

VIDEN
OPLEVELSER
Glostrup Bibliotek
Kildevældets Allé 5, 2600 Glostrup tlf. 4323 6820
Website: glostrupbib.dk
Facebook: facebook.com/glostrupbib
Instagram: instagram.com/glostrupbib
Kulturkalenderen udgives af Glostrup Bibliotek.
Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Peter Storm Hansen
Redaktionen tager forbehold for ændringer.
Oplag: 1.200, Tryk: LaserTryk.dk
BILLETSALG
Billetter kan købes på Glostrup Bibliotek eller på glostrupbib.dk under hvert enkelt arrangement. Det er ikke muligt at reservere billetter.
FAMILIE-KLUBBEN
Som medlem af bibliotekets FAMILIE-klub får du en række fordele.
FAMILIE-klubben er en biblioteksklub, der med udgangspunkt i bibliotekets arrangementer giver børn og forældre mulighed for særlige tilbud og oplevelser.
Som medlem af FAMILIE-klubben får du: - rabat på udvalgte biblioteksarrangementer - info om alle bibliotekets events på mail
Indmeldelse
Det er gratis at være medlem af FAMILIEklubben. Det eneste krav er, at du har en mail-adresse.
Du melder dig ind ved at tilmelde dig klubbens nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på biblioteket hjemmeside: glostrupbib.dk/nyhedsbreve-og-biblioteks klubber
Har du spørgsmål kan du ringe på tlf-nr. 4323 6820 eller skrive til biblioteket@glostrup.dk
BABY BOGKLUB
FIND DE 11 ORD
K Y L L I N G J Ø N R
J C Æ B L E K T I E R
Å G S A E F A V N Y I
Z T E B Å O A B Y N M
A M F Y A R H Ø H C A
L O R M G Å R B N F E
V H Ø I K R Y B D Y R
B O G K L U B V O P J
R C D S U C P Å S K E
E V E N T Y R C N D U
G K L I M A E O V M S

LØRDAG 7. MARTS KL. 11-12
TØR DU RØRE EN ...?
Terrariet Reptile Zoo kommer på besøg og gør os klogere på en fascinerende og lidt overset dyregruppe – krybdyrene. Terrariets formidler medbringer nogle særligt udvalgte dyr.
Hør med, når formidleren fortæller om dyrenes fascinerende biologi og naturhistorie. Kan en skildpadde gå ud af sit skjold? Hvilke sanser har en slange? Er krokodiller levende dinosaurer? Har øgler koldt blod?
Sammen finder vi svarene på alle spørgsmålene og mange flere, når vi bevæger os ind i Terrariets forunderlige verden af vilde farver, former og mønstre. Er man rigtig modig, kan man få lov at komme helt tæt på og røre dyrene!
Ses vi til en lærerig og spændende formiddag i naturens tegn?
For børn i alderen 6 år og op og deres voksne.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk (både børn og voksne skal have billet)
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen


ONSDAG 18. MARTS KL. 16-16.30
RIM- OG REMSEREJSE FOR DE SMÅ
I anledningen af poesiens uge inviterer vi til en hyggelig rim- og remserejse for de 4-7-årige og deres voksne.
Børnebibliotekaren læser rim og remser op rundt omkring i børnebiblioteket, og vi laver små aktiviteter, der passer til rimene. I kommer til at høre rim og digte, der handler om alt fra krible-krabledyr til kærlighed. Og hvis I har lyst, kan I endda finde på jeres eget lille rim til sidst.
Det bliver sjovt, interaktivt og poetisk. For poesi er også før børn!
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk (kun børn skal have billet)
Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket

BØRNETEATER: LILLE FRK. LARSENS STORE KÆRLIGHED
Frk. Larsen har altid været her. Dag efter dag. Sat bøger på plads, lyttet til stilheden mellem reolerne og mærket, hvordan byen langsomt har vendt bøgerne ryggen. Engang var biblioteket fyldt med liv, historier og nysgerrige blikke. Nu er det bare et rum med støvede hylder og glemsel i hjørnerne. Selv Frk. Larsen har mistet lysten til at læse.
Men en dag falder en gulnet seddel ud af en gammel bog. Fire små ord, der får hendes hjerte til at slå hurtigere: “Jeg elsker dig, Frk. Larsen.” Hvem har skrevet det? Hvornår? Hvorfor? Mens Frk. Larsen leder efter svar, begynder noget at ske. Bogstaverne på siderne glimter, bibliotekets vægge synes at hviske, og byen – den by, der havde glemt historierne – begynder at vågne.
Musikken stiger, dramatikken folder sig ud, og pludselig er biblioteket ikke længere bare et sted med bøger. Det er en portal til en verden af eventyr, følelser og forandring. Skønt teater for de 3-8-årige og deres voksne. Skabt af Akkord Teater.
Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubbernekøb billet på glostrupbib.dk (både til børn og voksne)
Sted: Glostrup Bibliotek, Bibliotekssalen
PÅSKE I
BØRNEBIBLIOTEKET

30. MARTS - 1. APRIL
PÅSKE-SKATTEJAGT
Shhh, kan du høre det? Prøv at tie helt stille. Kan du høre, at det pipper over hele biblioteket?
De små påskekyllinger er flyttet ind på biblioteket. Kom og se hvor mange du kan finde. Der er en lille påskelækkeri til alle, der gætter antallet.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! (alle kan deltage i den betjente åbningstid)
Sted: Glostrup Bibliotek, Hele biblioteket
30. MARTS - 1. APRIL KL. 11-15
PÅSKE-KREA
Kreavognen bliver kørt ud og I har mulighed for at klippe flot påskepynt og papirblomster, der kan pynte fint derhjemme. Biblioteket har alle materialer.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op!
Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket

LØRDAG 18. APRIL KL. 11-11.50
BØRNETEATER:
VI HAR RET
TIL AT VÆRE HER
I den finurlige forestilling vil I opleve fællesskabet vokse og få en helt unik teateroplevelse skabt i dette øjeblik, kun for og med jer.
Vi kigger på dig, mig og os. Vi undersøger hvem jeg er, hvem du er og hvem vi er i fællesskab. Hvad kan vi i fællesskab, og hvad kan jeg alene. Hvem er normal og hvad er normalt? Det bliver sjovt, underfundigt og helt særligt – akkurat ligesom jer.
Kom og vær med til at bestemme, hvordan forestillingen udvikler sig. Det er både sjovt, poetisk, rørende og interaktivt, når børnene byder ind i teateruniverset.
Inddragende teater for alle i alderen 6-100 år, af kunstnerduoen Teater Kram, alias Mia Møller og Maiken Dubois i samarbejde med Anemoneteateret.
Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubbernekøb billet på glostrupbib.dk (både til børn og voksne) Sted: Glostrup Bibliotek, Bibliotekssalen

TORSDAG 23. APRIL KL. 15-17.30
KLIMAHANDLEDAG
Kom på biblioteket og plant et læsefrø!
Vi fejrer den landsdækkende Klimahandledag med et hyggeligt frø-spireværksted og plante-bytte-biks for børn, institutioner og familier.
Tag nogle frø, en stikling eller en potteplante med hjemmefra og byt til en anden spændende plante i dagens plante-bytte-biks!
I værkstedet kan I lave fine små spirepotter af gamle bogsider/aviser, og plante et frø – som kan vokse op og blive en flot solsikke!
Om eftermiddagen er der åbent i værkstedet for børn og familier, hvor der også vil være saft, kaffe og kiks. Så kom og få jord på fingrene, sammen med os!
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk (både børn og voksne skal have billet)
Sted: Glostrup Bibliotek, udenfor hvis vejret tillader
FIND DEN KORREKTE SKYGGE

ONSDAG 6. MAJ KL. 16-17.30
BÅLFORTÆLLINGER
Vi fejrer foråret med Fantastiske Fortællinger ved bålet. Kom og hør professionel fortæller Kasper Sørensen, når han fortæller historier, du ikke anede fandtes.
Denne gang har Kasper taget historier med til de store børn og deres forældre. Det handler måske lidt om kærlighed og måske bliver det lidt uhyggeligt.

Vi tænder bålet i god tid, så snobrødet kan laves inden fortællingerne begynder.
For børn i alderen 8 år og op og deres voksne.
Gratis adgang - tilmelding nødvendig (både børn og voksne skal have billet)
Sted: Glostrup Bibliotek, Plænen bag biblioteket

LØRDAG 23. MAJ KL. 11-11.35
BØRNETEATER: SVINEDRENGEN
Kom og oplev H.C. Andersens eventyr om ”Svinedrengen” – nu som dukketeaterforestilling for hele familien.
Det er den klassiske fortælling om den fattige prins, der vil giftes med kejserens datter og som begiver sig af sted til kejserens slot, medbringende to skønne gaver, for at fri til prinsessen og hvordan det går, tja …… det må man nok se forestillingen for at finde ud af.
Skabt af Svanen – dansk-tjekkisk dukketeater. For børn i alderen 3 år og op og deres voksne.
Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubbernekøb billet på glostrupbib.dk (både til børn og voksne)
Sted: Glostrup Bibliotek, Bibliotekssalen
BABYFREDAGE
I samarbejde med sundhedsplejen byder biblioteket velkommen til en ny sæson af Babyfredage. Mødre og fædre på barsel eller orlov mødes på biblioteket kl. 10.30 til hyggelig morgenkaffe, te og brød. Der er plads til snak og tumlen samtidig med, at du får gode, faglige inputs.

FREDAG 13. MARTS KL. 10.30-11.30
GODE SOVEVANER HOS DET LILLE BARN
Mit lille barn vil ikke sove! Jeg vil gerne! Mit barn vågner efter en halv time – hvad gør jeg? De andre børn sover mere end mit barn!
Kom og hør sundhedsplejerskerne Majbritt og Jettes oplæg, og bliv klogere på søvnens betydning for vores velbefindende.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk (kun voksne skal have billet)
Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
FREDAG 24. APRIL KL. 10.30-11.30
Kom og hør, når sundhedsplejerskerne Majbritt og Jette giver inspiration til, hvordan du gennem leg kan hjælpe dit barn til udvikling og tryghed. Du vil også få inspiration til, hvordan du kan dele en bog på en hyggelig og rar måde med din baby.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk (kun voksne skal have billet)
Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
FREDAG 22. MAJ KL. 10.30-11.30
DIT BARNS SPROG
’Børn får det sprog, vi giver dem’, så enkelt er det. På denne Babyfredag får vi besøg af logopæd Lea Zachariassen, der med udgangspunkt i jeres spørgsmål omkring sprog og dialog, vil fortælle om, hvordan I kan understøtte jeres barns sproglige og kommunikative udvikling.
Sundhedsplejerske Jette fortæller om, hvor vigtigt nærvær, kontakt og dialog er i samspillet mellem barn og voksen for at hjælpe barnets sprog godt på vej.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk (kun voksne skal have billet)
Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket

BOOK EN BØRNE-/ UNGEBIBLIOTEKAR
Når du booker en børne-/ungebibliotekar, står vi klar og har forberedt os på at give tips til lige præcis dit barn.
Uanset om I leder efter højtlæsnings- eller selvlæsningsbøger, kommer vi med bud på, hvad der kan vække læseglæde og læsemotivation hjemme hos jer. Barnet skal være med, hvis I skal have tips til selvlæsning.
Vi kan bookes mandage og onsdage i følgende tidsrum:
16.00-16.30
16.30-17.00
17.00-17.30
17.30-18.00
Send en mail til bornebib@glostrup.dk og skriv:
• Ønsket tidspunkt
• Navn, alder og evt. læseniveau
• Et par stikord, f.eks. om interesser, genrer og yndlingsbøger

BOGKLUB FOR 10-14-ÅRIGE
Har du lyst til at mødes med andre, som også kan lide at læse?
Synes du, det lyder fedt at tale om bøger, drikke te og lave hyggelige ting, der har med læsning og bøger at gøre?
Så er bogklubben lige noget for dig!
Vi glæder os til at hygge om jer, høre hvad I kan lide at læse og fortælle jer om de nyeste bøger på biblioteket.
Vi mødes en gang om måneden kl. 15.30-17.
Datoerne i foråret er:
• Tirsdag 24. marts
• Tirsdag 28. april
• Tirsdag 26. maj
Kom forbi biblioteket eller send en mail til bornebib@glostrup.dk for at høre mere og/eller tilmelde dig.
TIRSDAGE I LIGE UGER KL. 15-17
LEKTIECAFÉ
Lektiecaféen har til formål at hjælpe børn i 0.-6. klasse med deres lektier.
Vores frivillige fra Røde Kors sidder klar til at hjælpe med lektierne. Så pak endelig skoletasken og kom forbi os.
Vi glæder os til at se dig!
Har du spørgsmål vedr. lektiecaféen, så skriv til Kamilla Hindborg Jensen på mail: Kamilla.HindborgJensen@glostrup.dk.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
Arr. i samarbejde med Røde Kors Glostrup

TIRSDAGE KL. 16-16.30 OG 16.30-17
LÆSEHUNDE
Har dit barn svært ved at læse? Så mød læsehunden Thomsen.
Hvad er en læsehund?
En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt og interesseret til alverdens historier. En læsehund er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteket med netop denne opgave.
Hvordan kan en læsehund hjælpe?
En læsehund hverken dømmer eller retter på barnet, men tilbyder roen og nærværet, der skaber tryghed og tillid hos barnet. En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse, og resultatet er øget læselyst og selvtillid.
Hvornår foregår det?
En læsestund varer ca. 30 min. Den ugentlige læsestund afholdes tirsdag kl. 16-16.30 og 16.30-17. Vi starter med at hilse, hygger lidt med hunden og snakker om, hvordan det er gået med at øve sig derhjemme. Så læser barnet højt for hunden (15 min.) og vi slutter med lidt hundeøvelser og tricks. Læseforløbet varer syv uger og dit barn får et diplom, når forløbet er slut. Husk tilmelding, man kan ikke bare møde op.
Du tilmelder dit barn ved at skrive en mail med information om dit barns navn og alder til Kamilla Hindborg Jensen, Kamilla.HindborgJensen@glostrup.dk.
Det er gratis at modtage hjælp fra en læsehund - tilmelding nødvendig
Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket

HVER ANDEN TORSDAG I ULIGE UGER
KL. 10.30-11.30
ÅBEN EVENTYR-CAFÉ
Mangler jeres børnehave, mødregruppe eller netværk et sted at gå hen? Så kom til vores nye åben eventyr-café, hvor vi byder på saftevand og kaffe, samt oplæsning fra børnebøger.
En frivillig sidder klar og læser en til to bøger op, som I måske har været med til at vælge. Herefter er man velkommen til at lege og hygge med sine børn – og vi anbefaler gerne en bog til både børn og voksne. Bare spørg personalet.
Tilmelding er ikke nødvendig, man møder bare op i børnebiblioteket.
Vi glæder os til at se jer.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
