DSU'eren - Årgang 90 - Nr. 4

med - DSU HOS ANTORINI OG WAMMEN - INTERVIEW MED BJARNE CORYDON - LANDSMØDE OG S-KONGRES

af Niels Peter Bøgballe, redaktør

Jeg starter med Hans Hedtoft – døråbneren Når jeg normalt holder oplæg til intromøder rundt om i landets afdelinger eller holder oplæg på et introkursus, så forsøger jeg at manifestere DSU’s indflydelse for mødedeltagerne eller kursisterne ved at starte med Hans Hedtoft.

Først et billede af Hans Hedtoft som er gammel formand for DSU og tidligere statsminister. Dernæst H.C. Hansen som er gammel formand for DSU og Hans Hedtofts efterfølger på statsministerposten. Et skift over til Hans Hedtofts protege, Jens Otto Krag, som har været aktiv i DSU og statsminister i Danmark. Anker Jørgensen, der var aktiv i DSU blandt andet under besættelsen, og, nå ja, statsminister i Danmark. Efter disse fire markante skikkelser for partiet og ikke mindst Danmark, går jeg normalt over til at fylde de tilhørende med navne og billeder på de DSU’ere og tidligere DSU’ere, der er rundt omkring i landet.

Min pointe i den del af oplægget er, at DSU’ere har en fordel, når man forsøger at øve indflydelse og ændre noget lokalt eller nationalt. Man har som regel en politiker, man har fået valgt, eller en der i det mindste har været DSU’er, og dermed stadig har rodfæstet en del af DSU i sig, som åbner døre og giver plads i en ellers travl kalender.

og som man kan se i dette blad, har flere været i gang siden den nye regering kom til. Og det arbejde fortsætter.

DSU’s rolle er ny, på nationalt plan, men ikke lokalt. Lokalt har man stor chance for at påvirke beslutningerne kommunalt. Hvad enten det er en DSU’er, en tidligere DSU’er eller ”bare” en socialdemokrat der blev valgt, kan man som DSU-afdeling få meget indflydelse her. Det handler umiddelbart bare om at gribe den mulighed, der står lidt foran. Politiske udmeldinger kan være med til at præge dagsordenen i den lokale sprøjte, men følges de af konkrete politiske forslag, som man går i dialog omkring, så er mulighederne så at sige vidt åbne.

Endvidere skal der lyde en stor opfordring til, hvis man ønsker at øge sin indflydelse, at søge at få en DSU’er valgt kommunalt og regionalt.

“DSU’ere har en fordel, når man forsøger at øve indfly-

Da Hans Hedtoft var formand for DSU, kan man i medlemsblade fra den tid se billeder, hvor både han og H.C. Hansen har foretræde for en minister eller et udvalg ved høringer, der angår unge eller DSU’s område. Når man har stået på denne side, kæmpet for at ændre en regerings første politik, så man kan se et klart fingeraftryk af DSU’s politik, glemmer man det ikke bare. Derfor var Hans Hedtoft i sin tid som statsminister en døråbner for DSU, og af hans slags er der flere i den nuværende regering. Når nogen spørger, om vi egentligt har indflydelse i DSU, så starter jeg med Hans Hedtoft.

delse og ændre noget lokalt eller nationalt”

DSU’s rolle ændrede sig efter valget, så udover at vi automatisk må gå i regeringens forsvar, så er vi også konstruktivt kritiske, og stiller kravet om indflydelse i bytte for vores politiske arbejde til gavn for parti og kongeriget. Denne uformelle overenskomsts maskineri smørelse er det netværk, de socialdemokrater, gamle DSU’ere eller ej, som sikrer vores adgang og indflydelse.

DSU er ny i sin rolle, men har de bedste forudsætninger,

SIDE 2 DSU’eren December 2011

Redaktionen ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår!

P.S. Nyd nytårstalens skiftede afsender

2 Leder 4 Siden sidst Tema: 6 8 12 14 16 19 21

14

22 25 26 31

DSU i arbejdstøjet!

DSU starter jagten på indflydelse!

Interview med Bjarne Corydon Reportage - DSU indtog S-Kongres Reportage - Landsmøde Danmark i spidsen for EU Voxpop Peters klumme

Dagbog fra Filippinerne En uge i en medarbejders liv Debat Dans Dagbog

DSU’eren udgives af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 dsu@dsu.net - www.dsu.net Ansvarshavende Peter Hummelgaard Thomsen Redaktør Niels Peter Bøgballe Redaktion Daniel L. Jørgensen, Allan Lyngs Kjærgaard, Lars W. Hansen (politisk medarb.)

Forsidefoto Jonas Witt Hansen

6

Design og layout, samt fotos side 2,3,6,7,8,10,12,13,21,25 Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk Tryk Kailow Graphic A/S - oplag 6.700. Trykt klimaneutralt Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

ISSN: 0905-5525

THISTED

DISTRIKT NORDJYLLAND PÅ BESØG HOS DSU THISTED Repræsentanter fra DSU Distrikt Nordjylland besøgte DSU Thisted for at sætte gang i afdelingen. Erfaringer blev udvekslet, målsætninger fastlagt, aktiviteter planlagt og venskaber knyttet. Distrikt Nordjylland ønsker DSU Thisted alt held og lykke med at få gang i afdelingen!

AARHUS

INTERNATIONAL AFTEN

CHRISTIANSBORG

KONFERENCE FOR FORMÆND OG NYE MEDLEMMER Den 13. november afholdte DSU to konferencer på Christiansborg, en for formænd og for nye medlemmer. Der var langt over 100 deltagere.

For de nye medlemmer stod den blandt andet på diskussion af udfordringerne for en ny regering, mens distrikts- og afdelingsformændene diskuterede, hvordan det lokale arbejde kan gøres endnu mere spændende og varieret. Derudover var der fælles oplæg med vores nye socialdemokratiske forsvarsminister, Nick Hækkerup, som fortalte om vigtigheden af at kæmpe for vores solidariske velfærdsmodel.

SIDE 4 DSU’eren December 2011

Siden de kom hjem fra deres ophold i Fillipinerne, har de to ungdomsledere, Kasper Højte og Simone Madsen, besøgt en række DSU-afdelinger for at fortælle om deres oplevelser og samarbejde med DSU's søsterorganisation Akbayan Youth.

Her ses de i Amaliegade hos DSU Aarhus.

NORDSJÆLLAND

PÅ BESØG HOS EN MF'ER DSU Hillerød inviterede tirsdag den 15. november resten af DSU Nordsjælland med til Christiansborg.

Her blev vi mødt og vist rundt af den nyvalgte MF'er Ane Halsboe-Larsen, som også er medlem af DSU. Efter en fremragende rundvisning blev der tid til en lille debat med Ane, om hvordan DSU får indflydelse på regeringens politik. Derudover blev det til en snak om, hvordan det er at være DSU'er på Christiansborg.

Tirsdag d. 8. November var mere end 100 DSU'ere og VU'ere samlet i VU Københavns lokaler, da Forbundsformand Peter Hummelgaard tørnede sammen med VU's daværende Landsformand Jakob Engell-Shcmidt i en liveversion af deres fælles blog på Politiken, "Kamphanerne". Selvom det foregik hos VU, var der klart flest fra DSU, og der var kommet DSU'ere fra omkringliggende distrikter. De overornede emner var sundhed, velfærdsydelser og regeringsgrundlaget, og der kom gode spørgsmål fra publikum. Som sædvanlig endte DSU og VU med at blive enige om at være uenige.

UDANNELSESWEEKEND

BORNHOLM

KØBENHAVN

KAMPHANERNE LIVE!

DSU Bornholm afholdte uddannelsesweekend fra d. 2.-4. December, hvor 17 DSUere var mødt op. Deriblandt også en række efterskoleelever fra Bornholms efterskole (oprindelig socialdemokratisk efterskole.)

Vi havde blandt andet besøg af Rune Dybvad, som holdt et kampagne-oplæg. Derudover var øens gruppeformand og mange andre forbi. Weekenden var en stor succes, og resultatet er en stor flok super seje og uddannede unge mennesker.

DSU’eren December 2011 SIDE 5

Knap nok var den nye regering udnævnt, før DSU startede sin jagt på indflydelse rundt om i ministerierne. Der er masser at tage fat på, specielt i de elleve ministerier hvor der sidder socialdemokrater, og hvor DSU derfor har en let og naturlig adgang.

I sidste nummer af DSU’eren kunne du læse et større interview med statsminister Helle Thorning-Schmidt. Og på de følgende sider kan du læse DSU’erens besøg hos finansmister Bjarne Corydon. Men også flere af de andre S-ministre har den seneste tid været i krydsild hos DSU’erne.

Udover de enkelte emner der er blevet berørt på mødet, har det også i sig selv været bekræftende at mærke, hvordan der bliver lyttet til DSU. Vi er ikke bare dem, der har hængt i lygtepælene for de ”voksne” – vi er også en seriøs politisk partner for Socialdemokratiet og den nye regering. Derfor er det så vigtigt, at vi fra starten af den nye regerings tid får og kræver politisk indflydelse.

Det kræver hårdt arbejde, det kræver, at vi kommer med nogle

SIDE 6 DSU’eren December 2011

seriøse bud på fremtidens Danmark, og det kræver, at vi ikke er bange for at tage diskussionen med de nye ministre. Og ja, det er jo bare lidt sjovere når ministrene er socialdemokrater!

DSU i Børne- og undervisningsministeriet Et stenkast fra Christiansborg ligger Børne- og undervisningsministeriet. Med næsten 600 ansatte er undervisningsministeriet et af de større ministerier i Danmark og også et af de ældste.

Undervisningsministeriet er faktisk et af de eneste ministerier, der siden Danmarks første regering i 1848 altid har eksisteret.

Det var også her, at den første danske kvindelige minister, Nina Bang, blev placeret i Staunings regering i 1924. I dag er det igen en kvindelig socialdemokrat, der har indtaget undervisningsministeriet – nemlig Christine Antorini.

Det politiske kongresudvalg var i oktober på besøg hos børne- og undervisningsminister Christine Antorini til en snak om fremtidens uddannelsessystem. Vi besøgte hende kort tid efter at hun var tiltrådt, og på trods af at den nye ansvarsfordeling mellem ministerierne ikke var faldet helt på plads, og at man ikke helt

Reportage af Kasper Sand Kjær, DSU København Nord

Kasper Højte, DSU Middelfart

Anna Ingrisch, DSU Alfa

vidste hvem, der skulle arbejde hvor endnu, så virkede hun allerede som en minister, der har styr på sagerne. Hun ved hvor hun vil hen med undervisning og uddannelse, og hun er ikke bange for at ændre det, der ikke fungerer.

Ungdomsuddannelse til alle!

Vi havde ca. 1 time med ministeren indtil hun skulle videre. Det blev en time, hvor vi fik diskuteret og vendt mange af udfordringerne indenfor uddannelse både nu og i fremtiden. I særdeleshed hvordan vi får flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I dag er det kun ca. 80 % af en ungdomsårgang der gennemfører en ungdomsuddannelse, og det er regeringens mål, at det skal op på 95 % inden 2015. Så der er nok at tage fat på for den nye minister.

Besøg hos Europaministeren En af de allerøverste ting på DSU’s politiske agenda, er uden tvivl den danske overtagelse af EU-formandskabet. En gruppe DSU’ere mødtes med den nye Europaminister Nicolai Wammen for at præsentere vores krav og ønsker til formandskabet. Øverst på DSU’s ønskeseddel står en ambitiøs plan for nedbringelse af ungdomsarbejdsløshed og ikke mindst bedre regulering af den finansielle sektor og indførelsen af finans-skat.

Europaministeren lyttede intenst, og på trods af forskellige synspunkter på nogle af vores ønsker og krav, var det tydeligt at DSU’s krav vil blive taget seriøst. Der blev indbudt til et længere samarbejde med ministeren og DSU, og ambitionerne går nu på, at DSU skal stå for ”Ungdommens Topmøde”, hvor de unges prioriteter, på tværs af politisk overbevisning, skal forhandles på plads.

Tæt forhold til alle S-ministre Også flere af de andre S-ministre har været i aktion på DSUarrangementer. Eksempelvis gæstede Justitsminister Morten Bødskov DSU’s Hovedbestyrelse i starten af oktober, og forsvarsminister Nick Hækkerup holdt oplæg på DSU’s konference for formænd og nye medlemmer i midten af november. Målet er selvfølgelig, at DSU skal have et tæt forhold til alle S-ministre, så DSU i fremtiden bliver taget med på råd og får mest mulig indflydelse på regeringens politik. DSU vil derfor fortsætte jagten på indflydelse, og i de kommende måneder vil flere ministre komme i krydsild.

DSU’eren December 2011 SIDE 7

Interview af Daniel L. Jørgensen

Han startede som statskundskaber i Frit Forum Århus i 1992. I dag, 19 år senere, har han indtaget Finansministeriet og er en af Danmarks mest magtfulde mænd.

Socialdemokraternes afdæmpede baggrundskriger, Bjarne Corydon, er rykket frem i forreste geled.

Luften er tung af autoritet og respekt.

SIDE 8 DSU’eren December 2011

Lokalerne emmer af tradition. Det er her, trådene samles. Her ligger ansvaret for Danmarks økonomi. Manden, der normalt sidder for bordenden, har i dagens anledning taget plads i den cremefarvede sofa, hvor han med fordums finanser i baggrunden indtager rollen som Danmarks finansminister – den første socialdemokratiske af slagsen siden 2001.

Bjarne Corydons politiske karriere startede i 1992, da han som ung statskundskabsstuderende i Aarhus meldte sig ind i Frit Forum og Socialdemokraterne. Her var han aktiv i studenterpolitik gennem mange år, men blev også hurtigt hvirvlet ind i partiet.

- Landets økonomiske krise og de svære

beslutninger man traf dengang gjorde et stort indtryk på mig, fortæller han.

Startede i en brydningstid Fra 1993 til 2011. 18 år kan virke som lang tid, men derfor behøver virkeligheden ikke være så fjern fra dengang til i dag. I hvert fald ikke, hvis man spørger Bjarne Corydon.

- Det var en brydningstid. Landet var i dyb krise, ligesom i dag, og det blev diskuteret, om den nyvalgte socialdemokratiske regering nu også kunne rette op på det. Og det kunne den jo så godt. I dag taler man om det som en selvfølgelighed, men det var det bestemt ikke dengang.

socialdemokrater i Europa-Parlamentet.

Da han kom hjem igen stod den socialdemokratiske ledelse klar med et job til ham i staben. Siden er han steget i graderne, og blev i 2005 udnævnt til stabschef i Socialdemokraternes Analyse- og Informationsafdeling. Herefter blev han en af partiets fremmeste strateger.

- Man skal stå på mål for det man står for, forklarer han.

Og det kom han til, da han pludselig blev opstillet til Folketinget i Esbjerg-kredsen i august måned, ca. en måned før valget.

Herefter gik det stærkt for den ellers ukendte analytiker, for pludselig var valget udskrevet, og valgkampen skudt i gang.

“Valget var en øjenåbner for, hvor mange krummer der er i DSU. Morgen, middag, aften og nat sled de for kampagnen og for at vinde valget.”

Parallellerne til S-R-SF-regeringens svære begyndelse er tydelige. Bjarne Corydon ved godt, at det nye hold ikke er kommet overbevisende fra start, og at kritikerne har været mange.

- Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre måtte tage nogle rigtig svære beslutninger dengang. Det må vi også i dag. Indtil videre har vi haft ret i, at krisen er værre, end VKO mente, siger han.

Fra Frit Forum til Finansministeriet Bjarne Corydons vej til toppen har været præget af hans ungdoms aktiviteter. Da studietiden var overstået vikarierede han i et halvt år for Helle Thorning-Schmidt som sekretariatsleder for de danske

Bjarne Corydon regnes for at være en af hovedmændene bag det tætte samarbejde med SF, ligesom ’Fair Løsning’ også er et af hans projekter.

- Det faglige ansvar for ’Fair Løsning’ var mit, men det var ikke et personligt projekt. Indsatsen er båret af et utroligt stærkt hold, som Socialdemokraterne og SF har stået sammen om at udvikle.

At have ansvar er imidlertid ikke fremmed for Bjarne Corydon. Han er en mand med holdninger. Og det står han ikke tilbage for at indrømme.

’Der er krummer i DSU’ Det er ikke let at stille op som ukendt kandidat i fiskerbyen Esbjerg, hvor selv baglandet dårligt nok ved, hvem man er. Alligevel mødte Bjarne Corydon en opbakning lokalt, som han ikke havde drømt om.

- Valget var en øjenåbner for, hvor mange krummer der er i DSU. Morgen, middag, aften og nat sled de for kampagnen og for at vinde valget. DSU’erne er fantastiske i valgkamp, siger Bjarne Corydon.

Han har svært ved at skjule sin begejstring, da han fortæller om dem, der stod med ham i valgkampen.

- Tænk, hvis der var flere af den slags.

Som har så meget gejst, og som virkelig vil noget med politikken. Uden DSU’s hjælp var valget aldrig gået så godt, siger Bjarne Corydon, ikke uden en vis beundring i stemmen.

Med 8299 personlige stemmer strøg

DSU’eren December 2011 SIDE 9

han direkte ind i Folketinget som nr. 2 blandt Sydjyllands socialdemokrater – kun overgået af Sønderborgs MF’er, Benny Engelbrecht.

Efter valget ramte virkeligheden

Da stemmerne var talt op, og sejren til rød blok definitiv, gik Bjarne Corydon en ny tilværelse i møde. Han blev udpeget til ny finansminister, og blev således manden med ansvaret for at samle trådene og sidde for bordenden i finanslovsforhandlingerne, der skulle tegne vejen ud af krisen for Danmark.

SIDE 10 DSU’eren December 2011

- At forhandle finansloven er en god, men hård oplevelse. Regeringens politik skal omsættes til konkrete resultater. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig til bordet med gensidig respekt for hinanden, fortæller Bjarne Corydon.

Gensidig respekt og forståelse om forhandlingsbordet har der dog ikke været meget af. Kritikken har lydt i medierne fra både venstre- og højrefløj. Fra venstre er finansloven blevet kritiseret for ikke at være rød nok, mens partierne fra højre især har kritiseret de højere skatter og afgifter.

- Når man får kritik fra begge sider må det jo være fordi man har fundet et balancepunkt, siger Bjarne Corydon med et smil.

- Jeg har vænnet mig til, at mit arbejde debatteres. Det synes jeg er fint. Men jeg må da indrømme, at jeg synes det teater, der har udspillet sig om forhandlingsforløbet var opskruet. Det er nye tider, en ny regering og en ny forhandlingssituation. Det har der ikke været meget forståelse for. Socialdemokraterne sagde allerede i valgkampen, at der ikke findes nogen nem løsning på krisen. Vi må alle sammen bidrage. Og den kurs må S føre videre.

Bjarne Corydon har vendt blikket fremad, og fokuserer nu på at skabe resultater med den nye regering. Det bliver ikke nemt, men finansministeren har modet og viljen til at få det til at lykkes.

- Jeg er meget tilfreds med den nye finanslov. Det er en god finanslov, men ikke perfekt. Vi har taget bestik af realiteterne og sat nogle mål op for, hvad vi skal gøre ved krisen her og nu. Vi kommer til at træffe mange svære beslutninger, men vi må huske, at vi ikke kan give alle alt, hvad de vil have. Vi må prioritere.

DSU’eren December 2011 SIDE 11

Fotos af Da Socialdemokraterne i begyndelsen af november holdt kongres i Aarhus, var det samtidig en anledning til at præsentere såvel statsministeren som det socialdemokratiske bagland for DSU’s ønsker og forventninger til en ny regering. Og ingen, som var til stede på kongressen, kunne undgå at bemærke DSU’s tilstedeværelse.

”Prøv lige at rejse jer op, så vi kan se, hvor meget vi efterhånden fylder i det her parti”, lyder det fra DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen, der står på kongressens talerstol. Omgående rejser omkring 280 DSU’ere sig op. DSU’erne udgør dermed mere end en femtedel af 1.300 socialdemokrater, som er samlet i Scandinavian Congress Center, hvor Socialdemokraterne holder kongres denne første lørdag i november.

I det hele taget satte DSU et massivt indtryk på Socialdemokraternes kongres.

Både med sin massive tilstedeværelse på kongressen og med adskillige markante indlæg fra talerstolen. DSU viste, at vi ikke blot er en organisation som kan banke på døre og hænge plakater op. Efter i ti år at have knoklet for en ny regering, er tiden nu kommet til, at vi også vil have indflydelse på politikken!

Hårdt arbejde skal veksles til indflydelse Med ministre, folketingsmedlemmer, hovedbestyrelse og hundredvis af kreds- og partiforeningsformænd samlet, er Socialdemokraternes kongres et oplagt sted at starte kampen for indflydelse på Socialdemokraternes og regeringens politik.

Kongressen blev indledt med en markering til minde om ofrene for massakren på Utøya 22. juli 2011. En manifestation af at vi aldrig vil lade os true til tavshed, men tværtimod vil bruge forbrydelsen til

SIDE 12 DSU’eren December 2011

Jonas Witt Hansen og Kristian Emil Petersen

at kæmpe endnu hårdere for vores demokratiske værdier.

Derefter var det tid til den politiske debat. For første gang i ti år kunne en socialdemokratisk statsminister aflægge beretning for kongressen, og Helle holdt en flot tale, som også indeholdt mange roser til DSU, ikke mindst for indsatsen i valgkampen. Bagefter indtog DSU’erne talerstolen. I første omgang var det DSUformand Peter Hummelgaard Thomsen, der holdt en særlig hilsen til kongressen.

3 DSU-krav til statsministeren I sin tale opremsede Peter Hummelgaard Thomsen tre konkrete DSU-krav til den nye regering.

For det første, at Socialdemokraterne må overbevise de Radikale om, at den danske regering skal kæmpe for at få indført en skat på finansielle transaktioner i EU, når Danmark til januar overtager EUformandskabet. Den danske regering har – modsat de fleste konservative regeringer i Europa – meldt ud, at den ikke vil støtte finansskatten, som ellers både kan begrænse skadelig finansspekulation og give et provenu på 400 milliarder kroner.

Det kan ikke være rigtigt, at den danske regering skal føre en mere højreorienteret økonomisk politik end en lang række konservative regeringer i Europa. Derfor må regeringen omgående ændre kurs, lød budskabet fra DSU-formanden.

For det andet skal der gøres noget ved ungdomsarbejdsløsheden. Vi har stadig 100.000 unge mennesker, som ikke kan finde et arbejde. Hvis ikke der gøres noget nu, risikerer vi at tabe en hel generation på gulvet. Socialdemokraterne talte om ungdomsarbejdsløshed i valgkamp, men i regeringsgrundlaget blev det ikke nævnt med et ord! Det må der laves om på. Og tilsyneladende er Peters ord trængt ind hos de ledende ministre, for kort efter kongressen fik regeringen vedtaget sin finanslov, der indeholder et første skridt til at gøre noget ved ungdomsarbejdsløsheden.

For det tredje skal en dansk regering styrke den danske model. Blandt andet skal de borgerliges nedskæringer i fradragsretten for faglige kontingenter tilbagerulles, og arbejdsmarkedets parter skal have mere indflydelse.

Mange DSU’ere på talerstolen Efter Peter Hummelgaards tale var også en lang række andre DSU’ere på talerstolen. De talte om ungdomspolitik, om nødvendigheden af en mere retfærdig fordeling af krisens byrder, om kampen mod ungdomsarbejdsløshed, om uddannelse og praktikpladser, om bedre regulering af finanssektoren og ikke mindst om behovet for en reform af selve den socialdemokratiske partiorganisation, som kan give indflydelse tilbage til medlemmerne.

”Det samfund, som vi ønsker og som vi har kæmpet for er gennem de sidste 10 år, er gledet længere væk fra os. Egoismen og selvtilstrækkeligheden har vundet indpas. Vi skal sætte fællesskabet i højsædet og minde middelklassen om, at man lettere kan glæde sig over udsigten fra panorama-vinduet i penthouse lejligheden, hvis det er en udsigt til et velfungerende samfund, hvor ingen lider nød.”

- Louise Juul Jensen, Forbundssekretær ”Det har aldrig været aktiespekulanterne, bankdirektørerne eller finansfolkene, der har skabt værdierne i vores samfund. Det er almindelige menneskers arbejde, der skaber fremgang, og vi er på deres side.

Politik handler nogle gange om at tage noget fra nogle og give til nogle andre. DSU’s opskrift er simpel, men retfærdig. Vi vil tage fra de rige og give til de mange.”

- Jonas Manthey Olsen, Næstformand

”I DSU mener vi, at det sidste årtis værdisæt skal forkastes. Væk med hadet, frygten, intolerancen og egoismen, frem med et nyt progressivt venstre-orienteret værdisæt, hvor tolerance, tillid, åbenhed, solidaritet og et styrket fællesskab virker som ramme for det nye årti.”

- Niels Peter Bøgballe, DSU Horsens

”Jeg har med stor interesse læst det ærlige og modige debatoplæg, Refounding Labour, som det engelske socialdemokrati har skrevet. Spørgsmålet er, om vi herhjemme på samme måde tør åbne op for diskussionen om, hvordan vi gennem deltagelse fra partimedlemmer igen bliver det foretrukne parti for 1/3 af vælgerne, og ikke for 1/5, som vi er i øjeblikket.”

- Bjarke Dahl Mogensen, DSU Hillerød

"Vi skal have et arbejdsmarked præget af fleksibilitet og sikkerhed. Alle skal have muligheden for et arbejde, og alle har pligten til at tage et arbejde. Det er et socialdemokratisk princip, at alle der kan, skal bidrage til fællesskabet. Således at man kan skabe sig det bedst mulige liv for sig selv og sin familie. Derfor mener jeg, at Socialdemokraterne skal arbejde hen i mod et arbejdsmarked præget af et helhedssyn. Et arbejdsmarked hvor man kan arbejde mere eller mindre alt efter, hvor man er i sit arbejds- og familieliv."

- Mads Madsen Henriksen, DSU Odense ”Vi skal herhjemme være et forbillede for vores europæiske naboer og vise, at der er et alternativ til Angela Merkels og de andre borgerlige regeringers nedskæringsdoktrin, hvor hullet i statskassen fyldes op af det, der skulle have været sociale ydelser til de arbejdsløse og samfundets svageste."

- Anna Ingrisch, DSU Alfa

"Vi lever i et lille land med kun 5,5 millioner mennesker. Og der er meget at gøre og fokusere på. Men en af de ting, jeg mener, der er vigtigst at fokusere på, er forskning. Forskning og udvikling kan have meget at sige, både for min generation men også for fremtidige generationer. Mange af de udfordringer, vi står over for i det moderne samfund, kan løses med mere viden og forskning. Vi har muligheden for at blive de mest eftertragtede 5,5 millioner verdensborgere."

- Maria Fromseier Kjærgaard, DSU Bornholm

DSU’eren December 2011 SIDE 13

Reportage af Daniel L. Jørgensen

Fotos af Jonas Witt Hansen

Endnu et landsmøde med DSU betyder endnu mere ny politik. I år var et meget aktuelt emne på dagsordenen: Krisen i Europa.

DSU’erne tog ansvar og viste vejen frem for EU – og så var der besøg af Statsministeren.

På en folkeskole i Tranbjerg ved Aarhus samledes 270 DSU’ere i weekenden 4.-6. november for at holde landsmøde. Det første landsmøde i mere end 10 år under en socialdemokratisk statsminister. Det betød dog ikke, at politikken druknede i eufori og julebryg – tværtimod. Med oplægget ’Europa fælles ud af krisen’ tager DSU finanskrisen mere alvorligt end nogensinde.

Centrale debatter Fredag aften gik med at behandle ændringsforslag til det politiske oplæg. Et godt oplæg, der dog gav anledning til uenigheder. Særligt euro-debatten skilte sig ud, da oplægget ønskede Danmark med i euroen så hurtigt som muligt.

- Euroen er stadig et eksperiment. I den største krise nogensinde er det uansvarligt at tilslutte sig noget, der er i så overhængende risiko for at falde, sagde en af modstanderne. Udvalget

SIDE 14 DSU’eren December 2011

fik dog opbakning til sin holdning fra et flertal af landsmødet.

- Vi er i forvejen med til alt i eurosamarbejdet. Undtagen at bestemme, lød det fra Landsmødeudvalget, repræsenteret ved Mads Havskov Hansen fra DSU Frederiksberg.

Også Grækenland fyldte en del i debatten. Flere DSU’ere ønskede at ekskludere Grækenland fra ØMU-samarbejdet af frygt for, at landets dybe økonomiske krise vil få hele Europas økonomi til at falde sammen. Landsmødet kunne dog ikke give opbakning til en holdning om, at EU-lande kan smides ud af ØMU-samarbejdet.

- At smide et land ud af ØMU-samarbejdet kan starte en domino-effekt, der forværrer krisen for alle parter, argumenterede Camilla Schwalbe fra København. Hun opfordrede i stedet til at blive ved med at hjælpe, så den græske stat ikke ender som et rent fallitbo.

Også Fagbevægelsen kom på banen Afslutningsvist diskuterede landsmødet Fagbevægelsens frem-

tidige rolle i EU. Et forslag om at indføre den danske aftalemodel på EU-plan blev vedtaget med et snævert flertal. En beslutning, som langt fra alle var glade for.

- Arbejdsmarkedets parter er ikke ligeværdige i EU. Mange steder er under 10 % af arbejderne organiserede, og derfor vil lønmodtagerne blive kørt over af arbejdsgiverne i en forhandlingssituation. Europas fagbevægelse må op på cyklen og gøre sig stærke, før vi kan gå ind for det her, sagde forbundsformand Peter Hummelgaard fra talerstolen.

Afstemningen endte imidlertid med et flertal på 98 for forslaget og 95 imod, og DSU er altså nu officielt tilhænger af at indføre aftalemodellen i EU. Statsministeren på besøg Lørdag morgen fik DSU for en kort bemærkning besøg af Danmarks statsminister. Helle Thorning-Schmidt kom til Tranbjerg og holdt en tale, hvor hun takkede DSU’erne for deres flotte engagement i valgkampen og for den evigt gode gejst – i medgang og modgang. Herefter tog hun tilbage til Aarhus for at afvikle

Socialdemokraternes kongres. De 270 DSU’ere fulgte efter i busser for at deltage som tilhørere.

Her fik DSU klart markeret sin tilstedeværelse, som du også kan læse om andetsteds i dette nummer af DSU’eren. Den massive tilstedeværelse og de mange DSU-indlæg fra talerstolen gjorde stort indtryk på både statsministeren og det socialdemokratiske bagland. Efter seks timers S-kongres vendte DSU’erne atter snuden mod Tranbjerg.

Jubelkongres efterfulgt af ro Efter at have fejret Danmarks første kvindelige statsminister det meste af lørdagen, blev det lørdag aften tid til at fejre sig selv. I vanlig festlig stil spillede et liveband op, og ”Danmarks sjoveste politiker”, Dan Jørgensen, holdt tale for forsamlingen.

Søndag forløb mere roligt. Aktivitetsplanen for 2012 skulle forhandles på plads, og bortset fra et ønske fra medlemmerne om flere weekendkurser end de allerede planlagte, var der bred opbakning til Aktivitets- og Kursusudvalgets oplæg. Se oplæg og mange flere highlights fra landsmødet på www.dsu.net

DSU’eren December 2011 SIDE 15

Den første januar 2012 overtager Danmark formandskabet for EU. Det betyder, at Danmark sidder for bordenden, når EU’s ministre træder sammen for at vedtage ny lovgivning og for at diskutere de langsigtede udfordringer for EU-samarbejdet. DSU har allerede formuleret en lang række ønsker for, hvad den danske regering bør sætte fokus på under formandskabet.

Selvom man er et lille land, kan man godt gøre en forskel som formand for EU. Det viste Danmark i 1993, hvor man under det danske formandskab nåede frem til de såkaldte ”Københavnerkriterier” for optagelse i EU, og igen i 2002, hvor den historiske udvidelse med ti nye medlemslande blev forhandlet på plads under det danske formandskab.

Til nytår overtager Danmark så igen EUformandskabet, og den danske regering får dermed endnu engang muligheden for at sætte dagordenen i EU. DSU er parat, for på Landsmødet i Aarhus, 4.-6. november, vedtog DSU det politiske oplæg Europa fælles ud af krisen med vores prioriteter for, hvad det danske EU-formandskab skal kaste sig over i det næste halve år.

Hvad laver formandslandet?

SIDE 16 DSU’eren December 2011

EU-landene skiftes til at være formand for EU for et halvt år ad gangen. Selvom Ministerrådet også har fået en fast formand, Herman van Rompuy, har man stadig stor indflydelse som formandsland.

Som formandsland skal man forberede og lede møderne i EU’s magtfulde Ministerråd, som vedtager lovgivning i samarbejde med Europa-Parlamentet. Danmark kommer altså til at sidde for bordenden, og får stor indflydelse på, hvilke emner der sættes på dagsordenen. Samtidig kan Danmark få en vigtig rolle som mægler på de komplicerede områder som fx den økonomiske krise.

Euro-forbehold skader Danmark Der er ingen tvivl om, at forårets absolut vigtigste tema bliver gældskrisen i Euro-zonen. De sydeuropæiske lande Grækenland, Portugal, Spanien og Italien er i dyb økonomisk krise, har tårnhøj gæld og betaler derfor tårnhøje renter på deres statsobligationer. Italien, den tredjestørste økonomi i Euro-zonen, har eksempelvis en gæld på 120 procent af sit bruttonationalprodukt – det svarer til 13.734 milliarder kroner!

Gældskrisen skyldes først og fremmest mange års dårligt politisk lederskab, hvor der slet ikke var overensstemmelse mellem udgifter og indtægter. Som den

norske statsminister Jens Stoltenberg formulerede det, ”De ville have velfærd som i Skandinavien, men kun betale skat som i USA”. Da finanskrisen ramte og arbejdsløsheden voksede, blev problemerne åbenlyse for enhver.

Nu står EU så tilbage med den kæmpe opgave, at genskabe orden i den europæiske økonomi. Men her står Danmark svækket, fordi vi ikke er med i Eurosamarbejdet. Derfor må vi pænt gå uden for døren og overlade styringen til andre, når der skal forhandles om Euroens fremtid.

Det viser tydeligt, at forbeholdet skader Danmark og betyder, at vi mister indflydelse på vigtige beslutninger i EU. Grøn vækstpakke skal sætte gang i Europa Alligevel skal Danmark forsøge at bruge formandskabet til at bygge bro mellem EU-landene. Tyskland, som er Europas største økonomi, frygter at komme til at hænge på regningen for sydeuropæernes overforbrug. De kræver derfor langt skrappere regler for, hvor meget de enkelte lande må have i underskud, så landene ikke igen opbygger stor gæld. Allerhelst vil de have det skrevet det direkte ind i EU-traktaten. Omvendt frygter andre, at det vil betyde så store nedskæringer, at arbejdsløsheden stiger og krisen forværres.

Artikel af Lars Wernblad Hansen

Mads Havskov

DSU’S ØNSKER TIL DET DANSKE EU-FORMANDSKAB Her kan Danmark arbejde for en fornuftig model, der tilgodeser begge parter.

På den ene side er der ingen vej uden om skrappere budgetregler, dvs. krav til medlemslandene må få orden i eget hus, fordi uansvarlighed i et land kommer til at gå ud over alle EU-landene.

På den anden side skal Danmark arbejde på et omfattende, fælles vækstpakke i EU, med fokus på investeringer i grøn energi, som kan skabe masser af nye arbejdspladser. Det vil samtidig bringe EU tilbage i front i klimakampen, som har ligget død siden det mislykkede klimatopmøde i København for to år siden. Under det danske formandskab skal der også forhandles om EU’s budgetramme for de kommende seks år, og her bør Danmark arbejde for at der flyttes penge fra landbrugsstøtte til forskning og uddannelse, som vil styrke EU’s fremtidige konkurrenceevne og sætte gang i væksten.

Skat på finansielle transaktioner En anden af de store temaer bliver debatten om en finansskat. EU-kommissionen har foreslået, at handel med aktier og obligationer skal beskattes med 0,1 % af handlens værdi, og derivater (afledte finansielle produkter) med 0,01 %. Det lyder måske ikke af meget, men det vil give omkring 400 milliarder kroner i årlig indtægt til EU. Men måske endnu vigtigere, så vil det minimere risikoen for den giftige spekulation, der var årsagen til finanskrisen.

Desværre vil den danske regering ikke være med, med mindre skatten kan blive indført på globalt plan. Dermed har den danske regering placeret sig på den alleryderste højrefløj i EU, til højre for konservative topfolk som Angela Merkel, Nicolas Sarkozy og EU-kommissionsformand Barroso, som alle har støttet forslaget.

Den officielle forklaring fra Økonomiminister Margrethe Vestager er, at skatten vil skræmme investorerne væk fra Europa. Men spørgsmålet er, om ikke også de Radikales tætte bånd til finanssektoren spiller ind.

DSU vil under alle omstændigheder fortsætte med at kæmpe for, at regeringen ændrer holdning.

Ungdomsarbejdsløshed og faglige rettigheder Ungdomsarbejdsløsheden er alarmerende høj mange steder i Europa. Ni millioner europæere under 30 år er arbejdsløse, og i Spanien er det næsten hver anden ung som ikke kan finde et job. Vi risikerer med andre ord at tabe en generation af unge europæere på gulvet. Danmark skal derfor gøre kampen mod ungdomsarbejdsløshed til et centralt tema i EU det næste halve år.

En anden udfordring i forhold til arbejdsmarkedet er social dumping, dvs. når fx en dansk arbejdsgiver ansætter underbetalt polsk arbejdskraft. Her er det vigtigt vi har klare fælles regler, som sikrer, at arbejdskraftens frie bevægelighed i EU ikke bliver misbrugt til at undergrave faglige rettigheder.

Muligheder trods krisestemning Europa står midt i en historisk krise, så der bliver nok af opgaver at tage fat på for Thorning & Co. Men forhåbentlig vil det lykkedes regeringen at udnytte krisestemningen til at få sat nogle grundlæggende reformer af EU-systemet på dagsordenen, ikke mindst når det gælder det økonomiske samarbejde. Det bliver et spændende halvår, og DSU vil selvfølgelig følge udviklingen tæt.

DSU mener, at det danske EU-formandskab blandt andet skal arbejde for: • En opsplitning af de finansielle supermarkeder, så banker ikke kan sætte borgernes penge i højrisiko-investeringer på finansmarkedet.

• En skat på finansielle transaktioner, så bankerne bidrager til, at vi kommer ud af krisen.

• En klima- og vækstpakke, så vi hjælper miljøet og skaber arbejdspladser i Europa.

• At udenlandske arbejdere, der arbejder i Danmark, skal arbejde på overenskomstvilkår.

• At u-landsbistanden koordineres mere i EU og hæves til mindst 1 % af BNI på unionsplan.

• At Lissabon-strategien genoptages, så vi styrker uddannelse i Europa • At Europas ydre grænser styrkes ved øgede bevillinger til de lande, der modtager et stort antal flygtninge • At grænsekontrol i medlemslande kun må finde sted efter objektive kriterier • At politisamarbejdet i EU styrkes og Europol opkvalificeres.

• At Danmark afskaffer alle fire forbehold, og dermed også skifter kronen ud med euroen.

Fra oplægget Europa fælles ud af krisen, som blev vedtaget på DSU’s Landsmøde i november 2011.

DSU’eren December 2011 SIDE 17

rsus 1 u k s m o d g 3F Un februar 2012 10.-12.

tyrke er vi dig s iv g n e m Sam pladsen! på arbejds er for unge

kurs r løbende ning holde lge mellem væ Din fagfore u bruar kan d fe I n for r. e m styrke inde medlem m giver dig so r e rs r: ku e spost 4 faglige fag og tillid anisation, politik, org alg

dv ungdomsu fdelingens a i d e m r Kom ddannelse s erhvervsu v Fremtiden g rlin og ele ladsen – læ sp jd e t? n rb a ta n å ræse Ny p ve tillidsrep li b t a u d r Overveje r 2012 : 27 janua

gsfrist Tilmeldin

www.3fu.dk/kursus1

Læs mere om

kurset her

Søren Kongegaard Mortensen

DSU Svendborg 00’erne har været egoismens årti. 00’erne har handlet om, hvordan man selv fik mest ud af samfundet. DSU skal lægge pres på Socialdemokratiet for igen at skabe et samfund for os alle sammen. Et mere lige og retfærdigt samfund, hvor man ikke er sin egen lykkes smed, men hvor vi er hinandens lykkes smede. Vi skal ikke længere have det som det ypperste at selvrealisere os selv, vi skal derimod tænke tanker om, hvordan vi bedst fællesrealiserer samfundet til glæde for alle. VI har brug for i fællesskab at bære Danmark fremad. Alene er det tungt, sammen bliver opgaven meget lettere.

Natja Hedegaard Knudsen

DSU Viborg DSU bør presse regeringen til en fremtidig lovgivning, som kriminaliserer køb af seksuelle ydelser og som samtidig hjælper de kvinder, som vil ud af prostitutionsmiljøet. Desuden mener jeg at DSU bør påtage sig opgaven og igangsætte en saglig debat om prostitution, i stedet for at vi som i dag skal følge debatten i et underholdningsprogram på TV2!

Fadel Juanmiry

DSU København Nord I mine øjne er det vigtigt, at DSU presser regering for at få en ny politik, der har fokus på ungdomsarbejdsløshed. Netop fordi stigende arbejdsløshed, både blandt unge med en færdiggjort akademisk uddannelse og unge under uddannelse, tegner et deprimerende billede af, hvordan de unges fremtidsmuligheder ser ud. Flere praktikplads er også et meget vigtigt element, der skal lægges vægt på, da mangel på praktikpladser kan medføre, at tusinder af unge ikke kan gennemfører en uddannelse.

DSU’eren December 2011 SIDE 19

Agnes Cupcakes kræver tavshedspligt af deres unge ansatte og truer med en bøde på 250.000 kr. Derudover har direktøren omtalt sine medarbejdere som ”Wannabe reality TV-stars” i medierne.

Alt for mange unge mennesker bliver snydt af deres arbejdsgivere, fordi de ikke kender deres rettigheder. Avisoverskrifter om Joe and the Juice og Agnes Cupcakes viser, at mange virksomheder tænker mere på over-

skud og profit, end på medarbejdernes arbejdsforhold.

LO Ungdom kræver bedre forhold for alle unge på arbejdsmarkedet. Ingen unge skal arbejde gratis, arbejde uden tidsplan eller ikke få den rigtige løn udbetalt.

Meld dig ind i en rigtig fagforening i dag.

Sammen er vi stærkest og kan sikre et sundt og fair arbejdsmarked.

af Peter Hummelgaard Thomsen, forbundsformand

DSUs forandringsprojekt: En ny værdikamp Ti års borgerligt styre har sat sine spor. Det er lykkedes Anders Fogh og Lars Løkke at gøre danskerne mere borgerlige. Derfor har vi brug for en ny værdikamp, som igen sætter de socialdemokratiske værdier om et lige og solidarisk samfund i højsædet.

fri til at uddanne sig, fri til at give sine børn bedre vilkår, fri til at tage et aktivt medansvar for samfundets udvikling gennem aktiv deltagelse. Vi tror på at frihed og fællesskab er hinandens forudsætninger – ikke hinandens modsætninger.

De borgerlige har de med deres værdikamp skabt et mere egoistisk Danmark. Et Danmark hvor opbakningen til de fælles løsninger på de store udfordringer er blevet svækket, mens flere og flere har valgt de private løsninger.

Et helt konkret sted at starte værdikampen, er spørgsmålet om, hvem og hvordan vi skal betale regningen for krisen og ti års overforbrug under VKO. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – og desværre også et stykke hen ad vejen de Radikale – har besluttet at regningen skal betales ved at skære ned på dagpenge, efterløn, SU, uddannelse og hele den kommunale velfærd. Deres løsning på krisen er kort og godt mere ulighed og mindre fællesskab.

Samtidig har der været en stigende opbakning til opfattelsen af, at vi betaler for meget i skat, at de arbejdsløse er dovne, at det er ens egen skyld hvis man ikke tager en uddannelse, at SU’en er café-penge, at efterlønsmodtagere er golfspillende samfundsnassere og meget mere.

Alt det er resultatet af de borgerliges værdikamp.

“Vi tror på at frihed og fæl-

lesskab er hinandens forudsætninger – ikke hinandens

Vores svar er et andet. Vi tror på, at kriseregningen samles op i fællesskab. Og at de grupper, som har fået mest foræret i de gode år, også er dem som går forrest når regningen skal betales. Det er netop det billede, som er vigtigt at fastholde. Desværre har de borgerlige haft alt for let til at sløre det store billede ved at drukne debatten i teknikaliteter om eksempelvis de 12 minutter, som har skygget for det større billede.

modsætninger”

Socialdemokratiet skal derfor som noget af det første lancere en ny værdikamp. En kamp der tager sigte på at genetablere ønsket om et lige samfund, et sted hvor fællesskaber kan bidrage til at løse de store samfundsudfordringer, og hvor frihed er vores mål. En frihed som adskiller sig fra den borgerlige frihed.

De borgerliges frihed handler om at den enkelte skal have lov til at gøre som det passer hende. Frihed fra regulering, frihed for skat og afgifter, frihed fra ansvar. Kort sagt frihed fra fællesskabet. Vores frihed er noget andet. Vores frihed handler om, at det enkelte menneske har mulighederne til at træffe valg for sig selv og sin familie. Man skal være fri til at skifte arbejde,

Derfor er det nu, vi skal blæse til værdikamp. En værdikamp som helt enkelt skal handle om, hvorvidt fællesskabet og den enkeltes valgmuligheder skal styrkes eller svækkes i de kommende år. Vi vil i DSU gå forrest i værdikampen – og vi vil arbejde hårdt for, at Socialdemokratiet også kommer ind i kampen.

DSU’eren December 2011 SIDE 21

Endnu et hold ungdomsledere er sendt af sted for at bygge videre på partnerskabsprojektet mellem DSU og vores filippinske søsterorganisation Akbayan Youth. DSU’s udsendte Rasmus Jakobsen og Kristine Jonassen har sendt deres dagbog samt billeder fra projektets andet ungdomslederprojekt.

20. August 2011: Solen var knap stået op, da vi kl. 5.30 gjorde os klar til at tage imod vores filippinske ungdomsledere, Jan og Sigrid.

Det var med nerver på, men samtidig var vi spændte på at starte den næste del af projektet og ikke mindst møde dem, vi skal være sammen med de næste 4 måneder.

22. August: I dag gik turen til DSUs landsforbund, hvor der var stilhed før stormen, eller før valgkampen. Men en meget imødekommende Peter Hummelgaard stod klar til at tage imod vores filippinske ungdomsledere, som fik en DSU t-shirt og et par DSU tasker med på vejen af Louise Juul.

Da vi kom hjem havde vi sliksmagning, hvilket var en stor succes, dog var lakrids helt sikkert bundskraberen på pointtavlen. Derudover dominerede pigefilm hele aftenen og Rasmus blev hevet igennem

blandt andet ”Mamma Mia” og ”Dirty Dancing”.

22. September 2011: Jan, Sigrid og et A!Y medlem, Mico, tog imod os i lufthavnen, og vi kørte mod Quezon City, som er den del af hovedstaden Manila, hvor vi skal bo. Køreturen gennem denne millionby var en oplevelse.

Trafikreglerne er lidt nogle andre end derhjemme. Her kører man lidt som det passer en, og de dytter hele tiden, vi ved ikke helt hvorfor, måske er det nogen gange bare lige for at se, om hornet virker. Men ikke kun trafikken var bemærkelsesværdig. Store slumområder ligger lige op og ned af skyskrabere med dyre lejligheder, det er et underligt syn, og et interessant syn, og ikke mindst er det vores hjemby i det næste stykke tid.

24. September 2011: Det var en meget speciel og fantastisk

oplevelse at være til demonstration med megafoner, selvmalede skilte og demonstranter til den store guldmedalje her i Manila. Filippinerne strejker imod høje elektricitetspriser, der stiger og stiger, hvorfor det er svært for arbejderne at betale deres regninger. Desuden var begivenheden dækket af medierne, som fik sig nogle gode billeder – især da filippinerne lagde sig ned på hovedvejen og stoppede trafikken et par minutter.

28. september 2011: Efter knap en halv uge her i Filippinerne oplever vi vores første tyfon. Vi havde frygtet, at det ville være værre, men selvom det var en ordentlig omgang, kommer man nemt igennem det, hvis man bor i et stabilt hus. Jan fortalte, at de som er mest ramt af tyfoner er de fattige, der bor tæt på vand i bambushuse, som selvsagt ikke holder til en tropisk storm.

Jeg (Kristine) følte mig utilpas ved synet 1) Tondos unge indbyggere poserer – bemærk hende i de røde shorts, sød!

2) Rasmus på vandbøffel eller Carabao på tagalog/filippinsk.

3) Der bliver sunget internationale på filippinsk manér.

4) Kristine underviser på tavlen, læg mærke til vores notater – back to basic.

SIDE 22 DSU’eren December 2011

af den silende regn og tanken om de mennesker, som ikke sidder i ly som jeg.

5. Oktober 2011: Da vi begyndte at gå rundt I Tondo, Manilas største slumområde, mødte det mærkeligste fænomen i verden mig (Rasmus), men et fænomen der skulle blive min øjenåbner. Små børn kom løbende imod os, storsmilende og grinende, ”whats your name” og ”hello sir” var gloserne. De tiggede ikke, de ville bare gerne sige hej. Forestil jer lige det her: Du er fem år, du har ingen sko. Der er mudder over det hele, du vader rundt i en blanding og pis, lort og affald. Det hus, som du, dine forældre og dine mange søskende bor i, blev i forgårs forvandlet til pindebrænde af en tyfon, og du aner ikke hvornår du får mad igen. Det er det de her unger stod overfor, og alligevel havde de livsmod og overskud til at løbe os i møde og give mig en velkomst jeg ikke har prøvet før.

I løbet af vores tid her i Filippinerne har vi implementeret den anden del af Akbayan Youth’s nyudviklede uddannelsessystem, som også Kasper Højte og Simone Madsen (de tidligere ungdomsledere) har arbejdet på. Disse implementeringer foregår ude I regionerne.

9. oktober 2011 Det er næsten som et weekendkursus, dog ikke helt det samme, at være til Basic Training Seminar her i Legaspi, som det er på Gadsbølle. Lighederne er faktisk slående. Engagerede og spændte deltagere, en smule nervøsitet og et fagligt, udfordrende program i vente. Blandt forskellene er, at vi kan se til havet, og temperaturen er lige skruet en anelse op.

Her er palmer med kokosnødder og meget andet, der ikke er til at finde på Gadsbølle trods de hyggelige omgivelser.

28. Oktober 2011 Efter vores lille oplæg på Zamboanga Main Highschool blev der taget billeder til den store guldmedalje. Vi blev endda spurgt om vores autograf. Måske fordi man er europæer, men vi vælger at tro på, at det også er grundet begejstring over vores idealer og visioner om vores samfund, vores velfærdssamfund. Som 5) Mikay, en crossdresser og homoseksuel, har her fortolket sin Helle t-shirt.

6) Aktivister ligger sig ned på vejen i protest mod stigende elpriser.

7) Rasmus underviser med fuld musik på kropssproget.

8) Danmarks nye undervisningsminister med vores filippinske venner til Copenhagen pride.

DSU’er kan man mærke, at man virkelig gør en forskel her i Filippinerne. Måske ikke konkrete politiske tiltag, men i form af inspiration, motivation og håb. Mange, især unge, filippinere fortæller frustrerede om deres vilkår, men også om deres fremtidsdrømme og planer. Et klap på skulderen, eller et anerkendende nik kan gøre alverden og give dem mod på at blive ved med at kæmpe for det, de gerne vil opnå. Vi opfordrer dem til at stå sammen som en helhed, for at deres fælles stemme kan blive hørt. Samtidig lærer man at sætte pris på, hvad vi har bygget op sammen hjemme i Danmark, hvilket man nu forstår bedre end nogensinde, hvorfor vi skal holde fast i.

Som ungdomsleder lever man i en kuffert og er på farten hele tiden. Det er også her man gør sig mange tanker, da det er under transporten fra sted til sted, at man tager sig tid til at reflektere og fordøje de indtyk man har fået undervejs.

21. November 2011: Med halvfems kilometer i timen kaster bussen sig ned af en bjergvej. Vejen er i cirka samme stand som de grusveje Poul Reichhardt fløjtende vandrer rundt på i adskillige Morten Koch film. Bussen er af den type der i Danmark ville være blevet skiftet ud for tyve år siden, med en meget sur smiley eller hvad man nu giver busser. Vi har tidligere lært, at man kan tage kørekort og hyrevognscertifikat på en eftermiddag, og jeg sidder nu og spekulerer på, hvor lang tid det mon tager at blive buschauffør. Generelt tænker jeg (Rasmus) meget på vores busture.

Tankerne kredser om alt og ingenting, indtryk, mennesker og hvor anderledes dette land, og ikke mindst hvor forskelligt deres system, er fra vores.

Næste destination er Isabela.

Rasmus og Kristine vil tilbringe tid på Filippinerne indtil d. 22. December. Har I i afdelingen lyst til at høre mere om partnerskabsprojektet, DSU’s internationale arbejde eller blot nogle af de røverhistorier, der ikke var med i bladet, kan de kontaktes på disse e-mails.

Kristine: kristinejonassen6614@gmail.com Rasmus: rasmusjakobsen90@hotmail.com

Du ved, hvad det er

Vi ved, hvad det er Dansk Metal er en fagforening med holdninger Dansk Metal har holdninger og politisk engagement.

Vi laver overenskomster for medlemmerne og vores tillidsfolk forhandler løn på virksomheder over hele landet.

Vi er også med til at udforme de mere end 90 uddannelser på metalområdet.

Dansk Metal arbejder også politisk for at fremme vores medlemmers interesser, når det gælder arbejdsmiljø, uddannelse og ledighed.

Vi er en fagforening, der er engageret i medlemmernes liv og vilkår.

Derfor har Dansk Metal holdninger – også politiske.

Reportage af Kristian E. Petersen

DSU’s landsforbund på Danasvej er en altid hektisk arbejdsplads. I de 3 foregående udgivelser af dette magasin har vi skildret, hvad de ansatte bruger deres arbejdsuge på. Vi har skrevet pressemeddelser med den politiske medarbejder Lars Wernblad. Vi har dykket ned i excel-arkets forunderlige verden med den økonomiske medarbejder Morten Hellsten. Og i sidste udgave var vi en tur på landevejen med kampagnekonsulent Jakob Sørensen.

I denne sidste reportage i artikelserien vender vi blikket rundt og ser hvad kvinden, der sidder for bordenden i DSU, bruger sin arbejdsuge på.

Vi bruger nemlig ugen med DSU's Forbundssekretær Louise Juul Jensen.

MANDAG Overblik over ugen Hver mandag morgen kl. 9 holder Louise og alle kampagnekonsulenterne telefonmøde. Her koordineres ugens mange opgaver, og der følges op på de ting som der mangler. Bagefter bruges en del timer på at lave kontrakter til de mange folk, som gerne vil leje Gadsbølle. Derudover bliver regnskabet over hvor meget DSU selv har brugt Gadsbølle gennem det sidste år opdateret.

Til slut bliver der svaret på dagens indkomne mails.

TIRSDAG Intranettet som socialt medie Tirsdag morgen er Louise sammen med undertegnede til møde hos Linkfactory, DSU's IT-leverandør. Planen er at udvidde intranettet, så alle medlemmer kan diskutere politik med hinanden.

Louise har arbejdet på dette projekt igennem en lille måneds tid, og det er fedt endelig at få videregivet idéerne til Linkfactory.

Sammen med Morten Hellsten, DSUs økonomimedarbejder, er Louise i gang med at afslutte regnskabet for 3. kvartal. Det er en meget stor proces at få alle tingene til at stemme. Men det lykkes inden dagen er omme. Og det er rart at se, at DSU får et meget pænt overskud i år. Derudover får Louise sikret, at der er rejserefusionssedler og penge nok i pengeskabet til kurset i weekenden.

ONSDAG Budget og busser Onsdag morgen er der kontormøde for alle de medarbejdere, som sidder på DSUs Landsforbund. Derudover er arbejdet med at lægge budget for 2012 gået i gang. Det er vigtigt for Louise, at der i 2012 bliver budgetteret med et overskud, så den nye ledelse, der bliver valgt på kongressen 2012, har nogle penge at rykke rundt på. Det er en stor udfordring, da DSU desværre er blevet skåret i tilskud, og derfor skal finde nye steder at spare penge.

Om aftenen er der møde i DSUs Folketingsvalgudvalg, som har

planlagt store dele af DSUs indsats under valgkampen. Her er der blandt andet evaluerering af de busser, som kørte rundt under valgkampen i alle storkredse og hjalp de socialdemokratiske folketingskandidater.

TORSDAG Revision I dag er der besøg af DSUs eksterne revisor fra Revisionsinstituttet. Han kommer og tjekker DSU's økonomi og retningslinier.

Louise har gennem længere tid arbejdet på at samle alle DSUs retningslinjer for bogføring, rejseafregning mv., så forretningsgangene er samlet et sted. Ved at have det hele samlet skabes et langt større overblik. Louise er efterhånden ved at være færdig med arbejdet, og glæder sig til at kunne fremvise den for revisoren.

Der har gennem længere tid været tale om at få ”hverve-blokke” igen i DSU. Louise vil gerne have dem færdig til de kommende store weekend-arrangementer og aftaler derfor med grafiker og trykkeri, at de skal leveres indenfor en uge.

FREDAG Weekend på Gadsbølle Fredagen bruges på at få styr på diverse småopgaver. Der bliver svaret på mails, der bliver inviteret en oplægsholder til DSU's Hovedbesyrelse, og der bliver brugt tid på restancelister. Dagen afsluttes ved, at der pakkes inden turen går til Gadsbølle.

Hele weekenden går på DSUs weekendkursus. Og det glæder Louise at opleve den fantastiske stemning blandt de 200 deltagere, som alle har knoklet for en ny regering. Denne gang har AKU været nødt til at oprette 2 ekstra kurser for at få plads til alle. Om aftenen i teltet synger alle 200 festglade deltagere ”Vi er DSUere”, og Louise synes, at det er helt fantastisk at være DSUer og igen at være kommet i regering!

Få udkanten på højkant igen

af Mathias Pedersen, DSU Amager og Maria Kjærgaard, Formand DSU Bornholm eller i Skagen. Det vil derved kunne øge beskæftigelsen og skabe et mere attraktivt tilflyttermiljø, og ville samtidig også sikre at arbejdsløsheden falder markant.

Uddannelsesmæssigt kunne et tiltag være at sikre at uddannelsesmulighederne er bedre for de unge. Det kunne gøres ved i samarbejde med universiteterne og de tekniske skoler at lave attraktive uddannelsesmuligheder, som ikke er centret omkring storbyerne. Dette vil være en investering, som vil sikre et stærkt fundament for den fremtidige generation i udkantsområderne, og som i højere grad vil være med til at fastholde de unge i de yderste grene af landet.

Over de seneste år har begrebet “udkantsdanmark” været brugt i heftige vendinger, og debatteret i forskellige afkroge af Danmark, dog uden nogle konkrete forslag eller tiltag. De områder man i Danmark før kaldte “smukke”, “idylliske” er blevet steder, hvor fattigdom og lav beskæftigelse hersker. Den udvikling skal der laves om på.

I de seneste mange år er udviklingen gået den forkerte vej, og folk i udkantsområderne er søgt ind mod storbyerne, og folk uden for arbejdsmarkedet er rykket ud i udkantsområdet. Den udvikling skal vendes gennem uddannelse, bedre mulighed for lægebehandling, og i allerhøjeste grad mulighed for beskæftigelse. Vi skal igen gøre det attraktivt at bo i de yderste dele af vores land!

En løsning på beskæftigelse kunne være at sænke skatterne for dem, der bor i disse dele af vores land og for de virksomheds drivende i områderne. Det ville den vej igennem både blive mere attraktivt og billigere at drive virksomhed på f.eks Bornholm

• DSU’eren modtager gerne debatindlæg. 150 ord til små indlæg og 350 ord til store indlæg.

• Redaktionen forbeholder sig retten til at udvælge læserbreve og at korte ned på antallet af ord.

SIDE 26 DSU’eren December 2011

Et andet vigtigt element er, at sikre at vores velfærdsydelser også kommer dem, som bor på de yderligste breddegrader i vores land, til gode. Det kunne f.eks være at oprette bedre sundheds-

“Et andet vigtigt element er, at sikre at vores velfærdsydelser også kommer dem, som bor på de yderligste breddegrader i vores land, til gode.” ydelser for at sikre en optimal lægebehandling, og for at man kan være tryg, lige meget hvor man bor. Dette kunne være gennem flere lægehuse.

Så helt konkret mener vi, at for at få udkanten på højkant igen skal vi investere i øget arbejdskraft, uddannelse, og et velfungerende sundhedssystem, da dette er et bærende element for igen at sikre, at uligheden bliver mindsket i så vidt muligt et omfang uanset om du bor i Århus, København eller Thyborøn!

En nytænkning af erhversuddannelserne

Michelle Rosendahl Pedersen, Formand DSU Esbjerg, Medlem af uddannelseudvalget folkeskolen, bliver smidt hen. Hvis vi skal have en velfungerende erhvervsuddannelse, skal vi til at italesætte erhvervsuddannelserne fuldstændigt anderledes.

Det har præcist samme værdi, som en gymnasiel uddannelse.

ikke eksisterende. Der er i større grad behov for mere hjælp med at anskaffe sig praktikpladser og skabe sikkerhed omkring erhvervsuddannelserne, hvor den nuværende usikkerhed om hvorvidt uddannelsen kan færdiggøres gør, at

“Der er i større grad behov for mere hjælp med Det har ligget og luret rundt om hjørnet længe, og nu er det på tide, at vi tager det frem – opgøret med den måde erhvervsuddannelserne fungerer på i dag.

Det at tage en erhvervsuddannelse, er ikke længere fedt. De på en erhvervsuddannelse bliver ikke længere set som de, der i fremtiden skal ud på arbejdsmarkedet og være fundamentet i bygningen af fremtidens Danmark, men anset som det sted, hvor de, der ikke kan klare en boglig uddannelse, eller de, der ikke kan klare

at anskaffe sig praktikpladser og skabe sikkerhed omkring erhvervsuddannelserne”

For mange DSU’ere er det svært at begribe, hvor hårdt det står til, da de ikke selv har prøvet uddannelsen, men der er grundlag for en reform. Udover den byge af negativitet der forbindes med erhvervsuddannelserne, så er det sociale aspekt på de forskellige uddannelsesretninger

flere og flere halvvejs falder fra eller ikke kan færdiggøre deres uddannelse. Nogle af dem får en anden uddannelse, men mange ender som ufaglærte eller på overførselsindkomster – nytænkning, nu!.

Kvinde, kend din talerstol

af Cecilie Bonderup Steffensen, Formand DSU Region Midtjylland I DSU har vi masser af sindsygt spændende aktiviteter, dygtige undervisere, seje aktivister og ikke mindst; fantastiske medlemmer. Men når vi drager på landsmøde eller kongres glemmer cirka halvdelen af deltagerne noget af det vigtigste derhjemme – modet!

DSU er fyldt med skønne, kloge kvinder, men når vi debatterer i store fora er det mændene, der er klart dominerende. Når man taler med folk om det, peger de tit på nervøsitet og frygt for at blive tromlet ned af alle de ’gamle’ DSU’ere efter deres

første indlæg. Selv om jeg ikke mener, at denne frygt er helt velbegrundet, er det jo alligevel et stort problem, at nogen føler sådan.

Hvis et talerstolskvotesystem ikke skal blive nødvendigt i DSU, er folk nødt til at blive meget bedre til at opfordre de piger, de kender, til at kaste sig ud i det.

Tag det fra én som har prøvet det: det ér en fed oplevelse – HVER gang - at tordne mod ungdomsarbejdsløshed, prostitution eller kvindeundertrykkelse!

DSU’eren December 2011 SIDE 27

Forbud mod somaliere i aarhusiansk legeland: Konflikt eller dialog?

Af Lasse Quvang Rasmussen, DSU Aarhus

I november måned opstod en konflikt i et legeland i Aarhus V. Cirka 900 somaliere havde hærget legeland i forbindelse med, at de fejrede afslutningen på ramadanen. Situationen fik ejeren af Legelandet til at forbyde alle somaliere adgang til legelandet frem til maj 2012.

Men legelandssagen fra Aarhus viste sig snarere som et eksempel på, hvordan foreningsliv, aktivt medborgerskab og dialog kan løse konflikter, end et eksempel på en kulturel konflikt mellem etniske grupper og resten af samfundet.

Lad mig med det samme slå fast at ejerens beslutning om at nægte alle somaliere adgang til Legelandet var helt og aldeles

forkert – både lovgivningsmæssigt og moralsk. Men samtidig må man have forståelse for at sådanne konflikter kan opstå.

situation. Alt sammen imens at gruppen af somaliere bare ville blive distanceret endnu mere fra resten af samfundet.

Man kunne meget vel forestille sig, at en konflikt som denne ville ende med at skabe store diskussioner. På den ene side de, som vil hænge legelandsejeren ud som racist, kræve ham retsforfulgt og dømt

Disse diskussioner begyndte også hurtigt at blomstre i diverse medier og debatindlæg både i Aarhus og i resten af landet.

Men lad os lige engang se på, hvad der i virkeligheden skete. En somalisk forening tog kontakt til ejeren af legelandet og startede en dialog. Dialogen resulterede i at ejeren ophævede forbuddet og aftalte at somalierne kunne leje legelandet til store fester fremover. Samtidig anerkendte ejeren, at det var en tanketorsk, og at han havde overreageret. Se, det synes jeg er et fremragende eksempel på, hvordan man igennem foreningsliv, aktivt medborgerskab og dialog kan løse de konflikter, som måtte opstå i forbindelse med den integrationsproces, vi befinder os i.

“Man kunne meget vel forestille sig, at en konflikt som denne ville ende med at skabe store diskussioner” for overtrædelse af racismeparagraffen.

Og på den anden side dem, som egentligt godt kan forstå legelandsejeren og formentligt ville have gjort det samme i hans

Lad os stoppe mudderkastningen på grund af en tanketorsk. Lad os i stedet glæde os over at vi, trods alt, er kommet så langt med integrationen, at en konflikt som denne kan løses på fredelig vis igennem foreningsliv, medborgerskab og dialog.

Redaktionen på DSU’eren er blevet gjort opmærksom på, at vi i sidste nummer manglede Nick Hækkerup i oversigten over nye ministre med DSU-baggrund. Det beklager vi selvfølgelig, og bringer derfor her et portræt:

NICK HÆKKERUP Forsvarsminister Nick Hækkerup er ud af en politisk familie. Han er barnebarn af Per Hækkerup, der var udenrigsminister under Jens Otto Krag og senere økonomiminister under Anker Jørgensen. Både hans bror Ole Hækkerup og hans

Et større DSU kræver kulturændring

af Louise Juul Jensen, Forbundssekretær og Anna Ingrisch, Forretningsudvalget se at kvinder typisk er aktive i organisationen i markant kortere tid end mændene, vi kan se en markant skævvridning i kønsrepræsentationen i Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget, ligesom kvinder er dårligt repræsenteret som formand for vores politiske udvalg. Noget tyder på at vi i DSU er dårlige til at bryde mønstre, men til gengæld (som alle andre steder i samfundet) reproducerer genkendelige typer – mennesker der ligner en selv.

Det kræver derfor en solid indsats fra alle, ligegyldig hvilket køn man har, eller hvilken tillidspost man besidder, hvis vi skal bryde

“Det kræver selvindsigt og vilje hvis vi skal skabe en mere Til de fleste skåltaler i organisationen gjalder ønsket om et større og stærkere DSU. Det står klart for de fleste, at hvis DSU skal gøre sin indflydelse gældende, er det helt centralt med en stærk og bred organisation – med mange medlemmer og mange aktive.

En af de bærende parametre for en stærkere organisation er, at vi konstant sikrer en bred mangfoldighed. Det gælder selvfølgelig både unge med anden etnisk baggrund, LGBT-unge – men også at vi sikrer, at vores organisation har en stærk repræsentation af både mænd og kvinder.

favnende organisation” med den reproducerende kultur vi har i dag. Det kræver selvindsigt og vilje, hvis vi skal skabe en mere favnende organisation – og det er nødvendigt at kigge på alt lige fra festkultur, undervisnings-metoder og hvilke politikområder, der vægtes højest.

En negativ ladet retorik om alt lige fra feminisme til kønskvotering må ikke skygge for den helt reelle og meget vigtige diskussion om, at den kønslige bredde i vores organisation er et faktuelt problem. Dette kommer til udtryk på flere måder; vi kan

Hvis vi vil sikre mangfoldigheden, og et større, stærkere og bredere DSU er det en uundgåelig diskussion, hvorledes vi sikrer, at flere kvinder finder vej til alt lige fra talerstolen til Hovedbestyrelsen. Således et opråb til organisation om at kigge indad og fremad – og gøre ligestillings-diskussion positiv, produktiv og fremadrettet!

svigerinde Karen Hækkerup sidder i folketinget, hvor også hans far, Klaus Hækkerup, sad indtil valget i september. Som forsvarsminister kommer Nick desuden til at efterfølge sin onkel, Hans Hækkerup, der var forsvarsminister under Poul Nyrup.

Nick sad i borgmesterstolen i syv år, inden han i 2007 blev valgt til folketinget. Siden 2005 har han desuden været næstformand for Socialdemokratiet. Nick er uddannet jurist, og har skrevet en ph.d. om EU-ret.

Nick meldte sig som ung ind i DSU, og blev afdelingsformand for DSU Hillerød. Engagementet i DSU bragte ham ind i kommunalpolitik, og i 1993 blev han valgt byrådet i Hillerød. I år 2000 overtog han borgmesterkæden i Hillerød, og blev dermed Danmarks yngste borgmester!

Som forsvarsminister bliver Nicks udfordringer at få afsluttet Danmarks engagement i Afghanistan, at finde de bebudede besparelser i forsvaret og ikke mindst at få ryddet op i et ministerium, der efter blandt andet Jægerbogssagen og lækageskandalen trænger til en grundig hovedrengøring.

EU-parlamentsvalgets stemmesluger Dan Jørgensen vil også i den kommende periode lade DSU’eren bringe uddrag af hans dagbog.

Forberedelse til Durban Jeg er en del af EU-Parlamentets COP17 delegation, som skal repræsentere Parlamentet under klimatopmødet i Durban.

Klimatopmødet kommer blandt andet til at handle om hvor meget de rige lande skal give i støtte til klimatilpasning i ulandende.

I dag var jeg til delegationsmøde, og her var der stor enighed: Delegationen vil kæmpe indædt for, at verdens rige lande skal øge støtten væsentligt! Det er den helt rigtige indstilling, synes jeg.

Kongres og spas med DSU I dag var vi til kongres i Aarhus. Den første med Helle som statsminister.

Stemningen var formidabel. Og blandt andet DSUs formand Peter Hummelgaard holdt en super god tale om behovet for at regulere finansmarkederne

mange glade unge socialdemokrater. Der var lagt op til at jeg skulle underholde snarere end at tale politik. Det håber jeg lykkedes. Som Richard Nixon sagde: ”Politics is show business for ugly people”.

Farvel til Poul

Hjem til Fyn - og så til Durban Dagen i dag var helt speciel for mig. Kl. 9 om morgenen var jeg indkaldt til møde hos Socialdemokraterne på Nordfyn, som pegede på mig som deres kandidat til næste folketingsvalg.

Poul Nyrup har valgt at trække sig som formand for de Europæiske Socialdemokrater. Det er forståeligt. Han har kæmpet og slidt og slæbt i mange år. Vi under ham alle lidt mere tid med Lone og børnebørnene.

Jeg er glad for mit arbejde i EU. Men til næste EU-parlamentsvalg har jeg været i Bruxelles i ti år, og så er det tid til at søge nye udfordringer. At det oven i købet er Fyn jeg stiller op for glæder mig meget, da der er her jeg er født og opvokset (hvilket de fleste nok kan høre på min accent).

Men vi kommer også til at savne ham.

Specielt mig. Jeg har nydt godt af at være ”under vingerne” på Poul i EU i 7 år nu.

Men heldigvis har han sagt ja til at fortsætte som en form for uformel ”senior adviser”, når det er brug for ham. Det er jeg glad for.

Efter mødet snakkede jeg med fynske journalister, hvorefter jeg hastede til Odense Banegård for at nå et tog mod København.

Kl. otte sad jeg nemlig i et fly på vej mod klimatopmødet i Durban. Godt flyveturen er lang, så der er mulighed for en lur efter en hektisk, men fantastisk, dag.

Efter dagens seance tog jeg direkte til DSU’s landsmøde, og holdt en tale for de

DSU’eren December 2011 SIDE 31

Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

Januar

Maj

Februar

Juni

21.-22. HB-møde

3.-5.

25.

Weekendkursus Konference

Marts

10.

Underviserkonference 16.-18. Arbejdsweekend på Gadsbølle 17.-18. HB-møde 23-25. Lokalkursus

April 3.-4.

4.-9.

21.

27.-29.

Formandskonference Påskekursus Konference Folkeskoletræf

26.-28. Kongres

15.-17. Arbejdsweekend på Gadsbølle 16.-17. HB-møde

Juli

18.-22. Utøya 28.-01. Sommerkursus

PP

Postdanmark Magasinpost UMM Id nr.: 46219