Håndslag / DEC 2019

40-ÅRS JUBILÆUM FEJRET I BÅDE DANMARK OG GHANA

GV TAGER ANSVAR FOR KLIMAET

PRAKTIKOPHOLD GIVER UDBYTTE TIL ALLE

GHANA HÅNDSLAG NO. 2 DEC / 2019

GHANA VENSKAB 1

Partnerskaber for Forandring

ET TRAVLT ÅR MED TILBAGEBLIK OG VISIONER FOR FREMTIDEN AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV

Det er ikke for meget sagt, at 2019 har været et travlt år i Ghana Venskab. Det samme kan siges om de fleste år i foreningens historie, men det har trods alt været et særligt år. Foreningen fylder 40 år i 2019 og samtidig har vi indsendt en ansøgning til CISU om de næste 4 års programarbejde i Ghana. Det har givet lejlighed til at kigge tilbage på 40 års udviklingsarbejde og samtidig se fremad og skabe rammerne for de kommende års arbejde.

40 års jubilæet er blevet behørigt fejret i løbet af året anført af et energisk venskabs- og medlemsudvalg. Frivillige har knoklet med at lave et jubilæumsmagasin med 40 personlige historier om 40 års udviklingsarbejde inden fejringen af jubilæet på Ømborgen i september. Alle medlemmer og bidragsydere har fået magasinet i postkassen og det er blevet fordelt til samarbejdspartnere og andre interesserede.

De allerførste der fik et eksemplar af magasinet var de politiske partiers udviklingspolitiske ordførere som deltog i et CISU debatarrangement. Tilbagemeldinger har været meget positive, fortællingerne danner et billede af et mangfoldigt, langvarigt og stærkt engagement i ulandsbistanden.

kyndige rejseledere. Det var en blandet gruppe af både gamle og nye medlemmer der rejste sammen. Det meste af tiden blev tilbragt i Nordghana med besøg hos partnere og samarbejdspartnere herunder deltagelse i DanmarksSeminaret.

Som sagt har vi også set fremad som en del af vores arbejde med en ansøgning til CISU om en ny fase af E4L programmet (2020-2023). Programmet har tre tematiske komponenter, hhv. uddannelse, regeringsførelse og demokrati, inkluderende vækst og beskæftigelse. Som det fremgår er der velkendte elementer i det nye program, men også mange nye tilgange og strategier. Noget af det nye er f.eks. at vi vil arbejde mere med bekæmpelse af korruption som en måde at sikre en fortsat positiv udvikling i Ghana.

Vores arbejde med god regeringsførelse og demokrati er generelt blevet opprioriteret. Arbejdet med ansøgningen har været en lang proces, der er endt med et tilsagn fra CISU om 9,3 millioner om året. Det er en cadeau til os, vores partnere og vores arbejde i Ghana. I jubilæumsmagasinet udtaler jeg mig optimistisk om foreningens tilpasningsevne og fortsatte relevans. Heldigvis er der hold i optimismen.

– ______________________________ E4L står for Empowerment for Life CISU står for Civilsamfund i Udvikling og er en sammenslutning af ca. 280 forskellige danske organisationer.

Årets Ghana-seminar havde temaet ”fortællinger”, og det var et oplagt udgangspunkt for at fejre foreningen og dykke ned i historien. Der mødte ca. 70 mennesker op til jubilæumsreception på Ømborgen lørdag 28. september og mange bidrog med anekdoter fra foreningens bagkatalog.

Det var fedt at få lov til at dyrke historien og relationerne, men vi skal selvfølgelig også være opmærksomme på at skabe plads til nye medlemmer. Det kan være overvældende at komme ind i en forening med så meget historie, men det lykkes heldigvis for en del.

I oktober tog en delegation på 14 personer til Ghana på en jubilæumsrejse med Erik Fyhn og Leif Rasmussen som

2

Lene Marie Andreasen

I DETTE NUMMER:

SIDE 06 Temaet for årets Ghana-seminar var “fortællinger og udvikling”, og det prægede i høj grad seminaret, som samtidig markerede Ghana Venskabs 40-års jubilæum. Ghana Venskab fik rigtig mange rosende, skæve og sjove fortællinger med på vejen af de mange gæster.

SIDE 22 Det fungerer. Så præcist kan det udtrykkes, når danske studerende møder familieliv og arbejdspladser i det nordlige Ghana. Læs om erfaringerne fra sygepleje- og fysioterapeut-studerende, men også fra studerende fra Global Nutrition og en enkelt bioanalytiker.

SIDE 14 For Birgitte Rasmussen og Arne Nielsen var medlemsrejsen til Ghana i oktober deres første møde med landet. Og det blev en farverig og fantastisk tur.

02

LEDER: ET TRAVT ÅR MED TILBAGEBLIK OG VISIONER FOR FREMTIDEN

04

GHANA OVERBLIK: TO VIGTIGE FORTÆLLINGER FYLDER MEGET

06

FORTÆLLINGER OM UDVIKLING - I 40 ÅR

10

GHANA-SANGDAG I JUBILÆETS TEGN

11

GHANA VENSKAB TAGER ANSVAR FOR KLIMAET

12

KLIMAFONDEN

13

TAMALE HAR FÅET ET STORT KUNSTCENTER

14

I GHANA FOR FØRSTE GANG

16

ISHMEAL ELSKER BØGER

18

TRE HISTORIER OM FORANDRINGER

21 22

GV NOTER

24 SIDE 13 Tamale har fået et imponerende kunstcenter, Savannah Centre for Contemporary Art. Centret har til huse i en nybygget murstensbygning, i sig selv et særsyn i storbyen Tamale. Initiativet er taget af Ibrahim Mahama, en af Ghanas førende kunstnere.

POSITIV EVALUERING AF PRAKTIKOPHOLD BAGSIDEN

TO VIGTIGE FORTÆLLINGER FYLDER MEGET

forholde sig til seksuelle overgreb på mindreårige. Det sker efter at en kendt journalist efter mere end 60 år åbent har delt detaljer om overgreb under hendes opvækst.

“GHANA OVERBLIK” AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN

Den store fælles fortælling, som fortælles i Ghana i år, handler om Ghanas historie. Det er historien om, at ghanesere og andre folk fra Vestafrika blev solgt som slaver og fragtet til Amerika mod deres vilje – og aldrig kom hjem igen.

Fortællinger var temaet på årets Ghana-seminar.

Men også i det ghanesiske samfund fylder fortællingerne meget. To af de store handler om at vende tilbage til Ghana og om overgreb mod børn.

Slavehandlen begyndte for ”præcist” 400 år siden. I hvert fald er det 400 år siden, at folk i USA registrerede den første slave fra Ghana i Jamestown, Virginia.

2019 er i Ghana udråbt som året, hvor ghanesiske efterkommere bosiddende i udlandet skal komme tilbage.

Det er en positiv fortælling om at vende tilbage til sine rødder, og den hænger sammen med regeringens anden fortælling om, at Ghana skal frigøre sig fra ekstern bistand. Men andre fortællinger trænger sig på, bl.a. om hvordan samfundet skal

Denne fortælling om, at folk blev tvunget væk fra deres hjemland for cirka 400 år siden er ikke ny. Men i år er den blevet tilsat en ny historie, der handler om at returnere.

Regeringen og dens kampagne-allierede har lanceret et samlende motto: ”2019 - The Year of Return”.

I Ghana er temaet om at returnere til Ghana vævet sammen med en anden fortælling fra den sidste tid om, at Ghana ønsker at frigøre sig fra ekstern bistand. Begge fortællinger handler om at Ghana er på vej, og om at gøre op med en ikke-tilfredsstillende status. Sætte et punktum. Om at Ghana som land er et helt andet sted end tidligere. At det går fremad.

