Skip to main content

IMPACT_June2026_v5 Epaper

Page 1


KINRADEN

Hvis et smykke er overdesignet, bliver det aldrig rigtigt dit

Mere sjæl

Mindre showroom

Mød arkitekterne bag

Mentze Ottenstein

Alt det du skal opleve til 3daysofdesign

Nils Juul Eilersen

Siden 1895 har vi siddet os frem til kvalitet

IMPACT N⁰ 38

Design & Funktionalitet – form, vision og værdi

Design handler ikke kun om det visuelle. Det handler om idéer, materialer og funktioner, der former måden, vi lever og oplever verden på. I denne udgave af IMPACT sætter vi fokus på design, der rækker længere end æstetik – design med intention, karakter og langtidsholdbar værdi.

Midt i København samles nogle af tidens stærkeste designstemmer og forvandler byen til en international festivalscene for kreativitet, materialer og nye perspektiver på form og funktion. Herfra bevæger IMPACT sig videre ind i fortællinger om design, der både skal fungere, holde og mærkes i hverdagen.

Hos Eilersen handler det om sofaens skjulte konstruktion og komforten, man først forstår med tiden, mens Mentze Ottenstein arbejder med materialer, spor af tid og rum, hvor historie og funktion smelter sammen. Vi ser også nærmere på, hvordan Gaggenau har været med til at transformere køkkenet til hjemmets naturlige samlingspunkt og møder smykkedesigner Sarah Emilie Müllertz, hvor proportioner og materialer bliver til objekter med personlighed og holdbarhed.

Rejsen fortsætter til ekstraordinære urværker, sommerens største filmoplevelser, biler skabt til eventyr og danske designklassikere til terrassen. Fælles for historierne er ønsket om at skabe noget, der ikke blot fungerer i øjeblikket, men sætter spor over tid.

God læselyst.

Creative Director Gitte Guldager, T +45 4422 4915

Journalister Jesper Elm Larsen, Gitte Holm og Hasselbalch & Langpap

Projektleder salg Pia Neumann, T: +45 8844 9719

Forside: Eilersen

Foto: Eilersen

IMPACT UDKOMMER 2026:

APRIL - NO. 37 / JUNI - NO. 38

OKTOBER - NO. 39 / NOVEMBER - NO. 40

SE MERE PÅ: IMPACT-JOURNAL.COM

theimpact_journal

IMPACT’s Drømmeure

Feature IMPACT’s Tyskland Road Trip

Must see sommerfilm

Published by ISA Media Group - Kontakt: Gitte Guldager, gigl@isamediagroup.com, www.isamediagroup.com @isamediagroup

ISA Media Group påtager sig intet ansvar for eventuelle trykfejl i artikler og annoncer. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra ISA Media Group. Annoncer og artikler indrykket i Impact udtrykker ikke nødvendigvis den kommercielle afdelings holdning – alt indhold er til inspiration. Sider med markeringen “ANNONCE” indeholder betalt indhold fra forretninger.

IMPACT’s
Mathias Mentze & Mentze Ottenstein, arkitektur & interiør
Sarah Emilie Müllertz, smykkedesigner
Alt det du skal se og opleve til 3daysofdesign

Kvalitet, der kan mærkes. Elegance, der holder.

Hos SelfDesign skaber vi stålkøkkener i et tidsløst, nordisk design.

Vi skaber køkkener til dig der ikke vil nøjes, og som søger en kompromisløs balance mellem holdbarhed og æstetik.

Seks urværker der udfordrer tiden og virkeligheden

Fra bilmotorer til stjernehimlen – et indblik i de mest spektakulære horologiske innovationer

I en verden hvor tiden digitaliseres og aflæses på smartphonens skærm, går disse mekaniske mirakler i den stik modsatte retning og udfordrer grænserne for, hvad der er muligt inden for klassisk urmagerkunst.

er for dem, der ikke blot vil måle tiden, men opleve den. Med et tryk på en knap aktiveres en fuldt animeret miniature W12-bilmotor, der bevæger sig præcis som dens virkelige modstykke. En hyldest til automotiv excellence, hvor mekanik og passion mødes i et eksplosivt horologisk statement.

Tekst Jesper Elm Larsen
Jacob & Co. Bugatti Chiron
Artelier Complication

Disse ure er ikke bare tidsmålere – de er manifestationer af menneskelig opfindsomhed, kunstnerisk vision og teknologisk virtuositet. Urene kan ses i de respektive mærkers flagshipstores og selektive ursaloner samt på internationale urmesser.

Patek Philippe Celestial Sunrise and Sunset Ref. 6105G-001

bringer kosmos til dit håndled. Dette astronomiske ur viser ikke blot stjernehimlen, som den faktisk fremstår over din geografiske position, men beregner også præcist solopgang og solnedgang. Med en hvidguldskasse og en urskive, der ligner et observatoriums stjernekort, er det et ur for den moderne opdagelsesrejsende.

Audemars Piguet Établisseurs Peacock

gemmer på en hemmelighed. Ved første øjekast fremstår det som en elegant metalskalbille. Men åbn uret, og en spektakulær transformation finder sted: Billen folder sig ud til en strålende påfugl med udslåede fjerprydelser. Dette ”hemmelige” ur er både smykke og mekanisk teater – en hyldest til naturens metamorfoser.

Richard Mille RM 056

Sapphire Tourbillon

er en gennemsigtig drøm. Hele urkassen er fremstillet af massive blokke af safirglas – et af verdens hårdeste materialer. Produktionsprocessen er ekstremt kompliceret og kostbar, men resultatet er hypnotiserende: Et ur, hvor hver eneste komponent i det komplekse tourbillon-værk kan betragtes fra alle vinkler, som var det svævende i luften.

Ure drømme

Vacheron Constantin Overseas Ultra-Thin 2500V

beviser, at sports-elegance kan perfektioneres. Som den tyndeste model i den prestigefyldte Overseas-kollektion forener den robusthed med raffinement. Det slanke design skjuler ikke kompleksiteten, men destillerer den til sin mest essentielle form – et mesterstykke i minimalistisk luksus.

genopfinder selve måden, vi aflæser tid på. Med en satellit-komplikation, der viser ”springende” digitale timer og rullende minutter, skaber det en futuristisk tidsoplevelse. Det kantede, næsten industrielle design udfordrer konventioner og appellerer til dem, der ser fremad snarere end tilbage.

Seiko markerer 145 år med limiterede jubilæumsmodeller

145 år med japansk urmagerkunst

Siden 1881 har Seiko været synonym med japansk urmagerkunst, innovation og inhouse-produktion. I år markerer det ikoniske brand sit 145-års jubilæum med en række limiterede specialudgaver.

Innovation gennem generationer

Seiko blev grundlagt i Tokyo og er fortsat en uafhængig urmanufaktur med stærke traditioner for innovation. Gennem mere end et århundrede har brandet været med til at forme urbranchen med teknologier som verdens første kvartsarmbåndsur, Spring Drive, Kinetic og GPS Solar. I dag samler Seiko sine fem globale brands – King Seiko, Prospex, Presage, Astron og 5 Sports – i et univers af design, teknologi og håndværk til forskellige stilarter og behov.

En gylden begyndelse

Jubilæumsåret begyndte i januar med særmodeller fra King Seiko KS1969, Prospex Speedtimer Mechanical Chronograph, Seiko Astron GPS Solar Dual-Time Chronograph samt Presage Classic Series.

Fokus på Seikos ikoniske blå signatur

Mens årets første lanceringer var inspireret af gyldne toner og brandets historie, flytter fokus fra juni til Seikos karakteristiske blå signaturfarve. Den ikoniske nuance blev udviklet i 1960’erne og er siden blevet et symbol på brandets identitet, fremskridt og moderne tilgang til urmagerkunst.

Den blå fase ledsages af Limited Editions fra blandt andet King Seiko Vanac, Prospex 1965 Heritage Diver, Prospex “Slim Samurai”, Astron GPS Solar Dual-Time Chronograph samt Presage Classic Series Craftmanship og Presage Classic Series.

King Seiko Vanac
Prospex 1965 Heritage Diver Prospex “Slim Samurai”
Astron GPS Solar Dual-Time Chronograph
Presage Classic Series Craftmanship
Presage Classic Series
King Seiko KS1969
Prospex Speedtimer Mechanical Chronograph
Seiko Astron GPS Solar Dual-Time Chronograph Presage Classic Series

ACTION, EVENTYR OG STORE FØLELSER!

IMPACT GUIDER TIL

SOMMERENS STØRSTE

FILMOPLEVELSER

Fra superhelte og sørejser til dansk

sensommerdrama: Sommeren 2026 byder på både

Marvel-comeback, Disney-magi, Nolan-epos og Hella Joofs nye romanfilmatisering.

“Spider-Man: Brand New Day”

Årets helt store Marvel-udspil, hvor Tom Holland vender tilbage som Peter Parker under instruktion af Destin Daniel Cretton kendt fra (“Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings”). Vi følger Peter efter begivenhederne i “No Way Home”, hvor verden har glemt hans identitet. Nu forsøger han at beskytte New York anonymt, mens en ny trussel vokser frem. Zendaya og Jacob Batalon vender tilbage som MJ og Ned, mens Sadie Sink, Jon Bernthal og Mark Ruffalo også kaster glans over castet.

“Mutiny”

Sommerens største adrenalinkick. Jean-François Richet, der tidligere lavede “Plane”, instruerer Jason Statham som Cole Reed, en tidligere specialstyrkesoldat og eks-betjent, der nu arbejder med privat sikkerhed. Da hans milliardær-chef bliver myrdet foran ham, får Reed skylden og må gå under jorden for at afsløre en international sammensværgelse. Annabelle Wallis og Jason Wong spiller op til Statham, mens danske Roland Møller, som vanlig antagonist, tilføjer et ekstra stærkt dansk krydderi.

“Vaiana”

“Vaiana” sejler nu i live action igen mod Motunui. Thomas Kail, manden bag “Hamilton” på scenen, står bag Disneys nyfortolkning af animationshittet fra 2016. Catherine Laga’aia spiller Vaiana, mens Dwayne ”The Rock” Johnson vender tilbage som halvguden Maui — denne gang ikke kun som stemme, men i fuld figur. Historien er velkendt: Vaiana følger havets kald og rejser ud over revet for at redde sit folk.

Dansk premiere 9. juli.

“The Odyssey” “Nøjsomheden”

“The Odyssey” er Christopher Nolans gendigtning af Homers udødelige klassiker — og alene den kombination gør filmen til en af årets mest ventede. Efter “Oppenheimer” går Nolan fra atomalder til antik mytologi med fortællingen om Odysseus’ farefulde hjemrejse efter Trojakrigen. Vi forventer et monumentalt eventyr med guder, monstre, hav, hjemve og moralske prøvelser, fortalt med Nolans sans for store formater og vilde effekter.

Dansk films store sensommerkort er instrueret af Hella Joof og baseret på Stine Askovs roman. Andrea Heick Gadeberg spiller Mona, der vokser op i boligområdet Nøjsomheden i Helsingør og bruger litteraturen som flugtvej fra en svær hverdag. Da hun får job i en boghandel og møder litteraturstuderende Nikolaj, åbner der sig en ny verden — men også et klassesammenstød mellem Monas baggrund og hans pænere kulturelle miljø. Castet rummer bl.a. Iben Hjejle, Maria Rossing, Clint Ruben og Ulrich Thomsen.

IMPACT INTERVIEW

NILS JUUL EILERSEN

Det vigtigste ved en sofa er det, man ikke kan se

DET ER DET, DER FØRST VISER SIG I BRUGEN, OG SOM I SIDSTE

ENDE AFGØR, OM EN SOFA HOLDER. EILERSEN BLEV GRUNDLAGT I

1895 OG HAR ARBEJDET MED POLSTREDE MØBLER SIDEN 1950’ERNE.

I DAG DELER DE DERES VIDEN OM MATERIALER, KONSTRUKTION OG KOMFORT - OG HVAD DER FÅR EN SOFA TIL AT HOLDE I ÅRTIER.

Sofaen er et af de møbler, vi bruger mest, og samtidig et af dem, vi tænker mindst over. Det er her, kroppen falder ned efter en lang dag, hvor man læner sig tilbage, finder sin plads og bliver siddende længere, end man havde planlagt. Et sted, der både er pause og rutine.

Alligevel er det sjældent den oplevelse, der afgør valget, når man skal vælge sin sofa. Den bliver ofte valgt ud fra det, der er synligt i øjeblikket, som form og første indtryk. Ikke det, der først viser sig i brugen, hvor forskellen på materialer og konstruktion mærkes i kroppen.

Fysisk fornemmelse

Det er netop den forskel, der optager Nils Juul Eilersen. Han er fjerde generation i den danske møbelvirksomhed, som hans familie grundlagde i 1895, og som han har færdes i siden barndommen. For ham begynder sofaen ikke med udseendet, men med kroppen og den umiddelbare fornemmelse, når man sætter sig.

“Komforten er det primære. Det handler ikke kun om det, man sidder i, men også det, man sidder på. Det handler om vinklerne og om at kunne sidde afslappet. Vi er produktnørder, så vi har udviklet vores egen konstruktion. Den måde, vi samler sofaerne på, med dyvler i stedet for skruer er en gammel tradition. Skruer bliver løse over tid, mens den her løsning er stærkere end træet selv,” forklarer han og tilføjer, at det også handler om materialerne, om de er bløde, og hvad de er lavet af.

“Vi bruger naturmaterialer som bomuld og hør, som er mere åndbare end polyester. Og så er der kvaliteten af skummet, som giver holdbarheden. Vi bruger 50 kilo skum og opefter, mens de fleste ligger på 30 kilo og under. Affjedringen er afstemt til at holde over tid, og vi bruger nogle løsninger, vi ved virker. Det er det, der gør, at man kan mærke forskel,” siger han.

IMPACT FEATURE

IMPACT INTERVIEW

NILS JUUL EILERSEN

Lørdagshjørnet, sofaen der gjorde komfort moderne

Sofaens rolle i hjemmet har ændret sig. Ifølge Bolius er den gået fra at være et møbel til samtale til et sted for ophold, og undersøgelser fra Realdania peger på, at hjemmet i stigende grad fungerer som et sted, hvor man trækker sig tilbage og lader op.

Hos Eilersen har den tilgang rødder langt tilbage. Historien begynder ikke med sofaer, men med kareter, hvor konstruktionen skulle kunne holde til belastning. Erfaringen med materialer og opbygning er siden blevet overført til møbelproduktionen.

I 1960’erne begynder sofaen at ændre karakter i takt med, at måden at bruge den på ændrer sig. Det er også her, Nils Juul Eilersens far, Jens Juul Eilersen, for alvor introducerer polstrede møbler i produktionen og begynder at arbejde med nye former for komfort. Blandt andet med modellen Sækkekassen, der i første omgang var tænkt som en jubilæumsmodel, men som senere blev videreudviklet.

Den bestod af en trækasse med én stor pude fyldt med såkaldte Krøger-kugler, men da komforten ikke var optimal, ændrede han derfor konstruktionen, og sofaen blev videreudviklet med skumpuder og en separat ryg. Selvom salget i starten var tøvende på grund af det anderledes udtryk, udviklede den sig siden til en af virksomhedens største succeser.

Det markerer et skift mod en mere uformel måde at bruge sofaen på - ikke som et møbel, man sidder korrekt i, men som et sted, man opholder sig. I 1970’erne slår det igennem med sofaen Lørdagshjørnet, tegnet af arkitekt Andreas Hansen i samarbejde med Jens Juul Eilersen og opkaldt efter det populære DR-program, hvor den var fast inventar. Her bliver sofaen en del af en ny måde at være sammen på.

“Det var en stor del af vores succes. Det var en tid, hvor folk begyndte at sidde anderledes, end man havde gjort før. Det blev dybere og blødere, og det er stadig den måde, mange bruger sofaen på i dag,” fortæller han.

Tekst Hasselbalch & Langpap
FOTO: EILERSEN

Materialer, test og erfaring

Den erfaring er stadig tydelig i arbejdet i dag, hvor forståelsen for materialer og opbygning danner grundlag for de løsninger, der bruges i sofaerne. Alt bliver løbende testet og justeret, og udviklingen handler om at optimere de enkelte komponenter.

“Hvis der kommer noget, der er bedre, så bruger vi det. Vi har mange års erfaring og arbejder hele tiden ud fra faste specifikationer. Når vi foreslår ændringer, bliver de testet for holdbarhed hos Teknologisk Institut,” forklarer han og fortsætter:

“Fyrretræ er blevet meget dyrt, og vi kræver nogle specielle dimensioner, som ikke altid er til at få. Vi eksperimenterer med grantræ, og det har vi gjort i 11 år indtil videre, men vi er stadig ikke klar. I gamle dage kunne man sikkert forklare præcis, hvorfor man valgte fyrretræ, men den viden er ikke den samme i dag. Hvis vi skifter, skal vi være mere end 100 procent sikre på, at det som minimum kan levere det samme som fyrretræ, helst bedre. Vi går med livrem og seler.”

Når komfort skal holde over tid

Udviklingen foregår ikke kun i konstruktionen, men også i brugen - i de små justeringer, der afgør, hvordan sofaen føles i praksis.

“Vi bruger det, vi kalder numsemetoden. Vi sætter os i den og optimerer den. Lægger mere dun i eller tager noget ud og justerer skummet, indtil det fungerer. Vi bliver ved, indtil det er rigtigt,” forklarer Nils Juul Eilersen.

Når han skal pege på det afgørende, vender han tilbage til helheden:

“Det er summen af det hele. Konstruktionen, materialerne og håndværket. Opmærksomheden i detaljen gør forskellen, og det, at vi selv står for produktionen, er afgørende. Det er en lang kæde af materialer og processer, der skal fungere sammen. Hvis noget mangler, så bliver produktet ikke bedre end det,” siger Nils Juul Eilersen.

FOTOS: EILERSEN

Alt det du skal se og opleve til 3daysofdesign

En kurateret rute gennem København - fra historiske kvarterer til havnens rå industrirum – med nedslag i programmet, hvor årets tema “Make This Moment Matter” sætter retningen for, hvordan design opleves i byen.

Under 3daysofdesign, der finder sted i København fra 10. til 12. juni 2026, breder festivalen sig over hele byen i en række designdistrikter, der tilsammen skaber en sammenhængende bevægelse gennem byen. Festivalen blev grundlagt i 2013 som et mindre initiativ i Nordhavn og har siden udviklet sig til en international platform.

I 2026 er strukturen med designdistrikter udvidet fra fem til otte områder. Nye distrikter er kommet til, eksisterende er udvidet, og enkelte områder er slået sammen - blandt andet er Amerikakaj nu en del af Nordhavn, mens Islands Brygge er tilføjet som nyt distrikt.

Når du bevæger dig gennem København under festivalen, oplever du byen

som én samlet udstillingsplatform, hvor design udfolder sig i virkelige omgivelser - i gader, bygninger og fællesskaber. Designdistrikterne er ikke kun en praktisk opdeling, men en måde at forme oplevelsen på, hvor du bevæger dig gennem byen i sammenhængende forløb og oplever design i de omgivelser, det er skabt til. Hvert distrikt har sin egen karakter - fra historiske kvarterer til tidligere industriområder - og tilsammen danner de en rute, hvor du oplever design i relation til stedet og de mennesker, der bevæger sig gennem det.

Årets tema, “Make This Moment Matter”, markerer et skifte fra kvantitet til mening. Fokus ligger på design med et klart formål, hvor materialer, ansvar og funktion spiller sammen.

I den forstand bliver design en handling. Det mærker du i måden, du bevæger dig gennem byen på, hvor hvert distrikt repræsenterer sin egen tilgang til design.

I 2026 fortsætter festivalen med en række initiativer, der udvider oplevelsen. i-Points fungerer som samlingspunkter på tværs af byen, Design Walks åbner for guidede ruter, og Long Table Dinners introduceres som et nyt tiltag, hvor gæster samles omkring fælles borde, og samtalen bliver en del af designoplevelsen.

Kongens Nytorv

Design i byens puls

Start ved Kongens Nytorv, hvor festivalen folder sig ud midt i byen, og hvor du hurtigt får overblik over både program og udstillere.

FLOS

Arbejder med lys som et aktivt formgivende element i både klassiske og eksperimenterende installationer, hvor teknologi og atmosfære smelter sammen.

IITTALA

Glas og objekter i et funktionelt formsprog med fokus på holdbarhed, enkelhed og produkter skabt til brug i hverdagen.

NORR11

Skulpturelle møbler, hvor materialer, proportioner og arkitektoniske referencer skaber et taktilt og moderne udtryk.

Følg IMPACT ruten gennem byen

Begynd i Indre By og arbejd dig ud gennem byen. Her er tre nedslag i hvert distrikt, der giver dig overblik - og retning.

Rosengård

Designarv i historiske rammer

Fortsæt til Rosengård, hvor tempoet falder, og designhistorien træder tydeligere frem i de klassiske omgivelser.

FRITZ HANSEN

Ikoniske møbler med rødder i dansk designtradition og en konsekvent tilgang til kvalitet, håndværk og lang levetid.

FREDERICIA

Moderne klassikere udviklet i samarbejde med både etablerede og nye designere med fokus på materialer og proportioner.

MONTANA FURNITURE

Modulære systemer, hvor fleksibilitet, farver og funktion gør det muligt at skabe personlige løsninger.

Christianshavn

Materialer og

håndværk i fokus

Bevæg dig videre mod Christianshavn, hvor design opleves tættere på materialer og processer i et distrikt, der i år har fået vokseværk.

STELTON

Funktionelle objekter til køkken og bord, hvor brugsværdi og enkel æstetik er udgangspunktet for designet.

HAY

Møbler og interiør i et nutidigt formsprog, hvor industriel produktion møder en mere tilgængelig designæstetik.

MATERIAL MATTERS

En platform, der samler nye og etablerede designere og undersøger materialers rolle i designprocessen.

Islands Brygge

Design i det åbne byrum

Følg havnen til Islands Brygge, et af årets nye designdistrikter, hvor omgivelserne åbner sig, og design møder byens liv.

VIPP

Industrielle produkter og løsninger med fokus på funktion, holdbarhed og et konsekvent materialevalg.

ROSTI

Klassiske køkkenprodukter med rødder i dansk designtradition og en stærk genkendelighed i form og funktion.

ATELIER VIERKANT

Håndlavede keramiske objekter i stor skala, ofte brugt i arkitektur og landskabsdesign.

3daysofdesign Exhibition Mood Board

ATELIER VIERKANT

FRITZ HANSEN
STEFANIA ZANETTI
NORR11
FLOS
DAC
FREDERICIA
MATTE OBELLOMO

Holmen

Rå rammer og nye perspektiver

Fortsæt til Holmen, hvor de rå bygninger giver designet en fysisk og rumlig dimension.

BOLIA

Moderne møbler med fokus på bæredygtige materialer, håndværk og en varm, nordisk æstetik.

FERM LIVING

Interiør og møbler, hvor form, farver og tekstiler skaber et nutidigt og sanseligt univers.

LOUIS POULSEN

Lysdesign, hvor funktion og atmosfære er tæt forbundet og skaber oplevelser i rummet.

Nordhavn

Design i transformation

Bevæg dig videre til Nordhavn, hvor design kobles til byudvikling, og hvor tidligere Amerikakaj i år er en del af distriktet.

VITRA

Arbejder med møbler og rumløsninger, hvor arkitektur, arbejdsliv og hjem smelter sammen i fleksible og langsigtede designkoncepter.

KVADRAT

Tekstiler udviklet i samarbejde med arkitekter og designere med fokus på innovation og kvalitet.

TIME & STYLE

Japansk håndværk kombineret med et minimalistisk designudtryk og fokus på materialernes egenskaber.

IMPACT ruten til

3daysofdesign

Kultur

Design i en større sammenhæng

Gå videre til Kultur-distriktet, hvor design sættes i relation til arkitektur og samfund.

LE KLINT

Klassisk dansk belysning med håndfoldede lampeskærme og en stærk designtradition.

WARM NORDIC

Relancerer designklassikere og kombinerer dem med nye fortolkninger i samme ånd.

DANISH

ARCHITECTURE CENTER

Formidler arkitektur og design gennem udstillinger med fokus på byudvikling og bæredygtighed.

Frederiksstaden

Håndværk og fordybelse

Afslut i Frederiksstaden, hvor fokus samler sig om materialer og håndværk.

FOSCARINI

Eksperimenterer med lys og materialer i både tekniske og mere kunstneriske udtryk.

GARDE HVALSØE

Køkkener, garderober og snedkerløsninger i massivt træ med fokus på håndværk og detaljer.

VAARNII

Arbejder med massivt træ og udforsker materialets potentiale i moderne møbler.

Foto: Kvadrat Foto: Warm Nordic

JUNE 10-12

A curated meeting of interior and fashion. Step into a space where personal style meets interior.

A new experience during Copenhagen Design Week 2026. Vermundsgade 40B 2. floor, 2100 Copenhagen.

June 10–12 / 10 am - 6 pm.

Sommeren er fyldt med kunst, musik og kultur

Danmark summer af oplevelser, når kunstudstillinger, designmesser og koncerter fylder landet med liv og kreativitet. Oplev internationale designbrands og installationer under 3daysofdesign i København, besøg kunstoplevelser på Louisiana Museum of Modern Art eller tag til sommerkoncerter og events i Tivoli Gardens, hvor musik og stemning præger de lyse aftener.

Kreative sommerdage rundt i Danmark

Fra gallerier og museer til open air koncerter og kulturfestivaler byder sommeren på oplevelser i hele landet. Besøg ARoS Aarhus Art Museum med den ikoniske regnbue på taget, oplev livemusik ved Roskilde Festival eller gå på opdagelse blandt design, arkitektur og kreative events i Københavns historiske kvarterer.

Oplevelser med design, kunst og lyd

Sommeren inviterer til alt fra moderne kunstinstallationer og designudstillinger til jazz og klassiske koncerter under åben himmel. I København samler Copenhagen Jazz Festival musikelskere fra hele verden, mens steder som Designmuseum Danmark og Kunsthal Charlottenborg sætter fokus på design, kunst og nye kreative strømninger.

Kultur og sommerstemning i hele landet

Danmark byder på sommeroplevelser fra nord til syd med kunst, musik og kultur i centrum. Oplev skulpturer og kunst i særklasse på Skagens Museum, koncerter ved havnefronter og festivalpladser eller besøg kreative udstillinger på Trapholt, hvor kunst, design og arkitektur mødes i inspirerende omgivelser.

opening with drinks & talk June 11 from 5–9 pm

This Is Not a Forest

The journey of wood from forest to architecture. Step into a sensory installation of sound, scent and space – created in collaboration with Archival, Dinesen Lab and Studio Pneuma.

Archival
Dinesen Lab
Studio Pneuma

OPERA I PARKEN

MUSIKHUS PARKEN

20. JUNI

IMPACT Interview med Mentze Ottenstein

Materialer og spor af tid former arkitekturen og skaber rum med identitet

I arbejdet hos Mentze Ottenstein smelter arkitektur, interiør og udstilling sammen i sanselige helheder, hvor lag, håndværk og stedets historie får lov at træde frem og præge rummet.

Arkitektur og kunst, der mærkes, før historien fortælles

For den københavnske tegnestue er arkitektur ikke en ren begyndelse, men en fortsættelse.

Projekterne tager afsæt i det, der allerede findes, i materialer, konstruktioner og spor af brug. Rummet aflæses, før det formes, og det eksisterende bliver et aktiv snarere end en begrænsning.

Når Mathias Mentze og Alexander Vedel Ottenstein bliver mødt med beskrivelser af deres arbejde som sanseligt og kunstnerisk, tager de imod ordene, men uden at lade dem definere processen.

“Det er jo nogle meget behagelige ord at få knyttet til sit arbejde. Men det er ikke sådan, at vi sætter os ned og tænker sanselighed frem. Vi arbejder med materialer og lag af tid, og på den måde opstår det måske som en bivirkning af det, vi laver. Det kunstneriske er til gengæld noget, vi arbejder mere aktivt med og interesserer os for, blandt andet fordi vi arbejder meget med museer og udstillinger.

