en travl kvinde og kommer lige fra et møde på Christiansborg. Hun er forfatter, og en film om hendes projekt, Exitcirklen, åbner lige før dette blads udgivelse den københavnske filmfestival CPH:DOX. Khankan er Skandinaviens første kvindelige imam og oprettede Mariam Moskeen i 2016. Hun står desuden bag Exitcirklen, der er kognitiv terapi og samtalegrupper for ofre for psykisk vold, social- og religiøs kontrol.

KVINDEKAMP ER KVINDEKAMP

Khankan mener ikke, at man kan tale om en adskilt hvid og brun kvindekamp. “Kvindekamp har ikke en farve, men betyder noget forskelligt for forskellige kvinder. Derfor afhænger problematikkerne langt fra kun af hudfarve, religion eller andre tilhørsforhold, men varierer fra kvinde til kvinde,” siger hun. I kølvandet på #Metoo blussede debatten om ligestilling og kvindekamp i religiøse minoritetsmiljøer også op herhjemme. Det fik flere til at stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt #Metoo kun var en ligestillingskamp forbeholdt kvinderne på de bonede gulve eller også en kamp mod social kontrol og undertrykkelse i religiøse miljøer? Khankan mener bestemt ikke, at

man skal negligere de udfordringer, der er med patriarkalske strukturer i muslimske miljøer - også i Danmark. Hun pointerer dog, at seks ud af ti kvinder som Exitcirklen beskæftiger sig med, er etnisk danske.

AT BLIVE ISOLERET, TALT NED TIL, HÅNET ELLER TRUET - DET ER HVERDAGEN FOR DE KVINDER, DER KOMMER TIL OS I EXITCIRKLEN “Alle kvinderne sidder der af de samme årsager; De har alle været udsat for psykisk vold eller social kontrol. Patriarkalske strukturer hersker ikke kun i muslimske miljøer. At blive isoleret, talt ned til, hånet eller truet - det er hverdagen for de kvinder, der kommer til os i Exitcirklen. Og de eksempler findes altså både i herskabsvillaen i Gentofte og i den almene bolig i ghettoen.” fortæller hun.

VI SKAL TRÆNES I FLEKSIBILITET

Khankan er vokset op med en kristen mor og en muslimsk far. Det har givet hende en fleksibilitet, som hun synes resten af danskerne mangler.

August Solkær

Johan Müller

Den manglende fleksibilitet kom blandt andet til udtryk, da det var en stor diskussion om, hvorvidt man måtte lave svømmetilbud kun for kvinder. “Nogle frygter, at man taber de danske værdier, men det er præmissen for at leve i vores tidsalder, at vi er nødt til at være kreative og fleksible. Så hvis det kan hjælpe de her piger med at komme ud at svømme, uden det går ud over nogle andre, så skal vi gøre det. Vi skal bare trænes i fleksibilitet her i Danmark.” mener hun. Et af de steder, der ifølge Khankan også trænger til fleksibilitet og fornyelse, er mange af de miljøer der er omkring moskeerne i Danmark. Det arbejder hun ihærdigt på som imam i Mariam-moskeen, hvor hun kæmper for kvinders ret til at være imamer, at sikre kvinders ret til islamisk skilsmisse og få normaliseret interreligiøse vielser. Alt sammen for at sikre en mere demokratisk og ligestillingsorienteret udgave af islam. “I Mariam Moskeen har vi forbudt polygami, vi har givet kvinder ret til islamisk skilsmisse, og vi har foretaget omkring 30 interreligiøse islamiske vielser de sidste to år. Der kommer folk fra hele Norden, Frankrig og sågar Egypten, fordi de i deres hjemlande ikke kan gifte sig med den de elsker. Disse ting sikrer, at kvinder ikke ender i social kontrol og viser, at man kan praktisere islam i overensstemmelse med demokratiske værdier” slutter Khankan.

SIDE 11

DSU’EREN

BILLEDREPORTAGE FRA

WEEKENDKURSUS OM SKOLEVALGET BAG DSU’S SKOLEVALGSSEJR LÅ MANGE TIMERS FORBEREDELSE, OG RIGTIG MANGE GODE DSU’ERE BIDROG. DEN 11.-13. JANUAR BRUGTE LANGT OVER 100 DSU’ERE DERES WEEKEND PÅ AT DYGTIGGØRE SIG. DET ER DET MEST BESØGTE WEEKENDKURSUS SIDEN 2015. HER BLEV ARGUMENTERNE FINPUDSET OG DEBATTEKNIKKERNE PRØVET AF. HER ER DE GYLDNE ØJEBLIKKE, SOM DSU’ERENS KAMERA FANGEDE I WEEKENDEN.

Aktivitets- og Kursusudvalgets formand, Yasmin Ben Kisos, giver et propfyldt Ankersminde formanende bemærkninger, inden kursisterne skal ud for at have undervisning.

Det var ikke kun debatevnerne, der var i top. Her ses Debattørkorpset i færd med at synge (og danse) arbejdersange.

Her ses altid dejlige og skønne Marta Hofmann og Lea Lindberg i fuld gang med at udtænke knivskarpe argumenter.

SIDE 12

NR. 1 - MARTS 2019

Stefan fra Grafisk Afdeling filmer til sin jubilæumsdokumentar om DSU.

Der blev taget noter til de kloge ting, som DSU’s altid velforberedte undervisere havde planlagt.

Til festen havde verdens to bedste DSU-youngsters, Anton og Human fra København, det rigtig sjovt over, at man skal se rigtig langt efter gode grunde til at stemme på VU.

Formanden var også ved vældig godt mod efter at have hørt på gode argumenter en hel weekend.

SIDE 13

DSU’EREN

DENNE OPLEVELSE ER NOGET, JEG KAN TAGE MED VIDERE I SLUTNINGEN AF JANUAR BLEV DSU OG SOCIALDEMOKRATIET DET STØRSTE PARTI VED SKOLEVALGET FOR ALLERFØRSTE GANG. 120 DEBATLYSTNE DSU’ERE VAR MED I KAMPEN FOR EN MERE SOCIALDEMOKRATISK UNGDOM. DSU’EREN HAR MØDT MILLE KRISTENSEN, SOM VAR I SLUTNINGEN AF JANUAR BLEV DSU OG SOCIALDEMOKRATIET DET STØRSTE PARTI VED SKOLEVALGET FOR ALLERFØRSTE GANG. 120 DEBATLYSTNE DSU’ERE VAR MED I KAMPEN FOR EN MERE SOCIALDEMOKRATISK UNGDOM. DSU’EREN HAR MØDT MILLE KRISTENSEN, SOM VAR EN AF DEM, DER FOR FØRSTE GANG SPRANG UD I DEBATTENS SVÆRE KUNST.

meget mere opmærksom og debatlysten, når det kom til politik,” fortæller Mille.

AT DEBATTERE FOR FØRSTE GANG

Siden da er det gået stærkt. Mille er startet i gymnasiet, blevet næstformand for DSU Ballerup og står nu selv og skal debattere under dette års skolevalg - også selvom hun ikke har prøvet at være med i en debat før. “Det har virkelig været spændende at skulle debattere til skolevalget. Dog har jeg også været sindssygt nervøs. I går aftes var jeg virkelig på randen af gråd. Men det var mest grundet det, at jeg skulle prøve noget nyt, som føltes skræmmende,” siger Mille Kristensen. Hendes nervøsitet forsvandt dog hurtigt, og ifølge Mille selv handlede det om at finde troen på egne argumenter:

om den eneste kvindelige debattør til dette års Skolevalg på Høje Taastrup Privatskole, står Mille Kristensen på 16 år, næstformand for DSU Ballerup, og langer socialdemokratiske argumenter over disken. Det er kun hendes anden debat nogensinde, men Mille tager salen med storm - endda så meget, at skolens elevrådsformand bliver blæst helt bagover og nu overvejer at melde sig ind i DSU. Efter debatten møder jeg Mille til en snak om hendes vej ind i DSU, skolevalget og dét at være førstegangsdebattør.

SKOLEVALGET ER VIGTIGT, DA DET ER HER UNGE MENNESKER FÅR EN FØLING MED POLITIK OG DET POLITISKE LIV

Mille Kristensen meldte sig ind i DSU under kommunalvalgkampen i 2017, men fik øjnene op for politik nogle måneder før - nemlig under Skolevalget samme år: “Jeg blev interesseret i politik for ca. 2 år siden til skolevalget. Det var her, jeg første gang fik øjnene op for, at der var noget, som hed ungdomspolitik, hvilket jeg ikke var bevidst om før. Så selvom der gik et lille år, inden jeg meldte mig ind, har jeg hele tiden haft politik i baghovedet. Jeg blev

Overordnet set har det altså været en succesoplevelse for Mille Kristensen at springe ud i debat under skolevalget. Og denne succesoplevelse vil hun forsøge at tage med videre: “Denne oplevelse er noget, jeg kan tage med videre. For det var jo faktisk ikke så slemt, som jeg havde frygtet, at det kunne være. Så nu kan jeg også gå ud

SIDE 14

“Jeg kunne hurtigt mærke, at nervøsiteten forsvandt, da jeg gik i gang med debatten. Jeg fandt en tro på dét, jeg sagde, og mest af alt vidste jeg, at dét, jeg sagde, var rigtigt.”

INTERVIEW AF

August Solkær

Amalie Haun

og lave alle mulige andre ting, som jeg måske ikke har turdet gøre før. Det har været en stor bekræftelse for mig selv, at jeg har kunnet komme ud og debattere på den her måde,” fortæller Mille.

SKOLEVALGETS VIGTIGHED

Når det kommer til vigtigheden af skolevalget, er Mille ikke et sekund i tvivl: “Skolevalget er vigtigt, da det er her unge mennesker får en føling med politik og det politiske liv. Jeg vidste ikke noget, før jeg selv prøvede skolevalget i 2017, og jeg tror heller ikke, at jeg havde vidst noget, hvis der ikke havde været skolevalg på min skole. Målet med skolevalget er jo at gøre unge mere politisk bevidste, og det tror jeg helt klart lykkes. Det er det i hvert fald for mit vedkommende,” afslutter hun med et smil.

NR. 1 - MARTS 2019

DSU OG SOCIALDEMOKRATIET VANDT SKOLEVALG 2019 Om aftenen torsdag den 30. januar 2019 stod det klart; 80.000 danske skoleelever havde gjort Socialdemokratiet til Danmarks største parti. Langvarig forberedelse, et utal af dygtige debattører og budskaber i øjenhøjde var dét, der skulle til, for at mere end hver femte skoleelev satte kryds ved liste A. DSU førte en kampagne, der fokuserede på, hvordan vores generations udfordringer i form af klimakrisen, præstationspres i uddannelsessystemet og på de sociale medier, samt den stigende ulighed og børnefattigdom, skal løses i fællesskab. Det vakte genlyd på landets skoler, hvor flere af de unge meldte sig under fanerne i Danmarks stærkeste ungdomspolitiske fællesskab.

REAKTIONER

SIDE 15

DSU’EREN

FLERE KVINDER I DE TRADITIONELLE MANDEFAG:

BOSS LADIES VIL NEDBRYDE FORDOMME INTERVIEW AF

Julie Steenbuch Holt

Mathilde Niebuhr

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

DSU’EREN HAR MØDT KVINDEN BAG BOSS LADIES, NINA GROES, TIL EN SNAK OM DE UDFORDRINGER, KVINDER I BYGGEBRANCHEN OPLEVER, OG SOM AFHOLDER UNGE KVINDER FRA AT GÅ DEN VEJ.

IG GL FA R

DE IN

KV SIDE 16

ygge- og anlægsbranchen er en af de mest skævvredne dele af vores arbejdsmarked, når det kommer til køn. Kun 9 procent af dem, der arbejder i branchen, er kvinder, og endnu færre befinder sig rent faktisk ude på byggepladserne. Det giver selvsagt udfordringer for kvinderne og for branchen, når den går glip af halvdelen af samfundets arbejdsstyrke. Derfor har IVÆRKSÆTTEREN Nina Groes igangsat projektet Boss Ladies med formålet, håbet og ønsket om at få flere unge piger til at vælge den karrierevej.

Idéen om at starte Boss Ladies fik Nina Groes, da hun interviewede to kvindelige håndværkere.

DSU’eren møder Nina Groes på hendes kontor i et gammelt industrikvarter i Københavns Nordsvestkvarter. Bygningen har været et gammelt lager eller værksted, og det ses tydeligt med højt til loftet og en indgang til biler, der er blevet lavet om til et stort vinduesparti.

En af de store udfordringer i byggebranchen er den meget fasttømrede stereotyp af håndværkere, der hersker. Ifølge Nina Groes ser man stadig håndværkere som højrøstede mænd med masser af damer og øl.

”På mange måder stod de med udfordringer, som resten af arbejdsmarkedet stod med, da kvinderne i sin tid kom ud på arbejdsmarkedet. Det syntes jeg virkelig var spændende, for vi har ikke en del af arbejdsmarkedet, der er mere kønsvredet end her”, siger Nina Groes.

STEREOTYPERNE LEVER I BEDSTE VELGÅENDE

NR. 1 - MARTS 2019

”Vi er inde i en stereotyp, der er så tyk, at den driver. Det er de her piger oppe imod, og derfor kan vi også se, at stort set alle pigerne i branchen har en far eller bedstefar, der er håndværker og har taget dem med ud på opgaver”, siger hun. Det er godt for dem, understreger Nina Groes, men samtidig peger hun på alle de piger, der ikke er i familie med en håndværker, som kan introducere dem til branchen. Stereotypen hænger sammen med nogle af branchens andre udfordringer. Kvinderne i branchen har svært ved at finde praktikpladser, fordi virksomhederne mangler viden om, hvordan de skal have en kvinde ansat. Derudover er det svært at tiltrække kvinder til erhvervsuddannelserne. Hvis unge kvinder alligevel vælger at tage en håndværkeruddannelse som tømrer eller murer, ender de ofte med at være den eneste pige i klassen, og de bliver tit mødt med fordomme om, at de ikke kan faget ordentligt. ”I virkeligheden handler det i høj grad om uvidenhed. For når virksomhederne så får ansat den første kvinde, er de jo virkelig glade for det og vil gerne ansætte flere. Men det er en barriere, som virksomhederne skal over”, siger Nina Groes.

KULTURÆNDRING

Og det er netop det, som Boss Ladies har til hensigt at få ændret. Nina Groes og hendes hold har fået arbejdsmarkedets parter på deres side og modtaget penge fra tre fonde. Hun mener ikke, at man bare kan sætte en film på om problematikken for at sætte gang i debatten og uddyber:

”Man skal jo have helt grundlæggende fat, og det var alle med på”. Boss Ladies har derfor fået lov til at arbejde hele vejen rundt med både individet og kulturen, og det er det, der skaber forandring. ”På individplan handler det om at motivere pigerne til at vælge disse uddannelser, og på kulturplan handler det om de voksne, der er omkring pigerne. Vi skal sørge for, at pigerne får gode forløb på uddannelserne, men også at de kommer i praktik og får gode vilkår ude i virksomhederne”, siger Nina Groes.

VERDEN ER FULD AF MULIGHEDER, SÅ LAD VÆRE MED AT LADE ANDRE DEFINERE, HVEM DU ER ”Helt konkret har vi 40 ambassadører, som alle er unge, kvindelige lærlinge og svende. De er mega seje, og så er de ude at besøge syvende, ottende og niende klasser for at igangsætte uddannelsesforløb, der skal afmontere fordomme”, fortsætter hun.

branchen. Og når det kommer til de voksne omkring pigerne, sørger Boss Ladies for, at lærerne og uddannelsesvejlederne får kurser i at arbejde med pigernes trivsel og motivation for at vælge en sådan faglært uddannelse. Målet med Boss Ladies er ifølge Nina Groes både at skabe konkret forandring på området, men også at få udarbejdet en model for, hvordan man generelt kan bryde med det kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked.

NEDBRYDELSE AF FORDOMME

Et af de vigtigste punkter for at skabe forandring på det her område handler ifølge Nina Groes om at få nedbrudt fordomme om faget og de mennesker, der vælger at gå den vej. Og så handler det om at skabe respekt for alle menneskers uddannelsesvalg, uanset om det så er et faglært valg, et akademisk valg eller et helt tredje valg. ”Hver gang vi har været ude i skoleklasserne, er der altid minimum én pige, der kommer og siger, at hun gerne vil denne her vej. Men hun har måske været en del af en venindegruppe, hvor alle tager gymnasiet, og derfor har hun manglet modet til at gå en anden vej. Nogle gange har disse piger heller ikke vidst, at de kunne bruge deres kompetencer i denne her retning”, siger Nina Groes, der udstråler stor begejstring over, at Boss Ladies kan være med til at guide pigerne i den retning. ”Verden er fuld af muligheder, så lad være med at lade andre definere, hvem du er”, siger hun.

Derudover er der praktikforløb for pigerne, så de kan komme ud sammen og se, hvordan det er at arbejde i bygge-

SIDE 17

DSU’EREN

MUREREN METTE KÆMPER FOR MANGFOLDIGHED PÅ BYGGEPLADSEN:

HVIS DER SKAL EN REVOLUTION TIL, SÅ SKAL JEG FANDME NOK STARTE DEN METTE SCHAK DAHLMANN ER KVINDE, LESBISK OG HÅNDVÆRKER. MEN DET HAR VÆRET SVÆRT FOR HENDE AT SLÅ TIL I SIT FAG OG FØLE SIG VELKOMMEN PÅ BYGGEPLADSERNE. DERFOR HAR HUN TAGET KAMPEN OP MOD FORDOMME OG DÅRLIGT ARBEJDSMILJØ I ET HÅNDVÆRKSFAG, DER ER DOMINERET AF MÆND.

temningen er allerede lagt, da DSU´eren møder op til interview med den kvindelige murer Mette Schak Dahlmann hos Fagbevægelsens Hovedorganisation i København. Det skal handle om kampen for plads til alle på byggepladserne. Mette Schak Dahlmann møder os med et kæmpestort smil, og hun er lige fra starten snaksalig, imødekommende og klar til at fortælle om sin kamp. Hun er murer og er på næsten ingen tid blevet ansigtet på ligestilling i de traditionelle mandefag ved at få indført dør med lås i skurvogne på byggepladserne. At være kvinde i et traditionelt mandefag er i sig selv en udfordring. Mette Schak Dahlmann beskriver et arbejdsmiljø, hvor hun ofte føler, at hun bliver mødt med mistillid på grund af sit køn. Hun kigger ned i bordet, imens hun fortæller:

IG GL FA R

DE IN

KV SIDE 18

INTERVIEW AF

Julie Steenbuch Holt

Mathilde Niebuhr

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

“Det er hårdt, når nogen ene og alene ud fra mit køn ikke tror på mig eller mine evner inden for mit fag”. Det er en mistillid, der tidligere har medført en usikker arbejdssituation. Mette Schak Dahlmann fortæller stolt om sin uddannelse og om, at hun er den tredje på 13 år i Sønderjylland, der har modtaget en sølvmedalje for særlig udmærkelse i sit fag. ”På trods af dette har jeg svært ved at finde et arbejde og skal sende ansøgninger, hvilket alle mine andre kolleger ikke skulle, hvis de søgte arbejde, fordi de har et drengenavn,” siger hun. Mette Schak Dahlmann føler, at hun i sit daglige arbejde hele tiden skal bevise, at hun er værdig til at være der. Det er den følelse af uretfærdighed, der har fået hende til at sige stop og råbe op.

NR. 1 - MARTS 2019

Når man snakker om sexisme i byggebranchen, beskriver Mette Schak Dahlmann en berøringsangst overfor det anderledes, der nogle gang kan løses med sarkasme og jokes. En tilgang til tingene, der nogle gange kan være nem at hoppe med på for at være en del af fællesskabet og undgå at stå udenfor. ”Jeg passer ikke ind i fællesskabet, fordi jeg er anderledes. Jeg prøver nogle gange at være en del af fællesskabet ved at lave sjov sammen med dem. Tingene kan også godt være sjove, og jeg kan også godt joke, men nogle gange kan det blive for meget, og så står jeg udenfor igen, fordi jeg siger fra”, fortæller hun. Hendes kamp handler om retten til at kunne være sig selv samtidig med, at man er en del af fællesskabet, hvilket går igen i alt hendes arbejde.

I MIDTEN AF STORMEN

”Det har været hårdt for mig, når jeg er endt i nogle af de her shitstorme, som udspringer af min kamp i medierne. Det har været voldsomt for mig personligt, men jeg tror på, at det er en af de måder, hvorpå jeg kan skabe forandringer,” fortæller Mette Schak Dahlmann. Hun mener, at shitstormene udløses af, at hun med sine udtalelser forsøger at rykke ved status quo og et fundament, som nogle er mest trygge ved. Hun beskriver selv, hvordan hun både i sit udseende og budskab provokerer, men også intimiderer, idet hun kræver plads. Plads til at være sig selv. Men kampen bliver ikke vundet i stilhed.

Derfor ser Mette Schak Dahlmann det som en succes, at hun har formået at skabe forandring på trods af shitstormene. Og så har hun fået flere med i sin kamp. ”Jeg har også brugt min kamp på at forandre dem, der var med mig, men var stille. For hvis vi skal forandre noget i vores samfund, skal vi have folk, der står frem og fortæller deres historie”, siger hun.

VED DU HVAD, SÅ SKAL JEG FANDME NOK STARTE DEN REVOLUTION For Mette Schak Dahlmann handler forandring nemlig om at have mod, at turde stille sig op og råbe højt om problemerne og at stå sammen om det.

FRA BYGGEPLADSEN TIL CHRISTIANSBORG

Siden Mette Schak Dahlmann startede sin kamp for bedre arbejdsforhold - ikke kun for kvinder, men for alle på byggepladsen - er hun stødt ind i flere bump på vejen. Hun har oplevet alt fra negativitet på de sociale medier til at blive beskyldt for at have ødelagt byggebranchens ry og håndværkernes identitet. Intet af dette har slået Mette ud - tværtimod. ”Jeg fik fortalt, at hvis man vil skabe det, som jeg vil - et mere lige Danmark - så skulle der en revolution til. Jeg var så fucking sur, at jeg tænkte inde i mig selv: Ved du hvad, så skal jeg fandme nok starte den revolution,” siger hun med lys i øjnene.

Derfra begyndte Mette Schak Dahlmanns rejse fra byggepladsens uretfærdighed til et mere lige arbejdsmiljø. Hun tog kontakt til en masse skurvognsproducenter og fortalte dem om hendes plan om at få skabt en skurvogn, så kvinder også kunne føle sig tilpas med at gå i bad. ”Det var mærkelig at ringe op og sige: Hej, jeg hedder Mette, og jeg tager lige en fridag for at køre op til dig, og så kan du lige give mig lidt mere end 100.000 kroner, så vi kan bygge en skurvogn og tage den med til København”, siger hun. Mette Schak Dahlmann fortæller ivrigt om, hvordan hendes plan lykkedes: Hun fik bygget en ny skurvogn, og inden hun vidste af det, var hun på vej til Christianborg med sin skurvogn omringet af diverse medier for at præsentere sit budskab - sin kamp. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) henvendte sig efterfølgende til Mette Schak Dahlmann, og for første gang hørte hun de anerkendende ord, hun længe havde kæmpet for. Han ville heller ikke gå i bad med åben dør foran sine kolleger, så det skulle der gøres noget ved. Mette Schak Dahlmann fortæller dette med et kæmpe smil på læben, og det er tydeligt at se, hvor meget denne succes har betydet for hende. ”Jeg kan mærke, at andre nu ser mig lidt som en frontfigur. Mange derude spørger mig til råds, takker mig og fortæller deres historie. Det havde jeg slet ikke regnet med, og det er jeg stolt af. Det er kæmpestort og en mega anerkendelse og skulderklap, at andre mennesker tror på mig”, fortæller hun stolt og rørt.

SIDE 19

DSU’EREN

BEVÆGELSENS STÆRKE KVINDER

DSU’EREN HAR BEDT TRE AF ARBEJDERBEVÆGELSENS STÆRKE KVINDER GIVE EN PEPTALK OM KVINDEKAMP OG LIGESTILING.

ampen for ligestilling i Danmark Ligestilling er vigtig for balancen i er blevet kæmpet gennem flere samfundet, og det vedrører begge køn. generationer. Vore forældre, Min opfordring til jer er derfor, at I skal bedsteforældre og forfædre har alle stå sammen om den her kamp - kvinder været med til at træde de og mænd side om side. I et stier, som betyder, at kvinder stærkt fællesskab. Tro på LIGESTILLING ER og mænd i dag kan deltage jer selv og jeres sag. VIGTIG FOR på lige fod i demokratiet, Engager jer i omverdenen BALANCEN I på arbejdsmarkedet og og debattér både med dem, SAMFUNDET, OG i hjemmet. du er enig og uenig med. DET VEDRØRER Udfordr dine fordomme. Det BEGGE KØN Men der er stadig vigtige er vejen til demokrati, frihed kampe at kæmpe. Man skal og ligestilling. ikke kradse dybt i overfladen for at få øje på, at kvinder stadig er underLIZETTE RISGAARD, repræsenteret på bestyrelsesposter. Formand for Fagbevægelsens HovedAt mænd tjener mere end kvinder. At der organisation (FH) stadig er kvindefag og mandefag. Og at det sjældent er manden, som tager mest barselsorlov.

vis vi skulle følge statistikken, ville Og vi er vilde med det! Som kvinder med vi allerede stå med begge fødder ledelsesposter i DSU er vi meget opmærkuden for det politiske handlingssomme på, at vi har et ansvar. Et ansvar fællesskab, vi begge elsker så meget. Ifølover for alle vores seje og skønne kvindege statistikken stopper kvinderne nemlig i lige medlemmer for at vise, at DSU ikke DSU, når de rammer 20 år - og det er flere stopper, bare fordi teenageårene gør det. år før mændene. Det betyder, at alt for mange af de kvinVORES ERFARINGER Vores erfaringer siger, at det der, vi startede med, allerede kræver langt mere overtaSIGER, AT DET har taget deres afsked med lelse at få en kvinde til at KRÆVER LANGT DSU. Og hvad endnu vigtiMERE OVERTALELSE stille op til en tillidspost, end gere er, så betyder det, at det gør for en mand. Men AT FÅ EN KVINDE unge kvinder, der starter i indflydelse bliver ikke givet TIL AT STILLE OP TIL - Det er noget, man tager. DSU, ikke har nok kvindelige EN TILLIDSPOST rollemodeller at spejle sig i Derfor skal der fra os lyde og relatere til. Udover at det i den største opfordring til alle sig selv er problematisk og ærgerligt, at vi seje kvinder, der læser med: Tag magten. mangler kvinder over 20 i DSU, er det også Mændene har siddet på den længe nok. problematisk, fordi vi ofte mangler kvinder Hjælp os med at bryde statistikken. Vi vil i i de helt tunge ledelsespositioner. hvert fald gøre vores. Ikke desto mindre er vi optimistiske. I hele landet ser vi enormt seje unge kvindelige byrådsmedlemmer, folketingsmedlemmer og -kandidater og spirende talenter i DSU.

SIDE 20

MARTA HOFFMANN, tidl. formand for DSU København og MIA FALLENTIN, formand for DSU Nordsjælland

NR. 1 - MARTS 2019

E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR D I VOXPOPPEN, AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU’S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING. 10

VOXPOP PÅ

VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK! Mia Bay-Smidt Just • 10. februar 15:23 Fordi #metoo blev latterliggjort af samtlige mennesker, selvom det tydeligt viste, at hver fjerde kvinde mellem 16 og 25 har følt sig seksuelt krænket. Thea Björklund Hansen • 10. februar 16:01 Så længe ligeløn ikke er en selvfølge, og barsel til både mor og far heller ikke er det, er kvindekampen og ligestilling vigtigt - særligt på arbejdsmarkedet.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) • 10. februar 13:57

Hvorfor er kvindekamp stadig vigtigt i 2019?

Mathilde Albæk Lauridsen • 10. februar 14:01 Fordi jeg ikke vil være bange, når jeg går rundt udenfor om aften.

Mia Fallentin • 10. februar 14:07 Kvindekampen i Danmark er stadig vigtig i år 2019, fordi den gennemsnitlige kvinde tjener 14-18% mindre end den gennemsnitlige mand, så længe hun er på arbejdsmarkedet. Og fordi hun i gennemsnit har 1/3 mindre i pensionsopsparing, når hun forlader arbejdsmarkedet, end den gennemsnitlige mand. Victoria Bonderup Steffensen • 10. februar 14:58 Fordi vi skylder fremtidens kvinder at gribe den unikke mulighed, det er at sætte en dagsorden og gøre en forskel for os selv, hinanden og næste generation. Sørine Bech-Larsen • 10. februar 15:07 Fordi vores samfund stadig lærer vores børn, at piger er lyserøde og forsigtige, og at drenge er blå og larmende. Farver har ikke køn, og børn skal være fri for stereotyp opdragelse, der forhindrer dem i at være dem, de er!

Emma Talbro • 10. februar 16:40 Fordi man som kvinde har dårligere muligheder for at nå til tops!

Rosemarie Nørgaard Visby • 10. februar 17:15 Kvindekamp er stadig vigtig i år 2019! Lad mig give et konkret eksempel. Når du sidder som eneste kvinde i en paneldebat omringet af mænd, viser det, at vi stadigvæk har ligestillingsproblemer. Dette er bare et eksempel på, at en forældet norm om, at mænd ”er dem, der taler og råber højest”, og kvinder “er dem, der bliver siddende stille og rolige tilbage”, skal tages op til revision. Det er DSU, der må gå forrest og sikre lige muligheder, også ud over de binære køn. Derya Tamer • 10. februar 17:52 Fordi det stadig den dag i dag er vigtigt, at kvinderne har en stærk stemme i samfundet, herunder i det politiske erhverv. Merve Kekec • 10. februar 18:37 Kvindekamp er vigtigt - ligestillingen kommer ikke af sig selv.

REDIGERET AF

Julie Anine Noesgaard

SIDE 21

DSU’EREN

WERMELIN OG LANGHOFF:

PIONERERNE BRØD GLASLOFTERNE NED

INTERVIEW AF

Mads Hvidbjerg Kristensen

FOTOS AF

Jolantha Thaning Haarbye

DSU’EREN HAR MØDT PODCASTAKTUELLE LEA WERMELIN OG RASMUS HORN LANGHOFF TIL EN SNAK OM LIGESTILLING I DANMARK. OG OM DE KVINDER, DER GIK FORREST, SÅ VORES GENERATION KUNNE STARTE KAMPEN ÉT SKRIDT LÆNGERE FREMME.

PODCAST RASMUS HORN LANGHOFF OG LEA WERMELIN ER BEGGE MEDLEMMER AF FOLKETINGET FOR SOCIALDEMOKRATIET. RASMUS ER LIGESTILLINGSORDFØRER, OG LEA ER FORMAND FOR SKATTEUDVALGET. SAMMEN HAR DE LAVET PODCASTEN ”PIONERERNE” OM KVINDERS ROLLE I TOPPOLITIK – I DAG OG HISTORISK.

SIDE 22

NR. 1 - MARTS 2019

an er altid lidt spændt, når man træder ind på Christiansborgs bonede gulve. Det er magtens maskinrum. Folkestyrets epicenter. Her har Danmarkshistoriens mest magtfulde mænd og kvinder udkæmpet afgørende slag om nationens fremtid. Med ord og ideologi som de skarpeste våben. I dag skal vi tale om de kvinder, der har været med til at forme Danmarkshistorien siden enevældens fald. Lea Wermelin og Rasmus Horn Langhoff henter os i vagten. Gennem det sidste halve år har de med deres podcast ”Pionererne” sat fokus på folkestyrets kvinder. Fra Elna Munch til Mette Frederiksen. Mens vi bevæger os mod Rasmus’ kontor, kan man ikke undgå at lægge mærke til portrætmalerierne af Folketingets forhenværende formænd, der hænger langs de frisebemalede vægge. Der er kun mænd. Derfor er det skelsættende, at det næste maleri bliver af Folketingets første kvindelige formand.

FORBILLEDER OG ROLLEMODELLER

Historisk set har Socialdemokratiet været i front på ligestillingsdagsordenen. Allerede i det første partiprogram fra 1876 blev det mejslet i granit, at alle mænd – og kvinder – skulle have stemmeret og være valgbare. ”Kvindekampen har været en del af Socialdemokratiets DNA helt fra starten.” forklarer Lea Wermelin. ”I modsætning til i andre partier, så kunne både mænd og kvinder være medlemmer af Socialdemokratiet fra start. Helt fra begyndelsen har kvindekampen været en naturlig integreret del af Socialdemokratiet.” Men det var sjældent nemt for de foregangskvinder, der tog teten op og engagerede sig i politik. Heller ikke efter grundlovsændringen i 1915. De skulle lære at begå sig i et mandsdomineret minefelt af jakkesæt, cigarrøg og brutale magtopgør. ”Det at stille sig frem som kvinde og råbe højt i en forsamling, hvor man stod tæt, var et brud med de daværende kønsroller. Det har virkelig krævet muskler at rykke det gældende billede af kønnene.” fortæller Lea Wermelin.

DET SPRÆNGTE GLASLOFT

Heldigvis var der flere kvindelige frontløbere, der trodsede den maskuline jargon i dansk politik. Rasmus Horn Langhoff fremhæver Ingeborg Hansen, som hans eget kvindelige forbillede. Socialdemokraten, der som den eneste stemte imod genindførsel af dødsstraf efter besættelsen, og som blev formand for Landstinget og dermed verdens første kvindelige parlamentsformand. Og så var der selvfølgelig Nina Bang:

I TOPPOLITIK ER KVINDER DESVÆRRE STADIG DE SJÆLDNE DYR PÅ SAVANNEN ”Vi hylder Nina Bang som den første demokratisk valgte kvindelige minister i verden i 1924. Men den næste kom først i 1947 med Fanny Jensen, der blev minister uden portefølje. Nina Bang var i den grad kvalificeret. Hun var akademiker i en regering, som havde behov for én, der kunne tale tysk og fransk og som havde styr på økonomi. Men efter udnævnelsen af Nina Bang gik det simpelthen i stå: Der kom ikke flere og flere kvindelige ministre i de kommende år. Det gik i stå.”

GENNEMBRUDDETS KVINDER

På Staunings tid var det kvinder som Nina Bang (S), Helga Larsen (S) og Elna Munch (RV), der sprængte de famøse glaslofter. I 1918 tog Elna Munch ordet fra Folketingets talerstol som den første kvinde. Selvom Nina Bang og Elna Munch brød gennem Christiansborgs tykke mure, så gik der årtier før kvinderne for alvor indtog magtens korridorer. ”Dét, der for alvor sætter skub i tingene, er folketingsvalget i 1971. Her sker det store gennembrud: Der bliver valgt flere unge ind. Der bliver valgt rigtig mange kvinder ind. Der bliver virkelig skiftet ud i Folketinget. Da man sætter demokratiet frit til vælgerne, så begynder de at vælge kvinder. Det synes jeg er interessant.” siger Rasmus Horn Langhoff med henvisning til den ændring af valgloven, der

blev foretaget i 1970, og som blandt andet åbnede for sideordnet opstilling. Ved folketingsvalget i 1971 opnåede en række bemærkelsesværdige unge kvinder valg til Folketinget. Med næsten 6.000 personlige stemmer hver bragede Helle Degn og Ritt Bjerregaard ind i Folketinget.

DEN FØRSTE PÅ DEN STØRSTE POST

Selvom Helle Thorning-Schmidt i 2011 indtog Statsministeriet som den første kvinde nogensinde, er der stadig problemer. ”Er vi i mål med ligestillingen, når kun hvert tredje byrådsmedlem er kvinde?” spørger Lea Wermelin retorisk. ”Er vi i mål med ligestillingen, når kun 14 borgmestre ud af 98 er kvinder? Jeg tror, at langt de fleste socialdemokrater vil svare klart og tydeligt nej. Vi er ikke i mål.” Rasmus Horn Langhoff supplerer: ”I toppolitik er kvinder desværre stadig de sjældne dyr på savannen. Det kan give positiv opmærksomhed i nogle situationer, men der er også en bagside af medaljen.” Lea Wermelin nikker. De peger på, at kvinder skal finde sig i langt mere end mænd: Hadebreve, chikane, sexisme. Da Lea Wermelin blev formand for Folketingets Skatteudvalg, fik hun en mail om, at ”en lille skolepige som hende ikke skulle blande sig i økonomi.” Der er lang vej endnu. Rasmus Horn Langhoff runder interviewet af med et godt råd til unge kvinder i politik – og i DSU: ”Kast jer ud i det og byd jer til. Tro på jer selv. Alliér jer med nogle kvinder – og mænd – som tror på jer, og som har nogle erfaringer, som I kan trække på.” Lea Wermelin afbryder ham: ”Og vær ikke bange for at tabe!” Med de ord afslutter vi interviewet og bevæger os i ud i Vandrehallen med fotografen. Her hænger der portrætter af Danmarks statsministre. Ét portræt bryder mønstret. Helle Thorning-Schmidts. Men inden længe hænger der forhåbentlig endnu en kvinde ved siden af.

SIDE 23

DSU’EREN

INTERVIEW AF

Amailie Haun

Johan Müller

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

KVINDER, TAG MAGTEN! DSU’EREN HAR MØDT POLITISK KOMMENTATOR SØS MARIE SERUP TIL ET INTERVIEW OM HENDES NYE BOG: “DA KVINDER TOG MAGTEN”. BOGEN ER EN SAMTALE MELLEM OTTE KVINDER FØDT I 1940’ERNE, DER ALLE HAR HAFT STOR POLITISK MAGT.

i sidder på en kældercafé overfor Christiansborg. Jazzen er en symfoni for ørene, Cortadoen er velbrygget, og de rustikke møbler passer til det svage lys fra gaden. Det er her, vi møder Søs Marie Serup, politisk aficionado og tidligere spindoktor, til en samtale om hendes nye bog. Bogen “Da kvinder tog magten” er en 300 siders lang samtalebog med nogle af de første kvinder, som havde det, Søs Marie Serup kalder for “hård magt”. Det vil sige magt i form af eksempelvis en ministerpost eller en placering som partileder for et parti. Kvinderne er i dag symbolet på kvinders kamp og ret til magten. Det er også en af grundene til, at Søs Marie Serup har skrevet bogen: “Politik har altid interesseret mig, og de her kvinder fyldte meget dengang, jeg var lille. Jeg kan tydeligt huske, hvordan de voksne talte meget hårdt om dem. Uanset politisk farve blev der talt hårdt om kvinderne. Jeg syntes, det var latterligt. Det var uretfærdigt. For jeg syntes, de alle sammen var seje.”

SIDE 24

LIGESTILLINGSKAMPEN ER GÅET I STÅ

Omdrejningspunktet i vores samtale med Søs Marie Serup er, at vi har brug for at se flere kvinder i politik med hård magt. Ligestillingskampen er gået i stå, og Søs Marie Serup beskylder sin egen generation for ikke at have gjort nok: “Jeg lægger jo ikke nogen løsninger frem i bogen. Jeg synes bare, det er vigtigt, at I unge tager stilling til ligestillingskampen, for min egen generation har svigtet den her dagsorden. Det er en af mine pointer: De her kvinder tog et ordentligt slæb, og så har vi, der er født i 1970’erne bare ligget i læ og har ikke taget diskussionen.” Det er også en svær diskussion at tage. For bogens kvinder er ikke kun ideologisk uenige. De er også uenige i svaret på ligestillingsspørgsmålet. Kvinderne på højrefløjen mener end ikke, at der er et ligestillingsproblem i dag. “Det var vigtigt for mig at have de borgerlige kvinder med i min bog. For det viser det skel, der er. Det er ikke nok, at vi har ”lige muligheder”.

NR. 1 - MARTS 2019

Spørgsmålet er, om vi overhovedet har lige muligheder. Vi bliver jo bedømt på forskellig måde, og dermed har vi ikke lige muligheder. Vi har i hvert fald ikke lige muligheder for at vinde. Måske har vi lige muligheder for at være med,” siger Søs Marie Serup. Der er ikke mange kvinder, der “vinder” i politik. Indtil nu har Danmark kun haft én kvindelig statsminister, og Finansministeriet har også kun haft én kvindelig politisk leder. Det skriger til himlen, mener Søs Marie Serup. Der mangler ambitioner for kvinder i politik. “I dag sidder der én kvinde i de stående udvalg, Mai Mercado, og hun er jo først lige kommet ind her til sidst. Hvis man spørger topfolk i S er svaret tit, at statsministeren jo vil være en kvinde. Det er selvfølgelig rigtigt, men er det godt nok? Er kvoten så opbrugt? Det synes jeg ikke”, siger hun med henvisning til en måske kommende socialdemokratisk regering.

Da vindmølleindustrien skulle i gang, blev den støttet massivt, indtil den kunne bære sig selv. Det eksempel kan man sagtens følge i ligestillingsdebatten. Og her er kvoter en del af løsningen. De behøver ikke vare for evigt, men bare til de ikke er nødvendige mere: “Der, hvor jeg kan blive rasende på de borgerlige partier, er, når man ikke engang sætter sig en målsætning. Går man ikke ind for kvoter? Fair nok. Men så må man sætte sig et mål, som man tør kommunikere ud, og som man arbejder efter.”

UANSET POLITISK FARVE BLEV DER TALT HÅRDT OM KVINDERNE. JEG SYNTES DET VAR LATTERLIGT. DET VAR URETFÆRDIGT. FOR JEG SYNTES DE ALLE SAMMEN VAR SEJE!

KVINDERNE KOMMER IKKE AF SIG SELV. DERFOR KVOTER!

Selv når det er kvinder, der har magten til at finde deres kommende efterfølger, er det ikke givet, at de kvindelige kandidater har en bedre chance. Det har Søs Marie Serup prøvet i DM i debat, hvor hun har været dommer gennem flere år. Frustrationen over, at dygtige kvinder bliver fravalgt er tydelig at mærke: “Kvinderne kommer overhovedet ikke af sig selv. Jeg tænker over det hvert år i DM i debat. Der er alt for mange kvinder, der ryger ud i de indledende runder og hver gang tænker jeg: ”Hende dér, hende dér og hende dér skulle have været i finalen”. Jeg ved ikke, hvad der sker. Sidste gang havde kvinderne endda flertal i dommergruppen. Jeg kan ikke forklare det.” Udviklingen, der skal skabe reel ligestilling, skal bruge mere end bare en hjælpende hånd; den skal kickstartes.

DEN NYE KAMP

Søs Marie Serup ser to store ligestillingskampe for vores generation. Den ene starter hos mændene, som hun mener skal tage en snak med sig selv om, hvordan manderollen skal være i det 21. århundrede. “Det er mændene, som hænger meget mere i en klokkestreng, end kvinderne gør. Nu prøver de også at ville det hele på en gang. At være super-soccerdad, hente fra SFO kl. 15 og i øvrigt har de svært ved at finde ud af, hvad maskulinitet er i dag.”, siger hun. “#Metoo-bevægelsen er også et glimrende eksempel. Der har været en mandefrygt for at blive uskyldigt dømt. Og jeg har ikke kunnet finde nogle eksempler på, at det skulle være sket i Danmark. Det må i stedet være en indre frygt, som kommer til udtryk.”, fortsætter Søs Marie Serup. Og så skal vi opfinde et nyt sprog. Feminisme har for mange en negativ klang, og ord må ikke blokere for sagen. “Feminist, kulturradikal og politisk korrekt er det værste man kan sige om et menneske i dag. Det låser diskussionen. Derfor bliver vi – og med dét mener jeg faktisk I – nødt til at lave et nyt sprog omkring det. Jeg tror simpelthen, I skal tale om det på en ny måde. Læg de gamle løsninger væk”, siger hun.

MØD KVINDERNE FRA BOGEN RITT BJERREGAARD Socialdomkratiet

fhv. EU-kommissær og Overborgmester

LONE DYBKJÆR Radikale Venstre

fhv. Miljøminister og Medlem af Europaparlamentet

MIMI JAKOBSEN Centrum-Demokraterne

fhv. Partiformand og Erhvervsminister

GRETHE FENGER MØLLER Det Konservative Folkeparti.

fhv. Arbejdsminister og Forkvinde for Dansk Kvindesamfund

JYTTE HILDEN socialdemokratiet

fhv. Forskningsminister og Kulturminister

BRITTA HOLDBERG Venstre

fhv. Indenrigsminister og Landbrugsminister

PIA KJÆRSGAARD Dansk Folkeparti

Formand for Folketinget og Partistifter

MARIANNE JELVED Radikale Venstre

fhv. Politisk leder og Økonomiminister

Markeret med rødt = Den første kvindelige

SIDE 25

DSU’EREN

FORMANDENS KLUMME

DET LIBERALE UNGDOMSOPRØR ER STENDØDT Torsdag den 31. januar 2019 begravede DSU endegyldigt det såkaldte ”liberale ungdomsoprør” i Danmark. Ungdommen vil have fælles løsninger på præstationspres, ulighed og klima! I slutningen af januar kulminerede over halvandet års forberedelse af Skolevalg 2019, og den endelige slutspurt blev sat ind. Over 120 DSU’ere repræsenterede DSU og Socialdemokratiet ved hundredvis af debatter på grundskoler landet over. Forud var gået et halvt år med intensiv træning af debattørerne, som modtog uddannelse alt efter hvilket debatniveau de befandt sig på. Samtidig blev den mest ambitiøse digitale kampagne forberedt ned til mindste detalje, som var klar til at gå i luften på Instagram, Facebook og Youtube, så snart statsministeren trykkede på skolevalgs-knappen.

DSU VANDT SKOLEVALG 2019

Resultatet af de store anstrengelser var overraskende godt: Socialdemokratiet gik fra 15,6 procent af stemmerne på landsplan til 22,6 procent. Der var fremgang at spore over hele linjen. Gamle Venstre-bastioner brød sammen og blev socialdemokratiske. Aldrig har så mange skoler smidt hele 30, 40 eller 50 procent af stemmerne efter Socialdemokratiet. Vi skabte en regulær jordskredssejr til Socialdemokratiet! Det enormt gode resultat skyldes ene og alene vores indsats. Vi havde klart den mest positive, ambitiøse og visionære politiske kampagne med ud på skolerne. Vores kernefokus på præstationspres, økonomisk ulighed og klimaforandringerne ramte plet i forhold til skoleelevernes egne prioriteringer. Pludselig stod vi ikke tilbage som de skræmte betonsocialdemokrater, der blindt og desperat forsøgte at forsvare det bestående samfund. Vi evnede faktisk at formulere et progressivt bud på, hvordan fremtiden bør se ud.

SIDE 26

FARVEL, LIBERALE UNGDOMSOPRØR.

Nogen, der til gengæld ikke formåede at leve op til den sidste pointe, var liberalisterne. Både Venstre og Liberal Alliance blev kraftigt reducerede, og de konfirmand-liberalistiske paroler fik ingen luft under vingerne. Ingen gad tale om peberspray, søskende-sex og legalisering af narko. Ingen efterspurgte minimalstat, skattesænkninger til de rigeste og mere ulighed. Ingen hungrede efter bud på, hvordan vi kan blive mindre ambitiøse på hele klimadagsordenen. Derfor tabte liberalisterne. Skolevalget slog det sidste søm i den ligkiste, hvorpå der står ”Det liberale ungdomsoprør”. På trods af at medierne har dyrket dette tvivlsomme fænomen benhårdt siden sidste skolevalg, så eksisterer det simpelthen ikke. Rollerne er nu byttet om i det ungdomspolitiske landskab: Hvor vi for få år tilbage var dem, der hævede den belærende pegefinger, og hele tiden talte om alt det, vi IKKE skulle, så er det nu liberalisterne, der gør det. De synes, at debatten om præstationspres og klimaforandringer er løbet af sporet, alt i mens vi står og giver et visionært bud på, hvordan vi faktisk kan skabe en helt anden og bedre verden. Vi beviste, at det nu er os, der sidder med de politiske nøgler til en ny og bæredygtig fremtid præget af frihed, social retfærdighed og grøn omstilling. Opgaven for os er nu at gribe de muligheder, som resultatet af skolevalget har kastet af sig, og mobilisere unge ind i kampen for en ny start for Danmark. Vi har smadret det liberale ungdomsoprør – nu skal vi skabe et socialdemokratisk ungdomsopråb!

Frederik Vad Nielsen

NR. 1 - MARTS 2019

BLIV AKTIV I JOBPATRULJEN – OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL

KØREPLAN FOR 2019

HVEM ER DU? Som aktiv i Jobpatruljen skal du have lyst til at fortælle unge mellem 13-17 år om deres rettigheder. Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge noget om deres rettigheder.

HVAD FÅR DU UD AF DET? Som aktiv i Jobpatruljen har du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du: en bred indsigt i unges arbejdsforhold og deres rettigheder tilbud om uddannelse i fritidsjobrettigheder, som du skal bruge under Jobpatrulje-arbejdet en helt unik ballast gennem de erfaringer du gør dig i Jobpatruljen oplevelser for livet

TILMELD DIG PÅ JOBPATRULJEN.DK/BLIVAKTIV (linket er allerede åbent)

SIDE 27

DSU’EREN

FAGLIGT INDSPARK

LAD OS GØRE OP MED KØNSROLLER PÅ ARBEJDSMARKEDET!

Af Thomas Skriver Jensen, Formand for Metal Ungdom

P JEG TROR PÅ, AT DIVERSITET I ARBEJDSSTYRKEN ER POSITIVT, OG AT DET ER VIA DIVERSITET, AT DE BEDSTE INNOVATIVE LØSNINGER SKABES

å arbejdsmarkedet har vi i evindelige tider haft en kedelig tendens. Vi har i langt højere grad opdelt os efter køn frem for kunnen. Dén opdeling er vi nødt til at gøre op med. For i 2019, hvor arbejdsmarkedet er en verden til forskel fra 1950, så går det ikke, at vores mentalitet ikke er fulgt med udviklingen. Vi er kommet milevidt siden “de gamle dage”, hvor der var mandejob og kvindejob. Alligevel bliver der ofte kigget skævt til pigen, der ønsker at blive murer, og til manden, der brænder for at blive sygeplejerske. Det er først og fremmest moralsk forkert, at vi stadigvæk skal forholde os til en tankegang fra fortiden – Men det er ikke det største problem: Det svækker også den innovative proces i fagene og udviklingen af de metoder, der benyttes. Jeg tror på, at diversitet i arbejdsstyrken er positivt, og at det er via diversitet, at de bedste innovative løsninger skabes. Hvis et fag er besat af mænd, så går vi glip af de inputs kvinder ville trække med sig og omvendt. Det kan vi i Danmark, som det lille land vi nu engang er, ikke holde til. Vi skal i fremtiden leve af vidensudvikling, så det er vigtigt med innovativ tankegang. Dette gælder naturligvis i alle fag. Vi er nødt til at finde den helt store lup frem og konstatere, hvor det går galt,

SIDE 28

siden mentaliteten ikke er fulgt med udviklingen. For hvis ikke vi prioriterer at skabe en ny kultur, hvor valg af karriere defineres af passion og talent frem for af køn, så kommer vi til at sakke bagud. Heldigvis ser vi flere og flere afvigere, der ikke vil sættes i en boks på grund af køn. Igennem Dansk Metal er jeg så heldig at have mødt smeden og tillidsrepræsentanten Pia. På trods af at stregerne mellem kønnene var kridtet endnu tydeligere op, da hun valgte uddannelse, end de er i dag, valgte hun alligevel at blive smed. Det gjorde hun, fordi hun elsker kulturen på et værksted, og fordi hun brænder for jobbet. Og så kunne det i øvrigt være lige meget, hvad alle andre mente. Hvis vi skal gøre op med kønsrollerne på arbejdsmarkedet, så har vi brug for flere som Pia. Mønsterbrydere, der tør gå den utraditionelle vej. Vi kan heldigvis støtte op politisk, og dét er en kamp, Metal Ungdom håber at kunne danne fælles front med DSU i. Vi skal presse på for en mere alsidig folkeskole, bedre vejledning både til børn og forældre, samt støtte frem for himmelvendte øjne, når elever overvejer en utraditionel uddannelsesvej. Jeg håber, at DSU ønsker at kæmpe denne kamp med os, så vi i fremtiden ser langt flere kvinder blive mekanikere og mænd blive SOSU-assistenter.

NR. 1 - MARTS 2019

OPRET DINE ARRANGEMENTER PÃ… GOJOIN TAG DEL I DIN VERDEN

ER DU KLAR?

W W W. G OJO I N.DK

Scan QR-koden for at hente appen

SIDE 29

DSU’EREN

DAN SK ER N ES F OR ET R U K N E BA N K

TAK

”Ingen Arbejdernes Landsbank uden jer!”

Vi er kåret som danskernes foretrukne bank 10 år i træk. Ring og få en uforpligtende snak på tlf.: 38 48 48 48 eller besøg www.al-bank.dk/bedstebank

Voxmeter, januar 2019

SIDE 30

NR. 1 - MARTS 2019

JEPPES DAGBOG ONSDAG D. 27. FEBRUAR 2019 SKATTELYLANDE I EU SKAL STOPPES I dag er en slags punktum for knap fire et halvt års arbejde i Det Særlige Skattesnydsudvalg. For i dag stemmer udvalget om min slutbetænkning og med dén afstemning ophører særudvalget faktisk med at eksistere. Det er enorme sagskomplekser vi har skullet kulegrave i særudvalget: LuxLeaks, Panama-Papers, Paradise-Papers, Football-Leaks, Udbytteskandalen, Danske Bank-skandalen – ja, listen fortsætter længe endnu. Det påfaldende er dog, at selvom hver sag selvfølgelig er forskellig, så er det underliggende problem faktisk altid det samme. Vi har skabt verdens største, rigeste og mest attraktive indre marked. Med fri bevægelse for kapital og tjenesteydelser. Hvor milliarder kan flyttes på splitsekunder fra bank til bank og land til land. Men selvom pengestrømmene, bankerne, virksomhederne og de rigeste privatpersoner er blevet internationale, så er vores tilsynsmyndigheder stadig begrænset af landegrænser. De arbejder ikke godt nok sammen til at opdage, stoppe og retsforfølge international økonomisk kriminalitet. Vi har ikke de nødvendige kontrolmekanismer på plads til at styre den rå kapitalisme og tøjle den uhæmmede grådighed som fører til international skattefusk, svindel og hvidvask. Kort sagt, Europas lande har mistet kontrollen over bankerne, de ultrarige og ja – banditterne i habitterne.

Igennem hele processen er der dog særligt én ting der har gået mig på. Nemlig, at en lille håndfuld lande i årtier har kunnet fungere som skattely i Europa – uden at vi rigtigt har kunnet gøre noget ved det. Men den tid er slut nu. I løbet af arbejdet har vi fået afskaffet bankhemmeligheden for EU-borgere i de europæiske skattely Schweiz, Monaco, Liechtenstein, Andorra og San Marino. I min afsluttende betænkning er jeg gået målrettet efter de EU-lande der fungerer som skattely. De skulle afsløres og stilles til ansvar. Det var mit mål. Det holdt hårdt, men det lykkedes. Med vedtagelsen af min slutbetænkning kritiserer Europa-Parlamentet nu for første gang officielt 7 navngivne EU-lande for at fungere som skattely ved bevidst at facilitere såkaldt aggressiv skatteplanlægning. Eller på godt dansk: at stjæle skatteindtægter fra de andre EU-lande, herunder Danmark. Det er faktisk lidt af en milepæl i kampen mod international skattefusk. Skattely skal afsløres og holdes til ansvar for deres gerninger. Det samme gælder de storbanker, der i årevis har tjent fedt på at muliggøre andres skattefusk og hvidvask. Og de tilsynsmyndigheder der har svigtet deres ansvar. Det skal være slut med at lægge fingre imellem – og det gør vi heller ikke. Jeg havde aldrig troet det, da jeg startede på arbejdet i 2014, men nu er det vedtaget. Den stærkeste fordømmelse af nogen europæisk bank og nogen europæisk bankmyndighed hidtil: Danske Bank og Finanstilsynet i Danmark har udvist fuldstændig mangel på ansvarlighed

og sidstnævnte er skyldig i grov forsømmelse af sine tilsynspligter. Nu gør vi endeligt op med den kiggen-gennem-fingre-tilgang der ellers har præget det europæiske bank- og tilsynsvæsen. Endelig har vi – trods massiv modstand fra en række EU-lande – vedtaget et klart krav om udfasning af såkaldte Gyldne Visa. Det skal være slut med, at de ultrarige kan købe sig til statsborgerskab i et EUland. Det er ikke bare moralsk forkasteligt, at de ultrarige skal have flere borgerrettigheder end andre, det er også et kæmpe sikkerhedsproblem. Det er nemlig blevet en hel industri at hjælpe russiske oligarker og deres formuer ind i Europa. Pengene er ofte forbundet til organiseret kriminalitet og det er tidligere blevet afsløret hvordan penge fra dén kant er blevet brugt til bl.a. at bestikke europæiske politikere med. Kampen mod international skattefusk og hvidvask er langt fra overstået endnu. Men med dagens afstemning har vi nu flere hundrede helt konkrete forslag, vedtaget af Det Særlige Skattesnydsudvalg, som kan og bør omsættes til EU-lovgivning hurtigst muligt. Og dén kamp vil jeg og den socialdemokratiske gruppe fortsat føre an i!

SIDE 31

BAGSIDEN

BAGSIDEN:

KVINDEKAMPEN 2019 VICTOR FALCONER, medlem af Konservativ Ungdom Vi skriver det Herrens år 2019, og selvom det er er 104 år siden, at kvinderne fik stemmeret, er det som om, at kampen stadig fylder. I hvert fald hvis man følger den offentlige debat. Her regerer de krænkede feminister. De forlanger positiv særbehandling, kønskvoter og taler om det store og undertrykkende patriarkat, der undertrykker dem. Mage til sludder skal man lede længe efter. Kvinderne stormer frem; i ministerierne, i lederstillingerne og på uddannelserne. Jeg vil vove den påstand, at ingen kvinde i Danmark på baggrund af sit køn har færre muligheder end mænd; snarere tværtimod.

NANNA SILKE PLOUG PEDERSEN, kasserer i DSU Holstebro/Struer/Lemvig Vi skriver det Herrens 2019, og alligevel er det som om, at kvindekampen stadig bliver set ned på. Argumentet om at fordi det går bedre for kvinderne end førhen, er vi i mål, køber jeg ikke. Vi er ikke i mål, før der er reel lighed i løn for samme arbejde. Vi er ikke i mål, før kvindelige ministre bliver vurderet for deres arbejde før deres beklædning. Og vi er slet ikke mål, når kvindekampen af højrefløjen stadig ikke bliver anerkendt som værende relevant den dag i dag.

CLAES HEIDE, medlem af DSU Viborg Det er foruroligende, at der i 2019 stadig er behov for en kvindekamp. Men ikke desto mindre består behovet. Behovet består, fordi et konservativt herrekor med ørepropper i 104 år har sunget lovsang om en igangværende “storm af kvinder”, som stadigvæk jævner forskellen mellem mand og kvinde. Desværre er der kun tale om en storm i et glas vand: Faktum er, at der stadig er stor forskel på kønnenes muligheder. Ørepropperne må og skal ud, hvis der skal findes fælles løsninger på retfærdig ligebehandling.

REDIGERET AF

Julie Anine Noesgaard

Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

LEA LINDBERG, medlem af DSU Odense og forretningsudvalgsmedlem Kampen for kvinders rettigheder er langt fra forbi. Kvinder kræver ikke positiv særbehandling - vi kræver retfærdighed. 17 % mindre i løn kan kvinder forvente for det samme stykke arbejde som en mand. Dårligere muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet som færdiguddannet, fordi der endnu ikke er øremærket barsel til begge køn. Pensionen er dårligere - blandt andet på grund af dårligere løn, tvungen deltid og tiden på barsel. Kvinder, råb sammen vagt i gevær for lige muligheder og retfærdighed for begge køn.