Begge fortællinger understøtter en anden længerevarende fortælling, der handler om at få ghanesere uden for Ghana til at returnere til Ghana permanent. At få veluddannet ghanesere til at vende hjem igen og få dem til at investere sig selv og deres ressourcer i Ghana.

NANCY PELOSI TALTE I PARLAMENTET Hvem er så kommet tilbage til Ghana i 2019?

Den mest højprofilerede person har nok været Nancy Pelosi, forkvinde for Kongressen i USA. Hun ledte en delegation på 13 andre

Besøg www.yearofreturn.com, for at se en beskrivelse af alle planlagte events og nyheder i forbindelse med The Year og Return.

4

kongresmedlemmer, primært fra den såkaldte ”gruppe af sorte” i kongressen (black caucus) tilbage i juni måned. Som forkvinde for Kongressen er Nancy Pelosi en yderst magtfuld person, og hun er den første forperson, som talte i det ghanesiske parlament.

Men det er også helt almindelige - primært amerikanere, hvis familie nedstammer fra folk, som blev fragtet til Amerika som slaver. Det er en historie om at føle sig en del af en familie, en kultur, et land. Som en person en person beskriver det : ”I Ghana er jeg ikke en sort kvinde. I Ghana er jeg bare en kvinde”. Og der er helt klart folk, der er vendt tilbage og har investeret sig selv i det ghanesiske samfund. Ghanas netto migration er dog stadigvæk negativ, dvs. landet har stadig flere af sine borgere der lever uden for landet. Den er dog markant lavere end tidligere i 70’erne og 80’erne, hvor der var markant flere uden for landets grænser.

Fortællingen handler derfor om tilhørsforhold, identitet og familie. Om følelser, tilgivelse og afsavn. Selvom utallige folk i disse 400 år har gået utroligt meget igennem, er enden på historien en, som de fleste synes er god. At returnere har givet de fleste efterkommere en afslutning på en vanskelig personlig situation.

REFERENCER 400 YEARS OF EQUATY www.400yearsofinequality.org

YEAR OF RETURN, GHANA 2019 visitghana.com/events/year-of-return-ghana-2019

AFRICAN AMERICANS: I HAVE A CULTURE, I HAVE A PEOPLE, I BELONG’ www.bbc.com/news/av/world-africa-50256582/ihave-a-culture-i-have-a-people-i-belong-why-theseafrican-americans-are-going-back-to-ghana

INTERVIEW WITH ELIZABETH OHENE www.graphic.com.gh/features/elizabeth-ohene/ elizabeth-ohene-writes-why-i-went-public-aboutbeing-raped-67-years-later.html

EN ANDEN FORTÆLLING TRÆNGER SIG PÅ En anden fortælling der i disse måneder samler styrke, og måske er endnu vigtigere for fremtiden i Ghana handler handler om børns opvækst. Startskuddet kom fra en af Ghana vigtigste nulevende kvindelige journalister, Elizabeth Ohene, som valgte at skrive offentligt for første gang om sin opvækst for cirka 65 år siden – og den indeholdte flere seksuelle overfald og voldtægt fra da hun var 7 år.

Denne historie har ind til videre ikke været en samlende fortælling for det ghanesiske samfund. Tværtimod har den splittet mange folk. Nogle har syntes, at det var en vigtig historie at fortælle for at tage ved lære af den,

specielt i disse #MeToo tider. Andre mener derimod, at hun ikke har nogen moralsk autoritet, når hun har valgt at fortie sin historie i så mange år.

De forskellige ghanesiske medier har boomet med reaktioner, med- og modreaktioner, på denne historie om, hvordan en helt almindelig pige voksede op i Ghana for 60 år siden.

Det mest overraskende i Elizabeth Ohenes historie er måske ikke, at disse overfald kunne ske, men at de var kendt blandt flere i hendes nære familie, og der var en stiltiende accept blandt dem dengang om, at det var acceptable hændelser.

I disse #MeToo tider kan man håbe, at det ligesom for slaveriet ikke skal tage 400 år inden der kommer en bred national samlede (modstands)kampagne om seksuel vold mod piger og drenge. Den må godt komme i 2020.

Elisabeth Ohene

5

FORTÆLLINGER OG UDVIKLING - I 40 ÅR AF IB SALOMON

Årets Ghana-seminar blev i høj grad præget af 40-års jubilæet.

Temaet for årets Ghana-seminar var “fortællinger og udvikling”, og det prægede i høj grad seminaret, som samtidig markerede Ghana Venskabs 40-års jubilæum. I den anledning blev der lørdag eftermiddag holdt en reception med cirka 70 deltagere, heraf tre fra Ghana. I forbindelse med receptionen blev også jubilæumsmagasinet præsenteret.

Magasinet er på 84 sider og består primært af personlige fortællinger, 20 fra Ghana og 20 fra Danmark.

Mange har bidraget til jubilæumsmagasinet. I januar indsamlede Leif Rasmussen sammen med Ib Salomon fortællinger i Ghana, senere fulgte de personlige fortællinger fra Danmark. I første omgang var det kun meningen, at der skulle udgives en dansk udgave, men det blev i årets løb besluttet, at jubilæumsmagasinet også skulle oversættes til engelsk.

“Og her må jeg sige, at Ghana Venskab igen imponerede mig, for i løbet af ganske kort tid påtog Lone Schrøder, Dorte Jørgensen og Lis Brandt sig frivilligt opgaven som oversættere”, fortalte Ib Salomon, da han på seminaret præsenterede jubilæumsmagasinet.

Den engelske udgave blev trykt i 200 eksemplarer, og de 150 havde deltagerne i GV’s medlemsrejse med til Ghana, hvor de blev overrakt i forbindelse med Danmarks-seminaret.

At finde den rette forside til jubilæumsmagasinet var ikke let, men grafisk designer Birgitte Dahl skar igennem og valgte en skitsetegning udført af Inger Anneberg på rejsen til Ghana.

“Så forsiden viser ganske enkelt køen i lufthavnen i Tamale lørdag den 12. januar 2019”, kunne Ib Salomon røbe.

JUBILÆUMS-TALER

Jubilæet blev også markeret med en række taler: GV’s forperson, Katrine Skamris, nævnte det stærke engagement, der kendetegner GV’s arbejde.

“Men også oprigtighed er vigtig, den er en del af vores dna og den har spillet ind i succes’en. Vi leverer, hvad vi lover, og hvis vi fejler, kan vi forklare, hvad der gik galt. Det er en styrke, at vi erkende det, når vi begår fejl”, sagde Katrine Skamris blandt andet - og tilføjede, at “vi kan klare 40 år mere, hvis I også har mod på det”.

6

Formanden for GDCA (Ghana Developing Communities Association), Mr. Osman, opsummerede nogle af de mange resultater samarbejdet med GV har ført med sig, fx de mange brønde og de over 200.000 børn som har gået i School for Life. “GV har gjort så meget for de marginaliserede”.

Thomas Ravn-Pedersen, der i 21 år var formand for Ghana Venskab, glædede sig over, at Ghana Venskab nu bl.a. arbejder for en bedre opkrævning af skatter i Ghana.

“Hvor er det fedt, det er GV i en nøddeskal - vi er lige der, hvor vinden blæser. Skat er jo det bedste, man kan give et samfund, og Ghana er rigt, rigdommen er bare så ulige fordelt”, sagde Thomas Ravn-Pedersen, der også mindedes den fredsmæglende rolle, GV har spillet ved at bringe folk sammen efter den dødbringende konflikt i 1994.

