DSU'eren - Årgang 92 - Nr. 4

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 1

Foto: Kristian Emil Petersen

af Alexander Grandt Petersen, ansvarshavende redaktør

og Daniel Lundgren Jørgensen, redaktør

OPTEGN KONFLIKTLINJERNE I KOMMUNALPOLITIKKEN 40 unge DSU’ere blev ved det netop afsluttede kommunalvalg valgt ind i byråd over hele landet. De er alle sammen en del af en eksklusiv gruppe af unge mennesker, der ligesom de øvrige unge byrådsmedlemmer fra resten af det politiske spektrum trækker den ellers høje gennemsnitsalder en smule ned. Dette nummer af DSU’eren kaster et tilbageblik på kommunalvalget 2013, men vi har også fået plads til en række andre emner, personligheder og politiske diskussioner. Du kan bl.a. møde Ane Cortzen og læse om hendes syn på medierne og den politiske kultur, opleve den barske dagligdag for Shaher Zaidany, politisk aktiv i DSU’s søsterorganisation Fateh Youth Movement, læse mere om den kommende erhvervsskolekampagne og komme tæt på personen Oskar Hansen i artikelserien ‘Socialdemokratiske Helte’. Positivt er det for DSU, at flere af vores medlemmer opnåede valg i 2013 i forhold til 2009. Negativt er det, at ungdommen stadig har trænge kår i det kommunale landskab. For der er behov for en nogenlunde mangfoldig repræsentation i landets kommunalbestyrelser. Det drejer sig ikke blot om at kvalificere beslutningerne, men at løfte dagsordner ind i det kommunale regi, som ellers ville være glemt af ældre politikere og kommunernes embedsværk. Der skal så at sige være kandidater, bredt fordelt på det politiske spektrum, med rødder i det lokale ungdomsmiljø, hvis kommunalpolitik på nogen måde skal gøres meningsfyldt for de helt unge vælgere. Hvorfor skal du engagere dig i et valg, som ingen gør relevant for dig? Trods den højere stemmeprocent blandt unge ved det netop overståede kommunalvalg er unges interesse i lokalpolitik markant lavere end øvrige aldersgrupper, og spørger man de

SIDE 2 DSU’EREN DECEMBER 2013

unge, så er en af årsagerne, at det i kommunalpolitik er særligt svært at se forskellen på partierne, fordi kommunalpolitikerne sjældent lader de ideologiske diskussioner komme til udtryk. TNS Gallup har målt på unges kommunalpolitiske interesse, der viser sig at være mere end 20 procentpoint lavere end resten af befolkningens. Men det må kunne lade sig gøre at tegne større konfliktlinjer i lokalpolitikken, for når de ideologiske skillelinjer findes i national og international politik, hvorfor skulle de så ikke findes lokalt? Vi, unge politisk aktive, er notorisk kendte for at tegne de skarpere og mere idealistiske linjer. Det må være en opgave for DSU’s byrådsmedlemmer at fortsætte den linje som folkevalgt og ikke falde hen blandt de øvrige kommunalpolitikere, der i nogen sammenhæng nærmere minder om en elefantkirkegård. Der burde være rigeligt med politiske forslag, der kan angribes fra en ideologisk linje. Når borgerlige på Christiansborg klassificerer ledige som dovne dvaske samfundsnassere, så findes den holdning jo også hos partifællerne lokalt. Når borgerlige på Christiansborg vil lade stå til over for miljø og klimaudfordringerne og bekymrer sig mindre om drikkevandsforurening end vi gør, så må den holdning jo også findes hos partifællerne lokalt. Når borgerlige på Christiansborg hellere vil lave velfærdsforringelser og store skattelettelser, så findes den holdning helt sikkert også hos partifællerne lokalt. Konfliktlinjerne er til stede - nu er det et spørgsmål om at gribe dem. God jul og godt nytår!

DSU’EREN / NR. 4 / ÅRGANG 92 / DECEMBER 2013

18 6

12

TEMA: DSU VANDT VALGET

2 Leder 6 DSU vandt valget 8 Vi maler Danmark rødt - DSU's valgte kandidater 10 Kommunalbestyrelsesmedlemmer i arbejdstøjet 12 Frank Jensen vil teste Enhedslisten 17 Voxpop

10

ØVRIGT INDHOLD

4 Siden sidst 18 Ane Cortzen - TV skal tilpasse sig de sociale medier 23 Camillas klumme 24 Reportage fra Palæstina 28 Mordet på min far gjorde mig til politiker 32 Rasmus Horn Langhoff - En feministisk partyspoiler 33 Og nu kniber det, lille Oskar 34 Lærlinge og elever skal ind i DSU 36 Gaven til DSU'eren der har alt 39 Dans Dagbog

28 24

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 - dsu@dsu.net - www.dsu.net

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Alexander Grandt Petersen REDAKTØR: Daniel Lundgren Jørgensen REDAKTION:

Mette Pabst Andersen, Morten Mikkelsen, Line Sofie Gluud, Jakob Esmann og Anne Paulin (politisk medarbejder)

ISSN: 0905-5525

32 KORREKTUR: Mette Pabst og Jakob Esmann FOTOS SIDE 1,3,12-16: Jonas Witt Hansen DESIGN OG LAYOUT, SAMT FOTOS SIDE 2-3,19-20,23,37: Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk

TRYK:

Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 3

DSU’EREN MODTAGER LØBENDE GERNE INDLÆG TIL SIDEN SIDST. GRIB KAMERAET NÆSTE GANG I HAR ET FEDT ARRANGEMENT OG SKRIV 100 ORD OM BEGIVENHEDEN. SEND TIL REDAKTØREN PÅ DLJ@RUC.DK

GE UD I HOBRO DSU MARIAGERFJORD DELTE KA fed kampagne den

t en rigtig DSU Mariagerfjord afhold gen kommunalvalget. Afdelin 18. november – dagen før v Hobro. DSU'erne havde sel delte kage ud til folket i r. tte nu mi ti revet væk på bagt, og 200 kager blev tigt og pigerne gjorde det rig ”Det var bare en succes, trine Ka d stemning,” fortæller godt, og der var en så go rd. mand for DSU Mariagerfjo Evenlyn Jensen, der er for bro i ing-Schmidt også forbi Ho Derudover var Helle Thorn er ud. v delt nogle hundrede ros slutspurten, hvor der ble

KALEN

DSU HADERSLEV TOG KURSUSPO

al julemåneden med en lok DSU Haderslev indledte starten af december på succes. Afdelingen var i t. dre DSU'ere fra hele lande kursus med en masse an n ge elin afd dt dlemmer van Med flest deltagende me kal, hvilket blev fejret spo den eftertragtede kursu seks deltagere. Sammen med dans og sang af de en rsister fik sønderjyderne med næsten 100 andre ku ing sn rvi de un d spændende indholdsrig weekend me alt estilling, fede fester og om alt fra landbrug til lig for lidt søvn. en

ver afholdt i weekend Næste weekendkursus bli i det nye år. den 31. januar-2. februar

BRIGITTA ALEXANDRA MAJOR PEDERSEN ER ANSAT SOM INTERNATIONA L MEDARBEJDER Brigit

ta har en baggrund fra for eningslivet i bl.a. DUF og Røde Kors. Til dagligt læser hun Internationale Udviklingsstudier på Roski lde Universitet. Brigitta ha r erfaring med udviklingsar bejde i Jordan, Egypten og Østafrika. I DSU er Brigit ta ansvarlig for det admi nistrative på forbundet me d de internationale projek ter. Hun skal rådgive de frivillig e projektansvarlige og være bindeledet mellem DSU og DUF. Brigitta kommer til at arb ejde 8 timer om ugen, og har du spørgsmål eller ska l have hjælp af hende, kan hun kontaktes på bap@ds u.net - tlf: 30 36 67 37.

SIDE 4 DSU’EREN DECEMBER 2013

DSU'ER ER NY NORDISK PRÆS IDENT

Jakob Esmann, der er me dlem af DSU's forretningsu dvalg, blev i oktober i år valgt som ny præsident for Ungdom mens Nordiske Råd (UNR), da organisationen holdt sin årlige session i Oslo. Han slog den svenske liberale Johanna Lönn i en tæt afstemning med ste mmerne 53-52, og derm ed er han den første socialdemokrat iske UNR-præsident siden år 2005. UNR er et samarbejdsor gan for de politiske ungd omspartier i alle nordiske lande og sel vstyreområder og er tilk nyttet Nordisk Råd. Det næste år vil fokus for UNR bl.a. være på det fælles nordiske arbejd smarked og på at få fornye t det nordiske samarbejde.

KET

NYE UNDERVISERE ER UDKLÆK

kket nyt kuld undervisere udklæ Den 1. december blev et derstaden. I DSU skal alle un på en blæsevejrsdag i Øre ogisk aldt VPG (voksenpædag visere nemlig have en såk eau i niv e lig sikre det højest mu grunduddannelse) for at m. ste elsesværdige kursussy DSU's berømte og misund underviserholdet i DSU er Det er et par år siden, at ld på er nu sket med det nye ku blevet udvidet, men det get me nye ansigter glæder sig 7 drenge og 7 piger. Alle r, hvor de ndkurser og påskekurse til de kommende weeke dere deres nyerhvervede un får mulighed for at afprøv godt imod dem! visningskompetencer. Tag

DSU'ERE I TYSK VALGKAMP

22. september, og den i Tyskerne gik til valg den delegation af DSU'ere forbindelse var en mindre vores søsterparti SPD. rejst sydpå for at støtte e i delstaten BadenI den sydtyske by Karlsruh ge SPD-kandidat Parsa Württemberg fik den un tspurten, hvor der bl.a. Marvi dansk support i slu på ægte tysk manér delt blev gået dør-til-dør og n. pretzels ud om morgene U's kandidat om et Marvi kæmpede mod CD n tabte trods en pæn direkte sæde i Berlin, me nens afslutning havde fremgang. Ved redaktio SPD netop færdiggjort et Angela Merkels CDU og g henover midten, som fælles regeringsgrundla rtimedlemmerne. nu skal godkendes af pa

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 5

ARTIKEL AF Daniel L. Jørgensen

KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALGET BLEV EN BRAGENDE SUCCES FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM, DER MED 40 MANDATER I LANDETS BYRÅD ER BLEVET STØRRE END LIBERAL ALLIANCE.

SØNDERBORG: OGSÅ STATSMINISTEREN KOM FORBI OG HJALP JESPER SMALING.

ODENSE: GODE DSU'ERE HYGGEDE SIG MED MAD FRA MADSENS KØKKEN OG EN JULEØL INDEN AFTENENS NATKAMPAGNE

Knap var blækket på de nye konstitueringsaftaler i landets kommuner tørt, før det stod klart, at DSU var valgets helt store vinder. Med stærke politiske budskaber og et velsmurt kampagneapparat har de mange frivillige aktivister sikret et kanonvalg til årets kommunal- og regionsrådsvalg. Hele 40 unge socialdemokratiske kandidater i alderen 18-30 år blev valgt til landets by- og regionsråd. Det er rekord for DSU siden vedtagelsen af den nye kommunalreform i 2005. ”Vi kan ikke få armene ned af glæde over, at så mange af vores seje kandidater er

SIDE 6 DSU’EREN DECEMBER 2013

AALBORG: DTD- TEAM - DSU AALBORG BANKEDE I ALT PÅ OVER 12.000 DØRE I VALGKAMPEN.

ROSKILDE: PREHNS VALGBOD.

blevet valgt. Rigtig mange kommunalbestyrelser er ret grå i toppen, og ungdom er virkelig en mangelvare i lokaldemokratiet. Derfor er det opmuntrende, at så mange kommuner landet over nu får glæde af dygtige unge socialdemokrater. Jeg er overbevist om, at DSU’erne nok skal være en inspiration og indpiske masser af virkelyst i deres lokalområder,” udtaler DSU’s forbundsformand Camilla Schwalbe. Samtidig fryder man sig i DSU over, at der rent faktisk er blevet valgt flere DSU’ere ind i landets kommunalbestyrelser, end der er valgt kandidater fra Liberal Al-

HORSENS: NIELS PETER BØGBALLE OG ANDREAS BOESEN HAVDE RENT VAND I POSEN.

liance. Anders Samuelsens parti lykkedes nemlig kun med at få 33 mandater i landets kommuner. ”Det er jo lidt sjovt, at vi som en ungdomsorganisation med begrænsede midler kan få flere kandidater ind, end et etableret parti med millioner af Saxo Bank-penge i ryggen. Men det viser noget om, hvad der trods alt er vigtigst i dansk politik, nemlig at have politiske visioner og mod. At vi får så mange kandidater valgt ind, tegner rigtig godt for Socialdemokratiet i fremtiden,” siger DSUformanden.

AALBORG: LISBETH RASMUSSEN OG KAMPAGNEHOLDET GAV HIGH-FIVES TIL CYKLISTER.

HORSENS: DSU PÅ VALGAFTENEN.

KBH: OGSÅ JULEMANDEN GAV EN HÅND MED FOR AT FÅ RUNE DYBVAD VALGT.

BILLUND: SIMON NICOLAJSEN JØRGENSEN OG KRIS SKRIVER PÂ KAMPAGNE I BILLUND MED FINANSMINISTER BJARNE CORYDON.

ROSKILDE: DSU FEJREDE VALGET MED GUITAR OG SANG PÅ RÅDHUSET.

KBH: MAJA HOLT HØJGAARD HAVDE SNEGET TV2 LORRY MED PÅ SIT STUDIE SOM REAKTION PÅ AT MAN IKKE MÅTTE FØRE KAMPAGNE DER.

KBH: METTE LAURBERG BANKEDE PÅ DØRE MED OVERBORGMESTEREN. HER I DEN GODE SAGS TJENESTE.

HÅRDTARBEJDENDE FRIVILLIGE 40 kandidater er valgt, men mange flere frivillige har tegnet organisationens ansigt udadtil under valgkampen. Farverige, kreative og hårdtarbejdende DSU’ere har arbejdet i døgndrift for at få kandidaterne valgt. I Sønderborg stod DSU’erne op, før Fanden fik sko på, for at heldige forbipasserende i Sønderborg by kunne nyde et ekstra rundstykke til morgenmad. I alt 1200 rundstykker blev delt ud til de sønderjyske vælgere. Det blev en generobring af borgmesterposten efter fire år med en lokalliste ved magten. DSU’s tidligere kampagnemed-

ODENSE: RØD LØBER PÅ ODENSE BANEGÅRD. KLAPSALVE, HIGHFIVE OG CHOKOLADE TIL ALLE DER STEMTE. HER MED ANKER BOYE.

arbejder, Jesper Smaling, vandt en vigtig plads i byrådet med 242 stemmer. I Odense udnyttede de årets J-dag til at gå på natkampagne for den lokale kandidat, tidligere næstformand i DSU Cæcilie Crawley. Her beholdt veteranen Anker Boye borgmesterposten – en sejr, der kun blev bedre af, at Odense få dage senere blev lovet en ny letbane på finansloven. Cæcilie bidrog til festlighederne med flotte 864 stemmer. DSU’s absolutte topscorer i stemmetal blev dog ikke valgt til nogen kommune,

men genvandt sit sæde i Region Hovedstaden. Maja Holt Højgaard, blandt andet kendt fra Netavisen Pio og med en lang fortid i DSU, var med sine 5.509 stemmer med til at sikre Sophie Hæstorp Andersen posten som regionsrådsformand i Hovedstaden. Men DSU styrede ikke kun valget i storbyerne. Over hele landet var de frivilliges flotte indsats med til at sikre mange pladser i byrådene og ikke mindst borgmesterposter. Igen har vi sat vores aftryk på landkortet – det kan vi være stolte af!

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 7

40 VALGTE DSU´ERE!

AALBORG KOMMUNE LISBETH LAURITSEN DSU AALBORG 527 STEMMER

LASSE FRIMAND JENSEN DSU AALBORG 1.505 STEMMER

ROSE MARIE SLOTH HANSEN DSU AALBORG 698 STEMMER

HJØRRING KOMMUNE LINE KRAGHEDE JENSEN DSU HJØRRING 190 STEMMER

MORSØ KOMMUNE JAKOB PRANG KORTBÆK DSU AALBORG 78 STEMMER

REGION NORDJYLLAND

STRUER KOMMUNE LARS MØLLER PEDERSEN DSU HOLSTEBRO-STRUER 138 STEMMER

SILKEBORG KOMMUNE CASPER MOURITSEN DSU SILKEBORG 423 STEMMER

RANDERS KOMMUNE MIKAEL FIRLINGS MOURITSEN DSU RANDERS 495 STEMMER

AARHUS KOMMUNE PEDER UDENGAARD DSU AARHUS 731 STEMMER

LOTTE CEDERSKJOLD DSU AARHUS HORSENS KOMMUNE NIELS PETER BØGBALLE DSU HORSENS 350 STEMMER

ANDREAS BOESEN DSU HORSENS 466 STEMMER

1.468 STEMMER

NORDDJURS KOMMUNE ALLAN GJERSBØL JØRGENSEN DSU DJURSLAND 467 STEMMER

REGION MIDTJYLLAND

BILLUND KOMMUNE SIMON NICOLAJSEN JØRGENSEN DSU BILLUND-GRINDSTED 174 STEMMER

KRIS JENSEN SKRIVER DSU BILLUND-GRINDSTED 157 STEMMER

HADERSLEV KOMMUNE RUNE HØJER JENSEN DSU HADERSLEV 189 STEMMER

MIDDELFART KOMMUNE JONATHAN ROED KIRKEDAL DSU MIDDELFART

NORDFYN KOMMUNE LASSE HAUGAARD PEDERSEN DSU NORDFYN

FREDERICIA KOMMUNE LASSE STRÜWING HANSEN DSU FREDERICIA

ODENSE KOMMUNE CÆCILIE CRAWLEY DSU ODENSE

SØNDERBORG KOMMUNE JESPER SMALING DSU SØNDERBORG

SVENDBORG KOMMUNE SØREN KONGEGAARD DSU SVENDBORG

240 STEMMER

240 STEMMER

242 STEMMER

REGION SYDDANMARK

SIDE 8 DSU’EREN DECEMBER 2013

155 STEMMER

864 STEMMER

304 STEMMER

TILLYKKE! TILLYKKE!

HELSINGØR KOMMUNE DUYGU NGUTHO DSU HELSINGØR 259 STEMMER

GLADSAXE KOMMUNE CAMILLA PEDERSEN DSU GLADSAXE 206 STEMMER

JAKOB KOED DSU GLADSAXE

HILLERØD KOMMUNE CHRISTINA HØI DSU HILLERØD 299 STEMMER

204 STEMMER

KØBENHAVNS KOMMUNE JONAS BJØRN JENSEN DSU VESTERBRO

ALLERØD KOMMUNE MIKI DAM LARSEN DSU RUDERSDAL 778 STEMMER

721 STEMMER

HERLEV KOMMUNE MICHELLE MØLLER AMUNDSEN

METTE LAURBERG DSU KØBENHAVN NORD 1.813 STEMMER

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE MARIA FROMSEIER KJÆRGAARD

DSU HERLEV-RØDOVRE 174 STEMMER

RUNE DYBVAD SIMONSEN DSU VESTERBRO 920 STEMMER

DSU BORNHOLM 398 STEMMER

BRØNDBY KOMMUNE HAJG ZANAZANIAN DSU HVIDOVRE-BRØNDBY

TÅRNBY KOMMUNE CAMILLA SCHWALBE DSU AMAGER

REGION HOVEDSTADEN MAJA HOLT HØJGAARD DSU AMAGER

764 STEMMER

764 STEMMER

5.509 STEMMER

REGION HOVEDSTADEN

HOLBÆK KOMMUNE CHRISTINA KRZYROSIAK HANSEN DSU HOLBÆK 582 STEMMER

NÆSTVED KOMMUNE MICHAEL PERCH NIELSEN DSU NÆSTVED 257 STEMMER

ROSKILDE KOMMUNE DANIEL PREHN DSU ROSKILDE 379 STEMMER

GULDBORGSUND KOMMUNE SIMON HANSEN DSU GULDBORGSSUND 386 STEMMER

KØGE KOMMUNE RASMUS FELT DSU KØGE 564 STEMMER

REGION SJÆLLAND VI TAGER FORBEHOLD FOR FEJL OG MANGLER DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 9

INTERVIEWS AF Anne Paulin

CHRISTINA KRZYROSIAK HANSEN: Stort tillykke med det flotte valg. Du fik hele 582 personlige stemmer. Havde du selv regnet med det? Mange tak. Nej, jeg havde ikke regnet med så mange personlige stemmer. Vi havde kigget på tidligere valgresultater for unge og deres kampagneteknikker og tænkt, at det godt kunne gå hen og blive godt. Alligevel er jeg overrasket over den store opbakning, der har været til trods for, at det i Holbæk kommune kun er borgmesterkandidaten, der har valgplakater.

Hvad var det, der lykkedes i din kampagne, og som gjorde, at så mange mennesker endte med at stemme på dig? Jeg tror, at det i høj grad skyldes, at vi har banket på 3000 døre og mødt borgerne, der hvor de var. Derudover var vores valgslogan ”politik i øjenhøjde”. Det kunne mange mennesker relatere til. Det var meget intensivt. Vi kørte ikke kun kampagne tre uger op til valget, men havde været i gang i mange måneder. Rigtig mange mennesker lagde en stor indsats. Det gjaldt både for DSU’ere, men også de andre, der gav en hånd med. Jeg fik hjælp af mange folk, der måske ikke normalt ville stemme på socialdemokraterne, men som kunne relatere til valgsloganet.

SIDE 10 DSU’EREN DECEMBER 2013

Hvad var din bedste oplevelse under valgkampen? Der er mange store oplevelser i løbet af en valgkamp. Men tirsdag d. 19. november – valgaftenen – var meget speciel for mig. Vi havde arrangeret en stor valgfest, men jeg kunne først selv komme derned meget sent, fordi jeg var valgtilforordnet. Det var en meget lang dag, og nerverne sad uden på tøjet. Da jeg endelig ankommer til festen klokken halv tre om natten, bliver jeg mødt af en masse trætte, men spændte mennesker. Det er helt fantastisk at kunne fortælle dem, at ja, jeg er blevet valgt. Der udbryder jubel, men kort tid efter spørger en af pigerne ”hvad skal der ske nu?”. Det rørte mig meget, at selv efter en lang og opslidende valgkamp, er folk parate til at fortsætte kampen. Jeg er meget ydmyg over den store opbakning og den selvfølgelighed, det har været for folk at hjælpe til i valgkampen. Derudover har det været fantastisk at møde borgerne. Jeg mødte mange historier, der rørte mig og har lært meget.

Hvad ser du som din største opgave i kommunalbestyrelsen de næste fire år? Jeg vil gerne binde arbejdet i mine to udvalg, Arbejdsmarkedsudvalget og Demokratiudvalget, sammen. Derudover gik

jeg til valg på en praktikpladsgaranti, som jeg vil arbejde for. Det vigtigste for mig er dialogen med borgerne. Folk skal føle, at de er en del af beslutningsprocessen og er blevet hørt. Det er ambitiøst, men det er derfor, jeg er blevet valgt, og jeg brænder for det.

Har du et godt råd til andre, der overvejer at gå ind i kommunalpolitik? Når man vælger at engagere sig i politik, skal man holde fast i det, man tror på. Når man møder modstand, skal man bruge det som erfaring. Det handler om at knokle på og lave sit benarbejde ordentligt. I min valgkamp har der været god stemning, og vi har troet på os selv. Men vi har på intet tidspunkt lænet os tilbage. Det handler om at blive ved med at kæmpe. • ALDER: 21 • BESKÆFTIGELSE: STUDERER SOCIOLOGI

PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

• POSTER I HOLBÆK KOMMUNAL-

BESTYRELSE: MEDLEM AF ARBEJDSMARKEDSUDVALGET OG DEMOKRATIUDVALGET.

SIMON

CHRISTINA

SIMON NICOLAJSEN JØRGENSEN: Mange gange tillykke med valget. Hvordan føles det at være medlem af kommunalbestyrelsen? Tak skal du have. Jeg synes, det er dejligt og en mærkelig følelse, fordi det er noget, jeg har kæmpet for i lang tid. Jeg har vidst i to år, at jeg ville stille op til kommunalvalget. Derfor har det også været en rigtig lang valgkamp.

Du er kun 20 år. Var det let nok at overbevise folk om at stemme på en, der er så ung? Jeg tror faktisk, det har været en fordel for mig, at jeg er ung. Det er der mange, der har bakket op omkring. Når man talte med folk, syntes de, det var friskt med en, der er så ung, og at der er brug for nye kræfter. Jeg ved, at mange unge har valgt at stemme ungt i kommunen, men der er også flere ældre, der har vist deres støtte. Vi er endt med at være tre unge i kommunalbestyrelsen, som er under 25. Det synes jeg er ret godt gået.

Hvad var din bedste oplevelse under valgkampen?

mere fleksibilitet og tillid til medarbejderne.

Der var mange gode! Jeg brugte de sociale medier meget. Specielt Facebook. Det var fedt at få lange beskeder fra folk, man ikke anede hvem var, men som skrev, at de ville stemme på mig. Det er et kæmpe skulderklap. Derudover var jeg med i en stor paneldebat i Grindsted foran 1000 gymnasie- og handelsskoleelever. Det var virkelig nervepirrende. Men heldigvis gik det godt, og der var stor spørgelyst.

Har du et godt råd til andre, der overvejer at gå ind i kommunalpolitik?

Hvad ser du som din største opgave i kommunalbestyrelsen de næste fire år? Venstre har desværre absolut flertal i kommunen. Derfor er vores mål at præge dem til at tage beslutninger i en socialdemokratisk retning. Vi skal sørge for at vise offentligt, at vi lægger pres på dem. Jeg kunne for eksempel rigtig godt tænke mig at styrke indsatsen i hjemmeplejen og komme væk fra det skematyranni, der hersker i kommunen i dag. Der skal være

Jeg kan klart anbefale folk at gå ind i kommunalpolitik. Alt for mange brokker sig uden selv at gøre noget aktivt. Det nytter ikke noget at sidde med hænderne i skødet. Man må selv være med til at forandre tingene. • ALDER: 20 • BESKÆFTIGELSE: LÆRERSTUDERENDE

PÅ SEMINARIET I JELLING

• POSTER I BILLUND KOMMUNAL-

BESTYRELSE: MEDLEM AF SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 11

INTERVIEW AF Daniel L. Jørgensen

Foto: Jonas Witt Hansen

"HER BOR VI!" LØD SLOGANET I FRANK JENSENS VALGKAMP I KØBENHAVN. BUDSKABET HANDLER IKKE OM HIPSTERS, SPELTMØDRE OG MADS NØRGAARD, MEN OM AT VISE, AT KØBENHAVN ER ET FÆLLES ANSVAR. ET ANSVAR, SOM ENHEDSLISTEN FØRST SKAL TIL AT LÆRE. København er en særlig størrelse i dansk politik. Ikke alene er det Danmarks hovedstad, magtens centrum og med sine knap 560.000 indbyggere den suverænt mest befolkningsrige kommune. Den gamle havneby er også en social smeltedigel af mennesker og kulturer, der lever og arbejder sammen på kryds og tværs. Derfor skal vi have respekt for København, mener Københavns netop genvalgte overborgmester og socialdemokratiske veteran, Frank Jensen. ”Københavnerne er mennesker med store hjerter og store sko,” forklarer han. Socialdemokraterne har siddet tungt på København siden demokratiseringen i 1938. Socialdemokratiske koryfæer som Urban Hansen, Jens Kramer Mikkelsen og

SIDE 12 DSU’EREN DECEMBER 2013

senest Ritt Bjerregaard har bestredet posten som overborgmester. Men ligesom på landsplan skrumper partiet en smule hver gang, der er valg. Det gjaldt også det netop overståede kommunalvalg, hvor Socialdemokraterne gik 2 procentpoint tilbage i København og mistede et enkelt mandat i Borgerrepræsentationen. Til gengæld gik Enhedslisten frem med hele 5 mandater og blev med sine 19,5% af stemmerne det næststørste parti i Københavns Kommune. ”Det var en overraskelse,” konstaterer Frank. ENHEDSLISTEN SKAL TAGE ANSVAR Enhedslistens fremgang kan ikke ignoreres. Protestpartiet har gennem mange år været en god samarbejdspartner for Socialdemokraterne, og hvis hver femte københavner ønsker, at partiet

får indflydelse, må Socialdemokraterne også arbejde efter det. Men samarbejdet bliver anderledes fremover. Det er tid til at prøve Enhedslisten af, mener overborgmesteren. ”Enhedslisten har altid haft svært ved at tage ansvar for beslutninger, der gør ondt. De vil kun det søde og undgår det sure. Folket forventer, at Enhedslisten nu tager ansvar og bliver ved forhandlingsbordet. Derfor vil jeg teste Enhedslistens ansvar,” siger Frank. Selvom Enhedslisten nu har vundet den magtfulde teknik- og miljøborgmesterpost, mener Frank ikke, at Københavns bilister skal frygte at blive afvist ved byportene. ”Mon ikke det bliver hverdag for Enhedslisten igen,” kommenterer han tørt.

PLADS TIL ALLE Det røde flertal danner grundlag for godt og solidarisk samarbejde om byen. Sammen med De Radikale sidder venstrefløjen på 39 af Borgerrepræsentationens 55 mandater. Det giver også mulighed for bredere samarbejde, og det er nødvendigt for en kommune, der rummer både børnefamilier, unge, gamle og nye medborgere. I København skal der være plads til alle. ”København er en by, mange kommer til. Vi er en smeltedigel, en havneby, en international lufthavnsby. Og vi er afhængige af vores omgivelser,” konstaterer han. ”Under VK-regeringen blev der skabt stor splittelse mellem land og by. København fik rigtig meget kritik, og forholdet mellem København og provinsen blev stadigt mere modsætningsfyldt. Sådan skal det ikke være. Hvis vi fortsat skal være centrum for Danmarks vækst, er vi afhængige af, at de unge fra provinsen fortsat kommer til byen og arbejder,” forklarer han.

NORDJYDE ELLER KØBENHAVNER? Samspillet mellem land og by er vigtigt for Frank. Selv stammer han fra Nørresundby, er uddannet på Aalborg Universitet, og i dag bor hans børn og første barnebarn stadig i Nordjylland. Han er glad for sine nordjyske rødder, men på spørgsmålet om, hvorvidt han er nordjyde eller københavner, svarer han i dag: ”Københavner”. ”København er mit hjem nu. Hjem er, hvor man bor,” siger han. Han flyttede i sin tid fra Nordjylland til København efter mange års arbejde på Christiansborg. Både som minister og folketingsmedlem. De fleste husker også, at han i 2005 var kandidat til formandsposten for Socialdemokraterne. Det var dog først efter hans udtrædelse af Folketinget i 2007, at han rykkede hjemmet til København, hvor han blev direktør for IT-virksomheden Telecom Scandinavia. Senere blev han direktør for brancheforeningen Danske Advokater, inden Helle i 2009 ringede ham op og spurgte, om han ikke ville stille op til posten som Københavns overborgmester.

”Jeg var egentlig glad for min tilværelse i det private erhvervsliv. Men efter Helles opkaldt indså jeg, at jeg manglede at udrette noget for de mange i samfundet,” fortæller han. Ritt Bjerregaard var efter fire hårde år som overborgmester ikke særligt populær i København, og det skabte et behov for hurtig fornyelse, hvis det mangeårige socialdemokratiske styre ikke skulle falde fra hinanden. Frank var ikke i tvivl: Han sagde ja tak til at blive opstillet. Resten er historie. OVERBORG-HIPSTER? De nordjyske aner kom uventet i spil i kommunalvalgkampen, da flere på de sociale medier kritiserede ham for at være ”lidt for hipster-smart” i sin ”Mads Nørgaard”-cardigan. Historien fik dog en sjov vinkel, da Frank blev afsløret i at gå med Hanstholm Strik, der til forveksling lignede noget, Mads Nørgaard kunne have lavet. ”Jeg fik den af min kone Jane, fordi jeg havde ønsket mig en cardigan med lynlås. At jeg havde den på til fotografering i

Foto: Jonas Witt Hansen

”ENHEDSLISTEN HAR ALTID HAFT SVÆRT VED AT TAGE ANSVAR FOR BESLUTNINGER, DER GØR ONDT. DE VIL KUN DET SØDE OG UNDGÅR DET SURE. FOLKET FORVENTER, AT ENHEDSLISTEN NU TAGER ANSVAR OG BLIVER VED FORHANDLINGSBORDET. DERFOR VIL JEG TESTE ENHEDSLISTENS ANSVAR”

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 13

”KØBENHAVNS KOMMUNE HAR HAFT SOCIALE KLAUSULER I VORES KONTRAKTER SIDEN 2011, MEN KAMPEN MOD SOCIAL DUMPING STOPPER IKKE DER. DERFOR HAR VI LAVET EN UAFHÆNGIG KONTROLENHED, DER ALLEREDE FRA 1. JANUAR SKAL HOLDE ØJE MED, OM VIRKSOMHEDERNE OVERHOLDER AFTALERNE OG IKKE UDØVER SOCIAL DUMPING” sommers var lidt et tilfælde, fordi jeg ikke kunne lade mig fotografere i sommertøj til en kampagne, der skulle køre i november måned,” forklarer han. ”Det var fotografens idé at bruge cardiganen i stedet for det jakkesæt, jeg ellers havde med,” fortæller han. Den store opmærksomhed om den ”lidt for smarte” overborgmester blev gjort til skamme, da han stolt kunne offentliggøre mærket i cardiganen på sin Facebook-profil. ”Det gav et sjovt samspil mellem by og land og pustede lidt liv i valgkampen, at min kampagne pludselig kom til at handle om mode. København har ikke patent på godt design,” griner han.

Social dumping er noget svineri! Jeg vil ikke acceptere, at folk går rundt til en løn på 40 kr. i timen i København. De ansatte skal arbejde under ordentlige, danske forhold. Sådan skal det være, for her bor vi!

KØBENHAVNSK POLITIK Nu er valgkampen overstået, og nye udfordringer møder kommunen. For Frank handler det om at manifestere respekten for København i den førte politik. Det gælder både for folkeskolen, de unge, de arbejdende og de ledige. ”Folkeskolen skal op i faglighed. Vi står over for en investering i folkeskolen på 2 mia. kroner. Samtidig skal vi implementere en ny folkeskolereform. Jeg vil gerne være stolt af vores folkeskole, derfor skal vi investere,” siger han. De sidste fire år har københavnsk politik handlet meget om børnefamilier. Strukturen i den økonomiske støtte til daginstitutioner er blevet lavet om, så institutioner i socialt udsatte områder nu får tilført flere ressourcer end de velfungerende. En ordning, der først blev mødt med skepsis, men i dag får ros fra mange sider. De næste fire år er der dog lagt op til et nyt fokus på arbejde og på ungdommen.

Foto: Jonas Witt Hansen

ger inden 2025. Ungdomsboligmarkedet skal tages tilbage fra de private aktører. Derfor har kommunen afskaffet det byggestop for almene ungdomsboliger, København har haft siden 1995. Kommunen opstarter byggeriet af de første 1.200 boliger allerede i 2014. ”Nu går vi i gang,” understreger han. DET FAGLIGE I FOKUS København lider alvorligt af mangel på arbejds- og praktikpladser til de unge, og entreprenører i byen har fået kritik for at ansætte for få praktikanter og for meget udenlandsk arbejdskraft. Kampen mod social dumping er essentiel i Franks politik. ”Københavns Kommune har haft sociale klausuler i vores kontrakter siden 2011, men kampen mod social dumping stopper ikke der. Derfor har vi lavet en uafhængig kontrolenhed, der allerede fra 1. januar skal holde øje med, om virksomhederne overholder aftalerne og ikke udøver social dumping,” fortæller han.

Derfor vil jeg: - Have et kontrolkorps ud på kommunens arbejdspladser - Give bøder til dem der bryder reglerne - Samarbejde med arbejdsgivere og fagforeninger.

frank-jensen.dk/politik/job/

Valgkampsmateriale Mads Nørgaard-style.

SIDE 14 DSU’EREN DECEMBER 2013

”Vi skal have flere ungdomsboliger. Det er ikke nok at snakke om det,” fastslår Frank Jensen. ”Københavns brokvarterer har rigtig mange små lejligheder. Det har givet problemer for børnefamilier, der ikke kunne få nok plads til at vokse og udvikle sig i det indre København. Det problem har vi fået løst, og nu er situationen pludselig omvendt. Der er ikke plads nok til de unge,” forklarer han. Derfor er Franks ambition at skabe 6.000 nye ungdomsboli-

Den nye kontrolenhed skal lave 400 uanmeldte arbejdspladsbesøg om året. ”Det handler om at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår på danske byggearbejdspladser,” forklarer Frank. Derfor samarbejder han også med både arbejdsgivere og fagforeninger om at forbedre forholdene på det københavnske arbejdsmarked. ”Jeg vil ikke acceptere, at folk går rundt til en løn på 40 kr. i timen i København,” siger han.

”FOLKESKOLEN SKAL OP I FAGLIGHED. VI STÅR OVER FOR EN INVESTERING I FOLKESKOLEN PÅ 2 MIA. KRONER. SAMTIDIG SKAL VI IMPLEMENTERE EN NY FOLKESKOLEREFORM. JEG VIL GERNE VÆRE STOLT AF VORES FOLKESKOLE, DERFOR SKAL VI INVESTERE”

Fotos: Jonas Witt Hansen

”VI SKAL HAVE FLERE UNGDOMSBOLIGER. DET ER IKKE NOK AT SNAKKE OM DET”

PENDLERNE FYLDER Den kollektive trafik står også overfor et løft. Byggeriet af den nye metro skal være med til at flytte flere bilister over i den kollektive trafik, og Københavns cykelstier bliver løbende udvidet og forbedret for at få mere plads til de mange trafikanter i den tæt befolkede by.

”Det er pendlerne, der fylder i trafikken. Dem vil vi gerne have over i toget eller op på cyklen,” forklarer Frank. ”Men Københavns børnefamilier med brug for en bil er også københavnere. Derfor skal vi ikke presse bilerne ud af byen,” siger han med hentydning til Enhedslistens anstrengte forhold til bilisme.

Forbedringerne af trafikforholdene i København er en del af Franks modangreb på den ”Fuck dig!”-kultur, som han mener, er ved at brede sig i byen. ”Det vil vi ikke have!” fastslår han. Den gensidige respekt for hinanden skal bevares – ellers ryger den særlige mangfoldighedens ånd, som råder i København.

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 15

TRYGHEDEN TILBAGE I KØBENHAVN ”Fuck dig”-kulturen bunder i utryghed, mener Frank Jensen. En utryghed, som især bandekrigen i København har været med til at skabe. ”Banderne har taget gaden fra børnene og de unge,” forklarer han. Og selvom skyderierne på åben gade og de voldelige opgør er blevet færre, er problemet ikke afværget endnu. Politiets indsats alene kan ikke gøre det, mener Frank Jensen. ”Det store problem er hashmarkedet. Så længe der er en efterspørgsel, vil der også være en kriminel underverden, der styrer det og kæmper om det. Politiet kan skubbe salget rundt, konfiskere portioner på Christiania eller andre steder. Det vil ikke stoppe det, kun flytte det til et nyt sted,” forklarer han. Frank har længe kæmpet for at få lov til at forsøge sig med legalisering af hash i København. For at tage magten fra banderne. Nultolerancen har slået fejl, og der må nye løsninger til. Men ændringen ligger i hænderne på Christiansborg, og det ser ikke ud til at blive vedtaget foreløbigt. ”Socialdemokraterne på Christiansborg må flytte sig, som vi før har gjort med for eksempel efterlønnen, før der sker noget. USA går legaliseringsvejen. Det skal vi også prøve,” siger han.

FRANK ORDNER DET! Forskellene fra Christiansborg til den kommunale virkelighed er tydelig. Frank Jensen har prøvet lidt af hvert i dansk politik, men som overborgmester har han endelig fundet sin rette hylde. ”Afstanden fra beslutning til konsekvens er meget kortere i en kommune,” forklarer han. Som overborgmester er han tættere på vælgerne og de borgere, hvis hverdag han påvirker, end han var som Christiansborg-politiker. Han afviser da også at gøre landspolitisk comeback en dag, selv hvis chancen skulle byde sig. ”Been there, done that, som man siger,” griner han. Hvis vælgerne vil det, fortsætter han gerne som overborgmester mindst indtil år 2025. ”Det kræver kontinuitet at udrette noget med en by som København,” siger han. Han sammenligner kommunen med en stor virksomhed. Man skal overholde budgettet, stå til regnskab for vælgerne og ikke mindst: Få tingene gjort! I spidsen for 45.000 ansatte har Frank da også udrettet en del som overborgmester. I kampagnen ”Lad os ordne det”, som kørte i sommers, kunne han stolt fremhæve de ting, han og Socialdemokraterne har opnået i de første fire år som overborgmester. Han har blandt andet styrket folkeskolerne, ført hånd-

fast samarbejdspolitik med Politiet mod banderne og skaffet henholdsvis 1.500 praktikpladser og 15.000 arbejdspladser i Københavns Kommune via kommunale investeringer. Han har skabt fixerum til Vesterbros narkomaner og aktivt bekæmpet fattigdom, og så har han sat gang i det almene boligbyggeri – også til ungdommen. Det - og meget mere - har Frank ordnet.

FRANK JENSEN • FØDT DEN 28. MAJ 1961 I

NORDJYLLAND

•G IFT MED JANE FRIMAND PEDERSEN OG

HAR TO VOKSNE SØNNER

• L ÆS MERE PÅ WWW.FRANK-JENSEN.DK

UDDANNELSE:

• 1 986: CAND.OECON. FRA AALBORG

UNIVERSITET

POLITISKE KARRIERE:

• 1 977-78: FORMAND FOR DSU I STØVRING • 1 978-79: KASSERER FOR DSU I

NORDJYLLANDS AMT

• 1 979-81: UDDANNELSESSEKRETÆR FOR

DSU I NORDJYLLANDS AMT

• 1 981-82: FORMAND FOR DSU I

NORDJYLLANDS AMT

KØBENHAVNS KOMMUNE

• 1 982-84: MEDLEM AF

FORRETNINGSUDVALGET FOR DSU

• 1 987-2007: FOLKETINGSMEDLEM

• OVERBORGMESTER: FRANK JENSEN

• ØVRIGE BORGMESTRE (PR. 1/1/14):

• 2 010 : OVERBORGMESTER I KØBENHAVN

MORTEN KABEL (EL), TEKNIK- OG MILJØBORGMESTER

• 2 012 : N ÆSTFORMAND FOR

• INDBYGGERE: 559.440

PIA ALLERSLEV (V), BØRNE- OG UNGDOMSBORGMESTER ANNA MEE ALLERSLEV (R), BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSBORGMESTER

NINNA THOMSEN (SF), SUNDHEDS- OG OMSORGSBORGMESTER

CARL CHRISTIAN EBBESEN (DF), KULTUR- OG FRITIDSBORGMESTER

JESPER CHRISTENSEN (S), SOCIALBORGMESTER

• S AMLEDE KOMMUNALE BUDGET (ÅRLIGT): 47,2 MIA. KR.

SIDE 16 DSU’EREN JUNI DECEMBER 2013 2013

1992-1994: POLITISK ORDFØRER 1994-1996: FORSKNINGSMINISTER 1996-2001: JUSTITSMINISTER

SOCIALDEMOKRATERNE

ERHVERVSKARRIERE:

• 2008–09: ADM. DIREKTØR I DANSKE

ADVOKATER

• 2007–08: ADM. DIREKTØR I TELECOM

SCANDINAVIA A/S

• 1986–87: ARBEJDSMARKEDSFORSKER,

AALBORG UNIVERSITET

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) "Hvad bliver den vigtigste politiske kamp i 2014?" 3. december

Anne Christine Pedersen 3. december kl. 11:31 At få folk overbevist om, at en socialdemokratisk regering er vejen frem for Danmark, så vi, trods dårlige målinger og situationer, kan få et godt valg i 2015.

Birgitte Don Funk Bjerge 3. december kl. 11:35 At skabe aktive DSU afdelinger her i det vestjyske, så vi kan give de blå bykonger noget modspil, og på samme tid få gang i flere røde unger rundt omkring i landet

Peter Christensen 3. december kl. 11:39 At lukke hullet i lovgivningen mht. fradrag på at være medlem af en gul fagforretning! Så arbejdsmarkedets parter har de bedst mulige rammevilkår til fortsat at skabe et arbejdsmarked der kan sikre os vores velfærd.

Hjalte Daniel Hansen 3. december kl. 11:42 via mobil At sikre arbejdsmarkedet, mod en af de største trusler i nyere tid - social dumping! Der er behov for modige politikere, der tør tage svære beslutninger for at sikre fremtidens arbejdsmarked!

Lina Kofoed Romanini 3. december kl. 12:08 Vi skal blive ved med at kæmpe for folkeskolen. Bare fordi folkeskolereformen er blevet lavet, er kampen ikke slut. Det er stadig vigtigt at kæmpe for, at vi får den bedst mulige folkeskole, så vi kan sørger for at alle er med. Når man går ud af folkeskolen skal man være klar til at tage en uddannelse og til at deltage i samfundet. Det er vigtigt, at vi får alle med fra starten!

Anders Petersen 3. december kl. 13:15 Kampen for at skabe arbejdspladser.

Sonja Marie Jensen 3. december kl. 13:25 Noget af det vigtigste i 2014 bliver, at kæmpe for at lovgivningen om partihopperi ændres. Vi bliver simpelthen nød til at sikre borgernes stemme i det politiske spil. Nu har vi oplevet det på tæt hånd i både Kerteminde, Nordfyn og senest i Nyborg og resten af Danmark har oplevet det flere steder. Nu skal der simpelthen gøres noget! Det er et brud på demokratiet.

Alexander Küster 3. december kl. 14:04 Jeg syntes at det vigtigste bliver, at tage hul på det politiske område som Henrik Sass Larsen startede her i slutningen i af året. Vi skal for alvor komme i gang med at rydde op i banksektoren/den finansielle sekt. Jeg er syg og træt af, at vi gang på gang skal høre om den ene bankskandale og skattefidus efter den anden. Der trænger sgu for alvor til at blive ryddet op i den fandens rod, og kampen for det starter Henrik Sass forhåbentligt snart...

Mathias Pedersen 3. december kl. 15:43 Det må klart være at finde en holdbar løsnings for de mange kontanthjælpsmodtagere, som fra den 1/1-2014 mister retten til kontanthjælp.

•D SU’EREN VIL FREMADRETTET STILLE VOXPOP-SPØRGSMÅL

VIA DSU'S FACEBOOKSIDE. DE BEDSTE BUD BLIVER BRAGT I NÆSTKOMMENDE UDGAVE AF MAGASINET.

•D E SYNSPUNKTER DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPEN Nicolai Røge 3. december kl. 12:14 via mobil Valgkampen til Europa Parlamentsvalget i 2014. Vi skal ud for at vise danskerne, at EU er mere og andet end kanelsnegle og lakridspiber. Vi skal kæmpe for en højere valgdeltagelse, og for et godt valg for de socialdemokratiske kandidater!

AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU'S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING.

• V I TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER.

LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 17

INTERVIEW AF Line Sofie Gluud

Daniel L. Jørgensen

MEDIERNES ROLLE DISKUTERES IGEN OG IGEN, MEN STÅR NYHEDSMEDIET MÅL MED HASHTAGS, KOMMENTARSPOR OG LIVE-TWEETS? HAR TV-AVISEN STADIG MONOPOL PÅ SANDHEDEN, NÅR DET KOMMER TIL NYHEDER, ELLER ER SANDHEDEN EFTERHÅNDEN BLEVET ET UHÅNDTERLIGT OG EVIGT SKIFTENDE BEGREB? OG HVAD BETYDER MONTE CARLO-DRENGENE FOR FREMTIDENS MEDIER? VI HAR TAGET EN SNAK MED NYHEDSVÆRT OG INSIDER ANE CORTZEN OM, HVAD MEDIERNE BETYDER, HVOR MAGTEN LIGGER OG HVOR MEDIERNE ER PÅ VEJ HEN. Vi træder ind i hulen, den objektive nyhedsstrøms moderskib, DR Byen. Her skal vi mødes med Ane Cortzen, som har presset os og vores mange spørgsmål ind i sin ellers travle hverdag. Vi bliver dirigeret ind i et fællesrum med højt til loftet, indrettet med små lukkede sofaarrangementer, der kan skabe en illusion af et afgrænset rum til fortrolige samtaler eller måske bare lidt ro i det hektiske arbejdsmiljø, der præger det store mediehus. Og illusionen kan føres videre til omdrejningspunktet for dette interview, Ane Cortzen, som med sin spinkle og petit fremtoning ikke just passer billedet af en konsekvent, konstant grænsesøgende og idéskabende studievært. Men det kan være, at hendes drive ligger i blodet, for med forældre, der begge har skabt sig et navn inden for de store danske mediehuse, og en bror som Mads Brügger, der

SIDE 18 DSU’EREN DECEMBER 2013

konstant sætter nye grænser for, hvad man kan tillade sig som journalist og dokumentarist, kan det ikke undre mange, at netop Ane Cortzen også skulle gøre sin figur i de danske medier med sin helt egen særlige stil og agenda. DE SOCIALE MEDIERS INDTOG Noget af det, som har været omdrejningspunktet de sidste par år, er fremkomsten af mange nye platforme for kommunikation som Facebook og Twitter. Platforme, som giver en anden mulighed for at komme i kontakt ikke bare med venner og bekendte, men også i mange tilfælde direkte med politikere. Platforme, der gør det muligt, at nyheder kan brede sig direkte og hurtigt ud over de sociale medier. Dette er også udgangspunktet for vores interview, for hvordan håndterer de traditionelle medier, at de ikke længere er

alene på scenen i forhold til nyhedsdækning? Ifølge Ane Cortzen har medierne måttet sande, at de ikke længere har den fulde opmærksomhed eller stjernestatus, når det kommer til nyhedsformidling eller formidling af kommunikation mellem politikere og borgere. ”TV-mediet har længe vidst, at folk skal vælge (mellem tv og computer, red.), og nu tror jeg, at selv de traditionelle store broadcastere som DR og TV2 har forstået, at man faktisk godt kan begge dele. Folk kan godt rumme at se TV, selvom de har en skærm ved siden af,” forklarer hun. Med nye veje kommer nye sandheder, og med tilkomsten af de sociale medier er også en separat og konstant nyhedsstrøm, som flere og flere danskere kobler sig på. Det er noget, som ifølge Ane Cortzen er væsentligt for, hvordan vi

”DA DER VAR MONOPOL-TILSTANDE, VAR DR NYHEDER JO SANDHEDEN. NU ER DER MANGE VERSIONER AF SANDHEDEN. DET GØR OGSÅ VERDEN MERE KOMPLEKS, NÅR DU IKKE LÆNGERE KAN TÆNDE FOR FJERNSYNET, OG DE SÅ FORTÆLLER DIG, HVAD SANDHEDEN ER”

Foto: Kristian Emil Petersen

opfatter nyhedsmedier i de nye tider, hvor nyheder konstant skal være tilgængelige. De er allerede forældede, hvis de først præsenteres i TV-Avisen klokken 18.30. Samtidig giver de nye medieformer også en hel anden tilgang til netop ideen om den objektive sandhed, da de konstante input og kommunikationsstrømme på de sociale medier stiller spørgsmålstegn ved, om der faktisk findes en sådan. ”Da der var monopol-tilstande, var DR Nyheder jo sandheden. Nu er der mange versioner af sandheden. Det gør også verden mere kompleks, når du ikke længere kan tænde for fjernsynet, og de så fortæller dig, hvad sandheden er,” siger hun. VI TAGER IKKE NOGET FOR GIVET Men hvor står vi så, hvis vi ikke længere

kan tage DR Nyhedernes sandhed for givet? Ane Cortzen mener, at det er op til den enkelte selv at bestemme, hvad de vil tro på, og hvad de ikke vil tro på. Hun tilføjer: ”Jeg tror, det (sociale medier, red.) skaber en trang til at tjekke fakta hos de unge, fordi de netop ikke tager noget for givet.” Her tager hun fat i noget af det, som er et konstant hovedbrud for de traditionelle medier, og som har fået politikere, forskere osv. på den anden ende: De unge. De ser ikke TV, og de stemmer ikke, så hvordan får man fat i dem? Og kan man få fat i dem? En af det ting, som de traditionelle medier ifølge Ane Cortzen i hvert fald ikke skal gøre, er at anvende sociale medier i TV og

nyhedsdækning ”kun for at gøre det”. For de unge gennemskuer det uægte i forsøget. Medierne har, ifølge hende, ikke rigtig forstået endnu, at sociale medier er en så integreret del af de unges hverdag og interaktion med omverdenen, at de ikke bider på, hvis Kim Bildsøe-Lassen står og henviser til Twitter i en nyhedsudsendelse. ”Henvisningen er ikke nødvendig, hvis du er vant til mediet,” mener hun. UNGE SÆTTER DAGSORDENEN En helt anden snak er det, når talen falder på Monte Carlo – et radioprogram på P3, som med sin hype af Allan Simonsen i Vild med Dans og live-kommentering af valgplakater i DR Byen har sat nye standarder for, hvad et radioprogram kan få sine lyttere med på.

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 19

”DET NYTTER NOK IKKE NOGET, AT KIM BILDSØELASSEN OG ASK ROSTRUP STÅR OG SIGER TIL DE UNGE, AT DE SKAL HUSKE AT STEMME. DE ER ’DE VOKSNE’, SOM MONTE CARLO KALDER DEM, SÅ MAN BLIVER NØDT TIL AT FINDE NOGLE ANDRE, SOM GÅR GENNEM NOGLE ANDRE PLATFORME,”

Foto: Kristian Emil Petersen

SIDE 20 DSU’EREN DECEMBER 2013

”Monte Carlo har jo fået enormt stor indflydelse på de unge, og det havde man nok ikke troet, at traditionelle radioprogrammer kunne,” siger Ane Cortzen. Det er med begejstring i stemmen, at hun omtaler Monte Carlo, som står for en helt ny slags kontakt mellem medier og lyttere/seere. De har en måde at bruge sociale medier på, som ifølge Ane Cortzen er ægte, og det skaber et andet bånd mellem dem som formidlere og deres lyttere. De formår at nedbryde barrierer, som man f.eks. ser i klassiske nyheds- og radioudsendelser, hvor værten taler til og ikke med seeren/lytteren. Det giver helt nye muligheder for mediet som helhed, når der sker nyskabelser som Monte Carlo, som mange ”voksne” nok ikke kan relatere til, men som henvender sig til den generation, der er vokset op med internettet som en naturlig del af livet. Netop derfor har vi også set, i forbindelse med dette års kommunalvalg, at der er taget nye metoder i brug for at få unge til at stemme. Bl.a. har Monte Carlo kørt en omfattende kampagne i deres program og på Facebook, der sluttede med en kommunalvalgsturné rundt i landet, og det er sådan noget, som ifølge Ane Cortzen, kan nå frem til de unge. ”Det nytter nok ikke noget, at Kim Bildsøe-Lassen og Ask Rostrup står og siger til de unge, at de skal huske at stemme. De er ’de voksne’, som Monte Carlo kalder dem, så man bliver nødt til at finde nogle andre, som går gennem nogle andre platforme,” forklarer hun. POLITIKERE ER RIGTIGE MENNESKER De nye mediers indtog har, som skrevet tidligere, gjort noget ved vores måde at forholde os til politikere på. De har givet nye muligheder for, hvordan den almindelige borger kan komme i kontakt med en politiker, og det giver også muligheder den anden vej, hvor f.eks. Facebook har fået en særlig status i de kommunikative veje mellem politiker og borger. Det er kun en god ting, mener Ane Cortzen, fordi det netop åbner op for, at politikerne kan ses som mennesker, og at der samtidig er blevet en anden mulighed for den almindelige borger til at ”gå i kødet” på dem, som sidder og bestemmer det hele.

I den forbindelse mener hun også, at Twitter som medie står ekstra rent, når det kommer til kommunikation. Twitter har en helt klar profil, som ifølge hende står stærkere end f.eks. Facebook, som hun ser som en lidt mere mudret platform, der blander det hele sammen - børnebilleder, opskrifter og ligegyldigheder uden at have muligheden for at ’ikkefølge’ uden, at det skaber efterdønninger. ”Twitter er et digitalt medborgerhus,” tilføjer hun, og med det mener hun, at alle kan komme til orde, deltage i debatten ved brug af hashtags, og at man skal ikke igennem officielle kanaler for at kunne stille et spørgsmål til en minister, hvis der er noget, man er utilfreds med. ”Som politiker er det jo kun en fordel, at du kan få dine vælgere i tale,” siger hun. Med den begrundelse ser hun også de politikere, som vælger at stå uden for de sociale medier, og særligt Twitter, som lidt tabt for den nye generation, som ikke tager til takke med politikeres udtalelser i nyhederne. ”De burde nok alle sammen se at tage et kursus (i Twitter, red.),” smiler hun. UNGDOMSOPRØRET Hun har godt hørt tale om, at den rebelske ungdom i dag skulle være liberal. Hun har også behandlet det i sit tidligere program ”Vogternes Råd”, men hun er stadig ikke helt sikker på, hvad man skal lægge i det. Om ungdomsoprøret er til stede, eller om det er hypet? Men f.eks. Liberal Alliance og deres ungdomsparti har jo rent faktisk fået flere medlemmer, og der er flere, som tilslutter sig den ekstremt liberale tankegange. Desuden har Rasmus Brygger, formand for Liberal Alliances Ungdom, ofte provokeret med ekstreme udtalelser om våben, narko osv. Men hvad er det som provokerer os, når der kommer sådan nogle udtalelser? ”Det er jo sindssygt politisk ukorrekt,” mener Ane Cortzen om bl.a. hans udtalelser, og henviser til, at særligt hendes egen generation nok vil se det som en ekstra provokation netop på grund af den politiske ukorrekthed, som præger de provokerende udtalelser. Om de sociale medier så kan være med til at skabe en sådan hype, eller ligefrem

skabe en bevægelse, har hun alligevel svært ved at forestille sig, og mener, at mange nok alligevel giver medierne for meget magt, når det kommer til bevægelser i Danmark. Der skal være noget bund i, hvis det skal gro, og det leder os videre i snakken om politiske bevægelser. BEVÆGELSER I BERO ”Jeg synes ikke, der har været stærke politiske bevægelser meget længe,” siger hun og henviser til, at hun jo selv er opvokset i halvfjerdserne, og at hun ikke rigtig kan se, at der er sket noget banebrydende nyt siden. Flere forsøg på et oprør, blandt andre Occupy-bevægelsen, har ikke haft succes. Heller ikke de forsøg på nybrud, som Ny Alliance for eksempel gav ved sit indtog på den politiske scene, levner hun meget kredit. Mediernes massive fokus på hovedpersonerne, særligt Naser Khader, er ikke skyldig i sammenbruddet, mener hun. Khader og Ny Alliance var også faldet igennem som politisk projekt i 70’erne. Forskellen på hvordan det var gået Ny Alliance før og nu, anser hun kun som et spørgsmål om, hvor længe det ville tage, før partiet brød sammen. Til spørgsmålet om mediernes skyld i balladen, kan hun ikke se det som et argument. ”Hvis der er nogle vitaminer i et projekt, så burde det også kunne trives i spotlyset,” mener hun og tilføjer, at mediefokus aldrig må blive anset som en dårlig ting. Nuancerne skal frem i lyset. ”Jeg vil aldrig nogensinde advokere for mindre mediefokus,” slutter hun.

ANE CORTZEN • 41 ÅR • UDDANNET ARKITEKT OG GRAFISK

DESIGNER VED KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE

• GIFT OG MOR TIL TRE BØRN • VÆRT FOR PROGRAMMET SØNDAG LIVE

(DR2)

• TIDLIGERE VÆRT FOR PROGRAMMER-

NE TV!TV!TV! (DR2), OG VOGTERNES RÅD (DR2)

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 21

I 10 KOMMUNER HAR VI SAMMEN MED JER OG ANDRE UNGE FORPLIGTET 9 5 K A N D I DAT E R T I L AT A R B E J D E F O R J O B O G L Æ R E P L A D S E R . F E M U N G E S O C I A L D E M O K R A T E R B L E V V A L G T. S E H V E M D U K A N P Å V I R K E :

MICHAEL PERCH

NÆSTVED KOMMUNE

RASMUS FELT

KØGE KOMMUNE

stemjob.dk

MIKAEL FIRLINGS MOURITSEN RANDERS KOMMUNE

METTE LAUBERG

KØBENHAVNS KOMMUNE

Tusindvis af unge kan ikke færdiggøre deres uddannelse, fordi de mangler en læreplads. Endnu flere unge står uden et job. Nu skal vi sikre os sociale klausuler og kommunal beskæftigelsespolitik, der åbner døren for vores fremtid! Det er vigtigt at være medlem af en fagforening. Hvis du arbejder inden for 3Fs overenskomstområder, kan du melde dig ind på www.3f.dk/optagelse.

SIDE 22 DSU’EREN DECEMBER 2013

MADS PANNY

VIBORG KOMMUNE

Foto: Kristian Emil Petersen

af Camilla Schwalbe, forbundsformand

REGERINGENS NYTÅRSFORSÆT FOR 2014 At være socialdemokrat er ikke nemt. Det skal det heller ikke være, og det har det heller ikke været i 2013. Nu står vi på tærsklen til et nyt år, som kommer til at være mindst lige så udfordrende. En lange række af vores reformer træder i kraft 1. januar, og det er nu, at vi skal vise, at vi har fået Danmark ud af krisen, at der er arbejde i sigte og overskud til at fastholde et stærkt velfærdssamfund. En skæbnestund. Regeringens ambitioner bør derfor være større end nogensinde før. Her er mit bud på, hvilke kampe der skal kæmpes og vindes i 2014.

1

FULDT FRADRAG PÅ FAGLIGE KONTINGENTER

I 2013 har DSU kæmpet inderligt for, at der skal laves om på de nuværende fradragsregler, der favoriserer gule fagforretninger på bekostning af de traditionelle fagforeninger. Helst så vi fradraget for de gule blev helt fjernet, men den mulighed ligger ikke lige for. Kompromisset med de Radikale kan være at genindføre fuldt fradrag. Derfor var det også hamrende ærgerligt, at Enhedslisten ikke sprang til, da Regeringen tilbød dette i forhandlingerne om finansloven for 2014. Det har jeg svært ved at tilgive dem. Men slaget er ikke tabt. Fradraget ligger fortsat på

forhandlingsbordet. Regeringen skal slå til og sikre et stærkt arbejdsmarked i fremtiden.

2

LIGHEDEN I DANMARK SKAL STYRKES

Foruden Island er Danmark det land i Europa, hvor uligheden er steget mest siden 2001. Kløften mellem rig og fattig vokser. Selvom det meste af skylden kan placeres hos Fogh og Løkke, har SRSFregeringen endnu ikke formået at vende udviklingen. Den stigende ulighed er en trussel mod sammenhængskraften og de lige muligheder uanset forældres indkomst. Det må derfor være et erklæret mål for regeringen, at 2014 ikke bliver endnu et år, hvor de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere.

3

SIG NEJ TIL TYSKE LØNNINGER

Lars Løkke og Claus Hjort har meldt klart ud, at man gerne så, at danskerne gik ned i løn. Forbilledet er Tyskland, hvor lønningerne inden for mange fag er markant lavere end i Danmark. Det vil styrke den danske konkurrenceevne, siger de. Ingen opfordrer til lønfest, men jeg vil på det kraftigste advare mod, at en styrkelse

af konkurrenceevnen skal ske på baggrund af, at helt almindelige mennesker skal gå ned i løn. Derfor bør regeringen også melde klart ud, at man er hamrende uenig i Løkkes arbejderfjendske politik.

4

FLERE SKAL TAGE EN ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE

Da man i sommers nåede det erklærede mål om, at 25 procent af Danmarks unge skal tage en lang videregående uddannelse, var der ikke et øje tørt. Faktisk havde 27 procent søgt ind på en lang uddannelse, og det blev fremhævet som en ægte succeshistorie. Det var der rent faktisk ingen grund til. For når vi kigger i krystalkuglen kan vi se, at det er unge med en erhvervsfaglig uddannelse, der vil være akut mangel på inden for få år. Danmark har brug for flere maskinarbejdere, elektrikere og tømrere – ikke flere og flere humaniorastuderende. Desværre tager færre og færre unge en erhvervsfaglig uddannelse. At få vendt den udvikling må derfor være altafgørende for regeringen i 2014. Den kommende erhvervsskolereform vil forhåbentligt være et første skridt på vejen. GLÆDELIG JUL, OG RIGTIG GODT NYTÅR.

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 23

REPORTAGE FRA PALÆSTINA AF DSU’S TO UNGDOMSLEDERE Jens Kjærgaard

Cheyenne Silver Pratt

DEN LØSLADTE FANGE, SHAHER ZAIDANY, GIVER SIN MOR ET KNUS EFTER SIN FRIGIVELSE. Jublen i Østjerusalem kunne høres på lang afstand, da familie og venner samlede sig for at fejre løsladelsen af Shaher Zaidany, 21 år og aktiv i DSU's søsterorganisation, Fateh Youth Movement. Han er blevet løsladt efter at have afsonet et år i det israelske fængsel og var dømt for at lave ikkevoldelige demonstrationer mod ulovlige bosættelser i de palæstinensiske territorier. Det er ikke første gang, at Shaher har været i fængsel. Historien er én blandt mange og viser sig tydeligt i et palæstinensisk mundheld: ”En ung israelsk mand tilbringer tre år i hæren. En ung palæstinensisk mand tilbringer tre år i fængsel”. Dette gælder desværre særligt de unge, som vælger at være politisk aktive. Mousa Abassi, medlem af Fateh Youth Movements regionale lederskab i Jerusalem og fængslet hele 28 gange, udtaler: ”Politiske fanger længes blot efter frihed og retfærdighed for deres folk. Vi er ikke terrorister – vi er frihedskæmpere.” INDVIRKNING PÅ FAMILIELIVET Shahers gensyn med sin mor var hjerteskærende. Moderens fortvivlelse var ikke

til at tage fejl af, og man kan ikke undgå at give hende sin helhjertede medfølelse, da det fortælles, at hun stadig har to sønner, som sidder indespærret på grund af politisk aktivisme. Udover smerten af adskillelse og følelsen af hjælpeløshed kan fængslingen af en mand eller søn have store økonomiske konsekvenser for familierne. Kvinder bliver ofte efterladt og må som den tilbageværende forælder forsørge familien, som allerede lider under de økonomiske begrænsninger, der har fulgt med den mangeårige militære besættelse af de palæstinensiske territorier. Alle på nær blot ét af de fængsler, hvor Israel tilbageholder palæstinensiske fangere, er placeret inde i Israel.1 Dette er ikke kun i direkte modstrid med artikel 76 i den fjerde Genève-konvention,2 men dette har også enorme praktiske konsekvenser: På grund af restriktioner af palæstinensernes adgang til Israel er familiebesøg meget sjældne, hvis ikke helt umulige. Familiemedlemmer fra Vestbredden og Gaza, der forsøger at besøge deres søn

eller datter i fængslet, må ofte vente til løsladelsesdatoen, før de kan genforenes. I de tilfælde, hvor familiemedlemmerne er i stand til at få indrejsetilladelse, er der strenge restriktioner. Kun den nærmeste familie tillades besøg; besøg, hvor man kun må mødes telefonisk eller bag en skillevæg af glas, og mandlige familiemedlemmer mellem 16 og 35 år typisk er nægtet adgang.3 DET MILITÆRE RETSSYSTEM Politiske protester er en retligt beskyttet lov i Israel. De palæstinensiske territorier er dog under israelsk militærbesættelse, hvilket betyder, at denne lov ikke håndhæves, når det kommer til palæstinensiske demonstranter. Derimod er jødiske beboere i de ulovlige bosættelser i de besatte områder stadig omfattet af Israels civilret. Antallet af politiske fanger i israelske fængsler kendes ikke med sikkerhed, men kilder anslår 5000 og opefter.4 Af disse er mange såkaldte 'administrative fanger', hvilket vil sige, at en fange kan holdes i op til seks måneder uden krav på rettergang eller oplysning om sigtelsen.

1: http://en.idi.org.il/analysis/terrorism-and-democracy/issue-no-16/hcj-rejects-petition-against-holding-detained-palestinians-in-israeli-territory 2: Artikel 76; “Protected persons accused of offences shall be detained in the occupied country, and if convicted they shall serve their sentences therein. (…)” 3: http://www.addameer.org/etemplate.php?id=297 SIDE 24 DSU’EREN DECEMBER 2013

GRUPPEBILLEDE AF FATEH YOUTH MOVEMENTS MEDLEMMER INDEN EN FREDELIG DEMONSTRATION MOD DE ULOVLIGE BOSÆTTELSER.

MOUSSA ABBASI (TV) OG DE TO UNGDOMSLEDERE, CHEYENNE OG JENS.

Fangerne har dermed ingen mulighed for at finde ud af årsagen til deres anholdelse, eller hvornår de bliver løsladt. Ofte fornyer fængselsmyndighederne disse seks måneder.5 Resten er dømt ved de israelske militærdomstole, som følger andre regler end de civile domstole i Israel. En besættende magt kan ikke nedtvinge sit eget civile retssystem over et besat land. Derfor er det få sager, der kan føres i de israelske civildomstole. Det betyder blandt andet, at tilståelse under tortur forekommer6, og

forsvareren kan undlade at offentliggøre bevismaterialer af hensyn til beskyttelse af vidner og kilder. Forholdene kan betvivle, om fangerne får en retfærdig rettergang. Den vigtigste funktion af den israelske militærdomstol er at retsforfølge palæstinensere, som bliver arresteret af det israelske militær og anklaget for "sikkerhedsmæssige krænkelser". Disse krænkelser indeholder en bred vifte af aktiviteter, herunder visse former for politisk og kulturel ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, bevægelse samt ikke-voldelig protest,

hvilket var tilfældet for Shaher.7 KAMPEN ER IKKE SLUT ENDNU På trods af disse vilkår beretter mange af Fateh Youth Movements medlemmer os, heriblandt Shaher og Moussa, at de ikke har nogen planer om at stoppe deres demonstrationer mod besættelsen af Palæstina og særligt mod de ulovlige bosættelser på de palæstinensiske territorier. De vil kæmpe for deres rettigheder – på trods af den store risiko for fængsling, samt de forhold, der følger med. Et politisk mod, man kun kan beundre.

4: http://www.humanrightsmarch.dk/fangegruppe/fangegruppe.htm 5: http://www.foa.org.uk/page/administrative-detention--the-facts 6: http://www.addameer.org/files/Reports/torture-eng.pdf 7: Lisa Hajjar (2005), Courting Conflict: The Israeli Military Court System in the West Bank and Gaza, London, The University of California Press, p. 3.

OPSLAG SE STILLINGS E! PÅ NÆSTE SID DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 25

I foråret 2014 fra midten af februar til midten af juni giver DSU dig muligheden for at blive en af 2 projektkoordinatorer i vores samarbejde med vores seje søsterorganisation Fateh Youth Movement,(FYM) der kæmper for at styrke unges rettigheder og politiske indflydelse i Palæstina. OM ARBEJDET Arbejdet inkluderer 1 måneds træning i Danmark inden afgang til Palæstina hvor opholdet varer ca. 3 måneder og målet er at styrke de lokale afdelinger i FYM gennem forskellige workshops, seminarer og tæt samarbejde med seje aktive græsrødder. VI TILBYDER Du får enestående oplevelser i et af verdens mest spændende og politisk markante områder i hjertet af Mellemøsten. Du får muligheden for at se steder som Jerusalem, Det Døde Hav eller Betlehem og opleve arabisk gæstfrihed når det er bedst! Du får kompetencegivende træning afholdt over 2 uger af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og værdifuld erfaring med internationalt projektarbejde der følger DANIDA standarder.

Du får betalt kost og logi inklusiv alle udgifter i forbindelse med projektet samt lommepenge. PERSONERNE VI SØGER • Er mellem 18-30 år og medlem af DSU, Frit Forum eller lignende • Taler og skriver godt dansk og engelsk • Har erfaring med organisatorisk og politisk arbejde • Er selvstændige og med gode ideer til politiske kampagner og arbejdet i en lokal afdeling • Har mod på at møde nye kulturer og brænder for internationalt solidaritetsarbejde • Har lyst til at være en del af projektgruppen i DSU efter udsendelsen • Erfaring med undervisning er ikke et krav, men en klar fordel. PRAKTISK INFO Alle interesserede opfordres til at ansøge. Efter gennemgang af modtagne ansøgninger vil kandidater bliver indkaldt til interview i uge 1 og 2. Alle ansøgninger bedes sendes til dsufymproject@gmail.com inden sidste frist d. 31. december.

HAR DU SPØRGSMÅL SÅ KONTAKT PERNILLE VAN KLEEF (pernillevankleef@gmail.com) eller DANIEL HONORÉ JENSEN (d.honorejensen@gmail.com) Følg også med på FACEBOOK.COM/DSU.FYM.PARTNERSHIP VI GLÆDER OS TIL AT LÆSE DIN ANSØGNING! SIDE 26 DSU’EREN DECEMBER 2013

Intet sted er for langt ude til at gå i banken Hent gratis AL-Bank til iPhone, iPad, Android, Windows Phone samt Windows 8.

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 27

INTERVIEW AF Ditte Christensen

Alexander Blum Bertelsen

Sheira Almacin er 21 år gammel og medlem af Akbayan Youth, DSU’s søsterorganisation i Filippinerne. Her har hun siddet som bystyremedlem i byen Governor Generoso, siden hendes far blev dræbt kun 6 dage efter hans genvalg til byrådet. DSU har to ungdomsledere i Filippinerne, Ditte Christensen og Alexander Blum Bertelsen, der har mødt Sheira til en snak om filippinsk politik og arven efter hendes far. ”Min far var meget stærkt optaget af kampen mod korruption og narkotika. Han rejste rundt med en simpel LCDprojektor for at præsentere rapporter om misbrug af offentlige midler. Ofte nævnte han de anklagede ved navn og forklarede, hvor meget de havde skrabet til sig. Alle, der deltog i de her møder, fik gåsehud og sad med en fornemmelse af, at de vidste, hvad det ville føre med sig. Mange bad ham om at passe på. De mente, at han bragte sit liv i fare. Efter hans død har jeg indset, at hver klage han indsendte til ombudsmanden

SIDE 28 DSU’EREN DECEMBER 2013

var et søm i hans kiste. Han vidste, at hans liv var i fare, for han fik trusler siden 2011. Men han var stålfast i sin kamp mod korruption. De folk, der står bag alt der her, tilbød ham ellers mange penge for at holde mund, men han afslog. For at gøre ham tavs, måtte de slå ham ihjel.” Den 20. maj i år kører Sheiras far om aftenen på sin motorcykel, da han bliver skudt i nakken og ryggen. Seks mænd flygter fra gerningsstedet, og faren dør på vejen til hospitalet. ”Jeg husker, at en af min fars venner forpustet kom ind i huset. Han havde set to mænd stirre ind ad porten og ville advare os. Min far lo blot og beroligede vennen, inden han tog til sin embedslejlighed for at forberede sig på tidlige morgenmøder. Klokken kvart i otte modtog jeg så en SMS: ’Kom hjem, det haster!’ Det var der, jeg mærkede angsten komme snigende, og jeg løb hjem. Uden for hospitalet stod folk og græd.

Ingen kunne sige noget om, hvad der var sket. Det forvirrede mig, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle føle. Folk, jeg ikke kendte, tog om mig og fortalte, at min far lå inde på hospitalet. Jeg kan stadig ikke sætte ord på det, men jeg følte det som om, at jeg var ved at blive kvalt. Og der lå han så på en båre med blod på skjorten. Han så ud som om han sov, fredfyldt og stille.”

Jeg ser det ikke som en sur pligt at tage over, for det er noget, min far har overladt til mig. Alt hvad der nu er i mine hænder, var i hans. Og jeg forstår nu, hvorfor han blev ved. Han plejede at sige: ”Ingen tør gøre det nødvendige, men det kan jeg.” Dengang gjorde det ondt at høre. Nu kan jeg se, at han gjorde, hvad folket gjorde ham i stand til.”

I dagene efter skulle Sheira stå for forberedelserne af begravelsen, hvor hun sang for de 10.000 fremmødte. Hun skulle også vidne for politiet og tage stilling til, hvad der skulle ske med farens nyligt genvundne sæde i bystyret. Midt i det hele fyldte hun 21 år.

Filippinerne er verdens farligste land at være politiker og journalist i. For få år tilbage blev 80 politikere og journalister dræbt i den såkaldte Magindanaomassakre, og til de lokale valg i oktober var dødstallet 30. Korruption og penge er forklaringen.

”Det var aldrig en let overvejelse at blive indsuppleret på hans plads i bystyret. Der var i tusindvis af spørgsmål i mit hoved. Men alle de, der troede på min far, opfordrede mig til at overtage posten. Jeg lod tingene ske, men det var langt fra mit valg. Før min far døde, brugte jeg meget tid på teater og drømte om at udgive mine egne bøger eller undervise på et universitet. Nu skulle jeg pludseligt være politiker.

”Den politik, jeg ser omkring mig, handler kun om levebrød. Nogle hævder, at de er tjenestemænd for folket, men de gør det kun for at tjene til dagen og vejen. I løbet af min fars valgkamp jokede han på valgmøderne: ”Hvad end der sker mig, så ved I, hvem der står bag!”

bestilte mordet på sin far - nemlig borgmesteren. Han så en trussel i Sheiras far. ”Det var hårdt at overtage sædet i bystyret, fordi jeg er i mindretal og den eneste i opposition. Men jeg står op for, hvad min far døde for. Governor Generoso skal være en by uden grådighed og korrupte politikere. Det at være politiker er for mig en mulighed for at virkeliggøre de drømme, min far døde for, så han ikke døde forgæves. Filippinerne er forbandet med vold og korruption i politik. Landet skal overleve de forbandelser. Men ærligt talt vidste jeg ikke hvordan, indtil min far døde. Det var der, jeg meldte mig ind i Akbayan Youth. Som ung lovgiver og tjenestemand indser jeg nu, at de værdier, jeg kæmper for, hele tiden har været hjerteblod. Min far åbnede døren for mig til det værdifællesskab, og det er jeg ham evigt taknemmelig for.”

Det ved Sheira. Hver dag går hun på arbejde og hilser på manden, som hun mener

DSU OG AKBAYAN YOUTH DSU HAR SIDEN 2006 HAFT ET SAMARBEJDE MED AKBAYAN YOUTH I FILIPPINERNE, DER HAR FOKUSERET PÅ AT OPBYGGE AY’S KAPACITET TIL AT LAVE POLITISK ARBEJDE. I 2011 HAVDE DSU HELE FIRE UNGDOMSLEDERE I LANDET AF TO OMGANGE, OG NU ER DEN TREDJE UDVEKSLING I GANG IND TIL SLUTNINGEN AF DECEMBER.

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 29

INTERVIEW AF Mette Pabst

”HELLE THORNING SAGDE FØR VALGET I 2011, AT LIGESTILLING LIGGER I SOCIALDEMOKRATIETS DNA. DET ER GODT FORMULERET OG HELT RIGTIGT. OG DET SKAL VI SØRGE FOR SKINNER MERE IGENNEM I VORES POLITIK, END DET HAR GJORT INDTIL NU.”

Fotos: Manja Sand

REGERINGEN HAR OPGIVET SINE PLANER OM ØREMÆRKET BARSELSORLOV TIL FÆDRE, KØNSKVOTER I BESTYRELSER OG FORBUD MOD KØBESEX, MEN DET BETYDER IKKE, AT MAN HAR OPGIVET KAMPEN FOR LIGESTILLING, SIGER RASMUS HORN LANGHOFF, LIGESTILLINGSORDFØRER FOR S. Rasmus Horn Langhoffs telefon er rødglødende onsdag aften den 4. september. Det er netop breaket, at regeringen vil droppe øremærket barsel til mænd, og alle medier vil have et citat fra den socialdemokratiske ligestillingsordfører, der i flere år har kæmpet for, at den øremærkede barsel skulle gennemføres. Endnu en gang den aften tager ligestillingsordføreren telefonen. Det er Politiken, der vil have et citat. »Det er ingen hemmelighed, at jeg har kæmpet for at få øremærket forældreorlov til fædrene og er derfor brandærgerlig over beslutningen om at droppe forslaget,« siger Rasmus Horn Langhoff, før han lægger på. Det er ikke altid lige let at være ligestillingsordfører.

SIDE 30 DSU’EREN DECEMBER 2013

Tre måneder senere byder Rasmus Horn Langhoff indenfor på sit kontor. Op ad væggen står en underskriftsindsamling fra partiets ligestillingsudvalg til Helle Thorning-Schmidt for at få regeringen til at forbyde sexkøb. På bordet står et kaffekrus fra DUI-LEG og VIRKE. Der er ingen spor af debatten om den øremærkede barsel. FEMINISTISK PARTY-SPOILER ”Der er ingen tvivl om, at jeg lige skulle vænne mig til tanken,” indleder ordføreren vores interview. Ordene handler om barselsdebatten, og den socialdemokratiske ligestillingsordfører trommer tænksomt i bordet.

”Jeg er stadig ærgerlig over det, og vores og fagbevægelsens arbejde for at give mænd bedre muligheder for at holde barsel fortsætter,” siger han, men nævner, at han også ser fremad. For der er mange ligestillingskampe endnu, der skal tages. Og dem er Rasmus Horn Langhoff klar til at tage. Også selvom kampen for ligestilling til tider er en hård kamp. ”Som erklæret feminist føler jeg mig ofte som en party-spoiler, når jeg snakker ligestilling – for nu gik mange jo lige og følte, at vi er så frigjorte, og så kommer jeg og siger, at det slet ikke ser så godt ud,” siger Rasmus Horn Langhoff med et lille smil, før han forsætter i en mere alvorlig

”DET ER DSU’S ROLLE I EN NØDDESKAL. AT VÆRE PROGRESSIVE OG SKUBBE TIL MODERPARTIET. SOCIALDEMOKRATIET HAR BEHOV FOR ET PROGRESSIVT OG LIGESTILLINGSORIENTERET DSU.”

tone: ”Ligestilling er et svært politisk emne. Alle har et køn, og derfor føler alle sig også som eksperter. Der er rigtig mange følelser i spil, når man diskuterer ligestilling, og fronterne er ofte trukket hårdt op mod de borgerlige.” De store ligestillingsfølelser har Rasmus Horn Langhoff om nogen kunnet mærke de sidste to år, hvor ligestillingsdebatten er gået højt i det socialdemokratiske bagland, i fagbevægelsen og på højrefløjen. Mange i baglandet har været ærgerlige over, at nogle af ligestillingskampene ikke er blevet ført til dørs af regeringen, og det kan Rasmus Horn Langhoff sagtens forstå. Han fortæller, at han selv er en af dem, der har skrevet under på den underskriftsindsamling imod sexkøb, der står på hans kontor. ”Helle Thorning sagde før valget i 2011, at ligestilling ligger i Socialdemokratiets DNA. Det er godt formuleret og helt rigtigt. Og det skal vi sørge for skinner mere igennem

i vores politik, end det har gjort indtil nu,” konstaterer Rasmus Horn Langhoff. LIGESTILLING PÅ DEN GALE KOMMUNALVEJ Kort sagt håber den socialdemokratiske ligestillingsordfører, at ligestilling kan få lov at fylde i det politiske landkort i de kommende år. Det er der hårdt brug for, mener han. For ligestillingen i Danmark er på retræte. Ved kommunalvalget i sidste måned fik kun 12 kvinder en borgmesterkæde om halsen. Det betyder 5 færre kvindelige borgmestre. Samtidig faldt repræsentationen af kvinder i byrådene fra 31,8 til 29,3 %. Og de tal er bekymrende, mener Langhoff. ”De her tal siger jo noget om kvinders faldende indflydelse i kommunalpolitik. Og det er ikke kun her, at det går i den gale retning. Danmark har altid været et foregangsland, når det kommer til ligestilling, men nu er vi begyndt at halte efter vores nordiske broderlande. Det

er som om, at mange ikke vil indse, at der stadig er en forskel på løn, barsel og bestyrelsespladser i Danmark. Men her har Socialdemokratiet en pligt til at levere svar til vælgerne,” bemærker han. INGEN UBETINGET VIGEPLIGT Den socialdemokratiske ligestillingsordfører er træt af den manglende vilje til at diskutere ligestilling i dansk politik – eller måske snarere, at det ofte bliver så sort-hvidt. Han pointerer, at hvis vi skal tage ligestilling alvorligt, så bliver vi nødt til ikke altid at lægge ligestilling nederst i debatbunken. ”På Christiansborg taler man om ligestillingens ubetingede vigepligt – altså, at der altid er noget, der er mere vigtigt på den politiske dagsorden, som ligestillingsdebatten skal vige for. Men vi socialdemokrater bør gøre op med ligestillingens ubetingede vigepligt. Et socialdemokratisk samfund handler om lighed. Og der er ikke lighed, før kvinder og mænd har lige gode muligheder både i

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 31

RASMUS HORN LANGHOFF POLITISKE KARRIERE:

• 1 996-97: FORMAND FOR DSU SLAGELSE • 1 997-00: FORMAND FOR DSU

VESTSJÆLLANDS AMT

Foto: Manja Sand

• 2 001-02: REJSESEKRETÆR I DSU • 2 002-04: MEDLEM AF DSU'S

familien og på arbejdsmarkedet,” fastslår Rasmus Horn Langhoff. Han er slet ikke i tvivl om, at Socialdemokratiet skal stå fast på sin ligestillingspolitik. Han giver dermed ikke meget for de eksperter, der mener, at Socialdemokratiet bør ofre ligestillingspolitikken i tilgift for flere stemmer. ”Det er rigtigt, at ligestilling ikke nødvendigvis er en folkelig sællert. Men Socialdemokratiet har heller aldrig været et parti, der leflede for populismen. Jeg tror sagtens, vi kan vinde stemmer på en god ligestillingspolitik. Det er vigtigt for mange i det socialdemokratiske bagland og for den arbejderbevægelse, vi er en del af. Socialdemokrater er ikke og har aldrig været en flok opportunister – vi har altid været dem, der turde gå forrest og gennemføre politik. Det er sådan, vi er nået dertil, hvor vi er i dag,” konkluderer Rasmus Horn Langhoff. DSU ER NØGLEN TIL SUCCES Han er uddannet historiker og kan sin ligestillingshistorie udenad. Han remser navnene op på flere socialdemokratiske ligestillingsforkæmpere og fortæller, at Socialdemokratiet rent faktisk er indehaver af både den første kvindelige minister, den første kvindelige landstingsformand og den første kvindelige statsminister i Danmark. ”Det må da sige noget om vores DNA,” indskyder han med et stille smil og tilføjer. ”Da Poul Nyrup var statsminister, lå ligestillingsområdet under Statsministeriet indtil han oprettede en selvstændig ligestillingsministerpost i 1999, så det var faktisk ham, der forlængede den øremærkede barsel til fædre fra to til fire uger. Det siger jo også noget om, hvor vigtig en dagsorden det er - og

SIDE 32 DSU’EREN DECEMBER 2013

at det ikke kun er en kvindekamp.” Rasmus Horn Langhoff understreger, at der med den socialdemokratiske regering rent faktisk er blevet gjort rigtig meget for at sikre ligestilling. Der arbejdes med kønsopdelte lønstatistikker, som er et vigtigt redskab for at sikre ligeløn, og samtidig skal landets 1100 største virksomheder til at lave ligestillingspolitikker og måltal for kvinder i toppen af virksomhederne. Men Rasmus Horn Langhoff medgiver, at der stadig både er mange slag, som endnu skal slås, og mange kampe, som endnu kan vindes. Og det kræver, at Socialdemokratiet går forrest. Og at DSU hjælper til. ”Da jeg sad i DSU’s forretningsudvalg i 2003, besluttede vi, at DSU skulle arbejde for et forbud mod sexkøb. I 2009 blev det vedtaget på S-kongressen som Socialdemokratiets officielle politik. Det er et eksempel på, hvordan DSU kan få ting til at ske,” forklarer den tidligere DSU’er og fortsætter: ”Det er DSU’s rolle i en nøddeskal. At være progressive og skubbe til moderpartiet. Socialdemokratiet har behov for et progressivt og ligestillingsorienteret DSU.” Interviewet er slut. Rasmus Horn Langhoffs telefon, der ligger på bordet, vibrerer for femte gang. Den såkaldte fædrebonus, der skulle kompensere for den øremærkede barsel, er droppet, fordi finansloven blev indgået med V og K, og journalisterne har brug for et citat fra ligestillingsordføreren. ”Det er altid spændende at være ligestillingsordfører for Socialdemokraterne,” siger Rasmus Horn Langhoff og tager telefonen.

FORRETNINGSUDVALG

• S IDEN 2006: FOLKETINGSKANDIDAT I

KALUNDBORG-ODSHERRED

• S IDEN 2011: MEDLEM AF FOLKETINGET

OG LIGESTILLINGSORDFØRER

UDDANNELSE:

• BA I HISTORIE OG ’MEDIER OG

KULTUR’.

VIGTIGSTE MILEPÆLE FOR LIGESTILLINGEN: • 1 908: KVINDER OPNÅR DEN

KOMMUNALE VALGRET

• 1 915: NY GRUNDLOV GIVER KVINDER

VALGRET TIL FOLKETINGET OG LANDSTINGET

• 1 924: UNDERVISNINGSMINISTER NINA

BANG (S) BLIVER DANMARKS FØRSTE KVINDELIGE MINISTER

• 1 950: LANDSTINGSFORMAND

INGEBORG HANSEN (S) BLIVER VERDENS FØRSTE KVINDELIGE PARLAMENTSFORMAND

• 1 973: LOV OM FRI ABORT • 1 976: LOV OM LIGELØN • 1 983: SAMBESKATNINGEN OPHÆVES • 1 984: MÆND FÅR 2 UGERS

ØREMÆRKET BARSELSORLOV

• 1 985: LOV OM FÆLLES FORÆLDRE-

MYNDIGHED

• 1 999: JYTTE ANDERSEN (S)

BLIVER DANMARKS FØRSTE LIGESTILLINGSMINISTER

• 2 011: HELLE THORNING-SCHMIDT (S)

BLIVER DANMARKS FØRSTE KVINDELIGE STATSMINISTER

ARTIKEL AF Morten Mikkelsen

I år er det 90 år siden, at den kendte arbejderdigter Oskar Hansen skrev sangen ”Ung Flagsang” – senere kendt som ”Når jeg ser et rødt flag smælde – til DSU Københavnskredsens kredsstævne i Brønshøj. Sangen er senere blevet den mest sungne og mest ikoniske sang i den danske arbejderbevægelse – en form for dansk Internationale eller pendant til den engelske arbejderbevægelses sang ”The Red Flag”. Men hvem er Oskar Hansen, digteren der stod bag mange af de mest klassiske danske arbejdersange? DEN REBELSKE OSKAR HANSEN Som søn af et københavnsk arbejderhjem var det næsten skrevet i kortene, at Oskar Hansen skulle engagere sig i det politiske og faglige arbejde. Det gør Oskar Hansen også. Han indmelder sig i 1911 i Socialdemokratisk Ungdomsforbund; den daværende ungdomsorganisation til Socialdemokratiet. Oskar Hansen bliver uddannet typograf og bliver hurtigt en ivrig agitator, bl.a. gennem sit engagement i Socialdemokratisk Ungdomsforbunds blad. Han er høj og flot, i sin fritid bryder han, og når Oskar Hansen kommer ind i lokalet, bliver der lagt mærke til ham. Han engagerer sig hurtigt i antimilitaristisk og antifascistisk arbejde. Allerede i 1919 laver han en gendigtning af ”Rødgardisternes march”, som på dansk bliver til ”Brødre, lad våbnene lyne”. Allerede i 1919 opstår der splittelse mellem partiet og Socialdemokratisk Ungdomsforbund. Partiet mener, at ungdomsorganisationen er for rebelske, og Th. Stauning vil derfor bryde samarbejdet med dem. Dette fører netop til, at de større byer senere stifter DSU. Oskar hopper med mange andre fra Socialdemokratisk Ungdoms-

forbund over i deres nystiftede Venstresocialistisk Parti – der senere bliver til Danmarks Kommunistiske Parti. TILBAGE SOM SOCIALDEMOKRAT OG DIGTNINGEN AF ”NÅR JEG SER ET RØDT FLAG SMÆLDE” I 1922 bliver Oskar Hansen dog endnu engang socialdemokrat, og kort efter begynder han sit arbejde i partipressen. Ved siden af er Oskar Hansen en flittigt brugt forfatter til satiriske socialdemokratiske revyviser og skriver også stribevis af lejlighedssange til socialdemokratiske og ungsocialdemokratiske stævner og kongresser. Og netop dér for 90 år siden, i 1923, skriver han den senere så kendte ”Når jeg ser et rødt flag smælde”. Det er som sådan ikke sang, der i samtiden bliver lagt specielt meget mærke til. Det er stadig ”Socialisternes march” – populært kendt som ”Snart dages det, brødre” – af U. P. Overby, der er Socialdemokratiets foretrukne slagsang. Først i halvtredserne bliver sangen for alvor folkeeje i Socialdemokratiet og på resten af venstrefløjen. Som mange socialdemokrater siger om Oskar Hansen, så er det ikke fordi, at hans digte og sange siger så vanvittig meget om verden omkring, eller er speciel storladen digtning, men Oskar Hansen formår at ramme en stemning i alle deltagerne og forstår at give sjæl til sammenholdet. Netop derfor er det, at Oskar Hansens digte stadigvæk betragtes som det ypperste og guldskattene i Arbejdersangbogen.

ket af sine venner. Men Oskar Hansen var en kontroversiel person. Han holder sig ikke tilbage i sin digtning og angriber rask væk bevægelsen og ledende skikkelser for at være værdiløse karriereryttere og angriber partifæller for pamperi. Bl.a. holder han sig ej heller for fin til at angribe Th. Stauning, som han i en af sine digte beskylder for at have spidse albuer og være despotisk. Oskar Hansen er bestemt kontroversiel, og mange føler stadig, at han er en smule for rød og illoyal. Alt dette trods, bliver Oskar Hansen stadig husket som den største arbejderdigter i Danmark nogensinde. Oskar Hansen personligt tog sig igennem livet en noget broget og snørklet politisk rejse. Til sin 70-års fødselsdag beskriver Oskar Hansen det selv satirisk i en lejlighedssang, som han skrev til sine gæster. Melodien går på ”Når jeg ser et rødt flag smælde” og titlen kaldte han ”… og nu kniber det lille Oskar …”. Tredje vers går således sådan: Jeg har sagt om Militæret ”Det skal styrtes ned i Grus” ”Jeg har skrevet og digtet og tværet: ”… disse militaristiske Lus” - men i Modstandsgrupperne lagde jeg mig ofte paa Gulvet til Slut. mens jeg hulked: ”Oh bare jeg dog havde lært at skyde en Gang som Rekrut”.

OSKAR HANSENS EFTERMÆLE Da partiavisen Socialdemokraten omlægger sig til Aktuelt i 1960, bliver Oskar Hansen forbigået, hvilket fører til en stor personlig bitterhed hos ham. Som han senere skriver i sine digte, føler han sig dol-

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 33

INTERVIEW AF Alexander Grandt Petersen

EN STORSTILET KAMPAGNE I JANUAR 2014 SKAL FÅ FLERE ELEVER OG LÆRLINGE MED I DSU. DET ER HOVEDFORMÅLET MED DEN KAMPAGNE, DSU’S ERHVERVSSKOLEGRUPPE HAR FORBEREDT, OG SOM AFDELINGER OG DISTRIKTER SKAL GENNEMFØRE I ÅRETS FØRSTE MÅNEDER. DSU’eren har mødt Mathias Vinholt, 19 år, medlem af DSU København City og stærkt engageret i erhvervsskolegruppens arbejde. ”Det er vigtigt, at vi får de unge på erhvervsskolerne med. Vi synes, vi fører en fælles solidarisk kamp,” udtaler Mathias, der er overbevist om, at en mere mangfoldig organisation vil styrke DSU’s perspektiver i det politiske arbejde. Ti DSU’ere fra hele landet har deltaget i arbejdet med den kommende kampagne. På baggrund af erfaringer fra sidste års kampagnedage har de sammen udarbejdet et koncept, der skal bringe DSU helt i front på erhvervsuddannelserne. Siden oktober har DSU sat fokus på Venstre og Løkkes forestilling om, at danskerne skal gå ned i løn for at sætte gang væksten og skabe nye arbejdspladser. Det vil have en direkte og ganske hård konsekvens for lige præcis eleverne på landets erhvervsuddannelser, fortæller Mathias. Men man kan ikke bare sætte erhvervsskoleeleverne i kasser, pointerer han. ”Der er jo forskel på mennesker og det her med at sige, at gymnasieelever har en type problemer, og erhvervsskoleelever så har en anden, det holder jo ikke,” forklarer Mathias. DSU’erne, der deltager i erhvervsskolekampagnen, skal derfor være klar på at diskutere mange andre udfor-

SIDE 34 DSU’EREN DECEMBER 2013

dringer og problemstillinger med eleverne og, vigtigst af alt, evne at lytte til deres frustrationer.

måde, du overvinder det på og kommer ud af din skal. Men vi anerkender, at det kan være svært.”

”F.eks. skal rigtig mange af de unge faglige flytte for at få en læreplads. De skal flytte hjemmefra, og det er tit svært at finde en billig bolig i nærheden af dit arbejde,” fortæller han. ”Det skal vi også kunne komme med svar på, når vi taler med eleverne.”

Derfor er det også muligt for afdelinger og distrikter at hente hjælp hos kampagnegruppen, inden man går i gang med de konkrete kampagner lokalt. Det kan f.eks. være i form af en træningsaften, hvor afdelingernes medlemmer trænes i at køre kampagne og får brudt nogen af de fordomme, nogen kan have om eleverne på erhvervsuddannelserne.

Udgangspunktet for kampagnematerialet er en videreudvikling af flyeren ’Løkkes Lave Lønninger’. ”Vores materiale er ganske kort. Fire sider, der er ganske letlæseligt, hvor vi ikke har skrevet en lang roman om glæden ved socialdemokratismens goder,” fortæller Mathias. Ude på skolerne kan man læne sig lidt op ad materialet, men man er nødt til at frigøre sig fra folderen, hvis kampagnen skal lykkes. ”Man skal ud af sin indre skal, før det fungerer,” pointerer Vinholt. ”Når du er på en gågade kommer folk forbi dig, men på erhvervsskolerne bliver du nødt til at opsøge folk. Det er i virkeligheden den type kampagner, hvor vi har størst succes. Det var ikke pga. kampagnerne, jeg startede i DSU. Jeg synes, det var grænseoverskridende, og det var godt nok ikke rart første gang. Men man skal jo tage tyren ved hornene. Det er den eneste

”Der er sikkert nogle, der har en masse fordomme om erhvervsskoleeleverne. Det er noget, vi har arbejdet meget med i gruppen. Jesper Mikkelsen (underviser fra Dansk Metal red.) bad os om at skyde løs. Hvordan er sådan en ung faglig; er han dum? Racistisk? Klassisk DF’er? Eller skide ligeglad med samfundet?” fortæller Mathias, og svarer selv med et rungende nej. ”Når vi alle sammen er sådan nogen gymnasiebumser, så sidder der en lille forestilling i os alle sammen om, at erhvervsskoleeleverne ikke fatter vores lange flotte ord. Når du kommer ud på erhvervsuddannelserne komme alle dine fordomme jo til skamme. Holdningerne er lige så spredte som på alle mulige andre uddannelsesinstitutioner,” udtaler Mathias.

Han er ikke i tvivl om, at vores basale værdier om retfærdighed og social balance er lige så spiselige på erhvervsskolerne som gymnasierne. ”Man skal jo vide, at der måske er andre interesser på erhvervsuddannelserne, men f.eks. er spørgsmålet om uretfærdighed jo genkendeligt, om du er erhvervsskoleelev eller gymnasieelev. Det er for pokker en af de ting, der binder os sammen. Det er jo ikke sådan, at vi skal ændre vores politik, fordi vi får unge faglige ind. Vi kæmper jo stadig for retfærdighed og social balance. Forhåbentligt kan vi gennem rekrutteringen af flere faglige få et større og bedre perspektiv på vores politiske værdier,” forklarer han. Mathias Vinholt håber, at flere lokalafdelinger, med den kommende kampagne og den indsats som gruppen har lagt i arbejdet, vil ændre deres opfattelse af, at det er svært at gå på kampagne på erhvervsuddannelserne. ”Der er sådan en idé om, at erhvervsuddannelserne er et uindtageligt fort med afstumpede elever, der ikke forstår, hvad vi siger til dem. Det, synes jeg, er til grin,” siger han og håber, at den fordom vil komme til skamme under den kommende kampagne. Han har altid undret sig over, at det altid er gymnasierne, der er førstevalget, når afdelingerne planlægger kampagner. ”Det bliver forhåbentligt lige så gængs at tage på erhvervsskolerne som gymnasierne og fortælle de unge, hvad vi kæmper for. Det er vigtigt, at vi får alle med i vores politiske kamp.”

Erhvervsskolekampagnen lanceres i starten af det nye år. Afdelingerne kan bestille materialer på DSU’s hjemmeside, ligesom de kan kontakte medlemmer af kampagnegruppen, hvis de har brug for sparring og træning inden skolebesøgene afvikles.

3 VIGTIGE HUSKEREGLER: 1. DROP GIMMICKS – DET ER SAMTALEN, DER TÆLLER

Lad være med at planlægge en masse gimmicks på skolerne. Tag tyren ved hornene og snak med eleverne i kantinerne. Fuldstændig ligesom DSU gør på gymnasierne. Det er samtalen, evnen til at lytte og komme med fornuftige svar, der skal få håndværkere, frisører og kokkeelever med i DSU.

2. BRUG MATERIALET – MEN GEM DIG IKKE BAG DET

KAMPAGNEGRUPPEN:

HVIS JERES AFDELING BEHØVER HJÆLP MED KAMPAGNEN SÅ KONTAKT ET AF MEDLEMMERNE I KAMPAGNEGRUPPEN: CATHRINE JØRGENSEN

cathrine-jorgensen@hotmail.com

PETER CHRISTENSEN, DSU AALBORG pc29910597@gmail.com

ANDREA FRIIS, DSU VEJLE andreafriis@hotmail.com

Tag udgangspunkt i vores kampagne mod Løkkes Lave Lønninger, men gem dig ikke bag det. Erhvervsskoleeleverne interesserer sig for alle mulige andre spørgsmål, og de er lige så forskellige som eleverne på gymnasierne. Der er ingen grund til at tro, at de er ringere til at tale om politik end alle andre.

JEPPE AALØSE, DSU KBH NORD

3. VORES VÆRDIER ER UNIVERSELLE

DAN BAAGØE SØRENSEN, DSU ODENSE

Vores værdier er ikke forbeholdt de få, men de mange. Kampen for frihed, lighed og solidaritet er lige så relevant for erhvervsskoleelever som for gymnasieelever. Retfærdigheden er den drivkraft, der binder mennesker sammen. Husk det, når I besøger erhvervsuddannelserne!

jeppe.aalose@gmail.com

MATHIAS VINHOLT, DSU KBH CITY mathias@vinholt.dk

KATHARINA SEJR, DSU FREDERICIA katharinasejr@hotmail.com Bs.golfern@gmail.com

CECILIE W. CHRISTENSEN DSU SØNDERBORG c.w.christensen@hotmail.com

ANDERS RØNNOW BRUUN, DSU AMAGER Arnerolighed@gmail.com

Coverfoto fra kampagnen "Løkkes Lave Lønninger".

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 35

DIN MOR HAR ALLEREDE BEDT OM EN ØNSKESEDDEL FRA DIG TI GANGE, OG DET ENESTE DU FOR ALVOR ØNSKER DIG ER JO FRED I VERDEN. MEN FAT MOD, KAMMERAT – DSU’EREN BRINGER HERMED ET BUD PÅ, HVAD DU FAKTISK IKKE KAN LEVE UDEN.

JENS OTTO KRAG Bo Lidegaard, 2003, vol.1-2 Bo Lidegaards kæmpeværk om Jens Otto Krag er et must read for alle DSU’ere. Bøgerne følger den store socialdemokrat fra hans opvækst i Randers, studietiden i København og rejsen til magtens tinde. Jens Otto Krag skrev en udførlig dagbog, hvilket har givet Lidegaard mulighed for at skrive en bog, der går helt tæt på store politiske begivenheder i Danmarkshistorien såvel som Krags indre følelsesliv.

SIDE 36 DSU’EREN MARTS DECEMBER 20132013

DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 Kaspar Colling Nielsen , 2013

LOBBYISTENS LOMMEBOG Peter Mose og Susanne Hegelund, 2013

Kaspar Colling Nielsen debutroman er en kontrafaktisk fortælling, om en borgerkrig, der bryder ud i Danmark i kølvandet på disse års økonomiske krise. Bogen skulle efter sigende indeholde et underfundigt miks af talende hunde og samfundskritiske refleksioner. Redaktionen har endnu ikke læst bogen og håber derfor, at den er at finde under træet dette år.

Makkerparret bag ”Javel hr. minister” og ”Håndbog for statsministre” er nu tilbage med deres nyeste bog ”Lobbyistens lommebog”. Bogen giver et indblik i, hvad der foregår bag de lukkede døren, når lobbyisterne tropper op på Christiansborg, i centraladministrationen og i EU. Gaven til dig der gerne vil udvide din forståelse af, hvordan de politiske beslutninger reelt set bliver truffet.

EN BYGNING SLÅR REVNER Lars Olsen , 2013 En bygning slår revner handler om Socialdemokratiet, og den vælgermæssige tilbagegang partiet har oplevet de seneste 10-15 år. Her forsøger Lars Olsen at give sit bud på, hvorfor den klassiske arbejdervælger er på flugt fra Socialdemokratiet. Derudover giver bogen et solidt indblik i partiets og arbejderbevægelsens mere end hundrede år gamle historie.

T-SHIRTS FÅS TIL BÅDE KVINDER OG MÆND. STØRRELSE: S - 4XL. FARVER: RØD ELLER SORT.

KUGLEPEN MED LÆKKERT INDGRAVERET LOGO. ET FREMRAGENDE VÆRKTØJ TIL AT SKRIVE POLITISKE TALER.

CARDIGANS FÅS TIL BÅDE KVINDER OG MÆND. STØRRELSE: S - 4XL. FARVER: RØD ELLER SORT. FÅS OGSÅ SOM SWEATSHIRT UDEN LYNLÅS.

OPLUKKER MED LÆKKERT INDGRAVERET LOGO. ET FREMRAGENDE VÆRKTØJ, NÅR DEN VELLYKKEDE TALE SKAL FEJRES.

IPHONE-COVER - NÅR DET POLITISKE BUDKAB SKAL UD I VERDEN! FÅS OGSÅ I ALTERNATIVT SORT DESIGN.

WEEKENDTASKE - PERFEKT TIL DSU'S WEEKENDKURSER.

NÅL MED DSU'S LOGO ER DET OPTIMALE BLING BLING TIL DIT FESTTØJ.

INEQUALITY FOR ALL, 2013 Denne prisbelønnede dokumentar kaster et kritisk lys over de seneste års stigende ulighed i det amerikanske samfund. Handlingen fortælles af økonom og tidligere Secretary of Labor, Robert Reich, og forsøger at svare på spørgsmålet; ”hvad er det gode samfund og hvilken rolle spiller den stigende ulighed i svækkelsen af landets økonomiske tilstand?”.

BORGEN BRÆTSPIL

GAVE FRA DSU-SHOPPEN

Der er dømt hygge med familie eller venner, når brætspillet Borgen foldes ud. Spillet handler om at indsamle nok mandater til at nå toppen i politik. Må den bedste mand/ kvinde vinde.

I DSU’s webshop kan man finde stort set alt, hvad hjertet begærer af svedigt merchandise. Om det så er en lækker sweatshirt, et iphone cover eller bling bling til jakkesættet, du står og mangler, kan du finde det på shoppen.

DEN KLASSISKE NÅL MED DSU'S GAMLE LOGO FORTÆLLER AT DU ER "RETRO, SMART OG SOCIALDEMOKRAT".

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 37

FAGLIGE MENINGSDANNERE 2013

LO UNGDOM VISIONSSEMINAR

KAMPAGNELEDERNE I VI STEMMER JOB, ELEV- OG LÆREPLADSER

LO UNGDOM SANGAFTEN PÅ FOLKEMØDET

LO UNGDOM AKTION MOD DEN LANGE KØ TIL JOBCENTERET

SIDE 38 DSU’EREN DECEMBER 2013

LO UNGDOM PÅ FOLKEMØDET - DEBAT OM ORGANISERING

19. OKTOBER

7. NOVEMBER 2013

28. NOVEMBER

Så blev det alvor! I dag lancerede vi vores nye kampagne ”Fair Løn på Fyn” i samarbejde med nærmest alt, hvad der kan krybe og gå af gode socialdemokrater og fagforeningsfolk på Fyn. Kampagnen skal sætte fokus på løndumping frem mod kommunalvalget. Desværre har vi haft en lang række eksempler på grov udnyttelse af navnlig østarbejdere på fynske gartnerier. Det er simpelthen for dårligt. Vi vil ikke finde os i, at mennesker bliver udnyttet – uanset om man så hedder Ove eller Oleg.

I dag er jeg til international konference i Kiev i Ukraine. Den handler om de livsfarlige og forældede sprøjtemidler, der – i bogstaveligste forstand – er tonsvis af her. I det tidligere Sovjetunionen vurderes der at være 200.000 tons. Det er skræmmende og et kæmpe problem, som EU bliver nødt til at gøre noget ved. Hvis ikke der gøres noget for at rydde op og destruere de forældede pesticider, vil de før eller siden sive ned i jorden og vandet. Hvis først det sker, er risikoen for forgiftning af fødevarer, der eksporteres til EU, alarmerende.

I dag er jeg i Bruxelles. Der er opfølgende møde i Miljøudvalget efter sidste uges klimatopmøde Warszawa.

TIL KAMP MOD LØNDUMPING SAMMEN MED DSU

Som altid, når tingene virkelig skal rykke, kunne den her kampagne ikke være kommet afsted uden DSU. Med DSU Fyn-formand Rasmus Schmøkel som koordinator, lykkedes det at skabe maksimal opmærksomhed om problemet med løndumping i dag. Næsten 150 skrev under på under en time på strøget, og alle de fynske medier dækkede kampagne-launchen hos 3F. God start på kampagnen og kommunalvalget! Husk at bakke op, hvis du ikke allerede har gjort det – gå ind på fairløn.dk.

PESTICIDER OG TJERNOBYL

De farlige pesticider er ikke det eneste, der var på dagsordenen i dag. Jeg har også været ude og se ruinerne af atomkraftværket Tjernobyl. Efter en lang køretur nordpå, ankom vi til den afspærrede zone, hvor atomkatastrofen skete. Hér skulle vi igennem flere check-points, og man måtte død og pine hverken røre ved noget som helst eller gå på græsset. Besøget var en skræmmende reminder om, at hvor dødsensfarlig a-kraft kan være. Du kan se billeder fra en spøgelsesby forladt af folk på få timer for alle de år siden på min Facebook-side. Det er syret, trist og tankevækkende.

KLIMAET MÅ - IGEN - VENTE

Connie Hedegaard deltog for at give EUKommissionens syn på COP19. Jeg bryder vist ingen tavshedspligter ved at sige, at ingen var tilfredse med konferencen. Jeg mener rent ud sagt, det var en kæmpe fiasko. Alt for mange lande bliver bare ved med at trille bolden foran sig i stedet for at tage ordentligt fat om problemet og påtage sig et ansvar. Den danske regering er et af de få lyspunkter på konferencen. Martin Lidegaard forhandlede en vis legemsdel ud af bukserne på COP’en, men det er op ad bakke. Noget godt kom der dog ud af mødet. Vi kom endelig til at tale om Loss & Damages – økonomisk støtte til de mest klimaudsatte udviklingslande. Det var hårdt tiltrængt. Men den klare, realistiske og ansvarlige plan frem mod en egentlig ny klimaftale i 2015 blev ikke til noget. Nuvel, bolden triller videre. Men så stejlt som det går opad lige nu, frygter jeg virkelig, det ender med at vi rammes af samme skæbne som Sysofos fra den græske mytologi, der triller stenen op ad bjerget – kun for at se den trille ned igen. Det må ikke ske!

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 39

PP 11.-12. JANUAR HOVEDBESTYRELSESMØDE

18. JANUAR UNDERVISERKONFERENCE

25. JANUAR KOMMUNE-KONFERENCE

25. JANUAR DISTRIKTSTOPMØDE

31. JANUAR - 2. FEBRUAR WEEKENDKURSUS

10.-16. FEBRUAR TWITTER-UGE

3.-16. FEBRUAR DEN GYLDNE PEN

22.-23. FEBRUAR HOVEDBESTYRELSESMØDE

26. FEBRUAR NATIONAL KAMPAGNEDAG

8. MARTS KVINDERNES INT. KAMPDAG

8. MARTS KVINDEKONFERENCE

21.-23. MARTS LOKALKURSER

31. MARTS NATIONAL KAMPAGNEDAG

5.-6. APRIL HOVEDBESTYRELSESMØDE

12. APRIL AFDELINGERNES DAG

16.-21. APRIL PÅSKEKURSUS

1. MAJ ARBEJDERNES INT. KAMPDAG

2.-4. MAJ KONGRES

25. MAJ EUROPAPARLAMENTSVALG

31. MAJ - 1. JUNI HOVEDBESTYRELSESMØDE

12.-15. JUNI FOLKEMØDE

SIDE 40 DSU’EREN DECEMBER 2013

Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

Postdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219