Ghana Håndslag / Maj 2022

STORT TEMA: IVÆRKSÆTTERE LASSE - PORTRÆT AF EN FRIVILLIG UNGE MØDTE BJØRN FØRDE –OG HAVDE MASSER AF SPØRGSMÅL HØJSKOLEDAG I FÆNGSLET SE PROGRAMMET

GHANA HÅNDSLAG NO. 1 MAJ / 2022

GHANA VENSKAB 1

Partnerskaber for Forandring

UDHULING AF ULANDSBISTANDEN AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV

Der er krig i Ukraine, og ukrainerne må flygte fra død og ødelæggelse af deres land.

På relativt kort tid er flere millioner ukrainere flygtet, og en del af dem er nået til Danmark.

I første omgang anslog regeringen, at der vil komme 20.000 ukrainske flygtninge til Danmark, men det er svært at forudse antallet. I begyndelsen af april anslås det, at der allerede er kommet ca. 30.000 flygtninge og at op til 100.000 kan forventes. Der var behov for at handle hurtigt, og resultatet var en særlov for ukrainske flygtninge 16. marts 2022. Særloven blev godkendt af et bredt flertal i folketingen og den skal sikre ukrainerne opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet, velfærd og uddannelse i Danmark uden om de almindelige asylregler.

Vi står i en ekstraordinær situation, og ukrainerne skal hjælpes her og nu. Det er de fleste enige om, uenigheden opstod først, da særloven skulle finansieres. Endnu engang blev pengene nemlig fundet i ulandsbistanden. Særloven skal finansieres med ca. 2 milliarder fra ulandsbistanden i 2022 og 600 millioner i 2023, hvilket udgør ca. 90% af udgifterne. Lige nu giver Danmark 0,7 procent af bruttonationalindkomst til udviklingsbistand, hvilket svarer til omkring 17,4 milliarder kroner i 2022. Der er altså tale om en væsentlig udhuling af ulandsbistanden med kort varsel og det har store konsekvenser. En god del af pengene er taget fra planlagte indsatser i Sahel-området, som ellers har været højt prioriteret i ulandsbistanden og frygtes at blive et nyt politisk brændpunkt.

2

Vi har derfor i Ghana Venskab skrevet under på et fællesbrev til regeringen og de partiformænd der har stemt for særloven.

Det er Civilsamfund i Udvikling (CISU) og Globalt Fokus, der har taget initiativ til brevet som ca. 160 organisationer har skrevet under.

Brevet slår fast, at dansk udviklingsbistand skal gå til de fattigste i en verden i krise. Fattigdommen i verden er steget som følge af COVID-19 pandemien kombineret med klimakrise, konflikter og fordrivelse og stigende fødevarepriser. Danmarks rolle i verden er vigtig, og bistanden er et af vores vigtigste redskaber i arbejdet for en fredelig, retfærdig og grøn verden. Det danske udviklingssamarbejde bygger på danskernes solidariske engagement og arbejde for en demokratisk og bæredygtig verden. Det er vores arbejde i Ghana Venskab et eksempel på, og det gælder også for de andre medunderskrivere af brevet som repræsenter et bredt udsnit af danske ulandsorganisationer med globalt engagement.

Lene Marie Andreasen

SIDE 2 Særloven som skal hjælpe ukrainske flygtninge skal finansieres med ca. to milliarder fra ulandsbistanden i 2022 og 600 millioner i 2023. Der er tale om en væsentlig udhuling af ulandsbistanden og det har store konsekvenser. Ghana Venskab har skrevet under på et fællesbrev til regeringen og de partiformænd der har stemt for særloven.

SIDE 8 30-årige Lasse Fischer fra Horsens er ikke i tvivl om, at han gerne vil lægge sine frivillige kræfter hos Ghana Venskab. Her kan han få plads til at lave ting som er anderledes - møde nye verdener og mennesker og lære noget nyt. Og ikke mindst være med til at løse problemer i den virkelige verden.

I DETTE NUMMER:

02

LEDER: UDHULING AF ULANDSBISTANDEN

04

GHANA OVERBLIK: NY AFGIFT PÅ DIGITALE TRANSAKTIONER

06

GV NOTER

08

PORTRÆT AF EN FRIVILLIG: I GV KAN DU VÆRE ANDERLEDES

10

DANSK FORMIDLING AF FORSKING PÅ DAGBANI

12

INVITATION OG PROGRAM: GHANA HØJSKOLEDAG - TRO, HÅB OG VERDENSMÅLENE

14

TEMA: IVÆRKSÆTTERE GHANA HAR ET NATIONALT IVÆRKSÆTTER- OG INNOVATIONSPROGRAM

16

FORRETNINGSPLAN BETALER SIG

18

AMINA BLEV EN BEDRE SÆLGER

20

ET OPGØR MED DEN VESTLIGE TILGANG

22

BOGANMELDELSER

24

BAGSIDEKAMPAGNE: - GØR IVÆRKSÆTTERDRØMME TIL VIRKELIGHED

SIDE 18 Støtte til iværksættere betaler sig.. I 2017 lancerede Ghanas regering en national iværksætteri- og innovationsplan (NEIP) der skulle etablere en integreret, national støtte til nystartede og mindre virksomheder. Her fem år senere er man kommet langt. Mød Amina som er blevet en bedre sælger efter at have været på kursus.

SIDE 20 Bjørn Førde har blandt meget andet været generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. Han har skrevet over 25 bøger om udviklingsarbejde. Titlen på hans sidste bog er “Vi tror vi kan måle alt”, og den er et opgør med den vestlige tilgang, hvor vi mener, at alt kan måles og vejes.

NY AFGIFT PÅ DIGITALE TRANSAKTIONER “GHANA OVERBLIK” AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN

enten betyde en lavere produktion i landbrugssektoren, bl.a. i den vigtige kakaoproduktion, eller mindre profit.

Og selv hvis krisen, og dermed råvarepriserne måske normaliseres sig igen i løbet af 2022, så vil det stadig få alvorlige konsekvenser for landbrugsproduktionen i de næste par år.

SKRANTENDE ØKONOMI Ghana er på vej ud af COVID-19 krisen, men så kom krigen i Ukraine. Ghanas økonomi er presset fra flere sider, og samtidig med flere besparelser indføres en omdebatteret afgift på digitale pengetransaktioner. Den skal afhjælpe landets skrantende økonomi.

COVID-19 pandemien fylder mindre nu, også i Ghana. Man skal ikke længere bære mundbind i det offentlige rum, ligesom kravet om en negativ PCR-test ved ankomsten til Ghana er sløjfet. Som i Danmark er antallet af smittede faldet støt siden december 2021. Det begyndte at lysne – også i Ghana.

Men så kom krisen – og siden krigen i Ukraine. Ukraine er langt væk fra Ghana – ikke et såkaldt nærområde som det er for Danmark. Men krigen fylder meget i Ghana, og den har store konsekvenser.

STUDERENDE FANGET I UKRAINE Først var der en større gruppe ghanesiske studerende i Ukraine, som blev fanget i Ukraine og havde svært ved at komme ud af landet. Man estimerede, at der var flere end 1.000 ghanesiske studerende i landet. Ghana foretog to hjemrejsemissioner for de studerende, som var kommet ud af Ukraine, mens en større gruppe blevet modtaget af Ungarn og har fået mulighed for at fortsætte deres studier der.

Hurtigt påvirkede krigen også den globale økonomi, og dermed også Ghanas økonomi. Nok steg prisen på råolie, og Ghana, som en netto-eksportør af råolie, stod til at tjene på det. Men Ghana importerer stadig det meste af sit benzin- og diselforbrug, og dets pris på verdensmarkedet er steget endnu mere end råoliens.

Højere oliepriser, betød også højere priser på andre råstoffer som bl.a. fosfor, som er en vigtig ingrediens i f.eks. kunstgødning, og så steg prisen på kunstgødning. Det vil

4

De to kriser – først COVID-19 og nu krigen i Ukraine – har således medvirket til en presset økonomi i Ghana.

Centralbanken har hævet sin rente til 17%, det højeste siden 2017. Den høje rente er en reaktion på den skrantende økonomi, domineret af stigende inflation og en faldende valutakurs.

Stigende priser på diesel og benzin rammer hårdt - også i Ghana.

Photographer: Nicholas Seun Adatsi/ Bloomberg, www.dailymaverick.co.za

Med stigende benzin- og dieselpriser er der nok ikke overraskende, at billetpriserne i den offentlige transport er steget med 15% i februar. Det presser folk, når priserne på madvarer ligeledes er hastigt stigende. Ghana importerede cirka 25% af sit hvedeforbrug fra Ukraine. Nogle fagfolk mener, at lande som Indien kan øge dets hvedeproduktion og udfylde en stor del af den manglende produktion i Ukraine, så den samlede produktion på verdensplan forbliver nogenlunde stabil. Men kriser som i Ukraine skaber kort- til mellemlange problemer for lande som Ghana – som ikke har råd til at købe sig ud af krisen ved at acceptere en højere pris.

Indenrigs fattes Ghana således penge, og trods et øget fokus og indsats i de sidste år har skatteindtægterne været faldende de senere år. Regeringen skar faktisk ministrenes løn med 30% sidste efterår, men det er stadigvæk af mere symbolsk end realøkonomisk betydning.

EN NY E-AFGIFT Regeringens store satsning er derimod vedtagelsen af en meget omdiskuteret skat på elektroniske pengetransaktioner – benævnt E-afgift, eller E-levy på engelsk.

E-skatten, der blev vedtaget i marts under store protester både i parlamentet og demonstrationer på gaderne, indfører en 1,5% afgift – for afsenderen – på alle pengetransaktioner over 100 cedis (cirka 90 kr.). Dog er virksomheders bankoverførsler undtaget.

Regeringen har forsvaret den nye skat med, at den vil øge de statslige indtægter med mere end 900 mio. dollars årligt, og at den vil diversificere skatteinddragelsen, da man nu får mere fat i indkomsterne i den store uformelle sektor.

Kritikerne finder ikke, at en ny skat, som hovedsageligt vil ramme i bunden af indkomstskalaen, er svaret, specielt ikke efter to års COVID-19 krise og nu krigen i Ukraine.

En væsentlig pointe er, at det er afsenderen, der skal betale E-skatten. Dvs. de mange i den uformelle sektor, der sælger en service eller vare og modtager penge for den, vil ikke bliver direkte ramt af E-skatten. Men skal de samme folk købe råvarer eller input til deres forretning, så skal de betale afgiften.

Det er ubestridt, at der pt. er brug for øgede statslige indtægter. Og den rammer fattige folk disproportionalt hårdt.

Men den nye E-skat kan betyde flere ting. Måske vil endnu flere pengetransaktioner gå under radaren og forblive i det skjulte, måske vil Ghanas digitale transformation gå et gear ned, når folk får mindre tilskyndelse til at bruge telefonen og internet til deres forretninger.

E-afgiften kommer oveni, at alle simkort i Ghana er ved at blive genregistret. Den øvelse, der startede i oktober sidste år, skal forbedre registrering af folks telefoner, og bl.a. synkronisere oplysninger på folks simkort med folks oplysninger på det nationale ID-kort. Altså en proces, der støtter den digitale transformation i Ghana.

Men genregistreringsprocessen har været præget af kaos og forvirring, hvilket selvfølgelig har givet anledning til stor frustration. Med en ny E-skat oveni kan det betyde en negativ indvirkning på landets bemærkelsesværdige fremskridt i den mobile finansielle sektor, der pt. er et af de hurtigst voksende mobile pengemarkeder i Afrika.

En digital skat har vi ikke i Danmark. Men den er ikke ukendt i Afrika. Faktisk har flere lande som f.eks. Uganda, Kenya og Elfenbenskysten allerede indført en E-afgift.

5

GHANESISK KURSIST PÅ SILKEBORG HØJSKOLE En del ghanesere har gennem årene deltaget i kurser på Silkeborg Højskole. Nu bliver ideen genoplivet, idet den 21-årige kunstner Matina Yakugu fra Saveluga får mulighed for at deltage i det 19 uger lange efterårskursus på Højskolen. Ghana Venskab betaler rejseudgifterne, mens skolen betaler opholdet.

WALL OF SOUND GENOPSTÅR

KULTURMØDET PÅ MORS Endnu en kulturbegivenhed genopstår, nemlig Kulturmødet på Mors. Det finder sted fra torsdag 25. august til lørdag 27. august i Nykøbing Mors. Ghana Venskab er for første gange repræsenteret her sammen med en ny dansk partner, Braa Publishing.

Deltagelsen på Kulturmøde Mors er en del af projektet Expressing Sustainability, hvor danske og ghanesiske kunstnere samskaber værker. Ghana Venskab vil også være repræsenteret med en stand.

Bag Kulturmødet står Morsø Kommune og Region Nordjylland.

Ghana Venskab er repræsenteret, når festivalen Wall of Sound genopstår efter to års coronapause. GV har 8 danske og 2 ghanesiske kunstnere med på festivalen, hvor der arbejdes med det fælles kunstprojekt “Expressing Sustainability”, der omhandler bæredygtighed og klimaforandringer. Festivalen finder sted 20. og 21. maj i parkområdet ved Fængslet i Horsens, hvor en række kendte bands spiller, ligesom der er forskellige events og talks i kulturområdet. Billetter kan købes på www.wallofsound.dk

SUNDHEDSGRUPPEN I GHANA

COULEUR CAFÉ 11. JUNI

NÆSTE STUDIEREJSE ER FULDTEGNET

Lørdag 11. juni kl. 12 åbner Couleur Café, Danmarks største tilbagevendende afrikanske arrangement. Det sker efter to års ufrivillig pause. Stedet er Skt. Hans Torv/Nørre Allé i København, hvor der på to scener vil være afrikansk musik og dans. Desuden vil der være en række boder, og en af dem står Oplysningsudvalget fra Ghana Venskab for.

Fire medlemmer af GV’s Sundhedsgruppe er i maj i Nordghana, hvor de skal afsøge mulighederne for at styrke den viden om førstehjælp, der findes ude i landsbyerne - det sker i samarbejde med lokale partnere. På turen skal de møde Marie Quistgaard, der også er med i Sundhedsgruppen. Hun er uddannet sygeplejerske, studerer Global Health og er i øjeblikket i praktik i School For Life.

Til september rejser 3 fysioterapeut-studerende og 11 sygeplejestuderende til det nordlige Ghana på studierejse. Forinden skal de deltage i et forberedende arrangement i Danmark, hvor de blandt andet skal møde Sarah Faith. Hun har været tilknyttet næsten alle de hold, der har været på studierejse i Ghana, men hun har ikke tidligere været i Danmark. Her skal hun blandt andet besøge forskellige dele af sundhedsvæsenet samt VIA University College, hvor de studerende kommer fra.

Holdet bliver det ottende, og i alt har omkring 75 studerende deltaget i studierejserne.

BAND MED GHANESISK ISLÆT Det århusianske band “Total Hip Replacement” har været på et længere ophold i Cape Coast i Ghana. Og det har i den grad sat spor: Dels har bandet indspillet sit nye album i Cape Coast, dels er tre ghanesere rejst med bandet tilbage til Danmark, hvor Total Hip Replacement i løbet af foråret er af sted på en lang turné. Det nye album hedder Anyankofo (Venner), og under opholdet i Ghana var bandet to gange inviteret til at optræde i landsdækkende tv.

6

Osei Moses Seth. www.gallerylm.com

GV NOTER

1250 ELEVER FIK SUPPLERENDE UNDERVISNING I Ghana var grundskolerne lukket i 10 måneder på grund af COVID-19. Det har betydet et alvorligt læringstab, men noget af det er nu blevet indhentet. Det skyldes ikke mindst en bevilling fra Erik Thunes Legat. Takket være den kunne der gennemføres supplerende undervisning i 20 landsbyer - i alt lykkedes det at skaffe midler til 25 skoler i fattige og marginaliserede landsbyer og dermed at indhente en del af den tabte læring for 1250 elever, fremgår der af Ghana Venskabs afrapportering til Erik Thunes Legat.

I alt 50 unge, der havde afsluttet gymnasiet, blev trænet i at varetage den supplerende undervisning, som stod på i tre måneder. De unge underviste i deres hjemby og fik kun en beskeden erkendtlighed for deres indsats - ikke desto mindre fastholde samtlige 50 unge arbejdet i de tre måneder.

GENERALFORSAMLING 9. JUNI Ghana Venskabs årlige generalforsamling finder sted torsdag 9. juni i Odense. Der udsendes indkaldelse til alle medlemmer.

FORSIDEFOTOET DENNE GANG Billedet af kvinderne er fra markedspladsen i Tamale og stammer fra den flotte fotoserie, som fotograf Ulrik Tofte tog for nogle år siden.

UDSTILLING MED OSEI MOSES SETH Frem til 18. juni kan man på Gallery LM i Viborg se en soloudstilling med den ghanesiske kunstner Osei Moses Seth. Udstillingen hedder “Crossing Borders”. Se mere om galleriet og de tilknyttede kunstnere på www.gallerylm.com

GHANA MODTAGER BJERGE AF UBRUGELIGT TØJ

FORSIDEFOTOET I HÅNDSLAG 2-21 Der var vældig gang i den på det foto, redaktionen valgte som forside til Ghana Håndslag 2-21. Men vi glemte en væsentlig ting, nemlig at oplyse, at billedet er taget af Michael Sørensen under efterårets studierejse med VIA University College.

Når vi danskere afleverer tøj til genbrug, bliver det sorteret i fire fraktioner: Det bedste sendes til genbrugsbutikker her i landet, det næstbedste til det østeuropæiske marked, det tredjebedste til det afrikanske marked. Den sidste fraktion er så ringe, at den bliver sendt til forbrænding.

I en grundig artikel i mediet Zetland følger journalist Thomas Aagaard den fraktion, som sendes til Afrika, hvor en stor del af tekstilerne ender på verdens største genbrugsmarked ved Korle Lagoon i Accra. Her køber opkøberne store baller af tøj, men når de pakker dem ud, viser det sig, at op mod 40 % af tøjet er ubrugeligt, og det ender derfor - helt bogstaveligt - som bjerge af affald nær markedspladsen.

7

I GV KAN DU VÆRE ANDERLEDES

”Vi har udviklet for mange systemer, der lukker sig om individet.

Derfor er det vigtigt at rette os mod verden, så vi ser, at vores egne problemer også er de problemer andre har. Derved kan vi også nemmere række ud mod verden, og indse at vi alle er en del af det samme”, er hans filosofi.

AF PIA ASVIG

TRE MÅNEDERS PRAKTIK 30-årige Lasse Fischer fra Horsens er ikke i tvivl om, at han gerne vil lægge sine frivillige kræfter hos Ghana Venskab. Efter en snak med Phuc Van Dang fra Ungdomsudvalget og Lise Grauenkær fra sekretariatet passede brikkerne pludselig. ”Her er plads til alle idéer”, siger han.

Som kandidatstuderende i kultur og kommunikation og globalisering på Aalborg Universitet kigger Lasse ud mod verden. Han kan godt lide det praktiske – at se sine teorier ført ud i livet til gavn for menneskers udvikling. Studiet er rettet mod både kultur og kommunikation, og Lasse er i gang med den afsluttende fase.

Studiet valgte han i frustration over sin BA i litteraturhistorie, der blev en kende for teoretisk for ham. ”Jeg var i gang med et komparativt studie i sorg og død i både Sydamerikansk og dansk litteratur. Men studiet var direkte rettet mod det teoretiske og ikke verden. Og jeg vil gerne løse problemer i den virkelige verden”, fortæller han.

Lasse arbejdede på en restaurant i Horsens, og hver lørdag skulle der ryddes ud i den tiloversblevne rødvin. Phuc fra Ungdomsudvalget og Lise fra sekretariatet var på besøg og Lasse bød dem på muligheden for at gøre kål på vinen. Det blev til flere times ideudvikling til henad 4 om morgenen. ”Lise og Phuc præsenterede mig for projekterne i GV – blandt andet Art of Change. Og selv gik jeg og rodede med nogle projekter i baghovedet, så jeg kunne se mulighederne”, fortæller han.

Der ud over opstod muligheden for at komme i tre måneders praktik på sekretariatet i Aarhus og føre hans projekter ud i livet.

Og Lasse var nu pludselig en del af GV. Det har han ikke fortrudt.

Han arbejder, ud over studiet, også som forfatter og fotograf, så for ham var der masser af hands-on at gå i gang med i GV. ”For en som mig er der her god mulighed for at udbygge mine kompetencer. Der er frihed under ansvar i organisationen, og hvis du har kræfter vilje og indsigt, er der plads til dig.

Det har jeg mærket hele vejen igennem. Specielt ved mit første møde med flere af medlemmerne ved højskoledagen i Silkeborg i efteråret. Hvis du er ny, bliver du hørt. Der er mange hjertevarme mennesker, og plads til at være anderledes. Og så er der en forståelse for at ting tager tid. Det sætter jeg pris på”, konstaterer han.

MASSER AF KOMPETENCER

Lasse mener selv han har en masse at bidrage med til GV. Udover sine ideer er hans kompetencer at udbygge netværk, kommunikere og finde ud af hvordan man sætter

Lasse føler han er kommet på den rigtige hylde i Ghana Venskab.

Her er der plads til hans skæve og skøre idéer, synes han. Privatfotos.

8

problemstillinger op som skal føres ud i livet til gavn for både ghanesere og danskere – her med empatien i højsæde. ”Og når vi snakker om bæredyg-tighed er der mange udfordringer i både syd og nord, som skal perspektiveres ud i fremtiden. Og selvom det er forskellige udfordringer, skal vi se på dem begge i perspektiv – det kan være abstrakte problemer, men vi kan gøre dem menneskelige gennem kunsten”, mener han.

KUNST OG BÆREDYGTIGHED

Lasse har udviklet et bæredygtighedsprojekt med titlen: Expressing Sustainability (udtrykke bæredygtighed), som allerede er i gang. Her har 11 ghanesiske og ni danske kunstnere gennemført en bootcamp – dels på Tunø og dels i Ghana.

Der er udviklet undervisningsmaterialer om kunst og bæredygtighed – produkterne fra bootcamp skal med på Kulturmødet Mors i august, Wall of Sound i Horsens i maj og skal anvendes på Silkeborg Højskole i et undervisningsforløb i august.

Lasse håber, projekterne, der kommer ghanesere og danskere til gavn, kan tage ham i retningen af en ph.d.i emnet eller videre i kommunikation eller projektarbejde. ”Jeg synes, det er sjovt at lave ting, der er anderledes – møde nye verdener og mennesker og lære noget nyt. Jeg har altid lysten til mere – og det er fedt, at det er med gode mennesker”, siger han.

TILTRÆKKE UNGE

Og så håber han også at han kan være med til at tiltrække flere aktive unge medlemmer til GV. ”For det har jeg forstået er et af de store springende problemer i GV, ligesom alle andre steder”, siger han.

Gennemsnitsalderen bliver nemlig i GV højere og højere ligesom i mange andre foreninger rundt omkring i landet. ”Jeg tror på, det er et spørgsmål om at lave projekter, der er rettet mod folk herhjemme. Vi skal engagere danskerne omkring de problemstillinger, de har i Ghana. Vi skal prøve at sætte vores projekter ind i kontekst og involvere potentielle medlemmer aktivt i arbejdet. På den måde tror jeg på at en større procentdel vil være med fremover”.

Lasse har ikke selv rejst i et udviklingsland. Det nærmeste han kommer er et besøg i Armenien. Og det er der en helt speciel grund til. ”Jeg skulle have været til Ghana i efteråret under min praktik på sekretariatet. Men da jeg har kronisk leddegigt og får medicin, fandt lægerne ud af, at min medicin og en vaccine mod gul feber i kombination kan have dødelig udgang.

Derfor tør jeg ikke tage chancen. Men okay – ce la vie. Så jeg arbejder bare her i Danmark i stedet for”, konstaterer han.

Der er også meget at gøre her fra Danmark, mener han. Og flere unge burde gøre en indsats. ”Hvis man bare lader tingene ske, kan verden lukke sig om én. Man lever i en boble. Du taber det menneskelige perspektiv, når det hele bare bliver familie og arbejde. At arbejde frivilligt er også at blive mindet om, at der eksisterer andre mennesker. Og specielt når det har humanitær karakter, kan det vise os, at mennesker rummer mere. Som for eksempel hvis du ser andre mennesker gå gennem noget svært, så indser du, at du også selv indeholder mere end du tror, og flere ting bliver muligt for dig” siger han.

9

DANSK FORMIDLING AF FORSKNING PÅ DAGBANI AF MARTIN ARVAD NICOLAISEN

På Simli Radio i Dalun diskuteres det, om færre jobmuligheder ved havnen i Tema faktisk er godt nyt for jobsøgende ghanesere i nord.

Ved Tema Havn i Ghana er der sket kæmpestore forandringer de seneste år. En topmoderne containerterminal er blevet bygget i samarbejde mellem Ghanas myndigheder og et internationalt shipping-konsortium bestående af franske Bolloré og danske APM Terminals, der hører under Mærsk.

Konsortiet går under navnet MPS (Meridian Port Services) og har været genstand for stor politisk furore i de ghanesiske medier. Ikke mindst har den siddende NPP-regering beskyldt den foregående NDC-regering for at have givet alt for gavmilde og lempelige vilkår til MPS, da parterne indgik en aftale om anlæggelsen og driften af den nye terminal.

Derudover har mediedebatten i Ghana særligt hæftet sig ved udsigten til tab af arbejdspladser ved havnen, hvilket kommer af, at den nye højteknologiske MPS-terminal kan håndtere langt flere containere ved hjælp af langt færre medarbejdere end hidtil.

En dansk-ghanesisk forskningsgruppe fra Aarhus Universitet, University of Ghana og Regional Maritime University of West Africa (der ligger i Nungua mellem Tema og Accra) har fulgt udviklingen tæt gennem de seneste tre år. Forskerne har blandt andet studeret betydningerne af terminalbyggeriet og digitalisering ift. beskæftigelsen, effektiviteten og dynamikkerne mellem offentlige og private aktører ved havnen.

SKARP KONKURRENCE MED NABOLANDE Umiddelbart har den nye MPS-terminal givetvis ledt til tabte arbejdspladser i visse sektorer ved havnen, men i et større perspektiv betyder terminalen også øgede jobmuligheder andre steder i Ghana, herunder i Northern Region. I Ghana ligger havnene i Tema og (i vist omfang) Takoradi i skarp konkurrence med havnene i Abidjan i Elfenbenskysten og Lomé i Togo. Konkurrencen gælder især såkaldt ‘transshipment’-gods til og fra Burkina Faso og Mali – lande, der ikke selv har egen kystadgang. For at få importører og eksportører fra disse lande til at vælge at sende deres varer gennem ghanesiske havne – og herunder betale afgifter i Ghana – så er Ghana nødt til at kunne tilbyde moderne og effektive havnefaciliteter. Dette indebærer også investeringer i større kraner og dybere sejlrender, så de internationale shippingvirksomheders nye og stadigt større containerskibe kan lægge til kaj i Ghana.

Øget containertrafik ind og ud af Ghana betyder også øgede handelsmuligheder på nord-sydruten gennem Ghana.

Importører, eksportører og fragtfirmaer, som bringer varer

Nash i studoet. Simli Radio.

10

Den nye containerterminal i Tema.

den ene vej, vil samtidig være interesserede i at fragte varer den anden vej for at undgå tabsgivende køreture uden gods. Dette betyder igen øgede muligheder for salg og eksport af lokalt fremstillede varer fra Nordghana samt øget tilgængelighed i Nordghana af handelsvarer fra kysten og udlandet.

En målsætning for det dansk-ghanesiske forskningsprojekt PEPP (Port Efficiency and Public Private Capacity in Ghana) har været at formidle den indsamlede viden lokalt i Ghana.

Dette har blandt andet resulteret i et samarbejde med Simli Radio om tre live radioudsendelser, der blev udsendt i februar 2022. Hver udsendelse foregik på dagbani og havde en varighed på en time.

I hver udsendelse blev der i radiostudiet i Dalun først talt om udviklingerne ved Tema Havn og betydningerne for beskæftigelsen i Ghana. Dernæst optrådte en lokal amatørteatergruppe med et radioskuespil om unge fra Nordghana, der overvejede at rejse sydpå til Tema i søgen efter arbejde. Endelig afsluttedes hvert program med, at radioens lyttere kunne ringe ind til studiet og deltage i debatten. Udsendelserne blev en stor succes og fik sat livlig gang i diskussionerne rundt omkring i Simli Radios sendeområde.

11

PEPP-PROJEKTET PEPP-projektet er finansieret af Danida, og du kan læse mere om projektet her: www. projects.au.dk/port-efficiency-and-publicprivate-capacity-in-ghana-pepp/ Desuden har PEPP netop påbegyndt en ny forskningsfase, der løber frem til og med 2024.

I den nye forskning stilles der blandt andet skarpt på Tema Havn ift. tilknytningen til det omkringliggende samfund, når det gælder maritim affaldshåndtering og bæredygtighed, kønsmæssig ligestilling samt små og store virksomheder i oplandet.

Til den nye forskningsfase er der oprettet en hjemmeside, som du kan finde her: www. projects.au.dk/pepp-ii

INVITATION

GHANA HØJSKOLEDAG 2022 HÅB, HANDLING OG VERDENSMÅLENE

LØR D .8

FÆNG S

.OKT 2

LET I H

ORSEN

TILMELDING Tilmeld dig på www.ghanavenskab.dk Du kan også tilmelde dig via mail til gv@ghanavenskab.dk. Oplys venligst navn, telefon, om du er medlem af GV og særlige ønsker til kost. Oplys også om du ønsker overnatning på Fængslet (vandrerhjem, linned og morgenmad er inkluderet).

Sidste tilmeldingsfrist: 1. september 2022.

Betaling sker ved tilmelding.

Konto nr. 8401 1065434 Mobilepay 661970

PRIS

Deltagelse i Ghana Højskoledag (foredrag og måltider ifølge programmet) Overnatning i to-personersværelse i Fængslets Sleepin: samlet pris Overnatning i enkeltværelse i Fængslets Sleepin: samlet pris

STED OG TRANSPORT

kr. 350.kr. 600.kr. 750.-

Højskoledagen foregår lørdag den 8. oktober 2022 på FÆNGSLET, Fussingsvej 8, 8700 Horsens.

Der er ca. 20 minutters gang fra stationen i Horsens.

12

022 S

PROGRAM

Kl. 10.30

Ankomst og kaffe

Kl. 10.45

Velkomst ved forperson Katrine Skamris

Kl. 10.50

HÅB, HANDLING OG VERDENSMÅLENE

Thomas Ravn-Pedersen, direktør Verdens Bedste Nyheder, medforfatter til bogen

“Håbets og handlingens pædagogik” og tidligere formand for GV. Det vil kræve massiv omstilling af vores samfund, når Danmark, Ghana og alle andre lande skal leve op til verdensmålene for bæredygtig udvikling. Hvordan kan vi få handling og dermed håb ind i vores hverdag? Hvilke muligheder er der for NGOer som Ghana Venskab og vores sydpartnere YEfL og GDCA? Det er ikke sikkert svarene står klart for os alle, men vi kan starte en samtale om hvad vi gør.

Kl. 12.30

Frokost

Kl. 13.30

SÅDAN ARBEJDER VI MED VERDENSMÅLENE PÅ GJERN SKOLE

Tine Sax, skoleleder Gjern skole Gjern skole har papir på Verdensmålene og skolen har med Tine Sax som skoleleder arbejdet værdibaseret med fokus på Verdensmålene siden 2019. I en skolekontekst er Verdensmålene blevet til ”hverdagsmål” og skolen arbejder med at sætte fokus på håb og handling men også på dilemmaer og udfordringer i arbejdet med bæredygtighed. Tine Sax vil give nogle bud på, hvordan man pædagogisk kan gå ind i et arbejde med Verdensmålene, så børn klædes på til at være handlingsorienteret individer i en usikker fremtid.

Kl. 14.45

Kaffepause

Kl. 15.00

THE ART OF CHANGE

Marina Yakubu, Phuc van Dang, Lise Grauenkær Dagens tema fortolkes i en kunstworkshop, hvor deltagerne vil arbejde i grupper med tape-streetart.

Hver gruppe vil arbejde med et verdensmål, der betyder noget for dem, og de vil sammen skabe et kunstværk, der viser deres håb for dette verdensmål, og hvordan man kan tage handling på dette.

Workshoppen slutter med en fernisering, hvor deltagerne præsenterer deres værker for hinanden.

17.00

Sangtime

Sangtime: den nye GV-sangbog “Amaraba - sange om livet i det nordlige Ghana” introduceres.

17.30

Pause

Mulighed for at kigge lidt rundt i det store gamle fængselskompleks.

Kl. 18.30

Middag og samvær

Drikkevarer kan købes

13

Kl. 21.30

Tak for denne gang.

Mulighed for at snakke videre i fængslets vandrerhjem.

For de der overnatter, vil der være morgenmad fra kl. 8 i Fængslets Cafe.

TEMA

IVÆRKSÆTTERE

GHANA HAR ET NATIONALT IVÆRKSÆTTER- OG INNOVATIONSPROGRAM AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN

Akkurat som i Danmark er der stor fokus på iværksætteri i Ghana. Nationale støttesystemer i Ghana til iværksættere og innovation er på vej, men er endnu ikke i stand til at nå unge iværksættere uden egne ressourcer og uden for de større byer. Her må civilsamfundet stadig bidrage med støtten.

I 2017 lancerede Ghanas regering en national iværksætteriog innovationsplan (NEIP) der skulle etablere en integreret, national støtte til nystartede og mindre virksomheder. NEIP skulle bl.a. støtte etablering af nye virksomheder, og give dem støtte til at vokse, bl.a. gennem finansierings- og forretnings-udviklingstjenester, sikre markeder i de kritiske første år og hjælpe med at få adgang til og udnytte nationale forsyningskæde og netværk i virksomhedens første år.

Selvfølgelig alt sammen for også skabe arbejdspladser.

Man afsatte US$10 millioner som startpenge til planen, som bl.a. skulle bruges til at rejse penge fra privat kilder og offentlige organisationer til en værdi af US$100 millioner til at finansiere deres programmer.

Udover at give skatteincitamenter til start-ups ejet af unge iværksættere, skal NEIP danne partnerskaber med private investorer til at oprette såkaldte Business Incubator Hubs og 14

Industrial Parks for nystartede virksomheder.

Planen vil også etablere en virksomhedsfond for nystartede virksomheder, som vil blive gearet til at tiltrække privat kapital til at rejse medfinansiering til nystartede virksomheder, samt skabe et marked for nystartede virksomheders produkter og tjenester gennem reservation af en procentdel af de foreslåede 70 % af offentlige indkøbskontrakter for lokalt indhold.

NEIP vil også implementere en ”køb-lokalt” politik for fra nystartede produktionsvirksomheder samt oprette en industriel underleverandørudveksling for at forbinde store industrier med små virksomheder og nystartede virksomheder, altså en forsyningskæde af varer og tjenesteydelser. Med andre ord: Unge mennesker, der tager risikoen ved iværksætteri, skal opleve, at de får støtte gennem de svære, tidlige stadier for en virksomhed. Som i Danmark er der således stor fokus på iværksætteri i Ghana.

Her 5 år senere er man kommet langt med planen. Der er givet finansiel støtte til en række mindre virksomheder, der er dannet netværk og i 2021 blev en såkaldt Virksomhedsstyrelse (GEA) etableret med en støttepulje på 145 mio. dollars og kontakter/ kontorer rundt i alle regioner. Man er også i gang at etablere de såkaldte Incubators Hubs. En nylig liste på Internettet angav, at der var cirka 20 sådanne Hubs, bl.a. er HOPin i Tamale med på listen. Der er oprettet et nationalt forretningskammer for unge entreprenør (GCYEGH), altså et officielt netværk for unge entreprenører. Der afholdes unge iværksættere Expos og Summits.

SVÆRT FOR UNGE I LANDSBYERNE

Men det er stadigvæk forbeholdt unge med en vis grad af formel uddannelse og egen adgang til ressourcer og netværk.

De mange unge i landsbyerne uden eller med en kort uddannelse og uden adgang til egne ressourcer er stadig uden støttemuligheder.

Som i Danmark, er de fleste unge i Ghana med en forretningside og mod på at starte deres egen virksomhed op, altså stadig afhængig af ”friends, fools and family”. I Nordghana og de fleste steder udenfor de 3-4 største byer i Ghana er et støttesystemer fra civilsamfundsorganisationer som YefL’s iværksætterkursus med opsparingsgrupper (VSLA), bootcamp læringsforløb og mentor-netværk stadig eneste reelle tilbud, fordi det statslige iværksætteri-støttesystem endnu ikke er nået herud.

Og der er brug for mere udvikling på området i Ghana. Det ses bl.a. i et index fra Verdensbanken over hvor det er lettest at drive virksomhed (”ease of doing business”) i verden. Her ligger Danmark nummer et i Europa og nummer fire i verden. Ghana er nummer 118 i verden.

LÆS MERE www.neip.gov.gh www.gea.gov.gh www.gcyegh.org www.starterstory.com/ ghana-acceleratorsincubators www.www.worldbank. org/en/programs/ business-enablingenvironment

Yusira er kasserer i en gruppe fra Karaga der producerer grøntsager.

Foto: Lise Grauenkær

15

TEMA / IVÆRKSÆTTERE

FORRETNINGSPLAN BETALER SIG AF LISE GRAUENKÆR

Gruppen vil gerne udvide deres produktion, men er pt. presset af stigende råvarepriser og vanskeligheder ved at få råvarerne leveret. Så de er nu i gang med at afprøve, hvorvidt de kan finde nye lokale leverandører, og lave en ny prissætning af deres varer. Kvinderne fortæller, at det har givet dem mere selvtillid, bedre samarbejde, og ikke mindst større overskud der hjælper i hårdt pressede husholdninger.

Projektet fortsætter de næste 2 år og vil inkludere flere grupper fra programområdet.

Træning i salg, markering og forretningsplan skaber bedre forretningsmuligheder En tirsdag morgen i februar ankommer vi til Karaga - et distrikt to timers kørsel fra Tamale. Uden for bilen mødes vi af distriktsteamet og en gruppe kvinder, der producerer ris.

Allerede fra starten er humøret højt og debatten går livligt, og velkomsten er varm.

Grunden til mødet i Karaga er, at der skal laves en midtvejsevaluering af et pilotprojekt, der handler om at give grupper af landmænd eller kvindelige producenter bedre muligheder for at udvikle deres business case og udvide til kommercielt stærkere forretninger. Projektet startede i 2018 og er en del af Empowerment for Life programmet.

Det er ledet af en kernegruppe fra Danmark og Ghana med medlemmer fra GVs sekretariat, to tekniske rådgivere fra YEFL Ghana og CLIP samt en ekstern konsulent fra Danmark. Det er også denne gruppe,der i februar laver en evaluering af, hvordan det er gået for de 11 grupper, der har været en del af pilotfasen.

Tilbage i Karaga mødes vi med kvindegruppen, der sammen producerer ris. Dette har de gjort i en del år, men har haft svært ved at skabe overskud eller udvide deres forretning.

Som en del af projektet er de blevet trænet og støttet til at analysere deres forretningsmodel, lave en forretningsplan samt i salg og marketing. Det har ifølge kvinderne kunnet betale sig. De fortæller, hvordan deres produktion er steget væsentligt, de har større overskud, og de har fået en større og bedre kundebase. Deres planer for deres forretning er nu at opkøbe større mængder ikke forarbejdet ris i perioden, hvor det er billigst, for at lagre og sælge det, når priserne er høje.

Evalueringsteamet møder også en anden kvindegruppe i Saboba distriktet. De producerer sæbe, som de sælger på det lokale marked. De har også kunnet forbedre deres produktion og kvaliteten af deres produkt siden de blev en del af pilotprojektet, og deres nye viden om markedsføring har betydet, at de kan reklamere på den lokale radio.

16

Den forarbejdede ris kommer i forskellige typer og kvaliteter.

Foto: Lise Grauenkær

Programkoordinator Lise Grauenkær mødes med sæbeproducenterne i Saboba. Foto: Morten wagner

Sæben der produceres bliver brugt til både vask og rengøring.

Foto: Morten Wagner

Teknisk rådgiver Abdallah Mohammmed og programkoordinator Lise Grauenkær ser, hvordan risproducenterne holder regnskab.

Foto: Morten Wagner

17

TEMA / IVÆRKSÆTTERE

AMINA BLEV EN BEDRE SÆLGER AF CLEMENT BOATENG

Unge i det nordlige Ghana får støtte til et mere bæredygtigt arbejdsliv gennem ny viden om at være iværksættere. Amina fik således en bedre forretning, da hun fik ny viden.

I Ghana er det tit vanskeligt for unge at få sig en ordentlig, bæredygtig indtjening som de kan leve af. Forhindringen er endnu større for dem, som vokser op i lokalsamfundene i det nordlige Ghana. Det gælder specielt unge kvinder, som ikke har adgang til at dyrke jord og savner faglige færdigheder.

De harogså meget få chancer for at få lån fra pengeinstitutter eller andre, der låner penge ud. Det tvinger mange unge kvinder til at forlade landområderne og søge de mest sølle jobs i byområderne for dog at sikre en meget lille indkomst på et område, hvor de sjældent får succes.

Selv for de meget få, der vover at søge støtte til ideer som iværksættere er det let at løbe ind i en mur og give op.

Men nu forsøger Empowerment for Life (E4L) sig med at tilbyde iværksætter-træning og hjælp via mentorer til unge mennesker, som enten vil starte deres egen forretning eller står i et vadested med forskellige ideer til forretninger, som de gerne vil leve af.

AMINA FIK TRÆNING OG MENTORSTØTTE

Empowerment for Life er støttet af CISU gennem Ghana Venskab og de ghanesiske samarbejdspartnere og har især fokus på at hjælpe unge kvinder. En af dem er Amina Mohammed, en 25-årig sælger af fødevarer fra Demong i Saboba distriktet. I dag har hun en rimelig indkomst og har droppet at søge mod storbyerne og de ringe jobs der findes for kvinder der.

Amina har modtaget støtte af E4L programmet, og det indebar, at hun fik træning og mentor-støtte blandt andet til markedsføring og hjælp til kompetencer i økonomi. En ordning fra the Village Savings and Loans Association (VSLA) blev også inddraget, fordi det giver en mulighed for at rejse kapital til enten at starte eller at udvide sin forretning, når man

18

har været på bootcamp med fokus på iværksætter-træning.

Før Amina var på kursus, plejede hun at sælge mindre end fem pakker indomi (pasta) om dagen og havde kun dårlige chancer i konkurrencen med andre. ”Det har ændret sig efter at jeg har gennemgået træningen. Jeg har lært at behandle mine kunder med respekt, ” forklarer Amina og fortsætter: ”Jeg råber ikke af kunderne mere, selv ikke af børnene. Jeg undskylder, hvis nogen klager om noget der har med min service at gøre, og jeg tager initiativ til at løse problemerne.”

Anima fortæller også at hun nu sælger mindst 10 pakker indomie (pasta) under regntiden, som sikrer hende en månedlige gennemsnitsindkomst på 150 GHA, svarende til ca.

21 dollars. I tørtiden er markedet bedre, fordi mange opholder sig hjemme i forbindelse med deres landbrugsarbejde, og her kan der sælges minimum 15 pakker idomie om dagen. I gennemsnit tjener Amina 200 GHC (28 dollars) i tørtiden om måneden.

MÅLET ER AT UDVIDE

Amina har fået mod på at tænke i at udvide sin forretning. Hun bidrager til the Village Savings and Loans Association (VSLA) i sit lokalsamfund og sørger for at en del af hendes indkomst dækker både hendes og hendes yngre søskendes behov. De næste par år er hendes mål at få indkøbt et gasblus og også sikre sig gode fysiske rammer, som kan være basis for hendes salg af pasta, og hvor hun ikke påvirkes negativt af en evt. ejer/ chef. Hun håber at hun med tiden kan forvandle sin forretning til en restaurant og udvide sit fødevaresalg så det også kommer til at inkludere lokale retter.

Amina sælger fødevarer.

Foto: Clement Boateng.

STØTTE TIL IVÆRKSÆTTERI BETALER SIG AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN

Sådan fungerer det i Danmark iværksættere kan få opbakning på mange måder ”Støtte til iværksætteri betaler sig”, siger Susanne Krogh Petersen, som det første, da jeg sætter mig ned sammen med hende i det indre København til en samtale om hvilken støtte en dansk iværksætter kan få adgang til.

Hun fortsætter hurtigt: ”At investere i iværksætteri er simpelthen en god forretning. Virksomheder finansierer vores velfærdssamfund; en sund virksomhedskultur er nødvendig for en velfærdsstat. Disse virksomheder træder ind og løser mange af vores samfundsudfordringer.”

Susanne er Senior Forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden og har igennem en årrække arbejdet med flere forskellige sider af iværksætteri.

Hun fortæller, at det danske støttesystem til iværksættere har forandret sig i løbet af årene, men i de senere år, bl.a. med oprettelse af syv regionale statslige erhvervshuse rundt om i Danmark, er der kommet rigtig godt styr på støttesystemet.

Alene Erhvervshuset Hovedstaden, der yder gratis støtte til danske iværksættere, har en årlig omsætning på cirka 100 mio. kr.

De danske erhvervshuse har generelt disse services: *En telefon-hotlinje som er åben 3 timer hver hverdag *En første 4-timers gruppeworkshop (både fysisk og online) – med fokus på afklaring af folks forretningside.

Efterfølgende 1-1 sparring/vejleding (fra 1 timer til 10 timer) - hvis der er potentiale Adgang til forskellige faglige relevante netværk; f.eks. et opfindernetværk Adgang til netværk og viden om medfinansieringsmuligheder Hos Erhvervhusene er der således ingen direkte hjælp med finansiering – kun vejledning til, hvor og hvordan medfinansiering kan findes andre steder.

Så danske iværksættere med en ide må i første omgang - som Susanne formulerer 19

det - først afsøge de 3 F’er: ”friends, fools & family” for at finde penge til at udvikle forretningsideen, hvis banken eller andre kreditinstitutionerne ikke vil støtte ideen.

Generelt i Danmark er der ingen offentlige finansieringsmuligheder, hvis forretningsideen ikke har en samfundsmæssig interesse.

Hvor vigtigt end finansieringsmuligheder er for iværksættere, også i Danmark, så mener Susanne, at det især er adgang til faglig relevante netværk og rådgivning vedr. afklaring af ide og udviklingspotentialet, som er det vigtige i det danske iværksætter-støttesystem. At få adgang til netværk er super vigtigt.

Susanne fortsætter: ”Erhvervshusenes vigtigste opgave er, at sikre, at de folk, som har ideer og/eller kræfter til at lave forretninger, får den rette hjælp i starten, så de hurtigere kommer frem til at den bliver økonomisk bæredygtig, så de bliver selvforsørgende, og efterfølgende kan begynde at lave forretninger og ansætte andre mennesker.” ”Samfundsmæssigt for den danske danske velfærdsmodel er der brug for, at der er folk som opretter virksomheder, der betaler noget skat.”

De regionale erhvervshuse er dog ikke de eneste, der arbejder med at støtte iværksættere i Danmark. Faktisk er der et utal af støttemuligheder. Men de er bare ikke alle gratis. Der er f.eks. mange privatdrevet start-up huse, hvor iværksættere kan leje sig ind i kontorfællesskaber.

De danske universiteter har også forskellige setup, der støtter, guider og leder deres studerende hen imod oprettelse af egne virksomheder. Her kan nævnes Science Hub på Københavns Universitet, SkyLab hos Danmarks Tekniske Universitet, ITU Innovators hos IT-Universitetet, FinTech Hubs i Københavns Nordhavn, som støtter finansielle iværksættere osv. Det danske økostøttesystem for danske iværksættere er meget vel udviklet, fagligt orienteret og finmasket til både at opdage og støtte iværksættere.

En dansk iværksætter kan også nemt skaffe sig relevant netværk via Iværksætternetværket på Facebook, som pt. har cirka 60.000 medlemmer. Eller man kan for 179 kr. om måneden købe sig adgang til et netværk hos Netværk for Iværksættere (Ivn.dk). I mange kommuner er der også mange erhvervsråd, dvs. erhvervsforening af lokale virksomheder, som holder medlemsmøder, og som derigennem giver mulighed for en iværksætter for at danne sig et netværk.

Som Susanne formulerer det: ”Det betaler sig for den enkelte iværksætter, for lokalsamfundet og generelt for det danske samfund. Havde vi ikke et godt støttesystem til iværksætteri, måtte vi opfinde det”.

19

ET OPGØR MED DEN VESTLIGE TILGANG AF IB SALOMON

Bjørn Førde har blandt meget andet været generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. Han har skrevet over 25 bøger om udviklingsarbejde, har boet mange år i både Zimbabwe og Botswana - og på Silkeborg Højskole provokerede han tilhørerne, fordi han mener, at det nuværende udviklingsarbejde burde bisættes.

“Vi tror vi kan måle alt”, lyder titlen på den seneste bog fra Bjørn Førde. I over 40 år har han været aktiv i udviklingsarbejde, og bogen er blot den seneste i en lang række, for Bjørn Førde har skrevet over 25 bøger om udviklingsarbejde.

“Vi tror vi kan måle alt” bygger på en rejse gennem Zimbabwe, hvor han (uanmeldt) opsøger mennesker og miljøer, som han første gang mødte i 90’erne. Han vil finde ud af, hvorfor noget udviklingsarbejde lykkes, mens andet ligger i ruiner.

Midt i marts var Bjørn Førde inviteret til Silkeborg Højskole af Ghana Venskab, Bidrag til Ghana og DGI Midtjylland.

En meget stor del af højskolens elever var mødt op for at høre Bjørn Førde, og spørgelysten var stor.

VENSKABER HUSKES

“Bogen er et opgør med den vestlige tilgang, hvor vi mener, at alt kan måles og vejes, men på min rejse erfarede jeg, at det var venskaber, kærlighed og gensidig tillid, der talte. Det er det, folk husker - og mange kunne faktisk huske de danskere, der havde boet i byen og omtalte dem med respekt.”

“Men vi danskere har nok også en tendens til at overvurdere vores indflydelse, mens vi til gengæld ofte undervurderede den lokale politiks voldsomhed og elitens grådighed”, tilføjede Bjørn Førde.

20

Alt i alt bidrog udsendte danskere til opbygning af Zimbabwe efter at landet i 1980 blev selvstændigt med Robert Mugabe som præsident. Mellemfolkeligt Samvirke var pionererne bag hele partnerskabskonceptet og erfarede i det arbejde, at der “selv i et mishandlet land er utrolige energier til stede”, som Bjørn Førde udtrykte det. I mange år havde man et frivilligprogram, og det kunne vi godt bruge igen, sagde Bjørn Førde: Mennesker der arbejder sammen og lærer hinanden at kende - i Botswana var frivillige fx et afgørende led i kampen mod HIV. Uden dem var indsatsen ikke lykkedes.

DE FATTIGE SKAL INDORDNE SIG

“Hvis du kunne bestemme udviklingsarbejdet, hvordan skulle det så gribes an?”, spurgte en af højskolens elever.

“Jeg mener, vi skal gennemføre en officiel bisættelse af det nuværende system. Vi har organiseret det, så de fattige skal indordne sig og med alt for mange regler. Man skal fx gennem et latterligt bureaukrati for at få en million gennem systemet, og det er ikke holdbart, set i lyset af de store udfordringer, vi står overfor, alt det vi i fællesskab skal reparere, lød det provokerende svar fra Bjørn Førde.

Klimakrisen ser han som den absolut største udfordring, og den er de nuværende bistandssystemer slet ikke gearet til at takle.

“Vi har et internationalt system, som ikke fungerer og ikke tager udfordringerne op, så jeg savner nye ideer til internationalt samarbejde ved siden af det traditionelle diplomati”, sagde Bjørn Førde. Pengene vil han skaffe ved at beskatte spekulativ kapital.

“Vi er nødt til at beskatte den spekulative kapital og have et globalt hold, der kan fordele pengene. Har du en god idé, fx i Zimbabwe, så lad dog pengene gå til den - ideelt set bør det efter min mening være sådan”, sagde Bjørn Førde.

En stor del af Silkeborg Høsjkoles elever deltog i mødet – og de havde mange spørgsmål til Bjørn Førde.

21

Bogen “Vi tror vi kan måle alt - en historie om udvikling” udkom i 2021. Den er udgivet på forlaget Turbine og med støtte fra Velux Fonden.

BOGANMELDELSER JIM HØJBERG

EN HALV GUL SOL -AF CHIMAMANDA NGOZI ADICHIE. I februar var Britta Bitch og jeg i Dalun for at besøge vores lille bibliotek. For mig handler forberedelsen til sådan en rejse også om at finde en god bog til turen.

Og jeg prøver altid at finde noget, der kan berige den tur, jeg skal på. Denne gang faldt mit valg så på ”En halv gul sol” af den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie. Det startede meget godt. At sidde på terrassen om morgen, hvor temperaturen er til at holde ud og drages ind i bogens afrikanske verden var fantastisk. Men så fik jeg et chok. Jeg havde ikke forberedt mig godt nok. Ikke læst grundig nok på, hvad bogen handlede om. For pludselig var jeg midt i Biafra-krigen. Det kom helt uventet, og pludselig forekom hovedpersonernes kærlighedsproblemer og sociale forhold som biting i den barske borgerkrig, hvor der forekom etniske udrensninger og mange andre grufuldheder. En borgerkrig, som jeg næsten

havde glemt, blev nu banket op i hovedet på mig.

Det blev noget anden læsning, end jeg havde regnet med, men bestemt vedkommende og tankevækkende. Men det skal dog understreges, at beskrivelserne af afrikanske forhold bestemt er i top, og med krigen i Ukraine blev bogen dobbelt vedkommende. Meget, meget stærk og voldsom bog om en krig, vi ikke bør glemme.

MORAL FOR SMUKKE PIGER DAMERNES DETEKTIVBUREAU NR.3.

AF ALEXANDER MCCALL SMITH. En af mine favoritserier er Damernes detektivbureau.

Serien er noget så usædvanligt som en afrikansk krimi med en stor kvindelig detektiv. Precious Ramotswe ejer et detektivbureau i Baborne i Botswana, og med hjælp fra beundreren mr. Matekoni og sekretæren Mma. Makutsi opklarer hun sager med livsklogskab og håndfast menneskekærlighed.

Serien oser af afrikansk stemning, og krimielementerne er ikke gruopvækkende. Mindre små

sager, som bliver en del af hverdagen.

Jeg opdagede serien første gang på Krimimessen i Horsens, hvor serien meget fortjent fik en specialpris. Serien kan varmt anbefales – også til folk, der ikke normalt læser krimier.

22

AFRICAN MARKETPLACE AF ABDULLAH IBRAHIM. Og så til noget helt andet. Jeg har besluttet denne gang at anbefale noget afrikansk musik, en fantastiske plade med sydfafrikanske Abdullah Ibrahin. Jeg elsker pladen og har tidligere som bassist været udfordret af basgangene, da det orkester, jeg spillede med, forsøgte os med nogle af numrene.

Da en fra orkesteret døde, spillede vores saxofonist nummeret ”The Wedding” sammen med organisten, og derfor rører det fantastiske nummer mig dobbelt.

Nummeret har derfor en skjult titel for mig, nemlig ”The Funeral”, og jeg kan kun anbefale alle at hente nummeret og spille det, og så kan man passende mindes Ghana Venskabs dejlige ”musiker” Leif Rasmussen. For mig er det en god måde at huske Leif, der har givet så meget musik til os alle.

SANGBOG MED LEIF RASMUSSENS VÆRKER En af Ghana Venskabs trofaste støtter, Leif Rasmussen, døde i slutningen af 2021. Han var aktiv lige fra 1979, da Ghana Venskabsgrupperne (som vi dengang hed) blev stiftet, og han var meget ofte i Ghana. Når han kom hjem, ville han gerne formidle sine oplevelser, og det valgte han ikke mindst at gøre i form af sange om Nordghana. Hvert år præsenterede han således en ny sang på Ghana Sangdagen, et samarbejde mellem Silkeborg Højskole, en række folkeskoler og Ghana Venskab - og hvert år var der fuldt hus på sangaftenen.

Nu er en lang række af Leif Rasmussens sange blevet samlet i sangbogen “AMARABA - sange om livet i det nordlige Ghana”. Desuden er det blevet besluttet at videreføre traditionen med Ghana Sangdagene. Sangbogen vil kunne købes via lokalgruppen i Silkeborg.

Forsiden på sangbogen AMARABA er tegnet af Inger Anneberg. Der har været forsinkelser på spiralryggene til sangbogen, men den ventes at være klar ganske snart.

Bogen med Leif Rasmussens sange er på 72 sider.

23

Ghana Venskab Klosterport 4 C, 3. 8000 Århus C.

GØR IVÆRKSÆTTERDRØMME TIL VIRKELIGHED Ghanesiske unge har drive og idéer, der kan ændre deres fremtid.

Vil du hjælpe dem på vej? På 12 måneder bliver unge ghanesere til iværksættere, der starter deres egne forretninger.

Det koster kun kr. 1000,- at støtte en ung ghaneser til at kunne deltage i et 12-måneders forløb, der kan sikre arbejde og en bedre fremtid.

Det er selvfølgelig også muligt at støtte med andre beløb.

LÆS MERE HER:

WWW.GHANAVENSKAB.DK/IVÆRKSÆTTER

GHANA VENSKAB (GV)

GHANA HÅNDSLAG

Sekretariat:

Ghana Håndslag udgives af Ghana Venskab.

Håndslag udkommer to gange årligt.

Kontakt redaktionen på ibsalomon8300@gmail.com.

Klosterport 4T, 3, 8000 Århus C, tlf. 61 41 71 52 Mail: gv@ghanavenskab.dk Medlemskab: 200 kr. om året (100 kr. for studerende), tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 8401-1065459.

Svanemærket tryksag 5041 0661 GP-Tryk A/S

Redaktion: Inger Anneberg, Ib Salomon, Pia Asvig, Thomas Grotkjær Nielsen og Birgitte Dahl.

Layout: Dahl Grafisk Design Tryk: Grafisk Forum Forsidefoto: Ulrik Tofte Oplag: 450 eksemplarer

TILMELD DIG NYHEDSBREVET PÅ

WWW.GHANAVENSKAB.DK

FACEBOOK.COM/GHANAVENSKAB