Samtidig er kunsthåndværk og ‘arts and crafts’ en vigtig reference for os,” siger Mathias Mentze og peger på en tilgang, hvor materialer, håndværk og detaljering spiller en afgørende rolle.

Her forstås rummet ikke som en neutral ramme, men som noget der gradvist tager form gennem materialer og detaljer, forklarer Alexander Vedel Ottenstein.

“Vi prøver at udvide forståelsen af, hvad arkitektur er. Ofte bliver arkitektens rolle reduceret til struktur, men for os er det lige så vigtigt, hvordan man skaber gode rum at være i. Meget nybyggeri i dag er jo bare hvide gipsvægge og standardløsninger, og der prøver vi at genintroducere materialer og håndværk, som kan give både identitet og en særlig rumfornemmelse,” siger han.

Kai Nielsen, Født af hverdagen, Glyptoteket. Foto David Stjernholm.
TRYKKRAFT, Mentze Ottenstein. Foto David Stjernholm.
TRYKKRAFT, Mentze Ottenstein. Foto David Stjernholm.

IMPACT Interview med Mentze Ottenstein

Fra transformation til fortolkning

At arbejde i lag

Metoden tager afsæt i en grundig aflæsning af stedet, hvor materialer og detaljer forstås, før de bearbejdes videre.

“Vi tænker meget sjældent materiale og farve først. Vi tænker håndværk først, eller fortælling først, eller tid og lag først. Det er en researchbaseret tilgang, hvor vi analyserer stedet og ser på, hvad der er særligt ved det. Vi prøver ikke at genskabe noget for at genskabe det, men at tilføje noget, der kan skabe nye lag,” forklarer Alexander Vedel Ottenstein.

Transformation bliver dermed et spørgsmål om at redigere frem for at fjerne, tilføjer Mathias Mentze.

“Vi går ikke ind og fjerner alle lag for at starte forfra. Vi arbejder mere som redaktører, hvor vi trækker noget frem, skubber andet tilbage og tilføjer et nyt lag,” forklarer han.

Mellem arkitektur og iscenesættelse

I udstillingsarbejdet træder denne tilgang særligt tydeligt frem. Her arbejder de med rum, objekter og fortælling som en samlet helhed.

“Uanset om vi laver en udstilling eller et rum, er det i bund og grund det samme, vi gør. Vi arbejder som arkitekter og skaber rumlige elementer og møbler. Vi prøver også at lave ting, der kan få et liv efterfølgende og samarbejder med håndværkere,” fortæller Mathias Mentze.

Arbejdet bevæger sig på tværs af discipliner, men med en klar faglig forankring, understreger Alexander Vedel Ottenstein.

“Vi ser os klart som arkitekter, men også i nogen grad som kuratorer. Men hvis man spørger os, hvad vi er, så siger vi altid arkitekter,” siger han.

Rum med modstand

Når de bliver spurgt, hvad man skal opleve i deres rum, peger de ikke på en bestemt stemning, men på en kvalitet i rummet.

“Vi arbejder ikke med, at et rum skal føles på en bestemt måde. Det må gerne være forskelligt. Men man må gerne kunne mærke, at der er tænkt over tingene, at der er en identitet, og at det ikke bare er et generisk rum. Hvis man bliver opmærksom på rummet og oplever det, i stedet for bare at gå igennem det, så er vi nået langt,” siger Mathias Mentze.

“Man må gerne kunne mærke, at der er tænkt over tingene. At rummet har en identitet,” siger Alexander Vedel Ottenstein.

Tekst Hasselbalch & Langpap
Fotos - David Stjernholm.
Michael Kvium
Sigurjón Ólafsson

The Garment arbejder imod tempoet

Det københavnske brand er skabt som et alternativ til modebranchens sæsonlogik - og i spændet mellem sommerkollektionen SS26 og den kommende AW26 træder en klar designretning frem.

Foto - The Garment SS26

Når garderoben bliver vigtigere end sæsonen

Mode bevæger sig hurtigt. Kollektioner afløser hinanden, og rytmen er en del af systemet. Hvor mode tidligere bevægede sig i få årlige kollektioner, er tempoet i dag accelereret markant. Samtidig viser analyser fra Tænk, at en stor del af danskernes garderobe sjældent er i brug, mens den danske tænketank Concito peger på, at en reduktion i forbrug og længere brugstid er afgørende for at mindske klimaaftrykket.

The Garment placerer sig i det spænd. Ikke udenfor, men i modstrøm. Her er ambitionen ikke at accelerere garderoben, men at trække tempoet ud af den.

En garderobe som udgangspunkt

The Garment blev grundlagt i 2020 i København af Sophia Roe og Charlotte Eskildsen. Udgangspunktet er en garderobetænkning frem for en sæsontænkning, hvor klassiske silhuetter og materialer danner en base, der kan bruges og genbruges over tid.

Strik og skrædderi står centralt, og kollektionerne er bygget op omkring elementer, der kan kombineres og genfortolkes. Tøjet er ikke tænkt som enkeltstående udsagn, men som dele af en sammenhæng, hvor funktion og form gentages og justeres snarere end udskiftes. Det skaber en kontinuitet, hvor garderoben udvikler sig gradvist frem for at blive nulstillet fra sæson til sæson.

Parallelt arbejder brandet med objekter uden for garderoben. Under “Objects” har The Garment udviklet en mindre serie af håndlavede keramikog porcelænsobjekter produceret i Charlottenlund. Serien består af unika, hvor variationer i overflade og form står som spor af processen, og hvor balancen mellem funktion og materiale er central.

Lethed som bevægelse

SS26 er brandets sommerkollektion og arbejder med en lethed, der næsten opløser silhuetten. Materialer som bomuld, silke og hør skaber en bevægelse omkring kroppen, hvor stoffet følger frem for at definere.

Kollektionen trækker på en diskret reference til ridesportens univers, hvor klassiske elementer forskydes og blødes op. Silhuetterne forbliver åbne, og lagene glider ind over hinanden uden at lukke sig. Udtrykket er ubesværet, men ikke tilfældigt.

Farvepaletten ligger i dæmpede, solblegede nuancer, hvor kontrasterne er nedtonede, og helheden fremstår rolig og sammenhængende.

Fotos - The Garment SS26

The Garment

Struktur som metode

AW26 blev præsenteret i januar og peger frem mod den kommende sæson. Her træder strukturen tydeligere frem. Hvor SS26 kredser om kroppen, kan AW26 læses som en kollektion, der i højere grad arbejder med rummet omkring den.

I forbindelse med modeugen i januar beskrev det engelske magasin Vogue kollektionen som en dialog mellem kvinde og kunst med reference til Eva Koppel. Den arkitektoniske tilgang fungerer som et styrende princip, hvor proportioner, lys og struktur får en tydelig rolle i designet.

Det kan aflæses i silhuetterne, hvor linjerne bliver skarpere, og konstruktionen mere defineret. Klassiske frakker og skræddersyede jakker står centralt, mens kapper og lagdelte tekstiler tilfører volumen uden at bryde helheden. Materialer som dobbeltsidet uld og læder understreger en tilgang, hvor struktur ikke er dekoration, men metode.

Parallelt bevæger brandet sig ind i kunstfeltet.

Under “Art” har The Garment indgået et samarbejde med kunstneren Josefine Winding, hvor materialer som beton, jern og transparent oliemaling erstatter tekstilet. Her forskydes arbejdet fra krop til rum, men med samme fokus på form og tekstur.

Længere levetid

The Garment placerer sig også anderledes i sin tilgang til ansvar. Brandet skriver selv, at produktion af nyt tøj ikke i sig selv er bæredygtigt, og fremstiller det ikke som en løsning. I stedet ligger fokus på at reducere påvirkningen og skabe produkter med længere levetid.

Kernen er en enkel præmis: at eje mindre ved at købe rigtigt. Samtidig kobles arbejdet til konkrete initiativer, blandt andet gennem samarbejdet med SeaTrees, hvor der er plantet mangrovetræer i Indonesien, samt projektet Bee:Wild, der arbejder for at beskytte vilde bier og bestøvere.

Garment

AW26

With love from Guatemala

Pura Utz er kendt for sit farverige univers med smykker i glasperler, håndvævet i traditionelle teknikker af håndværkere i Guatemala – til både mænd og kvinder.

White Flor Necklace fra Pura Utz, 900 kr.

En hyldest til havet

Organiske kurver møder havets rå energi i et skulpturelt design, der forener håndpoleret sterlingsølv og rav på smukkeste vis.

De La Mer armbånd fra HEIN Studio, 5.999 kr.

Statement pieces

Monies mestrer kunsten at skabe smykker, der stjæler opmærksomheden. Her i form af et par markante øreclips i håndskåret, eboniseret akacietræ med sølvfolie, der skaber en dramatisk, men elegant komposition.

Zuri Earrings fra Monies, 2.745 kr.

Et glimt af sommer

Dansende skyggespil

De organiske former skaber et levende skyggespil, når lyset rammer sølvet i denne genistreg af en ørering, der på én og samme tid føles svævende let og fungerer som et markant blikfang.

Lumen Earring large sølv fra Kinraden, 4.900 kr.

Tekst Jesper
Elm Larsen

Sommer på Sardinien

Med en karakteristisk bølget profil og flerfarvede zirkoner har Sif Jakobsen fanget essensen af italiensk sommerlykke i

Sardinien Wave ring fra Sif Jakobs, 1.249 kr.

Glitrende geometri

Double up på de klassiske hoops, der kombinerer funklende zirkoner med rene linjer. Forgyldt med 18-karat guld i en semiblank finish.

Double Olympia Hoop fra Jane Kønig, 400 kr.

Skab et personligt legende udtryk med funklende metaller, farverige sten og naturens fineste fund.

Ædelsten i fuldt flor

Kombiner Boloucino i blue, rose og diamond og skab et funklende og farverigt udtryk i flere lag. Eller brug allianceringene enkeltvis for et let og elegant udtryk.

Boloucino lille alliancering fra Bolou, 7.200 – 7.800 kr.

Fuldendt som fuglen

Sofia Lynggaard Normann har pustet nyt liv i Bird Family-kollektionen med en ny 18-karats guldfugl med et hjerte af grøn turmalin, der symboliserer velstand og overflod.

Bird Family vedhæng fra Ole Lynggaard, 30.900 kr.

INTERVIEW

HVIS ET SMYKKE ER

OVERDESIGNET, BLIVER DET ALDRIG RIGTIGT DIT

Arkitekt og smykkedesigner Sarah Emilie Müllertz arbejder med materialer, proportioner og en klar idé om, hvorfor et smykke skal eksistere.

Arkitektur er noget, vi træder ind i. Smykker er noget, vi tager med os. Det ene bliver stående, det andet bevæger sig med kroppen - gennem dagen, i gentagelsen, tæt på huden. De fleste lægger knap mærke til dem, før de pludselig betyder noget.

Alligevel begynder de samme sted: i materialet, i proportionerne og i spørgsmålet om, hvad der skal have lov at blive. Noget forsvinder hurtigt igen. Andet bliver - og bliver ved med at være der.

Det er netop den forskel, der optager Sarah Emilie Müllertz, stifter af smykkebrandet Kinraden: hvad der får lov at blive, og hvorfor.

Hun er uddannet arkitekt og har arbejdet med større projekter og komplekse sammenhænge, hvor skalaen måles i meter og landskaber. I dag arbejder hun i en langt mindre skala - i smykker, der bæres på kroppen, men med samme metode og præcision.

Metoden er en bevægelse mellem funktion, materiale og form, og en løbende vurdering af, hvad der faktisk er nødvendigt at sætte i verden.

“Vi mangler ikke flere ting i verden, så hvis man vælger at skabe noget i dag, skal det have en intention og kunne holde. Min professor sagde altid, at det, vi laver, skal kunne stå i 100 år. Smykker kan vare for evigt - guld kan graves op 2000 år senere og er stadig det samme. Det betyder, at man som designer er nødt til at tænke over, hvad man sætter i verden,” siger hun.

Sarah Emilie Müllertz er arkitekt og stifter af smykkebrandet Kinraden, hvor hun arbejder med materialer, proportioner og smykker, der er tænkt til at holde over tid.

Når design bliver personligt

For mange er Kay Bojesens figurer forbundet med minder, relationer og livets særlige øjeblikke. Nu bevæger de sig fra hylden og tættere på kroppen. Kay Bojesen Jewelry forvandler de ikoniske former til smykker i sølv og guld – gengivet præcist, som de kendes.

Med rødder i Kay Bojesens oprindelige virke som sølvsmed føles materialevalget naturligt. Smykkerne bærer historien og håndværket videre og giver figurerne en ny rolle i hverdagen. “Vi oplever, at folk har en relation til figurerne i forvejen. Det gør smykkerne mere end bare pynt – de får en emotionel værdi,” siger CEO Rasmus Warnke Nørregaard. Kollektionen rummer i dag et bredt udvalg af figurer og er skabt til at følge livet – som gave, som minde eller som en stille form for selvforkælelse. Se hele kollektionen på kaybojesenjewelry.com.

FRA ARKITEKTUR TIL KROP SMYKKEDESIGN

“I arkitektur arbejder man i en triangulering mellem sted, funktion og materiale, og det er den metode, jeg har taget med ind i smykkedesignet. Jeg arbejder med kroppen som udgangspunkt, med funktionen og med materialet,” forklarer hun.

Hvor arkitekturen spænder fra landskab til bygning, har hendes eget fokus længe ligget i det nære - det, man rører ved, og det, man har med sig. Det er her, forbindelsen opstår.

Materialer med konsekvens

Materialet er ikke noget, der vælges til sidst. Det er udgangspunktet.

“Vi arbejder udelukkende med genbrugt 18 karat guld og sølv, som tidligere har været brugt i teknologi- og medicinindustrien. Metallerne gennemgår en rensningsproces og raffineres til deres reneste form uden at trække på nye ressourcer,” fortæller hun.

Ud over metallerne indgår Mpingo-træ, et sort kernetræ fra FSC-certificerede skove i Tanzania, som upcycles fra produktionen af blæseinstrumenter og forarbejdes til smykker.

Safirerne kommer fra Anakie Gem Fields i Queensland i Australien, hvor udvindingen foregår under regulerede forhold med fokus på genopretning af landskabet, herunder reetablering af jord og genplantning af vegetation efter udvindingen.

Produktionen er certificeret af Responsible Jewellery Council. Det sætter også grænser for, hvad der kan lade sig gøre.

“I kollektionen Two Worlds, hvor træ og metal mødes, brugte vi næsten to år på at få materialerne til at fungere sammen og være helt glatte, så man ikke kan mærke, at de to materialer er side om side. De arbejder meget forskelligt, så det krævede mange forsøg,” siger hun.

Smykkerne er fremstillet i genanvendt guld og sølv og kombineret med materialer som Mpingo-træ fra Tanzania og safirer fra Australien.

SMYKKEDESIGN

PLADS TIL AT GØRE

DET TIL SIT EGET

For hende opstår problemet, når designet bliver for styret af mode og for færdigt i sit udtryk. Smykker skal kunne holde – ikke bare i materialet, men i brugen.

Samtidig skal de fungere på kroppen, næsten uden at man tænker over det.

“Hvis et smykke er for overdesignet, bliver det aldrig rigtigt dit. Det skal give plads til, at den, der bærer det, kan gøre det til sit eget og lade det blive en del af sin egen fortælling,” forklarer hun.

Samtidig er måden, vi bruger smykker på, ved at ændre sig.

“Flere begynder at købe smykker til sig selv, og det ændrer hele betydningen. Når man selv vælger dem, bliver de knyttet til ens egne milepæle - en uddannelse, et nyt job eller noget, man gerne vil markere. Jeg håber, at folk kan se sig selv i smykkerne og få en personlig betydning over tid. På den måde bliver smykket ikke bare noget, man tager på, men noget, man bærer med sig,” siger Sarah Emilie Müllertz.

Smykkerne er tænkt til kroppen - ikke som statement, men som noget, der bliver en del af hverdagen.

DIN HUD

– VORES EKSPERTISE

Uanset om du ønsker at give din hud et foryngende boost eller behandle en bestemt hudtilstand – hos en NEOSTRATA-ekspert får du altid skræddersyet hudpleje med synlige resultater. Altid baseret på videnskab og dokumenteret klinisk effekt. Find din ekspert på neostrata.dk

THE SCIENCE OF VISIBLY HEALTHY, EVEN SKIN

neostrata.dk | @neostratanordic

Pocketalk S2

Pocketalk S2 er den type gadget, man først forstår værdien af, når man står i hotelreceptionen i Frankrig, på

Sommerens smarteste luksusgrej til ferien

JensenGrill

Supersmarte gadgets, der gør ferien mere ubesværet og komfortabel og langt sjovere.

afslappede aftener og mindre irritation ved middage på altanen, i haven eller på farten. Enkel teknologi, stor effekt.

Mars 3 Air

Den bærbare projektor er blevet voksen, og Anker Nebula Mars 3 Air er et godt eksempel. Den kombinerer batteri, streaming, 1080p-billede, overraskende fyldig lyd og hurtig automatisk opsætning. Resultatet er, at film under åben himmel eller serier i sommerhuset ikke kræver andet end en lys væg og lidt mørke. Det er bekvemmelighed forklædt som underholdning.

JensenGrill er dansk luksus i praktisk form: en 3-i-1-løsning, der kombinerer gasgrill, kulgrill og røgovn i samme enhed. Det smarte er ikke kun fleksibiliteten, men kontrollen. Kullene kan tændes hurtigt med gas, varmen justeres præcist, og grillen kan skifte funktion på få sekunder. Til sommerhuset eller terrassen er det en reel opgradering af hele ferieformen.

Samsung Galaxy SmartTag2

Der findes få ferieproblemer, der skaber mere stress end en forsvundet taske. Samsung Galaxy SmartTag2 er derfor en lille investering med stor mental gevinst. Den er oplagt til kuffert, rygsæk eller kamerataske og gør det langt lettere at holde styr på dine ting mellem lufthavn, hotel, tog og taxa. For Android-brugere er den ganske enkelt et af sommerens mest fornuftige køb. Bonustip: brug AirTag til Apple.

Tekst
Jesper
Elm Larsen

FÅ 30% RABAT

på dit ophold

+ opgradering af din villa + 2 børn u. 16 år bor gratis.

på Maldiverne

All-inclusive og fantastisk snorkling på The Residence Maldives at Dhigurah 5*, der er alt dét, du drømmer om på Maldiverne. Få 7 nætter fra 23.995 kr.

Hør mere og book din næste rejse på 77 33 55 00

Feriebiler der gør turen til en del af eventyret

Sommerferiens perfekte bil afhænger ikke kun af budget, men af temperament. Nogle vil have fart, design og kystveje i solnedgang, andre har brug for syv sæder, fiskegrej eller sovepladser til hele familien. Fællesnævneren er ønsket om en bil, der gør rejsen nemmere og sjovere – og som passer til netop den ferie, DU drømmer om.

Porsche 911 Turbo S

Porsche 911 Turbo S er måske den mest komplette drømmebil til sommerbrug. Den er ekstremt hurtig, men samtidig så gennemført i komfort, kvalitet og brugbarhed, at den faktisk kan bruges til lange ture med bagage og spontan omvejskørsel. Det er bilen til parferien, hvor både Skagen, Schwarzwald og de sydlige alpepas føles som naturlige destinationer.

Volvo EX60

Et stærkt bud på den moderne nordiske ferieSUV. Her er fokus på sikkerhed, komfort og ny teknologi i et format, der passer til både familieferie, lange motorvejsetaper og afstikkere mod svenske skove eller norske fjelde. Det er bilen til dem, der vil rejse afslappet, veludstyret og med ro i maven, også når bilen er pakket til over taget.

Tekst Jesper Elm Larsen

Sun Living S 75 SL

For familier, der prioriterer friheden i ferien, er Sun Living S 75 SL et oplagt valg. Den tilbyder flere sovepladser, god opbevaring til udstyr og den type fleksibilitet, der gør det let at skifte planer undervejs. Det er autocamperen til sommeren, hvor man lige så godt kan tage en ekstra nat ved søen, i fjeldene eller ved Adriaterhavet.

BYD Tang

Storfamiliebilen kombinerer syv sæder, masser af plads og firehjulstræk med et stærkt udstyrsniveau og hele 517 hk, hvilket gør den både praktisk og overraskende potent. Til den lange kør-selv-ferie i Europa er den ekstra interessant, fordi den giver meget bil for pengene uden at gå på kompromis med rummelighed.

Ønsketænkning på fire hjul

Bugatti Tourbillon er ikke bare transport, men en oplevelse i sig selv. Med ny drivlineteknologi, ekstrem eksklusivitet og et design, der allerede har ikonstatus, er den skabt til den type sommerferie, hvor bilen er rejsens absolutte centrum. Det er hyper-GT’en til dem, der vil kombinere haute horlogerie, kunsthåndværk og grænseløs luksus på fire hjul. Modellen er sat til levering i 2026, så med lidt held kan du give den et sommerspin i fx Molsheim (mærkets hjemsted), München eller Wien.

STOP 1.

IMPACT Roadtrip

Fra nord til syd gennem Tyskland

Hoteller og seværdigheder, der er værd at stoppe for.

HANSA-PARK VED ØSTERSØKYSTEN

HANSA-PARK - sjov ved havet

Tysklands eneste forlystelsespark ved havet byder på oplevelser for hele familien. Her finder man gennemførte temaområder, shows, legepladser og 42 forlystelser, herunder 8 rutsjebaner. Fra adrenalinsus til afslappede familieoplevelser er der noget for alle generationer. I sæsonen 2026 åbner desuden den nye rutsjebane Cornwall Coaster.

hansapark.de

Visit us here

STOP 2.

HILDESHEIM

Van der Valk Hotel - Stop ved det historiske torv

Hotellet ligger centralt på det historiske torv i Hildesheim, med alle seværdigheder i gåafstand. Her bor du i komfortable 3- og 4-sengsværelser, ideelle til familier, og har fri adgang til swimmingpool, sauna og fitness. Under hotellet findes 150 parkeringspladser med direkte adgang samt to el-ladestandere. Kun 3 km til motorvej A7 gør hotellet til et oplagt stop på rejsen.

hildesheim.vandervalk.de

Visit us here

KASSEL STOP 3.

Renthof

Kassel Hotel - Historisk ophold i Kassel

Hotel, restaurant og eventlocation i et historisk karmeliterkloster, hvor design, regional gastronomi og bæredygtighed mødes i hjertet af Tyskland.

renthof-kassel.de

Visit us here

IMPACT’s roadtripserie fyldt med sommeroplevelser

A7 Sommerruten gennem Tyskland

Det starter ved grænsen. Bilen er pakket, tempoet er jeres eget, og foran jer ligger A7 – Tysklands længste motorvej. En rute, der ikke bare forbinder nord og syd, men fører jer gennem lag af historie, kultur og landskaber, der ændrer sig kilometer for kilometer. Denne roadtrip handler ikke kun om at nå frem – men om alt det, der sker undervejs.

1. Lübeck

og

Østersøkysten

– Sommerstart ved havet

Rejsen begynder mod Østersøkysten, hvor havluft, strandpromenader og maritime bymiljøer sætter stemningen. I Lübeck møder historiske købmandsgårde hyggelige caféer og sommerliv ved vandet. Tæt herpå ligger HANSA-PARK, hvor rutsjebaner, familieoplevelser og havudsigt gør det første stop til en del af sommerferien i sig selv.

2. Hildesheim Historiske torve og afslappet atmosfære

Længere sydpå ændrer turen karakter. Omkring Hildesheim bliver tempoet roligere med bindingsværkshuse, gamle torve og hyggelige byrum langs ruten. Her får roadtrippet en pause mellem kultur, caféstop og afslappede omgivelser tæt ved A7.

3.

Kassel – Grønne omgivelser og kultur på vejen sydpå

Ved Kassel åbner landskabet sig igen. Parker, historiske bygninger og moderne kultur skaber et nyt tempo på turen, hvor sommerdagene føles lidt længere. Byen fungerer som et naturligt stop videre mod Sydtyskland og giver roadtrippet den sidste del af den rolige sommerstemning gennem Tyskland.

Fra havudsigt og sommerforlystelser i nord til historiske byer og grønne landskaber længere sydpå viser A7 en side af Tyskland, hvor roadtrippet bliver lige så vigtigt som destinationen. Det er turen for jer, der vil opleve mere undervejs.

Fortsæt turen med wellness og gourmet

Tyskland på toppen

Roadtrip med wellness og gastronomi.

Trænger turen gennem Tyskland ad A7-ruten til lidt variation, er disse steder værd at lægge vejen forbi undervejs. Glem alt om kø på Autobahn og tætpakkede storbyer, og tag i stedet på et road trip, der kombinerer skarpe sving, Michelin-stjerner og high-end wellness.

Dag 1: I Alpernes vugge

Tjek ind på Das Graseck, der ligger på en højslette med udsigt til Wetterstein-massivets dramatiske alpetoppe direkte fra poolen. Tag svævebanen ned til Garmisch-Partenkirchen og slut dagen af med mesterværker fra det bayerske køkken og masser af lokal stemning på Wirtshaus Zum Wildschütz.

Dag 2: Kongelige kontraster

Tag de kurvede alpeveje med kurs mod Nationalpark Berchtesgaden med en afstikker til Königssee og nyd synet af de lodrette klippevægge, der spejler sig i det smaragdgrønne vand. Tjek ind på Kempinski Hotel Berchtesgaden til alpin wellness og middag med panoramaudsigt på Restaurant Johann Grill.

Foto: Das Graseck
Foto: Kempinski Hotel Berchtesgaden

Dag 3: På eventyr

Kør mod Schwangau gennem en forunderlig alpekulisse ad Deutsche Alpenstrasse til det ikoniske eventyrslot, Neuschwanstein, dukker op i horisonten. Udsigten fortsætter helt ind i spaen på AMERON Neuschwanstein Alpsee Resort & Spa, hvor der venter et par timer med Kneipp-ritualer, sauna og selvforkælelse, efterfulgt af en regional gourmetoplevelse i Louis II Restaurant.

Dag 4: Det autentiske Bayern

Turen går dybere ind i det autentiske og landlige Bayern gennem grønne alper og lyden af kobjælder. I Oberstdorf tjekker du ind på det familieejede Hotel Franks og samler appetit i det 3.000 m2 store wellnessområde, inden der venter en aften med sublim alpemad og hyttestemning på Waldhaus Restaurant.

Dag 5: Stjerner over Schwarzwald

Kør mod rejsens sidste destination gennem Schwarzwalds dybe, grønne skove til Baiersbronn. Her tjekker du ind til den ultimative finale på Traube Tonbach. Med 3 Michelin-stjerner kan du se frem til fransk

Foto: AMERON Neuschwanstein
Alpsee Resort & Spa
Foto: AMERON Neuschwanstein
Alpsee Resort & Spa
Foto: Hotel Franks
Foto: Traube Tonbach

Sommeren serveret på rugbrød

Fra Aalborg til København: Fem danske restauranter, hvor frokosten løfter klassikerne med lokale råvarer, historie og kreativt overskud.

Bistro V

I Aalborg er Bistro V et godt bud på nordjysk frokost anno nu: uformel, men ambitiøs, og med blik for de danske klassikere. Restauranten på Toldbod Plads beskriver selv sit køkken som social food baseret på friske kvalitetsråvarer og god smag. Kortet rummer både caféretter, burgere, tapas og smørrebrød - et oplagt valg med fokus på nordjysk kvalitet og afslappet bystemning.

Henne Kirkeby Kro

Henne Kirkeby Kro er frokost i en anden liga. Den stråtækte vestjyske kro har i mere end 175 år taget imod gæster og er i dag blandt Danmarks mest anerkendte restauranter med to Michelin-stjerner plus en grøn Michelin-stjerne. Naturen er en del af oplevelsen: kroens 4.000 kvm store køkkenhave, lokale producenter og nærheden til Vesterhavet præger køkkenets rytme. Her har frokosten et klassisk DNA, stor præcision og råvarer, der smager af stedet.

Kalaset

I Aarhus repræsenterer Kalaset den mere afslappede og kreative frokostkultur. På det populære, lokale spisested mødes brunch, uformel stemning og moderne smørrebrød i et hverdagsnært udtryk uden hvide duge og stiv service, men med masser af smag og nærvær. Her er frokosten personlig, social og velegnet til en sommerdag i byen, hvor du hellere vil hænge lidt længere over bordet end skynde dig videre.

Rudolf Mathis

I Kerteminde ligger Restaurant Rudolf Mathis som en fynsk hyldest til fisk, hav og håndværk. Restauranten åbnede i 1985 og blev bygget på fundamentet af et gammelt fiskerhus. Den historie mærkes i stedets maritime identitet, hvor frokosten naturligt kredser om fisk og klassiske fiskeanretninger i topklasse. Kertemindes placering ved vandet giver oplevelsen en særlig sommerlig klarhed. Rudolf Mathis er til den elegante frokost med frisk fisk, fynsk ro og en restaurantfortælling, der er vokset ud af stedet selv.

Schønnemann

Schønnemann stammer helt tilbage til 1877 og regnes blandt hovedstadens ældste eksisterende spisesteder. Her er konceptet kompromisløst: klassisk dansk frokostsmørrebrød ledsaget af et overdådigt udvalg af blandt andet 24 slags øl og mere end 140 snapse. Det er ikke stedet, hvor traditionen skal genopfindes – den skal forvaltes. Netop derfor er Schønnemann et must til sommerfrokosten: autentisk, generøst og med fornemmelsen af en levende frokostkælder.

Foto. Schønnemann
Foto. Kalaset
Tekst Jesper
Elm
Larsen

Gourmethotel med Tirols bedste vinkort

Prisvindende gastronomi, eksklusiv wellness og en af Østrigs bedste vinkældre danner rammen om et ophold på Sonnenhof i de tyrolske alper.

Hotellet er kåret som “Gourmethotel des Jahres” af Gault Millau og er blandt blot seks hoteller og restauranter i Østrig med den prestigefyldte “2 Glasses”-udmærkelse fra Wine Spectator. Stylish alpine værelser, 3 restauranter og et stort wellnessområde skaber en afslappet og luksuriøs atmosfære for livsnydere. Den inkluderede Genießerpension byder på overdådigt morgenbord, eftermiddagssnacks og udsøgte 5-retters middage. I Genießerwirtshaus serveres kreativ alpinkøkken på højt niveau, mens ne dining-restauranten

“Alps & Ocean” forkæler med elegante smagsoplevelser inspireret af både hav og bjerge. Vinelskere kan samtidig glæde sig til en vinkælder med omkring 2.900 vine fra hele verden. Beliggenheden midt i Tirol gør Sonnenhof attraktiv året rundt. Om vinteren venter ski in & ski out direkte til pisterne, mens sommeren byder på vandring, cykelruter, bjergsøer og naturoplevelser tæt på Schloss Neuschwanstein samt A7- og Fernpass-ruten.

Se mere og book ophold på

www.sonnenhof-lam.de

“ÅRETS GOURMETHOTEL”, KÅRET AF GAULT MILLAU

Velkommen til Sydharz Midt i naturen

Ankomme. Trække vejret dybt. Få lyst til at blive.

• Panoramabeliggenhed med vid udsigt over Harz-landskabet

• Private spa-suiter „for me & you“ i to etager med rummeligt opholds- og soveområde samt eget spa med sauna og spabad

• Rolige omgivelser til afslapning, naturoplevelser og bevidst tilbagetrækning

• Madoplevelser i „20zwanzig“: kreativt, med rødder i regionen og internationalt inspireret med overraskende smagsoplevelser

• Solterrasse med vid udsigt til afslappende stunder

• Ideelt udgangspunkt for vandreture og kulturelle oplevelser i Harzen

HJERTELIG VELKOMMEN TIL HOTEL & SPA SUITEN FREIWERK!

Kun få timer fra den danske grænse ligger Hotel & Spa Suiten FreiWerk oven for Stolberg i Sydharzen. Her begynder et af Tysklands første lavbjergområder med masser af natur og rolige omgivelser, ideelt til gåture og udflugter.

Huset, der blev opført i 1894 som sommerresidens for en skibsmagnat fra Bremen, forener historisk arkitektur med en moderne tilbygning til et særligt ensemble.

Der er 30 værelser og suiter samt syv private spa-suiter til rådighed. Restauranten 20zwanzig med udsigt over Südharz tilbyder moderne, sæsonbetonet mad.

reservierung@

hotel-freiwerk.de

+49 34654 808 1457 hotel-freiwerk.de/da

En gastronomisk legeplads midt i Aarhus

Til selskabet. Og ikke mindst til nye gastronomiske oplevelser. Med en Opulent Oplevelse får køkkenchefen og sommelieren frie tøjler til at skabe en 5-retters menu med snacks og særlige dråber fra vinkortet.

Restaurant Opulent, der ligger i hjertet af Aarhus, inviterer inden for til gastronomiske oplevelser med nærvær som fast element. Her venter et menukort skabt med leg, nysgerrighed og et strejf af sønderjyske rødder. Vinkortet er opbygget gennem mange år med samlinger fra særlige steder, nære som fjerne. Det står aldrig stille, men er i bevægelse og formet med øje for at dele glæden ved gode dråber. Et enkelt glas, en vinmenu eller en større smagsrejse gennem vinmarkerne.

Læs mere og book bord på restaurantopulent.dk

Guldsmedgade 33 - 8000 Aarhus C - www.restaurantopulent.dk

Det, der engang var et skjult arbejdsrum, er blevet hjemmets hjerte

Engang lå køkkenet bag en bagdør. I dag ligger det midt i huset. Med rødder tilbage til 1683 har det tyske high-end brand Gaggenau fulgt og været en del af den udvikling.

Køkkenet var ikke et sted, man blev. Det var et rum med en funktion og en placering længst væk. I herskabsboliger lå det i kælderen eller ud mod gården, adskilt fra de rum, hvor livet foregik. Her blev der arbejdet, mens resten af huset var stille.

I dag ligger køkkenet midt i huset. Det er her, vi opholder os mest. Her opstår samtaler, der ikke nødvendigvis afsluttes, men fortsætter, mens noget sættes over. Det er her, dagen begynder, og ofte også her, den slutter.

Forskydningen fra arbejdsrum til opholdsrum har ændret både boligens plan og forventningerne til, hvad et køkken skal kunne. Det er ikke længere nok, at det fungerer. Det skal kunne rumme. Rumme tempoer, stemninger og mennesker. Det er i det spænd, Gaggenau opererer.

Fra funktion til hverdag

Køkkenet blev oprindeligt placeret dér, hvor det generede mindst. Rummet var kompakt og uden hensyn til ophold. I mange boliger havde det sin egen indgang, så varer kunne bæres ind uden at krydse husets øvrige rum. Man gik derned for at arbejde og forlod det igen, når arbejdet var gjort.

Først senere blev ophold og spiseplads en del af rummet.

Da tjenestefolkene forsvandt fra de fleste hjem, ændrede balancen sig. Køkkenet rykkede tættere på. Ikke som centrum endnu, men som en del af hverdagen. Synligt. Tilgængeligt. Stadig funktionelt, men ikke længere skjult.

Foto: Gaggenau
AARHUS · KOLDING
KØBENHAVN · LYNGBY

Når funktion bliver arkitektur Gaggenau

Den samme bevægelse kan spores hos Gaggenau. Fra jernværk i Schwarzwald til producent af køkkenløsninger har udviklingen været præget af en gradvis forfinelse.

Materialer vælges for deres holdbarhed, og funktioner udvikles med henblik på at indgå i rummet frem for at dominere det.

Introduktionen af indbyggede ovne i 1950’erne, som Gaggenau var blandt de producenter, der tidligt arbejdede med, ændrede ikke kun brugen, men også selve rummet. Ovnen blev integreret i væggen og dermed en del af arkitekturen.

Det markerede et skifte i køkkenets udvikling, hvor funktion i stigende grad blev tænkt sammen med form og rum.

I dag udvikles køkkenløsninger med fokus på fleksibilitet og tilpasning til forskellige boligtyper og behov. Apparater tænkes ikke længere som enkeltstående elementer, men som en del af en samlet helhed, hvor design, funktion og rum hænger sammen.

Den udvikling afspejler en bredere bevægelse, hvor køkkenet i stigende grad indgår som en integreret del af boligens arkitektur.

Hos Gaggenau er materialevalget tæt knyttet til funktion. Overflader skal kunne holde til brug, men også indgå i arkitekturen uden at dominere den. Det er en balance mellem det tekniske og det taktile, hvor det, man rører ved, får lige så stor betydning som det, man ser.

Under Milan Design Week 2026 viste Gaggenau installationen Presence, hvor apparater indgik i en samlet arkitektonisk helhed. Materialer, lys og proportioner var med til at forme oplevelsen, og funktionerne blev integreret frem for fremhævet.

En lignende tilgang ses i en mere hverdagsnær kontekst under 3daysofdesign i København, der løber af stablen i juni 2026, hvor køkkenet præsenteres i brug frem for som udstilling.

Køkkenet er ikke længere et sted, man gemmer væk.

Det er det sted, man vender tilbage til.

Tekst Hasselbalch & Langpap
Foto: Gaggenau
Foto: Gaggenau

Sommerfavoritter til hjem og livsstil

Fra elegante smykker og bløde sommerdyner til grilloplevelser under åben himmel og køkkenvandhaner med design i fokus. Produkter til de lyse måneder, hvor komfort, funktion og stemning flytter ind både ude og inde.

KV5: NYT VOLA

KØKKENARMATUR

Fem funktioner i ét køkkenarmatur: Kogende vand, filtreret vand, isvand, isvand med brus og normal kold/ varm blanderfunktion. Tidløst dansk design. KV5 i børstet guld fra Exclusive Colour serien.

Scan QR-koden og læs mere, og find din nærmeste KV5 forhandler.

MORSØ CUCINA PRO

Til grillentusiasten uden kompromiser. Tre brændere plus infrarød searing sikrer intens varme og perfekt stegeskorpe. Massiv grillrist, foldbare sideborde og møbellignende design forener holdbarhed, funktion, styrke og Nordisk æstetik.

Se mere på morsoe.com

KAY BOJESEN JEWELRY

Oplev de ikoniske figurer som smykker i sølv og guld. Kendt og elsket design, skabt til at markere livets øjeblikke – eller som en personlig gave med særlig betydning.

Se hele kollektionen på kaybojesenjewelry.com

MILAS JEWELLERY

‘Bolchering’, fordi de smukke glatte sten, ligner et bolche man har lyst til at spise. Ringen er lavet i 18kt guld og isat grøn turmalin cabochon. Alle ringe håndlaves på eget værksted i Kompagnistræde 8, 1208 København.

Se mere på www.milas.dk

Sommerdyner fra Ringsted Dun forener lethed, åndbarhed og naturlig blødhed. Skabt til lune nætter, god søvn og svale morgener, så du vågner frisk og veludhvilet med lethed i kroppen.

Se mere på www.ringsted-dun.dk

Virkelyst Lounge Chair

Med Virkelyst Lounge Chair fra Skagerak by Fritz Hansen bliver terrassen næsten til en stue under åben himmel. Stolen, designet af Says Who, er udført i FSC-certificeret teak og kombinerer en enkel træramme med markante, bløde hynder. Kontrasten mellem det stramme stel og den indbydende polstring er stolens styrke: Den har komfort som et indendørsmøbel, men materialer udviklet til vind og vejr. Det gælder ikke mindst de slidstærke tekstiler, der er vand- og smudsafvisende og tørrer hurtigt efter regn.

AH Outdoor Series Chair

Hos Carl Hansen & Søn er AH Outdoor Series Chair et mere afdæmpet bud på sommermøblet. Designet af Alfred Homann er serien en naturlig forlængelse af dansk møbeltradition: ærlig konstruktion, præcise proportioner og materialer, der ældes med værdighed. Stolen i FSC-certificeret teak har et minimalistisk formsprog, hvor funktionaliteten ikke skjules, men forfines. Den virker som skabt til terrassens lys, luft og brug. Fordelen ligger i det tidløse: en stol, der år efter år danner rolig ramme om måltider, samtaler og sommerdage.

Terrassens nye klassikere

5

danske møbler i verdensklasse

HAY

Palissade Chair

HAY Palissade Chair repræsenterer en mere arkitektonisk tilgang til outdoor design. Serien, designet af Ronan og Erwan Bouroullec, er bygget op omkring gentagne stålribber, der giver stolen dens grafiske, næsten rytmiske udtryk. Den er robust uden at virke tung, og strukturen gør den velegnet til moderne terrasser, altaner og gårdrum, hvor møblerne gerne må spille sammen med arkitekturen. Palissade tegner rummet, skaber retning og giver terrassen en stærk visuel identitet – et møbel, der viser, at udelivet kan være lige så gennemtænkt som hjemmet indenfor.

Cane-line

Breeze Chair

Cane-line Breeze Chair bringer en let og transparent elegance ind på terrassen. Serien er designet af Strand+Hvass og kendetegnes af sin skulpturelle lethed, inspireret af en mild sommerbrise. Stolen er fremstillet i vejrbestandigt Cane-line Weave®, kræver minimal vedligeholdelse og kan stå ude året rundt. Den stackbare version er praktisk på terrasser, hvor pladsen skal bruges fleksibelt, mens komforten kan løftes med bløde Nattéhynder. Breeze er derfor både privat havestol og professionelt hospitalitymøbel: diskret, holdbar og uanstrengt elegant.

Luxembourg Chair

Fermob Luxembourg Chair er artiklens farverige outsider – og netop derfor uundværlig. Selv om den ikke er dansk, passer den ind på en nordisk terrasse, der tør bryde de dæmpede toner med karakter. Stolen udspringer af de ikoniske stole fra Jardin du Luxembourg i Paris, skabt i 1923 og siden genfortolket af Frédéric Sofia for Fermob i 2004. Resultatet er en let aluminiumsstol med buede lameller, høj komfort og stackbar funktion. Den fås i et væld af farver og er UV-resistent, hvilket gør den oplagt til at skabe stemning, rytme og personlighed.

Tekst

CUCINA. GRILLEN TIL DET ÆSTETISKE UDERUM

Cucina er en moderne gasgrill hvis æstetik gør den mere beslægtet med et udemøbel end et stykke udstyr. Derfor er den også tiltænkt hjem, hvor uderummets indretning er lige så vigtigt som grillens funktionalitet - og i stedet for at dominere terrassen, naturligt indgår i møblementet, selv når den ikke er i brug.

Cucina er en kraftfuld grill med re brændere, der giver præcis varme og fuldstændig kontrol uanset hvad du griller. Den solide grillrist i rustfrit stål, sikrer optimal varmefordeling og holdbarhed, mens den afrundede top og det pulverlakerede stålkabinet giver grillen et elegant og tidløst udtryk. Cucina fås også i Pro version, som i bytte for en af de re brændere, har en infrarød ’Searing’-brænder, som gør det nemt at sikre sprød over ade og saftig kerne.

Badeværelset Hjemmets nye luksusrum

Glem alt om kolde klinker og kedelige standardløsninger.

Det danske badeværelse i 2026 er blevet hjemmets nye wellnessscene, hvor spa-stemning, design og selvforkælelse flytter ind side om side.

Her handler det lige så meget om atmosfære som om funktion, og morgenrutinen må gerne føles lidt som check-in på et boutiquehotel.

Armaturer med attitude

Armaturet er ikke længere bare noget, der skal kunne tænde for vandet. Det er blevet badeværelsets smykke. VOLA og Vipp viser, hvordan matte metaller, skarpe linjer og kompromisløst design kan få selv den mindste håndvask til at ligne noget fra et internationalt designhotel.

KV5: Nyt VOLA køkkenarmatur

Fem funktioner i ét køkkenarmatur: Kogende vand, filtreret vand, isvand, isvand med brus og normal kold/varm blanderfunktion. Tidløst dansk design.

KV5 i børstet guld fra Exclusive Colour serien.

VOLA Showroom – København Frederiksborggade 43 1. tv., Søtorvet

DK-1360 København K

Tel: 70 23 55 00

sales@vola.dk www.vola.dk

VOLA Showroom – Aarhus Kystvejen 5

DK-8000 Aarhus C

Tel: 70 23 55 00

sales@vola.dk www.vola.dk

VOLA A/S Lunavej 2

DK-8700 Horsens

Tel: 70 23 55 00

sales@vola.dk www.vola.dk

Badeværelset Accessories der gør hele forskellen

Det er detaljerne, der får badeværelset til at gå fra praktisk til lækkert. Store håndklæder, keramikbakker, opbevaring i glas, små skamler i træ og skulpturelle spejle er blevet en fast del af looket. Hos Ferm Living, AYTM og Louise Roe handler det om accessories, der både kan pynte og skabe ro.

Håndsæben er blevet interiør

Wellnessprodukterne står ikke længere gemt væk under vasken. Tværtimod. De skal helst tage sig godt ud på hylden. Meraki, Skandinavisk og Humdakin har gjort håndsæber, lotions og duftlys til små designobjekter med nordiske toner, rolige farver og dufte, der sender tankerne direkte mod hav, skov og slow living.

Mere spa. Mindre stress.

Det moderne danske badeværelse er blevet stedet, hvor man lige trækker stikket et øjeblik. Dæmpet lys, naturmaterialer, varme farver og velvalgte detaljer gør rummet til mere end bare et badeværelse. Det er blevet et lille frirum i hverdagen, hvor design og velvære får lov at fylde lige meget.

Skandinavisk LEMPI Scented Candle

Ferm Living Ekko Håndklædeserien er fremstillet af tæt, 100 % økologisk bomuld

Meraki håndsæbe
Angui table mirror black, designed by AYTM
Meraki badehandske.
Louise Roe Balloon vase

SKABT

TIL ALLE ÅRSTIDER

Udendørslivet stopper ikke, når sommeren er slut. Outdoor by Damixa er bygget til at blive udenfor i regn, frost, vind og skiftende temperaturer.

Scan QR koden og læs mere om Damixa Outdoor.

THE RISE OF ELECTRIC.

The electric G-Class.

Mercedes-Benz G 580 with EQ Technology | WLTP: Strømforbrug: 28,5 kWh/100 km | CO₂-udledning: 0 g/km (under kørsel) | Rækkevidde: Op til 470 km | Opladningstid: 10-80 % (DC): 32 minutter. Forbrug og rækkevidde påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og tilvalg af ekstraudstyr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for tastefejl og ændringer. Læs mere på mercedes-benz.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
IMPACT_June2026_v5 Epaper by ISA Publishing - Issuu