DSU'eren - Årgang 92 - Nr. 1

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 1

Foto: Kristian Emil Petersen

af Alexander Grandt Petersen, ansvarshavende redaktør

og Daniel Lundgren Jørgensen, redaktør

KRISEN HÆMMER RESPEKTEN OG SOLIDARITETEN Det er hårde tider på det danske arbejdsmarked. Arbejdspladser, særligt til de unge og ufaglærte, forsvinder fra landet hurtigere, end Lars Løkke kan nå at skifte holdning til sin egen politik. Solidariteten i samfundet er truet, når midlerne er knappe, og kampen om arbejde spidser til. Solidariteten svækkes yderligere, når borgerlige politikere og medier fodrer den indre svinehund med floskler om Dovne-Robert og Fattig-Carina. Floskler, der skubber afmagten og frustrationerne væk fra de rigtige skurke, finansfyrsterne, og over på de ledige og uarbejdsdygtige, der ikke selv er skyld i den situation, de er havnet i. Siden 2008 er mere end 170.000 arbejdspladser forsvundet ud af landet. Arbejdspladser, der ikke kommer igen af sig selv – selv ikke, hvis krisen vender. Beskæftigelsesindsatsen trænger til investeringer fra statens side, hvis vi skal skabe nye arbejdspladser, opkvalificere arbejdsstyrken og få de ledige fra offentlig forsørgelse til varigt og bæredygtigt arbejde.

Der er også dem, der ikke kan arbejde. De kan være nedslidte af et hårdt liv, fysisk som psykisk, eller de kan være hæmmede af andre, personlige udfordringer, der gør dem ude af stand til at være en del af arbejdsmarkedet. Dem må vi også have respekt for. Anerkende deres situation og ikke se skævt til dem, som var de tiggere eller parasitter, der vil rage til sig på bekostning af resten af samfundet. Sådan er virkeligheden ikke, venner. Og sådan må vi ikke se den.

"DE OFFENTLIGE OG MEDIESKABTE DISKURSER OM DE LEDIGE SOM NASSERØVE OG ARBEJDSSKY ELEMENTER SKAL STOPPES"

Som socialdemokrater identificerer vi os af natur mest med det arbejdende folk. Den barkede hånd, den svedige pande og den arbejdsivrige tjenestemand. Men samfundet er andet og mere end det arbejdende folk. Erhvervslivet skal levere arbejdspladserne og ansætte de ledige. Det gør de ikke, hvis de ikke har ordrer i bogen til det. Derfor handler udviklingen af vores beskæftigelsespolitik lige så meget om erhvervslivet som om arbejderne. Regeringen gør klogt i at samarbejde med erhvervslivet, når den laver konkurrencepakker og lignende initiativer til at løfte beskæftigelsesindsatsen. Men hensynet til erhvervslivet er ikke nok. Vi har også en anden vigtig gruppe: De ledige. De offentlige og medieskabte diskurser om de ledige som nasserøve og arbejdssky elementer skal stoppes. Vi kan som so-

SIDE 2 DSU’EREN MARTS 2013

cialdemokrater ikke acceptere, at de ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, men ikke kan få et arbejde, nedværdiges og stigmatiseres af den offentlige mening. 163.500 danskere mangler et arbejde. Det gør dem ikke til snyltere og undermennesker. De skal behandles med solidarisk respekt og med en forventning om, at de igen på et tidspunkt kommer til at bidrage til arbejdsmarkedet. Deres arbejde er vigtigt for vores samfund, uanset om det bliver på fuldtid, deltid eller flekstid.

I dette nummer af DSU’eren sætter vi fokus på fremtidens arbejdsmarked, og hvad vi som socialdemokrater kan gøre for at forandre og skabe vækst i arbejdspladser. Vi taler med Mette Frederiksen, Mogens Lykketoft og Benny Engelbrecht om muligheder og begrænsninger på arbejdsmarkedet, og om hvordan erhvervslivet kan bidrage til at skabe mere vækst på arbejdsmarkedet. Vi taler med en fleksjobber, der har kæmpet i årevis for at få et job, og som endelig har fået det, og så tager vi jer med på en tur til Tyskland for at studere det arbejdsmarked, som Venstre ser så meget op til. Den opmærksomme læser vil desuden opdage, at DSU’eren denne gang er lidt tykkere og ser lidt anderledes ud, end den plejer. Læs mere om det i ’Siden Sidst’-sektionen.

DSU’EREN / NR. 1 / ÅRGANG 92 / MARTS 2013

18 12

16

TEMA: ARBEJDE TIL ALLE 2 6 10 11 12 16 18 20 22 22

Leder Vi skal uddanne os til arbejde Vækstplan skal sikre nye arbejdspladser CSR skaber arbejdspladser Billiger geht nicht - nur besser Her er Claus Hjorts tyske paradis En meget skadelig borgerlig laden stå til De lediges liv SU-reformen - kort og godt Voxpop

20

6 ØVRIGT INDHOLD 4 27 28 31 32 33 34 36 38 39

Siden sidst Camillas klumme Feminisme er en socialdemokratisk kerneværdi Hvad vil Venstre? DSU's kommunalkandidater Når internationalt arbejde gør en forskel Skal du skifte bank? Debat Gang i projekterne! Dans Dagbog

33

34

28 DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 - dsu@dsu.net - www.dsu.net

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Alexander Grandt Petersen REDAKTØR: Daniel Lundgren Jørgensen REDAKTION:

KORREKTUR: Allan L. Kjærgaard, Mette Pabst og Jakob Esmann FOTOS SIDE 3 OG 7-9: Jonas Witt Hansen, DESIGN OG LAYOUT, SAMT FOTOS SIDE 1-3, 13-15, 17-18 OG 27: Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk

TRYK:

Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt

Mette Pabst Andersen, Rasmus Schmøkel, Jonas Witt Hansen, Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Morten Mikkelsen, Line Sofie Gluud , Jakob Esmann og Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs Lars W. Hansen (politisk medarbejder) eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse. ISSN: 0905-5525

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 3

DSU’EREN MODTAGER LØBENDE GERNE INDLÆG TIL SIDEN SIDST. GRIB KAMERAET NÆSTE GANG I HAR ET FEDT ARRANGEMENT OG SKRIV 100 ORD OM BEGIVENHEDEN. SEND TIL REDAKTØREN PÅ DLJ@RUC.DK

LBORG FLYVESTATION DSU AALBORG PÅ BESØG HOS AA besøg hos Aalborg

lborg på Først i februar var DSU Aa , dlemmerne en guidet tur Flyvestation. Her fik me fik e og kage, men vigtigere der ikke kun bød på kaff er. ng alle Ch og et Hercules-fly aalborgenserne set bl.a. ve sel i ind e både at komm Det var en stor oplevelse der at se de redningsveste, flyrummene, men også terede de liv, stationen hang omkring og repræsen d erne. Aftenen sluttede me havde reddet på mission n de ik, olit rsp mtidens forsva en god diskussion om fre s. en ist hjemmeværnets eks aktuelle Mali-konflikt og ds , at vi på trods af vort lan Det centrale budskab var k. og en aktiv udenrigspoliti størrelse både har udsyn

DSU MIDTJYLLAND I BERLIN

I uge 7 var 33 gode midtj yder og gæster en tur i Tysklands hovedstad, Be rlin. En uge fyldt med spændende politiske op læg fra bl.a. SPD og det tyske LO. Der var god plads til både at høre om det tys ke valg, problemer ved at sæ nke lønnen, som Venstre vil det, og få gode kampagn eideer til kommunalvalg et i efteråret. Ud over den po litiske del var der naturlig vis også plads til socialt sam vær – gerne over nogle øl. Alt i alt en rigtig god oplev else og noget man klart kan anbefale andre distrik ter.

NATIONAL KAMPAGNEDAG

ag ste nationale kampagned 25. februar fandt årets før e le landet gik på kampagn sted. DSU-afdelinger i he nye rve hve og U-mærkesager for at sætte fokus på DS arsm le fokus lå på arbejd medlemmer. Det nationa er elinger tog på erhvervsskol kedspolitik, og mange afd sgaranti og arbejdsløshed. for at snakke praktikplad m netop lancerede SU-refor Også kampagner om den sneg sig ind. som deler ”pengesedler” Her ses DSU’erne i Odense, n se Universitet, inden Morte ud til studerende på Oden , org Vib i søg, og DSU’ere Østergaard kommer på be rfor at opfordre lokalpolitike som står foran Rådhuset ser. r for at skabe praktikplad ne til at tage mere ansva

SIDE 4 DSU’EREN MARTS 2013

TRÆNINGSWEEKEND PÅ METAL SKOLEN

25.-27. januar var en gru ppe DSU’ere samlet på Dansk Metals højskole i Jørlunde. Her var der, i samarbejde med Dansk Metal Ungdom, planlagt et intensivt træningsforl øb. Formålet var at ruste DSU’erne bedre til at gå på kampagne på landets erhvervsskoler, så DSU i fre mtiden kan få endnu fle re faglige medlemmer. Med hjælp fra blandt an det Metal Ungdoms ungdomsagitatorer blev DS U’erne klædt på med red skaber og metoder, til hv ordan man bedre og me re effektivt kan hverve me dlemmer på erhvervssko lerne. Første opgave for kampagneholdet har væ ret at udvikle nye og spænd ende ideer til den nationa le kampagnedag i februar.

OKRATISKE HIMMEL NY STJERNE PÅ DEN SOCIALDEM garvede DSU'ere

neder har I løbet af de seneste må ng i DSU Vesterbro, der i arbejdet hårdt for at få ga at nok aktive medlemmer til, længere tid ikke har haft holdes oppe. aktivitetsniveauet kunne , . februar generalforsamling Afdelingen afholdt d. 20 dte mø n mmer af afdelinge hvor femten aktive medle nvalgt som formand og vil, op. Niklas Boesen blev ge e styrelse og de aktive, før sammen med den nye be n de r hvo t, live i etsplan ud en meget ambitiøs aktivit mdle me r us. I Vesterbro ha politiske debat er sat i fok i batterne skal resultere merne sat som mål, at de okratisk politik. udviklingen af socialdem

DSU’EREN UDVIDER!

DSU’eren er blevet større , stærkere og flottere. Vi har udvidet sideantallet fra 32 til 40 sider pr. udgivelse. Det betyder, at vi fremover leverer endnu flere socialdemokratiske nyheder og temaartikler til dig og din e partifæller. I forlængelse heraf har redaktionen bu dt velkommen til Line Sofie Gluud fra DSU Næstved som nyt redaktionsmedlem. Hu n er allerede i dette nummer aktuel med artiklen ’De lediges liv’ (se side 20 ). Endeligt har vores grafik er, Kristian Emil Petersen , opfrisket bladets grafiske udtryk, så vi er klar til en dnu en sæson med masser af journalistisk socialdemokr atisme. God læsning!

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 5

INTERVIEW AF Mette Pabst Andersen

KRISEN HAR ENDNU IKKE SLUPPET SIT TAG I DANMARK, OG PÅ TRODS AF AKUTJOBS OG GODE HENSIGTER MANGLER 163.500 DANSKERE STADIG ET ARBEJDE. BESKÆFTIGELSESMINISTER METTE FREDERIKSEN TROR DOG PÅ, AT VI VED HJÆLP AF MERE UDDANNELSE, BEDRE HJÆLP TIL UFAGLÆRTE OG SUND SOCIALDEMOKRATISK FORNUFT KAN SIKRE LANGT FLERE JOBS I FREMTIDEN. Vi hører det gang på gang. Derhjemme, i skolen og på ministergangene. Unge skal uddanne sig, og de skal uddanne sig hurtigt. Senest har regeringen fremlagt en SU-reform, der ved hjælp af stramninger i SU-systemet skal sikre, at de studerende bliver hurtigere færdige. Men på den anden side af uddannelsessystemet venter arbejdsløsheden. I dag står cirka 13,6 pct. af danske unge uden job. Et lavt tal sammenlignet med resten af Europa, men for Danmark er tallet højt. Så højt, at vi er faretruende tæt på halvfemsernes tilstande, hvor en hel ungdomsgeneration blev tabt på gulvet. Men selvom ledigheden er høj, er Mette Frederiksen ikke i tvivl om, at uddannelse er det, der skal sikre os arbejde i fremtiden. ”Hvis man har en uddannelse, så står man stærkere, end hvis man ikke har. Og vi kan også se, at dem, der hænger fast

SIDE 6 DSU’EREN MARTS 2013

i arbejdsløsheden, er uden uddannelse. Derfor skal vi have alle til at uddanne sig, og give dem, der er arbejdsløse, et uddannelsesløft, så de kan komme styrket ud på arbejdsmarkedet igen. Det er svært for mange unge at se, hvad en uddannelse gør godt for, som arbejdsmarkedet er nu, men vi skal huske på, at der også er et liv efter krisen,” understreger beskæftigelsesministeren som noget af det første i interviewet. Interviewet finder sted få dage før, at Mette Frederiksen fremlægger forslaget til en kontanthjælpsreform, der lægger op til, at unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som er i stand til at uddanne sig, vil få kontanthjælpen nedsat til en uddannelsesydelse svarende til SU. Reformen ligger i god tråd med Mette Frederiksens fokus for fremtidens arbejdsmarked; uddannelse, uddannelse og mere uddannelse.

FÅ JOBS TIL UFAGLÆRTE Det var ellers ikke meningen, at interviewet skulle handle om uddannelse. På notesblokken er griflet velmenende ord som jobrotation, dagpenge, akutjob og reformer. Men arbejde og uddannelse hænger uløseligt sammen, fremhæver Mette Frederiksen. ”Uddannelse er kommet for at blive. Derfor skal vi hjælpe alle dem, der ikke fik taget sig en uddannelse med at komme i gang. Det er nemlig deres jobs, der først forsvinder ud af landet.” Og det er ikke småjobs, der forsvinder fra det danske arbejdsmarked. I en analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2012 kan man se, at beskæftigelsen blandt ufaglærte er styrtdykket med 15 %, siden krisen ramte i 2008. Det svarer til 97.000 lønmodtagere. Samtidig kan man se, at der er sket en stigning i arbejdet til lønmodtagere med en videregående uddannelse.

" DU HAR PLIGT TIL AT FORSØRGE DIG SELV, BETALE DIN SKAT OG STÅ OP PÅ MORGENEN FOR AT TAGE CYKLEN PÅ ARBEJDE. MEN DU HAR OGSÅ RET TIL AT BLIVE BEHANDLET PÅ EN ORDENTLIG MÅDE."

Fotos: Jonas Witt Hansen

Derfor er der for Mette Frederiksen heller ingen tvivl om, hvor der skal sættes ind. ”Ledigheden er størst blandt de ufaglærte mellem 25 og 29 år, men vi kan også se, hvordan flere ufaglærte ældre, der har arbejdet hele deres liv på den samme fabrik, pludselig mister deres job. Det er dem, vi skal give et kompetenceløft, så de kan komme ind i kampen om arbejdspladserne igen. Det er her, mit fokus ligger. Vi har allerede sørget for, at det meningsløse aktiveringscirkus er slut. Nu skal vi så sørge for, at alle i stedet får et uddannelsesløft.”

ÆRKESOCIALDEMOKRATISKE AFTRYK Siden den socialdemokratisk ledede regering trådte til i 2011, har utilfredsheden været til at tage og føle på. Med pisken hævet over de arbejdsløse, forkortelse af dagpengeperioden og besparelse på SU’en er der mange socialdemokrater, der er skuffede over regeringens førte politik. Men Mette Frederiksen afviser, at der er tale om blå politik i rød indpakning. Hun mener, at det især er på de overordnede linjer, at man kan spotte de socialdemokratiske aftryk.

voksne menneskers tid i det samme aktiveringscirkus igen og igen. Vi har også afskaffet fattigdomsydelserne i kontanthjælpssystemet, og vi er nu i gang med den store reform af hele beskæftigelsesområdet. Reformen skal munde ud i et mere socialdemokratisk menneskesyn. Vi mener nemlig helt basalt, at man skal møde mennesker på en ordentlig måde. Det handler om værdier,” fastslår ministeren og slår entusiastisk ud med armene, så den særlige rådgiver må hoppe et skridt til siden.

Mette Frederiksen taler indtrængende og sidder helt fremme på stolekanten i sit lyse kontor i Beskæftigelsesministeriet. Det er ikke svært at mærke, at det her er vigtigt for hende. Og med god grund. For selvom ledigheden i Danmark er faldende, var der i udgangen af 2012 stadig 163.500 danskere uden arbejde. Et tal som Mette Frederiksen gerne ser falde markant inden for de næste fem år.

”For det første lægger vi vægt på de gamle dyder om ret og pligt. Det er så ærkesocialdemokratisk, som det overhovedet kan blive. Du har pligt til at forsørge dig selv, betale din skat og stå op på morgenen for at tage cyklen på arbejde. Men du har også ret til at blive behandlet på en ordentlig måde. Jeg afskaffede som noget af det første de meningsløse jobcenterkurser, for vi skal ikke spilde

INGEN PARKERING AF UNGE PÅ FØRTIDSPENSION Og det er de værdier, som Mette Frederiksen gerne så, at der var mere fokus på. Alt for mange glemmer at fokusere på de værdier og det fællesskab, der følger med at være på en arbejdsplads. Mette Frederiksen mener, at især Venstre bærer en stor del af ansvaret for de glemte værdier.

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 7

" DER ER NOGLE GRUNDLÆGGENDE SYSTEMFEJL I BESKÆFTIGELSES- POLITIKKEN, SOM JEG IKKE KAN ÆNDRE MED ET ENKELT LOVFORSLAG ELLER TO."

Fotos: Jonas Witt Hansen

”Under den borgerlige regering parkerede man unge helt ned til 18 år på førtidspension med beskeden: Du har det dårligt nu, så her er pension for resten af livet. Og det er det samme med kontanthjælp. Det er for mig at se en meget uansvarlig politik. Ingen skal bilde mig ind, at en 18-årig, der i en periode har psykiske problemer, ikke har ligeså mange drømme og håb for sin fremtid som alle mulige andre. Den drøm har man i mange år frarøvet rigtig mange mennesker ved at lade dem sidde på offentlig forsørgelse hele deres liv. Men vi tror ikke på, at det er den rigtige måde at behandle mennesker. Vi skal i stedet sørge for, at vi med den rette indsats kan hjælpe de unge tilbage, så de kan være en del af arbejdsfællesskabet. Man får nemlig meget mere ud af et job end bare et arbejde. Man bliver en del af et fællesskab,” forklarer ministeren, mens hun nikker tankefuldt hen for sig. Kaffen er ved at blive kold, og den særlige rådgiver kigger bekymret på sit ur. Men

SIDE 8 DSU’EREN MARTS 2013

Mette Frederiksen er ligeglad. Det her er det, hun brænder for. MINDRE KONTROL OG FLERE I ARBEJDE Jobcentrene har længe været udsat for en massiv kritik både fra erhvervslivet, de arbejdsløse og beskæftigelsesministeren selv. Hun mener, at det er de sidste 10 år på beskæftigelsesområdet, der har ødelagt beskæftigelsespolitikken. På jobcentrene har det handlet mere om kontrol, samtale og sanktioner end om samspillet mellem erhvervslivet og den enkelte ledige. ”Det er ikke de enkelte medarbejdere ude på jobcentrene, jeg kritiserer, men mere den måde tiden bliver brugt på. Mange steder bruger man meget mere tid på at kontrollere de arbejdsløse end at sørge for job til dem. Jeg siger ikke, at kontrollen er ligegyldig, men det vigtigste er nu engang at få folk i arbejde,” fastslår Mette Frederiksen.

Det er dog ikke helt ligegyldigt hvilket arbejde, man får. Beskæftigelsesministeren ser helst, at folk, der kommer i beskæftigelse, bliver i beskæftigelse. ”Claus Hjort havde en doktrin, der hed, at folk skulle hurtigst muligt tilbage i arbejde. Den twister vi nu og siger, at vi vil have folk hurtigst muligt tilbage i varig beskæftigelse. De, der kom i arbejde gennem de glade 00´ere, var også dem, der først røg ud igen, da krisen kom. Jeg vil gerne sørge for, at folk er i arbejde - krise eller ej,” forklarer ministeren. SYSTEMFEJL I BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN Mette Frederiksen har arbejdet i døgndrift, siden hun tiltrådte som minister for at sikre en effektivt og god beskæftigelsesindsats. Alligevel er der ting, der stadig ikke fungerer. Derfor har beskæftigelsesministeren netop nedsat kommissionen Ny Start, der med formanden for Beskæftigelsesrådet, Carsten Koch,

"VI SKAL FØRST OG FREMMEST HAVE LØFTET UDDANNELSESNIVEAUET HOS ALLE I DANMARK. NÅR DET SÅ ER SAGT, SÅ ER DET OGSÅ VIGTIGT, AT VI FÅR BEKÆMPET SOCIAL DUMPING. UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT ER VELKOMMENT, MEN DET SKAL SKE PÅ ORDENTLIGE LØNOG ARBEJDSVILKÅR." skal gennemgå beskæftigelsesindsatsen punkt for punkt for at finde ud af, hvor indsatsen kan blive endnu bedre. Mette Frederiksen har store forventninger til kommissionens arbejde, som hun håber, vil kunne afdække de fejl, der florerer i beskæftigelsessystemet.

hvilke grundlæggende ændringer, der er behov for. Håbet er, at hun sammen med både fagbevægelsen og virksomhederne kan finde frem til, hvor der er behov for ændringer. Og at man efter en større udredning endelig kan give a-kasserne og jobcentrene den ro, som de har brug for.

”Jeg har lavet en masse ting om på beskæftigelsesområdet, mens jeg har været minister. Men jeg må konstatere, at der er nogle grundlæggende systemfejl i beskæftigelsespolitikken, som jeg ikke kan ændre med et enkelt lovforslag eller to,” beklager hun.

”Jeg tror ikke det er specielt sundt, at man højlydt og aggressivt diskuterer beskæftigelsespolitikken dag efter dag. På et eller andet tidspunkt skal vi også give folk arbejdsro til rent faktisk at hjælpe de mennesker, der er ramt af arbejdsløshed. Så mit håb er, at vi får ordnet de ting, der er i vejen på beskæftigelsesområdet, og så giver de folk, der er ansat til det, ro til at arbejde.”

Derfor glæder hun sig til, at kommissionens arbejde går i gang. Hendes håb er, at beskæftigelsespolitikken i fremtiden bliver noget, som alle kan glæde sig over. ”Mange af vores arbejdsløse er ikke så glade for beskæftigelsespolitikken. Virksomhederne er ikke så glade for beskæftigelsespolitikken. Og lige præcis de to parter er jo dem, som beskæftigelsespolitikken er til for. Derfor håber jeg, at vi med den nye kommission kan få udredt de fejl og mangler, systemet har, sådan at vi får en effektiv beskæftigelsesindsats, som folk er glade for.” ARBEJDSRO TIL JOBCENTRENE Kommissionens arbejde skal være færdigt til efteråret. Til den tid vil Mette Frederiksen sætte sig ned med kommissionen og arbejdsmarkedets parter for at drøfte

ET ARBEJDSMARKED AT VÆRNE OM Selvom beskæftigelsespolitikken er en varm kartoffel i dansk politik, er Mette Frederiksen ikke nervøs for fremtiden. ”Vi skal først og fremmest have løftet uddannelsesniveauet hos alle i Danmark. Når det så er sagt, så er det også vigtigt, at vi får bekæmpet social dumping. Udenlandsk arbejdskraft er velkomment, men det skal ske på ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Jeg ønsker et arbejdsmarked, der hviler på et lag af socialdemokratisk ordentlighed, både hvad angår arbejde, uddannelse, løn og vilkår. Det danske arbejdsmarked er kendt og anerkendt i resten af verden for den særlige danske

evne til at have et socialt sikkerhedsnet samtidig med, at vi har fleksibelt og mobilt arbejdsmarked. Det må og skal vi som socialdemokrater altid værne om.” Mette Frederiksen lægger tryk på de sidste ord og holder en kunstpause, så ordene kan indprente sig. Henne i døren tripper den særlige rådgiver. Tiden er gået, og tidsplanen er stram. Om blot et par dage skal Mette Frederiksen fremlægge regeringens bud på en kontanthjælpsreform. Derefter venter beskæftigelsespakken.

METTE FREDERIKSEN • 36 ÅR • FØDT I AALBORG • BOR I BALLERUP • F ORMAND FOR DSU AALBORG

KOMMUNE 1995-1996

• T IDLIGRE FORMAND FOR DSU'S

INTERNATIONALE UDVALG

• V ALGT TIL FOLKETINGET FØRSTE

GANG I 2001

•B ESKÆFTIGELSESMINISTER

SIDEN 2011

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 9

ARTIKEL AF Daniel L. Jørgensen

AT SKABE ARBEJDSPLADSER ER EN ESSENTIEL DEL AF KRISEPOLITIKKEN. DERFOR ER ERHVERVSLIVET OGSÅ EN DEL AF LØSNINGEN, NÅR REGERINGEN SKAL RETTE OP PÅ PROBLEMERNE PÅ ARBEJDSMARKEDET. REGERINGEN HAR FREMLAGT EN VÆKSTPLAN, DER SKAL SKABE 150.000 ARBEJDSPLADSER FREM TIL 2020. Indtil nu har det knebet med den politiske opbakning fra erhvervslivet. Siden Regeringens akutjobpakke blev vedtaget i efteråret, har det private erhvervsliv kun leveret en fjerdedel af de 12.500 akutjob, der blev opslået inden 1. februar. Resten kom fra det offentlige. Nu har Regeringen imidlertid fremlagt en vækstplan, der skal give erhvervslivet bedre muligheder for at skabe nye arbejdspladser. Siden krisen startede, har Danmark mistet 170.000 arbejdspladser. Det svarer næsten til bruttoledigheden pr. 1. januar 2013, som tæller 163.500 personer. I slutningen af februar fremlagde Regeringen så Vækstplan DK, der skal være en hjælpende hånd fra Christiansborg til dansk erhvervsliv. Målet med Regeringens vækstplan er at skabe 150.000 arbejdspladser frem mod 2020. Dermed er strategien lagt for at genvinde det tabte land på arbejdsmarkedet, der er forsvundet siden 2008. LAVERE SKAT – FLERE INVESTERINGER En del af Vækstplan DK er en sænkning af selskabsskatten fra 25 til 22 %. Sænkningen sker for at styrke den danske konkurrenceevne og for at lempe dansk selskabsskat til niveauet i vores omkringliggende lande, der de seneste år har sænket deres selskabsskat af flere omgange. Skattelettelsen gælder dog ikke bankerne og de selskaber, der udvinder olie i Nordsøen.

SIDE 1010DSU’EREN SIDE DSU’eren MARTS December 2013 2012

Regeringen planlægger begrænsninger i væksten i den offentlige sektor. Til gengæld øges de offentlige investeringer med 6 milliarder. En del af pengene gives til kommunale investeringer, mens andre bruges på renovering af almene boliger samt kystbeskyttelse. Desuden fremrykkes en del af byggeriet af den nye forbindelse under Femernbælt. Regeringen satser også på mere uddannelse til den danske arbejdsstyrke. Her er det særligt voksen- og efteruddannelse, der er i fokus, men senere på året fremlægges også et forslag til reform af erhvervsuddannelserne. Vækstplan DK indeholder yderligere en lang række initiativer. Vækstplanen kan findes på Finansministeriets hjemmeside. RØD TRÅD SIDEN ANDEN VERDENSKRIG Erhvervslivet har foreløbigt taget godt imod vækstplanen, mens andre har været kritiske. ”Vækstplan DK er ikke rød politik,” har det lydt det fra dele af Socialdemokraternes og SF’s bagland. Og Enhedslisten har allerede meldt sig ud af forhandlingerne, inden de for alvor er kommet i gang. Men ser man i historiebøgerne, er der intet nyt i, at Socialdemokraterne arbejder for bedre forhold for erhvervslivet. Efterkrigstidens socialdemokratiske ledere, som fx Jens Otto Krag, havde skarpt blik

for, at hvis arbejderklassen skulle have bedre vilkår, var det nødvendigt med et stærkt erhvervsliv, så der kunne sikres arbejde og gode lønninger til alle. I 1989 fremlagde daværende partiformand Svend Auken programmet ”Gang i 90’erne”. Programmets centrale pointer var blandt andet sænkning af skatter og afgifter, effektivisering af den offentlige sektor, bedre pensionsordninger og fokus på efteruddannelse. Det fremgår blandt andet af planen, at "det offentlige forbrug skal holdes i ro ved strukturforandringer, der baner vej for både bedre og billigere opgaveløsninger", og at der skulle ske en "lettelse i skatter, afgifter og offentlige takster". ”Gang i 90’erne” havde betydelig indflydelse på den politik, som Nyrup-regeringen førte op gennem 90’erne. Både Danmark og verden omkring os ændrer sig hele tiden. Så om regeringen med Vækstplan DK har valgt de rette instrumenter til at skabe vækst og arbejdspladser, må tiden vise. Men der går en klar rød tråd gennem den socialdemokratiske fortælling, der handler om, at et solidt velfærdssamfund må gå hånd i hånd med et stærkt erhvervsliv. Erhvervslivet har derfor altid været en del af løsningen.

INTERVIEW AF Morten Mikkelsen

Daniel L. Jørgensen

Foto: benny-engelbrecht.dk/presse/

CSR (CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY) SKABER VÆRDI FOR DE DANSKE VIRKSOMHEDER OG DERMED ARBEJDSPLADSER TIL DANSKERNE. DET SIGER SOCIALDEMOKRATERNES ERHVERVSORDFØRER, BENNY ENGELBRECHT. FOR HAM ER CSR VIGTIGT FOR FREMTIDENS ARBEJDSPLADSER. Verden er globaliseret, og derfor efterspørger virksomheder underleverandører med en stærk CSR-profil. ”Hvis en tekstilfabrik i Bangladesh brænder ned, og de leverer tøj til Wal-Mart i USA, vil WalMart få stukket mikrofonen op i hovedet få timer efter”, siger Benny Engelbrecht og pointerer, at store internationale virksomheder har behov for at sikre sig, at man ikke kan sætte fingeren på deres leverandørkæde. CSR ER MEDIEDREVEN ”Medierne er den vigtigste drivfaktor bag CSR, og det handler i bund og grund om, at virksomhederne vil gøre alt for at undgå en negativ mediestorm, som skader deres brand,” udtaler Benny Engelbrecht. Han peger samtidig på, at fagforeningerne har en vigtig rolle at spille i forhold til CSR: ”Det vigtigste, fagforeningerne kan gøre, er at fodre medierne med den nødvendige information.” Han mener samtidig, at den danske fagbevægelse ikke har været gode nok til at forklare de faglige problemstillinger. Vejlegårdssagen er ifølge Benny Engelbrecht et eksempel derpå: ”Folk er villige til at reagere på sager om dårlige arbejdsforhold; det viste

sagerne om dårlige arbejdsforhold i Agnes Cupcakes og ALDI. Det handler om at få fremstillet problemerne på en ordentlig måde i medierne, og der mener jeg, at der er en masse NGO’er, som er langt bedre end den danske fagbevægelse. Fortællingen skal fortælles på ny, og det hjælper ikke at bruge gammeldags udtryk.” VIRKSOMHEDERNE SKAL AFVÆRGE KRITIK Benny Engelbrecht mener, at den mangeårige mediekritik af, at McDonald’s, sammen med mange andre internationale virksomheder, ikke betalte skat i Danmark, betød rigtig meget og til sidst var afgørende for, at McDonald’s til sidst valgte at betale skat. Derfor er CSR også en effektiv måde for virksomhederne til at afværge kritik. ”Da Özlem Cekic gik ud og sagde, at McDonald’s ikke betaler skat i Danmark, gav det McDonald’s dobbelt så positivt igen, at de kunne sige, at man rent faktisk betalte skat.” Benny Engelbrecht erkender, at McDonald’s dog stadig kan have masser af problemer på CSR-fronten, men det, at de flere år i træk er blevet kåret til Danmark

bedste arbejdsplads og er gode til at inkludere etniske minoriteter, trækker op for dem med hensyn til CSR. Dermed sagt, at CSR også handler om at sige, at ingen er perfekte, og man kan altid gøre det bedre. DANSKE VIRKSOMHEDER KAN PROFITERE PÅ CSR Benny Engelbrecht siger samtidig, at en god CSR-profil betyder, at danske virksomheder kan tage flere penge for deres produkter: ”Hvis vi kan dokumentere gennem CSR, at vi har styr på tingene, kan vi tillade os at tage en merpris for vores produkter. Det vigtige for danske virksomheder er at påvise, at der er en værdiforskel på vores produkter i forhold til dem fra Shanghai, og der er CSR bl.a. en af faktorerne”. Dermed mener Benny Engelbrecht også, at staten skal sørge for, at der er et godt system, der kan validere virksomhedernes sociale profil. Bl.a. skal der være et klageorgan, hvor forbrugere og NGO’ere kan klage og få afklaret, om virksomhederne gør det godt nok. Det vil også gøre, at virksomhederne kan modbevise fejlagtige anklager.

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 11

REPORTAGE AF Jakob Esmann

VI SKAL IKKE MEGET LÆNGERE VÆK END FLENSBORG FOR AT OPLEVE ET ARBEJDSMARKED SPALTET I TO. USLE LØNNINGER OG USIKRE VIKARIATER ER HVERDAG FOR MANGE TYSKERE, DER BETALER PRISEN FOR VÆKSTEN I ØKONOMIEN. Temperaturen er lav. Vejret er gråt, og skyerne hænger tungt over Flensborg Fjord. Det er tirsdag. Vi følges ud til det store skibsværft i Flensborg, Flensburger Schiffbau-Gesellschaft, sammen med den tidligere formand for fagforeningsklubben på værftet, Hans Gerhard Leu. Han vil bare kaldes Gerd. Gerd fortæller gerne om forholdene på det tyske arbejdsmarked. ”Jeg har mange danske venner. Jeg vil ikke, at der sker det samme i Danmark som i Tyskland,” fortæller han med alvorlig mine. Gerd er ofte i Danmark for at advare om, hvad ”tyske tilstande” reelt betyder for almindelige mennesker. Det er tilstande, som Venstre lovpriser, når de med store armbevægelser taler om, at ”tyske lønninger og svenske skatter” er den danske vej ud af krisen. Men i Gerds øjne er det en farlig sti at bevæge sig ind på. VIKARERNES INDTOG PÅ ARBEJDSMARKEDET Gerd tager os med ind i fagforeningens klublokale på den 125.000 kvadratmeter store værftsgrund, hvor vi får sikkerhedshjelme på hovederne. Derefter starter rundvisningen på det 141 år gamle værft,

SIDE 12 DSU’EREN MARTS 2013

som beskæftiger knap 900 mand i produktionen. De fremstiller gennemsnitligt 3,5 af de op til 220 meter lange bil- og passagerfærger årligt. Af de 900 er cirka 100 vikarer – de såkaldte ”Leiharbeiter” – og vikarerne på det tyske arbejdsmarked tjener op mod 45 % mindre end en fastansat i samme jobfunktion. Det har naturligvis presset lønmodtagerne. Faktisk er den tyske realløn samlet set faldet med 1,8 % siden år 2000. Vikarer er et fænomen på det tyske arbejdsmarked, som bliver mere og mere udbredt. De er billigere i drift, og de er nemmere at skille sig af med. Den socialdemokratiske regering under Gerhard Schröder lavede en række reformer af det tyske arbejdsmarked, herunder en lovændring i 2003, der betød, at det blev nemmere at hyre vikarer. Derefter skete der en markant stigning i antallet af vikarer. I dag er 900.000 tyskere ansat som vikarer. I 2004 var tallet en tredjedel. ”En vikar kan komme fredag og blive bedt om ikke at komme igen mandag. Et godt eksempel på en virksomhed, der har benyttet sig af den nye lovgivning, er Motorola i Flensborg. De fyrede 600

mennesker, hvorefter de ansatte dem igen som vikarer et par uger efter, men til cirka 38 kroner mindre i timen,” fortæller Michael Schmidt, der er formand for den lokale metalfagforening, IG Metall, som organiserer de fleste i den tyske industri, herunder også arbejderne på det hæderkronede skibsværft. SAMME ARBEJDE, FORSKELLIG LØN Ud over at vikariaterne bruges til at dumpe lønningerne, er de også problematiske, fordi de skaber en kløft mellem mennesker, der reelt udfører samme stykke arbejde. Hvor de fastansatte har en tilknytning til arbejdspladsen, skøjter vikarerne rundt mellem forskellige arbejdspladser. ”Vikarer har ingen loyalitet over for virksomheden. Hvis man er fastansat, så er man en såkaldt ”Werfti”, og man har en identitet og en faglig stolthed. Loyalitet giver faktisk bedre resultater. Som vikar er du demotiveret, fordi du får en markant ringere løn end din fastansatte kollega, og kun 7 % af vikarerne bliver fastansat,” siger Michael Schmidt, da vi ved middagstid kigger forbi fagforeningshuset i Rote Straße.

VÆRFTET VED FLENSBORG FJORD HAR ALDRIG LEVERET ET SKIB FOR SENT. DEN TYSKE PUNKTLIGHED FØLGES AD MED PRODUKTIVITETEN. SIDEN 1990 ER PRODUKTIVITETEN NEMLIG STEGET MED HELE 140 %.

RALF SASSE, NUVÆRENDE FORMAND FOR FÆLLESKLUBBEN PÅ FLENSBORG SKIBSVÆRFT

MICHAEL SCHMIDT, FORMAND FOR IG METALL FLENSBORG

GERD LEU

GERD LEU HAR NÆRMEST VIET SIN TREDJE ALDER TIL AT BERETTE OM PROBLEMERNE PÅ DET TYSKE ARBEJDSMARKED. ISÆR I DANMARK FORTÆLLER HAN SOM TIDLIGERE FORMAND FOR FAGFORENINGSKLUBBEN PÅ SKIBSVÆRFTET I FLENSBORG OM BLANDT ANDET DE MANGE VIKARER I TYSKLAND, SOM TIL EN LANGT LAVERE LØN UDSKIFTER DE FASTANSATTE. Fotos: Kristian Emil Petersen

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 13

Om eftermiddagen på værftet går vi sammen med Gerd igennem de store montagehaller. Der er højt til loftet i bogstavelig forstand, og der dufter sjovt af en blanding af metal og træ. Det er fra de store plader, som skæres ud, og som de enorme skibe er konstrueret af. Skibene bygges helt fra bunden og står færdiglavede, når de kommer ud på den anden side. Mange mænd med forskelligt farvede sikkerhedshjelme fiser rundt på de store skibe i hallerne for at få de sidste ting på plads inden fyraften kl. 14.15, hvor hornet tuder efter 8 timers arbejde, og eftermiddagsholdet tager over. Da vi går ud af den sidste hal, spørger Gerd mig, om jeg så nogle vikarer på arbejde. Lettere forvirret når jeg ikke at svare, og Gerd smiler og siger til mig: ”De ser jo bare ud som alle de andre.” Man kan ikke se forskel på vikarer og fastansatte overhovedet. De laver det samme, men får ikke samme løn. LØNSTIGNING FOR ORGANISEREDE VIKARER ”Efter lovændringerne omkring vikariater blev vi som fagforening nødt til at gøre noget. Derfor var det vigtigt for os, at vikarerne også blev en del af overenskomstforhandlingerne i efteråret 2012, og at de fik samme lønninger som de fastansatte. Med den nye landsdækkende overenskomst stiger lønnen for vikarerne trinvis med tiden. Men desværre forsøger mange arbejdsgivere stadig at snyde vikarerne for eksempelvis kørselsgodtgø-

relse, selv om det står i overenskomsten,” fortæller Michael Schmidt. Ralf Sasse, der er nuværende formand for fællesklubben på værftet, supplerer: ”Med aftalen fik vi sikret, at vikarerne efter 6 ugers ansættelse får 15% mere i lønningsposen, efter tre måneder 20% og efter ni måneder ender med at få en lønstigning på 50%.” For at få del i lønforhøjelsen kræver det, at man er medlem af IG Metall. Fagforeningen har også haft succes med at få organiseret flere og flere af vikarerne. Med den nye overenskomst kom man målet om lige løn for lige arbejde et skridt nærmere. Men desværre er industribranchen kun en af få brancher, hvor man har haft held med at tackle vikar-udfordringen. Industribranchen er en af de stærkest organiserede brancher på det tyske arbejdsmarked. På værftet er 100 % af de fastansatte medlemmer af IG Metall. Alt i alt er kun 21 % af tyskerne nemlig medlem af en fagforening. Men heldigvis går det i industribranchen den rette vej. Sidste år havde IG Metall i Nordtyskland en nettotilgang på 1500 medlemmer. Især er mange unge blevet medlem. KVALITET OG PRODUKTIVITET ER VEJEN FREM Lønnedgangen er af mange blevet forsvaret og forklaret med, at det er nødvendigt for at styrke konkurrenceevnen. Men som Ralf Sasse formulerer det:

”Vores branche er en eksportbranche. Her er det gode produkter, der er vigtigst. Det vil være umuligt at konkurrere på lønnen. Selv hvis vi arbejdede gratis, ville det være billigere at producere skibene i Kina.” Alligevel trækker værftet ved Flensborg Fjord stadig vejret. Der leveres kvalitet, der holder, når de færdigbyggede fartøjer sendes til Canada eller Tyrkiet, hvor nogle af de nuværende ordrer kommer fra. Det er ikke noget bras, der går i stykker hele tiden. Og leveringen sker til tiden – den tyske punktlighed er ikke til at tage fejl af. Siden 1990 har de på værftet da også haft en produktionsstigning på 140 %. Det understreger virksomhedens strategi for at bevare industriarbejdspladserne. Ralf Sasses forgænger pointerer: ”Man vinder ved at blive bedre, ikke ved at trykke lønnen. Billiger geht nicht – nur besser.” Arbejdskraften kan ikke blive billigere nu. Den kan kun blive bedre. Det er det, der skal satses på. VÆKSTEN HAR EN PRIS Den stigende tendens til at ansætte vikarer er ikke det eneste, som er bemærkelsesværdigt på det tyske arbejdsmarked. Generelt set er lønudviklingen rutsjet nedad, og fattigdommen i Tyskland er stigende. Færre og færre har et job, hvor det kan betale sig at arbejde. Ikke fordi skatterne er for høje. Men simpelthen fordi lønningerne er så lave, at man ikke kan få husholdningsbudgettet til at løbe rundt. Det gælder især job i servicesekto-

Fotos: Kristian Emil Petersen

Kan du umiddelbart se forskel på de tre? Hvem er vikar, hvem er fastansat? Nej vel? Man kan ikke se forskel. For selv om de udfører samme stykke arbejde, får vikarer normalt op til 45 % mindre i løn. Heldigvis har fagforeningen IG Metall i den nyeste overenskomst sikret markant bedre løn til vikarerne, så lønnen stiger trinvist. SIDE 14 DSU’EREN MARTS 2013

Værftet i Flensborg er en af de mest kendte virksomheder i den nordtyske havneby. Værftet blev grundlagt i 1872 og har i dag cirka 900 ansatte i produktionen. Af dem er 100 vikarer – de såkaldte ”Leiharbeiter”.

FLENSBURGER SCHIFFBAU-GESELLSCHAFT PRODUCERER I GENNEMSNITTET 3,5 SKIBE OM ÅRET. SKIBENE KAN VÆRE OP TIL 220 METER LANGE, OG DE BYGGES HELT FRA BUNDEN OG STÅR FÆRDIGLAVEDE, NÅR DE KOMMER UD PÅ DEN ANDEN SIDE. Fotos: Kristian Emil Petersen

ren. Faktisk taler man om en helt specifik ”lavtlønssektor”, som for eksempelvis en familie med to børn er defineret ved, at man arbejder fuld tid, men tjener mindre end 1802 euro om måneden (13.500 kroner). 22 % af alle tyskere på arbejdsmarkedet tilhører lavtlønssektoren. For selv om Tysklands økonomi er stærk og har pæne vækstrater, har væksten en pris. En social slagside, som viser sig i form af 13 millioner tyskere, der lever under fattigdomsgrænsen. Alene i Flensborg er andelen af fattige børn hele 32 %, der svarer til 6000 børn. Af de 13 millioner fattige er 7 millioner rent faktisk i arbejde, men tjener simpelthen ikke nok til dagen og vejen, fordi lønningerne er så lave. Til de ”arbejdende fattige” hører blandt de næsten en million vikarer, der de fleste steder får en markant dårligere løn end de fastansatte i samme job. Det er mere undtagelsen end reglen, at fagforeningerne har kunnet sikre mere fair lønvilkår for vikarerne, som IG Metall har formået det.

MINDSTELØN VED LOV KAN VÆRE LØSNING Fordi reallønnen er faldet, og fordi der i mange servicejobs gives absurd lave lønninger, er der kommet et politisk pres for at få en mindsteløn ved lov. 4 millioner tyskere tjener i dag mindre end 7 euro i timen svarende til cirka 52 kroner. Det politiske forslag, som både den politiske venstrefløj og DGB (tysk LO) taler for, er en mindsteløn på 8,5 euro i timen (64 kr.). 11 % af tyskerne tjener i dag mindre end den foreslåede mindstetimeløn. I det tidligere Østtyskland er tallet oppe på 22 % af lønmodtagerne. Siden de sidste af Gerhard Schröders såkaldte Hartz-reformer blev indført i 2005, har den tyske stat suppleret lave lønninger for over 500 milliarder kroner, for at folk kunne leve af deres indkomst. Konsekvensen af disse dårligt betalte jobs er altså massive statslige løntilskud. Det tyske arbejdsmarked er ikke noget at

prale af. Tyskland er Europas største og stærkeste økonomi, men der er gevaldige ridser i lakken med store sociale konsekvenser til følge.

GERD LEU • HANS GERHARD LEU, KALDES ”GERD”. • FØDT 1954. • EN DEL AF DET DANSKE MINDRETAL. • MEDLEM AF IG METALL. • T IDLIGERE FORMAND FOR

FAGFORENINGSKLUBBEN PÅ FLENSBORG SKIBSVÆRFT I 15 ÅR.

• I EFTERÅRET TRAK HAN SIG TIL-

BAGE EFTER 41 ÅRS ANSÆTTELSE PÅ VÆRFTET. DE 22 AF ÅRENE VAR HAN MEDLEM AF DEN FAGLIGE KLUB.

•G ERD BESØGER OFTE DANSKE

FAGFORENINGER FOR AT BERETTE OM SITUATIONEN PÅ DET TYSKE ARBEJDSMARKED.

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 15

REPORTAGE AF Jakob Esmann

CLAUS HJORT FREDERIKSEN (V) ØNSKER OTTE ÅRS LØNSTILSTAND I DANMARK FOR AT NÅ DET TYSKE LØNNIVEAU. MEN DET TYSKE ARBEJDSMARKED ER INTET PARADIS. DET SES TYDELIGT HOS ”FLENSBURGER GABEN”, DER UDDELER MADVARER TIL 80 FATTIGE FAMILIER OM DAGEN. Flere og flere tyskere lever i fattigdom. 13 millioner, ud af en befolkning på 82 millioner mennesker, lever under fattigdomsgrænsen i vores store naboland mod syd. Lidt over halvdelen af de 13 millioner er faktisk i arbejde og tilhører den arbejdende underklasse – working poor. De arbejder op mod 50 timer om ugen og tjener stadig ikke nok til at få pengene til at række, fordi lønnen er så ringe. Reallønen er faldet 1,8 % siden år 2000. Men heller ikke for de mange arbejdsløse er hverdagen en dans på roser. Den tyske dagpengeperiode er på ét år, og derefter ryger man på en kontanthjælp, der svarer til 3000 kr. om måneden, som modregnes ens ægtefælles indkomst. Den sociale nød er generelt stigende, og et voksende antal tyskere har brug for hjælp fra velgørende foreninger. Det gælder både arbejdende fattige, arbejdsløse, studerende og pensionister. MADVARER TIL NØDSTEDTE FAMILIER En af disse mange foreninger er ”Flensburger Gaben e.V.” Det er en forening, som samler fødevarer ind og uddeler dem til værdigt trængende fra deres butik, som er drevet af 30 frivillige medarbejdere. Dagligt kommer der mellem 70 og 80 familier for at få brød, mejeriprodukter, grønsager og andre levnedsmidler. Butikken har i alt cirka 1000 kunder. ”Vores kunder betaler et gebyr på 1,5 euro pr. gang (ca. 11 kr., red.) for at få madvarer hos os. De skal så kunne bevise, at de har et særligt behov, og så får de madvarer

SIDE 16 DSU’EREN MARTS 2013

svarende til det antal personer, som de er i familien. Maden skal være til de mennesker, der lever i det nederste samfundslag, og det er altså forbandet mange,” fortæller Regina Ryl, indehaver af Flensburger Gaben, da vi besøger butikken på Adelbyer Kirchenweg i Flensborg. Hun fortsætter: ”Det er meget forskelligt, hvor tit folk kommer. Enkelte kommer kun en enkelt gang om måneden, og andre kommer to gange om ugen, som er vores maksimum.” SPONSORER HJÆLPER Foreningen har flere sponsorer, som bidrager med overskydende fødevarer. Især er det lokale supermarkeder, som kan videregive de varer, som er ved at nå sidste salgsdato, men som ikke fejler noget. ”Vi, der er medarbejdere, har da også spist af de varer, og vi er altså aldrig blevet syge,” griner indehaveren gennem 9 år. Butikkens souschef, Joachim Kretzschmar, viser os butikkens tætpakkede lager. Det er et kæmpe, køligt forrådskammer stoppet med papkasser. ”Vi har aftaler med forskellige butikker på faste dage. Hver dag er der en bytur, hvor vi kører ud for at hente varer. Blandt andet har vi faste aftaler med supermarkeder som Lidl og Aldi, og hver dag henter vi overskydende brød fra forskellige bagerier. Vi får også overskydende madvarer fra brandstationen i Harrislee og faktisk også fra skibsværftet, som giver os, hvad de har til overs af brød og sandwiches.