OGSÅ PLADS TIL SKÆVE HISTORIER

Som et led i receptionen blev der også sunget sange fra de efterhånden rigtig mange Ghana-sangdage i Silkeborg, heriblandt den ældste, “Trommen fra Kumbungu”, den nyeste, “Den lille tolk” og den mest kendte af dem alle, “Hør det regner”.

I forbindelse med aftenens festmiddag blev hvert bord opfordret til at fortælle skæve, underlige og mærkelige historier fra de 40 års samarbejde, så der blev præsenteret en hel del underholdende historier fx om at blive stoppet af “politi” midt ude i Sahara og blive beskyldt for at køre for stærkt - eller om at fylde vand på en knallertmotor, fordi det var for flovt at indrømme, at den var løbet tør for benzin.

JEG FREMHÆVER GERNE GHANA VENSKAB “I lader folk tage del i deres udvikling” - et stort tillykke med de 40 år fra CISU ”Jeg ved, at det I laver er noget af det bedste udviklingsarbejde, der laves.”

Sådan lød det i jubilæumstalen fra Erik Vithner, sekretariatsleder i CISU, en sammenslutning af 280 organisationer. CISU arrangerer bl.a. kurser, debatter og foretager rådgivning. Også for CISU tæller det folkelige engagement og meningsfulde udviklingsresultater: “Og I lader folk tage del i deres udvikling, så det er fuldt fortjent og en stor glæde i dag at ønske jer tillykke med 40-års jubilæet. Vi fremhæver gerne Ghana Venskab i CISU og siger jævnligt til andre organisationer: Prøv at ringe til GV, sagde Erik Vithner og fortsatte: “Folkeligt engagement er en svær balance, og jeg er imponeret over, at I har masser af aktive folk som deltager i et højt professionaliseret samarbejde i Ghana - og at I klarer jer med et lille sekretariat. Man kunne efter min mening godt bruge lidt flere kræfter på sekretariatet”.

“Men jeg har en enkelt bekymring: Det er jo ikke ikke lige et ungdomsprogram, når man ser ud over forsamlingen!”

CISU står for Civilsamfund i Udvikling og er en sammenslutning af ca. 280 forskellige danske organisationer, der er engangerede i udviklingsarbejde. CISU støtter medlemmerne gennem kurser, rådgivning og online guider.

Jubilæumsmagasinet er netop blevet præsenteret, og nu skal det studeres.

7

HVOR KAN JEG BETALE BESTIKKELSE? AF LEIF RASMUSSEN

De 40 jubilæums-fortællinger kaldte på endnu flere - også på Danmarks-Seminaret i Ghana.

Her er en af dem.

Da vores 40 jubilæums-fortællinger blev uddelt på Ghanaseminaret på Ømborgen, gav det anledning til at man under middagen om aftenen fortalte endnu flere historier. Sådan skete det også, da bogen blev delt rundt på Danmarksseminariet i Ghana. Den danske gruppe, som deltog havde medbragt 150 engelske bøger til uddeling, og de fremkaldte stort fortællelyst med nye historier, som ikke før har været nedskrevet. Følgende sjove episode kommer fra Sandow,

8

chauffør i GDCA og tidligere ”sprængningsekspert” i CLIP: Alle vores biler skulle registreres på ny. Papirerne var sendt til kontoret, der tager sig af den slags, og Peter Jepsen bad mig hente dem. Da jeg kom til kontoret, så jeg, at alle vores papirer lå urørt med 3 sten oven på. Enhver ghaneser ved, at 3 sten på dokumenter betyder, at der intet skal ske, før der er betalt under bordet. Jeg kørte hjem og fortalte Peter, at vores sager lå med 3 sten oven på. Peter kørte resolut med tilbage, tog alle sine cedis op af sin pung, og gik direkte fra forkontoret til selve kontoret uden så meget som at vente på tilladelse. Viftende med alle sine cedis råbte han ud over hele kontoret: ”Hvor kan jeg betale bestikkelsespenge.?”. Alle så ned, ingen sagde noget. Peter råbte igen: Hvem vil have mine bestikkelsespenge! Bossen kommer farende: Hvad er det for et hvidt fjols, som tror vi tager mod bestikkelse? Se at få den sag klaret, så vi ikke ser ham mere. Peter kørte hjem med alle papirerne ordnet.

Modtagelse med trommer ved Danmarks-seminaret.

Foto: Leif Rasmussen

FORTÆL LØS PÅ LIVET Årets tema var fortællinger.

Fortællinger og formidling af fortællinger er noget Vibeke Boelt har beskæftiget sig med i årtier, ikke mindst som underviser i dansk og drama på læreruddannelsen.

Med opfordringen “fortæl løs på livet” satte hun gang i en lang række praktiske øvelser, der hurtigt fik alle på gulvet og i gang med at give små fortællinger videre til hinanden. Her er GV’s forperson Katrine Skamris fanget i en øvelse med en af årets ghanesiske deltagere, Roland Yahaya.

Foto: Inger Anneberg

GHANAS REGERING FRYGTER AKTIVISME Programkoordinator Ibrahim-Tanko gav en opdatering på den politiske situation i Ghana på seminaret “Det eneste Ghanas regering frygter er aktivisme i form af en mobilisering af civilsamfundet”.

Sådan lød det - noget provokerende - fra programkoordinator Ibrahim-Tanko, en af årets ghanesiske seminar-deltagere.

Han nævnte som eksempel, at otte gangbroer over en stærk befærdet vej blev opført på ingen tid, da civilsamfundet først mobiliserede.

“Regeringen har virkelig respekt for “actions for development”, men mange ved ikke, hvordan man kan organisere sig, så vi skal opbygge kapacitet på det område”, lød rådet fra IbrahimTanko.

Om det politiske system i Ghana sagde han: “Vi er gode til valg, og magten skifter måske efter et valg - men der sker ikke så meget efter valgene, hvor en lille gruppe giver magten videre til hinanden, for vi er ikke gode til regeringsførelse”.

HISTORIER SOM SAMFUNDSKOMMENTARER Roland Yahaya, tidligere forstander, fortalte på seminaret om at fortælle: At fortælle historier er en måde at dele viden og erfaringer på. Det har vi gjort i Afrika siden her var vild skov og bush, og vi gør det stadig. Historierne binder samfundet sammen, også selv om nogle af historierne er fiktion eller anekdoter. Vi fortæller fx historier om korruption, hvor vi trækker på et lager af viden og på den måde gør historierne til kommentarer til det, der sker i samfundet - og når vi fortæller, må tilhørerne gerne deltage og bidrage. Og ja, der fortælles også historier i de store byer som Tamale.

9

GHANA-SANGDAG I JUBILÆETS TEGN AF LEIF RASMUSSEN

Traditionen med at afholde sangdag på Silkeborg Højskole kan ikke helt prale med at have 40 år på bagen som Ghana Venskab, men vi lod som om, selv om der vist ”kun” har været 35-36 sangdage.

Årets Ghana-sangdag startede med den sang, som faktisk også var den første – om trommen fra Kumbungu., om hvordan den talende tromme kan fortælle, hvad der sker i landsbyen. En af vore Ghanesiske gæster, Yahaya, demonstrerede sådan en talende tromme, og senere i forløbet bragte formanden for GDCA (Ghana Developing Communities Association) en hilsen fra venskabsområdet i Ghana.

Nogle troede måske, at 2019 kunne være en pæn afslutning på en lang tradition, men efter koncerten mødtes lærerne fra de deltagende skoler, og der var absolut ingen stemning for at lukke og slukke, så næste års sangdag er allerede sat i kalenderen.

Således lykkedes det at få de komponister, som var med fra starten til at stå foran flokken af børn og dirigere lige præcis de numre, som de havde skrevet melodier til for mange år siden. Derved blev koncerten og sangdagen lidt længere end de andre år, men børnene klarede det fint.

Den nye sang, ”Den lille tolk” var også en slags jubilæumssang, fordi den var inspireret af Shani, høvdingens søn fra Dalun, som har fulgt GV igennem stort set alle årene, og nu bor i Danmark. I sangen husker Shani tilbage på dengang, han var ganske lille og skulle være tolk for faderen, som ikke kunne engelsk. Han husker tilbage med taknemmelighed, fordi han oplevede at vokse med opgaven som oversætter for faderen, og da vi som danskere også oplevede, at han gjorde det godt, fik han tildelt flere og flere opgaver – og som tak fik han ofte en kuglepen. Sangen har et omkvæd, at det er alt sammen længe siden, ja, næsten 40 år siden, og nu sidder Shani, som det jo er i Danmark og tænker tilbage på sin drengetid i Dalun.

Traditionen foreskriver en ny sang hver år – i år hedder den ”Den lille tolk”, teksten er af Leif Rasmussen, melodien af Simon Nielsen.

10

Som sædvanlig var der stuvende fuldt hus på Silkeborg Højskole – og et kæmpestort børnekor.

GV TAGER ANSVAR FOR KLIMAET AF PIA ASVIG

Ghana Venskab (GV) tager nu ansvar for de mange flyrejser, der er nødvendige for at kunne lave udviklingsarbejdet i Nordghana.

Vi har, som en af de første NGO´er i Danmark, vedtaget en bæredygtighedspolitik, fortæller forperson Katrine Skamris.

Det handler om at mindske det klimaaftryk, der sættes, når man som NGO er nødt til at rejse til den anden ende af verden. For GV’s vedkommende drejer det sig om adskillige rejser til Nordghana hvert år - både for de frivilliges vedkommende, men også for sekretariatet, der hvert år rejser til Northern Region i Ghana.

Ghana Venskab ønsker at sætte fokus på et område, der er overset af NGO´erne i Danmark. Om baggrunden for at lave en bæredygtighedspolitik siger forperson Katrine Skamris: ”GV har valgt at formulere en politik, da vi som organisation ønsker at tage ansvar for, at vores arbejde og processer er tilrettet, så vi handler bæredygtigt og bidrager mere konkret til opfyldelsen af FNs Sustainable Development Goals. Vi ønsker at bidrage til at nedsætte vores klimaaftryk, da det er det rigtige at gøre, men også fordi at det er tydeligt at se de negative konsekvenser som vores partnere i Nordghana er udsat for grundet klimaforandringer, herunder tørke”.

ET VIGTIGT SIGNAL Katrine Skamris mener, det er et vigtigt signal at sende netop at have en bæredygtighedspolitik: ”Det er vigtigt, at vi ikke ”glemmer” at tage de bæredygtige valg selv om det kan betyde, at det kan blive både dyrere og mere tidskrævende. Ved at have politikken giver vi mulighed for at tage beslutninger, der er ikke kun er begrundet med ”best value for money”. Nu skal det også være ”best sustainable result” og det er noget vi antager, at både vores donorer og partnere i Nordghana vil bakke op om, selv om det endnu ikke er fuldt implementeret i de nuværende retningslinjer”, siger hun.

Politikken skal revideres mindst hvert andet år, for netop at være på forkant med udviklingen i klimaforandringerne.

VORES PARTNERE VIL TAGE STAFETTEN VIDERE En del af bæredygtighedpolitikken, er foruden at betale kompensation for flyrejser, også at påvirke partnerne i Nordghana. ”Vi skal oplyse om værdien ved at have en bæredygtighedspolitik. Vi skal opfordre og kapacitetsopbygge viden omkring hvilke tiltag man kan tage som organisation for at være mere bæredygtige. Det vil nok starte i det små med opfordringer til at bruge mindre éngangsplastic osv.

Men som med mange andre projekter er jeg sikker på at vores partnere vil tage stafetten videre selv og sikkert ende med at nå frem til deres egen bæredygtighedspolitik som sikkert er mere ambitiøs end vores egen første udgave. Jeg tror at vi kommer til at se at civilsamfundspartnere i syd også denne gang tager en ”leap frogging” tilgang og starter med bæredygtighedspolitikker der er langt videre end dem vi selv startede med”, siger Katrine Skamris.

I Ghana Venskab er det bestyrelsen, der er beslutningsdygtig og den har i den forbindelse taget teten med en bæredygtighedspolitik, som den mener, er det helt rigtige at gøre, for netop at sende et signal til de mange medlemmer – men også til donorer: ”Vores politik er drevet af at bestyrelsen, og dermed vores frivillige, ønskede, at GV tager ansvar og har en politik, der gør det muligt for sekretariatet at tage beslutninger, hvor bæredygtighed også bliver en faktor for udfaldet af beslutninger selvom det f. eks. ved udgifter til flyrejser vil blive dyrere for GV. Det håber jeg vil inspirere vores medlemmer, partnere og donorer, så vi sammen kan have en endnu større indvirkning på området i fremtiden”.

Hun håber på sigt, at det også betyder at foreningen får mulighed for at integrere disse merudgifter i foreningens budgetter til donorerne, da hun er sikker på, at de også kan se en øget gevinst ved at implementerer bæredygtige initiativer i driften og udviklingsprogrammerne til hele verdens bedste.

GV´s forperson Katrine Skamris er overbevist om, at bæredygtighedspolitikken er en fordel for organisationen.

11

BIDRAG TIL

KLIMAFONDEN REDUCER DIT CO2 AFTRYK MED GHANA VENSKAB Ghana Venskab vil arbejde så bæredygtigt som muligt og har derfor fået en bæredygtighedspolitik.

Et af tiltagene er kompensation for vores flyrejser.

Vi betaler 600 kr. for hver flyrejse til Ghana til en klimafond. Du kan også betale kompensation for dine flyrejser til vores klimafond, der bidrager til at folk i Ghana kan tilpasse sig de klimaforandringer, de allerede oplever i Ghana.

Aktiviteter finansieret af klimafonden starter i 2020 og mulige emner for støtte er bl.a. plantning af træer.

Vi vil løbende orientere om de klimarelaterede aktiviteter som støttes via Klimafonden, og resultaterne vil fremgå af Ghana Venskabs årsrapport.

Find vores nye klimafond og let din klima samvittighed på GVs hjemmeside www.ghanavenskab.dk

12

TAMALE HAR FÅET ET STORT KUNSTCENTER

nyuddannede kunstnere fra Ghana.

Kunstcentret i Tamale udvider i øvrigt efter nytår. Man har købt en hangar (!) fra byens gamle lufthavn, og den genopføres ved Kunstcentret.

AF IB SALOMON

Læs mere om kunstcentret SCCA på www.sccatamale.org eller følg det på Instagram og Facebook.

“Savannah Centre for Contemporay Art” er etableret af Ibrahim Mahama, en af Ghanas førende kunstnere - ghanesisk kunst er i det hele taget på vej frem, fortæller kunsthistoriker og GV-medlem Lisbet Mogensen Tamale har fået et imponerende kunstcenter, Savannah Centre for Contemporary Art. Centret har til huse i en nybygget murstensbygning, i sig selv et særsyn i storbyen Tamale. Ud over skiftende kunstudstillinger rummer bygningen et kunstbibliotek.

Initiativet er taget af Ibrahim Mahama, en af Ghanas førende kunstnere. Som den første ghanesiske kunstner har han haft et værk med på Biennalen i Venedig i år, og her i Danmark er han bl.a. kendt for at have pakket hele Charlottenborg i København ind i brune, brugte kakaobønne-sække. “An Age of Our Own Making” hed udstillingen. Den 32-årige Ibrahim Mahama kommer selv fra det nordlige Ghana og er meget optaget af at gøre kunst tilgængelig for alle, fortæller programkoordinator i GV Lise Grauenkær, der har besøgt det nye kunstcenter flere gange. Adgangen er derfor gratis, og ofte kommer skolebørn på besøg og til kunst-workshops.

HÅBER KUNSTNERNE BLIVER I GHANA Ibrahim Mahama har selv skudt penge i Kunstcentret, det samme har en række fonde. Tanken er også, at centret skal være et mødested for unge kunstnere og på den måde få kunstnerne til at blive i Ghana og være med til at forme landet. I dag rejser mange af landets unge kunstnere til udlandet, fortæller Lisbet Mogensen, der er uddannet kunsthistoriker og medlem af GV. Hun har rejst i Ghana i 20 år og følger nøje med i den ghanesiske kunstverden.

“Jeg lærte først en af de ældre ghanesiske kunstnere at kende, Atta Kwame. Han har åbnet mange døre for mig, og jeg kan konstatere, at ghanesisk kunst virkelig er på vej frem. Der kommer mange unge, dygtige kunstnere, især er der mange godt på vej fra Kunstskolen på Universitetet i Kumasi”, fortæller Lisbet Mogensen.

Hun er selv i gang med at etablere et galleri, måske endda både i Danmark og Ghana. “Men lige nu arbejder jeg mest med popup udstillinger og events”. En af dem fandt sted i weekenden 30. november - 1. december i Huset for Kunst og Design i Holstebro, hvor man kunne se - og købe - samtidskunst af netop unge,

Læs mere om Lisbet Mogensen og de ghanesiske kunstnere på www.gallerylm.com.

Distriktskoordinator Ubaida Ibrahim fra Savalugu. med datteren og en niece med på kunstudstilling

Store lyse lokaler i det nye kunstcenter i Tamale. Fotos: Birgitte Dahl

13

I GHANA FOR FØRSTE GANG

.Besøg på Buipe Cattle Market, Krista Tranberg og Birgitte Rasmussen ser på udvalget af kød.

Foto: Erik Fyhn

AF IB SALOMON

Mange af Ghana Venskabs medlemmer har været i Ghana talrige gange. Men for Birgitte Rasmussen og Arne Nielsen var medlemsrejsen i oktober deres første møde med landet. Og det blev en farverig og fantastisk tur, lyder det fra Birgitte Rasmussen.

Vi har rejst en del, og vi er glade for at vandre. Vi har været i både Marokko og Egypten, men aldrig før i “det rigtige Afrika” syd for Sahara, fortæller Birgitte Rasmussen fra Funder Bakke ved Silkeborg. Hun og hendes mand, Arne Nielsen, har gode venner, som ofte har fortalt om Ghana og Ghana Venskabs arbejde, så Birgitte og Arne valgte at melde sig til Ghana Venskabs medlemsrejse i oktober - men ikke uden bekymringer.

“Vi var bekymrede for, om det ville være en masse møder og bekymrede for, om det hele ville blive meget officielt, men på den anden side vidste vi også, at det var en mulighed, vi aldrig får igen”, siger Birgitte.

Nogle dage efter hjemkomsten siger hun sammenfattende, at det blev en fantastisk tur: “Gruppen fungerede godt, og det var enormt søde mennesker, vi var sammen med. Og vi fik så meget at vide undervejs, fordi vi var omgivet af folk, der er fantastiske til at fortælle.”

LIGEVÆRDIGHED OG VENSKAB “Mødet med høvdingene var helt specielt, vi var jo med til Danmarks-seminaret, hvor der kom høvdinge fra forskellige steder, det var farverigt og med trommedans - men der kom også en hel masse, som gerne ville høre sig selv tale. Der var et meget engageret publikum, og det gjorde stort indtryk at se kvinder rejse sig og sige noget markant og stærkt”.

“Det var også fint at opleve varmen mellem de mennesker, der kender hinanden, og nu mødte hinanden igen - og vi mærkede virkelig, at der er tale om ligeværdighed og venskab”.

“Det var også dejligt at opleve ansvarligheden blandt ghaneserne, at de faktisk er kommet så langt, som de er og har et ønske om at klare sig selv”.

14

Rejsen indbefattede også besøg i nogle af samarbejdsprojekterne, heriblandt den nyetablerede fabrik i Sang, der fremstiller sunde og nærende fødevarer til primært børn.

“Vi mødte også unge, engagerede, der nu arbejder på at skabe egen virksomhed, og vi mødte lånegruppen i en landsby”.

TRYGGE PÅ HELE REJSEN “Jeg føler nærmest, vi blev båret rundt, for alt det praktiske fungerede, og årstiden var god, for der var grønt og frodigt overalt og utroligt smukt i de små landsbyer, hvor folk gik ulasteligt klædt i farvestrålende tøj, men i de større landsbyer var der rigtig meget plastic langs vejene”.

Maden? “Jo, ris og kylling har vi fået rigtig meget af, men vi har også prøvet en del andet, og det var ikke alt, vi kunne lide - men vi spiste det meste”.

“Vi har følt os trygge på hele rejsen og kommer hjem med en følelse af, at det er værd at gøre noget, og at indsatsen i Ghana virkelig giver mening - men vi kommer også hjem med en fornemmelse af, at vi danskere er meget priviligerede og forkælede”.

TO UGERS MEDLEMSREJSE 14 medlemmer af Ghana Venskab deltog i oktober i rejsen, der varede to uger. En halv dag tilbragte gruppen i Accra, hvor der var indlagt et besøg på Christiansborg, inden gruppen fløj til Tamale, hvor de tilbragte nogle dage. Herfra tog de videre til Dalun, hvor gruppen deltog i det årlige Danmarksseminar og hvorfra de kørte ud og besøgte nogle af de projekter, GV er involveret i. Mod slutningen af rejsen fugte et par dage i Mole Nationalpark samt ved kysten i Cape Coast.

Der var stor aldersspredning i gruppen yngste deltager var 27, den ældste 85.

Rejsen betød besøg i flere landsbyer.

Foto: Leif Rasmussen

Birgitte Rasmussen og Arne Nielsen.

15

ISHMEAL ELSKER BØGER

ophold i byen fundet ud af, at jeg i alt fald ville begynde med at have en historie med i baghånden, som jeg så styrede fotografer og personer igennem. For det vigtige var, at vi fik lavet en bog, som handlede om børn fra byen og med byen som historiens lokalitet. Derfor blev den hårdt styret af mig.

AF JIM HØJBJERG

Beretningen om et bogprojekt med børn i Nordghana ”Ishmeal elsker bøger. Han vil gerne være lærer. Ishmeal bor i Dalun. Ishmeal besøger biblioteket hver dag.”

Sådan starter en lille billedbog, som Ishmeal og hans kammerater har været med til at lave.

I forbindelse med åbningen af biblioteket i Dalun i sommeren 2019 var min kone Britta og jeg i Dalun. Vi havde følgeskab af Kari og Camilla, to unge frivillige, som vi i samarbejde med DGI-Østjylland havde rekrutteret. Vi lavede forskellige sommeraktiviteter, og en af dem var at skrive bøger sammen med børnene.

