Skip to main content

Glostrup Biblioteks Kulturkalender - for børn og unge. Juli-december 2021

Page 1

JULI DECEMBER 2021

VIDEN OG OPLEVELSER GLOSTRUP BIBLIOTEKS

KULTURKALENDER

FOR BØRN OG UNGE


Glostrup Bibliotek Kildevældets Allé 5, 2600 Glostrup tlf. 4323 6820 Website: glostrupbib.dk Facebook: facebook.com/glostrupbib Instagram: instagram.com/glostrupbib Kulturkalenderen udgives af Glostrup Bibliotek. Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Peter Storm Hansen Redaktionen tager forbehold for ændringer. Oplag: 2.000, Tryk: LaserTryk.dk

BILLETSALG Billetter kan købes på Glostrup Bibliotek eller på glostrupbib.dk under hvert enkelt arrangement. Det er ikke muligt at reservere billetter.

FAMILIE-KLUBBEN Få en lang række fordele som medlem af FAMILIE-klubben på biblioteket. FAMILIE-klubben er en biblioteksklub, der med udgangspunkt i bibliotekets arrangementer giver børn og forældre mulighed for særlige tilbud og oplevelser. Som medlem af FAMILIE-klubben får du: - rabatter på udvalgte arrangementer - invitation til eksklusive klubarrangementer - info om alle bibliotekets events på e-mail - mulighed for at danne netværk med andre Indmeldelse Det er gratis at være medlem af FAMILIEklubben. Det eneste krav er, at I har en mailadresse. Meld dig ind ved at skrive en e-mail til: familieklub@glostrupbib.dk med navn på forældre og børn samt alder, adresse, tlf-nr. og mail-adresse. Herefter modtager I et medlemskort. Har I spørgsmål kan I ringe på tlf-nr. 4323 6820 eller skrive til familieklub@glostrupbib.dk


VELKOMMEN På Glostrup Bibliotek satser vi stærkt på læselyst og gode kulturoplevelser for børn i alle aldre! I efteråret har børn og børnefamilier mulighed for at deltage i en bred palette af børneteater som Den lille prins, Peddersen og Findus og Thomas Windings juleforestilling Ja ja nemlig, kreative workshops som “Perleplader og podcasts”, trylleri, børnevalg og en hyggelig brætspilscafé. Efterårsferien byder på en uge med monstre i forskellige afskygninger. Kom med på monsterskattejagt, tegn dit eget monster eller få en god monsterhistorie med hjem. Der vil være rig mulighed for både hygge og uhygge hele ugen for jer, der tilbringer ferien i Glostrup. Har I brug for hjælp til at komme i gang med læsningen, står vi til rådighed med kyndig vejledning! Læsning skal være en god oplevelse, og det kræver den rigtige bog. Det er altid muligt at booke en aftale med en børnekulturformidler, som gør sit bedste for at imødekomme jeres ønsker uanset alder, interesser og niveau. Send en mail til boe_team@glostrupbib.dk, så aftaler vi en tid og forbereder os på jeres besøg. Vi glæder os til at se jer på biblioteket!


LØRDAG 21. AUGUST KL. 11.30-12.15

LØRDAG 28. AUGUST KL. 10-14

BØRNETEATER: ALFONS ÅBERG

BÆREDYGTIGHEDSDAG

Comedievognens populære dramatisering af Gunilla Bergströms berømte børnebøger om den energiske lille fyr med den livlige fantasi. Forestillingen baserer sig på flere af disse hverdagshistorier om Alfons og hans rare og distræte far. “Selvfølgelig er der ikke spøgelser til” siger Alfons. Og heller ingen uhyrer eller mystiske marsmænd. Selvfølgelig ikke! Kun i fjernsynet og på film og i eventyrbøgerne. Men sommetider glemmer Alfons det. For børn fra 3 år. Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubberne (både børn og voksne skal have billet) Billetter fra onsdag 4. august Sted: Glostrup Bibliotek, bibliotekssalen

Hvad er bæredygtighed? Hvad vil det sige at leve bæredygtigt? Hvordan kan man arbejde mere bæredygtigt for sit lokalsamfund? Bæredygtighed er en central del af FN’s 17 verdensmål, og lørdag 28. august sætter Glostrup Bibliotek fokus på forskellige former for bæredygtighed. Vær med, når vi bl.a. skal høre om, hvordan Stop Spild Lokalt arbejder for mindre madspild i Glostrup, lav genbrugspynt ud af gamle biblioteksbøger, hør et økodigt under træerne i bibliotekshaven, få inspiration til at lave din egen kombucha, og gå på opdagelse i vores byttebørs. En hyggelig dag for både børn og voksne. Nærmere info om programmet følger. Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek


TORSDAG 2. SEPTEMBER KL. 10-14

LØRDAG 11. SEPTEMBER KL. 12-12.30

BØRNEKULTURFESTIVAL

BØRNETEATER: FAR ER SUR

Kom til en hyggelig aktivitetsdag for børn i alderen 0-6 år. Dagen er bygget op omkring institutioner og foreningers aktiviteter, der giver børn, forældre, medarbejdere og andre interesserede mulighed for at møde hinanden til en lærerig dag fuld af kulturelle oplevelser. Årets tema er natur - så kom og bliv klogere på skovens hemmeligheder, miljøet, store og små dyr. På scenen vil der være bl.a. sang og musik. Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Egeparken, Stadionvej 80

En humoristisk, skæv og musikalsk forestilling. Når far er sur, er gode råd dyre, og i dag er far altså virkelig sur. Datter prøver alle mulige krumspring for at få far til at komme ud af sin surhed, men lige meget hvad hun finder på, virker det ikke. Hverken kaffe, smøger, Lego, en kælekanin eller en dejlig sang - og da slet ikke en fodboldkamp, når nu Sønderjyske taber! Men det viser sig heldigvis til sidst, at Far er meget mere medgørlig, når bare de rette midler tages i brug. Stykket er opført af Zangenbergs Teater frit efter Philip Ytournels bog. For børn fra 4 år. Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubberne (både børn og voksne skal have billet) Billetter fra onsdag 4. august Sted: Glostrup Bibliotek, bibliotekssalen


LØRDAG 25. SEPTEMBER KL. 18.30-21.30

GLOSTRUP KULTURNAT Gå på opdagelse i biblioteksrummet og tag del i de sjove og spændende aktiviteter. Vi byder indenfor til en aften med bevægelse - hvor vi skal bevæge os og blive bevæget. Vi skal bevæge os fysisk, i fantasien, gennem historien, få rykket på vores forestillinger og fordomme og meget mere. Du kan bl.a. komme med på en litterær tidsrejse i bibliotekets bogmagasin. I børnebiblioteket tager vi jorden rundt på 80 dage, når Frøken Frika fortæller, og vi går på skattejagt mellem reolerne. Og så kan du møde Menneskebiblioteket og få skubbet til dine forestillinger og fordomme. Gratis adgang - åbent hus (husk, biblioteket lukker kl. 14 for at pynte op til aftenens arrangement) Sted: Glostrup Bibliotek


LØRDAG 9. OKTOBER KL. 12-12.45

BØRNETEATER: DEN LILLE PRINS Millioner af mennesker verden over kender og elsker det forunderlige eventyr om den lille prins, der på sin dannelsesrejse rundt i universet lærer kærligheden og livet at kende. På turen møder han bl.a. den herskesyge konge, forretningsmanden, der er begærlig, og drankeren, der drikker for at glemme, at han er flov over at drikke. Han møder også en talende blomst og en ræv, der gerne vil være tam, og som lærer ham, at det kun er med hjertet, man kan se klart. Stykket opføres af Teater Next efter Antoine de Saint-Exupéry’s bog: Le Petite Prince. For børn fra 6 år. Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubberne (både børn og voksne skal have billet) | Billetter fra onsdag 4. august Sted: Glostrup Bibliotek, bibliotekssalen


EFTERÅRSFERIE MONSTRE HELE UGE 42

MONSTERSKATTEJAGT

MANDAG 18/10 TEGN DIT EGET MONSTER ONSDAG 20/10 BRÆTSPIL FOR HELE FAMILIEN FREDAG 22/10

PERLEPLADER OG PODCASTS

LØRDAG 23/10

BØRNETEATER: PEDDERSEN OG FINDUS


EFTERÅRSFERIE MONSTRE Uhyrer, vampyrer, kæmper og mange flere - kun fantasien sætter grænser for, hvordan et monster kan se ud. Kom til en sjov uge med særligt fokus på monstre på Glostrup Bibliotek.