Derudover har vi også aftaler med hønsefarme, som vi henter usorterede æg hos,” fortæller Joachim Kretzschmar. Men hjælpen kommer faktisk også fra den anden side af grænsen. Flensburger Gaben har flere aftaler med danske speditionsfirmaer i Padborg, som leverer overskydende madvarer. ”Vi har mange aftaler med virksomheder i Danmark,” indskyder Regina Ryl. ”Men vi har brug for meget mere hjælp. Der bliver kun et større behov for butikker som vores.” ET TABU AT MODTAGE HJÆLP ”Mange mennesker er angste for at komme her. De er bange for at blive set offentligt. Det kræver meget af den enkelte at skulle overskride den personlige grænse, som det er komme her i butikken første gang,” siger indehaveren, da vi over en kop kaffe i butikkens baglokale snakker om den stigende sociale ulighed i Tyskland. Af butikkens i alt 1000 kunder er så mange som 620 faktisk børn. Andelen af fattige børn i Flensborg er så høj som 32 %, og i alt lever 2,4 millioner tyske børn i fattigdom. Men børnene kommer ikke i butikken i det østlige Flensborg. ”Vi lader sjældent børn komme ind i butikken, for de bliver ofte mobbet i skolen af den grund. Vi vil også undgå, at børnene får kendskab til den fattigdom, som de lever i – at deres mor er nødt til at hente mad her,” fortæller butikslederen, så indignationen stråler ud af hende.

Fotos: Kristian Emil Petersen

REGINA RYL (T.H.) HAR LEDET FLENSBURGER GABEN I NI ÅR. FRA BUTIKKEN HAR HUN VÆRET MED TIL AT HJÆLPE ADSKILLIGE FATTIGE BØRNEFAMILIER MED AT FÅ HVERDAGEN TIL AT HÆNGE SAMMEN. TO AF DAGENS BESØGENDE (T.V.) FÅR BLANDT ANDET UDLEVERET DANSK MÆLK OG BRØD. MANGE AF BUTIKKENS VARER KOMMER FRA DANMARK. IFØLGE KVINDEN MED DEN SORTE HUE ER DANSKE VARER NOGLE AF DE BEDSTE.

BUTIKKEN UNDERSTØTTER MENNESKENE PÅ SAMFUNDETS BUND. 80 FAMILIER DAGLIGT KOMMER EFTER BILLIGE LEVNEDSMIDLER. DET ER ET NØDVENDIGT ONDE PÅ TRODS AF TYSKLANDS VÆKST. EN LILLE, MEN VIGTIG BRIK Flensburger Gaben har eksisteret i 16 år og er blot en af flere foreninger, der forsøger at hjælpe tyskere, der ikke har til dagen og vejen. Der kommer kun flere af den slags, som vikariater og lavtlønsjob bliver mere og mere udbredt, og behovet for ekstra hjælp vokser. Men det kræver også, at sammenholdet i et samfund vok-

JOACHIM KRETZSCHMAR VISER GLÆDELIGT BUTIKKENS LAGER FREM. VARERNE KOMMER BÅDE FRA LOKALE SUPERMARKEDER, STØRRE VIRKSOMHEDER, LANDBRUG OG SPEDITØRFIRMAER I FX PADBORG.

ser tilsvarende, så der er hjælp til dem, der har brug for det – for dårligdommen kan ramme os alle. ”Vi ønsker os, at solidariteten med de fattigste bliver bedre, og at der kommer flere donationer til os. Det kan ske for enhver, at man kommer i en situation, hvor man bliver arbejdsløs eller syg, og at man

derfor står foran vores butiksdør. Det kan ske for enhver,” konkluderer Regina Ryl. ”Og derfor ønsker jeg mig en større solidaritet med de svageste. Vi er kun en lille brik i det store samfund, men en vigtig brik. Og det er desværre ikke alle, der forstår det,” afslutter hun.

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 17

INTERVIEW AF Lars Wernblad Hansen

Alexander Grandt Petersen

HELLE THORNING-SCHMIDT OVERTOG EN MASSIV ARBEJDSLØSHED EFTER VALGET I SEPTEMBER 2011, MEN DET ER IKKE FØRSTE GANG, SOCIALDEMOKRATER SKAL RYDDE OP EFTER DE BORGERLIGE. TIDLIGERE FINANSMINISTER MOGENS LYKKETOFT SER MED ALVOR PÅ SITUATIONEN. Da Nyrup-regeringen overtog magten i 1993, stod den med den største noterede arbejdsløshed siden Anden Verdenskrig. Det lykkedes Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft at vende kurven og skabe arbejde til 200.000 danskere, men selvom man kan hente inspiration fra 90’ernes løsninger, så er krisen i dag meget anderledes end 90’ernes krise. ”I 2011 overtog den nye regering alle konsekvenserne af 00’ernes bobleøkonomi. Kollapset og den deraf følgende arbejdsløshed, der heldigvis ikke er nær så stor som i 1993, men alvorlig nok. Når mennesker i dag bliver ramt af arbejdsløshed, så er det ufatteligt svært i den nuværende konjunktur at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Så der er lighedspunkter i graden af oprydning, der skal gøres, men det er en lidt anden situation nu, og også løsningerne må nødvendigvis være anderledes,” udtaler Mogens Lykketoft. Dengang fremrykkede man en lang række offentlige investeringer, og regeringen lavede en række midlertidige skattelettelser, foruden en omlægning af skattesystemet, så skatten på arbejde faldt, mens skat på ressourceforbrug steg. Samtidig var det danske boligmarked fuldstændig fastfrosset pga. enormt høje renter på

SIDE 18 DSU’EREN MARTS 2013

boliglån. En lavere rente og nye lånemuligheder var med til at tø markedet op. ”Det er ikke rigtigt muligt nu,” slår Lykketoft fast: ”Vi står allerede med en vestlig verden, der næsten som det eneste middel mod krisen holder en kort rente nede omkring nul. Den lave rente har ikke været i stand til at sætte økonomien i gang hverken i USA eller i Europa. Det er også sværere at fremrykke offentlige investeringer, fordi det kræver lang planlægning, og udviklingen på arbejdsmarkedet gør, at det langt fra er sikkert, at danske arbejdere får jobbet,” forklarer Lykketoft, der ikke tror på, at det handler om manglende likviditet hos danskerne, men nærmere det faktum, at når tusindvis bliver arbejdsløse, så er der endnu flere, der frygter at blive det, og så holder folk på deres penge. ”Nogle er blevet arbejdsløse, andre er bange for det. Samtidig har vi også en offentlig sektor, der for første gang i min levetid kaster arbejdspladser fra sig. Det bidrager jo også til en utryghed, som er med til at få folk til at lade være med at bruge penge. Nedgangen i offentlige arbejdspladser skyldes konsekvenserne ved den meget stramme styring af den offentlige økonomi og sanktionsmulighe-

derne over for kommunerne. Det betyder nemlig, at kommunerne af forsigtighedsgrunde ikke engang bruger de penge, de har fået lov til at bruge,” forklarer han. DET HANDLER OM ARBEJDSKRAFTENS KVALIFIKATIONER Den til enhver tid siddende regering har et ansvar for at styrke beskæftigelsen. Ifølge Lykketoft skal det selvfølgelig ske på den korte bane, men det er også vigtigt at understøtte en bæredygtig udvikling i beskæftigelsen på en 5-10 års sigt. ”Hele diskussionen om arbejdsudbud er både lidt forenklet og lidt misforstået. Det er ikke nu, vi mangler arbejdskraften, det er klart, men alt har jo hidtil fortalt os, at pga. demografien så står vi over for en arbejdskraftmanglen om 10 år. Det, jeg har sagt gentagende gange, som jeg mener, er en fælles lærdom fra 90’ene og så til nu, det er, at man skal sørge for, at der er den fornødne arbejdskraft, men den fornødne arbejdskraft er ikke kun et spørgsmål om antal, men også om kvalifikationer.” 90’ernes fokus på uddannelse betød, at selvom 100.000 job flyttede ud af landet i kraft af lavere produktionsomkostninger i andre verdensdele, så lykkedes det alligevel regeringen at nedbringe arbejdsløsheden, fordi uddannelse kvalificerede

Arkivfoto: Kristian Emil Petersen

danskerne til helt nye typer job. ”Vi var i stand til at generere flere nye og bedre betalte job med højere kvalifikationskrav. Det er den eneste vej, der er konstruktiv til at sikre fuld beskæftigelse,” udtaler han. Lykketoft giver udtryk for, at den udfordring formentlig ikke er mindre i dag, hvorefter han tager klart afstand fra Venstres anbefalinger om at sænke lønningerne til tysk niveau. ”Claus Hjort Frederiksen anbefaler den tyske vej, hvor i hvert fald 5 mio. tyskere er på arbejde for 60 kr. i timen, samtidig med at man har sænket det sociale sikkerhedsnet,” siger han og forklarer, at velfærdsambitionerne jo handler om en tro på, at vi er i stand til at sikre stort set alle mennesker et arbejde til en rimelig løn, uden at sikkerhedsnettet skal sænkes til den absolut laveste indkomst. ”Jeg siger ikke, det er nemt, men man er nødt til at investere massivt. Derfor er hele opgaven jo at se befolkningen som en trappestige, hvor vi kan opkvalificere alle lidt. Vi kan ikke opkvalificere alle til det samme, men vi kan få alle et trin op. Det vil sige, at vi kan reducere udbuddet af dem med de lave kvalifikationer og øge udbuddet af dem med højere. Hvis vi ikke er i stand til det, så vil der være stor arbejdsløshed, også selvom der er mangel på arbejdskraft, for så vil manglen blive løst ved, at job flytter ud, eller udenlandsk arbejdskraft kommer ind,” udtaler han.

"DEN FORNØDNE ARBEJDSKRAFT ER IKKE KUN ET SPØRGSMÅL OM ANTAL, MEN OGSÅ OM KVALIFIKATIONER"

MERKELS FILOSOFIER ØGER LEDIGHEDEN Det meste af den danske eksport går til vores europæiske nabolande, og derfor er Danmark under ekstrem påvirkning af den økonomiske situation på det europæiske kontinent. Den nuværende økonomiske linje har ikke vist sig at føre til en holdbar vækst i økonomien, men de europæiske ledere holder stædigt fast på sparekursen. ”I virkeligheden må man sige, at ja, finanspagten lægger nogle begrænsninger på vores handlemuligheder, men hvis der er en skade, så er det efter min opfattelse, at Europa under tysk-konservativt lederskab har valgt først at bringe gælden ned og derefter skabe jobs. Mens Obama jo faktisk gør det omvendte, i det omfang han får lov af kongressen.” Lykketoft efterlyser en ny kurs over for Sydeuropa, der med investeringer og en håndsrækning fra Nordeuropa og Den Europæiske Centralbank (ECB) skal nedbringe den spændetrøje, deres gældsudgifter holder dem i. ”Man kan selvfølelig spørge sig selv, om det overhovedet er muligt for dem (Sydeuropa, red.) at bringe gælden ned, så længe der ikke er nogen, der fritager dem fra den høje rente, der er pålagt dem. Eller i nogen tilfælde hjælper dem med at afvikle selve gælden,” afslutter han.

ØKONOMISKOLEN •B OBLEØKONOMI: SITUATION HVOR

PRISER PUSTES KUNSTIGT HØJT OP FOR EFTERFØLGENDE AT FALDE DRASTISK. FX STEG BOLIGPRISERNE VOLDSOMT I 00’ERNE OG FALDT DRASTISK IGEN EFTER FINANSKRISEN.

•K OLLAPSET: DET STORE FALD I

SAMFUNDSØKONOMIEN OG BESKÆFTIGELSEN, DER FANDT STED EFTER FINANSKRISEN I 2008.

• L IKVIDITET: EVNE TIL AT BETALE SINE

UDGIFTER HER OG NU.

•A RBEJDSUDBUD: ANTALLET AF PER-

SONER I ET SAMFUND, SOM ØNSKER AT ARBEJDE.

• F INANSPAGTEN: AFTALE MELLEM

EU-LANDENE, SOM STILLER SKRAPPE KRAV TIL, HVOR STORT ET UNDERSKUD DE ENKELTE LANDE MÅ HAVE.

•D EMOGRAFI: BEFOLKNINGENS

ALDERSSAMMENSÆTNING. I DE KOMMENDE ÅR ÆNDRES DEMOGRAFIEN, FORDI DER BLIVER FLERE ÆLDRE.

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 19

INTERVIEW AF Line Gluud

I DANMARK FINDES DER CA. 160.000 LEDIGE. DET SVARER TIL 6,0 % AF DEN DANSKE ARBEJDSSTYRKE. IFØLGE ARBEJDERBEVÆGELSENS ERHVERVSRÅD ER DET DET LAVESTE TAL SIDEN 2010. MEN DET GIVER DOG STADIG ET TYDELIGT BILLEDE AF ET LAND, HVOR KRISEN HAR BIDT SIG GODT OG GRUNDIGT FAST I ARBEJDSMARKEDET GENNEM DE SENESTE FEM ÅR. VI HAR TALT MED EN AF DE CA. 160.000 LEDIGE FOR AT FÅ ET INDBLIK I, HVORDAN LIVET SOM LEDIG I DANMARK KAN SE UD, OG HVILKE FORDOMME OG HOLDNINGER MAN KAN BLIVE MØDT MED I SIN HVERDAG. Debatten om den stigende ledighed, og særligt en bevidst hårdtslående retorik fra højrefløjen, har frembragt et billede af de ledige som dovne, ugidelige mennesker, der uden problemer ville kunne få et job, hvis de virkelig ville. Et ensidigt og nedværdigende billede som ifølge en statistik, lavet af 3F, desværre hænger ved: Mere end hver tredje dansker mener, at der er job til dem, som gerne vil i arbejde. Christina på 30 år har været ledig i otte år. Hun fik en arbejdsskade i 2005, hvor hun skadede sin ryg permanent, og hun kunne derfor ikke fortsætte i sit daværende job som social- og sundhedshjælper. Hun var på dette tidspunkt også under uddannelse som social- og sundhedsassistent, men måtte opgive at gennemføre, da der ikke var nogen udsigt til, at hun kunne arbejde i et fag, hvor hun ville belaste sin ryg dagligt. To år efter, i 2007, blev hun derfor visiteret til et fleksjob. At hun skulle give slip på det fag, som hun havde valgt og var blevet glad for, var

SIDE 20 DSU’EREN MARTS 2013

for Christina svært. Siden har hun som ledig været i mange forskellige erhvervspraktikker, både fordi det var det, som blev tilbudt, men også fordi, det ikke var ligetil at finde sig til rette på en ny hylde. HVERDAGEN Som ledig har hun været godt rundt i systemet, og hun har, med egne ord, deltaget i hundredevis af jobsøgningskurser og praktikker. Konsekvensen af dette har været en urolig hverdag, hvor særligt tanken om, at muligheden for at få en højere indtægt om måneden var uden for rækkevidde, har været en tung byrde: ”Selvom du får en fast indtægt, der er mere end kontanthjælp, så er det jo psykisk hårdt at vide, at du har ikke flere penge end det, og du kan intet gøre for det, for jobbene hænger bare ikke på træerne.” Denne følelse deler hun med flere af de mennesker, som hun har mødt på de jobsøgningskurser, hun har deltaget i, og hun fortæller, at der er en generel frustration over ikke at være herre over sit

eget liv: ”For det første vil man gerne lave noget, for det andet vil man rigtig gerne tjene sine egne penge. Det kan man bare ikke.” Der har dog også været positive elementer i Christinas ledighedsperiode, hvor hun er blevet mor til en lille pige. Det betød, at hun fik mere struktur på hverdagen. En struktur, som hun havde frygtet, var gået tabt i den lange ledighedsperiode, hvor man nemt kan blive lullet ind i en følelse af, at dagene bare løber fra en, uden at man bevæger sig fremad. BERØRT AF KRISEN Selvom Christinas ledighed ikke er direkte berørt af krisen, har hun på de jobsøgningskurser, som hun har deltaget i, mødt rigtig mange mennesker, som er blevet ledige pga. krisen. Hun tegner et billede af en magtesløshed blandt disse mennesker, som efter 1-2 års ledighed ikke forstår, hvorfor kommunerne eller staten ikke kan gøre mere for dem.

Fotos: Daniel Brandt

Hun fortæller, at der forplanter sig en modløshed særligt blandt de ældre ledige, som har en opgivende attitude til jobsøgningen. Mange af dem sidder tilbage uden håb og tro på, at de finder et job inden efterlønsalderen. FORDOMME OG UVIDENHED Som arbejdssøgende fleksjobber er hun blevet mødt med mange fordomme og uvidenhed om fleksjob-ordningen. Særligt fra arbejdsgivernes side er hun blevet mødt med skepsis: ”Når du siger, at du er fleksjobber, så kigger alle arbejdsgiverne på dig, og tænker ’okay, fleksjobber, så er der noget galt, og det vil sige ekstra sygedage’, men det er jo netop derfor, at der er fleksjob, så du kan få et ordentligt job uden sygedage,” forklarer Christina. Arbejdsgivernes manglende kendskab til fleksjob-ordningen har været et problem, som hun er stødt på mange gange, når hun endelig er blevet kaldt til samtale. ”Du står i en lidt dum situation, for du vil jo gerne have et arbejde, men du skal også lidt forklare arbejdsgiveren, hvad et fleksjob egentligt er.” Det tvivlsomme syn på fleksjob-ordningen har for Christina betydet, at tilgangen til jobsøgning blev meget negativt

præget, og hun oplevede en mismodighed over for de fordomme, hun blev mødt med, som hun ikke kunne bryde. Christina fortæller, at hun har været nødt til at søge job i et arbejdsudbud, hvor det er svært som fleksjobber at kæmpe med om pladserne, og hun opsummerer rammende: ”98 % af arbejdsgiverne søger folk til fuldtidsstillinger, og det kan jeg jo af gode grunde ikke.” Mens hun har måttet bevæge sig i et arbejdsudbud, hvor prædikatet ”fleksjobber” har lukket mange døre, har hun samtidig fået mange forskellige beskeder fra sit jobcenter, som flere gange både har opfordret hende til at søge fuldtidsstillinger som fleksjobber og samtidig fortalt hende, at hun under ingen omstændigheder måtte søge en fuldtidsstilling. Det har selvfølgelig skabt en stor forvirring og givet Christina et lettere uigennemskueligt syn på det system, som er lavet til at hjælpe hende bedst muligt på vej. HÅB FORUDE Der er dog en positiv ende på denne historie, for Christina har pr. 1 marts fået et job hos et af de firmaer, som hun været i erhvervspraktik hos. Dette er det første rigtige job, hun får, siden hun blev ledig i 2005. Et job, hun ikke selv havde set som

en mulighed, men efter otte år ligger der ikke mange overvejelser og lurer, når der kommer et jobtilbud. Noget hun særligt glæder sig til, er den daglige omgang med kollegaer og, som hun selv formulerer det, at få et liv igen.

FLEKSJOB-ORDNINGEN • F LEKSJOB ER ET TILBUD FRA JOBCEN-

TERET TIL BORGERE, DER IKKE KAN KLARE ET ORDINÆRT ARBEJDE PÅ GRUND AF SYGDOM ELLER ANDRE BEGRÆNSNINGER, MEN SOM IKKE ER SYGE NOK TIL, AT DE ER BERETTIGET TIL FØRTIDSPENSION.

• S OM FLEKSJOBBER ARBEJDER DU DE

TIMER, JOBCENTERET VURDERER, AT DU KAN KLARE.

•K OMMUNEN BETALER FLEKSLØNTIL-

SKUD, SOM SUPPLERER DIN LØN OP TIL EN NORMAL INDKOMST.

•R EGERINGEN VEDTOG EN REFORM

AF FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSION I DECEMBER 2012. REGLERNE TRÅDTE I KRAFT PR. 1. JANUAR 2013.

• L ÆS MERE OM FLEKSJOB PÅ

WWW.FLEKS.NU

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 21

ARTIKEL AF Jakob Esmann

Rasmus Schmøkel

I DE SENESTE PAR UGER HAR DEBATTEN OM NEDSKÆRINGER PÅ SU’EN GIVET GENLYD FRA DE MANGE VREDE STUDERENDE LANDET OVER, MEN HVOR SLEMT STÅR DET EGENTLIG TIL? ER UDDANNELSESSYSTEMET I FRIT FALD I REGERINGENS VARETÆGT? Håndmalede bannere med vrede slogans har prydet mediebilledet, når Morten Østergaard (R) har vist sig på talerstolene på universiteterne landet over. Signalet er klart. De studerende er ikke tilfredse med den SU-reform, som regeringen har fremlagt. Men SU-reformen indeholder også en række gode takter, man ikke skal underkende. Reformen giver otte konkrete forslag på hvordan SU-systemet skal målrettes, der kan ses herunder: • S U BEGRÆNSES TIL NORMERET TID VED STUDIESTART MERE END 2 ÅR EFTER ADGANGSGIVENDE EKSAMEN. • ØGEDE KRAV TIL DE STUDERENDE OM FREMDRIFT PÅ STUDIERNE PÅ DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER. • N YE RAMMER PÅ DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER, DER STØTTER EN AKTIV STUDIEGENNEMFØRELSE. • Ø GEDE KRAV TIL UNIVERSITETER OM FORBEDRINGER I STUDIETIDEN. •M ÅLRETNING AF SU TIL GYMNASIALE SUPPLERINGSKURSER. • HØJST FEM UNGDOMSUDDANNELSER MED SU. • ÆNDRET SU TIL HJEMMEBOENDE. • S AMME REGULERING AF SU SOM AF OVERFØRSELSINDKOMSTER SOM F.EKS. DAGPENGE OG KONTANTHJÆLP.

SIDE 22 DSU’EREN MARTS 2013

AFSKAFFELSE AF DET SJETTE SU-ÅR Et af de mest kontroversielle punkter er afskaffelsen af det sjette SU-år, det såkaldte fjumreår. Det er især dette tiltag, som mange frygter, vil forsinke de studerende yderligere eller i værste fald frafalde, da de vil være nødsaget til at tage pause fra studierne for at tage job. Det sjette SU-år fjernes kun, såfremt man starter på en videregående uddannelse efter mere end 2 års studiepause fra den kompetencegivende gymnasiale uddannelse. Samtidig lægger reformen op til, at man fjerner ordningen med, at man kan gange sit gennemsnit med 1,08, såfremt man starter inden for to år. Altså ændrer man i incitamentstrukturen, der skal få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet. Det ekstra SU-år bevares stadig såfremt man skifter studie, så denne gruppe ikke rammes af disse ændringer. De studerende, der starter efter to års studiepause, får mulighed for en udvidet lånemulighed, ud over den kortere SU-periode. Hvad denne udvidede lånemulighed består af, beskrives ikke yderligere i reformen. SU TIL HJEMMEBOENDE Et andet tiltag i forbindelse med SU’en, er den ændrede SU-sats til hjemmeboende. Husstandens ydelse stiger med mindst

400 kr. før skat om måneden fra børneog ungeydelsen til SU-støtten. Regeringens tiltag vil harmonisere ydelserne, så grundsatsen for børne- ungeydelse og SU-støtten er den samme. Ifølge borger.dk ligger den i øjeblikket på 893 kroner per måned. Derudover vil der stadig, som i dag, ydes et SU-tillæg, der afhænger af forældrenes indkomst. Reglerne omkring SU-tillæg ændres også. Det betyder, at den maksimale indkomstgrænse pr. år for maksimum SU-tillæg hæves fra 314.000 kr. til 350.000 kr. Baggrunden for udregningen af den årlige indkomstgrænse ændres også, således at den bliver gjort afhængig af begge forældres indkomst uanset om disse bor sammen eller ej. Disse regler gælder for alle hjemmeboende studerende over 18 år. Det vil sige, at de studerende, der er over 20 år, som ellers modtager en langt højere SU-sats, uden at deres økonomiske situation ellers ændres, går ind under de nye regler. Grundlæggende betyder det et langt enklere system og en nedskæring i SU’en til hjemmeboende, så det tangerer børneog ungeydelse. Selvom SU-reformen indeholder ændringer af SU’en, er de største ændringer strukturelle, de der skal medføre, at de studerende kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet.

FREMDRIFT PÅ STUDIERNE PÅ DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER For at forebygge og sikre at SU’en ikke går til de forkerte og kun til de elever, der er studieaktive, gives der fremover kun SU til studerende, der er under 6 måneder forsinket. I dag er reglerne sådan indrettet, at når der er konstateret forsinkelser eller studieinaktivitet i 12 måneder stoppes SU-udbetalingen. Fremadrettet vil dette blive ændret til 6 måneder og vurderingen af studieaktivitet vil ske automatisk på grundlag af optjente ECTS-point. Reformen lægger også op til, at der skal være obligatorisk for de studerende at tilmelde sig fag og prøver for et helt studieår uden mulighed for at melde fra. En ikke gennemført prøve eller eksamen tæller som brug af ét af de tre prøveforsøg. NYE RAMMER FOR AKTIV STUDIEGENNEMFØRELSE Man vil forbedre mulighederne for merit, studieskift og optag ved at mindske barriererne, der skaber unødvendige forsinkelser for de studerende. Eksempelvis skal overgangen mellem bachelor og professionshøjskoler til kandidatuddannelser gøres mere fleksibel. Mulighederne for at få merit for praktikophold og ved studieskift gøres bedre. Derudover skal muligheden for to årlige optag eller studiestart udbredes til flere uddannelser, hvor muligheden findes eller opbygningen passer derefter, således at uddannelsessøgende ikke skal vente et helt år på at kunne søge igen. KRAV TIL UNIVERSITETERNE OM NEDSÆTTELSE AF STUDIETIDEN Reformen foreslår, at de enkelte universiteter skal forpligte sig til at nedsætte den gennemsnitlige studie med 3,7 måneder, hvis de vil udløse fuld bevilling, så der dermed skabes et økonomisk incitament for universiteterne for at få de studerende hurtigere igennem. Hvordan dette skal ske, er dermed op til universiteterne. For universiteter, der allerede ligger lavt i studietid, som f.eks. Aalborg universitet,

Børne- og ungeydelse

Børne- og ungeydelse Børne- og ungeydelse

Nuværende regler for hjemmeboende

18-19 pr

20 år og derover på UU

SU-stipendium

udløses der fuld bevilling ved en fastholdelse af studietiden. REGULERING AF SU EFTER PRIS- OG IKKE LØNNIVEAU Reformen indeholder også en ændring af reguleringen af SU’en. Her foreslås det, at SU-taksten i årene 2016-2023 skal reguleres med samme procent som de øvrige indkomstoverførsler, fx dagpenge, kontanthjælp og folkepension. På nuværende tidspunkt reguleres SU’en efter samfundets almindelige lønniveau, og regeringens reform vil medføre, at købekraften bevares, men den økonomiske ulighed mellem de studerende og resten af samfundet vil i længden øges, da lønstigninger vil være højere. Grundlæggende set indeholder SUreformen altså gode takter med en øget gennemsigtighed da reglernes forenkles, samt strukturelle ændringer. REFORM PÅ FORKERT GRUNDLAG? Man skal holde sig for øje, at reformen indeholder nedskæringer blot for at opnå en besparelse, som hverken er en forbedring eller medfører, at de studerende kommer hurtigere gennem systemet. Samtidig indeholder den også elementer, som skal medføre, at de studerende kommer hurtigere igennem systemet. Der, hvor filmen knækker, set fra et socialdemokratisk synspunkt, er, at reformen og hele debatten om SU’en tager udgangspunkt i 2020-planen og en videreførelse

Max SU-tillæg

Nye regler

Alle VU Grundsats gældende

Alle UU og VU Grundsats ny

af 00‘ernes kontraktpolitik. 2020-planen er et fiktivt regnestykke, og vi ved ikke, om det bliver reelt. Derfor er debattens udgangspunkt forkert. Udgangspunktet er altså, at reformen skal give 2 mia. kroner i 2020. Udgangspunktet er desværre ikke et mere ambitiøst pejlemærke for, i hvilken retning vi vil trække samfundet, som reformer vel egentlig burde have som ”kriterium”. Det er dermed ikke en ideologisk debat om samfundets udvikling som helhed, men en teknisk og bureaukratisk debat om at nå et bestemt beløb i 2020. SU-REFORM SOM MÅL I STEDET FOR MIDDEL I regeringsgrundlaget står beskrevet, at der skal gennemføres en reform til ”tilskyndelse af de unge til hurtigere studiestart og til at færdiggøre deres uddannelser tidligere.” Men de 2 mia. kr. behøves dermed ikke kun at finde ved ”kontante besparelser” på SU’en, men ved at mere strukturelle og praktiske tiltag får unge til at uddanne sig hurtigere, og at de dermed kan arbejde, tjene penge til samfundet og betale skat. SU-besparelser er med regeringens udspil dermed i højere grad blevet et mål med reformen frem for et middel mod målet om at få folk hurtigere igennem uddannelse. Derudover er et væsentligt kritikpunkt, at de besparede SU-milliarder tilsyneladende skal hældes direkte over i erhvervslivet. En mere socialdemokratisk tilgang ville være at beholde pengene i uddannelsessystemet til at forbedre undervisningens kvalitet, studiemiljøet og meget mere.

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 23

3fu.dk

SIDE 24 DSU’EREN MARTS 2013

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Hvad mener du, at regeringen bør gøre for at skabe flere arbejdspladser i Danmark? 27. februar og 6. marts

Michael Bjerring 27. februar kl. 15:46 Jeg synes, tillid er meget vigtigt begreb her for tiden - også i dette spørgsmål. Tillid til at offentligt forbrug samt offentlige investeringer og renoveringer giver beskæftigelse. Det kan give forbrugerne tillid. Når først forbrugerne har tillid, bruger de penge og der investeres i Danmark.

Martin Lethan Albrechtsen 6. marts kl. 13.16 Det handler om at skabe rammerne der gør at virksomhederne vil kunne have en god produktion, samt mulighed for at tjene penge. Men så må der i den anden ende også stilles krav til virksomhederne, fx om at man skal have elevpladser alt efter sin størrelse.

Valdemar Rømer 27. februar kl. 15:47 Flere arbejdspladser kræver øget efterspørgsel efter arbejde. Anlægsloftet som kommunerne er pålagt skal hæves og kulkraft skal erstattes af vindmøller - Det skaber arbejdspladser, det gør selskabsskattelettelser ikke!

Franciska Kirkegaard Flugt 6. marts kl. 13.26 Man bør kigge på ejendomsbeskatningen, og bruge provenuet på at sænke personskatten.

Cecilie Bonderup Steffensen 27. februar kl. 15:57 I Viborg har kommunen investeret i et helt nyt rådhus. Det skabte masser af arbejdspladser under opførslen og kan som bonus tjenes ind på under ti år, alene ved besparelser ved hjælp af energieffektiviseringer.

Emilie Duelund 27. februar kl. 16:02 Investér i det offentlige: At få eksempelvis flere lærere i folkeskolen ville være en fed win-winsituation - bedre uddannelse og flere arbejdspladser. Det er tiltrængt!

Anne-Katrine Schott Poulsen 6. marts kl. 13.20 Vi skal have virksomheder til at investere i Danmark igen. Flere produktioner flytter til udlandet, og det skal vi have ændret. Vi skal, bl.a. med den nye selskabslettelse vise verden, at investere i Danmark er at investere i fremtiden. Vi kan ikke tilbyde billig arbejdskraft, til gengæld kan vi byde på fagforeninger, overenskomster og god arbejdskraft. Vi skal være et land for udvikling og kvalitet - ikke kvantitet!

Ole Agersnap 6. marts kl. 13.29 På kort sigt kan det være en rigtig god ide at fjerne afgifter for at gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere og oprette nye arbejdspladser nu og her. På lang sigt er uddannelse det mest effektive redskab, og det skal der investeres i. Konkurrenceevne handler efter min overbevisning meget mere om viden og evnen til at udvikle ny teknologi, end det handler om skatteprocenten for virksomheder.

Kristoffer Havskov Hansen 6. marts kl. 14.18 Uddanne bedre. Den eneste måde, vi kan slå polakkerne og kineserne er ved at være dem der ved mest!

•D SU’EREN VIL FREMADRETTET STILLE VOXPOP-SPØRGSMÅL

VIA DSU'S FACEBOOKSIDE. DE BEDSTE BUD BLIVER BRAGT I NÆSTKOMMENDE UDGAVE AF MAGASINET.

•D E SYNSPUNKTER DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPEN

AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU'S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING.

• V I TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER.

LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 25

DHB 31. maj-2. juni 2013 med Metal Ungdom* fra kun 699 kr. Få eksklusiv VIP-adgang og luksus. Køb din VIP-billet på events.danskmetal.dk * For medlemmer af Dansk Metal, Dansk El-Forbund og Malerforbundet.

SIDE 26 DSU’EREN MARTS 2013

Foto: Kristian Emil Petersen

af Camilla Schwalbe, forbundsformand

HVERDAGENS HELTE SKABER VÆRDIERNE Jeg bliver vred, når jeg følger debatten, om hvem der skaber værdi i vores samfund. Der er i løbet af de senere år sket et værdiskred, hvor vi skal hylde samfundets top, frem for at hylde dem, som hver dag knokler for at holde samfundets hjul i gang. Mens der bliver hængt ordener på grådige bankdirektører, bliver almindelige danskere bedt om at gå ned i løn. I dag domineres debatten af borgerlige politikere og en snæver kreds af topledere fra erhvervslivet og den finansielle verden, hvis eneste budskab er, at løsningen på Danmarks problemer er lavere løn, mindre skat og færre penge til velfærd. Samtidig med, at de selvsamme topchefer ikke holder sig tilbage med at bevilge millionstore lønstigninger og bonusser til sig selv. Samtidig fortæller de os, hvor glade vi skal være for, at sådan nogen som dem overhovedet gider at bo i Danmark, når de skal betale skat, betale deres medarbejdere en ordentlig løn, og oven i købet må finde sig i kritik fra offentligheden. Helt grotesk blev det omkring nytår, da Danske Banks direktør, Eivind Kolding, fik tildelt et ridderkors. Det skete midt i bankens miserable kampagne om ”New Normal” og oven på en lang årrække med en dybt uansvarlig udlånspolitik, blandt

andet spekulationen i den irske boligboble, så staten måtte træde til med redningspakker til banken. I øjeblikket har de borgerlige frit spil. Ingen udfordrer for alvor deres udlægning af sandheden. Jeg savner, at vi socialdemokrater rejser os op og melder klart ud, hvem vi ser som hverdagens helte. Hvem vi ser som kernen i at skabe vækst i fremtiden. For mig er det tømreren, som sætter en stor faglig stolthed i at levere et solidt produkt. Det er fabriksarbejderen, der aldrig fik en uddannelse, men nu er i gang med at opkvalificere sig. Det er folkeskolelæreren, som brænder for at give sin viden videre til den næste generation, på trods af, at ungerne larmer og som også skal skabe plads til Martin, som hellere vil hænge i gardinerne end sidde på skolebænken. Eller stewardessen i DSB-toget som smiler, selvom toget er forsinket, så hun kommer for sent hjem til sin familie. Det er de mennesker, som de seneste år har accepteret lønnedgang og dermed også har en stor del af fortjenesten for, at Danmarks konkurrenceevne er ved at blive genoprettet, efter at Hjort og Løkke kørte økonomien helt af sporet i 00’erne. Det er dem, som skal være kernen i vores bestræbelser på at skabe vækst og fremgang i fremtiden.

I virkeligheden rejser det spørgsmålet om, hvilke værdier der skal præge det danske samfund, hvem sætter kursen og hvilke bedrifter skal der til for at blive belønnet. I en tid, hvor de arbejdsløse bliver hånet og omtalt med ukvemsord, og hvor almindelige arbejdere kun bliver mødt med krav, så bliver jeg stærkt bekymret for værdiskredet. Det er ligesom om, at håndens arbejde er blevet en selvfølge, som ikke længere kræver anerkendelse og opbakning. Nu kan vi nøjes med at stille krav om større arbejdsindsats, mådehold og i øvrigt overbærenhed og ansvarsfølelse over for at betale en kriseregning, som de ikke har det fjerneste ansvar for. Og det er ligesom om, at gode dyder som overskud i hverdagen til andre, en tjans som frivillig træner i den lokale fodboldklub og at passe sit arbejde til punkt og prikke ikke kræver ros eller et klap på skulderen. Medborgerskab og fællesskabet er på tilbagetog, imens sammenhængskraften smuldrer mellem hænderne på os. Vi har mere end nogensinde brug for en stærk, socialdemokratisk stemme. Vi kunne jo starte med at hylde de hårdtarbejdende danskere, der tager ansvar. Ikke med ordner og stjerner. Men måske bare et ægte og dybfølt tak.

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 27

INTERVIEW AF Line Gluud

Alexander Grandt Petersen

FEMINISME HANDLER OM MEGET MERE END PROSTITUEREDE OG KØNSKVOTER I VIRKSOMHEDSBESTYRELSER, OG AT NETOP DE EMNER FYLDER SÅ MEGET I SAMFUNDSDEBATTEN, ER IFØLGE FEMINIST OG SAMFUNDSDEBATTØR NANNA KALINKA BJERKE ET SYMPTOM PÅ, AT DER ER MANGE ANDRE TING, DER IKKE VIRKER I VORES SAMFUND. Hun har skrevet adskillige bøger om feminisme og har sammen med Mette Bom haft radioprogrammet Bom og Bjerke på Radio 24/7, et hverdagsfeministisk debatprogram, der tager fat på de små og store ting ved kønnenes roller i vores samfund. Ifølge Nanna Kalinka Bjerke er danskerne måske nok verdensmestre i ligestilling, når det kommer til intentionen, ”og så får vi ikke rigtigt gjort noget ved det.” Hun henviser bl.a. til den igangværende debat om barsel, hvor regeringen stadig ikke har fået gennemført sit lovforslag, der skal styrke ligestillingen på barselsområdet. ”Siden det er kommet på dagsordenen, at fædre også skulle have barsel, har vi stadig ikke fået truffet en beslutning og delt den barsel op mellem kvinder og mænd,” udtaler hun og fortsætter: ”Det er sådan set også en hån mod mænd, at man ikke gør det. Men hvorfor skal mændene have ”et frit valg” når vi andre ikke har det?” Bjerke nævner også, at der er behov for at se på andre ting som f.eks. forældremyndigheden, hvor vi lægger for meget vægt på ægteskabet frem for barnet. ”I det øjeblik man sætter et barn i verden, skal forældrene have ligeret til barnet, og alle-

SIDE 28 DSU’EREN MARTS 2013

rede dér skal man sikre parret økonomisk lighed, frem for at de ligefrem skal giftes. Det er sådan nogle progressive forslag, som vi i partiet er sindssygt bagud med,” forklarer hun. Det er hendes opfattelse, at man i Socialdemokratiet er meget langsomme på selv de helt konkrete strukturelle ting, hvor der opstilles en masse barrierer, som man aldrig sætter sig ned og får løst. ”Det er muligvis mere komplekst end som så, men det er noget, der er med til at skabe ekstreme uligheder. Jeg er tit socialdemokrat på trods, for jeg er mere ideologisk. Nogen gange når jeg har været sammen med socialdemokrater og har hørt deres forhold til ligestilling, så tænker jeg tit ”Vorherre bevares”. LOVGIVNING KAN ØGE LIGESTILLINGEN Nanna Kalinka Bjerke køber ikke præmissen om, at vi kan styrke ligestillingen uden at tage lovgivningsmæssige indgreb i brug. ”Det er en illusion,” siger hun og forklarer, at ligestillingsproblemerne ikke ligger i biologi. ”Der er jo ikke noget til hinder for, at en mand ikke kan gå hjemme på barsel. Der er ikke noget i hans biologiske væsen, der kræver, at han

er på arbejdsmarkedet. Det er bare en af de ting, hvor jeg synes, man skal skære igennem,” udtaler hun. Hun mener ikke, at Socialdemokraterne skal være bange for at styrke ligestillingen ved at regulere vores samfund. ”Hvis man ser historisk på det og ser på nogle af de ting, som de (højrefløjen red.) tager som naturligheder i dag, så er det jo kommet via lovgivning. De borgerlige feminister ser jo ikke køn som et vilkår, der skal overskrides. Der mener jeg, at vi i socialismen, i de socialdemokratiske grundtanker, har en anden fortolkning af frihed, hvor vi mener, at der er nogle kønsbarrierer, nogle klassebarrierer og strukturer, der gør sig gældende, som man i et postmoderne samfund skal holde sig for øje og blive ved at arbejde med,” forklarer hun. Hun vil gerne opfordre politikerne til at se på lovgivningen med kønsbrillerne trykket godt op på næseryggen og forklarer, at inden for alle områder af samfundet ser vi forskelle på mænd og kvinder, som politikerne burde være opmærksomme på: ”Se dog at få ryddet op i det lort og gennemgå hele lovgivningen med kønsbriller

på. Få luget ud på alle områder, fordi der er en kulturel forskel på mænd og kvinder. Det kan godt være, at der er en biologisk forskel, men den interesserer mig overhovedet ikke. Det er slet ikke der, vi er i dag. Det er jo ligegyldigt.”

FRA ET RADIOSHOW, HVOR NANNA HAVDE BESØG AF EN PLASTIKKIRURG, SOM TEGNEDE PÅ HENDES KROP, SÅ MAN KUNNE SE HVOR MANGE PENGE, HAN VILLE ANBEFALE, HUN BRUGTE."

Med udgangspunkt i højrefløjens frihedstanker har de borgerlige en tendens til ikke at ville gribe ind, da det forringer friheden for den enkelte person og - mener de - gør skade på ligestillingen, men med den tilgang så fornægter de borgerlige den indirekte indgriben i friheden, som ifølge Bjerke eksisterer i dag. NEDBRYD KONSTRUKTIONERNE I SAMFUNDET Årsagerne til uligestilling kan ses på mange måder, men som feminist mener man, at det er et udtryk for nogle konstruktioner i samfundet. Det kan være politiske, kulturelle eller sociale konstruktioner, men de kan altid forandres. Nanna Kalinka Bjerke udtaler: ”Jeg tror, at ungdomspolitikere skal sige til sig selv: ’Det kan godt være, at jeg er i tvivl om, hvorvidt det socialkonstruktivistiske holder hele vejen igennem, men jeg har i virkeligheden enormt godt af at se verden på den måde, fordi det åbner mig som politiker.’ Mener man, at vores plads i verden er skæbnebestemt, hvor man ligesom er født til at blive den, som man bliver? Tænker man sådan om verden, så er man i forvejen otte skridt bagud. Verden tænker ikke selv sådan. Verden bevæger sig som et stort vildnis.” Hun er klar over, at nutidens unge har et andet udgangspunkt end det, som hun selv havde som ung. ”De må jo gøre det klart og slås for det, de vil,” udtaler hun og kalder det ”skide ærgerligt”, at partiet har en tendens til at opdrage hinanden som soldater, når det handler om ligestillingsspørgsmål. FEMINISME ER FOR ALLE DSU’ERE Som DSU’er og feminist er det interessant at se på, hvordan man selv er med til at styrke ligestillingen bl.a. mellem kønnene. Hun mener, at man i politiske ungdomsorganisationer skal være ekstremt opmærksom på ligestillingen, for

FRA ET RADIOSHOW DEN 18. APRIL 2012, HVOR NANNA SOLGTE SIT AFKLIPPEDE HÅR FOR 60.000 TIL FORDEL FOR A RACE AGAINST BREAST CANCER. Fotos: Søren Svendsen

forskellene mellem køn i en organisation kan også betragtes som konstruktioner, der kan forandres. ”Det, man kalder medskyldig maskulinitet, det er dem, der kommer til at spille med og dermed understrege, at den dagsorden er i orden. Det gør man jo ubevidst i små, bitte handlinger i dagligdagen. I DSU kunne det også være, hvis det altid er skattepolitik, der overlades til drengene, mens andre områder som ligestilling er sådan noget sekundært ”hygge-nygge-politik”, som pigerne gerne vil. Man er faktisk selv med til at skabe nogen rum, som er uigennemtrængelige for begge sider,” forklarer hun.

Som mangeårig aktiv feminist er hun også selv gået igennem en udvikling i sine måder at tage diskussionerne om ligestilling på. Både fordi der er kommet flere borgerlige kvinder, der dog med et andet udgangspunkt også kalder sig selv for feminister, og fordi en del flere mænd er feminister i dag. ”Der er jo virkelig mange åndssvage kvinder, der både er udygtige, har fået magt ved et tilfælde osv. Der er også rigtig mange åndssvage mænd, men inde i midten er der jo ligesom et fællesskab. Nogen der vil noget med det, vil ændre noget og se på tingene med nye øjne. Det mener jeg også, er en borgerpligt i virkeligheden,” udtaler hun og opfordrer alle DSU’ere til at tage del i den feministiske dagsorden.

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 29

løn barsel pension ekstra ferie uddannelse

Er du OK? Det er OK at have en overenskomst. Den sikrer dig en ordentlig løn, ekstra feriedage, løn under barsel og meget mere. Det er din fagforening, der forhandler overenskomsterne på plads og giver dig et stærkt fagligt fællesskab, så du er OK. Test din OK-viden på ErDuOK.dk, og vind en ferierejse. Gå ind på facebook.com/erduok for at deltage i debatten og se de fede videoer.

Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber

SIDE 30 DSU’EREN MARTS 2013

ARTIKEL AF Alexander Grandt Petersen

”Hvad vil Venstre?” er DSU’erens nye klumme. Her stiller vi skarpt på Venstres politik, dens konsekvenser og hvad vi kan forvente, hvis Danmark skulle være så uheldig at få en borgerlig regering.

LØKKE VIL GENNEMFØRE MINIMALSTATEN Spørger man Venstre, så får man let det indtryk, at de efterlod et velfungerende Danmark, der var kommet sikkert ud af krisen. Virkeligheden ser dog markant anderledes ud. Lars Løkke Rasmussen efterlod et Danmark, der var ringere end det, han selv fik ansvaret for. Det skyldes ikke blot en international finansiel krise. Problemerne for dansk økonomi udspringer af Lars Løkke Rasmussens ringe krisehåndtering og den uansvarlighed, der prægede den økonomiske politik under højkonjunkturen i 00’erne, da Løkke Rasmussen var finans- og statsminister. Det vil være en markant overdrivelse at kalde Thorning-Schmidt regeringens reformforslag for klasserene. Til gengæld tyder noget på, at Løkke har sat sig for at gennemføre den minimalstat, det blot lykkedes Fogh at skrive om. LØKKE HAVDE GENNEMFØRT NULVÆKST I DET OFFENTLIGE Den offentlige økonomi er stramt styret. Så stramt, at regeringen kun lægger op til, at det offentlige skal vokse med 10.000 personer frem til 2020. Løkke står for en anden politik. Han ønsker nulvækst i den offentlige sektor, men glemmer samtidig at fortælle danskerne om konsekvenserne bag den blå politik. Nulvæksten vil uden tvivl føre til en dårligere skole, ringere ældrepleje og discountbehandling på landets sygehuse.

VENSTRE HAVDE GENNEMFØRT NYE SKATTELETTELSER I MILLIARDKLASSEN Løkke kan ikke få nok af skattelettelser. Allerede dagen efter offentliggørelsen af Vækstplan DK og planens uforståelige selskabsskattelettelser, forlangte flere V-folk, heriblandt Eva Kjer Hansen, at personskatterne skam også skulle sænkes, før Venstre kunne klappe i hænderne. Nu er virkeligheden den, at der er en ret massiv forskel på blå og røde lettelser af personskatten. VK-regeringens rødvinsreform fra 2009 gav topdirektørparret med to børn 112.000 kr. i årlig skattelettelse, og til sammenligning gav S-R-SF-regeringens skattereform enlige forsørgere et rådighedsløft, og topdirektørparrat betalte bl.a. ved at miste retten til børnepenge.

ydelserne er hverken høje eller forhindrer andre i at passe deres arbejde.

VENSTRE HAVDE GENNEMFØRT EN ASOCIAL KONTANTHJÆLPSREFORM En af denne regerings største succeser er uden tvivl Mette Frederiksens kontanthjælpsreform. Beskæftigelsesministeren tager et tiltrængt opgør med den passive forsørgerstat og Venstres skadelige beskæftigelsesindsats. For fremtiden skal unge i uddannelse og indsatsen over for voksne kontanthjælpsmodtagere gøres tværfaglig. Løkke vil have sulten tilbage i kontanthjælpssystemet, og derfor erklærede Venstre sig da også ærgerlig over, at regeringen ikke går hårdt til værks over for kontanthjælpsydelserne. Ulla Tørnæs påstod, at så længe ydelserne er ’så høje’, så kan det ikke betale sig at arbejde. Det har Tørnæs selvfølgelig ikke ret i, for

130.000 private arbejdspladser forsvandt, mens Løkke var statsminister. Det svarer til, at Løkke hver eneste dag sendte op mod tre mellemstore virksomheder til udlandet. Derfor klinger det hult, når Venstre i dag kritiserer regeringens iver efter at løse de problemer, som Venstre skabte i 00’erne.

LØKKE HAVDE FAVORISERET OLIEN 27,5 mia. kroner til at binde Danmark sammen. Det er regeringens nye togfond, der betales af rige oliefirmaer i Nordsøen. Det må være et budskab, som det er svært at kalde sig uenig i, men alligevel kritiserede Løkke, at danskerne skulle tjene en større andel på deres olie i Nordsøen, og trafikordføreren sagde i samme forbindelse, at man burde investere yderligere i vejnettet. Efter 10 år med VK-regeringen ved vi, at de borgerlige hellere vil satse på tomme jyske motorveje og omfartsveje i Venstres folketingskredse, end de vil lade olien komme os alle til gavn.

Trods uenighederne med S-ledelsens prioriteringer i regeringssamarbejdet, så er regeringsmagten trods alt et bedre udgangspunkt for socialdemokratiske forandringer end en passiv tilværelse i opposition. Vi skal minde hinanden om, hvordan Danmark ville have set ud med Venstre for bordenden, og så skal vi gøre alt, hvad vi kan for at holde regeringen på sporet.

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 31

INTERVIEW AF

KOMMUNALVALGET NÆRMER SIG, OG OVER HELE LANDET STÅR DSU’ERE KLAR TIL AT INDTAGE EN PLADS I DERES LOKALE BYRÅD. FREM TIL KOMMUNALVALGET VIL DSU’EREN SÆTTE FOKUS PÅ NOGLE AF DE KANDIDATER, DER FORSØGER AT KOMME IND OG GØRE EN FORSKEL FOR DEN DEMOKRATISKE SOCIALISME. DENNE GANG SÆTTER VI FOKUS PÅ TO KANDIDATER FRA AALBORG: LISBETH LAURITSEN OG CHRISTIAN HEDE.

sesindsatsen, busforbindelserne, omsorg for ældre og handicappede, miljøindsatsen og asfalten på vejene. Eller kloakeringen og affaldsforbrændingen, hvis det skulle blive interessant.

CHRISTIAN HEDE, 24 år FAKTA: Læser samfundsfag og tysk på AAU Medlem af DSU's forretningsudvalg Hjemmeside: christianhede.dk HVORFOR STILLER DU OP TIL KOMMUNALVALGET? Hvis jeg kommer i byrådet, har jeg mulighed for at påvirke folkeskoler og daginstitutioner, kulturliv og idræt, beskæftigel-

HVAD ER DINE MÆRKESAGER? Min vigtigste mærkesag er uddannelsesgaranti. Alle unge, der vil, skal kunne tage en uddannelse, og det løfter vi bedst i fællesskab. Vores folkeskoler trænger til et løft, så alle går derfra med mod på at lære mere. Derfor vil jeg indføre helhedsskoler i Aalborg Kommune. Samtidig skal vores kommune stille krav om langt flere praktikpladser, så de unge på vores erhvervsskoler ikke går i stå med ungdomsuddannelsen.

Samtidig ønsker jeg mig et ungdomsvenligt Aalborg, som er fed at bo i, når man tager sin ungdomsuddannelse og den by, man vælger at flytte til, når man skal på videregående uddannelse eller i job.

LISBETH LAURITSEN, 26 år FAKTA: Går på læreruddannelsen Medlem af DSU’s FU 2010-2012 Hjemmeside: lisbethlauritsen.dk HVORFOR STILLER DU OP TIL KOMMUNALVALGET? Jeg vil kæmpe for, at børn og unge får bedre vilkår, end jeg havde, da jeg var barn. Jeg vil arbejde for, at alle børn og unge skal have lige muligheder i deres opvækst – i børnehaven, skolen og i deres fritid.

SIDE 32 DSU’EREN MARTS 2013

HVAD ER DINE MÆRKESAGER? Med de nye helhedsskoler skal vi sikre en lektiefri skole. Genindfør modersmålsundervisning i Aalborg Kommune. Sikre og belyste motionsruter i byen. Udnyttelse af byens grønne arealer til f.eks. urban gardening. Derudover har jeg en række sager rettet mod min uddannelse (læreruddannelsen) som f.eks. jobrotation, efteruddannelse af lærere og oprettelse af uddannelsesstillinger på kommunens skoler. HVILKE PLANER HAR DU FOR VALGKAMPEN? Jeg vil aktivere mine netværk og mine venners netværk og bl.a. forsøge mig med

Jonas Witt Hansen

HVILKE PLANER HAR DU FOR VALGKAMPEN? Jeg er allerede i fuld gang med valgkampen på nettet og de sociale medier, og derfor har jeg også måttet stifte bekendtskab med Twitter! Derudover vil jeg satse på organisering af det lokalområde, jeg stiller op i. Og så regner jeg med at kunne tvære en masse borgerlige ud i nogle gode paneldebatter frem mod valgdagen. ER DET ANDERLEDES AT VÆRE DSU-KANDIDAT END ALMINDELIG S-KANDIDAT? JA! Mange tror, at DSU'ere kun er gode til at sætte plakater op. Men sandheden er, at de frivillige kræfter i DSU overgår enhver anden form for kampagne op mod et valg. De andre kandidater kan fyre tusindvis af kroner af på reklamer, men med DSU'ere i ryggen når man meget længere.

husmøder og lyttemøder. Derudover vil jeg naturligvis lave en dør-til-dør-indsats og lave en masse kreative kampagner med de seje DSU’ere fra Aalborg! Mine målgrupper er primært studerende på de mellemlange videregående uddannelser, hvor der også traditionelt set er mange unge kvinder. ER DET ANDERLEDES AT VÆRE DSU-KANDIDAT END ALMINDELIG S-KANDIDAT? Nej da. DSU’erne og socialdemokraterne er jo fuldstændig ens og to sider af samme sag. I hvert fald når det kommer til partifarven, aktivitetsniveauet søndag formiddag, og den mængde kaffe, der bliver indtaget under en valgkamp. Jeg er meget ydmyg og taknemmelig for at være DSU-kandidat, fordi gejsten, kreativiteten og det sociale fællesskab får os til at nå højder, som almindelige s-kandidater aldrig kommer i nærheden af.

ARTIKEL AF Filippinerprojektgruppen

DSU har i over fem år samarbejdet med vores filippinske søsterorganisation Akbayan Youth (AY). Det her er historien om et samarbejde, der udvikler og styrker AY og DSU. Det er også historien om store personlige oplevelser og venskaber for livet. SAMARBEJDE OM STÆRKERE ORGANISATIONER Noget af det vi er rigtig gode til i DSU, er kurser og aktiviteter. Vi lægger meget vægt på, at vi er nødt til at mødes og diskutere. Vi skal altid være dygtigere end de andre ungdomspolitiske organisationer. En stor del af vores samarbejde med AY har handlet om at få udviklet træningsforløb i deres organisation, så de på samme måde får udviklet politikforståelse og kompetencer blandt deres medlemmer. Gennem pilot- og partnerskabsprojekter støttet af Dansk Ungdoms Fællesråd har flere hundrede medlemmer af AY haft mulighed for at mødes og arbejde med at gøre Akbayan Youth stærkere. FRIVILLIG I FILIPPINERNE Noget af det fedeste ved vores samarbejde er, at vi har haft mulighed for at have ungdomsledere på projekterne i tre omgange. Ungdomsledere er to DSU'ere og to unge fra AY, der arbejder fuldtid på projektet i fire måneder. Først er man i Danmark en måned og derefter tre måneder i Filippiner-

Akbayan på kampagne for at kæmpe mod de stigende priser på elektricitet.

ne. Det er en fantastisk chance for at være politisk aktiv, arbejde med projektimplementering og få oplevelser for livet. DU KAN BLIVE DEN NÆSTE UNGDOMSLEDER Fra august til december skal vi igen have to DSU'ere ansat på projektet. Det bliver muligt at søge i løbet af foråret, og du kan få mere info ved at tilmelde dig det internationale nyhedsbrev på http://dsu.net/ internationalt. Arbejdet er frivilligt, men alle omkostninger bliver betalt og man modtager et mindre beløb i lommepenge. (Se også bagsiden af dette magasin.)

DEN POLITISKE SITUATION I FILIPPINERNE

AF: ALVIN QUINTANS, AKBAYAN YOUTH (OVERSAT AF SIMONE MADSEN) Filippinerne har siden 1899, i større eller mindre grad, fungeret som en elitær stat med dårligt lederskab. Præsident efter præsident er, med rette, blevet beskyldt for svindel og korruption. Den ringe centrale statsstyring har ført til stærke regionale og lokale klandannelser, som i 1972 kulminerede ved, at diktatoren, Ferdinand Marcos, indførte Martial Law (undtagelsestilstand). I 1986 blev diktaturstyret omvæltet til fordel for et nyt elitedemokrati, og i dag

Jum, Alvin, Kim, Kasper og Simone i Bohol.

er det så dyrt at føre valgkamp, at det kun er forbeholdt de mest velhavende familier. Det er stort set umuligt for en almindelig borger at stille op, lige meget hvor ærlig, værdig eller progressiv hun eller han er. Som kandidat er det nødvendigt at have en af de fire G’er: Gold, Goons (håndlangere), Guns og Garci (lederen af en valgkomite), hvilket har ført til enorme opkøb af stemmer, bedrageri, fusk og ubeskriveligt meget valgrelateret vold. Et ungt demokrati som Filippinerne kan ikke udrydde politiske dynastier og regionale klaner hen over natten, men der er i dag en voksende social bevidsthed omkring den politiske situation. Heldigvis er der fremskridt. For første gang har tv-kanaler sat spørgsmålstegn ved det politiske system og peget på Filippinernes problemer, såsom undertrykkelse af befolkningen og mangel på demokrati. De politiske dynastier er blottede, folk er begyndt at stille spørgsmål, og ungdommen er mere kritisk. De sociale medier er blevet en overordentligt brugbar metode til at forbedre informationsstrømmen, og den politiske dannelse blandt befolkningen er blevet mere tilgængelig, og den sker hurtigere end før.

Akbayan Youth kæmper for mange forskellige ting, bl.a. mod censur på internettet. DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 33

INTERVIEW AF Lars Wernblad Hansen

ET VERDENSOMSPÆNDENDE GRÆSRODSINITIATIV VIL ÆNDRE DEN MÅDE, BANKERNE DRIVES PÅ. VED AT DEN ENKELTE BORGER FLYTTER SINE PENGE FRA DE STORE BANKER, SOM BÆRER EN STOR DEL AF ANSVARET FOR FINANSKRISEN, OVER TIL MINDRE BANKER, DER HAR FOKUS PÅ GOD, SNUSFORNUFTIG BANKDRIFT, HÅBER MAN AT SKABE EN SUNDERE FINANSSEKTOR. I DANMARK SÅ INITIATIVET ’SKIFT BANK DAG’ SIDSTE ÅR DAGENS LYS, OG HER OPFORDRER MAN DANSKERNE TIL AT SE MERE KRITISK PÅ DERES BANK. Finanskrisen har for alvor sat fokus på bankernes rolle. Mens politikerne stadig tøver med at indføre skrappere regulering af finanssektoren, har mange helt almindelige mennesker rundt om i verden nu taget sagen i egen hånd: De vil skabe et nyt finansielt system ved at flytte deres penge fra banker med fokus på hurtige, kortsigtede gevinster til banker, der har fokus på sunde, langsigtede forretninger. Danmark kom for alvor med vognen sidste år, da græsrodsinitiativet ’Skift Bank Dag’ så dagens lys. Her forsøger man gennem kampagner og oplysningsarbejde at få danskerne til at tænke mere over, hvilken bank de vælger. En af initiativets talspersoner, Peter Ahrenfeldt Schrøder, forklarer om baggrunden for initiativet: ”Vi har startet ’Skift Bank Dag’, fordi vi ønsker, at folk bliver mere bevidste om, hvor de placerer deres penge. Inden finanskrisen var der ikke ret mange, som tænkte over, hvilken bank de havde. Man tænkte på sin bank som et sted, der ville en det bedste og som ville forvalte ens penge forsvarligt. Men vi har desværre set mange eksempler på, at det ikke er tilfældet. Så vores grundlæggende budskab er, at der er forskel på bankerne,

SIDE 34 DSU’EREN MARTS 2013

og at det derfor også gør en forskel, hvor man placerer sine penge.” FLERE SKILSMISSER END BANKSKIFT Ideen kommer fra USA, hvor en gruppe af aktivister i efteråret 2011 udråbte 5. november til en national ’Bank Transfer Day’. Initiativet fik på rekordtid stor opbakning, og 440.000 amerikanere valgte at skifte bank. Siden da har initiativet bredt sig til en lang række lande. Peter Ahrenfeldt Schrøder mener, at initiativet i høj grad også er tiltrængt i Danmark. ”I Danmark er der ikke ret meget tradition for, at man skifter bank. På årsbasis er der faktisk flere danskere, som bliver skilt, end der er danskere, som skifter bank. Danskerne har haft en indlejret loyalitet over for deres bank eller er ikke opmærksomme på, hvad et bankskifte kan betyde. I Danmark er det under 10 % af bankkunderne, der skifter bank på et år, mens det i f.eks. Storbritannien er omkring 50 %," lyder det fra Ahrenfeldt Schrøder. STOR FORSKEL PÅ BANKERNE I DANMARK Ifølge Peter Ahrenfeldt Schrøder er det især vigtigt at holde sig for øje, hvad

det er for en type af bank, man er kunde i. Det har nemlig betydning for, hvad det er for interesser, banken arbejder for. Bankerne kan helt overordnet deles ind i tre typer af banker: Aktionærejede banker (f.eks. Danske Bank, Nordea og Jyske Bank), lønmodtagerejede banker (f.eks. Arbejdernes Landsbank) og endelig de medlemsejede banker (andels- og sparekasser). Det er den første gruppe af banker, de aktionærejede banker, Peter Ahrenfeldt Schrøder er kritisk over for: ”I de aktionærejede banker er bankdirektørens opgave at skabe så stort et afkast som muligt til aktionærerne. Det forfølger man typisk ved at give aktieoptioner til bankdirektøren. Dermed har bankdirektøren et direkte incitament til at tage øgede risici for at banke aktiekursen i vejret. Det betyder ofte, at banken forfølger en meget kortsigtet og risikabel strategi. Og det kan få store konsekvenser, både for den enkelte kunde og for samfundet som helhed”. SAMFUNDSØKONOMISKE OG PRIVATØKONOMISKE GRUNDE I forhold til de samfundsøkonomiske konsekvenser, så peger Peter Ahrenfeldt Schrøder på de store, aktionærejede bankers ansvar for finanskrisen. Især årene

op til krisen med stor spekulation og voldsomme udlån, har betydet, at krisen har ramt hårdt i Danmark.

Vi har set andre eksempler på, at banker har investeret i virksomheder, der laver klyngebomber.”

”Det er et stort problem, at mange banker fører det, man kalder en procyklisk forretningsmodel: Når det går godt, så låner bankerne rigtig mange penge ud, fordi de kan score hurtige gevinster. Men når det går dårligt, så holder de på pengene, fordi de er bange for at miste dem. Det betyder, at bankernes forretninger er med til at øge risikoen for overophedning i gode tider, mens de er med til at forlænge krisen i de dårlige tider, fordi det bliver sværere for f.eks. virksomheder at låne penge til nye investeringer.”

HVILKEN BANK SKAL JEG VÆLGE? Hvilken bank skal man så vælge, hvis man gerne vil skifte væk fra en af de store, aktionærejede banker? Peter Ahrenfeldt Schrøder vil ikke anbefale en bestemt bank. Han mener, at ”man skal vælge bank med pengepung og hjerte”. Men han anbefaler at kigge på enten en lønmodtagerejet bank, som f.eks. Arbejdernes Landsbank, eller en af de mange andelsog sparekasser.

Men også for den private pengepung kan det være klogt at overveje et skifte væk fra de aktionærejede banker: ”Der kan være rigtig mange penge at spare ved at se sig godt for, når man vælger bank. Faktisk kan en dansk gennemsnitsfamilie spare 20.000 kroner om året, hvis de skifter fra en dyr bank til en billig bank. Vi har senest set det med hele debatten om Danske Banks gebyrer. Derudover har der i de store banker været mange problemer med bankrådgivningen. Bankrådgiverne bliver pludselig banksælgere, som f.eks. opfordrer folk til at købe aktier i deres egen bank uden at fortælle kunderne, at de selv tjener penge på at sælge dem aktier. Dermed bliver det bankens økonomiske interesser og ikke kundens, der er det afgørende.” DANSKE BANK SPEKULERER I FØDEVARER Ud over de økonomiske grunde til at skifte bank, peger Peter Ahrenfeldt Schrøder også på den etiske dimension. Man skal nemlig som kunde være opmærksom på, hvad ens penge bliver investeret i, når man sætter penge i banken. ”En række banker, blandt andet Danske Bank, har været involveret i fødevarespekulation. Det er dybt problematisk, for de er med til at presse fødevarepriserne op. FN mener, at bankernes fødevarespekulation alene i 2008 var skyld i, at 40 millioner mennesker sultede på verdensplan.

PETER AHRENFELDT SCHRØDER

”De har jo ikke nogen aktionærer, som kræver et stort udbytte, og de behøver derfor heller ikke at jagte kortsigtet profit. Her er altså ikke nogen modsætning mellem aktionærernes interesser og kundernes interesser. De lønmodtagerejede banker har desuden klare spilleregler i forhold til, hvad der må investeres i. I andels- og sparekasserne har man som kunde selv indflydelse på, hvordan ens penge investeres. Det lægger jo en dæmper på de risikable investeringer, for det er jo kundernes egne penge, som er på spil, hvis det går galt.” Peter Ahrenfeldt Schrøder henviser også til, at man på hjemmesider som f.eks Mybanker.dk og Pengepriser.dk kan sammenligne priserne mellem bankerne og finde den bank, der bedst dækker ens behov.