Efter fotograferingen trak Camilla og jeg så i arbejdstøjet, fandt billeder fra de fire apparater og i programmet publicer lavede vi så en bog på 12 sider. Den kom til at handle om Ishmeal, der en dag biblioteket lukker ikke kan slippe sin bog og smugler den med ud. Da de kommer til fodboldbanen, gemmer han bogen under et træ. Efter kampen glemmer han alt om bogen og går hjem. Da han senere kommer i tanke om den, løber han tilbage, men bogen er væk! Ishmeal er dybt ulykkelig.

Næste dag kommer en pige med bogen, som hun har fundet.

Biblioteksassistenten skælder ud og siger, at de skal behandle bibliotekets bøger ordentligt. En lille historie med morale. På bagsiden af den lille bog er et billede af gruppen, der har været med til at lave bogen.

STOLT FAR HENTEDE BOG MED SØNNEN BOGEN OM ISHMEAL Sammen med Camilla gik jeg ind til en gruppe af de store børn i biblioteket og spurgte, om de ville være med til at skrive en bog. Det ville de gerne. Vi fik sammensat en gruppe på 8, der kunne være med til dagens forløb. Gruppen fik to digitale kameraer og skulle udvælge to fotografer. Derefter kom den svære beslutning om, hvem der skulle være bogens hovedperson. Efter lange diskussioner blev Ismeal udvalgt.

Jeg forklarede så, at vi skulle tage billeder til en historie, som handlede om Ishmeal, og at vi skulle begynde med at gå ud til hans compound. På vejen derud syntes jeg, at Ishmeal blev lidt trykket ved situationen, og jeg frygtede en smule, at det ville være at gå over en grænse at komme så mange ind i hans compound. Men da vi nåede frem, viste han os stolt ind, og hans mor måtte ind og tage et tørklæde på, for at kunne tage sig ordentlig ud på billederne. Gruppens to fotografer blev suppleret af Camilla og mig, og der blev fotograferet rigtig meget, og stemningen var god. Så fortsatte vi til fodboldbanen, hvor vi tog billeder af Ishmeal, der spiller fodbold med de andre fra gruppen. Der blev taget billeder af alle, så de kunne komme med i bogen. Så gik vi tilbage til biblioteket, hvor vi tog billeder af børnene her. Og nogle specielle billeder af Ishmeal…

HÅRDT STYRET AF MIG Oprindelig havde jeg tænkt, at jeg sammen med gruppen skulle finde på en historie, men jeg havde efter et par dages

16

I løbet af ugen lavede jeg sammen med Kari og Camilla fire bøger om børnene i byen. De blev trykt, så hele gruppen kunne

få et eksemplar, og der kom selvfølgelig også nogle eksemplarer på biblioteket, så venner og familie kunne komme og læse dem her.

Dagen efter at vi havde fotograferet bogen om Ishmeal, kom hans far på biblioteket for at hente bogen med hans søn. Den kunne først blive printet om eftermiddagen, og han var meget forstående og kom så dagen efter igen og var stolt, da han så sin søn i en bog.

Børnene stavede sig igennem teksten og syntes det var sjovt, at de kendte personerne og stederne i bogen. Pludselig blev bøger nærværende. Det kunne også være om Dalun og de mennesker, der bor her.

En af bøgerne – den om Ishmeal – fik vi oversat til det lokale sprog dagbani.

Bøgerne skabte læselyst og god reklame for det lille bibliotek.

Her er gruppen bag bogprojektet.

BOGANMELDELSE Der læses - biblioteksstemning i Dalun.

AF BRITTA BITCH OG JIM HØJBERG

FATI-BØGERNE. Børnebogsserie fra Nordghana. ”Fati var en lille pige, der løb som vinden, elskede at grine og som altid prøvede at gøre det, hun fik at vide”. Sådan begynder alle billedbøgerne om Fati, der bor i Nordghana. I bøgerne følger vi Fatis liv i landsbyen, men altid igennem handlinger og problemer hun løber ind i. Hver lille bog har nemlig et genkendeligt dilemma, som læseren (eller den der får læst højt) kan sætte sig ind i. I ”Fati and the Soup Pot” skal Fati hjælpe mor med at røre i gryden med suppe. Fati hjælper selvfølgelig, for hun vil gerne være en god pige, men hun bliver dog lige fristet til at smage på kødet i suppen, mens mor ikke ser det. Og det smager bare helt fantastisk, og hun fristes til at smage igen, og det ender med, at Fati har spist alt kødet!

Bøgerne er lette at læse og flot illustreret og udgivet af Osu Library Fund i samarbejde medSub-Saharan Publishers.

Vi købte rigeligt at titlerne til det nyligt åbnede bibliotek i Dalun, og der blev de nok det mest populære blandt de yngre læsere. Og ikke kun fordi det er problemer som de kan sætte sig ind i, men lige så meget fordi alt var så genkendeligt. Hytter, bålplads, mad og beklædning, alt er som det ser ud i deres hverdag.

17

HISTORIER OM FORANDRINGER UDVALGT OG REDIGERET AF PIA ASVIG

På hvert distriktskontor står der en kasse, og når en ansat kommer hjem,

kan han eller hun skrive en lille beretning om de forandringer, deres indsats har været med til at fremme.

En “forandrings-historie” skal indeholde nogle basale data, men ellers er formen fri.

De enkelte beretninger får naturligvis et vist anekdotisk præg, men tilsammen viser de også nogle tendenser, og historierne bruges derfor bl.a. af GV’s Oplysningsudvalg, ligesom mange af dem vil være at finde på GV’s hjemmeside. Også her i Ghana Håndslag bringer vi udvalgte historier om forandringer.

intensive system efter at have modtaget undervisning. “Jeg besluttede mig for at passe rigtig godt på mine dyr, fordi jeg lærte, at husdyropdræt kan give en større indtægt, hvis jeg betragter det som en forretning”, forklarer han.

”EN FUGL I HÅNDEN -” PRINCIPPET INSPIRERER UNGE Begrebet, at penge betyder alt, når man skal starte egen virksomhed, bliver nu udfordret af ”En fugl i hånden…” princippet i en entreprenør-bootcamp under Empowerment for Life (E4L) programmet.

Youth Empowerment for Life (YeFL) og Ghana Venskab har med støtte fra E4L programmet udviklet en ikkefinansierings entreprenør-model, der giver relevante ”bløde” færdigheder til ungdommen, så de kan starte egen virksomhed.

Ungdommen i det nordlige Ghana har draget nytte af denne bootcamp træning, og den har ændret deres tankegang med hensyn til, hvordan de kan starte egen virksomhed. Som eksempel kan nævnes Mohammed Sayibu i Tong i Karaga distriktet (billedet). Han betragtede ikke husdyropdræt som en forretning, før han gennemførte bootcamp entreprenørforløbet. Han plejede at opdrætte fritgående husdyr. Han skiftede til det halv-

18

Sayibu fortæller, at undervisningen har lært ham, at det er klogt at bruge, hvad man har til rådighed, når man starter op. Heldigvis for ham, er han også blevet oplært som husdyrsarbejder, så han også er i stand til at klare visse problemer, der kræver dyrlægeassistance. “Jeg har nogle får og sætter pris på, at jeg ved, hvordan jeg skal passe på dem, så jeg har indset, at det er bedre, at jeg tager husdyropdræt mere seriøst end bare at se mig om efter penge til at starte et andet forretningseventyr”, fortæller han.

Han fortæller endvidere, at han mistede de fleste af sine dyr på grund af den måde, han behandlede dem på.

Han startede det halv-intensive system med kun fire moderfår uden en vædder, men han kan prale med, at han nu har ti moderfår og fem væddere kun otte måneder efter forløbet. Og så tror han på at hans dyrehold stiger, fordi han nu har en forretningstankegang. ”Mine dyr havde ikke et ordentligt sted at sove, så jeg byggede et skur til dem og har siden givet dem den nødvendige veterinære behandling”.

Nogle gange sælger han dog nogle får, hvis der opstår familieproblemer, der kræver penge.

Fasilatus og Adam Yakubus historier er ligeledes inspirerende. Fasilatu i Saboba distriktet udvidede sin købmandsforretning efter at have deltaget i bootcamp forøbet, mens Yakubu i Sang startede som fotograf, da han indså, at hans bageri ikke længere kunne løbe rundt.

problemerne for os”. For eksempel mobiliserer gruppen de unge mænd i lokalsamfundet til at dyrke et 15 hektar stort fælles landbrug hvert år, for at rejse midler til at støtte op om fællesskabsudviklingen. Haruna siger, at som modtager af undervisningen i god landbrugsførelse, som bliver tilbudt af E4L programmet, får de en god høst.

TILGÆNGELIG FOR ALLE Ifølge formanden arbejder gruppen også med de enkelte familiers landbrug. ”Med støtte fra vores høvding, bidrager hver husholdning med en ung mand, der slutter sig til gruppen for at arbejde for de forskellige landmænd, der har brug for hjælp”.

De får en bøde, hvis de ikke møder op, hvilket tjener til skræk og advarsel for andre. Midlerne fra bøden bliver brugt til at adressere samfundsspørgsmål. “Ingen i lokalsamfundet betaler for vandet. Vi betaler en afgift fra fællesskabskassen, når der kommer en regning, fordi vi gerne vil have at drikkevand skal være tilgængeligt for alle” Haruna tilføjer, at vandrørene er blevet repareret gennem støtte fra de nævnte midler.

I KPANGMANG GÅR DE FORREST Kpangmang gruppen i Langa (Savelugu kommune) er blevet kendt i hele området for deres vedholdende og innovative måde at lede forbedringerne i deres lokalsamfund - de udtænker innovative fundraising strategier.

Siden gruppen begyndte at få kapacitetsuddannelse fra E4L programmet, har den forandret sig på mange måder. Gruppen udviser en bedre forståelse af udviklings processerne, har en rigtig fin tilgang til problemløsninger - og så er deres evne til at få andre aktører i lokalsamfundet til at tage initiativer til gavn for samfundet blevet forbavsende god. Medlemmer af Kpangmang samfundsgruppen har en kollektiv opfattelse af, at udviklingstiltag kan være bæredygtige, hvis modtagerne ikke er passive deltagere gennem hele processen.

Gennem fællesskabsgården og nogle fundraising strategier, var det muligt for gruppen at købe fire bærbare computere til den lokale grundskole. ”Vi ved nu, at vi ikke behøver at kigge om efter hjælp udefra, men at hjælpen kommer indefra. Haruna gentager at E4L programmet har lært lokalsamfundet forskellige muligheder for at rejse midler og være fortaler for positive ændringer i alle sager, der vedrører lokalsamfundet. ”Vi vil ikke glemme hverken E4L programmet eller Ghanesisk/ Dansk civilsamfundsprogrammet. De vil altid være i vores tanker, fordi de har hjulpet vores lokalsamfund med at få vand gennem vandrør”, fortæller han videre. The Ghana Developing Communities, Youth Empowerment for Life (YeFL) og Ghana Venskab implementerer E4L programmet i det nordlige Ghana med økonomisk støtte fra Danida.

Gruppens formand, Salifu Haruna (på billedet), formulerer det således: ”Vi elsker at få opbakning fra eksterne kilder, men vi vil ikke bare sidde med foldede arme og vente på at nogen kommer og løser

19

Medlemmerne betaler ugentlige bidrag af en aftalt størrelse i form af andele og afgift i over et år før de deler pengene ud. Pengene bliver opbevaret i en metalboks, låst med tre hængelåse, nøglerne opbevares af nogen af medlemmerne. Boksen og nøglerne går på omgang mellem de mest respekterede medlemmer af gruppen.

Når et medlem vil låne fra puljen, sker det i overværelse af alle medlemmer. Tilbagebetalingen sker med forskellige fleksible omstændigheder og vilkår. I modsætning til banker kan alle de medlemmer, man stoler på, låne, og behøver ikke ekstra tilladelse. Dog kan man ikke låne mere end man har indbetalt.

OPSPARING FÅR KVINDERNES INDTÆGTER TIL AT STIGE Medlemmerne af Tunteeyas kvindegruppe i Pishegu, Karaga distriktet, priser sig hver dag lykkelige for at de gik med i ”the Village Savings and Loans Association (VSLA)” for knap to år siden. VSLA er en spare- og lånegruppe, og den har forbedret deres indtægter betydeligt. ”VSLA har været en stor hjælp for mig. Jeg har betalt min gæld til banken og også det jeg skylder andre”, fortæller Abdulai Sheena (på billedet), der er leder af spare- og lånegruppen. ”Nu er jeg fri. Jeg gemmer mig ikke, som jeg plejede at gøre på grund af min gæld. Jeg har råd til det mest nødvendige uden at skulle forstyrre min mand og kan endda supplere hans indtægt, så vi kan sørge for vores børns velfærd og skolegang”.

Gennem VSLA ordningen har mange kvinder startet deres egen forretning, udvidet en eksisterende og/eller støttet deres husstand på forskellig vis.

20

ET PUSTERUM Ordningen, som trods alt ikke var ny i området, da den blev introduceret af E4L, havde i starten ikke kvindernes interesse, da der var en vis mangel på tiltro og gennemskuelighed med de eksisterende ordninger, der var blevet introduceret af andre organisationer. ”Der har været historier om underslæb af de, der holdt øje med boksen og i nogle tilfælde anklager om tyveri af pengene, som var indbetalt af medlemmerne af de grupper”, fortæller Abdulai Sheena.

Hun er dog ikke sen til at indrømme, at hun ville have fortrudt, hvis hun og gruppen ikke havde taget VSLA ordningen til sig.

Ifølge hende har ordningen givet et pusterum til de medlemmer, der er enker – og den har medvirket til fred og harmoni i hjemmene, da kvinderne nu kan hjælpe til med at opretholde velfærden for familierne.

Andre kvinder - der ikke er medlemmer af gruppen–- går til Sheena næsten dagligt. De er interesserede i at blive medlemmer, og dermed få gavn af ordningen. Men en gruppe skal helst ikke bestå af mere end 20-25 kvinder. ”Jeg har fortalt dem, at de ikke kan være med, men vi kan hjælpe til med at danne en ny gruppe og hjælpe dem i gang”, siger hun - og hun er mere end villig, sammen med de andre kvinder, til at hjælpe andre og dele deres viden om VSLA. Ifølge Abdulai Sheena har ordningen givet et pusterum til de medlemmer, der er enker – og den har medvirket til fred og harmoni i hjemmene, da kvinderne nu kan hjælpe til med at opretholde velfærden for familierne.

GV NOTER GHANESER BAG SKULPTUR OM SLAVETIDEN Tæt ved kajen bag Eigtved Pakhus på Christianshavn i København kan man nu se denne skulptur. Den er udført af den ghanesisk fødte billedhugger Bright Bimpong og er en gave fra Jomfruøerne, den mindste af de vestindiske øer, til Danmark i anledning af 100-året for salget af øerne.

Skulpturen hedder Freedom og viser en slavegjort mand med en sukkerkniv i den ene hånd og en konkylie i den anden. Med konkylien blæser han signal til oprør mod slaveejerne. Bright Bimpong er født i 1960 og uddannet fra Kumasi College of Art, en del af University of Science and Technology. I 1989 emigrerede han til USA.

VAND-SAMARBEJDE MELLEM AARHUS OG TEMA Både Aarhus og Tema er havnebyer, og de har nogenlunde lige mange indbyggere, omkring 350.000. Men når det kommer til vand og spildevand, er forskellene markante.

I Tema i Ghana forsvinder halvdelen af det rene vand, inden det når ud til forbrugerne, i Aarhus er det under fem procent. Og den smule spildevandrensning, Tema har, er brudt sammen. Det betyder, at søer og laguner, der kunne være værdifulde naturområder, er ødelagt af forurening.

I Aarhus renses spildevandet effektivt, og byens nyeste rensningsanlæg producerer endda et overskud af energi. Nu har de to byer indgået et 3-årigt myndighedssamarbejde med fokus på vand og spildevand, et samarbejde som er fint i tråd med FN’s verdensmål 6 om “rent drikkevand og sanitet til alle”.

VERDENSBANKEN: HELE AFRIKA KAN FÅ INTERNET

Freedom hedder skulpturen, der nu står i Københavns havn.

I en ny rapport “Connecting Africa Through Broadband” beskriver Verdensbanken, hvordan et samarbejde mellem banken, donorer og private virksomheder kan sikre internet til hele Afrika i 2030. I dag er det under en tredjedel af afrikanerne, der har netadgang. Det vil koste 100 millarder dollars at få hele kontinentet på nettet, men fordelene er så mange, at der rigeligt er investeringen værd. Den danske virksomhed Blue Town har medvirket til rapporten, den opererer bl.a. i det vestlige Ghana og har specialiseret sig i at opsætte master, der fungerer som wi-fi hotspots og drives af solceller. På den måde håber Blue Town at udbrede nettet til landsbyer i tyndt befolkede egne. Ghana har cirka 30 mio. indbyggere, og i slutningen af 2018 havde cirka en tredjedel af befolkningen adgang til internettet. Facebook har omkring fem millioner brugere i Ghana.

GODKENDT TIL EU-PRAKTIKANTER UNGE KÆMPER FOR BIBLIOTEKER Der skal oprettes eller genoprettes et bibliotek i samtlige distrikter i Nordghana. Sådan lød budskabet fra de unge deltagere i “Annual Youth Forum”, da de i forbindelse med mødet holdt en “flash mob” på centrale steder i Tamale. Budskabet på plakaterne var rettet mod byens indbyggere, men det var også et forsøg på at fange opmærksomheden hos Northern Regional Minister.

YEfL (Youth Enpowerment for Life) mener, at adgang til biblioteker dels vil forbedre værdien af de unges uddannelser, dels fremme gode læsevaner.

Ghana Venskabs samarbejdspartner GDCA er blevet certificeret til at modtage frivillige praktikanter fra EU i det program, der hedder EVA. Forkortelsen står for European Volunteer Aid. De to første praktikanter forventes at komme til Nordghana i juni 2020, hvor de skal tilknyttes spare- og lånegrupper ude i landsbyerne.

Certificeringen har været en omstændig proces, fordi de deltagende organisationer skal leve op til en lang række krav. Ud over GDCA er kun en anden organisation i Afrika blevet certificeret, den har base i Marokko.

21

POSITIV EVALUERING AF PRAKTIKOPHOLD

udbytte af mødet med den ghanesiske kultur - og et godt indblik i familielivet ved at bo privat.

“De studerende siger, at det er meget lærerigt at være en del af en familie i en landsby, og de oplever stor rummelighed fra landsbyen“, siger Helle Stengaard Karlsen.

AF IB SALOMON

De sundheds-studerende får stort udbytte, og de ghanesiske samarbejdspartnere er godt tilfredse, viser en evaluering. Et nyt hold studerende rejser til Ghana i februar Tre gange har et hold studerende fra VIA University været på praktikophold i Ghana, og derfor var tiden inde til en evaluering, fortæller Helle Stengaard Karlsen, lektor og international koordinator på Via University. Sammen med konsulent Rikke Hjuler fra Via University var hun derfor i Ghana, hvor de mødte det seneste hold studerende, ligesom de var rundt på praktikstederne og hjemme hos nogle af de familier i landsbyen Malshegu, der har de studerende boende i deres compound.

Hovedkonklusionen er, at det fungerer. Praktikstederne er glade for de danske studerende, og de studerende får et stort

22

OGSÅ EN BIOANALYTIKER-STUDERENDE Det hold, som var af sted i efteråret, bestod primært af sygepleje-studerende og fysioterapeut-studerende, men der var også studerede fra “global nutrition” samt en enkelt bioanalytiker-studerende.

At finde relevante praktiksteder til så mange forskellige studieretninger er noget af en opgave, men den klarer YEfL (Youth Empowerment for Life) rigtig flot, mener Helle Stengaard Karlsen. Sara Faith fra YEfL er ansat til at varetage projektet, og det skorter ikke på udfordringer. Fx lukkede den hospitalsafdeling pludseligt, hvor den bioanalytikerstuderende skulle i praktik, men Sarah Faith og Vera Jawol fra YEfL fandt en lille, privat klinik i Tamale, hvor den studerende endte med at få et lærerigt ophold. Også et par andre studerende måtte “omdirigeres” til et nyt praktiksted, fordi lederen af en afdeling var blevet syg.

Travlhed på kontoret - som ikke ligefrem er papirløst.

Besøg på et af praktikstederne, et center for genoptræning.

“YEfL har ikke tradition for at arbejde i sundhedssystemet, så der kræver virkelig en særlig indsats, når der sker uforudsete ting som det her”, siger Helle Stengaard Karlsen.

NÆSTE HOLD ER FYLDT OP Hele evalueringsholdet samlet: Helle Stengaard Karlsen, Rikke Hjuler, Sarah Faith og Francois Tronche.

I Danmark har GV’s Venskabsudvalg været meget inde over praktikopholdene, og Francois Tronche fra GV har deltaget i de tre studieture, der foreløbig er afviklet, men det er meningen, at turene på sigt skal afvikles uden direkte at involvere en repræsentant for GV, der rejser sammen med de studerende.

På VIA University er muligheden for en praktikperiode i Ghana nu så kendt, at det hold på 12 studerende, der skal af sted i februar, for længst er fuldtegnet.

“Og vi har allerede nogle skrevet op til rejsen i efteråret 2020”, oplyser Helle Stengaard Karlsen.

23

Ghana Venskab Klosterport 4 C, 3. 8000 Århus C.

GHANA VENSKAB (GV)

GHANA HÅNDSLAG

Sekretariat:

Ghana Håndslag udgives af Ghana Venskab.

Håndslag udkommer to gange årligt.

Kontakt redaktionen på ibsalomon8300@gmail.com.

Klosterport 4T, 3, 8000 Århus C, tlf. 61 41 71 52 Mail: gv@ghanavenskab.dk Medlemskab: 200 kr. om året (100 kr. for studerende), tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 8401-1065459.

Svanemærket tryksag 5041 0661 GP-Tryk A/S

Redaktion: Inger Anneberg, Ib Salomon, Pia Asvig, Thomas Grotkjær Nielsen og Birgitte Dahl.

Layout: Dahl Grafisk Design Tryk: Grafisk Forum Forsidefoto: Jakob Nybroe Oplag: 450 eksemplarer

TILMELD DIG NYHEDSBREVET PÅ

WWW.GHANAVENSKAB.DK

FACEBOOK.COM/GHANAVENSKAB