HELE UGE 42

MONSTER-SKATTEJAGT Børnelitteraturen er fuld af skøre, sjove og farlige monstre, og nu har de gemt sig rundt omkring i biblioteksrummet! Se om du kan finde dem og det hemmelige kodeord, så deltager du i lodtrækningen om en præmie. Få udleveret det, du skal bruge, på biblioteket. Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket


MANDAG 18. OKTOBER KL. 11-14

TEGN DIT EGET MONSTER Kom til en hyggelig formiddag i børnebiblioteket med tusser og farver, hvor du kan tegne eller farvelægge dit eget monster. Skal monstret være stort og behåret eller dystert med skarpe tænder? Få læst en god monsterhistorie op imens, og bliv inspireret. Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket


ONSDAG 20. OKTOBER KL 13-15

FREDAG 22. OKTOBER KL. 11-14

BRÆTSPIL FOR HELE FAMILIEN

PERLEPLADER OG PODCASTS

Så er der brætspilsdag på biblioteket! Du kan tage hele familien med og dyste i sjove brætspil. Hvem er bedst til HINT? Hvem kan finde flest ting med Pippi?

Vi hygger os med perleplader, imens vi lytter til podcasts og lydbøger om skøre monstre og uhyggelige historier. Lav samtidig dit eget monster i perler, og få det med hjem.

Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket

Vi stiller perleplader, perler og strygejern til rådighed, men man er også velkommen til at medbringe sine egne plader og perler. Gratis adgang - tilmelding nødvendig Både børn og voksne skal have billet Tilmelding fra onsdag 4. august Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket


LØRDAG 23. OKTOBER KL. 11-11.40

BØRNETEATER: PEDDERSEN OG FINDUS Væbnet med guitarer og billigt legetøj kaster kammeraterne Niclas og Morten sig ind i Peddersen og Findus’ kamp: At få ræven til at holde sig fra deres skræmte høns. Uden våben. Sammen, og med hjælp fra publikum, udtænker, udvikler og udfører de, en festforestilling af en snedig plan, som indbefatter en kunstig høne, masser af fyrværkeri og tilpas med spøgeri. Peddersen og Findus hjælpes ad og ændrer Verden! Det er vigtigt at have hinanden. At synge, spille og lege sammen. DET ER SJOVT, SPÆNDENDE OG DEJLIGT! Livsnødvendigt simpelthen! For børn fra 4 år. Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubberne Både børn og voksne skal have billet Billetter fra onsdag 4. august Sted: Glostrup Bibliotek, bibliotekssalen


28. OKTOBER - 16. NOVEMBER

LØRDAG 30. OKTOBER KL. 10-13

BØRNEVALG 2021

EFTERÅRS-HALLOWEENWORKSHOP

Kom ned på biblioteket og stem på din favorit. I forbindelse med kommunalvalget 16. november afholder biblioteket børnevalg med karakterer fra kendte børnebøger. Der er helt nye navne på listen i år, som samlet udgør et rigtig stærkt felt med en bred afspejling af børnenes favoritter. Ved Børnevalget 2019 vandt Clara fra Vildheks, som gik til valg med sloganet “Ja til at passe på naturen”. De danske folkebiblioteker står bag Børnevalget 2021, som er et skridt på vejen til børnenes demokratiske dannelse, ved at give dem en smag af, hvad demokrati og afstemninger går ud på. Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek

Lav sjove kastanjedyr med efterårets naturpynt eller lav et uhyggeligt spøgelse. Der er plads til at udfolde sin fantasi og kreativitet, når FGU Vestegnen afholder workshop for børn og deres familier. Det bliver en hyggelig formiddag med genbrugs- og naturmaterialer, samt en masse farver. Så kom forbi biblioteket og gør dig klar til efteråret og halloween. Gratis adgang - tilmelding nødvendig Tilmelding fra onsdag 4. august Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket Arr. i samarbejde med FGU Vestegnen


LØRDAG 13. NOVEMBER KL. 10-12.30

TRYLLEWORKSHOP OG TRYLLESHOW Tryl 3 reb til et langt. Forudsig hvilken perle publikum vil vælge eller hvad med at kunne trylle penge frem mellem 2 kort?

TRYLLEWORKSHOP

Lær at lave seje tricks med tryllekunstneren Lars U, der viser dig, hvordan du kan gøre vinterferien lidt mere magisk. De børn, der har mod på det, kan efter workshoppen få lov at vise, hvad de har lært i et rigtigt trylleshow. Showet varer ca. 40 minutter og er fyldt med humor og magi. Trylleworkshop: kl. 10-11.15 Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubberne Kun billetter til børn, voksne er velkomne uden billet Billetter fra onsdag 4. august Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket

Trylleshow: kl. 11.30-12.10 Pris: Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket


JUL

PÅ GLOSTRUP BIBLIOTEK LØRDAG 20. NOVEMBER KL. 11-11.40

BØRNETEATER: JA JA NEMLIG EN NISSEHISTORIE Der var en gang en mand og en kone. Med dem var der ingen ballade. De var altid alene, selv om de boede i en storby, hvor der var masser af folk. De gik for sig selv og kendte ikke et menneske. Men en dag frøs de om ørerne, og så købte de en tophue hver. Og så kunne man pludselig se dem eller rettere, man kunne se deres huer … Kom og hør en historie. Om en mand og en kone, som bliver til rigtige nisser. En nissehistorie af Thomas Winding. For børn fra 4 år. Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubberne (både børn og voksne skal have billet) Billetter fra onsdag 4. august Sted: Glostrup Bibliotek, bibliotekssalen


LØRDAG 4. DECEMBER KL. 10-13

LØRDAG 11. DECEMBER KL. 11-11.40

JULE-WORKSHOP

BØRNETEATER: EN RIGTIG NISSE

Klip et julehjerte og flet store julestjerner. Der er dømt julehygge og kreativitet til denne workshop, hvor vi fremstiller smukke og spændende juleting. Kom med når FGU Vestegnen åbner deres kreative kuffert og tryller julestemning frem i hele biblioteket. Lær at lave julepynt og tag det med hjem. Vi bruger smukke genbrugsmaterialer og gamle udgåede bøger fra biblioteket. Gratis adgang - tilmelding nødvendig Tilmelding fra onsdag 4. august Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket Arr. i samarbejde med FGU Vestegnen

Ida er lige flyttet, og der er rod over det hele, så julen bliver sprunget over i år. Det er i hvert fald, hvad Ida har tænkt, indtil hun finder ud af, at der i det nye hus bor en nisse. En RIGTIG nisse, som elsker risengrød og gør, hvad den kan for at få Ida til at komme i julestemning. En hyggelig juleforestilling om en fræk nisse fra Det Lille Verdens Teater. For familier med børn i alderen 3-8 år. Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubberne (både børn og voksne skal have billet) Billetter fra onsdag 4. august Sted: Glostrup Bibliotek, bibliotekssalen


LØRDAGSFILM FOR DE Én lørdag i hver måned kan du se film fra FILMSTRIBEN i børnebiblioteket og få en lille snack med til filmene

14. AUGUST KL. 11-11.30

18. SEPTEMBER KL. 11-11.30

2. OKTOBER KL. 11-11.30

PÅ SOMMERTUR

KONGER OG PRINSESSER

UNDER VANDET

Rita og krokodille: Camping

Lillefinger: Kongen

Rita og krokodille: Blåbær

Lillefinger: Vagten og prinsessen

Rita og krokodille: Fisketuren

Ernst i tivoli

Cirkeline: Sofus på flyvetur Gratis adgang ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket

Blæksprutte

Pipungerne: Turen til åen

Cirkeline: Klodsmus

Kakerlakken og havet

Stakkels prinsesse

Ernst i svømmehallen

Gratis adgang ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket

Gratis adgang ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket


E MINDSTE

30.OKTOBER KL. 11-11.30

13. NOVEMBER KL. 11-11.30

11. DECEMBER KL. 11-11.30

UNIVERSET OG HIMLEN

KÆLEDYR

VINTERSJOV

Lili bliver vred

Cirkeline: På med vanten

Lillefinger: Lille sky

Min lille hund Mester: Katteballade

Lillefinger: Det frosne dyr

Vitello napper en kat

Vanten

Cirkeline: Månen er en gul ost Hr. Wilders stjerne Gratis adgang ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket

Min onkel og min onkels nye hund Gratis adgang ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket

Lillefinger: Hvid, kold vinter Gratis adgang ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket


TIRSDAGE KL. 10-13

ÅBEN LEGESTUE Sjov leg sammen med andre børn og deres forældre. Deltag i en hyggelig formiddag med sjov leg sammen med andre børn og deres forældre, hvis du f.eks. er på barsel og mangler et sted at tage hen. Legestuen er gratis og for alle, både mødre og fædre. Du kan komme alene eller i en gruppe. Her er god plads, kravlemåtter og diverse legetøj henvendt til børn i alderen ca. 0-3 år, samt gratis kaffe og te til de voksne. Det kræver ingen tilmelding. Du kan bare dukke op. Åben legestue er selvkørende. Biblioteket giver kaffe og te (ønsker du kaffe eller te, så kontakt personalet) Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket


TIRSDAGE KL. 16-16.30 OG 16.30-17

LÆSEHUNDE Har dit barn svært ved at læse? Så mød læsehundene Molly og Sally. Hvad er en læsehund? En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt og interesseret til alverdens historier. En læsehund er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteket med netop denne opgave. Hvordan kan en læsehund hjælpe? En læsehund hverken dømmer eller retter på barnet, men tilbyder roen og nærværet, der skaber tryghed og tillid hos barnet. En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse, og resultatet er øget læselyst og selvtillid. Hvornår foregår det? En læsestund varer ca. 30 min. Den ugentlige læsestund afholdes tirsdag kl. 16-16.30 og 16.30-17. Vi starter med at hilse, hygger lidt med hunden og snakker om, hvordan det er gået med at øve sig derhjemme. Så læser barnet højt for hunden (15 min.) og vi slutter med lidt hundeøvelser og tricks. Læseforløbet varer syv uger og dit barn får et diplom, når forløbet er slut. Husk tilmelding, man kan ikke bare møde op. Du tilmelder dit barn ved at skrive en mail med information om dit barns navn og alder, til Kamilla Hindborg Jensen: khj@glostrupbib.dk. Det er gratis at modtage hjælp fra en læsehund - tilmelding nødvendig | Sted: Glostrup Bibliotek Opstart: Tirsdag 17. august


BABYFREDAGE I samarbejde med sundhedsplejen byder biblioteket velkommen til en ny sæson af Babyfredage. Mødre og fædre på barsel eller orlov mødes på biblioteket kl. 10.30 til hyggelig morgenkaffe, te og brød. Der er plads til snak og tumlen samtidig med, at du får gode, faglige inputs.

17. SEPTEMBER KL. 10.30-11.30

8. OKTOBER KL. 10.30-11.30

BABYMAD (1-12 MDR.)

BABYDRAMA

Ernæringskonsulent Katja Baltzer Lindrup fra Semper giver gode råd om de kære børns madvaner.

Introduktion ved teater- og dramapædagog Naja Birke. Her kan forældre og småbørn opleve en ny form for stimulering af kreativitet og fantasi, når Naja kombinerer historiefortælling med fysiske øvelser.

I dette oplæg vil du høre om alt lige fra skemad til den mere almindelige familiemad. Foredraget er rettet mod forældre med børn i alderen 1-12 måneder. Gratis adgang - tilmelding nødvendig (en voksenbillet pr. barn) Billetter fra onsdag 4. august Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket

Denne måde at fortælle historie på kan også bruges i hverdagssituationer, hvor barnets sanser får lov til at udvikle sig. Samtidig får baby og forældre nogle værktøjer til at være sammen på en ny og sjov måde. Gratis adgang - tilmelding nødvendig (en voksenbillet pr. barn) Billetter fra fredag 17. september Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket


19. NOVEMBER KL. 10.30-11.30

3. DECEMBER KL. 10-11.30

HJÆLP DIT BARN TIL ET GODT SPROG

BARNETS SOVEVANER

Barnets sproglige udvikling starter allerede før fødslen. Vi får besøg af tale- og hørekonsulent Karina Daugbjerg, som vil fortælle om teorien for børns sprogudvikling i alderen 0-3 år, samt give inspiration til, hvordan du kan støtte op om dit barns sprogudvikling. Sundhedsplejerske Majbritt Vonsild fortæller om, hvor vigtig nærvær, kontakt og dialog er i samspillet mellem barn og voksen for at hjælpe barnets sprog godt på vej. Gratis adgang - tilmelding nødvendig (en voksenbillet pr. barn) Billetter fra fredag 8. oktober Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket

Mit lille barn vil ikke sove! Jeg vil gerne! Mit barn vågner efter en halv time - hvad gør jeg? De andre børn sover mere end mit barn! Kom og hør sundhedsplejerskerne Majbritt Vonsild og Lisbet Holsts oplæg, og bliv klogere på søvnens betydning for vores velbefindende. Gratis adgang - tilmelding nødvendig (en voksenbillet pr. barn) Billetter fra fredag 19. november Sted: Glostrup Bibliotek, børnebiblioteket


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook