årets nominerede
Bilernes Hus P. Christensen ERA Biler Ejner Hessel Andersen & Martini
Sand Jensen Automobiler Sørby Auto Allan Hansen Automobiler Lindholm Biler Kraft Biler
Autocenter København Kraft Biler (Kraft Service) Andersen & Martini Skorstensgaard Uni-Auto
Autostreit Autocenter København HLT Service Crashpoint Renés Autoopretning
Al-Syn Applus Bilsyn Skalborg Bilsyn FDM test & bilsyn Pava Bilsyn
Bosch & Daimler – førerløs parkering Avant Denmark – DEFA Plot au2parts – Økonomisk Konsulent Biltorvet A/S – Samtykke.Net AUTOProff
Hella Service Partner – Værkstedshumor Kampagnen Toyota - Safe & Sound VW Erhvervsbiler – The Crafter Ballet AutoPartner – AutoPartners Kvindeunivers Kraft Biler A/S
Dansk Bilbranche Råd / Værkstedernes Indkøbsforening – Bilfestival på Egeskov Slot Centrum Auto – Altid Drengerøv Dacia – Dacia Picnic på Egeskov Slot Gørløse Autoimport – Åbent Hus Nordania Leasing – Nordania Bildage 2017
Triscan AD Danmark au2parts FTZ AUTOProff
FTZ – FTZ Cycling Digital Servicebog Teknicar / AutoPartner – Styr på de sociale medier Biltorvet A/S – Samtykke.net AUTOProff
Alm. Brand Topdanmark Tryg IF Gjensidige Forsikring
Carpeople - Carpeople webshop med click & collect Toppaint - særlig lakstift til reparation af mindre skader på biler AUTOProff Biltorvet A/S - Samtykke.Net Nissens - Nissens Olie & Gasopslag
Seat Kia Hyundai Volvo Toyota
BMW 5-serie stationcar Peugeot 5008 Skoda Octavia Combi Audi Q5 Hyundai i30
BMW M5 Mercedes-AMG GTR Porsche Panamera Turbo S ehybrid Kia Stinger Porsche 911 GT2 RS
Kia Stinger Citröen C3 aircross Volvo XC60 Volvo XC 40 Nissan Qashqai
Volkswagen Arteon Opel Insignia Alfa Romeo Giulia Audi A5 BMW 5-serie
Toyota C-HR Hybrid Hyundai Iconiq BMW 520d Tesla3 Volkswagen Golf GTE
Hyundai H350 Renault Kangoo E.V. MAN TGE Ford Transit 4X4
Dansk-Tysk Autolager Gørløse Autoimport Salling Autogenbrug Sindal Autoophug Holstebro Autogenbrug
Leaseplan Danmark Santander Consumer Bank ALD Automotive Nordania Leasing Alm. Brand
Jyske Finans – Privatleasing.dk Alm. Brand Leasing Scanleasing Interdan Leasing Santander Consumer Bank
Mere info: www.autoawards.dk
indholD ”Velkommen til Auto Awards 2017” Sean Fitzgerald Coard, juryformand ”Reformen af bilskatterne lunkent modtaget” Hans Uffe Christensen, redaktør Goodwill Media ”I motorjournalistens værksted” Henrik Dreboldt, biljuryformand Årets Kategorier Årets Jury Bedømmelsen ”Et spændende år for bilbranchen” Lars Boch, direktør Topdanmark Erhverv ”Et skridt i den rigtige retning” Thomas Møller Thomsen, adm. direktør FDM ”Tænk mere på beskæftigelsen” Erik S. Rasmussen, direktør Dansk Bilbrancheråd ”Markedet trænger til ro” Christian Brandt, direktør Finans og Leasing ”Styrk eftermarkedet” Gitte Seeberg, direktør AutoBranchen Danmark ”Min nabos nye bil” Flemming Haslund, ansv. chefredaktør Motor-magasinet ”Konkurrencen bliver mere fair” Karl-Ove Pedersen, direktør DBFU Dansk Bilforhandler Union ”Syn & dialog” Christian Poder, formand ERFA-gruppen Bilsyn ”Hvad med diesel” Thomas Krebs, direktør SKAD ”Ind med brugte reservedele” Børge Madsen, direktør Dansk Autogenbrug ”Bilen set med kvindeøjne” Benedicte Engel, stifter & Karen Juhl Krag, forretningsudvikler Kvindernes Bilmagasin
Velkommen til auto awards 2017 v. juryformand sean fitzgerald coard
Velkommen til bil-autobranchens Award Show - Auto Awards 2017. I år har begivenheden fået en decideret biljury, hvor Henrik Dreboldt, der til dagligt er motorredaktør på Berlingske og BT, er blevet udnævnt til formand. Den nye formand i biljuryen spidsede blyanten på køretøjskategorierne, udvalgte dette års hold til biljuryen, såvel ønskede at sige farvel og ”Who Knows” måske på gensyn til kategorien ”Årets Brugtvogn” i ny indpakning. Resten af Award juryen består af kompetente og dygtige folk i branchen, der gør, at vi igen har sat et super hold af dygtige spillere indenfor vores felt i bil-autobranchen. Auto Awards 2017 kan i år byde velkommen til 2 nye Award kategorier, der er på opfordring af interesseorganisationen for danske finansieringsselskaber Finans og Leasing, såvel velkommen til “Årets Autogenbruger” på opfordring fra fagmagasinet Autobranchen.Info, som efterfølgende er hilst meget positivt af brancheorganisationen Dansk AutoGenbrug. Der har i år været 172 indstillinger udover køretøjskategorierne, hvilket er fantastisk, og der er i 2017 givet større beføjelser til juryen i forbindelse med indstillinger og afstemningsprocent opgørelse, som man bl.a. kan læse mere om under bedømmelsen her i Award Magasinet. Næste år kan den svenske bil- autobranche slå dørene op til det første Award Show på svensk jord. Det er blevet hilst rigtig positivt af den svenske bil-autobranche. Den svenske udgave af Auto Awards, bliver afholdt den 9. november 2018 i Stockholm. Slutteligt vil jeg gerne takke branchen, hele juryen såvel som Auto Awards sponsorer, der alle uden undtagelse er med til at gøre denne begivenhed og aften til noget helt specielt.
Sean underskrift til magasinet
Auto Awards er en begivenhed til branchen, for branchen, af branchen!
Sean Fitzgerald Coard
Reformen af bilskatterne lunkent modtaget af Hans Uffe Christensen, Redaktør Goodwill Media
De nye regler for beskatning af personbiler, vækker ikke den forventede jubel, selv om de fleste biler bliver billigere at købe. Til gengæld bliver de dyrere at eje, fordi ejerafgifterne stiger fra medio næste år, og for den store gruppe af mennesker, der er på jagt efter en billig, ny lille bil, er der slet ingen hjælp at hente. De mindste og billigste biler mikrobilerne - bliver dyrere både at købe og eje. Min brors kone købte en Hyundai i10 dagen før de nye regler trådte i kraft. Pris 85.000 Kr. Dagen efter kostede bilen 93.154 kr. Hos Citroen kostede billigste model C1 85.000 kr. før de nye afgifter. Kort efter var prisen “kun” sat op til 88.000 kr., hvilket på importørens hjemmeside blev præsenteret som Danmarks billigste bil. Det var en rød klud foran øjnene på Hyundai, der medio november satte model i10 ned til det samme som før de nye afgiftsregler, nemlig 85.000 kr. Nu står den også på hjemmesiden som “Danmarks billigste bil”. I øvrigt købte jeg sidste år en i10 for 80.000 kr. inkl. et år gratis garanti til en værdi af 4.000 kr. De andre i småtingsafdelingen har svært ved at følge med. Peugeot 108, der stort set er identiske med Citroen C1 koster f.eks. fra 95.000 kr. Nu skal vi ikke gennemgå alle Danmarks billigbiler på denne plads - blot nøjes at konstatere at de små biler er blevet dyrere, hvortil kommer de væsentlige forhøjelser i ejerafgifterne, der træder i kraft medio 2018. I mellemklassen er der derimod tale om gedigne prisfald, men før man falder om af glæde over det, bør det erindres, at de brugte biler er blevet tilsvarende mindre værd. De fleste købere, der bevæger sig i denne bilklasse, har modsat mange af småbilkøberne allerede en bil, og besparelsen på den nye kan de således trække fra tabet på den gamle. Eller omvendt alt efter, hvad der er størst. Hos brugtbilsforhandlerne er der bestemt ingen grund til at glæde sig. Det er her, vi finder afgiftsreformens absolutte tabere. Store lagre af nyere brugte biler er med et slag blevet mindre værd. Hvis du kære læser har stærke nerver og en mellemstor nyere brugt bil, skulle du prøve at køre forbi en forhandler og høre, hvad han/hun vil give for den i ren handel. Formentlig beslutter du at beholde bilen, til den er helt værdiløs. Og det er jo ikke lige det, forhandlerne har brug for nu, hvor salget af både brugte og nye biler har været på vågeblus, mens forhandlingerne om registreringsafgift
og bilbeskatning har stået på. I køen af mindre fornøjede finder vi også de beskæftigede hos værkstederne. De får mindre at lave, fordi de brugte biler, er blevet mindre værd, og derfor hyppigere vil blive totalskadet i stedet for repareret efter uheld. En planlagt forhøjelse af den såkaldte reparationsprocent ligger flere år ud i fremtiden. Ufatteligt at staten og ikke ejer/forsikringsselskab skal afgøre, om det kan betale sig at reparere en bil eller ej. Ufatteligt at man hellere vil hjemkøbe nye biler fra udlandet end gavne beskæftigelsen i Danmark.
” Jubelen er udeblevet. Tømmermændene vil hærge.
“ Dele af leasingbranchen vil også blive ramt, fordi det fremover bliver bilernes værdi som næsten nye og ikke deres indkøbspris, der dikterer beskatningsgrundlaget. Men branchens store flertal af reelle og ærlige aktører vil næppe begræde, at ser ud til at være slut med penge under bordet, fiktive købspriser og diverse former for returkommission hos de mindre reelle konkurrenter, der har udnyttet reglerne til det yderste. Personligt skulle det dog ikke undre mig om gråzone-artisterne finder nye smuthuller. F.eks. med hjælp fra EU. Vi tog også lige et opkald til Lærke Flader fra Dansk Elbils Alliance. Parallelt med beskatningen af almindelige biler, sker der lettelser i afgifterne på elbilerne. Lærke Flader kunne oplyse, at det gennemsnitslige prisfald på elbiler nu og her er beregnet til 3.000 kr. Langt mindre end prisfaldet på almindelige biler i samme prisklasse. Hun mener derfor, at reformen svækker elbilernes konkurrencedygtighed yderligere. I forvejen er salget gået næsten helt i stå. Heller ikke Lærke kunne få vort humør op. Oprindeligt ville regeringen have indført en let administrerbar model på 100 pct. beskatning af alle biler.
Umiddelbart en god ide, men en række partier fik kvababbelse ved udsigten til Ferarier, Bentlyer og lignende til lidt over halv pris. Personligt - og her taler jeg udtrykkelig for egen regning - havde jeg foretrukket, at alt var blevet ved det gamle.
” Lappeløsning på lappeløsning. Bliver det nogensinde anderledes. Jeg tvivler
“
I motorjournalistens værksted af Henrik Dreboldt, Biljuryformand
bilJuryformand Henrik Dreboldt, tager læserne med en tur ind i motorjournalistens værksted og løfter lidt af sløret for, hvordan juryen arbejder.
Det er ikke let. Men det er uhyre underholdende. At være motorjournalist og bilanmelder er som at parkere på bilentusiasternes øretævers holdeplads. Man kan umuligt være enig med alle. Men det er samtidigt velsignelsen ved erhvervet, for var der en uangribelig facitliste, så kunne jeg lige så godt være blevet matematiklærer. Og det havde hverken jeg eller landets skoleelever vundet ved. At anmelde biler handler i lige så høj grad om fakta som om følelser. Der findes en række objektive kriterier som plads, pris, totaløkonomi og motorydelse med mere. Så findes der en række semi-objektive kriterier som køreegenskaber, styretøjet feedback og fornemmelsen af komfort. Man kan måle, hvor meget en bil giver efter i fjedrene over et hastighedsbump i en landsby, men fornemmelsen er påvirket af sædekomfort, dækmontering, styretøjets opbygning og meget mere.
Sidst men ikke mindst er der de 100 pct. subjektive kriterier, hvor design og attitude er afgørende. Her kan man være ragende uenige. En bil som den hedengangne Fiat Multipla elskede de fleste at hade. Men jeg kunne nu meget godt lide den, fordi den havde karakter. Det er en bil de fleste bilnørder kan huske. I modsætning til den anden generation af Fiat Punto, som ellers solgte i langt højere antal. Fakta skal være på plads, før en bil kan få en god anmeldelse. Det hjælper ikke noget, hvis den er markant undermotoriseret eller alt for dyr. Men i 2017 findes der ikke rigtigt nogle deciderede dårlige biler, der falder igennem på de præmisser. Det var sjovere dengang Kia lige var landet i Danmark med deres håbløse Sephia. Der kunne man skrive sig helt ud i sin nedsabling, da bilen udover en besnærende pris var uforskammet ringe. Der var en god grund til, at Kia lynhurtigt blev oversat til at være en forkortelse for Koreansk Industri Affald. Men i dag er koreanske biler på niveau med mange europæiske biler, og deres garanti er markant bedre. Så den deciderede dårlige bil eksisterer ikke længere. I hvert fald ikke på det danske marked.
Så kunne man argumentere for, at motorjournalistikken ligesom som socialdemokratismen har sejret sig selv ihjel. Vi har et veludbygget velfærdssamfund, og det er 90 pct. af alle danskerne (både på Christiansborg og udenfor) enige om. Det var målet for Socialdemokratiet i tidernes morgen, så nu kan de vel bare lukke og slukke med hænderne hævet over hovedet til tonerne af ”Hvem var det der vandt i dag, det var dem fra Liste A, hep, hep hep…”. Det samme kunne vi motorjournalister gøre. For hvis alle biler er gode, hvorfor så overhovedet anmelde dem? Det skal vi for selvom basispræmisserne er i orden, så er der stadigvæk stor forskel på, hvordan bilerne opleves. På vejen og som livsstilssymbol. Her kommer anmelderne på banen. For som enhver vinnørd ved, så er en Merlot ikke bare en Merlot. En forhjulstrukken familiebil med 120 hestekræfter er ikke bare en forhjulstrukken familiebil med 120 hestekræfter. Der er stor forskel på en Alfa Romeo Giulietta og en Nissan Pulsar. Den ene sætter bilhjerter i brand, mens den anden ikke gør. Men anmelderen kan ikke sige sig fri for at være underlagt subjektive præferencer. Nogle er tossede med design, andre er meget optaget af totaløkonomi, mens andre måske vægter sikkerhed højest. Når vi begår en anmeldelse, er det derfor en kardinaldyd at indvie læseren i, hvad præmissen er. Hvis læseren er ligeglad med design, så kan han afskrive anmelderens lange udredning om elegante linjer og retroelementer. Og omvendt. Hvis læseren bare vil imponere venner nede i Golfklubben, så kan han springe afsnittet om totaløkonomi over (med mindre det er noget vennerne imponeres over) og gå direkte til afsnittet om design og køredynamik. Anmeldere er nemlig ikke facitlister, men formidlere af fakta og følelser, og så længe læseren ved, hvor han har anmelderen, kan han på oplyst grundlag erklære sig uenig eller enig. Men når man som vi i aften skal kåre nogle klassevindere, så bliver det mere mudret. Så er det vigtigt, at få flere stemmer i spil. Derfor har jeg som juryformand bestræbt mig på at sammensætte en jury, hvor dommerne for det første har et langt automobiljournalistisk bagkatalog med hundredevis af testede biler. Men hvad vigtigere er, så skal de repræsenterer forskellige kardinaldyder. Vi skal have alle parametre med, og derfor er der både
sportsvognsentusiasten, familiebilseksperten, designnørden og totaløkonomifetichisten. Jeg behøver ikke udpege hvem der er hvem. Det ved de selv. Dermed kan jeg garanterer alle for, at de biler, der vinder her i aften, har et højt bundniveau på alle parametre, men som vi også har fremlagt i de enkelte kategoribeskrivelser, så er der forskellige dyder, der vægtes i de forskellige kategorier.
”
I sidste ende handler det om følelser. Ingen bil ville være nomineret, uden at være noget specielt. Og mange af de biler, der ikke er nået igennem nåleøjet, er også specielle. Men der kan kun være én vinder
“ I sidste ende handler det derfor om følelser. Ingen bil ville være nomineret, uden at være noget specielt. Og mange af de biler, der ikke er nået gennem nåleøjet, er også specielle. Men der kan kun være én vinder, og den er fundet ved en solid blanding af ovenstående overvejelser – tilsat en knivspids mavefornemmelse. For der findes ingen ultimative og objektive sandheder udi kunsten at vurdere et automobil. De sidste 10 pct. handler om følelser. Så vi finder aldrig en uangribelig vinder, men vi kommer næppe tættere på, end her i aften til Auto Awards 2017. Og til dem, der måtte være uenige, så kan I finde mig på bilentusiasternes øretævers holdeplads, hvor jeg holder permanent parkeret og klar til en god bildiskussion.
Live
Du ka’ altid opleve mere i Bilka
Vil du have fat i en købestærk målgruppe? Vær medafsender på Bilkas succesrige og landsdækkende event roadshows - Drive-In-Bio & Bilbanko i 2018.
DRIVE-IN-BIO TOUR 2018 • 20. april – 4. maj: (En ny by hver dag – i alt 14 Bilka) • 15. september – 29. september: (En ny by hver dag – i alt 15 Bilka) - Stor succes - Totalt udsolgt på seneste tour med over 1.000 biler på venteliste
BILBANKO TOUR 2018
• 13 marts – 15 marts: (6 byer på samme tid – i alt 17 Bilka) • 26 juni – 28 juni: (6 byer pr. dag på samme tid – i alt 17 Bilka) • 21 august – 23 august: (6 byer pr. dag på samme tid – i alt 18 Bilka) - Totalt udsolgt hver gang ca. 11.000 gæster pr. tour
Pssst: Du behøver ikke være en eksisterende leverandør til Bilka og dit produkt behøver ikke at være på Bilkas hylder.
Kontakt event bureau Goodwill Media for at få uddybet samarbejdsmulighederne på tlf. 70 27 77 74 eller med henblik på at blive kontaktet ved at skrive til info@goodwillmedia.dk
73152_BIL_Bilka_Live_ANN.indd 2
47 2017. Forbehold for evt. afgiftsforhøjelser, trykfejl, udsolgte varer og leveringssvigt. ©
Begge roadshows har bilen som omdrejningspunkt og markedsføres bredt i Bilkas mediepakke bl.a. med afmelding på landsdækkende TV-reklame, husstandsomdelt markedsføring til minimum 2 mio læsere pr. tour og evt. mulighed for biludstilling, prøvekørsler og produktdemonstrationer. Kontakt Goodwill Media og hør mere, se nederst på siden.
20/11/2017 10.03
årets Kategorier
Vinderen i kategorien “Årets Nyvognsforhandler” vil være en succesfuld og rentabel nyvognsforhandler med et godt forretningskoncept og hvor der ikke kun er målt på omsætning & overskud, men også ledelse, værksted, enestående kundeservice, høj kundetilfredshed og kreativitet i henhold til promovering, der medfører trafik og mersalg..
Vinderen i kategorien “Årets Brugtvognsforhandler” vil være en succesfuld og rentabel brugtvogns-forhandler med et godt forretningskoncept og hvor der ikke kun er målt på omsætning & overskud, men også ledelse, værksted, enestående kundeservice, høj kundetilfredshed og kreativitet i henhold til promovering, der medfører trafik og mersalg
Vinderen i kategorien “Årets Værksted” vil være et succesfuldt og rentabelt værksted med et godt forretningskoncept & høj service. Hvordan differentierer du dig, for eksempel har du fokus på servicerådgivningen, tilfredse kunder, mulighed for lånebiler, dækhotel, gode priser, aktive kunder i kartoteket, godt flow, omsætning, investeringer i ventelounge med aviser, gratis internet, aftenåbent, reservetilbehørsafdeling, workshops for medarbejdere etc. Med andre ord værkstedet har fokus på kunden, dækker alle kundens behov under sit tag, så de ikke behøver at gå andre steder hen.
Vinderen i kategorien “Årets Karosseriværksted” vil være et succesfuld og rentabelt karosseriværksted med et godt forretningskoncept & høj service. Hvordan differentierer du dig som moderne karosseriværksted, for eksempel har du fokus på servicerådgivningen, tilfredse kunder, mulighed for lånebiler, gode priser, aktive kunder i kartoteket, godt flow, omsætning, investeringer der tilgodeser kunderne, gratis internet, aftenåbent, workshops for medarbejdere etc. Med andre ord et karosseriværksted, der har fokus på kunden!
Vinderen i kategorien “Årets Synshal” vil være en succesfuld og rentabel synshal med et godt forretningskoncept og høj service. Hvordan differentierer du dig som en synshal med et engageret og rådgivende servicecenter, hvor der er fokus på kundernes behov med høj kvalitet, hurtig tid til syn, professionel vejledning, den bedste service, gode ydelser og fornuftige priser.
Vinderen i kategorien “Årets Produkt” i Bil- Autobranchen er f.eks. et nyt produkt, men det kan også være et produkt som har fået ny emballage, indpakning, stil, image, tilgang til markedet. Kategorien “Årets Produkt” er blevet stiftet for at fremme tilgangen af nye Brands eller at etablerede nye produkter.
Vinderen i kategorien “Årets Markedsføringskampagne” er en aktør der på en kreativ måde har skabt en positiv udvikling eller opmærksomhed for et produkt eller en virksomhed og herved bidraget til kendskabsgrad, en salgseller kundetilstrømnings succes på markedet. Her hyldes kreative & effektive reklamekampagner og tiltag.
Vinderen i kategorien “Årets Åbent Hus” er en aktør, der på en kreativ måde har skabt et opsigtsvækkende åbent hus, hvor f.eks. idé og formål er gået op i en højere enhed til stor fornøjelse for de tilstedeværende gæster.
Vinderen i kategorien “Årets Leverandør” vurderes der f.eks. på kvalitet, innovation, økonomi, service og budgethåndtering, levering, support, tilgængelighed, fornyelse af produkter, produktsortiment, serviceydelser, kreativitet, samarbejde, såvel indvirkning på slutresultatet. Med andre ord en leverandør, du ikke lige udskifter, fordi du får et bedre tilbud. Her er tale om den foretrukne leverandør til markedet på den ene elle anden måde.
Vinderen i kategorien “Årets Tiltag” kan have skabt opmærksomhed, øget kendskabsgrad, mersalg, såvel merværdi for branchen eller kunderne. Kategorien “Årets Tiltag” er en opfordring til hele branchen om at skabe nogle tiltag, der kan gøre en forskel.
Vinderen i kategorien “Årets Forsikringsselskab” for skadesudbedringer vurderes ud fra forskellige parameter som f.eks. samarbejde, behandling, taksering, kommunikation, service, betalingsfrister o.l.
Vinderen i kategorien “Årets Nyhed” gives til en virksomhed, leverandør, grossist, kæde, bilforhandler, værksted, synshal, forening etc. som er nyskabende, som har nyhedsværdi og særlige egenskaber. Med andre ord en nyhed der har givet genklang i branchen.
Vinderen i kategorien “Årets Bilmærke” er det bilmærke der i det seneste år har imponeret os mest. Mærket skal have leveret innovativ teknologi og nye modeller, der leverer lækkert design, rummer god funktionalitet, gode materialer, gode køreegenskaber, er økonomiske i drift og har fokus på sikkerhed og komfort. Med andre ord skal mærket leverer modeller og teknologi, der viser mod, troværdighed og en klar vision. ”Årets Bilmærke” appellerer til fremtiden.
Vinderen i kategorien “Årets Familiebil” har godt med plads til hele familien. Der er tænkt særligt over komforten og at designet er til glæde for hele familien. Det er en tryg og pålidelig bil med et højt sikkerhedsniveau. Funktionaliteten er god, det er en driftøkonomisk bil, som har sikre køreegenskaber og en miljørigtig profil. Værdi-for-pengene er vigtigt, og her får du meget bil for pengene. ”Årets Familiebil” appellerer til den moderne og kvalitetsbevidste familie.
Vinderen i kategorien “Årets Mandebil” gives til bilen, hvor designet er i højsæde, drivlinjerne leverer et solidt overskud og køreegenskaberne skal være skarpe. Der er blevet brugt tid på at være innovativ, hvor der appelleres til det mandlige køn med bl.a. teknik og udstyr for øje. Det er en bil, der har gode køreegenskaber, og som lyser op ved udsigten til en snoet sognevej. Køberen får den nyeste teknologi, pakket i et maskulint design der har masser af kant og karakter.
Vinderen i kategorien “Årets Kvindebil” har gjort en aktiv indsats for at imødekomme kvinden på hendes behov. Her får hun gennemtænkt design. Funktionaliteten er i højsædet, bilen skal være brændstoføkonomisk og økonomisk i drift. Det er en tidssvarende bil, der er tryg og pålidelig. Bilen er miljøbevidst. Prisen er mere end fornuftig. Designet er vigtigt, og skal vise en bil, der på en gang vækker opsigt uden at virke aggressiv. Denne bil fanger opmærksomheden hos nutidens kvinde.
Vinderen i kategorien “Årets Firmabil” omfatter lav beskatning og en bil, der henvender sig til den karriereorienterede personlighed. Det er en økonomisk bil at køre i, der gerne sender et miljøbevidst signal til omverdenen. Fokus er på moderne teknik, høj komfort og udstyr til personen, der er på farten. Sikkerhed og assistentsystemer er vigtige. Bilen er helt klart innovativ og prestigefyldt at køre i og den skal holde en høj gensalgsværdig, lavt forbrug og overordnet set leverer en så lav TCO (Total Cost of Ownership) som muligt.
Vinderen i kategorien “Årets Miljøbil” er miljøvenlig i sin approach til omverdenen. Designet er innovativt, funktionalitet og komfort må ikke lide under miljøfokus og såvel teknik som udstyr skal være er i top. Bæredygtighed er vigtig, og der gives point for at benytte genanvendelige materialer i bilens konstruktion. Bilen skal naturligvis være økonomisk i drift og den appellerer til dig der i dit bilvalg prioriterer, at gøre en forskel for miljøet.
Vinderen i kategorien “Årets Varevogn” er virkelig praktisk designet med god rummelighed høj fleksibilitet i forhold til individuelle muligheder, for indretning af varerum og ladanordninger. Det er et trygt og pålideligt køretøj. Der er her tale om et ”arbejdsredskab”, der helt klart gør dagligdagen lettere for føreren, hvor design, funktionalitet, komfort, teknik og udstyr går op i en højere enhed. Sidst men ikke mindst skal den leverer en høj grad af værdi-for-pengene.
Vinderen i kategorien “Årets Autogenbruger “ vurderes ud fra om de er miljø certificeret, offentligt godkendt, levering af den rigtige del til den rigtige bil i den aftalte kvalitet, håndtering af reklamationer, miljø profil, tænke nyt og omstille sig.
Vinderen i kategorien “Årets Erhvervsleasingselskab” vurderes ud fra følgende parametre såsom høj kundetilfredshed, profilering, gennemsigtighed, bedste serviceniveau, korte leasing perioder, laveste leasing ydelse, innovation etc.
Vinderen i kategorien “Årets Privatleasingselskab” vurderes ud fra følgende parametre såsom høj kundetilfredshed, profilering, gennemsigtighed, bedste serviceniveau, korte leasing perioder, laveste leasing ydelse, innovation etc.
Mere info: www.autoawards.dk
årets Jury
Sean Fitzgerald Coard juryformand, Arrangør, autoawards
Hans Uffe Christensen redaktør, Motorerhvervsjournalist
Henrik Dreboldt Motorredaktør, Berlingske og BT
Rune Grøndahl Partner, KPMG Acor Tax
Sean Fitzgerald Coard er stifter & arrangør af autoawards. Til dagligt driver han det kreative event & marketingsbureau Goodwill Media og har en bred erfaring indenfor kreative & oplevelsesbaserede marketingskampagner. Endvidere har han stiftet hele bilautobranchens TV Kanal AU2NEWS, der i dag har over 19.000 i branchen, der ugentligt modtager en nyhedsreminder. I den forbindelse har han fingeren på pulsen og bred indsigt i bil- autobranchen.
Motor- erhvervsjournalist Hans Uffe Christensen har beskæftiget sig med erhvervs- og bilstof siden 1990. Dels som skrivende på BT og Berlingske Tidende. Dels som motorredaktør på BT. Siden 2015 selvstændig freelancejournalist med speciale i forbrug- og motorjournalistik.
Henrik Dreboldt er motorredaktør på Berlingske og BT og driver derudover sit eget Kuffert & Kørehandsker-univers, med Podcast, Youtubekanal og en blog. Han har skrevet om biler siden 2003, og efterhånden kørt alt hvad der er værd at køre. Han definerer sig selv som bilæstet med stor fokus på bilers visuelle og emotionelle værdier, men er samtidig ikke bleg for at snedkerere en stortest af tre nye mikrobiler. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har skrevet om biler i alt fra Femina til Luxury Aficionados.
Rune Grøndahl er partner hos KPMG Acor Tax og har arbejdet med autobranchen i mere end 16 år hvor han har en særdeles stærk profil som rådgiver og sparringspartner. Han er specialiseret i indirekte skatter, herunder registreringsafgift og arbejder med nogle landets største aktører indenfor leasing, finansiering, strukturelle opgaver samt grænseoverskridende transaktioner. Rune medlem af KPMGs nationale Automotive gruppe, som er en del af KPMGs internationale Automotive Industry, der blandt andet udgiver den årlige Global Automotive Executive Survey. Rune er endvidere tilknyttet executive advisory board hos Finans & Leasing samt Autobranchen Danmarks SKAT Taskforce.
Poul Toftegaard Pedersen Salgs- & Konceptchef, AD Danmark A/S
Erik S. Rasmussen Direktør, Dansk Bilbrancheråd
Jens N. Andersen vicedirektør salg- marketing, FTZ Autodele & Værktøj
Kim Lesanner Redaktionschef Motor-Magasinet
Poul Toftegaard Pedersen er Salgs- & Konceptchef hos det nystartede AD Danmark A/S. Han har mange års erfaring indenfor den frie autobranche, hvor han både har arbejdet med salg til grossister, autoværksteder samt konceptopbygning og drift. I den nuværende stilling har Poul fuld fokus på opbygning af AD Danmark A/S som Vestjysk Autodele og Mekonomen Danmark er en del af. Et værkstedskoncept ved navn CarSpot, er ligeledes blevet introduceret.
Erik S. Rasmussen er direktør i brancheorganisationen Dansk Bilbrancheråd (tidligere CAD) og ansvarlig for den daglige drift i brancheorganisationen Dansk Bilbrancheråd og DBR Arbejdsgiverforening, samt Interne forsikringer. Det er medlemmerne, der ejer Dansk Bilbrancheråd og foreningen tilbyder ydelser og services, der er behov for i en bilvirksomhed i dagligdagen og varetager de pågældende medlemmers interesser. Dansk Bilbrancheråd har eksisteret og præget branchen siden år 1939. Dansk Bilbrancheråd består af 33 lokalforeninger med næsten 2.000 danske bilvirksomheder som medlemmer.
Jens Nordestgaard Andersen er vicedirektør med ansvar for salg og marketing hos autogrossisten FTZ Autodele & Værktøj A/S, der har 50 afdelinger i Danmark og 2 på Færøerne. FTZ har en række koncepter i sin palette, herunder værkstedskoncepterne AutoMester, Din Bilpartner, Hella Service Partner og Car People. Jens Nordestgaard Andersen har mangeårig erfaring fra autobranchen, hvor han bl.a. i mere end 10 år har varetaget forskellige poster i Bridgestone - senest som salgs- & marketingchef.
Kim Lesanner er uddannet journalist i 1989 ved Danmarks Journalisthøjskole og har i 16 år været redaktionschef på Motor-magasinet, autobranchens uafhængige fagblad gennem 47 år med 52.000 ugentlige læsere. Del af Nordiske Mediers fagbladsdivision under Nordjyske koncernen. Tidligere redaktionschef på FDM Motor. ”Vi er på Motor-magasinet konstant meget tæt på den danske autobranches mange grene inden for bilsalg, reparation, reservedele, værktøj, maskiner med mere”. ”Auto Awards er en herlig nyskabelse i autobranchen, der på festlig og seriøs vis allerede har nydt stor bevågenhed i og udenfor branchen – det er en ære at få mulighed for at sidde i juryen”.
årets Jury
Niels Skak Direktør, au2parts
Adam Pade Ansvarshavende redaktør, fagbladet AUTObranchen
Børge Madsen Direktør, Dansk Autogenbrug
Christian Poder Formand, ERFAgruppen-bilsyn
Niels Skak er direktør hos den danske grossistkæde au2parts, der med mere end 40 afdelinger er en af de største leverandører til den frie del af autobranchen. Niels Skak har i sin nuværende stilling medvirket til at føre den landsækkende grossist til en kæde med fuldt koncept via værkstedskæderne AutoPartner, Teknicar, Rudecenter, Diesel/hybrid center og et såkaldt Noname koncept.
Adam Pade er redaktør af fagbladet AUTObranchen, der på 13. år bliver udgivet af en række branche- og arbejdsgiverforeninger i autobranchens eftermarked. Adam Pade har fulgt branchen siden 1980’erne, da han var ansat som journalist på Motormagasinet. Som fagbladsredaktør koncentrerer han sig helst om små mellemstore virksomheder inden for håndværket. Biler – og de mennesker og den kultur, der omgiver dem – har dog en særlig stjerne, arbejdsmæssigt såvel som privat.
Børge Madsen er direktør for Dansk Autogenbrug (DAG), der er brancheorganisation for godt 70 miljøgodkendte autogenbrugsvirksomheder. Medlemmerne af DAG er alle miljøcertificerede og offentligt godkendte i forhold til miljøbeskyttelsesloven. Autogenbrugerne miljøbehandler, demonterer og bortskaffer skadede og udtjente køretøjer. Fra bilerne udtager autogenbrugerne reservedele, kvalitetsvurderer dem og afsætter dem især blandt værkstederne. DAG repræsenterer medlemmerne over for regering, Folketing og myndigheder og bistår medlemmerne i deres daglige virksomhed.
I april 2009 blev der nedsat en dialoggruppe på initiativ af Trafikministeren. Gruppen bestod af repræsentanter fra det daværende Færdselsstyrelsen, de tekniske ansvarlige/ tekniske chefer fra de store synsvirksomheder, samt repræsentanter fra de to brancheforeninger. Dialoggruppens opgave bestod i at kommentere på nogle konkrete emner og i et omfang komme med løsningsforslag til disse. Den 11. august 2009 nedsattes en tværfaglig erfagruppe mellem de landsdækkende bilsynskæder og de to anerkendte brancheforeninger på bilsynsområdet. erfagruppen bestod af Applus Bilsyn, A-Inspektion, FDM Bilsyn, Pava Bilsyn, Danske Synsvirksomheder og Dansk Lokal Syn. Herudover deltog bilinspektør/konsulent Anders Damgaard Andersen på foreningernes foranledning. Formålet med gruppen var samlet at repræsentere bilsynsbranchen på dialogmøderne med Trafikstyrelsen (tidl. Færdselsstyrelsen).
Karl-Ove Pedersen Direktør, DBFU Dansk Bilforhandler Union
Benedicte Engel Stifter & ejer, Kvindernes Bilmagasin
Claus Walsted Nyboe Direktør, Biltorvet A/S
Karl-Ove Pedersen har de seneste 6 år været direktør i brugtbilforhandlernes brancheforening DBFU samt i Brugtbil Garantifonden. DBFU har igennem de seneste 21 år været eneste brancheforening der alene varetager brugtbilforhandlernes interesser på alle fronter, ligesom der ydes rådgivning til forbrugerne via DBFU’s hjemmeside. Karl-Ove Pedersen har en fortid som direktør for VASS (VW-Audi-Seat-Skoda forhandlerforening) gennem 10 år, samt en 15 årig karriere i Shell’s retailafdeling.
Kvindernes Bilmagasin er et online univers fyldt med tips & tricks, bilpleje, services, spændende nyheder, biltests og masser af livsstil. Kvindernes Bilmagasin´s største ambition at gøre livet med bilen lettere for kvinderne i hverdagen. Benedicte Engel har startet Kvindernes Bilmagasin fordi hun I sin tid som bilsælger hos Mercedes-Benz så, hvor lidt bilbranchen gør for at henvende sig til kvinderne. Hun mener, at det må det være på rette tid, at kvinderne får sit eget bilmagasin, da flere og flere kvinder køber egen bil eller er med til at beslutte, hvilken bil familien skal investere i. Med Kvindernes Bilmagasin ønsker vi at skabe Danmarks største Bilog Livsstilssite for kvinder!
Claus Walsted Nyboe er direktør hos Biltorvet, en af Danmarks største markedspladser for biler fra bilforhandlere! Ejerkredsen i Biltorvet A/S tæller ca. 400 selskaber, der repræsenterer omkring 800 af de største bilforretninger i hele landet. Biltorvets ejerkreds står selv for ca. 2/3 af al professionel handel med nye og brugte biler i Danmark. Resten ligger fortrinsvis hos de bilforhandlere, der annoncerer på Biltorvet. dk uden at være en del af ejerkredsen.
årets Jury
Morten B. Bek Motorjournalist
Niels Rask Larsen Formand Dansk Lokal Syn
Thomas Wulff Motorjournalist
Poul Thomsen Key Account CheF Würth Danmarks Autodivision
Morten B. Bek er uddannet journalist og har arbejdet med motorjournalistik siden 2005. Først på Bil Magasinet, efterfølgende på Berlingske Media og som freelancer i New York. Siden 2015 har han drevet den uafhængige hjemmeside Blog om Biler med nyheder, test og baggrundsstof.
Dansk Lokal Syn er en frivillig forening, der har til formål, at samle de små lokale privatejede synsvirksomheder. Gennem konstruktivt fagligt samarbejde arbejder Dansk Lokal Syn for at styrke virksomhederne i konkurrencen mod de større landsdækkende kæder, hvoraf de største er udenlandsk ejede. Dansk Lokal Syn har aftaler om teknisk bistand og arrangerer fælles efteruddannelse af medarbejdere. Alle medarbejdere er løbende på kursus for at sikre en ensartet og for kunden reel og ligeværdig bedømmelse af køretøjet. Der er i Dansk Lokal Syn mere end 40 lokale virksomheder med over 70 afdelinger fordelt over det meste af Danmark.
Han er godt nok uddannet på CBS i København, men et studiejob på bilbladet, Bil Magasinet, medførte en permanent smitte med kærlighed til automobilen. Har arbejdet med motorjournalistik i 20 år både som fastansat og freelance. Dertil er Thomas involveret i Dansk Motorsport, hvor han kommenterer motorsport og er involveret i Copenhagen Historic Grand Prix..
Poul Thomsen er Key Account Chef og tilknyttet Würth Danmarks Autodivision. Poul har ansvaret for et KAM team, der dagligt besøger større kunder, importører og indkøbsforeninger. Derudover er Poul også en af de drivende kræfter i at udvikle Würth Danmarks internationale samarbejde i Norden i tæt samarbejde med koncernen. Poul har siden 2001 i samarbejde med ledelsen arbejdet med at videreudvikle Autodivisionen hos Würth Danmark.
Michael Beck Bil- leasingekspert
Thomas Krebs Thomas André Petersen Generalsekretær AIRC Varebilsjournalist International, Direktør SKAD, Direktør Eurogarant Danmark
Michael Beck har 25 års erfaring fra mange dele af autobranchen. Det gælder salg, udlejning og leasing af biler. Desuden har han gennem mange år stået for forretningsudvikling hos blandt andet Autocom/Autorola, Bilpriser, Autoproff samt eBay.
Thomas Krebs har sit virke i den danske og internationale bilbranche i 30 år. Han er frontløber indenfor tunge tekniske og teknopolitiske områder og er kendt som visioner debattør og rådgiver. Som direktør i SKAD omfatter hans opgaver også forhandling og mægling på arbejdsgiverområdet. Hovedfokus i hans arbejde er udvikling, change management og kvalitetsforhold. AIRC International (airc-int.com) er brancheorganisation for lak, karrosseri og køretøjsbyggere på verdensplan. SKAD (skad.dk), der blev grundlagt i 1907, er den danske medlemsorganisation i AIRC. Foreningen har hovedfokus på små og mellemstore frie værksteder og virksomheder i branchen.
Thomas André Petersen er uddannet journalist fra Danmarks Journalist Højskole i 1999. Han har skrevet om biler, trafik og forbrugerstof om branchen lige siden. Det startede på Ekstra Bladet, hvor han blandt andet stod bag tillægget Håndværkeren, og derfra har hovedvægten ligget på varebiler. Han er i dag Danmarks førende varebilsjournalist og redaktør på Altomvarebiler.dk - Danmarks eneste dedikerede medie om varebiler.
bedømmelsen
Auto Awards er en spektakulær tilbagevendende begivenhed, hvor der uddeles prestigefyldte statuetter til de bedste af de bedste.
