ASBEST
Blik- og Rørarbejderforbundets 40. kongres nærmer sig, så derfor har Fagbladet Blik & Rør sat fokus på kongressen. Læs en kommentar fra forbundets daglige ledelse og fra fire delegerede medlemmer og bliv klogere på, hvordan det hele skal foregå.
TIPS & TRICKS TIL SERVICEBILEN
Mange af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer kører service. Vi har samlet fem gode tips til din servicebil.
BLIK & RØR UNGdOM – SIdEN SIdST
Der er fart på hos ungdommen. Her kan du få et overblik over det arbejde, de har lavet siden starten af sommerferien ANdERS
Anders læste den toårige installatøruddannelse på KEA – og han kan kun anbefale den til andre! ROBERT
Fagbladet Blik & Rør har været en flue på væggen, da Robert Colmorten mødtes med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard for at diskutere tidlig pension.
STATUS PÅ OK 29
Følg med i optakten til OK23.
MEdLEMSUNdERSØGELSE 31
16
18
Blik- og Rørarbejderforbundet har lavet en medlemsundersøgelse hvor medlemmerne forholder sig til forskellige politiske emner som tidlig pension og erhvervsuddannelser. Læs resultaterne her. ORGANISERINGSSEKRETARIAET FYLdER 1 ÅR 32
På det første år har organiseringssekretariatet lavet 500 besøg. Her får du en status på indsatsen.
Regeringen har foreslået en autorisationsordning på asbestarbejde. det glæder Blikog Rørarbejderforbundet.
Nyropsgade 14, 1602 København V
E-mail: fagblad@blikroer.dk
Web: www.blikroer.dk
FORSIDEFOTO
Laust Jordal
ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR
Kiki Jano Nielsen
REDAKTION
Kiki Jano Nielsen
Rasmus Engelbrecht Stegmann (DJ)
Jonathan Roed Kirkedal
Josefine Theill Macfarlane
Andreas Petersson (DJ)
Blik- og Rørarbejderforbundets jurist svarer på, hvordan du gør, hvis du kommer til skade på dit arbejde.
OPRÅB FRA SKORSTENSFEJER - KOM PÅ G-KURSUS 41
Skorstensfejer Nikolaj Nybrandt tog på G-kursus, selvom han ikke skal være tillidsmand. Han savnede dog andre skorstensfejere!
ANNONCESALG
Kiki Jano Nielsen kjn@blikroer.dk
DESIGN OG LAYOUT
Grafisk Afdeling ApS
TRYK
KLS Pureprint A/S
Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.216
ISSN 0907-7243 Fagbladet Blik&Rør
Fagbladet Blik&Rør udkommer 6 gange
årligt Redaktionen lukkede dette blad d. 13. september 2022. Næste udgivelse er 28. november 2022.
Fagbladet, du sidder med i hånden, er det sidste fagblad vi udgiver i denne kongresperiode. Det næste fagblad udkommer først efter Blik- og Rørarbejderforbundets 40. ordinære kongres, som afholdes den 3. – 5. november i Vejle.
Da jeg for 4 år siden blev valgt som forbundsformand på kongressen, argumenterede jeg for, at forbundet skulle fokusere særligt på 3 områder: Uddannelse, arbejdsmiljø og organisering. Det er tre indsatsområder, som er tæt forbundne. Og jeg tør godt sige, at der er leveret resultater på alle tre områder i den forgangne kongresperiode.
Vi har opdateret vores uddannelser, så de står på mål med fremtidens behov. Vi har sat kollegaernes arbejdsmiljø på dagsordenen på Christiansborg – ja helt nede i Bruxelles faktisk. Af resultater her kan nævnes den politiske aftale om asbest samt regeringens udspil om en autorisationsordning på asbestarbejde. Og på organiseringsfronten har vi fulgt vores strategi for fastholdelse, samt oprettet et Organiseringssekretariat, som skal bidrage til den positive medlemsudvikling, vi har haft de sidste 8 år.
Samtidig med alt det har vi naturligvis også varetaget medlemmernes interesser i faglige sager, ligesom vi har forhandlet overenskomster for medlemmer på både det private og offentlige arbejdsmarked.
Der er mange, der spørger, hvad vores hemmelighed er i Blik- og Rørarbejderforbundet. Hvordan sikrer vi medlemsfremgang, samtidig med at vi lykkes med at få kollegaernes hverdag på politikernes dagsorden?
Jeg tror, svaret er ret simpelt. Vi sætter os nogle ambitiøse mål, og vi overholder og udfører de aftaler, vi beslutter sammen. For en strategi er ikke noget værd, hvis den bare ligger i en skuffe. Der skal handling, viljestyrke og kreative løsninger til for at komme i mål. Det er ikke raketvidenskab, og der er ikke nogen hemmelige ingredienser.
Men det viser, at man kan komme virkelig langt med store ambitioner, engagerede medlemmer og et stærkt og fortroligt samarbejde på tværs af afdelinger, kredse og forbund.
Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at takke hver og en af jer for den tillid, I har vist mig som forbundsformand i løbet af de sidste 4 år. Og jeg ser frem til en spændende kongres, hvor vi i fællesskab skal drøfte, hvad fremtiden skal indebære for Blik- og Rørarbejderforbundet.
DR Kontant har i en udsendelse afsløret, hvordan en virksomhed bryder loven, da de sanerer for asbest i en privat villa i Greve. I udsendelsen optræder også Blik- og Rørmedlemmet Dan Henriksen, der er blevet syg af asbestrelateret kræft. Udsendelsen understreger om noget, at der er brug for en autorisationsordning, mener forbundsformanden i Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen.
- At DR Kontant har valgt at sætte fokus på asbestproblemet understreger, at det er et problem, der skal tages alvorligt. Det er ikke bare Blik- og Rørarbejderforbundet, der synes det – det er hele Danmark.
- Det er dybt ubehageligt at se, hvordan saneringsvirksomheder behandler asbesten. Indslaget sætter en stor, fed streg under det, vi har sagt i lang tid – der er brug for en autorisationsordning, og det skal iværksættes nu, siger Henrik W. Petersen efter programmet.
Asbest er et farligt materiale, som kan medføre alvorlige følgesygdomme, hvis du bliver udsat for det. Det findes i meget af den ældre danske bygningsmasse, og det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på det. Men det er også vigtigt, at du ved, hvor du skal være opmærksom. Derfor har Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og TEKNIQ Arbejdsgiverne sammen produceret tre videoer, der kan hjælpe dig med netop dette.
Du kan se de tre videoer ved at scanne QR-koden
Boss Ladies' nye vidensbank er nu blevet lanceret. Det er en digital vidensbank med viden om, hvordan man tiltrækker og fastholder kvinder i håndværksfagene.
Du kan få adgang til vidensbanken her
I uge 39 starter forbundets årlige indsamling af lønoplysninger. Det vil sige, at du vil modtage en formular, som du meget gerne må udfylde med din løn. Besvarelsen bruges til at lave en samlet statistik for Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer, der så videre danner grundlag for forhandling af både overenskomster og lokalaftaler.
Det er derfor vigtigt, at du indberetter din løn. Jo flere der indberetter, jo bedre en statistik ender man op med.
Du har desuden muligheden for at vinde et besøg fra en pølsevogn for dig og dine kollegaer, når du indberetter!
FOR ALLE JER DER ARBEJDER PÅ BYGGERI OG ANLÆG, SÅ ER DET VIGTIGT AT LÆSE MED HER.
Den 1. oktober er det nemlig tid til at tænke over vinterforanstaltningerne. Vinterforanstaltninger beskriver de foranstaltninger, som i særlig grad har betydning for, at vinterbyggeri kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt – samt hvem, der har ansvaret for, at de enkelte foranstaltninger er gennemført og virker efter hensigten. Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i bygge og anlæg (BFA) har lavet en vejledning, som du kan læse mere i.
HVIS DU ER LEDIG ELLER SØGER JOB, SÅ ER CV’ET VIGTIGT AT HAVE STYR PÅ – MEN HVORDAN LAVER MAN ET GODT CV?
Det kan være svært at lave et godt CV. Især hvis det er første gang, du gør det. Kurset handler om, hvordan du opbygger dit CV, så det har den største effekt hos en potentiel arbejdsgiverog forbedrer dine muligheder for at komme til samtale. Du har nu som medlem af Blik- og Rørarbejderfor bundet mulighed for at deltage i et online
Scan QR-koden for at komme til login-siden
Læs vejledningen her
NU MÅ EN ARBEJdSGIVER IKKE
LÆNGERE BEdE OM ALdER I
JOBANSØGNINGER
En ny lov trådte i kraft 1. juli, og den betyder, at en arbejdsgiver ikke længere må spørge om din alder i ansøgninger. Loven er en del af forskelsbehandlingsloven. Arbejdsgiveren må stadig gerne spørge om din alder til samtalen, men det er ulovligt, hvis arbejdsgiveren lægger vægt på alder ved vurderingen af, om du skal tilbydes en stilling.
Blik- og Rørarbejderforbundets 40. ordinære kongres nærmer sig med hastige skridt. Den kommer til at finde sted 3.-5. november 2022.
Nu er det kongrestid. Vi nærmer os nemlig november 2022, hvor Blik- og Rørarbejderforbundets 40. ordinære kongres finder sted. Den bliver afholdt den 3-5. november på Munkebjerg i Vejle. Kongressen er forbundets øverste myndighed, og det er der, hvor hele den politiske daglige ledelse skal vælges. Det er også der, hvor hovedbestyrelsen skal vælges. Blik- og Rørarbejderforbundet er et repræsentativt demokrati, og medlemmernes repræsentanter kommer i form
af de delegerede, som hver kreds har valgt på deres generalforsamlinger.
I alt kommer der 142 delegerede med på kongressen, som skal stemme om alt fra valg af forbundsledelse og handlingsplaner til nye lovforslag. Kongressens slogan bliver grønnere, flere, sammen – vores fag – fremtidens løsninger, og det er der en særlig grund til, fortæller forbundsformand Henrik W. Petersen.
- Vi vil gerne signalere nogle af de vigtigste ting for forbundets fremtid. Det er, at vi bliver flere, hvilket vi opnår gennem den gode organiseringsindsats, vi udfører. Derudover skal vi være grønnere, fordi det er fremtiden, og det er vores medlemmer, der skal være med til løfte og udføre den grønne omstilling. Og så skal vi selvfølgelig være sammen om opgaverne, fordi vi nu engang er stærkest, når vi står sammen, siger Henrik W. Petersen.
På kongressen kommer der til at være hele 54 lovslag, som de delegerede skal tage stilling til. Derudover vil der selvfølgelig være en mundtlig beretning fra
formanden, som vil fortælle om forbundets arbejde i de sidste fire år. Der vil også blive præsenteret regnskab, som skal godkendes, og handlingsplanen for de næste fire år skal besluttes.
Forbundets daglige ledelse består af fem valgte. Forbundsformand Henrik W. Petersen, de to næstformænd Stig Søllested og Niels Braaby og så de to forbundssekretærer Kim Fusager Balle og Søren Schytte. Alle på nær Søren Schytte genopstiller til næste kongresperiode. Søren Schytte har siddet i forbundets daglige ledelse siden 2006, og har valgt ikke at genopstille.
Kandidaterne til forbundsledelsen er ikke ukendte ansigter. De har de sidste fire år arbejdet sammen og genopstiller for at fortsætte det arbejde. Fælles for dem alle er, at de har mange år som fagligt aktive på bagen.
- Det vigtigste for mig er at forsætte det gode mangeårige organiseringsarbejde, og herunder naturligvis organiseringssekretariatet, som vi startede sidste år. Selvom vi har haft medlemsfremgang de sidste otte år, så er det stadigvæk en vigtig opgave at sørge for, at alle er med i fællesskabet. Derudover vil jeg gerne fortsætte den positive udvikling i Blik og Rør Ungdom med at sætte forskellige faglige og politiske dagsordener.
- Jeg vil gerne forsætte, fordi jeg for det første er motiveret, og for det andet fordi jeg gerne vil fortsætte med at udvikle grund- og efteruddannelse i forhold til den grønne omstilling, så lærlinge og kollegerne bliver klar til det fremadrettede arbejdsmarked. Jeg har arbejdet med uddannelse længe og vil gerne fortsat være med til at indarbejde og udvikle de grønne kompetencer i fagene.
- Der kommer store udfordringer i fremtiden, og jeg vil gerne være med til at påvirke politiske og faglige dagsordener og udvikle organisationen til gavn for medlemmerne. Jeg synes, vi er i en god position og i den rigtige retning, men jeg vil gerne være med til at bringe os i en endnu bedre position. Og sørge for, at Blik- og Rørarbejderforbundet bliver ved med at være en god organisation.
- Jeg synes stadig, der er meget at arbejde med. Jeg vil gerne arbejde videre for at få uorganiserede virksomheder til at indgå overenskomster. Jeg vil også gerne være med til at fortsætte det spændende arbejde med at udvikle overenskomsterne og prislisterne. Og selvfølgelig sikre medlemmerne en god oplevelse i det fagretslige system.
- Jeg synes, det har været vildt spændende at være i forbundet, og jeg håber at kollegerne i henholdsvis VVS- og skorstensfejerbranchen synes, at jeg har været med til at give et løft i forhold til et bedre arbejdsmiljø.
Søren Schytte har valgt ikke at genopstille som forbundssekretær til den 40. ordinære kongres. Dermed slutter et mangeårigt fagligt engagement i Blik- og Rørarbejderforbundet, når kalenderen rammer november. Søren har næsten 30 år på bagen som fagligt aktivt. Tilbage i 1993 blev han fællestillidsmand på Storebæltsbroen, og derfra så han sig ikke tilbage. Ikke før nu hvor han har truffet en beslutning.
- Jeg har en lille håndfuld år tilbage på arbejdsmarkedet og synes, jeg vil prøve noget andet. Hvis jeg skal nå at prøve at lave noget andet, så skal det være nu, fortæller Søren.
Søren Schyttes daglige ansvarsområder er blandt andet arbejdsmiljøet. Og det var faktisk det, der fik hans faglige karriere i gang i sin tid. Allerede dengang havde han stor interesse for arbejdsmiljøet.
- Der var nogle andre, der foreslog, jeg blev tillidsmand, fordi jeg altid gik og brokkede mig over forholdene, griner Søren.
Som Søren påpeger, burde han nok have været arbejdsmiljørepræsentant i stedet, men sådan gik det ikke.
PRIKKET PÅ SKULDEREN
I 1996 blev Søren så prikket på skulderen af kredssekretær Per Berga Rasmussen fra det gamle Kreds 6.
- Per skulle bruge en opmåler i kredsen og bad mig om at sende en ansøgning. Det gjorde jeg, og heldigvis fik jeg også jobbet.
Søren startede i kredsen 15. marts 1996 som opmåler og faglig konsulent. Her sad han, indtil han stillede op som forbundssekretær ved kongressen i 2006, hvor han blev valgt og har siddet som en del af forbundets daglige ledelse lige siden. Men det slutter altså nu.
Det sidste og altoverskyggende spørgsmål, der er tilbage, er dog, hvad Søren skal lave nu.
- Jeg ved det helt ærligt ikke. Men jeg har lidt en drøm. Min faglige karriere startede på Storebæltsbroen, så det kunne være fedt, hvis den sluttede på Femern, siger Søren afsluttende.
Når Blik- og Rørarbejderforbundet afholder sin 40. ordinære kongres, så bliver det uden Søren Schytte på opstillingslisten. Søren genopstiller nemlig ikke.
Den 3.-5. november løber Blik- og Rørarbejderforbundets 40. ordinære kongres af stablen. Fagbladet Blik & Rør har spurgt fire delegerede, hvad de ser frem til, og hvilke sager, der optager dem.
MORTEN GYDESEN, 56 ÅR
KREDS SYDJYLLAND-FYN, TREDJE GANG PÅ KONGRESEN
- Jeg ser frem til at mødes i både formelle og uformelle rammer. Mere formelt at snakke arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. Og uformelt at møde folk fra de andre kredse. Man ser jævnligt dem i sin egen kreds, så jeg ved jo godt, hvad der sker i Odense og Esbjerg, men det er spændende også at høre, hvad der sker i de andre byer. Vi er jo forskellige, nogle kører service, nogle akkord, fagforeningen skal hjælpe og være noget for dem alle sammen.
- Jeg er optaget af, hvordan vi gør det godt for de kommende generationer? Hvordan vi sørger for, at de får en spændende uddannelse, og hvordan vi holder dem fast.
- Et andet punkt er at fagforeningen skal kunne forny sig, så vi ikke udelukker nogle. Og generelt fokus på vores organisering, så vi sørger for, at medlemstallet går den rigtige vej.
- Med alderen er jeg også begyndt at interessere mig for tiltag, der gør, at man kan komme før på pension. Nu er jeg 56 år, så begynder man da at tænke: ”Kan jeg nu holde til det her? Eller bliver jeg for nedslidt?” Så nedslidning er noget, jeg tænker på.
KJELD ASBJØRN-TØNDVIG ALBRETSEN, 59 ÅR
KREDS KØBENHAVN, SJETTE GANG PÅ KONGRESSEN
HVAD SER DU SÆRLIGT FREM TIL?
- Det er altid interessant at høre beretningen, høre om chefen i forbundet selv synes, de har nået deres mål. Og så at høre, hvad planen er for de næste fire år.
HVILKEN SAG ER VIGTIGST FOR DIG?
- Jeg er meget fokuseret på organiseringsdelen. Jeg er bekymret for, at der ikke er så mange unge. Jeg savner nogle flere fagligt aktive unge medlemmer. Kigger du på aldersgruppen på dem, der deltager, så er det 50+. Blik & Rør Ungdom gør et godt stykke arbejde, men jeg savner, at der også er fagligt aktive unge svende.
HVORFOR HAR DU VALGT AT TAGE MED PÅ KONGRESSEN?
- Jeg synes, jeg har noget at byde ind med. Men jeg ville ikke have noget imod, hvis der var en ung, der ville have pladsen. Fremtiden tilhører dem, ikke os andre.
MIKKEL LUBKE, 33 ÅR
KREDS NORD-MIDTJYLLAND, DEBUTANT PÅ KONGRESSEN
HVAD SER DU SÆRLIGT FREM TIL PÅ KONGRESSEN?
- Jeg er spændt på, hvordan det foregår. Jeg tænker, det handler om at komme med ideer til, hvad der skal ske den næste årrække. Og at diskutere, hvordan man får folk organiseret, og får fat i de firmaer, der ikke er det.
HVILKEN SAG ER VIGTIGST FOR DIG?
- Jeg har ikke som sådan en sag, jeg er først valgt ind i afdelingsbestyrelsen først på året, så jeg er temmelig ny i det. Men jeg har været rimeligt optaget af asbest, og har også været inde og læse op på asbest-huset.dk.
HVORFOR HAR DU VALGT AT TAGE MED PÅ KONGRESSEN?
- Det har jeg, fordi jeg tror, det bliver spændende at få et indblik i, hvordan tingene foregår. Jeg ved ikke alt, så det er også for at lære noget nyt.
KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM, FJERDE GANG PÅ KONGRESSEN
HVAD SER DU SÆRLIGT
FREM TIL PÅ KONGRESSEN?
- Jeg ser frem til masser af faglige snakke, til det sociale og til at høre, hvad fremtiden byder på. Jeg synes, vi er udfordret på, at folk, der ikke er medlem af en fagforening, ikke ved hvad en fagforening er. Og hvorfor, det er en god ide at være medlem.
HVILKEN MÆRKESAG ER VIGTIGST FOR DIG?
- Jeg synes, det er vigtigt at lytte til vores lærlinge, der med lærlingeoprøret har kæmpet for, at de vil have ordentlige forhold.
- Og så har Blik- og Rørarbejderforbundet kæmpet nogle vigtige kampe. Både med retten til tidlig pension, der risikerer at forsvinde, hvis der kommer den forkerte regeringen. Og kampen mod asbest.
HVORFOR HAR DU VALGT AT TAGE MED PÅ KONGRESSEN?
- Det har jeg, fordi jeg er fagligt aktiv. Jeg er kasserer i Hillerød Afdelingen, tidligere aktiv i Kreds København, hvorigennem jeg sad med i Hovedbestyrelsen.
- Det er jo på kongressen, vi bestemmer fremtiden for Blik og Rør.
Selvom vinterdæk ikke er et krav i Danmark, så er det en rigtig god idé at få skiftet til på servicebilen, når vinteren nærmer sig. De bremser markant bedre end andre dæk. Helsårsdæk kan lyde som en god løsning, men det er de kun, hvis ikke du skal ud at køre de dage, hvor der falder sne – viser en test foretaget af FDM.
Det kan hurtigt blive en dyr affære at skulle finde et sted, hvor du kan parkere servicebilen. Specielt hvis du kører service i København. Men med en hjemmeside som parkopedia.dk kan du sammenligne, hvad parkeringen koster i parkeringshusene eller på parkeringspladserne i nærheden af, hvor du skal arbejde. Det kan altså være en hjælpende hånd til at finde den billigste parkering.
Når du indstiller sædet, så start med at indstille det i en behagelig afstand til pedalerne. Det skal være sådan, at du kan træde koblingen i bund, uden at det er anstrengende eller kræver, at du strækker dit ben helt ud. Sørg også for at sædet er sat højt, så du har udsyn over trafikken – og ryglænet, så du har en god støtte.
Når du kører ligeud, skal dine hænder være på rattet mellem 9 og 10 og 2 og 3, som var det på en urskive. Og bøjningen i dine arme skal være på omkring 90 grader. Det giver den bedste manøvremulighed.
Hvis I oplever problemer med, at luften ikke er særlig god i servicebilen, er der flere ting, I kan gøre.
Først og fremmest kan en grundig rengøring af bilen være en rigtig god idé. Puds vinduerne, rens sæderne med tekstilrens og giv vinylen en omgang vinyl-make up. En ekstra mulighed kan også være at tilføje en luftfrisker.
Lugten kan også komme fra ventilationen i bilen. Her kræver det professionel hjælp at få renset bilens ventilation eller aircondition.
Der findes en såkaldt ozonmaskine, der danner et ozonlag i bilen og angriber lugtkilder. En sådan kan være nødvendigt, hvis ingen af de andre råd virker.
KLIMAANLÆG MINDST TO GANGE OM UGEN HELE ÅRET RUNDT
Det er vigtigt jævnligt at benytte bilens aircondition eller klimaanlæg, gerne mindst et kvarter to gange om ugen. Og det gælder hele året rundt. Når anlægget kører, smøres anlæggets pakninger, pakdåse og klimaprocessor nemlig. Det gør, at anlægget holder i længere tid og fungerer bedst.
Der er gang i Blik og Rør Ungdom for tiden –også selvom det har været sommerferie. Her får du et overblik over deres aktuelle arbejde.
JEG ER IKKE SÅ VANT
TIL DET HER MED AT
HOLDE TALER – OG
DA SLET IKKE FOR SÅ
MANGE MENNESKER...
Jeg er ikke så vant til det her med at holde taler – og da slet ikke for så mange mennesker”, lød det fra ungdomsformand Daniel Troels Arildslund. I slutningen af maj var han – sammen med andre fagligt aktive fra ungdomsfagbevægelsen – inviteret som gæst, da Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) afholdt sin 44. kongres. Her gav Daniel en hilsen på vegne af Blik og Rør Ungdom, hvor han takkede DSU for samarbejdet om lærlingeoprøret
De to VVS-lærlinge Nicolai Krølbøll fra Kreds Sydjylland-Fyn og Thobias Elleholt fra Kreds København har – sammen med andre fagligt aktive unge – været med på Jobpatruljens årlige sommerkampagne. Jobpatruljen er en landsdækkende oplysningskampagne, der henvender sig til unge i alderen 13-17 år. Hver sommer i juli måned rykker frivillige Jobpatruljen-aktivister (bl.a. fra ungdomsfagbevægelsen) ud i det danske sommerland for at tale med unge fritidsjobbere og informere om deres rettigheder på arbejdsmarkedet.
Næsten hele landsudvalget i Blik og Rør Ungdom deltog på dette års Ankersminde Festival – en årlig sommerlejr for arbejderbevægelsens ungdom. Begivenheden finder sted på kursusejendommen Ankersminde, der ligger på Fyn.
Om dagen var der forskellige workshops på programmet. Blik og Rør Ungdom deltog i en workshop i ”Det faglige telt”, hvor konceptet var inspireret af tv-programmet Løvens Hule i en uddannelsesudgave. Her skulle seks forskellige forbund fra ungdomsfagbevægelsen præsentere en uddannelse og imponere ”løverne” i form af et panel med tre unge, der skal søge ind på en uddannelse inden for en overskuelig fremtid.
De to landsudvalgsmedlemmer Nicolai Krølbøll og Andreas Baagøe præsenterede VVS-energiuddannelsen på fornemmeste vis. De talte om de mange muligheder, den faglige stolthed og ikke mindst VVS’ernes betydning for den grønne omstilling.
Thor Herforth er nyt medlem af landsudvalget i Blik og Rør Ungdom. Han er 18 år og er i lære som VVS-energispecialist. Hver af de fire kredse har tre pladser i landsudvalget. Siden slutningen af april har Kreds Sjælland-Bornholm dog kun haft to landsudvalgsmedlemmer – og har dermed haft en vakant plads. Men nu er Thor fra Kreds Sjælland-Bornholm blevet indsuppleret i landsudvalget i Blik og Rør Ungdom. Velkommen, Thor!
VIL DU VIDE MERE?
SÅ SCAN KODEN OG LÆS MERE OM UDDANNELSEN.
VVS-installatøruddannelsen på KEA er en overbygning målrettet VVS’ere. Det er en lang uddannelse, men den giver helt nye jobmuligheder. Anders Schwartz Jørgensen tog uddannelsen, og det er han glad for.
Som faglært VVS’er har du mange forskellige muligheder for efteruddannelse. Du har en overenskomstsikret ret til at få fri til at efteruddanne dig, og du kan få støtte til det økonomiske gennem kompetenceudviklingsfonden. Efteruddannelse er noget de valgte i Blik- og Rørarbejderforbundet mener er ekstraordinært vigtigt for at opkvalificere fremtidens VVS’ere. Udover efteruddannelse så har man også andre muligheder, hvis man gerne vil videreuddanne sig. Én af de muligheder er installatøruddannelsen på KEA. Den uddannelse er VVS’er Anders Schwartz Jørgensen netop blevet færdig med – og han er er glad for, at han tog den.
- Jeg har faktisk en jobsamtale som overmontør allerede senere i dag (på dagen for interviewet red.), så jeg er rigtigt glad for, at jeg via min uddannelse har fået den mulighed, fortæller 34-årige Anders Schwartz Jørgensen.
Installatøruddannelsen kan læses på halv tid, mens man arbejder, eller den kan læses som fuldtidsstudie, hvor man så er SU-berettiget. Den tager to år at færdiggøre. Hvis man tager uddannelsen på deltid, skal man selv betale for at tage den. Det var den model, som Anders valgte. Men han kunne godt få det til at køre rundt.
- Jeg havde sparet op og lagt penge til side, så det kunne lade sig gøre.
Anders fik også støtte gennem KEA’s omstillingsfond på 10.000 kr. årligt. Udover de økonomiske overvejelser var det faglige niveau også højt og krævende.
- Det er noget af en omvæltning at komme på skolebænken igen, når man har været mange år på arbejdsmarkedet. Det er en krævende uddannelse, der er fagligt udfordrende, og som kræver disciplin.
De bedste ting Anders har lært på uddannelsen er eksempelvis at have overblik over beregninger af diverse rørdimensioner, beregning af varmetab og dimensionering af en VVS-installation.
- Det er noget, man ikke tænker over normalt. Det har givet mig det største indblik.
Både Anders’ far og hans farfar er VVS’ere, så det er, med Anders’ egne ord, et ”familieforetagende”.
- Det har altid ligget i generne. Jeg startede med praktik i folkeskolen, så kom jeg i lære, og så gav det sig selv.
Anders arbejder i dag for Ribe VVS og bor i Kastrup. Men indtil for et år siden arbejdede han på et skib.
- Jeg tog noget søfartsuddannelse og har været ude at sejle som VVS’er i otte år. Så fik jeg en datter og overvejede, om jeg skulle læse videre, fortæller Anders.
Som VVS’er til søs havde Anders 14 dage ude og 14 dage hjemme. Der gik han i skole, når han var hjemme, og lavede projektarbejdet, når han var på skibet.
På trods af at uddannelsen er krævende og tager noget tid, så er Anders ikke i tvivl om sit svar på, om han vil anbefale den til andre.
- 100 procent jeg vil anbefale den til andre. Faktisk vil jeg anbefale den stærkt. Jeg har fået meget ud af den. Både fagligt og menneskeligt.
Anders understreger, at det har været særligt godt at møde ligesindede, og at han nu har et godt netværk, som han tror kommer til at holde resten af livet.
Anders er 34 år og har mange år tilbage på arbejdsmarkedet – en overvejelse der også gjorde, at han ville læse videre.
- Jeg kan nok ikke holde til at gå på anlæg, til jeg bliver gammel og slidt. Der er mange gode jobs, man kan få, når man bliver lidt ældre. Eksempelvis konsulent og rådgiver, og der er det dejligt at have noget baggrundsviden. Jeg føler mig meget optimistisk for fremtiden.
Som Anders til slut påpeger, så er hans bedste år stadig foran ham og uddannelsen har givet ham mange muligheder.
De to gæve bornholmere Henrik Schou og Henrik Rasmussen
laver blikarbejdet på 14 nye feriehuse. De er gode kammerater og har arbejdet sammen i syv år.
TEKST Rasmus Engelbrecht Stegmann
FOTO
ISvaneke på Bornholm render der for tiden to gode venner rundt og arbejder med blik. Det gør de på byggeriet af 14 nye feriehuse under det fælles navn ”Swanvika”. Feriehusene ligger med det ikoniske vandtårn i baggrunden. Passende lokation, da vandtårnet er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon, og de nye feriehuse er skitseret af hans søn, Kim Utzon. Jørn Utzon er mest kendt for operahuset i Sydney, men det smukke vandtårn i Svaneke tiltrækker også nysgerrige besøgende fra nær og fjern.
De 14 ferieboliger rejser sig nu med et væld af dygtige håndværkerhænder. Der er selvfølgelig en del VVS-installationer, der skal klares, før folk flytter ind, men der er også en del blikarbejde på husene. Der skal laves tagrender, fodblik og facadebeklædning. Faktisk skal der bearbejdes 5,5 tons zink og 1 ton aluminium. Og det står de to gode kammerater Henrik Schou og Henrik Rasmussen for. Begge er VVS’ere, der er kommet til at arbejde med blik hos El og VVS Center – og det er de rigtigt glade for.
DET GØR DET HELT SIKKERT NEMMERE, NÅR MAN ER GODE VENNER.Henrik Rasmussen (t.v.) og Henrik Schou (t.h.)
- Jeg elsker at arbejde med blik. Jeg ville gerne have været blikken men det var ikke muligt i det firma, hvor jeg var i lære, fortæller Henrik Rasmussen.
- Man gemmer oftest VVS-arbejdet væk, mens blikarbejdet skal kun ne ses. Så kan jeg tage barne barnet med ud og sige ”Se, hvad jeg har lavet”, fortæller Henrik Schou på 56 år.
HÅNDVÆRKET
Henrik Schou startede med at arbejde med blik for 20 år siden, da han begyndte at hjælpe blikmanden i sin virksomhed. Han viste ham alle tingene, og så kunne Henrik Schou med tiden overtage mere og mere blik. Blikmanden havde et særligt øje for detaljen, fortæller Henrik.
- Jeg var tit sammen med ham, og så vidste jeg, at når han sagde: ”nej hvor bliver det pænt”, så var det fordi, han altid kunne finde en fejl eller en lille ting, der blev bedre, griner Henrik Schou.
Henrik Rasmussen blev udlært i 2018, og har altid haft en interesse for blik, men det tog først for alvor fart, da Henrik Schou og ham kom i samme virk somhed.
- Henrik Schou lærte mig det meste, da han startede i fir maet. Så har jeg fået lov til at komme ud og prøve det hele, fortæller Henrik Rasmussen på 30 år.
Netop det detaljeorienterede er også noget, som Henrik Rasmussen sætter pris på.
- Blikopgaver er meget synlige. Man kan virkelig se, om blikkenslageren er gået op i detaljer.
GODE KAMMERATER
BETYDER GODT ARBEJDE
Henrik og Henrik har været kollegaer i syv år. De fortæller, at de tog hinanden med fra et tidligere firma, hvor de hurtigt fandt ud af det. De ses også privat og er altså både sammen på arbejdet og i fritiden.
- Det gør det helt sikkert nemmere, når man er gode venner, fortæller Henrik Rasmussen.
- Der bliver gasset på en anden måde, fortæller Henrik Schou.
Faktisk har man mere lyst til at tage på arbejde, når man skal arbejde sammen med én, man godt kan lide, siger Henrik Rasmussen.
- Vi kender hinanden, og jeg kan regne med, at det Henrik laver i hvert fald er lige så godt som mit, fortæller Henrik Schou.
Henrik Schou synes, det er dejligt, når man kommer ud og skal sætte blikken op. Han kan godt blive lidt træt af kun at stå på værkstedet.
Jeg elsker at arbejde udendørs, og vi er glade for det, vi laver her på solskinsøen. Man kan dog godt blive brændt på toppen og på armene. Så får man cykelrytterarme.
Ja, det er skønt, indtil man kommer hjem og får skældud af konen, fordi man ikke har haft solcreme på, understreger Henrik Rasmussen.
KORRIGERING
Kommunen er begyndt at gå op i, at zink kan være skadeligt for miljøet, fortæller Henrik Rasmussen. Derfor bruger de aluminium til fodblikket og laver ståltagrender. Zinken er kun til facadebeklædning. Derudover har der været et ønske om, at taget kom på først, men som Henrik Schou påpeger, så skal facadebeklædningen på, før alt det andet kan komme på. Dog er de begge alt i alt glade for at arbejde på Swanvika.
- Det er spændende at være med til at bygge Swanvika. Det bliver rigtigt spændende at se, når det er færdigt, slutter Henrik Schou af.
Byggeriet står til at skulle være færdigt til næste år. Næsten alle boligerne er solgt på forhånd.
Den 1. august var det et år siden, at der blev åbnet for ansøgninger til tidlig pension. En af dem, der var blandt de første til at søge retten, var Robert Colmorten. Han er uddannet blikkenslager og arbejder i dag som VVS-montør. Efter et langt og fysisk hårdt arbejdsliv har de 45 år på arbejdsmarkedet slidt på kroppen. Men den 1. maj 2023 kan Robert trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet.
Torsdag den 18. august var Robert – i selskab med medlemmer fra en række andre fagforeninger – inviteret til møde hos beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
En uformel snak, hvor Robert og de andre lønmodtagere havde mulighed for at dele deres historie, mens beskæftigelsesministeren var interesseret i at høre om deres erfaringer med ordningen.
FULDSTÆNDIG RESPEKTLØST
- Det var fint at få snakket med en minister og sætte ord på de ting, som man går og døjer med, siger Robert Colmorten efter mødet i Beskæftigelsesministeriet.
- Det er klart, at nu er der jo valgkamp lige om snart, og der vil retten til tidlig tilbagetrækning nok blive et emne, som kommer til at fylde meget. Velfærd står i hvert fald meget højt på dagsordenen til den valgkamp, der kommer, tilføjer han.
Hvordan oplever du den debat, der kører om ret til tidlig pension?
- Jeg synes, det er fuldstændig respektløst med de politikere, der går ind og fortæller, at man ikke skal trække sig tilbage og leve for "andre folks penge", som nogle af politikerne siger, svarer Robert.
Du er blevet tildelt ret til tidlig pension fra 1. maj 2023. Hvad betyder det for dig?
- Det betyder, at mine skuldre lige sank et par centimeter. Min generation har jo haft efterlønnen foran os. Troede vi. Men den er kun blevet dårligere og dårligere og dårligere – og nu bliver den formentlig helt udfaset. Så retten til tidlig pension giver noget tryghed, siger Robert Colmorten.
Det var fint at få snakket med en minister og sætte ord på de ting, som man går og døjer med, siger VVS'er Robert Colmorten, der var inviteret en tur i Beskæftigelsesministeriet.
Processen frem mod OK23 er stadig i den forberedende fase. I det sidste nummer af fagbladet blev det nævnt, at der er kommet 208 forslag fra medlemmerne til de kommende overenskomstforhandlinger. Det er de forslag, der er blevet, og fortsat vil blive arbejdet videre med.
Blik- og Rørarbejderforbundet, og repræsentanter fra kredsene, mødtes d. 15. og 16. september med Dansk Metal, til en OK-konference, hvor de indledende drøftelser blev påbegyndt.
De næste stadier i processen er, at de indkomne forslag skal behandles på et hovedbestyrelsesmøde i Blik- og Rørarbejderforbundet d. 12. oktober.
Dernæst er der aftalt et møde med TEKNIQ Arbejdsgiverne i november måned, hvor der vil blive nedsat udvalg, der kan begynde at arbejde med forskellige ting i overenskomsten.
Overenskomstforhandlingerne skal gerne være afsluttet d. 1. marts 2023.
Arbejdet frem mod OK23 befinder sig stadig i forberedelsesfasen. Der har været afholdt OK-konference med Dansk Metal, og nu skal forslagene behandles af hovedbestyrelsen, og det indledende arbejde med TEKNIQ Arbejdsgiverne påbegyndes.
Der kan være gode grunde til at tjekke, hvem der står til at arve din pension – især hvis du gennem livet har haft flere samlevere eller fx har særlige ønsker for, hvem der skal arve dig.
I mange tilfælde kan der være en betydelig pensionsopsparing til de efterladte, når man går bort.
Som medlem af Industriens Pension eller PensionDanmark får dine efterladte som minimum udbetalt alle de penge, du har sparet op, hvis du dør før pensionsalderen. De efterladte er uanset hvad sikret et mindstebeløb på typisk 500.000 kr. i PensionDanmark og mellem 300.000 kr. og 1,2 mio. kr. i Industriens Pension.
UDBETALING TIL BØRN
ELLER SAMLEVER?
Du kan selv vælge, hvem der skal have pengene, når du dør. Hvis du ikke tager aktivt stilling, udbetaler de fleste pensionsselskaber, herunder Industriens Pension og Pension Danmark, automatisk til nærmeste pårørende.
Reglerne for nærmeste pårørende kan fx betyde, at det er din samlever og ikke dine børn, som vil få udbetalt pensionen, når du går bort.
NÆRMESTE PÅRØRENDE ER:
1 2 3 4 5
Din ægtefælle.
Din samlever, som du enten har boet sammen med i to år, eller som du har barn med.
Dine børn, børnebørn osv. (livsarvinger).
Arvinger efter dit testamente.
Dine arvinger efter arveloven.
TAG AKTIVT STILLING
Hvis du ønsker at ændre, hvem der skal stå som arving af pensionspengene, kan det gøres via ganske få klik på dit pensionsselskabs hjemmeside. Her kan du også sætte mindstebeløbet op eller ned.
Som medlem af PensionDanmark logger du ind på pension.dk, og hos Industriens Pension logger du ind på industrienspension.dk/Minside.
Du kan også få et overblik via selskabernes app, der kan hentes i App Store eller i Google Play. Her kan du blot søge efter Industriens Pension eller PensionDanmark (”Din Pension”).
Det er en god idé at sikre, at den rigtige arving står til at få pensionspengene. Du kan nemt få overblikket på dit pensionsselskabs app eller hjemmeside.
Iaugust måned foretog Blik- og Rørarbejderforbundet en medlemsundersøgelse, der blev sendt ud via Min Side. I alt 906 medlemmer deltog i undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen var at få et indtryk af, hvordan medlemmerne forholder sig til forskellige politiske emner – og hvilke bekymringer, de har.
Ny undersøgelse blandt Blik- og Rørs medlemmer viser en tydelig opbakning til retten til tidlig pension, bekæmpelse af asbest og social dumping. Men også bekymringer for stigende priser - og at social dumping presser lønningerne ned på det danske arbejdsmarked.
RET TIL TIDLIG PENSION SKAL BEVARES – OGSÅ EFTER ET FOLKETINGSVALG
Det er hele 88 % af medlemmerne i undersøgelsen, der svarer ja til, at de synes, at retten til tidlig pension skal bevares – også efter et Folketingsvalg. I undersøgelsen er der også spurgt til bekymringer omkring nedslidning og den stigende pensionsalder, og en del af forklaringen skal måske findes her. Over 70 % svarer nemlig, at de enten i høj eller i meget høj grad er bekymret for at blive fysisk nedslidt inden pensionsalderen. Ligeså er 77 % enten i høj grad eller i meget høj grad bekymret for den stigende pensionsalder.
Særligt de stigende priser på varer såsom mad, brændstof, el osv., og at social dumping presser lønningerne ned på det danske arbejdsmarked, er ting, der bekymrer. Over 65 % af medlemmerne i undersøgelsen svarer på henholdsvis de to spørgsmål, at det enten i meget høj grad eller i høj grad er noget, der bekymrer dem.
Blik og Rør Ungdom er en del af lærlingeoprøret, der kæmper for, at der kommer bedre vilkår på erhvervsuddannelserne. Og det er da også over halvdelen af respondenterne, der enten er meget enige eller enige i, at forholdene på erhvervsuddannelserne er for dårlige. Endnu tydeligere er støtten til, at der skal investeres mere i erhvervsuddannelserne – med over 85,5 %, der støtter op.
Organiseringssekretariatet kunne 1. september fejre et års jubilæum. Et år, hvor de er blevet mange besøg og erfaringer rigere.
Organiseringssekretariatet startede op 1. september 2021. De har altså nu rundet det første år, et år, der har givet gode erfaringer og brugbar viden med i det fortsatte arbejde.
Organiseringssekretariatet blev etableret med det formål at forsætte den medlemsfremgang, Blik- og Rørarbejderforbundet har oplevet igennem flere år. Både i form af organisering af nye medlemmer og fastholdelse af eksisterende. Og i det år organiseringssekretariatet har eksisteret, er Blik- og Rør da også gået frem med 140 flere medlemmer.
Leder af organiseringssekretariatet er Henrik Roos. Det består derudover af de to faglige organisatorer, Bjarke Krebs Arnbo og Carsten Sejr, der kører rundt i landet hhv. øst og vest for Storebælt.
På det første år har organiseringssekretariatet været ude på 500 besøg. Besøgene dækker over alt fra aftaler med tillidsrepræsentanter, besøgte byggepladser, grossister, til folk i branchen, de har mødt på gaden. Henrik Roos, leder af sekretariatet, fortæller, at
de generelt bliver rigtigt godt modtaget.”99 ud af 100 er gode besøg”, fortæller Henrik Roos, og korrigerer det lidt nedad til ”i hvert fald 95 ud af 100”. Det er selvom, at besøgene både har været i form af anmeldte og uanmeldte besøg.
- Der er stor forskel på, om vi er ude på et anmeldt eller uanmeldt besøg. På de anmeldte besøg bliver det tit til en snak om fagforeningens værdier. På de uanmeldte besøg er snakken ofte mere løs. Vi får flere informationer ud af det - så er der nogen, der siger: prøv lige at tjek dem derovre. Vi hører også mere om firmaerne, fortæller Henrik Roos.
Som en start besøgte organiseringssekretariatet tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter rundt i landet. Men målet har hele tiden været, at komme ud til så mange som muligt – og det er de altså kommet rigtig godt i gang med det.
GIK FRA SKEPTISK TIL MEDLEM
Når man spøger til eksempler på gode historier fra deres arbejde, kommer Henrik Roos hurtigt med et par eksempler.
- Carsten kørte rundt i Jylland, hvor han kom til et nybyggerkvarter, hvor han snakkede med én, der fandeme ikke skulle have noget med fagforeninger at gøre. Carsten gav ham sit kort, så kunne han altid ringe, hvis det var. Så ringede han sgu to timer efter, og meldte sig ind, så havde han tænkt over det.
Henrik tilføjer:
- Der var en mester, der kontaktede Bjarke, fordi han kunne se, Bjarke havde Blikog Rørs logo på ryggen. Mesteren ville gerne ud på nogle skoler, så han kunne få nogle flere lærlinge i virksomheden. Det er en god historie, at folk kommer til os, fordi de gerne vil snakke.
UDEN DE FAGLIGT AKTIVE UDE LOKALT, KAN MÅLENE IKKE NÅS
Det næste stykke tid kommer sekretariatet til at fokusere på ø’erne rundt om i landet, Henrik Roos nævner blandt andet Bornholm, Ærø og Samsø. De vil også besøge flere skorstensfejere.
- Vi har også været glade for at møde nogle skorstensfejere. Det er sværere at komme til at snakke med skorstensfejerne, fordi de arbejder mere alene. Så det skal være aftalt, vi kan ikke bare finde dem, fortæller Henrik Roos.
Han er utrolig klar i mælet om, at sekretariatet ikke kan løse opgaven alene, men at det handler om samarbejde
- Vi kommer til at fortsætte med at fokusere på netværksmøderne og på at tillidsfolkene står stærkere ude lokalt. Samarbejde og kurser, det er de redskaber, vi kommer til at bruge. Uden folkene derude, kan vi ikke nå vores mål. Det er dem, der er vores styrke, lyder det fra Henrik Roos.
Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet og politisk ansvarlig for organiseringsindsatsen, er rigtig godt tilfreds med, hvordan det første år er gået.
- Jeg synes, de er kommet godt fra start. Det er et vigtigt arbejde, de laver. Selvfølgelig har de også lige skulle finde deres ben at stå på, og finde ud af, hvad der virker. Men de første erfaringer er gjort, og jeg tror, der er skabt grobunden for, at der i fremtiden kun vil være en endnu stærkere indsats i forhold til synlighed, hvervning og fastholdelse, lyder det fra Niels Braaby.
Organiseringssekretariatet startede
1. SEPTEMBER 2021 og har altså kunnet fejre ét års jubilæum
På det første år har de været ude på 500 BESØG
De har i forbindelse med arbejdet kørt 70.000 KM. Det er det samme antal kilometer, som der er vejanlæg i Danmark. Eller 1,5 GANG RUNDT OM JORDEN
Der skal være autorisation for virksomheder, der arbejder med asbest. Det foreslår regeringen i et nyt forslag til en arbejdsmiljøaftale, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fremlagde 1. september.
Forslaget kommer på baggrund af regeringens forslag til finansloven for 2023, hvor der afsættes 1,3 mia. kr. i perioden 2023-2026 til arbejdsmiljøindsatsen og indsatsen mod social dumping.
Udspillet til en ny arbejdsmiljøaftale indeholder – udover bl.a. en fast bevilling til Arbejdstilsynet og midler til myndighedernes indsats mod social dumping – et forslag om at styrke indsatsen mod udsættelse for asbest. Regeringen foreslår bl.a. et øget tilsyn med asbestarbejde og en autorisationsordning for virksomheder, der arbejder med asbest.
Forslaget møder opbakning fra Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
– Jeg er utroligt glad for, at regeringen tager problemet og vores opråb seriøst. Asbest er et frygteligt materiale, som stadig tager livet af alt for mange danskere. Og vi må desværre konstatere, at der er virksomheder, der tager alt for let på det, siger Henrik W. Petersen.
Blik- og Rørarbejderforbundet har længe arbejdet for at sætte fokus på behovet for strammere krav til arbejde med asbest. Forbundet offentliggjorde i maj 2021 et udspil under overskriften "Vejen mod et asbestfrit Danmark", hvor en autorisationsordning på asbestarbejde var en af otte anbefalinger.
FÆLLES UDTALELSE FRA LØNMODTAGERE OG ARBEJDSGIVERE Sidste måned sendte repræsentanter fra både arbejdstagere og arbejdsgivere en fælles udtalelse til beskæftigelsesministeren, hvor de anerkendte behovet for en autorisationsordning for virksomheder, der arbejder med asbest. Det bør få partierne på Christi-
ansborg til at stemme ja til regeringens forslag om en autorisationsordning, mener Henrik W. Petersen.
– Jeg forventer selvfølgelig, at alle Folketingets partier lytter til den fælles udtalelse, vi er kommet med fra henholdsvis lønmodtager- og arbejdsgiversiden og vedtager en autorisationsordning på asbestarbejde. Arbejdsmarkedets parter har foreslået en mulig vej – nu er det politikernes tur til at tage de første skridt, siger Henrik W. Petersen.
90% ... AF MEDLEMMERNE
AF BLIK & RØR MENER, DER SKAL INDFØRES
KRAV OM AUTORISATION
PÅ ASBESTARBEJDE*
*Medlemsundersøgelse august 2022
Nu foreslår regeringen, at asbestarbejde skal kræve en autorisation. Blik- og Rørarbejderforbundet bakker op.
• DET SKØNNES, AT DER FINDES ASBEST I OMKRING EN TREDJEDEL AF DEN EKSISTERENDE BYGNINGSMASSE
• OMKRING 300 MENNESKER MISTER HVERT ÅR LIVET AF ASBESTRELATEREDE SYGDOMME I DANMARK
• I MODSÆTNING TIL SVERIGE, NORGE OG FINLAND ER ANTALLET AF TILFÆLDE AF LUNGEHINDEKRÆFT – SOM SKYLDES ASBEST – STEGET DE SENESTE 20 ÅR
• DR KONTANT HAR FOR NYLIGT DOKUMENTERET, AT FLERE FIRMAER BRYDER REGLERNE, NÅR DE FJERNER OG HÅNDTERER ASBEST
• ARBEJDE MED ASBEST (FX NEDRIVNING OG FJERNELSE) ER IKKE AUTORISATIONSBELAGT I DANMARK
• 10 UD AF 15 EUROPÆISKE LANDE HAR EN ORDNING, HVOR ARBEJDE MED ASBEST KRÆVER AUTORISATION ELLER LIGNENDE.
BESKÆFTIGELSESMINISTEREN?
”Jeg vil sige, at hele vejen igennem har både min dialog med Henrik (forbundsformand Henrik W. Petersen, red.) og i øvrigt med en lang række forskellige organisationer – især Blik- og Rørarbejderforbundet – jo gjort mig opmærksom på, at vi var nødt til at tage større skridt. Vi lavede den aftale med Folketingets partier i den asbestaftale tilbage i maj måned, og heldigvis er parterne kommet tilbage ret hurtigt med en anbefaling om, at man skal have en autorisationsordning, og det er den, vi så nu griber med det samme og siger ”ja, det skal vi”. Og det er nu blevet en del af vores oplæg til en arbejdsmiljøaftale – og at asbestområdet – udover at vi vil lovgive om en autorisationsordning – at vi så også derudover vil prioritere en del af de afsatte midler til fokus på asbest i arbejdsmiljøindsatsen".
ASBEST BLEV ALLEREDE FORBUDT I DANMARK I
1980’ERNE. BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET HAR LÆNGE RÅBT OP OM BEHOVET FOR EN AUTORISATIONSORDNING. NU ER DER UDSIGT TIL, AT DER ENDELIG KOMMER AUTORISATION PÅ ASBESTARBEJDE. MEN HVORFOR SKULLE DER GÅ SÅ LANG TID?
Det grundlæggende er vel, at det fokus, der er på området og har været de senere år, det skyldes jo i høj grad også, at vi er begyndt – og at mange håndværksfirmaer er begyndt – for alvor at lave gennemrenoveringer af mange af de ældre bygninger, hvor det er, at man så støder på asbest ved enten nedrivning eller renovering, og at vi kan begynde at se resultatet af, at folk bliver syge af det. Og det har jo så skabt fornyet politisk fokus. Det, der jo er så vanskeligt ved det, det er jo, at vi har svært ved at vide, hvor det er, og vi har svært ved at kortlægge det. Derfor er der behov for et nyt og stærkere fokus, og derfor synes jeg, det er så godt, at Blik- og Rørarbejderforbundet har sat så skarpt fokus på det og i virkeligheden bedt os politikere om at finde på nye værktøjer”.
Først og fremmest skal du være klar over, at Blik og Rør støtter og vejleder dig, når du bliver udsat for en arbejdsskade.
Hvis du på dit arbejde bliver udsat for en pludselig hændelse, der medfører personskade, er det vigtigt at få undersøgt, om skaden kan anerkendes som arbejdsskade.
Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde skaden. Herudover er det vigtigt, at du tager kontakt til din egen læge i løbet af den første uge efter ulykken og fortæller, at du har været udsat for en arbejdsulykke.
Det er en god idé at gøre dine kolleger opmærksom på, at du er kommet til skade. Få kontaktoplysninger på eventuelle vidner til ulykken, og tag meget gerne fotos af ulykken og ulykkesstedet.
Hvis du har fået en sygdom, der kan sættes i forbindelse med dit arbejde, er det muligt, at sygdommen kan anerkendes som arbejdsskade.
Det er lægen, der anmelder en erhvervssygdom, typisk din egen læge.
Tal eventuelt med din egen læge om at blive henvist til en speciallæge som kan underbygge anmeldelsen. Begynd gerne at skrive episoder ned, som er skyld i, at du har anmeldt lidelsen.
Forbundet behandler som udgangspunkt ikke selv arbejdsskadesagerne, men har et godt samarbejde med Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH), der varetager Blik og Rørs sager efter arbejdsskadesikringsloven.
Efter denne lov bliver det fastslået, om dine gener kan anerkendes som arbejdsskade, og der er mulighed for at få godtgørelse for varigt mén samt erstatning for erhvervsevnetab.
Du skal henvende dig hos din kreds, hvis du vil have hjælp til en arbejdsskadesag. Her vil du blive bedt om at underskrive en fuldmagt, der giver FH ret til at behandle sagen. FH’s socialrådgiver sørger for at starte sagen op og rådgiver dig undervejs i sagsforløbet og frem til sagens afslutning.
I nogle sager vil en person kunne gøres ansvarlig for din skade.
Det kan f.eks. være din arbejdsgiver, hvis denne har undladt at sørge for, at sikkerheden har været i orden.
Hvis det vurderes, at der er ansvar i en sag, kan der stilles krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte efter erstatningsansvarsloven. Når forbundet har modtaget din underskrevne fuldmagt til FH, ringer vi dig op og vurderer på baggrund af dine oplysninger, om der er grundlag for en ansvarssag.
Ansvarssagerne varetages enten af Blik og Rør selv eller af ekstern advokat.
En ny overenskomst blev forhandlet på plads gældende fra 1. marts 1995. Blik- og Rørarbejderforbundet afholdte i den forbindelse informationsmøder i kredsene rundt om i landet. I fagbladet svarede flere medlemmer på, hvad de syntes om overenskomstresultatet.
I 1982 er optakten til overenskomstforhandlinger i gang. I fagbladet lyder der en klar opfordring fra Hans Jensen, daværende forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, til at regeringen og andre i bevægelsen stopper med at blande sig i, hvilke krav og ønsker der fremsættes under forhandlingerne.
’Fra fremstrakt hånd til sammenbrud’: Sådan lød overskriften på artiklen, der dækkede overenskomstforhandlingerne i 2017. Det blev prislistens værnebestemmelse, der ligesom ved tidligere forhandlinger blev det stridspunkt, der gjorde, at parterne ikke kunne nå hinanden.
Forbundets G-kurser har fået ny struktur, men det er stadigvæk de færreste skorstensfejere, der tager på kursus.
Forbundets grundkurser er en grundpille i uddannelsen af tillidsvalgte. Kurset har kørt længe, og der er for nyligt blevet ændret i strukturen, så det er blevet delt op i tre dele i stedet for to. Det vil sige, at G1 nu er et todageskursus, der ligger lokalt ude i landet, og G2 og G3 stadig er én uges forløb på Konventum. Og den nye opdeling er der er en god grund til, fortæller næstformand hos Blik- og Rørarbejderforbundet, Niels Braaby.
- Den altovervejende grund til vi har valgt at udvide vores grundkurser med to dage, er, at vi i forbundet har haft et ønske om at styrke vores kommende og nye tillidsmænd i deres arbejde. Derfor har vi valgt at sætte ekstra fokus på to vigtige emner på det første grundkursus, nemlig det at fremme forståelsen for, at alle kollegaer er med i vores fællesskab, samt fremhæve værdien af en god lokalaftale. Ud over det har vi mødt et stigende ønske blandt vores tillidsvalgte om et lokalt kursus, hvor man ikke behøver overnatte ude. Derfor bliver vores todages G-1 kurser afholdt lokalt rundt om i landet, siger Niels Braaby.
Fagbladet Blik & Rør var taget med på G1 kurset i Glostrup den 12. august, hvor man mødte skorstensfejer Nikolaj Nybrandt. Her var der sørget godt for de 9 deltagere. Lækker morgenmad og frokost – og snacks og kage i løbet af dagen. Derudover var der oplæg fra kredsene i form af Kreds Københavns formand, Henrik Juul Rasmussen, og faglig medarbejder hos Kreds SjællandBornholm, René Henrik Larsen. De var kommet for at fortælle deltagerne om kredsenes arbejde. Her bemærkede Henrik Juul Rasmussen også, at han stadig ses én gang om året med dem, som han selv var på G-kursus med tilbage i 2002.
I løbet af G1 blev deltagerne introduceret for betydningen af en lokalaftale og fik et kursus i forhandlingsteknik. Én af deltagerne på kurset var Nikolaj Nybrandt, der til daglig er skorstensfejer. Nikolaj var taget med, selvom skorstensfejere ikke har tillidsrepræsentanter – eller lokalaftaler.
- Jeg havde et personligt ønske om at styrke mig selv i det faglige arbejde. Derudover sidder jeg også i bestyrelsen i min afdeling, så der var også et ønske om, at jeg tog kurset. Jeg har siddet i bestyrelsen i en 6-7 år, men corona har udskudt mit kursus – men nu kom jeg endelig afsted.
Og Nikolaj Nybrandt har bestemt ikke fortrudt, han tog afsted. Selvom han er skorstensfejer, så føler han, at han har lært noget, han kan bruge.
- Der har selvfølgelig været en overvægt af VVS’ere og blikkenslagere, men jeg kan alligevel godt se paralleller til min egen branche. Eksempelvis er der forskel på servicefolk og anlægsfolk – og vi minder jo meget om servicefolkene.
OG SKORSTENSFEJERE
I sammenligningen fortæller Nikolaj at skorstensfejere og servicefolkene minder om hinanden i eksempelvis den måde, de er spredte på, fordi de kører ud til kunder det meste af dagen.
Der var dog én ting som Nikolaj særligt savnede på kurset.
- Jeg savnede nogle andre skorstensfejere! Jeg vil gerne opfordre dem til at komme på G-kursus. Det er en god måde at styrke sin faglige indsigt i foreningsarbejdet og det er også en vej ind i bestyrelserne rundt omkring i afdelingerne.
Nikolaj slutter af med at fortælle, at han selvfølgelig fortsætter på G2 og G3. Vil du også på G-kursus, så kan du tilmelde dig i din kreds.
Uden at du tænker over det, kan du betale for meget for dine forsikringer og derved være dækket for mere, end du har behov for. Det kan også være, at du betaler for lidt, og derved risikerer du at være underforsikret.
Noget i dit liv kan have ændret sig. Måske har du fået længere til arbejde eller er stoppet med at arbejde. Du har måske bygget om, eller I er blevet flere eller færre i husstanden?
Som medlem af Blik og Rør, får du gode rabatter på alle Alkas forsikringer.
Bliv ringet op af Alka og få en snak om du har de rigtige for forsikringer, der passer til din livssituation.
Benzinpriserne svinger utroligt meget for tiden. Derfor er det rart at vide, at man faktisk kan spare lidt penge på benzin med sit PlusKort. Hos Shell kan du få et PlusKort Shell Card, der giver besparelser på 20-25 øre pr. liter. Det lyder måske ikke af meget, men når priserne stiger, så tæller alle besparelser.
Udover at du kan spare penge på benzinen hos Shell, så er der faktisk et hav af forskellige rabatter, der knytter sig til transport og biler. Du kan bl.a. spare 10% hos Dantaxi eller 15% på biludlejning hos Sixt. Det kan også være, du mangler en ny rustbeskyttelse hos Pava eller har fået et stenslag. Der er faktisk hele 21 forskellige rabatter, der er relateret til transport. Du kan se dem alle i PlusKort-appen.
TIDLIG PENSION fyldte 1 år den 1. august 2022. I den forbindelse blev der offentliggjort nogle tal, der viser, hvordan det står til med ordningen.
53.300 BORGERE har søgt om ret til tidlig pension i perioden 1. august 2021 til 30. juni 2022.
SELVOM 39.900 HAR OPNÅET RETTEN, betyder det ikke, at de alle går på pension samtidig. De har bare opnået retten til at gå tidligere fra arbejdsmarkedet.
FLEST HAR
RETTEN I AALBORG
Her har 1841 fået tildelt ret til tidlig pension.
de
860 FRA DIN FAGLIGE A-KASSE HAR OPNÅET RET TIL TIDLIG PENSION. Det vil sige 24,7% af søgeberettigede medlemmer. 39.900 har fået retten til tidlig pensionPlusBil.
Uanset om bilen trænger til nye dæk, et olieskift eller noget helt tredje, så kør forbi et af de mange dæk- og autoværksteder.
10 %
PlusFerie.
Savner du allerede solen, så book en ferie med Apollo Rejser. Her venter ekstra gode ferieoplevelser for hele familien.
3-5 %
PlusHotel.
Besøg Danmarks største hotelkæde med hyggelige kroer og skønne hoteller beliggende i hele Danmark.
9 %
PlusBornholm.
Savner du kvalitetstid? Tag til skønne Bornholm med hele familien – Team Bornholm har solskinsøens bedste
PlusHostel.
Tag afsted med familie og venner og overnat tæt på natur, kultur og attraktioner i hele landet
PlusRustbeskyttelse.
Skal din bil have en omgang kvalitetsrustbeskyttelse? Så kør forbi et af de udvalgte Dinitrol centre og få den rette behandling.
Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET
Nyropsgade 14
1602 København V
Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00
Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00
DAGLIGE LEDELSE
Forbundsformand:
Henrik W. Petersen
Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk
Næstformand:
Stig Søllested
Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk
Næstformand:
Niels Braaby
Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk
Forbundssekretær:
Søren Steen Schytte
Mobil: 51 53 31 43 sos@blikroer.dk
Forbundssekretær:
Kim Fusager Balle
Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk
Sekretariatschef:
Kiki Jano Nielsen
Mobil: 51561703 kjn@blikroer.dk
FAGLIGT SEKRETARIAT
Leder af organiseringssekretariatet:
Henrik Roos
Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk
Jurist:
Lasse Mortensen
Direkte: 36 38 36 36 Lmo@blikroer.dk
Organisationskonsulent:
Andreas Petersson
Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler:
Sofie Lønborg
Direkte: 36 38 36 03 sof@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler:
Melisa Honoré Oldendow-Jantzen
Direkte: 36 38 36 08 mhj@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler:
Pernille Eilerskov Jensen
Direkte: 36 38 36 16 pej@blikroer.dk
Faglig organisator:
Carsten Sejr
Mobil: 51 56 17 09 cse@blikroer.dk
Faglig organisator:
Bjarke Krebs Arnbo
Mobil: 51 56 17 08 bka@blikroer.dk
Studentermedhjælper:
Josefine Theill Macfarlane
Mobil: 51 56 17 02 jtm@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Jonathan Roed Kirkedal
Mobil: 51 56 17 05 jrk@blikroer.dk
KREDS SYDJYLLAND - FYN
MIDDELFART
Valmuevej 2
5500 Middelfart
Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk
KONTORTID:
Man-tors kl. 8.00 - 16.00
Fredag kl. 8.00 - 13.00.
Kredsformand:
Jørgen Jakobsen
Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk
Næstformand: Carsten Kringelum Duus
Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler: Mette Jørgensen
Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk
Faglig konsulent/A-kasse: Jim Lorentzen
Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler: Thomas Kolster Eriksen
Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk
Faglig organisator: Erik Kofoed
Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk
Regnskabsmedarbejder:
Helle Terkelsen
Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk
Kontorelev
Rikke Mastrup Larsen
Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk
AALBORG
Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg
Tlf. 36 38 35 10 nord-midtjylland@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
A-KASSEN: Man til ons 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.
Kredsformand:
Thomas Christensen
Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk
Faglig konsulent: Thomas Kiel
Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler:
Gert Zacho Andersen
Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler:
Henriette Thingholm Tlf. 36383514 hth@blikroer.dk
VIBORG
Vestervangsvej 6
8800 Viborg
Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER:
Man til ons kl. 10.00 - 13.00
Faglig konsulent:
Torben Gregersen
Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk
Kredskasserer/A-kasse:
Leo Nielsen
Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk
AARHUS
Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER:
Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30
Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen
Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk
Opmåler:
Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk
Opmåler:
Carsten Iwersen
Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk
ROSKILDE
Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97 sjaelland-bornholm@blikroer. dk
ÅBNINGSTIDER:
Man - ons kl. 8 - 16
Tors kl. 8 - 17
Fre kl. 8 - 12
Kredsformand: Ole Wiil-Andersen
Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen Mobil: 20673402 ssl@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer
Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling
Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk
Faglig medarbejder:
René H. Larsen
Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Tina Vallø
Direkte: 46340098 tva@blikroer.dk
NÆSTVED
Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97
ÅBNINGSTIDER:
Man - ons kl. 8 - 16
Tors kl. 8 - 17
Fre kl. 8 - 12
Næstformand/ økonomiansvarlig: Michael Skaarup
Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk
BORNHOLM
Fabriksvej 1
3700 Rønne
Tlf. 46 34 00 97
ÅBNINGSTIDER:
Mandag (lige uger) kl. 10:30-16
Tirsdage (lige uger) kl. 8 - 16
KØBENHAVN
Byggefagenes Hus
Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk
FAGLIG AFDELING:
Man, tirs + ons kl. 8 - 16
Torsdag kl. 8 - 17
Fredag kl. 8 -14
A-KASSE:
Tlf. 35 31 01 00
Mandag kl. 9 - 11.30
Tirsdag kl. 9 - 11.30 + 15.00 - 16.30
Onsdag lukket
Torsdag kl. 9 - 11.30 +15.00 - 16.30
Fredag kl. 9 - 11.30
Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk
Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk
Faglig sekretær: Karsten Pedersen
Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk
Faglig sekretær: Christian Ingebrekt Jensen Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk
Faglig organisator/opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk
Opmåler: Jakob Bjørnkjær Carlsen 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk
Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk
Administrationselev: Sebastian Morgner sem@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Anja Larsen anl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk
Journalist: Ole Sønderby Petersen Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk