Business100 program 2026

Page 1


Business100 PROGRAM 2026

Business100

Business100 er et netværk for virksomhedsejere og -ledere i Silkeborgområdet.

Vi giver dig ledelsesinspiration, styrkede relationer og gode oplevelser.

Vi har glædet os til at præsentere

2026-programmet

Business100 er sat i verden for at inspirere, udfordre din viden om ledelse og sætte rammerne for, at vi får et stærkere erhvervsliv i Silkeborgområdet.

Vi giver jer oplevelser, I ikke får andre steder – ikke mindst på den årlige erhvervstur til udlandet, som byder på virksomhedsbesøg, inspirerende historier fra erhvervsledere, oplevelser og alt det, som I selv skaber. I 2026 tager vi afsted for 14. gang – og denne gang til hovedstaden Warszawa.

Kulisserne skifter og den høje kvalitet består, på tværs af alle

Business100-arrangementer. Vi har besøgt Danmarks ambassadører i både Holland og Letland, været hos LinkedIn i Dublin, til Business Panel på Johan Cruijff Arena i Amsterdam, helt ude i skoven ved Løndal Gods, og vi har besøgt de Konservatives eksklusive højborg, The Carlton Club, i London. Vi har besøgt Airbus i Hamborg og Skoda fabrikkerne tæt på Prag.

På Businessrejsen er der 100 pladser, der fordeles efter ”først-til-mølle”princippet”.

I Silkeborg Business glæder vi os til mange gode timer sammen med jer.

Venlig hilsen

Verden der venter

Programvært på DR, redaktør og forfatter

”Vi lever I en fremtid, de færreste havde forudset –og ingen havde ønsket sig”, sådan lyder analysen fra Clement Kjersgaard. Blandt tidens mange udfordringer tegner sig nemlig en ny: At vi skal lære at leve med en grad af uro og turbulens, ingen af i de nulevende generationer for alvor har kendt. Det stiler nye krav til os – også til virksomheder, til ledere og til medarbejdere.

Hvordan vil Danmark stå i fremtidens Europa? Hvordan vil den politiske usikkerhed påvirke verdensøkonomien og erhvervslivets vilkår? Hvordan vil nye kløfter – mellem land og by, generationer mm. – forandre arbejdsmarkedet? Og ikke mindst: Hvilke krav stiller forandringerne til ledere, der skal vise deres medarbejdere vejen i et stadigt mere komplekst landskab?

Alt dette og endnu mere vil Clement tage under kyndig behandling sammen med os denne morgen.

Som 11-årig grundlagde Clement Kjersgaard Århus Børneradio, som 16-årig drog han til Hong Kong for at gå på gymnasiet, som 19-årig startede han på Universitet i Oxford, hvor han læste Filosofi, Politik og Økonomi. Han grundlagde i 2002 Nyhedsmagasinet RÆSON og i 2021 historiemagasinet ÆRA, der modtog 6 af 6 hjerter i Politiken ved lanceringen. Siden 2004 har han arbejdet for DR, som tv- og radiovært på et hav af programmer, herunder Debatten, Deadline, Clement Direkte og Verdenssituationen. Han har indgående dækket amerikansk, britisk og tysk politik. Som 35-årig modtog han i 2011 Publicistprisen.

Torsdag den 29. januar 2026, kl. 7.30-10.00

Gubsø Garage, Gubsøbakken 5, 8600 Silkeborg

Kjersgaard

Clement

Rane Willerslev

Fotokreditering:RuneClausen

Nysgerrighed som drivkraft

Tænk vildt med direktøren for Nationalmusseet og Business100 Dinner

Hvad hvis fejl ikke var et nederlag, men en genvej til nye muligheder? Hvad hvis vi stoppede med at frygte det uforudsigelige og i stedet begyndte at tænke vildt?

Denne filosofi kan du opleve, når vi møder Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet og professor i socialantropologi. Rane har levet et liv på kanten – fra overlevelse i Sibiriens ødemark til ledelse af store kulturinstitutioner. Med denne baggrund har han udfordret fastlåste tankegange og arbejdet for en mere eksperimenterende tilgang til viden, kreativitet og ledelse.

For Rane handler det ikke blot om at turde tænke anderledes, men om at forstå, hvorfor det er nødvendigt. Han ser vores tid præget af en kreativitetskrise – en krise vi

må bryde ud af. Denne aften giver han konkrete værktøjer til at frigøre sig fra vanetænkning, bruge fejl som en styrke og blive bedre til at træffe modige valg.

Rane Willerslev er antropolog, forfatter, professor og tidligere pelsjæger. Han har gennemført ekspeditioner til Sibirien, er medlem af Eventyrernes Klub og modtog i 2006 Det Frie Forskningsråds eliteforskerpris. Han har været professor på Aarhus Universitet, leder af De Etnografiske Samlinger på Moesgård Museum og direktør for Kulturhistorisk Museum i Oslo, inden han tiltrådte som direktør for Nationalmuseet.

Aftenen afsluttes med middag og netværk, hvor vi styrker relationerne i Business100-fællesskabet.

Torsdag den 26. marts 2026, kl. 16.30-20.00 hos Gothenborg, Gothenborgvej 3, Them

Business100 Grand Prix

Travfest med netværk, sport og spænding

Mærk suset, når hestene sætter farten op mod opløbsstrækningen, og publikum hepper højlydt på deres favoritter. Kombinationen af fart, taktik og tætte opløb skaber en intens stemning, uanset om du er ny til sporten eller allerede kender travsportens magi.

Siden 1924 har Jydsk Væddeløbsbane været et centrum for hestevæddeløb i Danmark, og nu får Business100 en eftermiddag i denne historiske kulisse. Vi skal opleve væddeløbsglæden på tæt hold og dyste mod hinanden i hold, hvor samarbejde, taktik og lidt

held afgør, hvem der løber med sejren. Vinderholdet hyldes naturligvis med en særlig oplevelse, medaljer og champagne.

Der er lagt op til en eftermiddag med masser af spænding, underholdning og et uformelt rum til at styrke relationerne i Business100-netværket.

Undervejs vil der være mad og forfriskninger, og vi sørger for transport til og fra Aarhus, så du kan læne dig tilbage og nyde dagen.

Torsdag den 4. juni 2026, kl. 15.30–20.00 hos Jysk Væddeløbsbane, Observatorievejen 2, 8000 Aarhus C

Margrethe Dal Lehrmann

Gå med Margrethe Dal Lehrmann

Teamkultur, motivation og sund bundlinje

Margrethe Dal Lehrmann er en af landets stærkeste profiler inden for ledelse og motivation. Hun er investor og direktør i LoveMondays, der investerer i scale-up virksomheder. Gennem LoveMondays & Lehrmann Family har hun aktive investeringer i 11 virksomheder, bl.a. Normal, Luksusbaby, DM Greenkeeping, Estaldo, Vuffeli, Softpay, Trophy Games og Plecto.

Med sin baggrund som indkøbsdirektør i Magasin var hun med til at gennemføre en af de mest markante turn-arounds i dansk detailhandel, hvor kædens omsætning voksede til 2,8 milliarder kroner. Hun har desuden erfaring som forlagsdirektør i mediebranchen

og som client director i reklamebranchen. Med denne brede ballast hjælper hun i dag iværksættere og deres teams med at vokse – både menneskeligt, ledelsesmæssigt og forretningsmæssigt.

Til denne Business100-samling indleder Margrethe med et inspirerende oplæg, hvor hun deler sin erfaring med at skabe teamkultur, stærke teams og sunde bundlinjer. Hendes indlæg lægger samtidig op til refleksion og spørgsmål, der giver jer mulighed for at drøfte jeres egen motivation og ledelsesstil på vores Business Walk & Talk. I fællesskab går vi ud i midtbyen eller naturen, hvor samtalen fortsætter i mindre grupper. Her kan I lære

hinanden bedre at kende, udveksle perspektiver og knytte nye relationer.

Walk & Talk’en har tre klare formål: at styrke relationerne i Business100-netværket, at give deltagerne i årets Business-rejse til Warszawa mulighed for at mødes inden turen, og at byde nye medlemmer velkomne på en uformel og værdifuld måde.

Glæd dig til en eftermiddag, hvor inspiration, refleksion og relationer går hånd i hånd – og hvor du får både nye indsigter og stærkere forbindelser i Business100.

Onsdag den 26. august 2026, kl. 15.00-17.00 Opstart Byrådssalen, Det

Businessrejse til Warszawa

Et stærkt erhvervsprogram

I 2026 gæster Business100 for 14. gang en europæisk storby – og denne gang går rejsen til hovedstaden Warszawa. Det skal vi, fordi vi i Business100 endnu ikke har været i Polen.

Polen har gennem de sidste 20 år haft en af de stærkeste vækstrater i Europa og er i dag hjemsted for ca. 700 danske virksomheder: fra salgskontorer til store produktionsfaciliteter. Et af Polens erhvervsområder kaldes endda for lille Danmark. Polen er i dag en central spiller i Europa både militært, politisk og erhvervsmæssigt.

I kan glæde jer til et stærkt erhvervsprogram … Vi skal besøge spændende virksomheder, møde dygtige ledere, spise pindemadder med ambassadøren, styrke relationerne, dele oplevelserne og finde ud af, hvad der venter i horisonten for et så spændende erhvervsland som Polen.

DEPARTURE

Torsdag den 17. september til lørdag 19. september 2026

Warszawa, Polen

Louise Dinesen

Inspirationsgave til alle i Business100

Hvem passer på chefen?

Bestsellerforfatter om ledertrivsel

ledertrivsel ikke kan overlades til den enkelte leder, men skal løftes i fællesskab.

Som deltagere får I med jer:

• Et fælles sprog om ledertrivsel

• Metoder til at styrke trivsel –individuelt og i ledergrupper

• Redskaber til at spotte og håndtere belastningsreaktioner

• Værktøjer til at skabe psykologisk sikkerhed under pres

• Veje til ledertrivsel gennem stærkt samarbejde

Louise Dinesen er erhvervs- og krisepsykolog, autoriseret arbejdsmiljørådgiver og stifter af Dinesen & You. Hun har mere end 15 års erfaring med kultur- og ledelsesudvikling i komplekse organisationer, er redaktør på Tidsskriftet Erhvervspsykologi og underviser bl.a. på Københavns Universitet.

Hun er forfatter til Hvem passer på chefen, En medarbejders bekendelser om ledelse og Kort og godt om kriseledelse.

Torsdag den 19. november 2026, kl. 07.30-10.00 Gubsø Garage, Gubsøbakken 5, 8600 Silkeborg

Business100 i 2026

Netværk for virksomhedsejere og -ledere

Business100 er et netværk for virksomhedsejere og -ledere, der vil udvikle sig selv, opbygge relationer og styrke forretningen. Vi har fokus på, hvordan du skaber resultater som leder. Netværket har brug for dig, der ser værdien i at styrke relationerne lokalt.

Et personligt medlemskab af Business100 for 2026 koster 25.500 kr. ekskl. moms. Det giver

dig mulighed for at deltage i alle aktiviteter inkl. Businessrejsen til Warszawa. Du har også mulighed for at tegne et medlemskab udelukkende dækkende de fem arrangementer i Danmark. Deltagelse koster 8.700 kr. ekskl. moms.

Medlemskab af Business100 forudsætter et basismedlemskab af Silkeborg Business.

Business100 hos Danmarks

Ambassadør i Letland

Til møderne i januar, marts og november kan du som medlem tage en lederkollega med fra egen eller en anden virksomhed.

Inspirerende besøg hos CEO Dariush Rezai, Sweco På vej til krebsekalas i Skærgården

Dialog med den danske ambassadør i Sverige

Et gensyn med Stockholm 2025

Deltagernes evaluering af udbytte på erhvervsrejsen:

Business Panel hos udviklingsmiljøet

Epicenter i det centrale Stockholm

Lagercrantz

(4,7)

Business Run for SIlkeborgs erhvervsliv med den danske ambassade

Business100 på vej til Stockholm

Business100

Find mere information på silkeborgbusiness.dk

Medlemskab Business100 Erhvervschef

Peter Fabricius

+45 4119 5955 pf@silkeborgbusiness.dk

Møder, praktik og erhvervsrejsen

Marianne Hegnet

+45 2020 6018

mh@silkeborgbusiness.dk

Møder, praktik og erhvervsrejsen

Rebecca Springer

+45 2834 7538

rs@silkeborgbusiness.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.