Udvælgelsen af de endelige vindere er foretaget blandt de nominerede på baggrund af juryens stemmer, bil- & autobranchens stemmer, samt offentlighedens stemmer afgivet på autoawards.dk. De tre parters stemmer vægter på følgende måde: Juryens stemmer (50%), bil-autobranchens stemmer (25%) og offentlighedens stemmer (25%). I følgende kategorier vil det kun være Jury (50%), samt bil-autobrancherelaterede stemmer (50%), der giver udfaldet af vinderne: • • • •
ÅRETS ÅRETS ÅRETS ÅRETS
PRODUKT LEVERANDØR FORSIKRINGSSELSKAB NYHED
juryens vurdering
I beskrivelsen af kategorierne har vi forsøgt at give så mange oplysninger som muligt, men juryen har taget flere aspekter med i deres bedømmelser, end det er muligt at belyse. Hvert jury-medlem har vurderet de enkelte nomineringsmuligheder. Det er bl.a. blevet vurderet, om der er levet op til de anprisninger, som følger brandet, hvorvidt det er innovativt og nyskabende, og om det kan danne præcedens i bil- autobranchen. Der er blevet set på kvalitet og æstetik, og om brandet har givet et positivt helhedsindtryk. Juryen har skulle give alle indsendte karakterer i forskellige vurderingskriterier tilpasset kategorien samt eventuelt anført sine personlige bemærkninger. Denne gennemgang danner således udgangspunkt for valg af de udvalgte nominerede. Juryens vurdering er ikke en videnskabeligt baseret gennemgang, men en subjektiv vurdering, der tager højde for en lang række aspekter ved det enkelte brand / virksomhed etc. revision af afstemning
I kategorierne, der vedrører køretøjer, har vi nedsat en jury kun bestående af motorjournalister, deres stemmer har vægtet (80%) og offentlighedens stemmer har vægtet (20%). Det statsautoriserede revisionsfirma Christensen & Kjærulff har stået for hele optællingen. Juryen består af et repræsentativt udsnit af folk fra branchen der har trådt sammen online og vurderet de forskellige indstillede. Juryen har haft beføjelser til at komme med indsigelser mod indstillede, hvis de har ment, at en given indstilling har været mangelfuld eller ikke har stemt overens med retningslinierne for Auto Awards. Hvis juryen er kommet med indsigelser mod den indstillede, har den indstillede haft mulighed for at komme med yderligere dokumentation for berettigelse. Det statsautoriseret revisionsselskab Christensen & Kjærulff har optalt juryens, bil-autobranchens, såvel offentlighedens stemmer sammen og herved har vi vinderne i de forskellige kategorier til Auto Awards 2017.
I hele afstemningsperioden har det statsautoriserede revisionsaktieselskab Christensen & Kjærulff overvåget forløbet. Inden prisuddelingen har revisionsselskabet talt alle stemmer op, Vinderne offentliggøres ved det store awardshow tirsdag den 28. november 2017.
Et spændende år for bilbranchen Lars Boch, Direktør Topdanmark Erhverv
Foto: Tommy Verting
Ved Auto Awards 2016 vandt Topdanmark prisen som Årets Forsikringsselskab med den begrundelse, at vi bl.a. var bedst til skadebehandling ud fra en række forskellige parametre. Det betyder rigtig meget for os, at vi vandt den pris. Vi ser den som en anerkendelse af vores samarbejde med hele Autobranchen. Autobranchen er en vigtig del af Topdanmarks forretning, og netop derfor er vi her igen i aften – nu som hovedsponsor. For vi vil gerne bakke op om denne hyldest af en branche i rivende udvikling, som har opnået mange resultater i år. Dét vil vi være med til at fejre. Det er Topdanmarks ambition at være Danmarks mest veldrevne forsikringsselskab. Det vil vores kunder også kunne mærke i årene der kommer. Det er utroligt vigtigt, at Topdanmark er klar med produkter og løsninger, der gør en forskel for autoværkstederne, bilforhandlerne, leverandørerne og de mange andre virksomheder i autobranchen. Tilsvarende har vi stort fokus på at give den enkelte bilkunde flere muligheder for selvbetjening – både ved køb, skadeanmeldelse, frit valg af værksted og så videre. Vi vil være på forkant med gode løsninger, når behovet opstår. Som alle ved, skaber digitaliseringen en masse muligheder og udfordringer for alle brancher. Digitale løsninger gør bilerne smartere, og giver nye muligheder
i kommunikationen med kunder og samarbejdspartnere. Omvendt skaber den også nye trusler i form af it-kriminalitet, som i dagens Danmark kan ramme alle vores kunder. Det er en ny virkelighed, som vi alle skal forholde os til. I Top-danmark er vi bevidst om, at vi skal være en endnu skarpere samarbejdspartner og leverandør. Det er en opgave, vi er klar til at løfte. 2017 har været et begivenhedsrigt år. Autobranchen har på godt og ondt været i vælten fra politisk hold med lavere registreringsafgift, højere reparationsgrænse og nye rammer for hvordan nyværdien på biler udregnes når de leases. Vi har også fulgt debatterne med stor interesse, og glæder os sammen med bilbranchen over de lavere afgifter. Men ved også, at det giver udfordringer og skaber usikkerhed hos vores erhvervsleasingkunder, som endnu ikke kan fastsætte den endelige værdi på deres bil. For et forsikringsselskab er det også spændende at følge den teknologiske udvikling i nye biler, og hvad betydningen vil være for de forsikringstyper vi kender i dag. Forsøgene med selvkørende biler er naturligvis noget Topdanmark følger nøje. Alt i alt er der meget at fejre når Auto Awards går i luften. Topdanmark ønsker alle en festlig aften – og held og lykke til alle de nominerede i de forskellige kategorier.
Et skridt i den rigtige retning Thomas Møller Thomsen, Adm. Direktør FDM Interview af Hans Uffe Christensen, Redaktør Goodwill Media
Administrerende direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen, er moderat tilfreds med de nye regler for beregning af registreringsafgift. “Vi hilser ethvert skridt i den rigtige retning velkommen. Og det er bestemt et skridt i den rigtige retning, at det nu i højere grad end før er bilernes egenskaber i miljømæssig og sikkerhedsmæssig henseende, der afgør afgiftens størrelse. På den anden side havde vi helst set, at det værdibaserede beskatningselement blev taget helt ud af afgiftsberegningen, og det er jo på ingen måde sket. Jeg mener derfor, at reformen må følges op med mere ambitiøse reformer i en ikke alt for fjern fremtid,” siger direktøren. Han har som topfigur i FDM gennem mange år været en ivrig fortaler for indførelse af såkaldte tekniske afgifter, der i højere grad belønner biler med lavt forbrug og høj sikkerhed. Han mener også, at registreringsafgiften med fordel kunne afløses af højere bruger- og ejerafgifter. Og at det samlede afgiftsniveau skal ned. I Danmark sælges der som bekendt rigtigt mange små biler fra mikro- og miniklasserne. Også kaldet segment A og B. Mange af disse biler er blevet dyrere som følge af de nye regler. Især dyrere at eje på sigt, fordi ejerafgifterne sættes markant op til sommer. “Før vi græder mange tårer over det, må vi tænke på, at
sikkerheden alt andet lige er bedre i en lidt større bil. I de lande, vi plejer at sammenligne os med, fylder salget af almindelige mellemklassebiler langt mere. Disse biler tilgodeser familiernes behov meget bedre end de små biler. De gør hverdagen lettere ikke mindst for børnefamilierne, og jeg kan derfor kun være tilfreds med, at det er mellemklassebilerne, der får størst gavn af afgiftsomlægningen. Som det for resten også var ved de to tidligere justeringer af reglerne for registreringsafgift,” siger direktørerne for bilejernes forbrugerorganisation. Selvfølgelig vil nogle beklage, at de allerbilligste biler, som f.eks. unge og ældre ofte køber, belægges med højere afgifter. På den anden side mener Møller Thomsen, at den ekstremt hårde priskonkurrence i dette segment, vil lægge et så hårdt nedadgående pres på disse ekstremt prisfølsomme bilmodeller, at forskellen bliver minimal. Og det har han tilsyneladende fuldstændigt ret i, for den første priskrig i mikroklassen efter afgiftsnedsættelsen, er allerede brudt ud. Citroen sendte tidligere på måneden en veludstyret C1 mikrobil på markedet med bl.a. LED-lygter og aircondition. Med en pris på 87.990 kr. markedsføres den bl.a. på Citroens hjemmeside som “Danmarks billigste bil”. Knap var denne bilmodel lanceret og prissat, før Hyund-
ai spillede ud med en endnu billigere kampagnemodel i form af Hyundai Eco-Life til 84.888 kr.. Dog uden aircondition. Den lille Hyundai markedsføres også som Danmarks billigste Bil”, og det er så op til forbrugerne at afgøre, om udstyret i C1 skal trækkes fra i prissammenligningen. En dugfrisk analyse fra bilvurderingstjenesten Bilpriser.dk viser i øvrigt, at disse to bilmodeller også er landets billigste, når det gælder totaløkonomi. Dvs. sige med alle udgifter til benzin, afskrivning osv. regnet ind. Over fire år er der kun en øres forskel pr. kilometer. Og interessant nok, er forskellen til Danmarks billigste bil før afgiftsreformen kun fem øre pr. kilometer. Selv med de højere ejeafgifter fra sommeren 2018 indregnet. “Jeg mener derfor ikke, at der er noget socialt problem forbundet med afgiftsomlægningen. Man kan stadig eje og bruge en billig bil i Danmark, og jeg er ikke i tvivl om, at den hårde konkurrence vil få flere til at følge efter. I de større klasser har lavere afgifter også udløst noget,
der kunne ligne priskrig. Nogle bilmærker har nedsat priserne på bestemte modeller med næsten det dobbelte af, hvad afgifterne er sænket. Frygten for, at afgiftsnedsættelserne ville blive slugt af højere fortjenester hos importører og forhandlere, ser således ud til at være ubegrundet. Det forholder sig snarere omvendt,” siger Thomas Møller Thomsen. Det gør dog ikke om på, at biler efter FDM-direktørens opfattelse, stadig bliver brandbeskattet i Danmark. “Vi har de suverænt højeste bilskatter i Europa, og bortset fra Singapore måske også de højeste i verden. Det er ikke bare ærgerligt for de, der ikke har råd til en lidt større, sikker bil. Det er også skadeligt for samfundet. Biler er et værktøj for mange virksomheder og indgår i deres konkurrenceevne. Hvortil kommer, at udgifterne til tilskadekomne bilister helt sikkert ville falde, hvis familien Danmark rykkede en bilklasse op.”
VI ER IKKE SOM ANDRE
BLIV PARTNER ELLER FRANCHISETAGER Vi gør alting lidt anderledes. Vi driver værkstedet smartere, mere effektivt, tidsbesparende og økonomisk. Vi prioriterer markedsføring højere og synliggør os på mange medier for at skabe ”awareness”. Vi har lave priser samtidig med at vi vægter kvalitet og service højt. At få serviceret sin bil er ofte blot en nødvendig og kedelig udgift, og derfor stræber vi efter at gøre det let og enkelt for bilejeren samtidig med, at vi gør mere end forventet. Og det har vi succes med.
SG_Autoawards_annonce.indd 1
På 8 år har vi ansat mere en 150 medarbejdere, serviceret mere end 150.000 biler og åbnet 9 afdelinger - og vi har planer om mange flere. Derfor kan du nu ansøge om partnerskab eller franchise i Skorstensgaard. Måske har du lyst til at prøve kræfter med at være selvstændig værkstedsdrivende eller mangler et succesfuldt koncept til dit nuværende værksted. Læs mere og kontakt os på skorstensgaard.dk/ blivpartner
06/11/2017 15.10
Tænk mere på beskæftigelsen Interview med dir. Erik S. Rasmussen, Dansk Bilbrancheråd. Af Hans Uffe Christensen
Erik S. Rasmussen - topchef for Dansk Bilbrancheråd med næsten 2.000 tilknyttede danske bilvirksomheder - er ikke helt tilfreds med de nye regler om beregning af registreringsafgift i forbindelse med leasing og tiltaget omkring reparationsgrænsen. Direktøren mener, at reformen ikke gør nok for at gavne beskæftigelsen hos de mange bilværksteder i Danmark. Desuden er det stadig uklart, hvordan tiltagene vil rydde op i den betændte del af leasingbranchen, der koster statskassen mange millioner kroner hvert år. “Det fleste bilmodeller er blevet billigere at købe, men nogle dyrere at eje. Alligevel fastholdes det såkaldte reparationsloft på 65 procent langt tid endnu. Loftet bestemmer, hvor meget en bil må repareres for, i forhold til dens handelsværdi, før den erklæres for totalskadet. Men prisen på en arbejdstime eller en reservedel er naturligvis ikke faldet. Det betyder, at reparationer, der før lå tæt på 65 pct. af bilens værdi, ikke længere lader sig udføre, nu når bilernes værdi som brugte jo er faldet i takt med at nypriserne falder som følge af reformen. Et lille plaster på såret har værkstederne dog fået i form af en lille forhøjelse af reparationsloftet til 70 pct. i 2019. Et år senere kommer endnu en forhøjelse til 75 pct. Forhøjelserne burde i følge branchedirektøren være trådt i kraft samme sekund, den lavere registreringsafgiften var en realitet. Det vil sige 3. oktober 2017. “Den samlede reparationsmængde vil falde, og nogle virksomheder vil blive hårdt ramt i overgangsfasen.
I det hele taget forstår jeg ikke, at regeringen fremmer importen af nye biler til skade for betalingsbalancen, i stedet for at stimulere beskæftigelsen herhjemme. Reparationsgrænsen burde være 100 pct. som før i tiden, siger Erik S. Rasmussen. Han mener, at den primitive og forkerte tankegang bag reparationsloftet er at skaffe statskassen provenu her og nu. Man glemmer, at en mærkbar forhøjelse af reparationsloftet er beregnet til at kunne skaffe 600 - 800 personer flere i arbejde. Ligesom ca. 3.500 biler ville blive reddet fra skrotpressen. “Politikerne regner tilsyneladende med, at ejeren af en totalskadet bil straks farer ud og køber sig en ny bil med fuld registreringsafgift. Men det gør vedkommende kun undtagelsesvis. Som regel erstattes den totalskadede bil med en brugt af samme værdi. Rent nationaløkonomisk er reparationsgrænsen totalt gak- gak. Man vil hellere trække afgiftskroner ud af folk end skabe arbejdspladser,” lyder det fra branchedirektøren. Et andet punkt, hvor han anser reformen for yderst tvivlsom, er leasing-området. Pengene tapløber ud af statskassen, fordi det er muligt for leasingselskaberne at handle biler internt til fiktive priser. Og der er efter Rasmussens mening tvivlsomt, hvorvidt de nye lovgivningsmæssige tiltag vil modvirke denne trafik. “En gravergruppe fra JP/Politikken har dokumenteret, hvor omfattende dette skadelige, men tilsyneladende lovlige afgiftsfusk er. Undertiden indkøbes bilerne til
under halv pris af, hvad almindelige bilkunder skal betale før beskatning. Den reelle pris afregnes på anden vis. Når leasingperioden er forbi, sendes bilerne ud af landet efter en årrække med yderst lempelig afgiftsbetaling. Gevinsten scores af leasingselskaberne. Regningen betales af skatteyderne. Det er et stort flot tag-selv-bord for leasingselskaberne,” siger Rasmussen. Han lægger ikke skjul på, at værkstederne og især brugtvognsforhandlerne mister arbejde og handel, når stadigt flere biler kun lever deres første år i Danmark, som det er tilfældet med mange leasingbiler. Først, når de bliver ældre, giver de arbejde til værkstederne. Branchedirektøren mener, at det gabende hul i registreringsafgiften sagtens kunne lukkes uden at komme i karambolage med EU-reglerne eller provenutab. Enten ved at tage bilernes pris helt ud af afgiftsberegningen og i stedet basere afgifterne på sikkerhedsudstyr, vægt, motorstørrelse, benzinforbrug, effekt og andre tekniske parametre. Eller ved at forpligtige bilimportørerne til at skaffe almindelige privatkunder biler med tilsvarende lave indkøbspriser. Som et sidste punkt, der dog ikke har meget med afgiftsreformen at gøre, peger branchedirektøren på tilgangen af kvalificeret arbejdskraft. “Næsten alle skal jo være studenter og læse videre nu om dage. Uanset beskæftigelses-udsigterne. De praktiske fag fravælges i stor stil. Regeringen kunne modvirke denne skadelige tendens ved bl.a., at trække de planlagte besparelserne på erhvervsskolerne tilbage og etablere adgangsbegrænsning til gymnasierne. Skolerne mangler både penge til udstyr og værktøj og dygtige elever, og det gør disse uddannelser mindre attraktive for de unge,” siger Erik S. Rasmussen.
Hvad er de vigtigste ting, der er sket for bil- autobranchen i 2017 set fra dit / jeres synspunkt? Det vigtigste, der er sket for branchen, især den uafhængige del, er naturligvis den store lovændring omkring leasing og reparationsgrænsen.
”
Hvordan ser du / I fremtiden? I Dansk Bilbrancheråd ser vi lyst på fremtiden, og det gør vi ud fra det faktum, at der aldrig har kørt så mange biler på de danske veje som nu, og stigningen i antallet af biler ser ud til at fortsætte, og da vi jo lever af bilerne, skaber dette faktum masser af optimisme i branchen.
Et lille plaster på såret har værkstederne dog fået i form af en lille forhøjelse af reparationsloftet til 70 pct. i 2019.
“
Hvilke konsekvenser får dette for branchen set fra dit / jeres perspektiv? At regeringen endelig har grebet ind overfor de fiflerier, der er foregået i leasingbranchen afstedkommer, at den uafhængige del at branchen, dvs. de uafhængige bilforhandlere nu kan konkurrere på lige vilkår, dog under forudsætning af, at de tiltag, loven forskriver, også virker i praksis. Hvad bliver de primære fokus områderne de næste 12 måneder for dig / jer? De næste 12 måneder og helt sikkert på et noget længere perspektiv, har Dansk Bilbrancheråd fokus på 2 vigtige og afgørende temaer, dels internet-forbundne biler, og dels beskæftigelses situationen på autoværkstederne, hvor det for hver dag der går, bliver sværere og sværere at finde kvalificeret arbejdskraft. Hvilke politiske tiltag mener du / I at bil- autobranchen har brug for netop nu og på længere sigt? Der hersker ingen tvivl om, at det politiske system skal fokusere på at få et langt større antal unge til at tage en erhvervsuddannelse, og dels behøver vi, ikke bare i Danmark, men fra EU´s side, et fokus på de negative konsekvenser af de internet-forbundne biler, der lige nu rammer markedet i stort omfang. Der mangler ganske enkelt lovgivning om data m.v.
Markedet trænger til ro Christian Brandt, Direktør Finans og Leasing Interview af Hans Uffe Christensen, Redaktør Goodwill Media
Hvad er de vigtigste ting, der er sket for bil- autobranchen i 2017 set fra dit / jeres synspunkt? Stramningen af leasingreglerne i lovforslag L 4, hvorefter registreringsafgiften skal genberegnes efter 4 måneder og SKAT skal fastsætte indholdet af leasingaftalerne. Det er et bemærkelsesværdigt indgreb i aftalefriheden, som vi spændt vil følge. Hvilke konsekvenser får dette for branchen set fra dit / jeres perspektiv? Kravet om genberegning af registreringsafgiften for alle leasingaftaler, uanset at der ikke foretages et salg, er en meget stor administrativ belastning. Hvad bliver de primære fokus områderne de næste 12 måneder for dig / jer? Vi kommer til at bruge betydelige ressourcer på at indgå i samarbejde med SKAT om at udarbejde standardleasingaftaler, således at forskellige målgrupper og behov hos leasingtagerne kan opfyldes. Hvilke politiske tiltag mener du / I at bil- autobranchen har brug for netop nu og på længere sigt? Markedet trænger til ro for politiske indgreb nu efter tre år i rap med ændringer.
”
Kravet om genberegning af registreringsafgiften for alle leasingaftaler, uanset at der ikke foretages et salg, er en meget stor administrativ belastning.
“
Hvordan ser du /I fremtiden? Uanset L 4 ser vi fortsat lyst på fremtiden, da leasing er velindarbejdet i erhvervslivet og også blandt forbrugere bæres oppe bl.a. af den yngre generations modvilje mod at binde sig økonomisk.
Styrk eftermarkedet Gitte Seeberg, Direktør AutoBranchen Danmark Interview af Hans Uffe Christensen, Redaktør Goodwill Media
Hvad er de vigtigste ting, der er sket for bil- autobranchen i 2017 set fra dit / jeres synspunkt? Det vigtigste i 2017 er den politiske aftale om lavere registreringsafgifter. At der kom et indgreb mod de mest kreative leasingmodeller, så den værste form for ”bilvask” bliver stoppet. Hvilke konsekvenser får dette for branchen set fra dit / jeres perspektiv? Konsekvenserne bliver forhåbentligt en mere lige konkurrence og et større salg hos såvel ny- som brugtvognsforhandlere. Hvad bliver de primære fokus områderne de næste 12 måneder for dig / jer? Det primære fokus i 2018 bliver at følge om, der stadig er huller i leasingreglerne og arbejde for, at eftermarkedet – dvs. autolakererne bliver styrket i relation til forsikringsselskaberne. Hvilke politiske tiltag mener du / I at bil- autobranchen har brug for netop nu og på længere sigt? Bilbranchen har generelt behov for ro i 2018. En time-out uden nye afgiftsforhandlingerne – men hvor politikerne koncentrerer sig om at fastholde en høj økonomisk aktivitet i samfundet. Hvordan ser du /I fremtiden? Fremtiden bliver meget udfordrende for bilbranchen. Vi går ind i en fremtid med konsolideringer og strukturændringer som følge af disruption, telematik, førerløse biler, el- og hybrid biler, nye forretningsmodeller m.v.
”
Det vigtigste i 2017 er den politiske aftale om lavere registreringsafgifter. At der kom et indgreb mod de mest kreative leasingmodeller, så den værste form for ”bilvask” bliver stoppet
“
Min nabos nye bil af Flemming Haslund, Ansv. Chefredaktør Motor-magasinet
En hvid plugin-Golf pakket ind verdens største røde sløjfe. Og et induktionskit i julegave, så bilen kan lade op fra asfalten under kørslen. Motor-magasinets chefredaktør er nået frem til 2022 og er med til at hans nabo får ny bil. Hold da op! Er det i dag allerede den 28. november 2022? Ja, det er det jo. Over kaffen i morges tænkte jeg faktisk på for fem år siden, da jeg var til Auto Awards 2017 for at overrække Awarden til “Årets Leverandør”. Nå, men det er jo i dag, min nabo skal have sin nye bil leveret. Erik hedder han. Han har fortalt længe og indgående om, hvordan han i lang tid har fulgt Volkswagens hjemmeside for at være en af de første, der fik billedet af den nye Golf plugin-hybrid at se. Og han sendte mig straks linket til videoen med det samme. Om jeg lige havde set den? Med induktionsopladning på visse motorvejsstrækninger og det hele? Jo, det havde jeg da – han har det med at glemme, at jeg er biljournalist; men skidt nu med det. Han skal have sin Golf Plugin-Hybrid årg. 2023 leveret sidst på eftermid-
dagen – ”om jeg ikke vil komme og være med,” spurgte han. Han mener vel, om jeg ikke vil komme og se på.
”
Fremtiden. Frit efter Haslund.
“ Der kommer den så, naboens nye plugin-Golf. Den står øverst på transporteren, der drejer om hjørnet. Hey, de har sørme sat en kæmpesløjfe om bilen. Dannebrogsrød sløjfe til den sølvfarvede Golf. Han jubler og hopper på stedet, Erik – han har svært ved at stå stille, mens hans smartphone kører en video. En person, som vi vel kaldte ”sælger” i 2017, hopper ud. Rækker hånden ud til Erik – nu vil han vide, om de skal
drikke champagnen før eller efter, han har gennemgået bilens finesser. Og imens er chaufføren ved at køre bilens ned. Håber, han passer på sløjfen! Det er det store show, dette her. Efter at Semler i begyndelsen af 2018 for alvor fyrede op under det, de dengang kaldte ”digitalisering,” er der mildest talt sket en masse. Golf set på nettet, Golf undersøgt på nettet – og ikke mindst det med at en ny søgeapp fik Erik til at beslutte sig for rent faktisk at købe Golfen på den anden side af Bæltet. Ak ja, men det er jo sådan, man sælger biler nu til dags.
service. Jeg huske det så klart; at aflevere bilen alt for tidligt om mandagen, at stå i kø for at aflevere nøglen. Og så gik bussen langt fra forhandleren sikkert ikke lige denne mandag morgen. Når han en gang har spolet de første kilometer af skal de jo laves service. Værkstedet kommer og henter Golfen, stiller en lånebil – måske en el-Golf for at lokke ham til at tage sådan én næste gang … - og næste morgen er nabos egen bil tilbage. Det er da smart. PS: Og så ved jeg i øvrigt, at Eriks kone gi’r ham et induktionskit til den nye Golf i julegave – så kan batteriet lades op fra asfalten, når han holder for rødt.
–Og nu kommer hans nye bil pakket ind i en sløjfe og parkeret lige foran hans hus. Inklusiv champagne. Og se ham stå der med champagnen i hånden – det er jo et show, dette her. Men ”digitaliseringen,” for nu at bruge et gammelt udtryk fra forrige årti slutter jo ikke her, det ved jeg jo. Det måske smarteste er vel i virkeligheden, når Erik slipper for bøvlet med at skulle aflevere bilen til
Om Motor-magasinet På print: Motor-magasinet, udkommer fredag På nettet: www.motormagasinet.dk, udkommer hele tiden Udgiver: Nordiske Medier A/S Oplag: 6.270 Læsertal: 55.000 Beskrivelse: Motor-magasinets redaktionelle målsætning som det største brancheblad, der dækker hele den danske autobranche på tværs af alle interesseorganisationer, er at lave uafhængig journalistisk orientering til hele autobranchen.Mediets redaktører og journalister går tæt på autobranchen med egen dækning på Christiansborg, virksomhedsbesøg både i ind- og udland, messer, årsmøder, generalforsamlinger, receptioner, motorsports begivenheder.
Om forfatteren Navn: Flemming Haslund Stilling: Ansv. chefredaktør, Motor-magasinet Alder: 62 år Gift: Ja, med Hanne Børn: Sønnen, Frederik (der også er motorjournalist) Andre medier: Tidligere chefred. på bl.a. BilMagasinet og BilZonen Egen bil: BMW 530i Søndagsbil: ”Ja, i den grad!” som han siger, Ford Capri trackdaybil
Konkurrencen bliver mere fair Karl-Ove Pedersen, Direktør DBFU Dansk Bilforhandler Union Interview af Hans Uffe Christensen, Redaktør Goodwill Media
Hvad er de vigtigste ting, der er sket for bil- autobranchen i 2017 set fra dit / jeres synspunkt? Det vigtigste der er sket i vores branche i 2017, er så absolut at politikerne endelig tog DBFU’s vedholdende henvendelser (siden december 2014) til både Skat og politikerne alvorligt og fik stoppet ”leasinghullet” Vi skylder JP Finans’ journalister en stor tak for at være med til at sætte fokus på problemet og få åbnet politikernes øjne for den skævvridning ”leasinghullet” skabte i branchen. Hvilke konsekvenser får dette for branchen set fra dit / jeres perspektiv? Når først markedet er faldet til ro, og de meget store nyvognslagre er realiseret, vil konkurrencen mellem nyog brugtvognsforhandlere blive langt mere fair, end vi har set de seneste år. Hvad bliver de primære fokus områderne de næste 12 måneder for dig / jer? DBFU vil også i 2018 fokuserer på at forbedre forholdene for vore medlemmer, ved til stadighed at agere vagthund for Danmarks brugtvognsforhandlere. Helt konkret vil vi sætte fokus på at flere DFBU medlemmer bliver i stand til at håndtere biler uden afgift. I et samarbejde med Skat vil der i starten af 2018 blive afholdt introduktionskurser på dette område.
”
Lige nu har branchen mest brug for ro. Efter at politikerne har lagt markedet dødt det meste af efteråret for 3. år i træk, vil det være befriende med et par år uden opmærksomhed på bilafgifter
“
Hvilke politiske tiltag mener du / I at bil- autobranchen har brug for netop nu og på længere sigt? Lige nu har branchen allermest brug for ro. Efter at politikerne har lagt markedet dødt det meste af efteråret for 3. år i træk, vil det være befriende med et par år uden opmærksomhed på bilafgifter. På længere sigt, vil en oprydning i vores meget komplicerede registreringsafgiftslov være påkrævet. Hvordan ser du / I fremtiden? DBFU ser meget positivt på fremtiden. En fremtid der selvfølgelig vil være brolagt med store udfordringer. Primært vil behovet for mere volumen på de enkelte adresser blive et must, ligesom vore medlemmer skal kunne håndtere alle kategorier af afgifter. Som forening er DBFU fordoblet i de seneste 5 år, den udvikling ser ud til at fortsætte, med fokus på at tiltrække endnu flere seriøse brugtvognsforhandler, der ønsker at være med i fællesskabet omkring en meget spændende branche.
Syn & dialog Christian Poder, Formand ERFA-gruppen Bilsyn Interview af Hans Uffe Christensen, Redaktør Goodwill Media
Hvad er de vigtigste ting, der er sket for bil- autobranchen i 2017 set fra dit / jeres synspunkt? Det må være den afgiftsregulering på biler der er vedtaget i her for nylig, er det en god ting der kommer styr på leasingbranchen. Hvilke konsekvenser får dette for branchen set fra dit / jeres perspektiv? Håber på flere syn. Hvad bliver de primære fokus områderne de næste 12 måneder for dig / jer? Beholde synene i synshallerne Hvilke politiske tiltag mener du / I at bil- autobranchen har brug for netop nu og på længere sigt? God dialog med myndigheder og autobranchen om at give hr. og fru Danmark den bedste oplevelse Hvordan ser du / I fremtiden? Ser lyst på fremtiden, med store udfordringer og opgaver
”
Lad os beholde bilsyn i synshallerne
“
Hvad med diesel Thomas Krebs, Direktør SKAD Interview af Hans Uffe Christensen, Redaktør Goodwill Media
Hvad er de vigtigste ting, der er sket for bil- autobranchen i 2017 set fra dit / jeres synspunkt? Dieseludfordringen. Snyd i testresultater med dertil udviklet software har skabt store udfordringer for branchen og for dieselbiler i det hele taget. Politikere har stillet skarpt på udfordringen og er fuld i gang med at fordømme dieselbiler. Finanslovsforhandlingerne 2018 som cirkus. Politikere løftede sløret for ændringer i registreringsafgiften, langt før en ændring var forhandlet på plads. Skandale. Leasingcirkusset og tømning af statskassen i form af tilbagebetaling af registreringsafgift gav store udfordringer. L4 Regal håbes at få styr på sagerne.Reparationsgrænsen er for første gang i mange år blevet hævet, godt nok desværre først om 2 år. Hver gang afgiften bliver sænket, udhules reparationsgrænsenedsættelsen. Hvilke konsekvenser får dette for branchen set fra dit / jeres perspektiv? Forbud og begrænsninger for både diesel og benzinbiler. Opgave i at påvirke politikerne, så registreringsafgiftsforhandlinger foregår i stilhed. Flere solgte biler i stedet for at lease fører til mere at lave for eftermarkedet. Flere biler smides væk eller eksporteres på grund af reparationsgrænsen. Der er mindre fokus på genbrug og mindre indtjening for værkstederne.
”
Overvågningen og styringen har stor indflydelse på branchens overlevelse de kommende 5-10 år. Desuden har reparationskvalitet og forsikringsselskabernes indkøbsstrategier fortsat stor fokus
“
Hvad bliver de primære fokus områderne de næste 12 måneder for dig / jer? Telematik og opkobling af biler. Bilimportører, teleselskaber, forsikringsselskaber, værkstedskæder, organisationer slås om plads i OBD-stikket. Overvågningen og styringen har stor indflydelse på branchens overlevelse de kommende 5-10 år. Desuden har reparationskvalitet og forsikringsselskabernes indkøbsstrategier fortsat stor fokus. Arbejdet for højere retssikkerhed i forbindelse med customisering af biler og motorcykler og generelle lovforhold i forhold til køretøjsopbyggere er ligeledes øverst på dagsordenen. Hvilke politiske tiltag mener du / I at bil- autobranchen har brug for netop nu og på længere sigt? Udfordring med at finde kvalificeret arbejdskraft er stor. Mange unge vælger gymnasium og ikke erhvervsuddannelse. Der kræves ekstra fokus på tekniske skoler, de faglige udvalg, fagforeninger og branchen. Der skal findes veje at samarbejde på, for at sikre at unge allerede i 7. klasse får en forståelse for, hvor spændende vores branche er, og hvor mange muligheder der bydes på.
Hvordan ser du / I fremtiden? Udvikling eller afvikling, det er nok et spørgsmål mange skal stille sig. Fremtiden vil ændre vores branche, lige som smart-telefonen har ændret vores liv. Digitaliseringen kræver løbende opdatering af viden og en ændring af holdninger. Også bilteknologien vil ændre sig til en mindre vedligeholdelseskrævende form, hvilket kommer til at have stor indflydelse på hele eftermarkedet. Car Sharing er noget, den nye generation har taget til sig. Brug en bil når du har behov for den, men der er ingen grund til at eje en. Og factory-to-customer salg har allerede set dagens lys. Virtuelle indkøbsmuligheder hjemme i sofaen, uden at kunden nogen sinde har siddet i bilen, samt online valg af udstyr og design med efterfølgende ”Bestil” knap vil finde mere og mere plads i dagligdagen. En spændende udvikling, der kommer til at ændre vores branche i sine grundvolde.
Har din virksomhed de rigtige forsikringer? Forsikringer der passer til dine behov Vi kender bilbranchen og de behov og udfordringer, du står med på værkstedet i det daglige. Og vores rådgivere sikrer, at din forsikringspakke har størst mulig værdi for dig. Er du kunde hos os, kan du derfor regne med at: • • •
Dine forsikringer passer til dine behov, dine bekymringer og dine udfordringer. Du er hverken overforsikret eller underforsikret – begge dele er en rigtig dårlig forretning! Når din virksomhed vokser og udvikler sig, så er vi med på sidelinjen og sikrer, at dine forsikringer ALTID følger med.
Så kan du nemlig fokusere på at drive en lønsom virksomhed og give dine kunder den bedst mulige service.
Mange selvstændige har prøvet at stå i en situation, hvor virksomhedens forsikringer ikke dækkede godt nok. Det er rigtig ærgeligt, og det kan være rigtig dyrt. Men sådan behøver det IKKE være: Vi kan hjælpe dig med at sikre, at du og din virksomhed er 100 % dækket.
Ring til os på 33 45 74 74, og book et møde.
Ind med brugte reservedele Børge Madsen, Direktør Dansk Autogenbrug Interview af Hans Uffe Christensen, Redaktør Goodwill Media
Hvad er de vigtigste ting, der er sket for bil- autobranchen i 2017 set fra dit / jeres synspunkt? For os autogenbrugere har årets mest skelsættende begivenhed været, at reparationsgrænsen nu hæves fra 65 til 70 og fra 70 til 75 procent i 2019 og 2020. Forhøjelsen skal selvfølgelig ses i lyset af, at vi må forvente svagt faldende brugtbilpriser på baggrund af afgiftssænkningerne, hvorfor fastholdelse af den nuværende reparationsgrænse ville have dømt endnu flere biler til skrot. Vi er heller ikke utilfreds med, at der generelt er forsøgt grebet ind over for kreative forretningsmodeller i leasingbranchen. Vi ser sjældent leasingbiler på værkstederne hos vores kunder. Hvilke konsekvenser får dette for branchen set fra dit / jeres perspektiv? I lyset af afgiftssænkningerne får forhøjelsen af reparationsgrænsen ikke den betydning, vi havde håbet på: Nemlig at flere, lettere skadede biler kunne repareres frem for at måtte skrottes. Dermed opnår vi ikke den styrkelse af værkstederne, der have betyder flere læreog arbejdspladser.
”
vi kommer ikke uden om en grundlæggende ændring af vores afgiftssystem – og dét hellere i dag end i morgen.
“
Hvad bliver de primære fokus områderne de næste 12 måneder for dig / jer? Det er en alvorlig sten i skoen, at det fortsat ikke er muligt at måtte gøre skader op med brugte dele. Den sag vil vi sætte alt ind på at forfølge. I et land med bred tilslutning til ”den grønne omstilling”, er det svært at forstå, at lovgivningen ligefrem opstiller barrierer her imod. Hvilke politiske tiltag mener du / I at bil- autobranchen har brug for netop nu og på længere sigt? Man kunne fristes til at sige: Så få som muligt. Både branchen og forbrugerne har brug for stabilitet og forudsigelighed. Men vi kommer ikke uden om en grundlæggende ændring af vores afgiftssystem – og dét hellere i dag end i morgen. Hvordan ser du / I fremtiden? Vi autogenbrugere føler os privilegerede ved at være en del af fremtidens cirkulære økonomi, hvor hensynet til et intelligent forbrug af energi og ressourcer vægtes højt. Vi nærer derfor en stædig tro på at vinde markedsandele.
Bilen set med kvindeøjne af Benedicte Engel, Stifter & Karen Juhl Krag, Forretningsudvikler Kvindernes Bilmagasin
Kvindernes Bilmagasin er en et online magasin der er målrettet kvinderne. Både kvinder, der som medarbejderne hos Kvindernes Bilmagasin, er passionerede bilentusiaster og dem, der har brug for et sted, hvor de kan få tips og viden omkring biler i et trygt miljø. Vi tester biler, skriver om de nyeste modeller, tips og tricks, laver kvinde-events og tilbyder forskellige services, bl.a. personlig bilshopper, hvor man kan få hjælp til at finde den rigtige bil til den rigtige pris. Hos Kvindernes Bilmagasin fokuserer vi i øjeblikket på kvindernes købsadfærd i bilforretningerne. Utallige analyser og undersøgelser viser, at vi lever i en tid, hvor flere og flere kvinder køber egen bil eller er med til at beslutte, hvilken bil familien skal investere i. Derfor er det vigtigt at der kommer mere fokus på kvindernes købsadfærd i bilbranchen. Vi har udviklet en inspirationsdag til bilsælgere i samarbejde med et konsulenthus målrettet den kvindelige bilkøber, hvor vi tager sælgerne med ind i den feminine verden, og lader dem få øjnene op for kvindernes behov og interesse for biler. Vi gør sælgerne klogere på, hvordan kvindernes generelle opfattelse af sælgerne er, og giver dem værktøjer til, hvordan de i hverdagen møder kvinderne på det rette sted, dér hvor de er. Vi instruerer dem i kvindernes behov og åbner deres øjne for, hvorfor de kvindelige bilkøbere er “De Skjulte Skatte”, som kan betyde alt i forhold til sælgerens samlede kundetilfredshed samt mersalg. Loyalty-club Bilbranchen er en meget mandsdomineret verden, og derfor ligger det os meget på sinde at kunne gøre en forskel for kvinderne. Derfor er vi på trapperne med helt nyt koncept, som er en slags fordelsklub – en alti-en løsning. Et koncept hvor man betaler et symbolsk beløb om måneden og dermed får attraktive rabatter på forskellige aktører i bilbranchen som du alligevel har behov for ifm. den daglige drift af bilen og dermed fri for bekymringer. Derudover får man gratis adgang til Kvindernes Bilmagasins brevkasse med racermekaniker Emilie Rath som rådgiver og fri adgang til vores Kvindekend-din-bil events samt bilpleje kurser.
”
Bilbranchen er en mandsdomineret verden og derfor ligger det os meget på sinde at gøre en forskel at kunne gøre en forskel for kvinderne.
“
KØBENHAVN TIRSDAG 27. november 2018
hovedsponsor
award sponsorer
sponsorer
venue
mediepartner
after party
“ Tillykke til alle vindere og nominerede
�
stockholm fredag 9. november 2018
VI SÆLGER LØFTERE... MEN VI KAN MEGET MERE END DET!
Vi er stolte af vores store program af kvalitets-løftere. Men vidste du, at vi kommer hele vejen rundt om dit værksted og sørger for, at du får de bedste produkter på markedet - uanset om det er løftere eller andet værkstedsudstyr? Med i købet får du kompetent rådgivning og et stærkt serviceprogram.
VI VED HVAD VI TALER OM ! Vi er en del af STENHØJ GRUPPEN som netop har fejret 100 års jubilæum! I 100 år har vi solgt kvaltetsprodukter til autobranchen. Så JA! - vi ved faktisk hvad vi taler om. Vi har været på en utrolig rejse igennem et helt århundrede. Vil du gerne hilse på grundlæggeren af STENHØJ? - Så scan koden og se filmen hvor Sigurd Stenhøj tager dig igennem 100 års historie.
www.stenhojdk.dk