
3 minute read
3v3 afdelingen
Så er endnu et år gået i 3V3.
Året har på mange måder været et meget anderledes år, end hvad vi tidligere har været vant til.
Advertisement
Vi har fået en masse nye søde børn, men det har været rigtig svært for mange af de små at starte til fodbold, da de ikke måtte have mor og far ved banen.
Heldigvis har vi en masse fantastiske trænere og holdledere omkring holdene, som har været enormt gode til at gøre opstarten for de nye lidt nemmere.
Ligeledes har det også været anderledes for vores børn, som var der inden Corona kom til, og for dem har det også været lidt sværere, og igen her har trænere og holdledere været super dygtige til at håndtere disse situationer.
Det er desværre ikke blevet til så mange stævner, men vi kommer stærkt tilbage næste år.
Stor tak og ros til alle holdledere og trænere på holdene i 3V3. I gør et kæmpe stort og fantastisk stykke arbejde.
Helle Tinning Afdelingsleder 3V3
U6 – Sæsonen 2020/2021
Nederst til venstre: Jasim, Noah, Poyraz, Loke, Sylvester, Muhammed-Ali, Charlie, Marc, Aksel, Wiljam, Hjalte, Felix, Yunus, Ayas, Casper, Ayaz og Danilo. Midterste række: Storm, Anas, Aron, Vitus, Oskar, Maze, Deniz, Amir, Emir, Noah, Nohr, Marius, Muhammed, Hector, Miran, Sofus og Carlo. Bagest, trænerne: Jens, Peter, Enver, Jannisar, Hanie, Daniel og Rasmus.

En sæson i Covid-19’s navn er gået. Efterårssæsonen gik godt, mange kampe til stor glæde for mange børn, men til gengæld uden tilskuere/forældre ved banerne. Dette til trods, gik det rigtig godt alligevel.
Vintersæsonen gik i gang, og der var en del indendørsstævner, og langt de fleste kampe blev vundet, og det gav selvsagt en fantastisk glæde hos alle ungerne. Indendørstræningerne var en lille udfordring for forældrene, da de ikke måtte komme med indenfor, så de måtte stå udenfor og fryse, mens poderne trænede indenfor i varmen. Alt i alt var det dog en god tid, og ingen Covid-19 aflysninger.
Forårssæsonen stod for døren, og her kom der så lidt Covid-19 problemer ind over. 2 gange var der en spiller, der var smittet, og derved var hele holdet og trænerstaben nærkontakter, så derfor havde vi 2 gange, hvor vi måtte aflyse træninger, mens alle var hjemsendt i isolation.
Turneringerne, som vi deltog i, var fantastiske. Drengene vandt stort set alle kampe, og de var ligeglade med, om det var regnvejr, snevejr eller solskin, de kæmpede med ægte Brøndby-hjerte.
Da sæsonen startede efter sommerferien 2020, var der ca. 30 drenge i truppen, da sæsonen sluttede, var der 60, så man kan vist godt sige, at Mesterskabet har haft en lille indflydelse ned gennem rækkerne.
Vi glæder os alle sammen til en ny sæson!
På trænernes vegne Jens Helmig


U7 (årgang 2014)

3. sæson er gået for de børn, der var med helt fra start, og vi skal nu sige farvel til 3-mandsfodbold.
Det har været en sæson meget præget af pandemien, så vi har hverken trænet eller spillet så meget fodbold, som vi gerne ville. Vi har heller ikke kunnet holde afslutningerne i cafeteriet, men så kan vi glæde os til at lære børnene det. Året startede med, at vi sagde farvel til den tidligere træner Jimmi, men heldigvis tog Lars over, og i løbet af året er der kommet tilgang af Christina som holdleder, så vi nu er 2, ligesom trænerstaben er kommet op på 7, hvoraf vi har sagt velkommen tilbage til Jimmi.
Drengene sluttede året af med medaljestævne på hjemmebane. Både spillet og vejret var fantastisk, og så endnu en fortjent guldmedalje med hjem til samlingen. Det er en fornøjelse at se dem udvikle sig, lige pludselig sidder samspillet som en naturlig del af legen.

Vi har måtte sige farvel til enkelte spillere, men tilgangen har været stor, så vi er over 30 spillere ved sæsonafslutningen - sikken en fest vi kunne have haft, hvis Cafeteriet måtte holde åben.
Vi har alle lært meget i løbet af året, hvor børnene også er startet i skole, men vi er klar til at lære endnu mere i årene fremover.
Vi ses i den nye sæson. Pigerne sluttede af på udebane, og også her var der godt spil og god karma i dejligt solskinsvejr. Man kan ikke lade være med at grine, når en 7-årig pige konstaterer, at fodbold også kan spilles på græs. Vi skal heldigvis træne på bane 8 næste år.
