Issuu

DSU'EREN NR. 4 - ÅRGANG 98 - DECEMBER 2019

MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

DEN DAG JEG FAILER, VIL JEG IKKE VÆRE ANDET END ET TYRKERSVIN INTERVIEW MED UMUT SAKARYA

DSU’EREN

INDHOLD

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net ANSVARSHAVENDE Frederik Vad Nielsen

3 LEDER 4

SIDEN SIDST

DEN DAG JEG FAILER, VIL JEG IKKE VÆRE ANDET END ET TYRKERSVIN INTERVIEW MED UMUT SAKARYA

MEDREDAKTØRER Julie Steenbuch Holt Johan Müller

ER RIGSFÆLLESSKABET FROSSET FAST? INTERVIEW MED KARIN REGINSDÓTTIR, AKI-MATILDA HØEGH-DAM & HARUN MUHAREMOVIC

VOXPOP

REDAKTION Amalie Haun Julie Anine Noesgaard Mia Fallentin Oliver Gabrielsen

BILLEDREPORTAGE FRA DSU'S KURSUSWEEKEND

FORMANDENS KLUMME: DSU SKAL VÆRE DEN KORTESTE VEJ TIL FORANDRING

DEN DANSKE FAGBEVÆGELSE HAR EN STÆRK STEMME I EU INTERVIEW MED BENTE SORGENFREY

DSU TIL SOCIALDEMOKRATIETS KONGRES

FAGLIGT INDSPARK: OVERENSKOMSTEN VEDKOMMER HELE DANMARK, MEN SKAL KUN FORHANDLES AF ARBEJDSMARKEDETS PARTER

CHRISTELS DAGBOG

CHEFREDAKTØR Mads Hvidbjerg Kristensen

KORREKTUR Anne Sophie Hækkerup FOTOS Stefan Cavalieri (side 3, 6-12, 14, 22, 24) DESIGN OG LAYOUT www.grafiskafdeling.dk

32 BAGSIDEN

TRYK Kailow Graphic A/S - oplag 3.800. Trykt klimaneutralt. ISSN: 0905-5525 Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til mhk@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.

TAK FOR OPBAKNINGEN!

SIDE 2

DSU’EREN NR. 4 ÅRGANG 98 DECEMBER 2019

• Metalskolen – Jørlunde • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Roskilde Partiforening • Næstved Syd Partiforening • Broager-Gråsten-Sundeved Partiforening • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Gribskov Partiforening • Halsnæs Partiforening • Holstebro Partiforening • Gug-Gistrup Partiforening • Lemvig Partiforening • Hedenstedkredsen Partiforening • Vesterbro/Kgs. Enghave Partiforening • Ishøj Partiforening • Bruxelles Partiforening • Lolland Øst Partiforening • Sundby Partiforening • Frederiksbjerg-Langenæs Partiforening • Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta • Niels Viggo Lynghøj

DSU'ERENS VENNER DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning. Derfor er vi meget glade for at vennerne til nedenfor, har købt en andel af DSU’eren: • Jan Juul Christensen • Anne Madsen • Tomas Breddam • Jacob Bjerregaard • Bo Hansen • Hans Stavnsager • Trine Græse • Christina Krzyrosiak Hansen • Anne Limkilde • Christine Antorini • Mattias Tesfaye • Benny Engelbrecht • Peter Hummelgaard Thomsen • Nicolaj Bertel Riber • Camilla Brejner Schwalbe • Alexander Grandt Petersen • Sofie Berg Axelsen • Socialdemokratiet Allerød • Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune • Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Guldborgsund Øst

NR. 4 - DECEMBER 2019

R DE LE

DER ER TALT NOK OM FATTIGDOM - NU SKAL DET STOPPES

Foto: Stefan Cavalieri

Julie Steenbuch Holt

et er nu mere end fire måneder siden, at den nuværende socialdemokratiske regering så dagens lys, og siden har fokus været på at få genskabt tilliden og opbakningen til vores velfærdssamfund. Et samfund, der skal have alle med og anerkender, at nogle mennesker har brug for støtte fra omgivelserne. Diskussionen om fattigdom, og hvad fattigdom i Danmark egentlig dækker over, er også blusset op igen. Højrefløjen holder fast i deres illusion om, at der ikke findes fattigdom i Danmark. Et af de seneste skud på stammen kommer fra Liberal Alliances leder, Alex Vanopslag, der kun vil anerkende åndelig fattigdom og stædigt holder fast i, at økonomisk fattigdom er udryddet i Danmark. Og hvor ville det bare være dejligt, hvis økonomisk fattigdom rent faktisk var udryddet i Danmark. Men virkeligheden er desværre en anden. For der findes mennesker, der kæmper for at få til dagen og vejen. Der findes mennesker, der kæmper for ikke blot at give deres børn det basale, men også lidt ekstra. Der findes mennesker, der kæmper for en hverdag uden smerter i krop og sjæl.

Og de findes i Danmark. Vi er et rigt land, men der findes fattige mennesker. Og det kan vi simpelthen ikke være bekendt. ”Gør din pligt, og kræv din ret” er fundamentet for det danske samfund. Og det gælder begge veje. Det betyder altså, at samfundet ikke overlader mennesker til sig selv, hvis de er så langt ude, at de ikke kan give sig selv eller deres børn et trygt og godt liv.

”GØR DIN PLIGT, OG KRÆV DIN RET” ER FUNDAMENTET FOR DET DANSKE SAMFUND. Med deres talen om åndelig fattigdom, negligerer højrefløjen altså, at der sidder mennesker i Danmark, der ikke kan forsørge sig selv. Der findes helt sikkert mennesker, der har givet op på livet, og som er blevet trætte af at kæmpe for et bedre et. Mennesker der, hvis de havde overskuddet og støtten i ryggen, godt kunne finde sig et job. Men som ikke gør det, fordi de hele livet har været vant til at tabe. De er ikke nødvendigvis økonomisk fattige, men de er stadig fattige. Og vi skal ikke have fattige mennesker i vores land. Hvis mennesker ikke selv formår at

trække sig selv ud af fattigdommen, så er det samfundets ansvar at hjælpe dem. Uanset om deres fattigdom er økonomisk eller åndelig. I stedet for at diskutere begrebet fattigdom med så lidt substans, som det bliver gjort i dag, bør politikerne i stedet tage ud i virkeligheden, og se på dem, hvis livsvilkår vi som samfund ikke kan være bekendt, for at finde løsningerne. Noget af det, der gør Danmark til et rigt land, er vores fagbevægelse og den danske model, der sikrer ordentlige lønog arbejdsvilkår for vores lønmodtagere. Men den er presset i disse år. Det taler vi med Bente Sorgenfrey om i denne udgave. Du kan også læse et stort interview med kokken og den dog nyligt udtrådte deltager i Vild Med Dans, Umut Sakarya om hans forhold til danskhed, dansk madkultur og det at være en tyrkisk indvandrer med succes. Derudover kan du læse en spændende artikel med tre repræsentanter fra hver sin del af Rigsfællesskabet om, hvordan fremtiden for samarbejdet mellem Grønland, Færøerne og Danmark skal se ud. Og så har vi også en fotoreportage fra et weekendkursus og en reportage fra Socialdemokratiets kongres. RIGTIG GOD LÆSELYST!

SIDE 3

DSU’EREN

SIDEN SIDST

FREDERIK VAD

TORSDAG DEN 5. SEPTEMBER DEBUTEREDE FREDERIK VAD I DR2’S DEBATTEN. Temaet for aftenens debat var “fattigdom i Danmark”. Frederik var med i den sidste del af programmet, hvor omdrejningspunktet var arveskat på familieejede virksomheder. En debat, der stadig er oppe og vende medierne. I panelet var blandt andre Pia Kjærsgaard, Ole Birk Olesen, Kasper Sand Kjær og Victoria Velásquez.

VINHOLT NY FORMAND FOR

DANMARKS ELEKTRIKERLÆRLINGE

Claus Boesen

la u s k e s e r d e B undervisning i Aalborg!

I WEEKENDEN DEN 25. OKTOBER TIL 27. OKTOBER HOLDT DANSK EL-FORBUND UNGDOM ÅRSMØDE I SLANGERUP. Nogle af de essentielle emner, som var omdrejningspunkter for årsmødet, var højere lærlingeløn, mere og bedre materiale på skolerne og et stop for korttidsaftalerne. Udover debatterne skulle der også vælges en ny formand og næstformand. Efter et kampvalg blev Mathias Vinholt valgt som formand for DEF Ungdom, og han indstiller derfor sit arbejde i DSU’s forretningsudvalg. DSU’eren ønsker Mathias Vinholt god vind som nyvalgt formand. REDIGERET AF: OLIVER GABRIELSEN

SIDE 4

I DSU AALBORG FIK DE SAT DERES AFTRYK PÅ BUDGETFORHANDLINGERNE I AALBORG KOMMUNE. DSU Aalborg gik forrest i kampen for at give ungdommen i Aalborg et ordentligt og tiltrængt løft af seksualundervisningen. I dag foregår seksualundervisning sådan, at læreren fortæller om et for mange unge elever meget grænseoverskridende emne, men det er altså nu blevet ændret. Der er blevet sat 200.000 kr. af til bedre seksualundervisning, som primært går til ung-til-yngre-undervisning.

NR. 4 - DECEMBER 2019

UNGDOMMENS

EST FOR EN FSLUTNINGSF

FANTASTISK

KAMPAGNE

I DSU MENER VI, AT UDDANNELSE ER DET STØRSTE FRIHEDSBREV, MAN KAN FÅ, OG AT DET ER MED TIL AT SIKRE MERE FRIHED OG TRYGHED. Vi har fået et skævt uddannelsessystem, hvor dine forældres uddannelse er afgørende for, hvor langt du kommer. Samtidig satte DSU fokus på erhvervsuddannelserne, der fra politisk side har været presset i knæ og nedprioriteret. DSU har sat et mål om at få 5.000 samtaler med unge om uddannelse. Efterårskampagnen kulminerer, når DSU inviterer til afslutningfest for en fantastiske kampagne. Mere info om festen findes på DSUs facebookside.

FOLKEMØDE

DEN 4. TIL 7. SEPTEMBER VAR DSU TALSTÆRKT TIL STEDE PÅ UNGDOMMENS FOLKEMØDE I VALBYPARKEN I KØBENHAVN. DSU havde en bod, hvor der var masser af aktiviteter. Torsdag var der politisk kahoot, hvor man havde mulighed for at vinde fedt DSU-merchandise, og Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil lagde vejen forbi til en snak om folkeskolen. Fredag var borgmester i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen, og medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Laura Rosenvinge, ude til en snak om det at være ung i politik, og om det overhovedet gør en forskel. Senere på dagen holdt Mathias Vinholt og Nicoline Sjøberg en workshop om unge og fritidsarbejde. Ungdommens Folkemøde var en stor succes, og vi glæder os til at være stærkt til stede igen næste år.

TOPMØDE I ARBEJDERBEVÆGELSENS UNGDOM VORES BEVÆGELSE BYGGER PÅ SOLIDARITET OG SAMARBEJDE. SOM EN DEL AF ARBEJDERBEVÆGELSEN SKAL DSU STÅ SAMMEN MED FAGBEVÆGELSEN I KAMPEN FOR DE POLITISKE OG FAGLIGE DAGSORDENER. Derfor blev der i oktober holdt Topmøde i Arbejderbevægelsens Ungdom med deltagelse af FH’s unge, DSU og SFU. Et af hovedemnerne var en af arbejdsmarkedets store og meget omdiskuterede udfordringer: det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Blandt talerne var tidligere DSU-formand og nuværende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, og folketingsmedlem Bjørn Brandenborg.

SIDE 5

DSU’EREN

INTERVIEW AF

Johan Müller

Mads Hvidbjerg Kristensen

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

SIDE 6

NR. 4 - DECEMBER 2019

DEN DAG JEG FAILER, VIL JEG IKKE VÆRE ANDET END ET

PÅ FÅ ÅR ER UMUT SAKARYA BLEVET KULT. HANS FLÆSKEIMPERIUM ER BLEVET EN BRAGENDE SUCCES MED FLÆSKESTEG, BØFSANDWICH OG TARTELETTER AD LIBITUM PÅ MENUEN. DSU’EREN HAR SAT STJERNEKOKKEN STÆVNE TIL EN SNAK OM DANSK MADKULTUR, DANSKHED OG STOLTHEDEN I AT VÆRE SELFMADE.

et er en frisk og kølig onsdag i slutningen af oktober. Vinteren er ved at gøre sit indtog i København, da DSU’erens udsendte stryger ned ad Nansensgade ikke langt fra Nørreport Station. Det er den tid på året, hvor det stadig er for varmt til at bære hue og handsker, men for koldt til at lade være. På Nansensgade er der påfaldende roligt. Der er ikke en eneste bil på vejen, og selvom man lytter grundigt efter, er det svært at høre andet end storbyens faste baggrundsmusik af bjæffende hunde, trafikstøj og travle københavnere.

Da vi ankommer til Guldgrillen, står Umut Sakarya allerede og venter på fortovet. Da han ser os, smiler han bredt og går os i møde. Han byder os velkommen og låser os ind på grillbaren. FRA ANATOLIEN TIL MASTERCHEF I en alder af blot 28 år har Umut Sakarya allerede opnået det, mange kokke kun kan drømme om. I 2015 åbnede han sin første restaurant på den anden side af Søerne. Siden er det gået slag i slag, og når du læser dette interview, har Umut Sakarya allerede åbnet den fjerde restaurant i det, han selv har kaldt sit ”flæskeimperium”.

SIDE 7

DSU’EREN

DEN DAG JEG FAILER, VIL JEG IKKE VÆRE ANDET END ET TYRKERSVIN

Ved siden af flæskeimperiet har Umut Sakarya deltaget i et hav af tv-programmer. Han har blandt andet kokkereret sig til en sejr i Masterchef sammen med René Dif, lavet podcastserien ”Radio Sovs” og medvirket i DR3-serien ”Tyrkersvin”. Senest snød han og dansepartneren Jenna Bagge alt og alle, da de fredag efter fredag dansede sig videre i Vild Med Dans. Umut Sakarya er på rekordtid blevet kult blandt unge og voksne. Tilbage på Guldgrillen sætter vi os til rette på restaurantens 1. sal, der er indrettet som et mormorhjem, før minimalismen og feng shui-indretningen gjorde sit indtog. Dronning Ingrid stirrer på os fra sin plads på væggen, hvor hun hænger i selskab med amagerhylder, tunge spejle og nips

SIDE 8

fra en svunden tid. Og så hænger der et skilt med teksten ”Fernet Branca: 1 stk. 10 kr. – 10 stk. 100 kr.” Naturligvis. Umut Sakarya har hentet fire abrikosvand fra Frem til os, som han stiller på bordet, før han sætter sig til rette. Interessen for mad har han haft hele livet, fortæller han: ”Da jeg var barn, boede jeg i Tyrkiet, hvor vi havde en lille køkkenhave. Jeg blev madinteresseret og elskede at dyrke ting. Det var pissesjovt at gå rundt på marken. Det var fra jord til bord.” siger han og uddyber: ”Min mor var rigtig god til at inkludere os i madlavningen. Da jeg var 6-7 år, hjalp jeg i køkkenet og knækkede bønner. Da vi så kom til Danmark, og jeg var 14 år, blev jeg opvasker på et pizzeria, og der lærte jeg at lave pizza.”

NR. 4 - DECEMBER 2019

OPVASKEREN, DER BLEV STJERNEKOK Da Umut Sakaryas familie kom til Danmark, bosatte de sig i Sanderum, der er en forstad til Odense. Her fik de hurtigt et tæt forhold til naboerne, der – ifølge Umut Sakarya – ”var gode til at komme med flødekartofler og tarteletter.” Det var her, en ung Umut Sakarya for første gang stiftede bekendtskab med den madkultur, der siden er kommet til at definere en stor del af hans karriere.

JEG GIK TIL DEN PÅ KOKKESKOLEN, FORDI JEG LAVEDE NOGET, JEG ELSKEDE. OG NOGET JEG KUNNE. JEG VAR EN BADASS-KOKKEELEV.

Da han i 9. klasse skulle finde et erhvervspraktiksted, foreslog han selv det pizzeria, hvor han allerede arbejdede: ”Jeg sagde, at jeg var vild med at lave mad, så jeg kunne komme i praktik i pizzeriaet og slippe lidt for at gå i skole.” fortæller han. Men det lod vejlederen sig ikke spise af med. I stedet tog de sammen kontakt til SAS-hotellet i Odense, og en dag, hvor hotellets restaurant manglede en opvasker, blev der sendt bud efter den tyrkiske knægt fra Sanderum. Han husker selv tiden på SAS-hotellet som noget omvæltende: ”Det var mit første møde med en rigtig restaurant. Med udlærte kokke og systemer og alt det. Så blev jeg opvasker der, og når nogen var syge, fik jeg lov at køre forretter. Så fik jeg lov til at anrette lidt mad. Jeg fik ikke lov til at lave maden, men at lægge tingene på en tallerken, det kunne jeg godt finde ud af.” Siden blev han forfremmet fra opvasker til køkkenmedhjælper, og inden længe blev Umut Sakarya overbevist om, at han skulle starte på kokkeskolen. Han husker også, hvordan en frisk, fransk køkkenchef sørgede for at udvide hans gastronomiske horisont: ”Mit første møde med svin var på den restaurant, hvor jeg var køkkenmedhjælper, og hvor vi havde en frisk køkkenchef. I den periode var det helt nyt for mig at komme ind i køkkenet. Jeg smagte på alt muligt nyt: Estragon. Snegle. Rødvinssovs. Og så var svinekød en del af det. Der var jo stegt flæsk som personalemad.” 

SIDE 9

DSU’EREN

IMPERIET Umut Sakaryas passion for madlavning og gastronomi nåede nye højder, da han begyndte på kokkeskolen. Han gik op i madlavningen med hud og hår, og var efter eget udsagn en ”motherfucker” på kokkeskolen: ”Når du går i folkeskole, så er halvdelen af fagene fede, og den anden halvdel stinker. Så er det fedt at finde noget, som du synes er 100 % fedt, og som du er 100 % god til. Jeg gik til den på kokkeskolen, fordi jeg lavede noget, jeg elskede. Og noget jeg kunne. Jeg var en badass-kokkeelev.” fortæller han smilende. Hvad, der siden er sket, er efterhånden velkendt. I 2017 åbnede Guldkroen med vildttrofæer på væggene, Birthe Kjær i højtalerne og et menukort bestående af stegt flæsk, boller i karry, brun sovs og ikke mindst tarteletter ad libitum. Siden har Umut Sakarya slået dørene op til flæskesteg og bøfsandwich på Guldgrillen og til citronfromage og forloren hare på Guld2Go. Snart åbner også ”Franks Værtshus”, der er opkaldt efter partneren Frank Svärd Pedersen. Deres fælles vision er at tage danske spisekoncepter og genskabe dem på deres helt egen måde: ”Jeg kan vågne op klokken 2 om natten og begynde at skrive et koncept ned og sidde og kalkulere personale og åbningstider. Jeg har en hel mappe med koncepter. Og så venter jeg, til det rigtige tidspunkt opstår. Jeg har ikke travlt med at åbne nyt. Jeg vil gøre det, når jeg føler for det,” forklarer Umut Sakarya. På Guldkroen kan der snildt være hundredvis af mennesker på venteliste til en enkelt aften. I julen er der endnu flere. Derfor må ”flæskeimperiet” også løbende udvides med nye koncepter, så ingen gæster skal gå forgæves. Aktuelt har han en biergarten og et bøfhus på tegnebrættet. Umut Sakarya anerkender, at det måske er lidt tysk med sådan en biergarten. ”Men det er noget vi kan lide, ikke?” griner han: ”Schweinshaxe, store bajere, snaps.”

SIDE 10

NR. 4 - DECEMBER 2019

”Hvis man med indvandrerbaggrund kommer til Danmark og laver noget fedt, og så lige så snart man har fået succes, siger, man er dansker - så har den lille tyrker ikke nogen rollemodel at se op til. Vi bliver nødt til at sørge for, at der står nogle rollemodeller tilbage til indvandrerbørnene. Vi er nødt til at fortælle dem, at man kun er til besvær for samfundet, hvis man ikke laver sine ting.” Hvis man kommer til Danmark, så har man et ansvar for lære dansk, mener stjernekokken. Og så skal man blande sig i samfundet, så der ikke opstår ghettoer: ”Jeg gider ikke tvinge folk til at spise flæskesteg. Det må de selv om. Folk skal bare spise, hvad de vil. Men folk skal deltage aktivt, have en uddannelse, have et arbejde og lære sproget. Man skal blande sig i samfundet. Ellers så bliver det et samfund med en masse små ghettoer, man aldrig kommer ud af. Det bliver et rigtigt stort problem for den næste generation,” siger Umut Sakarya med en alvorlig mine. Han er især bekymret for andengenerationsindvandrerne:

SELFMADE Umut Sakarya vil klare sig selv. Han har aldrig taget et lån i banken, og han kunne aldrig drømme om at få en eller anden kapitalmand ind i sin forretning:

”Det er altid forretningen først. Det er det her, der har gjort os til det, vi er. Det er det her, vi skal leve af på længere sigt – ikke af at lave tv. Vi skal leve af vores forretning,” slår han fast, mens han banker tre gange rytmisk i bordet.

”Jeg har ikke brug for at få en eller anden investor ind, der siger ”nu åbner vi 15 guldkroer eller 20 guldgriller”. Jeg vil gerne lave det selv. Hvis jeg åbnede 15 guldgriller, så er det jo ikke det her mere,” siger han og peger rundt i lokalet. ”Det her er unikt og bliver ved med at være unikt. Der kommer ikke en nummer to.”

JEG VIL VISE, AT MAN SKAL GØRE SINE TING. DET ER DET, DER ER VIGTIGST FOR MIG.

Men selvom det går fantastisk godt i restauranterne, så fornemmer man tydeligt, at Umut Sakarya ikke lader kendisfaktoren stige ham til hovedet. Han står stadig hver søndag og steger flæsk på Guldkroen og drikker Fernet Branca med gæsterne. Han kan godt lide at deltage i tv-programmer som Masterchef og Vild Med Dans. Men det er et frynsegode. Forretningen kommer først:

TYRKERSVINET Selvom Umut Sakarya har boet i Danmark i mere end halvdelen af sit liv, så er han stadigvæk mere tyrker end dansker. Det står han gerne ved: ”Jeg har lige været på TV2 News, hvor jeg blev spurgt, om jeg følte mig dansk. Jeg svarede, at det gør jeg ikke. Jeg er tyrkisk. Jeg elsker dansk mad, jeg elsker jul, jeg elsker topløse kvinder. Det er fantastisk. Men jeg er stadigvæk tyrker. Det handler om at være rollemodel,” forklarer han.

”Hvis man spørger andengenerationsindvandrerne, så har de en masse ting, de gerne vil, men som de får at vide hjemmefra, de ikke må. Der er et pres. Forældrene siger, de skal føle sig trygge i ghettomiljøet. Men de unge føler sig lige så trygge i dansk ungdomskultur. Og så opstår der en identitetskrise. Det er farligt.” Derfor er hans mission også klar: ”Jeg vil vise, at man skal gøre sine ting. Det er det, der er vigtigst for mig.” Selv har han aldrig trukket racismekortet. Heller ikke selvom folk ”virkelig skriver nogle syge ting” indimellem. Ikke mindst om hans evner på dansegulvet i Vild Med Dans. Generelt oplever Umut Sakarya sjældent fordomme og racistiske kommentarer. Alligevel mener han stadig, at man i en eller anden udstrækning kan tale om racisme: ”Den dag, jeg failer, vil jeg ikke være andet end et tyrkersvin. Ikke et menneske, der har fejlet. Der findes stadig en eller anden form for racisme.”

SIDE 11

DSUâ€™EREN

SIDE 12

NR. 4 - DECEMBER 2019

ER RIGSFÆLLESSKABET

FROSSET FAST?

INTERVIEW AF

Mads Hvidbjerg Kristensen

Johan Müller

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

DET ER KUN FÅ MÅNEDER SIDEN, AT DONALD TRUMP TILBØD AT KØBE GRØNLAND. DET NOGET APARTE KØBSTILBUD ÅBNEDE FOR EN TILTRÆNGT DEBAT OM RIGSFÆLLESSKABET. MEN HVOR STÆRKT OG VIGTIGT ER RIGSFÆLLESSKABET I VIRKELIGHEDEN? DET HAR DSU’EREN TAGET EN SNAK MED TRE REPRÆSENTANTER FRA HVER SIN DEL AF FÆLLESSKABET OM.

et er tåget udenfor, og termometeret måler ni grader. I de lyse og rustikke lokaler på Nordatlantens Brygge, hvor interviewet skal finde sted, er der autentiske smykker, beklædning og spiritus fra de nordatlantiske lande. Den første, der ankommer, er Aki-Matilda Høegh-Dam. Den grønlandske kvinde er med sine 23 år Folketingets yngste medlem. Efterfølgende kommer Karin Reginsdóttir, der er tidligere formand for Socialistisk Ung på Færøerne (DSU’s søsterorganisation). Til sidst Harun Muharemovic, formand for DSU’s internationale udvalg. En broget flok, der skal repræsentere hver sit land i Kongeriget Danmark og sammen vores Rigsfællesskab. Grønland og Færøerne har været underlagt Danmark, fået hjemmestyre og nu selvstyre. Det betyder, at mange ting bliver besluttet i de lokale parlamenter, men der er stadig politikområder, navnligt udenrigspolitikken, der styres fra Folketinget. Rigsfællesskabet har været i udvikling, men hvordan den skal fortsætte, er der tydeligt flere holdninger til om bordet.

UDVIKLING ELLER AFVIKLING? Karin Reginsdóttir ser flere fordele end ulemper ved rigsfællesskabet.”Vi kunne godt tænke os, når tiderne er til det, og velfærden er bedre, at tale om ændringer i rigsfællesskabet,” siger hun. Selvstændighed er muligvis målet, men ”det er ikke førsteprioritet”, understreger hun.

FUCK HVOR FEDT, NU KAN VI FAKTISK KOMME TÆTTERE PÅ DANMARK

”Jeg mener ikke, at der er et rigsfællesskab lige nu. Der er en rigsenhed.” Hun argumenterer med, at der er tale om én dansk stat, der har taget nationerne Grønland og Færøerne under sig. Men sådan skal det ikke være i fremtiden, hvis det står til Aki-Matilda Høegh-Dam og det grønlandske socialdemokrati, Siumut: ”Jeg ser gerne, at Grønland bliver en stat i fremtiden. Men vi ser ikke, at vi tager afstand fra Danmark.”

Den holdning bakker DSU’s internationale formand op om. Fuldstændig selvstændighed kommer næppe på tale, men han vil ikke tøve med at forbedre rigsfællesskabet i dag: ”Vi skal starte nu. Vi skal styrke de to lande og være aktive medspillere i at styrke deres økonomi, uddannelse og sociale systemer.”

I 1946 var der folkeafstemning på Færøerne om selvstændighed, og på det seneste har man overvejet at holde en igen. Det ser dog ikke ud til at kunne lade sig gøre lige foreløbigt. Det skyldes måske, at der er to store partier, der har hver deres standpunkt. Den ene vil løsrivelse, den anden vil ikke.

Så langt så godt. Men isen er dårligt brudt, før temperaturen tager et gevaldigt dyk nedad. For mens stemningen for rigsfællesskabet har været ganske god hos både Harun Muharemovic og Karin Reginsdóttir, er Aki-Matilda Høegh-Dam en del mere skeptisk:

”Socialdemokratiet har ingen præference til det,” siger Karin Reginsdóttir og fortæller, at Socialdemokratiet på Færøerne blev stiftet for at sætte fokus på folket og velfærden. ”Det står vi stadig ved. Der er ting, der kommer før løsrivelse.” 

SIDE 13

DSU’EREN

UNDSKYLDNING Der er blevet talt meget om selvstændighed både i interviewet og i den offentlige debat. Det gælder især for Grønlands vedkommende. Spørger man Aki-Matilda Høegh-Dam, kan noget af den vrede, der er i dele af det grønlandske folk, stamme fra behandlingen af de 22 grønlandske ”eksperimentbørn”. Her ville en undskyldning falde på et tørt sted. Selvom der desværre kun er fem overlevende, betyder det noget for hele Grønland. ”Alle i Grønland er på en eller anden måde berørt.” fortæller Aki-Matilda Høegh-Dam og tager en stor tår af sin kaffe, inden hun fortsætter: ”Hvis man siger undskyld for det, siger man også undskyld for koloniseringen, for diskriminationen og for det manglende ligeværd.” En undskyldning er helt fortjent, mener Harun Muharemovic. Og S-regeringen barsler også med planer om at give en i meget nær fremtid. Undskyldningen til eksperimentbørnene vil være i forlængelse af den undskyldning til Godhavnsdrengene, der var en af Mette Frederiksens første officielle handlinger som statsminister. Onde tunger siger, at undskyldninger mister betydning, når der kommer flere af dem, men det rører ikke Harun Muharemovic, der svarer med et skuldertræk: ”Nogle siger, at der går inflation i undskyldninger. Men det har bare en stor betydning for en befolkning, som vi ser som vores venner, og som burde være vores ligeværdige. Så det er vigtigt at undskylde.” Udsigten til en undskyldning er også noget, der får smilet frem på læberne af Folketingets yngste medlem: ”Det er det første skridt, og jeg tror, rigtig mange i Grønland vil være villige til med åbne arme at sige ”fuck hvor fedt, nu kan vi faktisk komme tættere på Danmark”. Og Aki-Matilda Høegh-Dam er ikke i tvivl: ”Det er virkelig et stort skridt for den tætte relation.” RIGSFÆLLESSKAB PÅ TVÆRS Gennem trekløverets samtale bliver det klart, at Færøerne og Grønland indimellem har følt sig overset af Danmark.. Og Harun Muharemovic er helt klar over det: ”På en måde tager Danmark de to andre nationer i rigsfællesskabet for givet.

SIDE 14

Jeg synes ikke, at vi som ungdom ved nok om de to lande.” Ifølge ham er det ikke nok, at det er officielle personer som dronningen og folketingsmedlemmer, der besøger Nordatlanten. Der skal mere kulturel udveksling til, for at vi bliver bundet rigtigt sammen. Det synspunkt vinder genklang hos Karin Reginsdóttir, der uddyber: ”Jeg synes helt klart, at oplysning er vejen frem. Lige nu er der ikke mange danskere, der kender til de færøske forhold og særligt den færøske historie.”Det er der heldigvis råd for, og Karin Reginsdóttir foreslår, at vi gennem folkeskolen skal have fokus på det i historietimerne. Men selvom det er historie, skal vi også se frem ad: ”Vi skal se bort fra historien og se, at vi er nu er en del af et fællesskab.”

VI SKAL SE BORT FRA HISTORIEN OG SE, AT VI ER NU ER EN DEL AF ET FÆLLESSKAB Ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam er der næsten ikke noget fællesskab på tværs af Færøerne og Grønland. Det hele handler om Danmark, og det er derfor, det er en rigsenhed, mener hun. ”Jeg ved meget lidt om Færøerne, men alt om Danmark og dansk kultur.” Et eksempel er sproget. Rundt om bordet bliver der i dag snakket dansk, og det vidner om et ulige forhold, mener Aki-Matilda Høegh-Dam og understreger sin pointe:

”I kan sikkert ikke en eneste sætning på grønlandsk. Jeg kan heller ikke noget færøsk. Hvis vi skal bygge et ligeværdigt fællesskab op, så skal vi bygge det helt på ny.” Den kulturelle forskel gør også, at der kan opstå spændinger i spørgsmålet om selvstændighed, specielt i Grønland. ”Mange danskere tænker, at vi ikke kan lide dem, fordi vi vil have mere medbestemmelse”, men det er ikke sandheden, fortæller hun: ”Vi skal nuancere det, hvis vi vil styrke fællesskabet, og det tror jeg, at Mette Frederiksen kan. Hun har forståelse for ønsket, og det giver tillid og tryghed, og det styrker os.” Da kaffen er sluppet op, og vi kommer ud fra Nordatlantens Brygge, er tågen lettet. Tilbage står Harun Muharemovics ord klarest: Vi kan godt give mere selvstændighed uden at engagere os mindre i hinanden.

NR. 4 - DECEMBER 2019

E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPPEN, D AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU’S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING.

VOXPOP PÅ

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) • Torsdag d. 31 oktober 2019 kl. 10:07

Hvordan skal Danmark forholde sig til den øgede sikkerhedstrussel fra blandt andre Rusland?

Jimmi Elley Graversen • 31 oktober kl 10:09 Hvis de fysisk angriber os, ja så er der ikke så meget andet at gøre end at håbe, at vi bliver hjulpet af resten af verden. Der, hvor vi kan og bør gør noget, er inden for vores cyberforsvar. Det skal oprustes gevaldigt.

Jonathan Juul Larsen • 31 oktober 10:33 Danmark bør opruste sit cyberforsvar; Her er vi akut truede og oplever allerede problemer. Derudover skal vi styrke vores stærkeste og mest troværdige forsvarssamarbejde: NATO. Det handler om synlighed i Østeuropa og Baltikum, men det handler også om at vise lokalbefolkningen, at NATO ikke er den store fjende mod vest, og at den storrussiske propaganda, de udsættes for, næsten dagligt ikke passer. Fællesskab forpligter og sammen er vi stærkest!

VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!

Frederik Mulla Hansen • 31 oktober kl 11:13 Vi skal afskaffe vores EU-forsvarsforbehold og opbygge et stærkt cyberforsvar.

Brik Grave • 5 November kl 9:54 Vi skal spille en mere aktiv rolle i at frigøre Østeuropa fra russisk afhængighed. Vi skal både være klar til at forsvare Europa militært, men også hjælpe med infrastruktur, særligt energi, i Østeuropa. Alt i alt skal vi beskytte os mod Rusland ved at gøre omkringliggende lande mere afhængige af os end af Rusland.

Sebastian Nielsen • 7 November 14:38 Vi skal investere massivt i cybersikkerhed! Derudover skal vi blive bedre til at dele vores talenter med hinanden i NATO! Jeg er som sådan ikke imod en EU-hær, jeg mangler dog bare at blive præsenteret for en model for, hvordan den skulle fungere.

Sofie De Bretteville Olsen • 7 November kl 15:18 Danmark skal investere massivt i at forsvare vores grænse mellem Grønland og Putins Rusland. Og så bliver vi nødt til at overholde vores NATO-forpligtigelse om at bruge 2% af BNP på forsvaret.

Simon Dalsgaard • 31 oktober kl 10:35 NATO, NATO og NATO. Vi skal have et stærkt forsvarsamarbejde med et øget fokus på særligt Arktis og cyberforsvar.

Jakob Bonde Nielsen • 7 November 9:14 Jeg er ikke nervøs for, at Danmark ender i krig ved vores egne grænser - sådan helt overordnet. Vi skal selvfølgelig fortsat bakke op om NATO og deltage aktivt der, men et sted, vi bør investere, er cybersikkerhed.

Fahmi Jama • 31 oktober kl 11:11 Meget mere sikkerhedspolitisk samarbejde blandt de nordiske lande. Det er de lande, som rent geografisk er tættest placeret på Rusland, og de lande som ligner Danmark mest.

Peter Holm Nielsen • 7 November kl 9:21 Cyberkrigen er den næste slagmark. Derfor skal vi investere meget mere i cybersikkerhed.

REDIGERET AF Oliver Gabrielsen

SIDE 15

DSU’EREN

FOTOREPORTAGE FRA

KURSUSWEEKEND UDDANNELSE OG KAMPAGNE VAR FOKUSSET, DA DSU D. 20.-22. SEPTEMBER AFHOLDT DEN FØRSTE KURSUSWEEKEND EFTER VALGET. MASSER AF DSU’ERE, NYE SOM GAMLE, BLEV UNDERVIST PÅ POLITISKE WORKSHOPS, PÅ INTROKURSUS OG PÅ LEDERKURSUS. HER BLEV SKABT NYE BEKENDTSKABER, OG DSU’ERE FRA HELE LANDET FIK FEJRET DET FANTASTISKE VALGRESULTAT I FÆLLESSKAB.

HVER MORGEN HEJSTE VI FLAGET MED EN ARBEJDERSANG

DSU'ERNE SPILLER QUIZMINISTER I PAUSEN

T S O K O R F KLAR TIL SIDE 16

DER SYNGES FRA SANGSKATTEN

NR. 4 - DECEMBER 2019

KLAR TIL ! T S E F A I F A M

KØKKENMAFIAEN PRÆSENTERER MADEN

MAFIOSOERNE STÅR SKARPT

SØDE UNDERVISERE

SIDE 17

DSUâ€™EREN

FOTOREPORTAGE FRA KURSUSWEEKEND FORTSAT...

DER TAKKES AF FOR EN DEJLIG WEEKEND

AFDELINGSLEDERNE NYDER VEJRET

DER SNAKKES POLITIK, SELV I PAUSERNE!

FORMANDEN BYDER VELKOMMEN

SIDE 18

NR. 4 - DECEMBER 2019

BLIV KLOGERE PÅ EU Hør AOF’s nye podcasts på k a n a l e n A O F O P LY S E R

Find den her

SIDE 19

DSU’EREN

FORMANDENS KLUMME

DSU SKAL VÆRE DEN KORTESTE VEJ TIL FORANDRING Frederik Vad Nielsen

i nærmer os stille og roligt et årsskifte. Som forbundsformand for DSU giver det mig naturligt anledning til at gøre status over DSU’s politiske udvikling og ambition om at være et forandrende handlingsfællesskab. Her er vi nemlig begyndt at vinde terræn. DSU har i 2019 taget de første og afgørende skridt, i retning af at opfylde det løfte vi gav hinanden på sidste DSU-kongres: At vi skal være det sted hvor unge får mest indflydelse på den virkelighed de bor og lever i. Vores fantastiske medlemmer og afdelinger har bevist det gennem flere år. For et par år siden fik Roskilde grønne initiativer på budgettet, en række kommuner indføre forslagene fra ”Et Faglært Danmark” -projektet, Odense fra gratis psykologhjælp til unge under 25 år og senest har Aalborg fået kommunalbestyrelsen til at styrke skolernes seksualundervisning. Nu har vi i DSU fået styrket den nationale overbygning på den lokale forandring. Siden regeringsskiftet har vi arbejdet efter en plan om, at vi i denne valgperiode vil gøre en konkret forskel inden for uddannelse, arbejdsmarked, klima/miljø og psykisk sårbarhed. Det er alt sammen emner som dagligt påvirker tusindvis af unge, og som er afgørende for vores generations fremtid. Vi startede med at tage hul på uddannelsesdagsordenen, som har domineret DSU’s arbejde siden sommerferien. Det har allerede kastet resultater af sig. DSU er involveret i arbejdet med at skabe en ny karakterskala, der har til formål at gøre det nemmere for de fagligt svage børn at få succesoplevelser ud af deres hårde skolearbejde. Vi er med i diskussionerne om et nyt optagelsessystem på de videregående

SIDE 20

uddannelser, og har kastet os frådende ind i diskussionen om mere regulering af privatog friskolerne, hvor vi også har fremlagt konkrete forslag. På fritidsjobområdet er vi i gang med at udarbejde konkrete forslag, som beskæftigelsesministeren har efterspurgt til det lovforberedende arbejde. I hele debatten om karakterer, testkultur og præstationspres har vi sat en ideologisk dagsorden, hvor vi som den eneste politiske ungdomsorganisation forsøger at sætte fokus på betydningen af at sikre sociale fremskridt for de dårligst stillede børn og unge. Vi har også fremlagt konkrete udspil på ordblindhed, hvor undervisningsministeren allerede har integreret en del af vores forslag i sit eget politiske udspil. Alt i alt er vi godt i gang med at trække resultater i land på uddannelsesområdet. Vi har bevist, at ved at arbejde seriøst, blive konkret, levere originale svar og kombinere vores politikudvikling med kampagne- og afdelingsaktivitet, så kan vi faktisk få ret stor indflydelse på regeringens politik. Det spor skal vi følge. Vi er sat i verden for at skabe konkret forandring for rigtige unge – ikke for at fyre populære paroler af, som lyder godt på de sociale medier, men som skaber mere forfængelighed end forandring. I det kommende år skal vi skrue endnu mere op for vores forandringsarbejde – ikke mindst ved at styrke det lokale forandringsben. Vi skal skabe en langt stærkere sammenhæng mellem vores politiske arbejde på landsplan, og vores politiske arbejde i de enkelte afdelinger. DSU skal være den korteste vej til politisk forandring i det her land, hvis man er en brændende ung ildsjæl. Den gode nyhed er, at vi har alle forudsætninger for at realisere netop den drøm!

NR. 4 - DECEMBER 2019

KLAR

24/7

SPØRG JOBPATRULJENS

CHATBOT

WWW.JOBPATRULJEN.DK

CHAT MED JOBPATRULJEN OG FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM REGLER OG RETTIGHEDER I FRITIDSJOBBET!

8024 1010

→ Åben Messenger-appen og start kameraet → Hold fingeren på skærmen og fokuser på Messenger-koden → Chat løs! SIDE 21

DSU’EREN

VORES POSITION SAMLET SET ER STYRKET, FORDI VI KAN FÅ MERE INDFLYDELSE MED ÉN STOR STEMME

SIDE 22

NR. 4 - DECEMBER 2019

INTERVIEW AF

Julie Steenbuch Holt

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

FAKTABOKS EU-direktiver er regler udstedt af EU. Medlemslandene har bundet sig til at gennemføre direktiverne og indføre dem i deres egne nationale lovgivninger. Direktiverne er ofte løsere formuleret end den nationale lovgivning, så der for medlemslandene er mulighed for at implementere dem på en måde, så de passer til deres egen lovgivning.

DEN DANSKE MODEL ER STÆRK, OG VI SKAL VÆRNE OM DEN. EU KAN VÆRE MED TIL BÅDE AT STYRKE, MEN OGSÅ FORVÆRRE VILKÅRENE FOR DE DANSKE LØNMODTAGERE. DET HAR DSU’EREN TAGET EN SNAK MED FH’S NÆSTFORMAND BENTE SORGENFREY OM.

fteråret er over os, og hos Fagbevægelsens Hovedorganisation – i daglig tale FH – lukker de store vinduer masser af lys ind. De røde stole passer godt sammen med de røde flag og symboliserer nogle af de vigtigste værdier på det danske arbejdsmarked: fællesskab, solidaritet og OK-forhold. DSU’eren sidder sammen med Bente Sorgenfrey, der er næstformand i FH. Derudover er hun vicepræsident i den europæiske fagbevægelse formelt kaldet European Trade Union Confederation. Og det er netop et af omdrejningspunkterne for dagens interview – sammen med EU’s betydning for den danske fagbevægelse. ”At være vicepræsident i den europæiske fagbevægelse betyder jo, at jeg er med i inderkredsen, når der skal tages vigtige beslutninger. Det har kæmpe betydning at være så centralt placeret. Og det har også en stor betydning for Norden. Jeg opfatter jo også mig selv som en repræsentant for de andre nordiske lande. Vi får hurtigere information og bliver inddraget, så vi er i stand til at handle tidligere end kolleger, der sidder længere væk fra ledelsen,” siger Bente Sorgenfrey.

FUSIONEN HAR GIVET FAGBEVÆGELSEN EN STÆRKERE STEMME Tilbage i april måned sidste år fusionerede Danmarks to største hovedorganisationer, LO og FTF, og blev til én. Det betyder at cirka 1,4 millioner lønmodtagere nu alle er samlet i én hovedorganisation med henblik på at få en endnu stærkere stemme. Og det har FH ifølge Bente Sorgenfrey i den grad fået. Både herhjemme og i EU. ”Når en organisation med så mange medlemmer siger noget, så lader man jo ikke som ingenting. Det har en stor betydning, og fusionen gør, at vi – selvom vi altid har haft et godt samarbejde mellem LO og FTF på det internationale område - ikke skal bruge tid på koordinering, og vi bliver ikke forsinkede. Vi kan handle hurtigere, og det har stor betydning i den tid, vi lever i,” siger Bente Sorgenfrey. ”Vores position samlet set er styrket, fordi vi kan få mere indflydelse med én stor stemme. Selvom vi nu er færre ansatte i vores internationale afdeling, får vi faktisk en stærkere stemme.” 

SIDE 23

DSU’EREN

MINDSTELØN, ARBEJDSMILJØ OG ØREMÆRKET BARSEL Og der er meget at kæmpe for i EU for den danske fagbevægelse, da meget regulering herhjemme kommer fra EU. ”Det er jo afgørende for os at være med i god tid og sætte hælene i, hvis der er noget, vi ikke bryder os om eller noget andet, vi gerne vil have fremmet til gavn for de danske lønmodtagere,” fortæller Bente Sorgenfrey. Nogle af de dagsordener, der fylder lige nu på Bente Sorgenfreys skrivebord, er blandt andet mindsteløn, psykosocialt arbejdsmiljø og øremærket barsel til fædre. Det sidste er der netop kommet et direktiv på fra EU, og det ser FH egentlig ganske positivt på. ”Vi kan jo bedst lide, når tingene bliver indført igennem vores kollektive aftalesystem, men nu har vi fået det her direktiv, og så handler det for os om at få det implementeret på en måde, så det passer sammen med vores system og ikke karambolerer med det,” siger Bente Sorgenfrey. Direktivet påbyder to måneders øremærket barsel til både mor og far, og FH også da der var to hovedorganisationer – har længe kæmpet for, at flere mænd i Danmark tager barsel.

SIDE 24

Bente Sorgenfrey fortæller ligeledes, at man fra FH’s side ønsker at få EU’s direktiv på arbejdsmiljøområdet udvidet eller alternativt at få et helt nyt, så det i lige så høj grad også handler om det psykosociale arbejdsmiljø. En kamp om at sidestille psykosocialt arbejdsmiljø med det fysiske arbejdsmiljø er også en kamp, som fagbevægelsen har kæmpet herhjemme. ”Så her har vi en dagsorden, hvor vi faktisk kæmper for at få udvidelser i et direktiv, der kommer fra EU,” siger hun.

VORES UDFORDRING KAN VÆRE, AT VI HAR SÅ STORE KULTURELLE FORSKELLE, SÅ AT SAMLES OM NOGLE FÆLLES DAGSORDENER OG HAVE SOLIDARITETEN PÅ TVÆRS KAN INDIMELLEM VÆRE LIDT SVÆRT Lige nu kæmpes der med næb og klør for at undgå et EU-direktiv vedrørende mindstelønnen. Formand for Europakommissionen, Ursula Von Der Leyen, har i sin plan for Europa de næste fem år fremlagt forslag om, at der skal være

en mindsteløn i alle EU’s medlemsstater. Mange af de østeuropæiske og sydeuropæiske lande, hvor arbejdsvilkårene er dårlige, og fagforeningerne ikke står lige så stærkt som de danske, ønsker i høj grad at få indført en lovbestemt mindsteløn. Men det vil svække den danske aftalemodel, da fagforeningerne mister en del af forhandlingsgrundlaget med arbejdsgiverne. ”Det har forandret hele diskussionen om mindsteløn og ønsket om at få det. Det gør jo, at vi har nogle ret konfliktfyldte diskussioner i den europæiske fagbevægelse om det, for vi vil jo under ingen omstændigheder have et direktiv,” siger Bente Sorgenfrey og understreger, at hun rigtig gerne vil kæmpe for, at lønnen bliver markant bedre i de lande, der ønsker en mindsteløn. Men det skal ikke ske på bekostning af de danske lønmodtageres aftalemodel. ”Jeg forstår det jo godt, og jeg fortæller også de andre, at vi gerne vil hjælpe med, at de i deres land får en mindsteløn. Og vi vil meget gerne hjælpe med, at de får en mindsteløn, der er i orden, for selv de steder, hvor de har mindsteløn, er de bare alt for lave.”

NR. 4 - DECEMBER 2019

Det europæiske landkort så meget anderledes ud, hvis man bare går 10-15 år tilbage, fortæller Bente Sorgenfrey. Her havde flere lande kollektive aftalesystemer, men mange steder er de nationale fagbevægelser blevet svækket af finanskrisen, og det kan det danske fagbevægelse også mærke. ”Vores udfordring kan dermed være, at vi har så store kulturelle forskelle, så at samles om nogle fælles dagsordener og have solidariteten på tværs kan indimellem være lidt svært,” siger Bente Sorgenfrey. DEN FRIE BEVÆGELIGHED, DIREKTIVER OG BREXIT Der er nemlig ingen tvivl om, at den danske fagbevægelse er presset af den frie bevægelighed, EU-direktiver og ønsker fra andre fagbevægelser rundt om i Europa. ”Med den frie bevægelighed er der jo også kommet mere social dumping, og selvom vi herhjemme kan håndtere det nogenlunde, har vi stadig store udfordringer med det. Det er stadigvæk noget, der står rigtig højt på vores dagsorden,” siger Bente Sorgenfrey.

tab af arbejdspladser, vil den britiske fag-bevægelse ikke have den samme interesse i samarbejdet med de andre fag-bevægelser. Det vil svække den danske såvel som den nordiske fagbevægelses position i den europæiske fagbevægelse, fordi den sydeuropæiske og den østeuropæiske fagbevægelse har en anden tradition og andre ønsker. ”Vi har tit været meget enige med briterne, når vi har haft nogle lidt svære dagsordner oppe at vende, så det er et kæmpe tab. Og det er et kæmpe tab for de britiske lønmodtagere, for siden Margaret Thatcher ødelagde den britiske fagbevægelse er vilkårene, de har fået, kommet fra det europæiske samarbejde,” fortæller Bente Sorgenfrey. Selvom EU, den frie bevægelighed, Brexit og de andre europæiske fagbevægelser

presser den danske, så understreger Bente Sorgenfrey, at den største udfordring for den danske model er, hvis de danske lønmodtagere ikke vil være medlem af fagforeningerne. ”Hvis vi er irrelevante for dem, har vi jo ikke nogen styrke. Det forudsætter jo legitimitet, for ellers kan vi ikke snakke med EU, regeringen eller arbejdsgiverne. Og hvis vi ikke er i stand til hele tiden at forny vores måde at være faglige organisationer på, så kan vi ikke fastholde medlemmerne,” siger Bente Sorgenfrey og forklarer, at både FH og de danske fagforeninger forsøger at arbejde på nye måder, men også er bundet af de demokratiske processer, hvor ledelse og udvalg bliver valgt. Og disse kan virke meget tunge for de almindelige medlemmer, der for eksempel synes, at der er lang vej til at blive lokalformand eller bare at få lokal indflydelse.

En af de mest opsigtvækkende sager på det seneste er sagen om de udenlandske lastbilchauffører, der kørte for den danske fragtmand Kurt Beier og boede i slumlejre i Padborg uden adgang til vand, el og mad. Hertil fik de en ussel løn. ”Hovedorganisationen er inde over direktiver, der skal udfoldes og implementeres i Danmark. Vi er med i processen og diskuterer i den europæiske fagbevægelse, og så er vi jo med til at sikre, at direktiverne bliver ordentligt implementeret i de forskellige organisationers overenskomster,” siger Bente Sorgenfrey. Man kan selvsagt ikke komme rundt om den danske fagbevægelses rolle og arbejde i EU uden også at runde Brexit og den betydning, det især kommer til at have for Danmark. Storbritannien har altid været en vigtig handelspartner for Danmark, og det har resulteret i et tæt samarbejde mellem den danske og den britiske fagbevægelse. Det også har styrket den danske position i Europa, fortæller Bente Sorgenfrey. Udover at vi med Brexit vil opleve

SIDE 25

DSU’EREN

METTE FREDERIKSEN

Et arbejde til alle Jeg valgte skiltet af én simpel årsag: Fordi jeg er dybt overbevist om, at man får et bedre liv af at have noget at stå op til om morgenen. Og fordi mennesker har brug for at kunne forsørge sig selv og sin familie. Men det bliver sværere og sværere at komme ind i vores arbejdsfællesskab, hvis man ikke har en uddannelse og papir på, hvad man kan. Derfor skal vi satse på uddannelse og ikke skære ned år efter år som den tidligere regering. Og vi skal sørge for, at flest mulige kan opkvalificere og efteruddanne sig.”

SIDE 26

ASTRID KRAG

Sociale fremskridt først Jeg har valgt skiltet, fordi uddannelse er hovedvejen til at bryde den sociale arv. Sociale fremskridt sikres ved, at vi tager fat om børnene. Børn, der vokser op i fattigdom, har dårligere fremtidsudsigter end andre børn. Flere står som voksne uden uddannelse og job. At et barns fremtidsudsigter stadig i alt for høj grad kan forudsiges blot ved at se på forældrene, er den største uretfærdighed, der findes. Det mønster skal vi have brudt, og her er uddannelse afgørende. Derfor er det så godt, at DSU laver en uddannelseskampagne.

BJØRN BRANDENBORG

Ret til en voksen Man siger om vores ungdomsgeneration, at vi aldrig har haft flere muligheder, end vi har i dag. Alligevel er der flere og flere, der får ar på krop og sjæl, som trækker dybe spor langt ind i voksenlivet. Hvorfor er det sådan? Jeg tror, vi er nødt til at starte tidligt - tidligere end vi gør i dag - og sørge for, at der er tid nok til vores børn og unge i skolerne, og at de får den rigtige hjælp og vejledning i tide. Det er for dumt ikke at investere i fremtiden – derfor vælger jeg skiltet ”ret til en voksen”.

NR. 4 - DECEMBER 2019

ÅRETS KONGRES I SOCIALDEMOKRATIET LØB AF STABLEN PÅ AALBORG KONGRES OG KULTURCENTER DEN 14. OG 15. SEPTEMBER. HER VAR DSU SELVFØLGELIG STÆRKT REPRÆSENTERET. MENS FORRETNINGSUDVALGETS MEDLEMMER INDTOG TALERSTOLEN MED DUNDRE TALER OM BLANDT ANDET UDDANNELSE, STOD DE ANSATTE PÅ DSU’S LANDS-

ASTRID THILKJÆR

Et arbejde til alle Cirka 20 pct. af unge gennemfører stadig ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er især drenge og børn, som ikke har haft den mest ressourcestærke hjemmebaggrund. Det er altafgørende, at flere unge kommer med på uddannelsesvognen, samt at de tager en uddannelse med jobudsigter. Som arbejdsmarkedet ser ud, får de ellers ikke de nødvendige kvalifikationer og kompetencer til at kunne deltage i arbejdsmarkedsfællesskabet. Det betyder, at de har større sandsynlighed for at blive marginaliseret på flere fronter. Det piner min sociale retfærdighedssans, men det er også en af de vigtigste ingredienser til at skabe et økonomisk og socialt bæredygtigt samfund.

FORBUND FOR AT SKYDE EFTERÅRETS UDDANNELSESKAMPAGNE I GANG I EN BOD UDEN FOR KONGRESSALEN. HER KOM ALT FRA MINISTRE OG FOLKETINGSMEDLEMMER TIL BORGMESTERKANDIDATER OG DSU’ERE FORBI FOR AT TAGE ET BILLEDE MED DET SKILT FRA DSU’S UDDANNELSESKAMPAGNE, DER BETØD MEST FOR DEM.

ANDREAS PETERSSON

Sociale fremskridt først En socialdemokratisk regering skal først og sidst måles på de sociale fremskridt. Og når man skærer helt ind til benet, må vores rolle og eksistensberettigelse være at gøre tilværelsen lidt mere tålelig for dem, der har det svært. Det er det, der er vores udgangspunkt, pejlemærke og sigtelinje – vores sociale kompas. Når jeg også valgte ”sociale fremskridt først”-skiltet som det vigtigste budskab i forhold til DSU’s uddannelseskampagne, er det, fordi jeg mener, at det altid bør være de sociale fremskridt, der skal udgøre den socialdemokratiske position i debatten om uddannelsespolitik. Som socialdemokrater skal vi altid have øje for at løfte bunden.

SONJA MARIE JENSEN

Ret til en voksen For mig er det enormt vigtigt, at børn og unge i folkeskolen får en oplevelse af, at der er tid til dem. Tid til at alle børn bliver set og hørt. Der skal være tid nok til, at pædagoger opdager, hvis børn og unge mistrives. Der skal være tid nok til, at lærerne kan sikre, at alle børn lærer at læse og skrive i folkeskolen. Et af de vigtigste elementer af vores folkeskole er de lærere og pædagoger, der sikrer trivslen, men hvis de har for dårlige arbejdsvilkår, kan de ikke gøre det. For mig er det vigtigt, at alle børn i vores folkeskole møder en voksen, der har tid til dem.

SIDE 27

DSU’EREN

FAGLIGT INDSPARK

OVERENSKOMSTEN VEDKOMMER HELE DANMARK, MEN SKAL KUN FORHANDLES AF ARBEJDSMARKEDETS PARTER

Af Elias Laine, Metal Ungdom

O DET ER JO DESVÆRRE SÅDAN, AT HVIS MAN GIVER POLITIKERE EN KNAP AT SKRUE PÅ, SÅ SKRUER DE TIL DEN KNÆKKER.

VERENSKOMSTFORHANDLINGER er essentielle for det danske samfund, og det er derfor helt naturligt at nogle politikere tror, at de skal blande sig og skrue på forskellige parametre for at få det drejet i en retning som er til deres egen eller partiets interesse.

På hver side af hegnet har parterne så udpeget nogle talsmænd som skal stå for forhandlingen. Til de talsmænd er det så muligt for menige medlemmer at rejse krav til forhandlingerne, altså vil der hele tiden blive taget højde for, hvad der reelt er aktuelt for medlemmerne.

MEN DE SKAL SIMPELTHEN HOLDE SIG LANGT VÆK.

Hvis vi åbner døren til overenskomstforhandlingerne for politikerne og siger, at det nu er deres medansvar, og de skal danne sig meninger til de givne områder, så vil der pludseligt ikke længere blive taget højde for aktualitet. I stedet vil det gå op i ideologi, som ikke nødvendigvis tilgodeser nogle af parterne og ultimativt kan ende i en lovgivning, som ikke står til forhandling. Det er jo desværre sådan, at hvis man giver politikere en knap at skrue på, så skruer de til den knækker. Det er arbejdsmarkedet for vigtigt til.

Grunden til, at det danske arbejdsmarked er velanerkendt, er fordi, at det er arbejdsmarkedets parter, ikke politikere, som ved hvad der er aktuelt at forhandle om. Derudover understreger den nuværende model en forståelse for, at arbejdstageren og arbejdsgiveren er hinandens forudsætninger, og vi derfor skal danne synergi på arbejdspladsen. I praksis har vi på hver side af hegnet organiseret os – i industrien er arbejderne organiseret under ”CO-Industri,” som er en paraplyorganisation, der dækker over fagforbund som Dansk Metal, Fødevareforbundet NNF, 3F, HK og flere. På den anden side af hegnet står Dansk Industri (DI), som er en paraplyorganisation, der dækker over industriens arbejdsgivere.

Det vil i praksis betyde at den gensidige forståelse om, at man er hinandens forudsætning helt forsvinder, sammen med de aktuelle problemstillinger, og arbejdsmarkedet vil ende med at få væsentligt dårligere forhold. På begge sider af hegnet. Det er derfor vigtigt, at de, der ikke ved, hvad der er aktuelt, altså de politiske partier, blander sig helt og aldeles udenom.

SIDE 28

NR. 4 - DECEMBER 2019

KOM MED 3F UNGDOM TIL

DATO 16.01.20-18.01.20

BELLA CENTER I KØBENHAVN

HVAD ER DM I SKILLS?

PRAKTISK INFO 3F dækker udgifter til kost, logi og rejseudgifter svarende til billigste offentlige transport. Du er selv ansvarlig for transport til og fra København. Derudover dækkes der tabt arbejdsfortjeneste for den 16. og 17. januar. SPØRGSMÅL Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at sende dem direkte til Ungdomssekretariatet på ungdom@3f.dk.

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder. SKAL DU MED?

Du har nu muligheden for at komme med 3F Ungdom til DM i Skills. 3F har en stand på Skills, og du har muligheden for at komme med som hjælper på standen. Du hjælper 3F med at være synlige, snakke med unge om det at være faglært og gøre opmærksom på vores fag og uddannelser.

Du vil komme til at have nogle timers vagt i løbet af alle dagene, og du vil generelt skulle hjælpe til med praktiske ting. Udover muligheden for at støtte op om erhvervsuddannelserne, vil du også få muligheden for at møde og hænge ud med andre seje unge, der er stolte af deres fag. HVORDAN KOMMER DU MED?

For at komme med 3F Ungdom til DM i Skills skal du sende en kort motiveret ansøgning eller video til ungdom@3f.dk inden den 2. januar 2020. Der er kun 10 pladser i det hele, og der tages derfor højde for faglig spredning i udvælgelsesprocessen. Det er et krav, at du kan deltage alle dage til DM i Skills.

D LS

L KI

IS 20

20 SIDE 29

DSU’EREN

DAN SK ER N ES F OR ET R U K N E BA N K

TAK

”Ingen Arbejdernes Landsbank uden jer!”

Vi er kåret som danskernes foretrukne bank 10 år i træk. Ring og få en uforpligtende snak på tlf.: 38 48 48 48 eller besøg www.al-bank.dk/bedstebank

Voxmeter, januar 2019

SIDE 30

NR. 4 - DECEMBER 2019

CHRISTELS DAGBOG CHRISTEL SCHALDEMOSE, Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa Parlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker.

Christel Schaldemose, Gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet

En lang dag lakker langsomt mod enden. KLOKKEN 7:15 Jeg starter dagen i Radio4 Morgen til en debat om misbrug af landbrugsstøtten i Østeuropa. Selvom det ikke er optimalt, er jeg igennem på en telefon. Arbejdet i parlamentet betyder at de fleste live-medieoptrædener sker over enten Skype eller en telefon. KLOKKEN 8:15 Hver onsdag morgen har vi delegationsmøde. Indtil den nye EU-Kommission er godkendt og i gang med arbejdet, er lovgivningsarbejdet lidt sløvere, så vi har tid til at diskutere interne opgaver. På vej ud af mødelokalet 8:40 bliver jeg ringet op af P1 Morgen. De spørger ind til en absurd sag, hvor en EU-støttet, tyrkisk tænketank med tætte bånd til Erdogan beskylder Danmark for at vær et etnokrati og ikke et demokrati. En sag der kom frem i går i Jyllands-Posten. Jeg når at tænke at det er helt gak, men beslutter mig for at kalde det latterligt og useriøst. Jeg vil hellere beholde det demokrati vi har i Danmark, frem for det Erdogan praktiserer. Tænketanken er støttet af EU’s såkaldte førtiltrædelsesmidler, der gives til lande, som er i gang med forhandlinger om at blive optaget i EU. Sagen viser, at vi bør over-

veje at reformere optagelsesprocessen i EU, før vi begynder forhandlinger med Albanien og Nordmakedonien eller nogen andre lande for den sags skyld. KLOKKEN 9:00 Knap er jeg nået tilbage til kontoret, før TV2 News ringer. De vil gerne have en kommentar om Tyrkiet-sagen, så vi sætter hurtigt et interimistisk tv-studie op på kontoret. Efter udsendelsen skynder jeg mig videre til udvalgsmøde. Desværre er der udvalgsmøder i begge mine udvalg på samme tid i dag. Jeg tager til møde i IMCO-udvalget. Jeg er S&D-koordinator i Udvalget for indre marked og forbrugerbeskyttelse. Det betyder, at det er mit ansvar at stå for den socialdemokratiske gruppes linje. En af mine assistenter må tage til møde i ENVI-udvalget, så jeg kan blive briefet senere. KLOKKEN 13:00 Nu plejer at være et godt tidspunkt til frokost, men i dag har jeg ikke tid. Jeg har inviteret til et større arrangement om hormonforstyrrende stoffer. Her deltager bl.a. en gruppe, der hedder EDC Free Europe. Jeg har arbejdet med kontrol af hormonforstyrrende stoffer i alle 13 år, jeg har været i Parlamentet. Jeg er både glad og stolt over de resultater, vi har opnået,

men vi har stadig mange ukontrollerede kemikalier i EU. Derfor har jeg inviteret til arrangementet i dag, så jeg kan blive klogere på, hvordan vi kommer videre med arbejdet. KLOKKEN 18:00 Jeg er netop kommet tilbage på kontoret. Vi har haft afstemninger i ENVI-udvalget. Her endte vi med at blive enige om en EU målsætning på 55% CO2-reduktion. Jeg havde håbet på mere, men EPP og andre grupper er noget fodslæbende i forhold til os i den socialdemokratiske gruppe. Nu skal jeg læse mødepapirer, så jeg er forberedt til i morgen. Klokken 19:30 I aften har Danmarks faste repræsentant ved EU i Bruxelles inviteret til middag for alle de danske MEP’ere. Det plejer at være hyggeligt at se sine kollegaer uden for parlamentet til en snak om løst og fast. En lang og hektisk dag lakker langsomt mod enden. En dag der har budt på alt fra landbrugsstøtte over tyrkiske tænketanke til hormonforstyrrende stoffer.

SIDE 31

BAGSIDEN

D TIL KOM ME

RS Å 0 0 1 S ' DSU ST E F S M U JUBILÆ R 2020 FEBRUA 8 . D G A LØRD

E KONFER

NCIER

ÆRK T S E I R A M

R I KØGE ORGMESTE

SK B MOKRATI

SOCIALDE

TA L E R E

RD A A G S I R LIZETTE AD V K I R E D FRE N E S K I R E D E METTE FR N O S S D L A ORW H T R E T T KARL-PE NISATION

A OVEDORG

SH ÆGELSEN R FAGBEV

D FO

FORMAN

D FOR DS

SFORMAN FORBUND

D FOR FORMAN

ET MOKRATI

SOCIALDE

ENSK LO

D FOR SV

FORMAN

MUSIK

0 Priser illetter: 75 b e g li e d er // Almin : 500 kron

sionister

en Unge og p

til her Meld dig u100/ event/ds t/ e .n u s ttps://d

kroner

Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

LEY N A T S & NIS P