4 minute read

Madlavning

Temperering af chokolade

Hold 222059 og 222060 - Med få hjælpemidler lærer den tidligere danmarksmester Nicolaj Wium dig at lave fyldte chokolader, så det kan gøres hjemme i dit eget køkken. Underviseren vil fortælle og vise, hvordan du tempererer den mørke chokolade, så den får den helt rigtige glans og knæk. Du støber selv chokoladen i forme, kommer fyld i og overtrækker med chokolade. På kurset laves der flere typer fyld, som bruges forskelligt. Du får de lækre chokolader samt opskrifter med hjem. Medbring opbevaringsboks, karklude, viskestykke og forklæde. Prisen for kurset er inkl. udgift til råvarer.

Advertisement

Nicolai Wium, tlf. 20 82 97 51

Flødeboller

Hold 222057 og 222058 - Flødeboller i lækker kvalitet er en efterspurgt nydelse. Men hvorfor købe dem, når du sagtens kan lave dem selv? På dette hyggelige kursus skal vi lave flødeboller med smag både i skummet og i bunden – men ikke nødvendigvis den samme. Først laver vi bundene med forskellig smage og typer. Dernæst producerer vi fyldet, som både kan være med smag og uden. Tidligere danmarksmester Nicolaj Wium viser dig, hvordan man overtrækker fyldet, så det bliver til en flødebolle. Medbring opbevaringsboks, karklude, viskestykke og forklæde. Prisen for kurset er inkl. udgift til råvarer.

Nicolai Wium, tlf. 20 82 97 51

Tag med på en kulinarisk rejse til Østen

Hold 222061 og 222062 - Thaimad er blevet mere og mere populært de seneste ti år i Danmark. Vi elsker duften, de friske råvarer og smagen af grøn eller rød karry, citrongræs og friskrevet ingefær. Thaimad er rig på krydderier, dufte og smag. Vi skal bl.a. lave supper med green karry og kylling, stegte rejer, penancurry med oksekød og thairuller. Retter som Pad Thai og kylling med cashewnødder pirrer smagsløgene. Vi kommer vidt omkring chili, citrongræs, lime, ingefær, kokosmælk, koriander, karrypasta osv. At efterprøve opskrifterne kræver ikke en avanceret indkøbstur – Netto og SuperBrugsen er leveringsdygtige i de fleste råvarer og krydderier. Prisen er inkl. udgift til råvarer begge dage. Datoer hold 222061: 17/9-18/9 2022 Datoer hold 222062: 24/9-25/9 2022

Inge Lise Dyrekær Larsen, ingelise.dyrekaer@gmail.com

Mad & vin fra Italien med Hanne Birgitte og Anders Grøndahl

Hold 222056 og 231063 - Tre aftener for Romgale livsnydere. Hver gang tilbereder vi en serie lækkerier fra det ægte romerske køkken, præcis sådan som Hanne Birgitte og Anders' kokkevenner i Rom selv foretrækker dem. Undervejs kommer der også specialiteter fra andre dele af det spændende mad-land. Efter køkkenarbejdet går vi til bords og nyder resultaterne af de fælles anstrengelser. Mens vi laver mad skænker Anders spændende italienske vine i glassene og fortæller historier fra Rom. Også til selve måltidet er der vinsmagning og du får alle opskrifterne med hjem hver gang. Velkommen i det romerske trattoria. Kursusprisen er inkl. mad og vine for 3 aftener.

Datoer hold 222056: 31/10, 21/11 og 28/11 Datoer hold 231063: 27/2, 6/3 og 20/3 2023

Romersk vellevned

Tre aftener for Rom-gale livsnydere

LÆKKER MAD

Mad til hverdag og fest

Hold 222055 - Der tilberedes retter med udgangspunkt i årstidens råvarer og ønsker fra holdets deltagere. Vi vil tilberede traditionelle og utraditionelle retter fra alverdens køkkener. Det omfatter bl.a. supper, grøntsagsretter, fiske- og kødretter, desserter og bagning af brød og kager. Medbring egne drikkevarer, forklæde og egne knive. Råvareudgiften betales hver gang til læreren og den påregnes til kr. 125 pr. gang. Første gang betales kr. 250.

Mickey Petersen, tlf. 81 73 18 74

Holdnr. Hold Sted Dag Start Tid Underviser Mødegange Pris 222055 Mad til hverdag og fest Gilbjergskolen, Gilleleje Mandag 26/9 18.00-21.45 Mickey Petersen 10 1.350 222056 Romersk vellevned Gilbjergskolen, Gilleleje Mandag 31/10 18.00-22.00 Anders Grøndahl 3 1.555 222057 Flødeboller, voksenhold Gilbjergskolen, Blistrup Tirsdag 4/10 17.30-21.00 Nicolaj Wium 1 450 222058 Flødeboller, voksenhold Gilbjergskolen, Gilleleje Tirsdag 25/10 17.30-21.00 Nicolaj Wium 1 450 222059 Temperering af chokolade Gilbjergskolen, Gilleleje Tirsdag 29/11 17.30-21.00 Nicolaj Wium 1 450 222060 Temperering af chokolade Gilbjergskolen, Blistrup Torsdag 3/11 17.30-21.00 Nicolaj Wium 1 450 222061 Thai mad - weekendhold Gilbjergskolen, Gilleleje Lørdag 17/9 10.00-14.00 Inge Lise Dyrekær Larsen 2 655 222062 Thai mad - weekendhold Gilbjergskolen, Blistrup Lørdag 24/9 10.00-14.00 Inge Lise Dyrekær Larsen 2 655 231063 Romersk vellevned 2023 Gilbjergskolen, Gilleleje Mandag 27/2 18.00-22.00 Anders Grøndahl 3 1.555

This article is from: