4 minute read

Vejgaard tiltrækker stadig boligkøbere..........................................................................................................side

Vejgaard tiltrækker stadig boligkøbere

SELVOM FARTEN PÅ BOLIGMARKEDET ER AFTAGET, KAN VI STADIG BYDE NYE TILFLYTTERE VELKOMMEN TIL VEJGAARD. MØD FIRE AF DEM HER:

Advertisement

Efter to år med fuldt blus på kedlerne har boligmarkedet, på meget kort tid, ændret sig markant. Men den nye hverdag på boligmarkedet betyder ikke, at efterspørgslen på boligerne i Vejgaard er forsvundet.

Derfor kan Claus Barrett fra Home Aalborg - Vejgaard samt VejgaardMagasinet endnu en gang byde nye boligkøbere glædeligt velkommen til byen. ”Vi mærker stadig, at Vejgaard har stor tiltrækningskraft på boligkøberne. Som altid er beliggenhed langt den vigtigste faktor, når boligkøberne vælger bolig. Med den korte afstand til Aalborg C, de mange lokale indkøbsmuligheder og gode skoler er der stadig rigtig mange, som ønsker at bosætte sig i Vejgaard,” fortæller indehaver og ejendomsmægler Claus Barrett.

Fra jubelår til prisstigninger

Inden vi skal møde de fire tilflyttere, hopper vi tilbage til 2021, hvor boligmarkedet var inde i et jubelår. Der blev indgået 105.000 bolighandler på landsplan, mod de normale 7080.000 bolighandler pr. år. Siden da er renten steget til 4-5 procent, hvilket kan mærkes i et boligbudget. Desuden er forbrugsudgifter som varme og el steget den seneste tid. Claus og hans kolleger mærker da også, at der er nye tider på boligmarkedet.

”I Aalborg er antallet af handler faldet med 39 procent i det første halve år af 2022 - sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, hvor salget lå meget højt. Der er ingen tvivl om, at vi kigger ind i en fremtid på boligmarkedet, hvor tempoet er lidt langsommere end tidligere,” fortæller Home-mægleren og fortsætter: ”Mange nuværende boligejere har optaget et fast forrentet realkreditlån til en lav rente, og de kan trøste sig med, at de har en stor kursgevinst på deres lån – det vil sige, at deres gæld i huset er skrumpet.”

Vejgaard bliver endnu mere attraktiv

Selvom der er sket en opbremsning, ser Claus optimistisk på fremtidens boligmarked i Vejgaard.

”Det varer ikke længe, inden ’supersygehuset’ står færdigt – og der er ingen tvivl om, at det vil gøre Vejgaard endnu mere attraktiv for boligkøbere,” lyder det fra ham.

Sille & Bjarke

Det første par, som vi kan byde velkommen til Vejgaard, er Sille Blixt Boe Pedersen og Bjarke Bundgaard Engelbrektsen. Det unge par på 27 år valgte for nylig at rykke teltpælene op inde i Aalborg Midtby og flytte til Vejgaard. ”Vi ville gerne have mere plads, men stadig

Vi ville gerne have mere plads, men stadig være tæt på byen. Derfor var Vejgaard et oplagt...”

være tæt på byen. Derfor var Vejgaard et oplagt og godt sted for os at vælge,” fortæller Sille. Derudover har parret flere gange ugentligt været vant til at snøre deres fodboldstøvler og køre til Vejgaard, hvor de begge spiller fodbold. Selvom flytningen gør turen til træningen kortere, var det ikke skrevet i kortene, at det netop var nu, at flytningen skulle finde sted.

”Vi købte en lejlighed i Aalborg for to år siden, så vi havde ikke forventet, at vi skulle flytte nu. Men så dukkede rækkehuset op, og vi blev nødt til at slå til. Bjarke er tømrer og går meget op i små detaljer med materialer. Og huset her i Vejgaard er utroligt flot, har noget ekstra og så kunne vi flytte direkte ind i det, uden at ændre på noget,” lyder det fra Sille.

Udover rækkehusets gode stand er parret glade for at kunne bo side om side med naboerne på Thomas Kingos Vej, hvor det føles trygt.

Emma & Benjamin

Det andet par, som vi kan byde velkommen til byen, er Emma Hansen og Benjamin Christensen på henholdsvis 26 og 27 år. Til september flytter de fra Aarhus og sætter kursen tilbage nord på, hvor de begge er opvokset. Benjamin blev færdiguddannet for et par år siden, og denne sommer blev det Emmas tur. At flytte væk fra studiebyen Aarhus og tilbage til det nordjyske kom derfor helt naturligt. Og pludselig stod drømmehuset på Riishøjsvej der.

”Det er vigtigt for os at sætte vores eget præg, hvilket netop er muligt i huset i Vejgaard, da det har potentiale for renovering. Beliggenheden tæt på byen er god, og så er det også mere langtidssikret,” fortæller Emma og fortsætter:

”Vi har også kigget på lejligheder inde i Aalborg, men her kunne vi både få hus og have – og særligt haven glæder vi os til at benytte.”

Parret ser derfor frem til efteråret, når de får nøglerne i hånden og får mere plads, have og kommer tættere på deres nordjyske venner.

Riishøjsvej