KAN ’DEN POLITISKE FORBRUGER’ LØSE FINANSKRISEN? Den seneste tids fokus på bankerne, ikke mindst den meget blæst om Danske Bank, har fået flere til at vælge de aktionærejede banker fra. Arbejdernes Landsbank og Lån & Spar Bank har oplevet stor fremgang de seneste år, og har nu henholdsvis 220.000 og 150.000 kunder. Og en lille bank som Merkur Andelskasse, der lægger meget vægt på bæredygtige investeringer, har fordoblet antallet af kunder siden finanskrisen startede. Men selvom mange har skiftet bank, er det fortsat de store banker, der sidder på langt de største pengetanke. Og det ser det også ud til at blive i årene fremover. Så spørgsmålet er, om ikke kræfterne var bedre brugt på at arbejde for mere politisk regulering i stedet for at overbevise folk om, at de skal skifte bank? ”Vores initiativ, ’Skift Bank Dag’, er bestemt ikke et alternativ til politisk regulering. Men en del af problemet er jo også, at mange af de her banker er blevet så store, at politikerne ikke tør regulere dem. Vi håber, at vi med initiativet kan svække de store banker, så det bliver lettere for politikerne at gennemføre regulering af banksektoren. Man kan sammenligne det lidt med økologibevægelsen, som også blev drevet frem af både privat efterspørgsel og politisk regulering”, slutter Peter Ahrenfeldt Schrøder.

LÆS MERE OM ”SKIFT BANK DAG” •D U KAN LÆSE MEGET MERE OM

BAGGRUNDEN FOR INITIATIVET OG OM DE FORSKELLIGE BANKTYPER PÅ HJEMMESIDEN WWW.SKIFTBANK. NU. HER KAN DU OGSÅ LÆSE MEGET MERE OM, HVORDAN DU FINDER DEN BANK, DER PASSER TIL DIG.

•D U KAN OGSÅ BESØGE DERES

FACEBOOK-SIDE, SOM KONSTANT OPDATERES MED NYHEDER OG AKTIVITETER: HTTP://WWW.FACEBOOK.COM/ SKIFTBANKDAG

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 35

DSU’EREN MODTAGER GERNE DEBATINDLÆG. 150 ORD TIL SMÅ INDLÆG OG 350 ORD TIL STORE INDLÆG.

REDAKTIONEN FORBEHOLDER SIG RETTEN TIL AT UDVÆLGE LÆSERBREVE OG AT KORTE NED PÅ ANTALLET AF ORD.

DEN GRØNLANDSKE UNDERGRUND OG DANMARK AF MADS SKIPPER, DSU’S ARKTIS-GRUPPE Det er efterhånden ved at gå op for befolkning og politikere, at det danske rigsfællesskab hives ind i noget meget stort i disse år. Det gælder både det store geopolitiske spil i Arktis, men også hvilken rolle Danmark skal spille i Grønlands fremtidige økonomi (læs: udvinding af råstoffer). Hele sagen omkring storskalaloven har på den ene side vist behovet for et mere ambitiøst samarbejde Danmark og Grønland i mellem. Samtidigt er det også blevet tydeligt, at et større aktivt dansk engagement er forbundet med risiko for misforståelser i Grønland. Tanker om selvstændighed står stærkt i Grønland og kan overskygge de fordele, et tættere partnerskab kan føre med sig. Ambitionen er ikke at udfordre grønlændernes ret til at forvalte undergrunden, men at skabe et strategisk og fremadrettet samarbejde de to lande i mellem, som er mere langsigtet end de perspektiver

defineret af det årlige bloktilskud i dag og dens sammenhæng med evt. kommende indtægter fra minedrift osv., som står beskrevet i selvstyreloven i dag. For at det kan lade sig gøre, så må vi erkende, at villigheden til at gå ind med risikovillig kapital fra dansk side er en nødvendighed.

"DET ER IKKE EN DOMINERENDE INDFLYDELSE, SOM ER MÅLET, MEN EN TILSTEDEVÆRELSE, SOM SIKRER, AT SAMFUNDET HAR ET INDBLIK I, HVAD DER FOREGÅR ØKONOMISK OG DRIFTSMÆSSIGT" Det er yderst positivt, at danske pensionskasser er begyndt at melde sig på banen, men vi bør samtidigt ikke fuldstændigt udelukke et statsligt engagement. Ligesom vi efter nyordningen på undergrundsområdet i 1981 skulle udbyde nye

tilladelser til efterforskning i Nordsøen, bør vi igen lægge vægt på dansk deltagelse i nye konsortier. Det kan være med til at skabe en større gennemsigtighed og balance mellem samfundets interesser og multinationale selskaber ved at deltage som partner eller konsortiemedlem. Lad mig understrege: Det er ikke en dominerende indflydelse, som er målet, men en tilstedeværelse, som sikrer, at samfundet har et indblik i, hvad der foregår økonomisk og driftsmæssigt – og ikke alene er overladt de tal, som multinationale selskabers skatteadvokater er villige til at oplyse som overskud. Et sådant fælles engagement kan forhåbentligt udgøre hjørnestenen i et fremtidigt tæt samarbejde vores to lande i mellem og kan være med til at sikre grønlandsk kontrol og medbestemmelse i et spil med meget store interesser og aktører.

PERSONJAGTEN GÅR OVER GRÆNSEN AF MARTIN DYBDAHL, DSU SKANDERBORG Personjagten i dansk politik er gået langt over stregen, dette gælder begge fløje. Når Lars Løkke f.eks. ikke må tage sig en fadøl, eller når Helle Thorning møder en Hollywood skuespiller, så kan det ikke passe, at hun får af vide af pressen, at det er dårligt, hun viser medmenneskelighed, når de to sekunder forinden har stået og sagt, at det er det, hun mangler. At hun så lyder lidt pigeagtig på det klip, er der ikke noget at gøre ved. Jeg kan godt være enig i, at hun ikke skulle have brugt ''Hej. Jeg er Danmarks statsminister.'' Men lige meget hvad hun så havde

SIDE 36 DSU’EREN MARTS 2013

sagt eller gjort i denne situation, havde pressen fundet et eller andet at svine hende til med. Om hun så havde været en robot og bare havde gået forbi Sarah Jessica Parker, så havde pressen sikkert sagt, at hun ikke var menneskelig. Helt ærligt, hvor går grænsen? Vi har vel alle sammen gjort et eller andet, vi ikke er helt stolte af.

"DET ER LIDT SOM OM, AT POLITISK JOURNALISTIK MINDER MERE OG MERE OM SE & HØR I STEDET FOR DE RESULTATER, VI REELT PRODUCERER"

Det er lidt som om, at politisk journalistik minder mere og mere om Se & Hør i stedet for de resultater, vi reelt producerer. Jeg har været aktiv i ungdomspolitik i fire år, og hvis vi ser på denne periode, har vi i rød blok lavet dobbelt så mange brede aftaler end i VKO-tiden. Tag og fokuser lidt på det i stedet for. Vi har kort og godt genskabt dansk demokrati. Nu er det ikke bare et firekammersystem, men vi lytter til alle og tager alle med, når der skal laves noget. Vi vil ikke se en gentagelse af de sidste 10 års blokpolitik. Oppositionen har ikke noget alternativ, hvor meget de end gerne vil have det.

Intet sted er for langt ude til at gå i banken Hent gratis AL-Bank til iPhone, iPad, Android, Windows Phone samt Windows 8.

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 37

ARTIKEL AF Trine Thomhav Organisationsmedarbejder

På sidste års kongres blev det besluttet, at DSU skal være en projektorienteret organisation og en organisation, der arbejder træningsbaseret. Det betyder, at der i år er afsat penge til, at medlemmer kan starte projektarbejdsgrupper om lige præcis de emner, de brænder allermest for. DSU har samtidig søsat nogle seriøse træningsprojekter, som mange DSU’ere allerede er involverede i. En projektarbejdsgruppe er kendetegnet ved to ting. For det første, så har en projektgruppe et klart defineret formål. For det andet, så er en projektgruppe kun nedsat en begrænset periode og skal fremlægge et konkret produkt. Et produkt kan være et politisk oplæg, en konference, en kampagne eller noget helt fjerde. Produktet skal være noget som kan komme hele DSU til gavn, også dem som ikke har været en del af selve projektarbejdsgruppen. Hvordan er så status her et lille års tid efter kongressen? DSU’eren har lavet en oversigt over nogle af de projektarbejdsgrupper og træningsindsatser, der i øjeblikket er sat i søen:

ARBEJDSGRUPPE OM ARKTIS FORMÅL: At diskutere og formulere DSU’s politik omkring Arktis, både på det miljø- og sikkerhedspolitiske område. PRODUKT: Et politisk oplæg og en konference. KONTAKTPERSON: Mads Skipper, 22 62 25 93

SKOLESTARTSTRÆNINGSGRUPPEN FORMÅL: At forberede og planlægge DSU’s skolestartskampagne. PRODUKT: Et samlet koncept for skolestartskampagnen, støtte til planlægning af lokale kampagner. KONTAKTPERSONER: Jakob Sørensen, 40 95 54 00 Lasse Quvang Rasmussen, 50 59 91 62

FACEBOOK-/ TWITTER-SUPPORTGRUPPE FORMÅL: At sikre DSU’s deltagelse i den politiske debat på nettet og de sociale medier, så de borgerlige for mest mulig modstand. PRODUKT: Masser af DSU-indlæg på de sociale medier. KONTAKTPERSON: Alexander Grandt Petersen, 20 63 64 36

KVINDENETVÆRKET FORMÅL: At fremme og fastholde DSU’s kvinder både internt og eksternt i organisationen. PRODUKT: Flere stærke kvinder i DSU og konferencen ’Køn til debat’ i marts. KONTAKTPERSONER: Maja Vedel Dyrkjær, 52 50 97 34 Louise Reuss, 40 46 75 19

ARBEJDSGRUPPE KOMMUNALVALGET FORMÅL: At forberede DSU’s kandidater og deres kampagnechefer til kommunalvalget. PRODUKT: Bedre rustede DSU-kandidater til kommunalvalget. KONTAKTPERSONER: Niels Peter Bøgballe, 60 12 62 26 Christian Hede Hagelskjær, 28 77 10 77

FOLKESKOLEGRUPPEN FORMÅL: At uddanne DSU’s folkeskolegruppe (FSG) og arrangere DSU’s folkeskoletræf (FST). PRODUKT: DSU’s Folkeskoletræf til oktober, hvor alle landets folkeskoleelever er inviteret til Gadsbølle. KONTAKTPERSONER: Maja Vedel Dyrkjær, 52 50 97 34 Kasper Sand Kjær, 29 87 08 01 Sofie Berg Axelsen, 30 64 99 70

SÅDAN STARTER DU EN PROJEKTARBEJDSGRUPPE HVEM KAN STARTE ET PROJEKT? Alle kan starte et projekt! Du behøver hverken være afdelingsformand, sidde i Hovedbestyrelsen eller have andre tillidsposter. Det vigtigste er, at du har ideen til et godt projekt og har masser af energi til at kaste dig over arbejdet. HVORDAN STARTER MAN? For at starte et projekt, skal du udfylde en ansøgning. Her skal du blandt andet beskrive formålet med projektet, hvilket produkt du regner med der kommer ud af projektet, hvem der er ansvarlig og hvor mange penge du vil søge om. HVOR MEGET KAN JEG SØGE? Man kan søge enten den ’lille projektpulje’, som er til projekter under 2.000 kroner, eller den ’store projektpulje’, som er til projekter over 2.000 kroner. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor meget man kan søge.

SIDE 38 DSU’EREN MARTS 2013

HVEM BESLUTTER, OM JEG FÅR PENGENE? Søger du under 2.000 kroner, behandles det af DSU’s Landsforbund. Søger du mellem 2.000 og 10.000 kroner, behandles det af DSU’s Forretningsudvalg. Og søger du over 10.000 kroner, skal det behandles af DSU’s Hovedbestyrelse. Ansøgningerne behandles så hurtigt som muligt, men der kan selvfølgelig gå noget tid, hvis det skal forbi Forretningsudvalg eller Hovedbestyrelse. FEDT, HVORDAN KOMMER JEG I GANG? Du klikker ind på www.dsu.net/projekter. Her kan du læse meget mere om, hvad du skal være opmærksom på, og du kan finde de ansøgningsskemaer, du skal udfylde for at opstarte et nyt projekt!

EU-PARLAMENTSVALGETS STEMMESLUGER DAN JØRGENSEN VIL OGSÅ I DENNE PERIODE LADE DSU’EREN BRINGE UDDRAG AF HANS DAGBOG.

MANDAG:

FREDAG:

TIRSDAG:

Mandag havde jeg inviteret vores finansminister til Fyn for at besøge nogle danske virksomheder, der er i vækst.

I dag blev EU's stats- og regeringsledere enige om et nyt EU-budget for de næste syv år efter at have forhandlet hele natten. Det drejer sig om 960 milliarder euro, altså ikke småpenge.

Tirsdag var en virkelig nervepirrende dag i Miljøudvalget. Her var EU's politik for handel med drivhusgasser til afstemning. Det lyder teknisk. Og det er det også. Så jeg har brugt en del tid på at nørde med tykke rapporter i den seneste tid.

BESØG PÅ FYNSKE VIRKSOMHEDER MED BJARNE CORYDON

Under den økonomiske krise har Danmark mistet mange arbejdspladser, og derfor var finansministeren og jeg på inspirationstur hos nogle af de virksomheder, som klarer sig godt på trods af krisen. Vi besøgte blandt andet chipsproducenten KIM's, hvor maskinerne buldrer derudaf og forvandler læssevis af fynske kartofler til sprøde chips på kun 35 minutter. Bjarne og jeg var meget imponerede. Det er gang i produktionen hos KIM's. og det er især på grund af eksporten til resten af EU. Netop derfor er det helt afgørende, at Danmark deltager i EU's indre marked og bidrager til, at markedet fungerer. Sidst på dagen gik turen først til Syddansk Universitet i Odense, hvor Frit Forum havde inviteret os til at sige et par ord, og derefter til DSU i Odense, hvor jeg diskuterede EU's klimapolitik med de unge socialdemokrater. Det giver håb at høre, at ungdommen er så engageret i klimaspørgsmålet, som det er tilfældet hos DSU.

NYT GRØNT EU-BUDGET

I Danmark har det fyldt mest, at det var lykkedes vores statsminister at forhandle en rabat til Danmark på én milliard kroner hjem. Det er virkelig godt gået af Helle Thorning! Men jeg er faktisk endnu mere glad for, at budgettet i fremtiden nu også bliver mere grønt. Det er noget, som jeg selv har kæmpet hårdt for i EU-parlamentet. Fremover skal 20 % af EU's pengekasse anvendes til at bekæmpe klimaforandringer. Det vil sige, at når EU fremover bruger penge, om det så er på strukturfonde, landbrugsstøtte eller støtte til infrastrukturprojekter, så skal klimaspørgsmålet tænkes ind.

EU'S KLIMAPOLITIK TIL AFSTEMNING

På bundlinjen må man sige, at der var en utrolig vigtig afstemning om, hvorvidt vi skal reparere systemet eller ej. Systemet er nemlig i stykker, fordi der er alt for mange klimakvoter, og dermed er det alt for billigt at forurene med CO2. Det skyldes blandt andet den økonomiske krise, der har betydet, at Europas industri ikke har brugt lige så mange kvoter, som man havde forventet. Og nu har de derfor for mange kvoter. Vi fik heldigvis et flertal i udvalget for at fjerne nogle af kvoterne og dermed reparere systemet, hvilket er helt afgørende for Europas klimapolitik. Jeg var en glad mand efter dagens afstemning.

DSU’EREN MARTS 2013 SIDE 39

PP 15.-17. MARTS ARBEJDSWEEKEND PÅ GADSBØLLE

16.-17. MARTS HOVEDBESTYRELSESMØDE

26.-27. MARTS FORMANDSKONFERENCE

27. MARTS - 1. APRIL PÅSKEKURSUS

12.-14. APRIL ARBEJDSWEEKEND PÅ GADSBØLLE

20. APRIL KONFERENCE

22. APRIL NATIONAL KAMPAGNEDAG

1. MAJ ARBEJDERNES INT. KAMPDAG

10.-11. MAJ HOVEDBESTYRELSESMØDE

15.-17. MAJ LOKALKURSER

24.-26. MAJ FNSU-CONFERENCE

24.-26. MAJ ARBEJDSWEEKEND PÅ GADSBØLLE

8. JUNI KONFERENCE

13.-16. JUNI FOLKEMØDE

5.-7. AUGUST SOMMERKURSUS

7.-11. AUGUST SOMMERCAMP

17. AUGUST COPENHAGEN PRIDE

23.-25. AUGUST HOVEDBESTYRELSESMØDE

30. AUGUST - 1. SEPTEMBER SOC.DEM. KVINDEKONFERENCE

SEPTEMBER SKOLESTARTSKAMPAGNE

MELD DIG TIL DSU’S INTENATIONALE UDVALGS NYHEDSBREV OG FÅ INFORMATIONER OM DSU’S INTERNATIONALE SOLIDARITETSARBEJDE. I NYHEDSBREVET FORTÆLLER VI OM VORES PROJEKTER OG VORES KOMMENDE AKTIVITETER. DU KAN MODTAGE DET VED AT TILMELDE DIG PÅ VORES SIDE HTTP://DSU.NET/INTERNATIONALT/.

SIDE 40 DSU’EREN MARTS 2013

Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

Postdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219