Skip to main content

Glostrup Biblioteks Kulturkalender - for voksne. Juli-december 2020

Page 1

for voksne

KULTUR KALENDER

JULI - DEC.

2020


Glostrup Bibliotek Kildevældets Allé 5, 2600 Glostrup tlf. 4323 6820 Website: glostrupbib.dk Facebook: facebook.com/glostrupbib Instagram: instagram.com/glostrupbib Åbent alle ugens dage kl. 7-22 Betjening i tidsrummet: Mandag og tirsdag Onsdag, torsdag og fredag Lørdag

11-19 11-17 10-14

Billetsalg Billetter kan købes på Glostrup Bibliotek eller på glostrupbib.dk under hvert enkelt arrangement. Det er ikke muligt at reservere billetter. Kulturkalenderen udgives af Glostrup Bibliotek. Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Peter Storm Hansen Oplag: 2.000 Redaktionen tager forbehold for ændringer.

VIP-KLUBBEN Få en lang række fordele som medlem af VIP-klubben på biblioteket. VIP-klubben er en biblioteksklub, der med udgangspunkt i bibliotekets arrangementer giver medlemmerne mulighed for særlige tilbud og oplevelser. Som medlem af VIP-klubben får du: - rabatter på udvalgte arrangementer - gratis adgang til lokalhistoriske foredrag - invitation til eksklusive klubarrangementer - info om alle bibliotekets events på mail - mulighed for at danne netværk med andre Indmeldelse Det er gratis at være medlem af VIP-klubben. Det eneste krav er, at du har en mail-adresse. Meld dig ind ved at skrive en mail til adressen: vipklub@glostrupbib.dk med navn, adresse, tlf.nr. og mail-adresse. Herefter modtager du et medlemskort. Har du spørgsmål kan du ringe på tlf. 4323 6820 eller skrive til vipklub@glostrupbib.dk


TIRSDAG 1. SEPTEMBER KL. 16.30-18

VIL DU VÆRE MED I EN LÆSEKREDS? Infomøde for læseinteresserede Vil du starte en læsekreds? Kom til infomøde om hvordan du selv kan etablere en ny læsekreds på Glostrup Bibliotek. Bibliotekar Jesper Nim og litteraturformidler Nana Thejll Jakobsen fortæller lidt om, hvordan biblioteket kan hjælpe din læsekreds med valg af litteratur, bestilling af læsekredssæt og lån af lokaler til læsekredsmøderne. Til infomødet har du mulighed for at møde andre, som også gerne vil være med i en læsekreds og måske kan I allerede da danne jeres egen kreds. Vi hjælper jer i gang med udgangspunkt I jeres ønsker til mødetidspunkt og bøger. Er du forhindret i at deltage, men stadig ønsker at være med i en læsekreds, så send en mail til Nana Thejll Jakobsen: ntj@glostrupbib.dk.

Gratis adgang - tilmelding nødvendig | Billetter fra mandag 6. juli Sted: Glostrup Bibliotek, spilzonen

TORSDAG 10. SEPTEMBER KL. 19-21

KRISTIAN BANG FOSS: FRANK VENDER HJEM Forfatteraften med Kristian Bang Foss Kristian Bang Foss’ seneste roman beskriver to meget forskellige familier i et dansk klassesamfund. Den populære og anmelderroste roman er udgangspunktet for et foredrag, der også handler om skriveproces, inspiration og tvivl, litteraturens forhold til samtiden og hvad en god historie egentlig er. Kristian Bang Foss er født i 1977. Han brød igennem med romanen Døden kører Audi fra 2012. Frank vender hjem er hans fjerde roman.

Pris: 50 kr. / 40 kr. for medl. af biblioteksklubberne | Billetter fra mandag 6. juli Sted: Glostrup Bibliotek | Arr. i samarbejde med AOF Vestegnen


TORSDAG 17. SEPTEMBER KL. 19-21

CATHRINE WIDUNOK WICHMAND Livet som influencer Cathrine Widunok Wichmand er tidligere radiovært på P3 og driver på 9. år bloggen ROCKPAPERDRESSES, hvor hun deler både stort og småt, det tunge og det lette, og forener æstetik og livsglæde med vigtige dagsordener – og med bl.a. 60.000 følgere på Instagram, når hendes ord og billeder ud til mange. Cathrine fortæller om livet som influencer og hendes fokus på en bæredygtig tilværelse, bl.a. hendes inkluderende og smittende hashtag #miljømandag på Instagram, hvor hun hver mandag deler sine følgeres små grønne tips og tricks fra hverdagen. Miljømandag er gode fifs, der skaber forandring gennem at skubbe ved egne vaner, og i Cathrines Instagram-fælleskab spredes de som ringe i vandet.

Pris: 50 kr. / 40 kr. for medl. af biblioteksklubberne | Billetter fra mandag 6. juli Sted: Glostrup Bibliotek | Arr. i samarbejde med AOF Vestegnen

TIRSDAG 22. SEPTEMBER KL. 19

FÆSTEBONDEN OG SLÆGTSFORSKEREN Foredrag med Ulrich Alster Klug Langt de fleste af vore aner fra landet var fæstebønder. Det giver særlige udfordringer for slægtsforskeren. Hvad betød det, når en mand var fæstebonde? Og hvordan finder man frem til det relevante gods? Og hvordan kan oplysninger fra godsarkiverne hjælpe én videre i ens forskning? Underviser i slægtsforskning Ulrich Alster Klug giver dels teoretisk stof vedrørende fæstere og godser, dels hjælpemidler til at finde frem til godsarkiverne og deres spændende materialer, og endelig giver han nogle praktiske eksempler. Gratis adgang for medlemmer af Slægtshistorisk Forening for Vestegnen.

Pris: 40 kr. / 20 kr. for medl. af biblioteksklubberne | Billetter fra mandag 6. juli Sted: Glostrup Bibliotek | Arr. i samarbejde med Slægtshistorisk Forening for Vestegnen


TORSDAG 8. OKTOBER KL. 19-21

THOMAS BLACHMAN: SUCCES - HVAD FANDEN ER DET? Q&A med Thomas Blachman De fleste higer efter succes - men hvad er succes, spørger Thomas Blachman, når han gæster Glostrup Bibliotek med sit oplæg “Succes - hvad fanden er det?”. Selv har Thomas Blachman oplevet masser af succes, og adskillige grammystatuetter er beviset derpå. Han blev for alvor kendt, da han optrådte som nådesløs dommer på X Factor, hvor han med sine kontante udtalelser omgående blev et samtaleemne i den danske befolkning. Denne aften kommer publikum til at tage stilling til parametrene for succes; penge? det gode job? kærlighed? Og er vi så forhippede på at opnå et resultat, at vi glemmer, at vejen derhen kan være lige så vigtig? Publikums spørgsmål er med til at sætte dagsordenen, så derfor kan det ikke entydigt beskrives, hvad aftenen​kommer til at indeholde. Bente Dalsbæk er ordstyrer.

Pris: 100 kr. / 90 kr. for medl. af biblioteksklubberne | Billetter fra mandag 6. juli Sted: Glostrup Bibliotek | Arr. i samarbejde med AOF Vestegnen


TORSDAG 22. OKTOBER KL. 19

DET AMERIKANSKE VALG Foredrag med Philip Christian Ulrich Hvad sker der i det amerikanske valg - og hvad betyder det for os? Valgkampen frem mod 3. november er i den afgørende fase. Præsident Donald Trump og demokraternes kandidat Joe Biden arbejder hårdt på at overbevise vælgerne om, at de skal lede USA de kommende fire år. Philip Christian Ulrich, cand.mag. i amerikanske studier og udenrigsredaktør på Kongressen.com, giver en status på valgkampen. I den forbindelse er det oplagt at spørge: Hvad betyder det for os i Danmark? Hvilken kurs vil USA følge, både hvis Donald Trump eller hans demokratiske modstander Joe Biden vinder? Bliv opdateret på det amerikanske valg og det bredere perspektiv og konsekvenser for et land som Danmark.

Pris: 50 kr. / 40 kr. for medl. af biblioteksklubberne | Billetter fra mandag 6. juli Sted: Glostrup Bibliotek


LØRDAG 24. OKTOBER KL. 18.30-21.30

GLOSTRUP KULTURNAT Spil-aften for hele familien Gå på opdagelse i biblioteksrummet og tag del i de sjove og spændende aktiviteter. Vi byder i år på en spil-aften med bl.a. brætspil, computerspil og VR. Og vi får besøg af Rollespilsakademiet, der tager dig med i et eventyrspil rundt i biblioteket her vil du støde på eventyrfigurer og blive stillet spørgsmål og udfordringer, som du skal klare for at gennemføre spillet.

Gratis adgang - åbent hus (husk biblioteket lukker kl. 14 for at pynte op til aftenens arrangement) Sted: Glostrup Bibliotek

ONSDAG 4. NOVEMBER KL. 17-19

FAMILIETID Find tid til læsning i hverdagen Vi inviterer dig og dine børn til booktalk, bogbuffet og fællesspisning. Få inspiration til hvordan I som familie kan finde tid til ”samlæsning” i hverdagen - læsning sammen med hver sin bog. Vi giver jer tips og værktøjer til at få gang i læsningen derhjemme og kommer med idéer til, hvad både børn og voksne kan læse. Vi slutter aftenen af med hyggelig fællesspisning og stiller jer en sjov læseudfordring, I kan tage med hjem. Arrangementet henvender sig til børnefamilier med børn i den selvstændige læsealder - deres mindre søskende er selvfølgelig også velkomne. Har du spørgsmål vedr. arrangementet? Skriv til litteraturformidler Nana på ntj@glostrupbib.dk eller børnekulturformidler Birgitte på bkl@glostrupbib.dk.

Pris: 40 kr. for voksne / gratis adgang for børn | Billetter fra mandag 6. juli Sted: Glostrup Bibliotek


MANDAG 9. NOVEMBER KL. 19

SKUMRINGSTIME Oplæsning Den nordiske litteraturuge åbnes med ”Skumringstime”. Kom til oplæsning af Auður Ava Ólafsdóttirs roman Ar. Efter oplæsningen bydes på et glas vin og lidt snacks samt hyggelig snak om den oplæste tekst og det fælles forhold, vi deler til ”det nordiske”.

Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek | Arr. i samarbejde med Foreningen Norden

TIRSDAG 10. NOVEMBER KL. 19-21

TOM KRISTENSENS “HÆRVÆRK” Jazz og dæmoner i 20’ernes København Tom Kristensens murstensroman Hærværk fra 1930 om den fallerede dagbladsanmelder, Ole Jastrau, der beslutter sig for at gå i hundene, maler et unikt tidsbillede af København og de mennesker, som levede i byen i 1920’erne. Romanen rejser mange interessante og eksistentielle spørgsmål, om hvad det vil sige at være menneske i en kaotisk og foranderlig verden, og er lige aktuel den dag i dag. Tag med tilbage til 20’ernes København, når vi får besøg af lektor fra Københavns Universitet og Tom Kristensen-ekspert, Torben Jelsbak, som introducerer forfatter og værk. Derefter læser og diskuterer vi sammen uddrag fra romanen, mens vi nyder ”en kold fra kassen”. Biblioteket sørger for at teksten er tilgængelig, du skal blot medbringe læselyst og –briller.

Pris: 30 kr. (øl/sodavand inkluderet i prisen) | Billetter fra mandag 6. juli Sted: Glostrup Bibliotek


TORSDAG 12. NOVEMBER KL. 19

GROTID I GLOSTRUP Byhistorien gennem billeder og fortællinger Glostrup oplevede en sand opblomstringsperiode op gennem 1950’- og 1960’erne. Det var en tid, hvor Glostrup stadig var langt ude på landet med højt til himlen – men samtidig tæt på Hovedstaden. Her var plads til både børnefamilier og et hastigt voksende handelsliv og industriby. Vi finder de gode fotos frem og tager dig med tilbage til en tid med dufte fra ”Lakridsen” og kolde fristelser fra Premier Is, med dans på Siesta, fest på Restaurant Byparken, fejringen af S-toget og meget andet. Det var kort sagt en tid med Grotid i Glostrup, og vi slutter aftenen af med at se en lille film med netop denne titel.

Pris: 25 kr. / gratis for medl. af biblioteksklubberne | Billetter fra mandag 6. juli Sted: Byhistorisk Hus, Hovedvejen 134 | Arr. i samarbejde med Byhistorisk Hus

TORSDAG 19. NOVEMBER KL. 19-21

JAMES BOND Foredrag med Jacob Wendt Jensen Jacob Wendt Jensen ser nærmere på hele historien om James Bond - nu da vi har set den sidste film med Daniel Craig i hovedrollen som Agent 007. Hvilke ingredienser består filmene af? Hvorfor er succesen så sejlivet? Hvorfor elsker vi James Bond? Fra Sean Connery til Daniel Craig og videre frem. Foredraget er krydret med filmklip, provokationer og oplæg til diskussioner.

Pris: 50 kr. / 40 kr. for medl. af biblioteksklubberne | Billetter fra mandag 6. juli Sted: Glostrup Bibliotek | Arr. i samarbejde med AOF Vestegnen


23. NOVEMBER - 4. DECEMBER

GENNEM ILD & VAND: UDSENDT AF DANMARK Udstilling om Danmarks udsendte til krig, kriser og katastrofer “Gennem Ild & Vand” er en formidlingsudstilling, der sætter fokus på de udsendtes missioner fra 1948 og frem til nutiden via personlige kortfilmsfortællinger, faktuel viden og forskellige artefakter. Tag med på mission og bliv klogere på livet som udsendt til krig, kriser og katastrofer - prøv eks. om du kan klare Gennem Ild & Vands fysiske test med udrustning på, tag på VR-tur (og oplev en træningsmission i Irak og øvelser med Jægerkorpset og Frømandskorpset) eller spil brætspillet “Gennem Ild & Vand” og løs verdens krige, kriser og katastrofer. Læs mere om udstillingen og projektet her: udsendtafdanmark.dk/udstilling

KOM TIL ÅBNINGEN MANDAG 23. NOVEMBER KL. 18-21 kl. 18-19: Løs ankomst ved udstillingen samt velkomstdrik kl. 19-21: Velkomst og “Udsendt Af Danmark-LIVE” Udsendt Af Danmark-LIVE er fire lokale veteraner, der i første time fortæller deres personlige historie om det at være udsendt af Danmark. I den anden time svarer panelet på spørgsmål fra publikum.

Gratis adgang | Sted: Glostrup Bibliotek Arr. i samarbejde med Udsendt Af Danmark og Glostrups Kommunes veterankoordinator


TIRSDAG 15. DECEMBER KL. 17

JULEKONCERT Med vokalgruppen Blackbirds og sangsolister Sangelever fra Glostrup Musikskole giver julekoncert i udlånet. Drop gaveræset for en stund og nyd julesangene fra skolens dygtige elever. Koncerten er et miks af klassiske og moderne julesange tilsat lidt ekstra.

Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek | Arr. i samarbejde med Glostrup Musikskole


CAFEER, KLUBBER OG FRIVILLIGE Tirsdage kl. 16-18

LEKTIE- OG JOBCAFÉ Frivillige fra Røde Kors Glostrup afholder lektie- og jobcafé på biblioteket. Alle er velkomne i cafeen, hvor vi tilbyder lektiehjælp, jobhjælp og sprogundervisning. Kom til os, hvis du har spørgsmål omkring skole, arbejde, bolig, sygdom, aktiviteter osv. Vi prøver at svare - og finde svar til dig. Vi mødes, taler og drikker kaffe/the. Er du flygtning, får du lejlighed til at møde andre flygtninge - tale om erfaringer, praktiske spørgsmål og udfordringer. Vi tilbyder forskellige aktiviteter, og du er velkommen til at komme med idéer. Gratis adgang. Ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Bibliotekets studielounge. Lektie- og jobcaféen er åben fra 25. august.

Tirsdage kl. 16.30-17.30

JURIDISK RÅDGIVNING Har du brug for juridisk vejledning, er der mulighed for at møde en advokat på Glostrup Bibliotek. Rådgivningen ydes af advokaterne Dorthe Lauritzen og Mai Armstrong. Advokaten rådgiver én person af gangen i et separat lokale. Rådgivningen er helt anonymt og gratis. Gratis adgang - tag et nummer ved ankomst (der er begrænset antal numre, numrene lægges frem kl. 15.30). Sted: Mødelokalet i bibliotekets underetage. Den juridiske rådgivning holder sommerlukket i juli.

Tirsdage i lige uger kl. 18.30-20.30

STRIKKECAFÉ Er du vild med at strikke, eller kunne du tænke dig at være det? Så kom til Glostrup Biblioteks strikkecafé. Her er plads til både øvede og nybegyndere, og formen finder vi undervejs. Vi kigger på forskellige teknikker og får inspiration gennem videoer, hinanden og de nyeste strikkebøger. Gratis adgang. Ingen tilmelding, bare mød op! Strikkecafeen er åben i lige uger fra 1. september til og med 8. december.


Onsdage kl. 14.30–16.30

IT-CAFÉ Få hjælp til at bruge nettet konstruktivt, bruge dit NemID, tablet, smartphone, PC og apps. Tager du back-up? Er dit udstyr sikret? - kom og få det checket. Hver onsdag står bibliotekets IT-kyndige frivillige klar til at hjælpe og rådgive om IT-relaterede emner i hyggelige og rolige omgivelser. Gratis adgang. Ingen tilmelding - bare mød op og bliv klogere på den digitale verden! Privat udstyr med bringes på eget ansvar. Sted: Bibliotekets studielounge. IT-caféen er åben fra 26. august til og med 9. december.


START OKT/NOV OG NOV/DEC

LÆSEKLUBBER For alle bogelskere DR-ROMANKLUBBEN Glostrup Bibliotek er vært for to DR-Romanklubber. Klubberne læser seks nye romaner af danske forfattere udvalgt af Danmarks Radios litteraturredaktion. Romanerne er ofte meget forskellige og ind imellem udfordrende, men de giver altid stof til eftertanke og anledning til gode diskussioner. Start november/december Kontakt: jnh@glostrupbib.dk eller ntj@glostrupbib.dk

KRIMILÆSEKLUB Hvis du holder af gode krimier er vores Krimilæseklub måske noget for dig. Henover vinteren læser og diskuterer vi fem udvalgte kriminalromaner. Krimilæseklubben er selvkørende, men sættes i gang og serviceres af biblioteket. Start oktober/november Kontakt: jnh@glostrupbib.dk eller ntj@glostrupbib.dk

ANDRE LÆSEKLUBBER Hvis du/I går med planer om selv at etablere en læseklub, er I velkomne til at henvende jer til biblioteket. Vi hjælper jer gerne i gang, og kan også være behjælpelige med at fremskaffe læsestof og anmeldelser. I kan også få assistance ved vores infomøde om læsekredse: Tirsdag 1. september kl. 16.30-18: Vil du være med i en læsekreds Kontakt: jnh@glostrupbib.dk eller ntj@glostrupbib.dk


FRIVILLIGE

FRIVILLIG PÅ BIBLIOTEKET Bliv frivillig i Kulturkorpset eller IT-cafeen FRIVILLIG I KULTURKORPSET? Har du lyst til sjove og spændende oplevelser og til at komme lidt bag kulissen, så meld dig ind i bibliotekets Kulturkorps. Her vil du sammen med andre frivillige og bibliotekets personale være med til at afvikle arrangementer og blive en del af værtskabet på biblioteket. Kontakt Peter Storm Hansen på psh@glostrupbib.dk, hvis du er interesseret

FRIVILLIG I IT-CAFEEN? Bliv en del af teamet! Bibliotekets IT-café søger IT-kyndige frivillige. Som frivillig i cafeen, kan du med få timers indsats ugentligt gøre en stor forskel for andre mennesker. IT-cafeen hjælper med dagligdags IT-udfordringer, som eks. e-boks, netbank, rejsekort, brug af tablet og smartphone. Kontakt Kamilla Hindborg Jensen på khj@glostrupbib.dk, hvis du er interesseret


IT-KURSER

Onsdag 16. september kl. 12-13

SIKKER NÅR DU KLIKKER Kursus i at navigere sikkert på nettet. Bibliotekets IT-ekspert Jan Bæch giver gode råd om hvad man gør – og hvad man ikke gør! Gratis adgang - tilmelding nødvendig Billetter fra mandag 6. juli

Onsdag 7. oktober kl. 12-13

MUSIK-STREAMING Er du til pop, klassisk, heavy metal eller noget helt andet? Biblioteksformidler Mette Bom Jensen introducerer til nettets populære musik-streamingtjenester, såsom Spotify, der indeholder millionvis af musiknumre. Gratis adgang - tilmelding nødvendig Billetter fra onsdag 16. september

Onsdag 28. oktober kl. 12-13

BETAL MED DIN MOBIL Betaling med mobiltelefonen bliver mere og mere almindeligt og flere og flere mobilbetalingstjenester ser dagens lys. Du kender sikkert MobilePay, men hvilke andre muligheder er der? Og hvad skal man være opmærksom på, når man bruger mobilen som betalingsmiddel. Gratis adgang - tilmelding nødvendig Billetter fra onsdag 7. oktober


Onsdag 18. november kl. 12-13

GÅ IKKE NED PÅ UDSTYRET Bibliotekets IT-ekspert Jan Bæch kommenterer og vurderer trends og tendenser på det brogede IT-marked, og giver gode råd om anskaffelse af iPads, tablets og smartphones. Gratis adgang - tilmelding nødvendig Billetter fra onsdag 28. oktober

Onsdag 9. december kl. 12-13

DIGITALISERING AF GAMLE FOTOS OG FILM Har du skuffen fuld af falmede fotos og film, du ikke længere har udstyr til at afspille? IT-ekspert Jan Bæch giver gode råd om, hvordan du kan fremtidssikre dine gamle film og fotografier. Gratis adgang - tilmelding nødvendig Billetter fra onsdag 18. november


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook