Skip to main content

Silkeborg Green Business - Program 2026

Page 1

Green Business Program 2026


2026 programmet Fra omstilling til grøn konkurrencekraft Forord ved direktør Anders Killmann Petersen...................................3 Kick-off i Jyske Bank Grøn finansiering i en foranderlig tid..................................................4 Erhvervs- og netværkstur 2026 Tag med på en eksklusiv erhvervs- og netværkstur i det midtjyske, som vi afslutter med aktiviteter og middag på Tirsbæk Gods ...........6 Sommertræf 2026 Vi gentager succes’en med et sommertræf i det grønne...................8 Grøn acceleration på bundlinjen Skarpe indsigter i grøn mobilitet, forretningsmuligheder og CO2-besparelser på FDM Jyllandsringen .................................... 10 Behind the scenes hos Lars Larsen Group Hvordan skaber man bæredygtig vækst i en koncern med mange brands .................................................................................. 12 Få sparring fra ligesindede Vi matcher dig med en netværksgruppe, der passer til dig..............14 Netværksgrupper og mødedatoer Møder i skræddersyede netværksgrupper....................................... 16 Andre highlights 2026 Årets Nytårskur, Generalforsamling og Drewsens Award Show...... 18

Silkeborg Green Business er et fagligt netværk i Silkeborg Business. Netværket er for virksomhedsledere og nøglemedarbejdere, der arbejder med grøn omstilling og bæredygtighed. Vi mødes til større events og i skræddersyede netværksgrupper, hvor vi skaber rum for fortrolig sparring og dialog.


Fra omstilling til grøn konkurrencekraft Selvom verden og markederne er i bevægelse, og de politiske rammer for bæredygtighed stadig er under udvikling, er retningen i Silkeborg Business klar Vi skal handle på det, vi rent faktisk kan påvirke indenfor den grønne omstilling. I 2026 sætter vi derfor skarpt fokus på, hvordan du kan tænke bæredygtighed ind som en del af din forretning. Det er en vigtig strategisk nøgle til at reducere risiko, styrke konkurrenceevnen og følge med kravene fra kunder og markedet. Det er relevant for både små, store og mellemstore virksomheder. I årets større programsatte events giver vi dig et unikt indblik i, hvordan virksomheder i praksis tænker bæredygtighed ind i deres forretning og værdikæder.

Vi lægger ud med et kick-off i Jyske Bank. Her stiller vi skarpt på, hvor vi står med den grønne omstilling, og hvad det ændrede marked betyder for investeringer, finansiering og kreditvurderinger. Foråret byder også på en eksklusiv tur med bus og aktivitet i det midtjyske, netværk og fokus på grøn mobilitet på FDM Jyllandsringen og et besøg i Lars Larsen Groups nye hovedsæde. Endelig gentager vi også sidste års succes: Sommertræf med politisk dialog og netværk. Udover de større events ses vi også i skræddersyede netværksgrupper, hvor fortrolighed og vidensdeling er rammen. Lad os drøfte, hvilken af vores netværksgrupper, der matcher dine behov.

Programmet og netværksmøderne giver konkrete idéer, redskaber og perspektiver, som du kan omsætte direkte i din egen virksomhed. Du får brugbar viden, der kan styrke din forretning. Velkommen til endnu et år med netværk og nye indsigter.

Vi glæder os!

Anders Killmann Petersen Direktør, Silkeborg Business SILKEBORG GREEN BUSINESS · PROGRAM 2026

3


Bo Øksnebjerg Partner i EY og tidligere generalsekretær i WWF

Facilitator Dan Hirsch Sørensen Journalist og studievært TV 3, Discovery og TV MIDTVEST

Birgitte Haurum CFO, Hedeselskabet

4

SILKEBORG GREEN BUSINESS · PROGRAM 2026

Line S. Meldgaard Sustainability Manager, BORG Automotive

Jonas Pedersen Marketings- og Bæredygtighedsansvarlig, Silkeborg Slagteren

Rasmus Gøther Frost Senior Specialist Bæredygtighed, Jyske Bank


Grøn finansiering i en foranderlig tid Hvad skal grøn omstilling og bæredygtighed fylde i din forretningsstrategi anno 2026? Hvor står vi, og hvordan navigerer vi? Verden forandrer sig hurtigt, og din virksomhed står midt i det. Geopolitiske og klimamæssige forandringer rammer samtidig, og virksomheder mødes af nye krav, muligheder, forventninger og paradokser, der kan være svære at finde rundt i og prioritere. Konkurrencekraft er altafgørende, så hvor står vi aktuelt med den grønne omstilling og bæredygtighedsagendaen set med finansverdenens briller? Hvordan skal din virksomhed prioritere og navigere i alt det, der sker?

Til årets kick-off i Jyske Banks kantine stiller vi skarpt på netop dét. Bo Øksnebjerg, der er partner i det internationale revisionsfirma EY og tidligere generalsekretær i Verdensnaturfonden, WWF, kommer med sit ærlige bud på, hvad den aktuelle situation betyder for danske virksomheder, og hvordan bæredygtighed kan tænkes ind i forretningen. Jyske Bank opdaterer dig på, hvordan regulering, ESG i kreditvurderingen og finansiering påvirker virksomheders muligheder og beslutninger. Derudover vil Silkeborg Slagteren, BORG Automotive og Hedeselskabet bidrage med konkrete perspektiver fra virkelighedens verden. Vi runder af med paneldebat og en hyggelig middag, hvor du kan netværke og skabe nye forbindelser. Du vil gå hjem med nye indsigter, strategisk overblik og inspiration til konkrete handlinger, du kan sætte i gang i 2026. Programmet afvikles i partnerskab med Jyske Bank og EY. Det fulde program vil blive offentliggjort på vores hjemmeside.

Kick-off i Jyske Bank

Thomas Amstrup, Erhvervscenterdirektør i Jyske Bank, er vært for årets kick-off-event

Læs mere og tilmeld dig

Torsdag 26. februar 2026, kl. 16.00-20.00 Hos Jyske Bank, Vestergade 12, 8600 Silkeborg SILKEBORG GREEN BUSINESS · PROGRAM 2026

5


Eksklusiv erhvervs- og netværkstur

Tag med på en inspirerende studietur i det midtjyske. Sammen besøger vi stærke virksomheder, der arbejder med bæredygtig innovation i praksis – og er aktive sammen på Tirsbæk Gods Turen starter fra JYSK Park, hvor der er afgang med bus tidlig morgen. Vi kører til Superwood – en pioner i træimprægnering uden tungmetaller og med en globalt enestående teknologi. Her får vi indblik i, hvordan forretningsudvikling og bæredygtighed kan gå hånd i hånd. Dernæst besøger vi VELUX’ nye LKR Innovation House, der danner ramme om fremtidens forskning, udvikling og innovation – med udgangspunkt i lys, luft og bæredygtige løsninger. Renoveringen af den historiske bygning, med genbrug af de oprindelige materialer, viser vejen for en mere bæredygtig tilgang til byggeri. Her forenes tværfagligt samarbejde og kreativt miljø – alt sammen med ambitionen om at skabe byggebranchens bedste og mest fremtidsorienterede løsninger.

Vi slutter dagen på Tirsbæk Gods – en inspirerende ramme for netværk, refleksion og relationer. Her venter både lerdueskydning, Land Rover Experience og middag i Slotsstalden. Det fulde program vil blive offentliggjort på vores hjemmeside. Af hensyn til aktiviteterne på Tirsbæk Gods, er deltagerantallet begrænset til 48 deltagere. Pladserne fordeles efter ”først-til-mølle” og en prioritering af at flest mulige medlemsvirksomheder får en repræsentant med. Sæt kryds i kalenderen – og glæd dig til indsigt, inspiration og stærkt netværk.

Onsdag 15. april 2026, kl. 7.00-22.00 Med bus fra JYSK Park, Ansvej 108, 8600 Silkeborg (t/r) 6

SILKEBORG GREEN BUSINESS · PROGRAM 2026

Læs mere og tilmeld dig


Sofie Mora Kristensen Group Sustainability Manager, Superwood A/S


Stemningsbillede fra sidste års sommertræf hos Lars og Lone på Gothenborg i 2025

8

SILKEBORG GREEN BUSINESS · PROGRAM 2026


Sommertræf 2026 Vi gentager sidste års succes og samler erhvervslivet til et sommertræf i det grønne med fokus på dilemmaer, konkurrencekraft og vejen frem Var du med, da vi sidste år holdt sommertræf i idylliske omgivelser i vores smukke Outdoorhovedstad? Hvis ja, ser vi frem til at tage godt imod dig igen i år, hvis ikke, venter en unik oplevelse med høj forretningsmæssig relevans. I år afholder vi arrangementet på den idylliske bakketop, Saltenhøj. Vi samler direktører, virksomhedsejere, ledere, ESG-ansvarlige og politikere i fantastiske rammer i naturen. Her drøfter vi, hvad der aktuelt fylder for både smv’er og større virksomheder, og hvordan knaster og udfordringer omkring konkurrencekraft kan håndteres. Det gør vi med afsæt i virksomhedernes egne konkrete oplevelser og erfaringer.

Endnu er det for tidligt at løfte sløret for de præcise udfordringer, vi sætter spot på i juni 2026. En ting kan vi dog love: Vi vil have fokus på dilemmaer, konkurrencekraft og vejen frem, og dagen bliver planlagt i samarbejde med stærke partnere, bl.a. Dansk Industri og UN Global Compact Network Denmark. Du kan forvente et program med stærke keynotes i et engagerende og involverende format på på en helt unik lokation. Sæt X i kalenderen og følg med på vores hjemmeside, hvor vi offentliggør årets keynotes og program. Vi forventer politisk deltagelse fra både Christiansborg og Silkeborg Kommune.

Vi skaber rum for en god og konstruktiv dialog mellem alle parter.

Læs mere og tilmeld dig

Onsdag 24. juni 2026, kl. 8.00-14.00 Saltenhøj, Horsensvej 29, 8653 Them SILKEBORG GREEN BUSINESS · PROGRAM 2026

9


Grøn acceleration på bundlinjen

Vi stiller skarpt på, hvordan grøn mobilitet kan blive en god forretning for din virksomhed. Ses vi på FDM Jyllandsringen? De mobilitetsløsninger, vi satser på i Danmark og Europa, er allerede under udrulning, men for direktører, virksomhedsejere og bæredygtighedsansvarlige på tværs af brancher er centrale spørgsmål ofte: Hvornår giver det strategisk og økonomisk mening at investere? Hvilke CO₂-besparelser kan jeg opnå og på hvad? Hvilke aktører kan jeg samarbejde med? Hvilke løsninger findes der, og hvordan implementerer jeg løsningerne, så de både skaber værdi for medarbejdere og styrker bundlinjen? Den 15. september giver vi dig strategisk og praktisk indsigt i, hvad der rører sig på på markedet for grøn mobilitet. Vi tager et kig i krystalkuglen, så du får udsyn og overblik, og du kan høre om erfaringer og resultater, andre virksomheder har skabt. Vi sætter fokus på konkrete løsninger og ladeinfrastrukturer, som allerede nu kan styrke virksomheders grønne omstilling og økonomi.

Ud over konkret anvendelige forretningsindsigter får du – hvis du tør indtage førersædet – mulighed for at opleve nye køreteknologier på banen og få en grøn aha-oplevelse. Polestar, VIA Biler Toyota Silkeborg og Ejner Hessel stiller op med de nyeste el-biler på markedet. Glæd dig til en formiddag med masser af indsigt og netværk. Vi afvikler dagen i partnerskab med bl.a. FDM Jyllandsringen, Dansk Industri og Norlys. Vi skaber rum for dialog og refleksion mellem eksperter og beslutningstagere og diskuterer fremtidens grønne løsninger på tværs af brancher og virksomheder. Vi er klar til at gi’ den gas. Ses vi? Følg med på vores hjemmeside, hvor vi offentliggør det fulde program og alle sponsorer, så snart vi er klar. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig konferencen.

Tirsdag 15. september 2026, kl. 8.00-14.00 FDM Jyllandsringen, Skellerupvej 38, Resenbro, 8600 Silkeborg 10

SILKEBORG GREEN BUSINESS · PROGRAM 2026

Læs mere og tilmeld dig


Hakon Iversen Branchedirektør for DI Transport

Mona Jakobsen Chef FDM Jyllandsringen

Ilyas Dogru Chefkonsulent, FDM

SILKEBORG GREEN BUSINESS · PROGRAM 2026

11


Jesper Lund President & CEO, Lars Larsen Group

Malene Rhode Carstensen Executive Vice President & CFO

Christina Jacobsen Director, Head of Sustainability & ESG


Behind the scenes hos Lars Larsen Group

Globalt udsyn, tendenser og bæredygtighed i en koncern med mange brands Hvordan skaber man ansvarlig vækst i en global koncern med mange brands? Det spørgsmål samt strategiske valg, konkrete løsninger og hvordan forretningsmodeller nytænkes, stiller vi skarpt på, når Lars Larsen Group åbner dørene for Silkeborg Green Business til et eksklusivt møde med indsigt, dialog og inspiration. Du får mulighed for at møde tre af koncernens nøglepersoner: President & CEO Jesper Lund, Executive Vice President & CFO Malene Rhode Carstensen og Director, Head of Sustainability & ESG Christina Jacobsen.

Læs mere og tilmeld dig

De deler åbent deres erfaringer og refleksioner om bl.a.: • hvorfor familieejerskab giver en særlig tilgang til langsigtede investeringer og bæredygtighed • hvordan man arbejder med transparens og ansvar i komplekse, globale værdikæder • hvordan balanceres bæredygtighed og økonomi Det bliver et møde med plads til dialog om fremtidens forretning og ansvarlig vækst i dansk erhvervsliv. Følg med på vores website, når vi løfter sløret for flere detaljer om programmet.

Tirsdag 3. november 2026, kl. 14.30-17.30 Lars Larsen Group A/S, Randersvej 2, 8600 Silkeborg SILKEBORG GREEN BUSINESS · PROGRAM 2026

13


Få sparring fra ligesindede

Vi matcher dig ind i en personlig netværksgruppe, hvor du kan få fortrolig sparring I Silkeborg Green Business netværket mødes vi både til de større events, du har læst om i dette program og i skræddersyede netværksgrupper, der går på tværs af brancher. Til de store events i programmet kan du sende hvem fra virksomheden, du vil, og vi er typisk mange deltagere. De mindre grupper er personlige. Afhængigt af dit fokusområde og rolle i virksomheden har vi forskellige netværksgrupper, du kan blive en del af.

rolle du har i virksomheden samt dine ønsker og behov for sparring. Det gør vi for at sikre, at vi placerer dig i en gruppe, hvor du kan få sparring fra ligesindede. Alle grupper bliver professionelt faciliteret. Vi lægger vægt på at skabe relationer og og fortrolighed deltagerne imellem til både netværksevents og gruppemøder.

Inden vi placerer dig gruppe, taler vi med dig om din baggrund, hvilken Pris 1 billet til hvert event + en personlig netværksgruppe

kr. 13.000

Op til 2 billetter til hvert event + 2 ansatte i personlige netværksgrupper

kr. 24.000

Op til 3 billetter til hvert event + 3 ansatte i personlige netværksgrupper

kr. 35.000

Prisen inkluderer • Deltagelse i både større arrangementer og netværksture (send hvem I vil fra virksomheden) • Personlig deltagelse i en eller flere mindre netværksgrupper

OBS! Pladser til events med begrænset deltagerantal fordeles efter et først til mølle-princip og en prioritering af, at alle / flest mulige medlemsvirksomheder får en repræsentant med. For at mindske madspild har vi et mindre no-show-fee på årets events ved afbud mindre end 7 dage før eventet. 14

SILKEBORG GREEN BUSINESS · PROGRAM 2026


SILKEBORG GREEN BUSINESS · PROGRAM 2026

15


Lars Rahbæk CEO & medejer hos Linatech A/S

”Grøn omstilling er integreret i vores strategi, og en ansvarlig forpligtelse overfor vores interessenter - i går, i dag og i fremtiden. Derfor lader vi os inspirere af gode kollegaer i Silkeborg Green Business netværket.”

Steffen Foldager Jensen Bæredygtighedskoordinator, Billund Airport

”Silkeborg Green Business har for os været en vigtig platform, hvor vi har kunnet hente inspiration og udveksle erfaringer på tværs af virksomheder med fagfæller, der alle ønsker at sætte ESG-arbejdet på dagsordenen og bruge det som løftestang for nye forretningsmuligheder.”

16

SILKEBORG GREEN BUSINESS · PROGRAM 2026

Kristina Vigen Chief Sustainability Officer, Sports Group Denmark

“Silkeborg Business tilbyder et netværk med et højt og professionelt niveau inden for ESG og bæredygtig forretningsledelse. Kombinationen af aktuelle emner, dygtige talere og sparring på tværs af brancher skaber konkret og vedvarende værdi.”

Erik Høj Direktør, Designa Køkken

”Hos Designa Køkken bryder vi os egentlig ikke om ordet bæredygtighed. For os handler bæredygtighed om ansvarlig ledelse. Det er ikke en skal-opgave med en vil-opgave, og det handler om at forblive relevant på markedet. I netværket kan vi lære af andre, og andre kan lære os. Helt konkret har vi haft flere ude at se, hvordan vi arbejder med rapportering, og vi er glade for den lokale forankring.”


Netværksgrupper og mødedatoer Vi skaber relationer og et fortroligt rum for videndeling Green Business Strategi og forretning I vores strategi- og forretningsgruppe har vi fokus på strategiske og ledelsesmæssige udfordringer med at skabe ”green business”. Deltagerne skiftes til at være værter og byder også selv ind med oplæg, de gerne vil have sparring på. Grupperne sammensættes, så der er potentialer for nye alliancer og samarbejder. Deltagere: C-level

Green Business ESG – og bæredygtighed I vores ESG- og bæredygtighedsgruppe stiller vi skarpt på, hvordan virksomheder både strategisk og i praksis får bæredygtighed godt forankret i virksomheden og arbejder med bæredygtige tiltag. Vi skiftes til at være værter og deler best-practice. Vi dykker ned i relevante temaer fx implementering ny lovgivning, certificeringer, ESG-rapportering, forandringsledelse, social ansvarlighed mv. Deltagere: Ledere, ESG-ansvarlige og specialister, der typisk både skal skabe forståelse hos topledelsen samt skabe opbakning internt i organisationen

Kommunikation I vores strategi- og kommunikationsgruppe har vi skarpt fokus på, hvordan virksomheder kan kommunikere strategisk om alt det, der fylder i nutidens og fremtidens forretningsstrategi – herunder ESG og bæredygtighed – samtidig med, at vi ser bredere på forretningen. Vi skiftes til at være værter, henter inspiration udefra og bidrager selv med oplæg, erfaringer og dilemmaer. På møderne kombinerer vi strategiske perspektiver med etiske refleksioner og drøftelse af aktuelle tendenser inden for kommunikationsbranchen. Deltagere: Kommunikationsansvarlige med strategisk ansvar I alle grupper er facilitator behjælpelig med at finde cases og oplægsholdere samt facilitere dialoger og workshops.

Strategi – og forretningsgruppen mødes 10-03-2026

Kl. 8-12

28-05-2026

Kl. 14-18

01-10-2026

Kl. 8-12.30

01-12-2026

Kl. 14-18

ESG- og bæredygtighedsgruppen mødes 03-02-2026

kl. 8.30-9.30 (online)

11-03-2026

kl. 8.00 - 12.00

08-04-2026

kl. 8.30-9.30 (online)

07-05-2026

kl. 8.00 - 12.00

13-08-2026

kl. 8.30-9.30 (online)

30-09-2026

kl. 8.00 - 12.00

20-10-2026

kl. 8.30-9.30 (online)

02-12-2026

kl. 8.00 - 12.00

Kommunikationsgruppen mødes 17-03-2026

kl. 8.30-12

27-04-2026

kl. 8.30-9.30 (online)

27-05-2026

kl. 8.30-12

16-06-2026

kl. 8.30-9.30 (online)

25-08-2026

kl. 8.30-9.30 (online)

06-10-2026

kl. 8.30-12

10-11-2026

kl. 8.30-9.30 (online)

08-12-2026

kl. 8.30-12

De mindre netværksgrupper er personlige og du bliver matchet ind i en gruppe på baggrund af en 1:1 dialog. SILKEBORG GREEN BUSINESS · PROGRAM 2026

17


Andre highlights i 2026

Husk som medlem af Silkeborg Business kan du deltage i flere andre aktiviteter uden beregning eller til reduceret pris. Fx i vores årlige nytårskur, generalforsamling eller årets store erhvervsfest Drewsens Award Show. Du er hjertelig velkommen!

Årets Nytårskur 2026 23. januar kl. 7.30-10.30

Traditionen tro inviterer vi til en festlig og inspirerende start på året sammen med det lokale erhvervsliv. Vi skal sammen skåle det nye år ind, og vil starte morgenen med morgenmad og bobler. I 2026 får vi besøg af en af Danmarks mest markante journalister og korrespondenter – Simi Jan.

Generalforsamling 2026 18. marts kl. 15.30-20.00

Arrangementet begynder med generalforsamling, hvorefter vi skal have oplæg ved Morten Kirckhoff med temaet ’Om at være modig’. Generalforsamlingen rundes af med netværksmiddag, hvor der vil være rig mulighed for både at møde Silkeborgs erhvervsliv og netværke på kryds og tværs.

Drewsen Award Show 2026 12. november kl. 17.30-22.00

Oplev en aften, hvor erhvervslivet hyldes med prisuddelinger, et awardshow i særklasse, middag og netværk. Læs mere og tilmeld dig

Følg med i vores nyhedsbrev og på silkeborgbusiness.dk under arrangementer 18

SILKEBORG GREEN BUSINESS · PROGRAM 2026


Morten Kirckhoff

Stemningsbillede fra Drewsens Award Show 2025

Simi Jan

SILKEBORG GREEN BUSINESS · PROGRAM 2026

19


Tak til alle medlemmer, partnere og sponsorer

P.B. Hovgaard

SKABER STRATEGISK SYNLIGHED

Kontakt os gerne:

Laila Mariann Hansen Senior Erhvervskonsulent +45 3073 9630 lmh@silkeborgbusiness.dk

Merethe Wrang Senior Erhvervskonsulent +45 2987 4888 mw@silkeborgbusiness.dk

Find mere information på silkeborgbusiness.dk N VA

EM ÆRK

E T

S

Anders Killmann Petersen Direktør +45 2970 4380 akp@silkeborgbusiness.dk

Printet på Svanemærket papir


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook