Håndslag December 2017

S

RET

R E V EGA

BÅ KØ

JUL

IG TID ANA AM T S ER I GH Ø T ST OG ROJEK P VS

G

w.g

ww

.dk

et vsto

LOKALE RÅVARER GØR MADEN RIGERE

FEM HISTORIER OM FORANDRINGER

GHANA HÅNDSLAG NO.2 DEC/2017

GHANA VENSKAB 1

Partnerskaber for Forandring

ALLE MEDLEMMER ER VIGTIGE I GV AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV

Ghana Venskab (GV) har for tiden ca. 350 kontingentbetalende medlemmer. Det er da meget godt, er det ikke? Jo, det er faktisk helt fint, når man tænker på, at vi er en relativt nicheagtig organisation. Vi kan dog ikke hvile på laurbærrene, der skal hele tiden arbejdes for at skaffe flere medlemmer og fastholde dem vi har.

Det er der flere grunde til. Først og fremmest kræver en aktiv forening et vist medlemstal. Derudover skal vi dokumentere vores folkelige forankring over for vores donorer.

Siden 2015 har Ghana Venskab været underlagt et krav om 5 % egenfinansiering af programmet i Ghana gennem privat indsamlede midler. Hvis bidragsyderne skal have skattefradrag, kræver det en såkaldt § 8a godkendelse fra Skat, som til gengæld stiller krav om, at GV har mindst 300 medlemmer og mindst 100 personer der hvert år giver minimum.200 kr. hver. Det betyder, at der er kommet et langt større fokus på antallet af medlemmer og bidragsydere. Foreningen har siden 2015 haft en strategi for folkelig forankring, som beskriver vores mål for foreningens arbejde med hensyn til medlemmer, frivillighed, fundraising og kommunikation.

Da jeg kom ind i foreningen, var der ikke så meget fokus på det specifikke antal medlemmer eller for den sags skyld på at få flere medlemmer. De frivillige i Ghana Venskab gjorde det, de er gode til, nemlig at sætte ting i gang, skabe forbindelser mellem mennesker, inspirere folk og dermed få flere med. Det lykkedes, og gennem årene blev nye folk knyttet til foreningen gennem lærerudvekslingen, Ghana-seminaret, praktikant-ophold eller andre former for kontakt. Ghana Venskab voksede ikke til en massebevægelse af den grund, men foreningen var også dengang en bundsolid folkelig forankret ulandsorganisation med et stærkt bagland af frivillige.

Som nævnt er det dog blevet nødvendigt, at være mere strategisk og ambitiøs i forhold til medlemstallet.

2

I bestyrelsen diskuterede vi for nylig vores relativt høje mål for medlemstallet i de kommende år, og hvorvidt de skal justeres. Der var enighed om, at målene skal være tilpas høje til at motivere til en ekstra indsats. På den anden side kan det være demotiverende, hvis målene er for høje, og vi ikke kan opnå dem. Der er gjort en stor indsats i de seneste år for at udvide og fastholde medlemskredsen. En kreds af frivillige har for eksempel påtaget sig arbejdet med at kontakte folk for at minde om kontingentindbetalingen og opfordre tidligere medlemmer til at genoptage medlemskabet. Det har været en succes, og reaktionerne har været positive. Det arbejde vil fortsætte, og derudover vil der også blive lavet andre tiltag for at tiltrække og fastholde nye medlemmer og bidragsydere. Det er nødvendigt for at kunne gøre en forskel i Ghana.

Måske er medlemmerne ikke klar over, hvor meget deres medlemskab betyder for os; men alle medlemmer er vigtige, hvad enten de alene ønsker at støtte ved at betale kontingentet, eller de ønsker at bidrage til det frivillige arbejde en dag om året, om måneden eller om ugen.

Tak til alle der støtter op omkring vores arbejde på den eller anden måde som medlemmer, bidragsydere eller frivillige. Alle former for støtte og engagement er værdifuldt, og vi vil gerne have flere med.

Lene Marie Andreasen, Generalsekratær i GV

I DETTE NUMMER: SIDE 02 Medlemmerne af Ghana Venskab er vigtige. Læs i lederen om hvorfor. For måske er ikke alle medlemmer klar over, hvor meget deres medlemskab betyder for organisationen? Men alle medlemmer er vigtige, hvad enten de alene ønsker at støtte ved at betale kontingentet, eller de ønsker at bidrage til det frivillige arbejde

02

LEDER: ALLE MEDLEMMER ER VIGTIGE I GV

04

GHANA OVERBLIK: DET GÅR IGEN FREMAD

06

KULTURNEDSLAG & BOGOMTALER

08

SUNDHEDEN OG DET GODE LIV

10

NYT LIV TIL LOKALE RÅVARER

12

DET MESTE AF TIDEN ER JEG I FELTEN

14

I GHANA ER VERDENSMÅLENE HELT KONKRETE

16

STOF TIL EFTERTANKE OG REFLEKSION

17

GV NOTER

20

HISTORIER OM FORANDRING

22

NYE FAGGRUPPER KAN KOMME PÅ UDVEKSLING

24

JULE KAMPAGNE: “STYRK MADEN - HJÆLP FEJLERNÆREDE BØRN I NORDGHANA”

SIDE 08 Temaet for årets Ghana-seminar var “Sult, sundhed og samfund”, fordi Ghana Venskab nu også arbejder med sult og fejlernæring i det nordlige Ghana. Helle Stensgaard Karlsen har et godt kendskab til GV’s arbejde og mener, at GV er stærke i at indtænke, at mennesker skal være deltagende

SIDE 10 Lokale planter er sagen. Læs om Madame Boboobo som lærer kvinderne om underkendte kilder til ernæring, fx bladene og frøene fra moringa-træet. At soja-bønner kan bruges i mange nye sammenhænge er også noget af det, hun underviser i

BAGSIDEN

SIDE 14 Danske lærere bliver inspirerede til deres undervisning, fx om Verdensmålene, når de er på udveksling gennem Ghana Venskab.

Viktoria Anneberg oplevede, hvordan man hele tiden refererer til dem og oplever dem som meget konkrete i det nordlige Ghana

DET GÅR IGEN FREMAD “GHANA OVERBLIK” AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN

De økonomiske hjul begynder igen at køre hurtigere i Ghana. Det officielle danskghanesiske samarbejde går fra bistand til handel i disse år. Flere danske virksomheder etablerer sig i Ghana. Samtidig er den nationale samtale fokuseret på lokale problemer som f.eks. ulovlig minedrift - galamsey - som har store miljømæssige konsekvenser. Og høsten i år er blevet mindre, fordi hærorme har hærget i flere områder af Ghana.

OFFICIELT DANSK BESØG Magasinet skildrer den danske bistand til den ghanesiske privatsektor gennem mere end to årtier. Det skitserer også perspektiverne for det fremtidige partnerskab. Et partnerskab som begge partner ønsker skal basere sig på handel og forretning.

Når du læser disse linjer, så har dronning Magrethe været på officielt besøg i Ghana den 23.-24. november.

Besøget er fra den danske regerings side tænkt som et forsøg på at understøtte bevægelsen mod handel i det fremtidige dansk-ghanesiske samarbejde. To danske ministre deltager og flere end 40 danske har her i starten af november registreret sig til forretningsdelegationen, der deltager i statsbesøget. Blandt disse er nogle af de største danske virksomheder. Deres interesse for Ghana er endnu et tegn på, at Ghana har udviklet sig positivt i de senere år, og at det efter krisen i 2013-16 igen går økonomisk fremad for landet.

FRA BISTAND TIL HANDEL Efter den demokratiske kraftanstrengelse med valgkampen, valghandlingen og dannelsen af en ny regering, er det igen blev hverdag i Ghana. Og det er en god ting. Det begynder nemlig igen at gå fremad.

I hvert fald viser de seneste tal, at økonomien i 2. kvartal i år havde den højeste vækst i de seneste tre år. Væksten kom primært fra mine- og oliesektorerne.

Oliepriserne er steget siden et lavpunkt i 2015, og det har bidraget til både en øget produktion og indtjening. De øgede olieindtægter har gjort det muligt at gennemføre finanspolitiske justeringer med det formål at reducere statens gældsbyrde. Sammen med de forbedrede økonomiske udsigter er det hovedårsagerne til at Ghanas kreditvurdering blev opjusteret i oktober måned fra stabil til positiv. Det betyder en forbedret position på de internationale lånemarkeder og dermed lavere renter på fremtidige lån. Det betyder igen et højere afkast på investeringer. Alt i alt gode tegn for fremtiden.

Den spirende økonomiske optimisme er god timing for den danske ambassade i Ghana. Den har nemlig påbegyndt den sidste del af udfasning af danske bistandshjælp til Ghana. I den forbindelse overrakte Tove Degnbol, den danske ambassadør i Ghana, magasinet ”from Aid to Trade, altså “fra bistand til handel” til den ghanesiske vicepræsident Mahamudu Bawumia på en konference i Accra i oktober måned.

Forsiden af magasinet “From Aid to Trade”. ©Den danske ambassade i Ghana.

4

Arla Foods, som i august åbnede dets første eget salgs- og pakkeanlæg i Ghana, så dets nyetablerede lokale selskab fra dette efterår kan sælge arlaprodukter i Ghana, er et eksempel på den voksende interesse for Ghana fra større og veletablerede danske virksomheder.

Et andet eksempel er Royal Danish Fish fra Hanstholm, som siden den spæde start i 2008 har mangedoblet dets opdræt af tilapia-fisk på Voltasøen, så der i øjeblikket produceres 4,000 tons tilapia årligt i Ghana. Mærsk har været længe i Ghana og har jævnligt investeret i Ghana, bl.a. i 2015, hvor virksomheden sammen med to partnere investerede 3.5 mia. kr. i containerterminalen i Tema og adgangsforhold til havnen. Ghana, og Afrika generelt, står centralt placeret i de strategiske planer for Mærsk’s containervirksomhed.

Læs mere om det nye dansk-ghanesisk partnerskab og nye magazine ”From Aid to Trade” på den danske ambassades hjemmeside: http://ghana.um.dk/en/News/

GALAMSEY - ORDET ALLE TALER OM Trods de positive økonomisk tegn og signaler fra den ghanesiske regering, den danske ambassade og ministre, så er det mest brugte ord i 2017 nok ordet “galamsey”, som betyder illegal mindre minedrift, primært rettet mod guld. Det betyder også måneskygge, men det er en anden historie.

Det nyligt populære ord er ikke ligefrem nyt, men det har aldrig været et ord i daglig brug, som det er blevet i de sidste måneder, hvor det har domineret overalt; aviser, radio, tv og enhver samtale.

Førhen refererede galamsey til mere og mindre hånddrevet familiebaseret minedrift. Men i de senere år har galamsey ændret sig fra en næsten romantisk familieaktivitet til større og langt mere effektiv minedrift.

Der bruges nu store maskiner og grundstofferne arsen og kviksølv til at få fat på guldet. Et biresultat er, at mange floder og vandområder er blevet forurenet, og store dele af fiskebistanden og dyrelivet i floder og vandområder dør.

Nogle har talt om en national miljømæssig katastrofe, og at rent drikkevand snart vil blive en mangel i endnu højere grad end i dag.

I et par måneder over sommeren udbrød der nærmest offentlig panik, og alle var offentligt imod galamsey.

Panikken hang nok sammen med, at det har været let for mange ghanesere at samle sig mod gruppen af udlændinge, som galamsey også har tiltrukket i de senere år. Men det er nok også fordi at det ghanesiske civilsamfund bliver bedre og bedre til at dokumentere og kommunikere lokale historier og emner på nationale medier. Mobiltelefonerne og deres kameraer kombineret med de sociale medier er gode redskaber i den henseende.

HÆRGEDE AFGRØDER En anden mindre god ting for mange folk i Ghana har været, at hærorme har hærget afgrøder i forskellige steder i Ghana og delvist, og i nogle tilfælde, totalt, ødelagt høsten for mange landmænd. Hærorme er larver af sørgemyggen, og de kan optræde i store mængder og ”marchere” hen over jordbunden. Der er estimater om, at afgrøder hos mere end 4 millioner landmænd i Ghana er blevet påvirket. Ifølge landbrugsministeriet blev der indkøbt mere end 112.000 liter pesticider og 4.320 kg pesticid-pulver til at hjælpe med at nedkæmpe udbredelse af disse orme.

En stor indsats er ydet i de seneste måneder, og det er sket fremskridt med at nedbringe bestanden af disse orme, men det er stadig usikkert, hvad der vil ske i næste høstsæson.

Tove Degnbol overrækker kopier af magasinet “From Aid to Trade” i Accra oktober 2017. ©Den danske ambassade i Ghana.

En ting er dog sikker: Mange landbrugshusholdninger rundt i Ghana har haft en reduceret høst i 2017 med alt, hvad det betyder af lavere indkomst og fødevaresikkerhed.

Som beskrevet i dette nummer af Håndslag har det betydning for alle medlemmer i familierne.

5

KULTURNEDSLAG STEMMER FRA KOLONIERNE NATIONALMUSEET, KØBENHAVN Midt i oktober åbnede en ny og permanent udstilling på Nationalmuseet i København, nærmere bestemt på Museets 1. sal. Udstillingen hedder “Stemmer fra kolonierne”, og den skildrer alle de steder, Danmark har haft kolonier, og den gør det ved at give ordet til nogle af de mennesker, der levede i kolonierne. Formålet med udstillingen er at fortælle historien om de danske kolonier gennem konkrete menneskeskæbner. Vold og racediskrimination er et gennemgående træk i mange af historierne. Udstillingen rummer desuden en række unikke genstande, der aldrig før har været vist, herunder en pisk, som blev brugt mod de vestafrikanske slaver, der arbejdede i Vestindien.

KOLONIHISTORIE I FEM BIND FORLAGET GAD

Neky hedder barnepigen på dette portræt fra 1838 - og det er bemærkelsesværdigt, at hun overhovedet er navngivet. Barnet, hun bærer, hedder Marie. Neky tjente hos en søofficer, der havde været i Vestindien. Foto: Nationalmuseet

Forlaget Gad har udgivet et storværk, “Danmark og kolonierne” hedder det. Værket består af fem bind. Et af dem handler om Vestafrika, og skildrer bl.a. hvordan de vestafrikanske magthavere havde succes med en delog-hersk politik overfor de europæiske magter, der fik lov at slå sig ned på deres kyster, herunder danskerne i det nuværende Ghana. Det indledende bind handler om det Danmark, hvorfra koloniseringen udgik og om den betydning som adgangen til varer fra kolonierne betød for Danmark.

De fem bind i serien “Danmark og kolonierne”.

Hvert bind er på cirka 400 sider, de koster 350 kr. enkeltvis og 1500 kr. ved samlet køb af alle fem.

Bliv opdateret om arrangementer og Ghana relateret stof - følg Ghana Venskab på Facebook

WWW.FACEBOOK.COM/GHANAVENSKAB 6

BOGOMTALER

EMMA GAD FOR HVIDE

AF JIM HØJBJERG

Hvordan forholder vi os som hvide til folk fra andre kulturer og vores kolonihistorie?

Jeg var på Bogforum i år og løb helt tilfældigt ind i en præsentation af denne bog. Anna Neye som er skuespiller og har medvirket i et satireprogram på TV fortalte veloplagt og skægt om bogen. Som undertitel kalder hun den “en terapeutisk guidebog”, og jeg tænkte straks, at den bog måtte jeg læse.

ELEFANTSPOR I RØD JORD AF CHARLOTTE BLAY En dejlig børnebog fra Nordghana, som Charlotte Blay har besøgt og skrevet om flere gange. Denne er U-landskalenderbogen fra 2012 og beskriver 5 drengens hverdag i landsbyen Tachipe. Her går de i skole under mangotræet, og de leger og har det sjovt i fritiden, men skal også hjælpe til i familien. Charlotte Blay er garant for en god fortælling fra dagligdagen, men denne bog kombineres med nogle små Elefantfabler, som en af drengenes far har fortalt. Og så er bogen krydret med meget fine fotos af Jørgen Schytte og med fine illustrationer af Ursula Seeberg og Ib-K. Dejlig bog som børn kan få meget ud af både hjemme som godnathistorie og til undervisning i skolen.

DEN AFRIKANSKE FORBANDELSE AF KIM LANGER Kim Langer har lavet flere bøger om Danmarks kolonihistorie for børn, og i ”Den afrikanske forbandelse” er han på Guldkysten. Han har lavet en fin roman for børn fra ca. 12 år, hvor han beskriver, hvordan landsbyen Sasemi bliver overfaldet og beboerne føres væk som slaver. Vi følger dels en pige Ama på 14 år, der sammen med sin mor er blandt de tilfangetagede, der føres mod slavefortet, dels Guvernørens oppasser. På den måde får vi historien fra to sider, og der er som dansker ikke noget at være stolt over. En nøgtern og godt fortalt historie om en vigtig periode i Danmarks historie. Fortalt så børn kan forstå det og ikke taber modet.

AF ANNA NEYE

Nu er det ikke lykkedes mig at få fat i den, men jeg har så kastet mig over anmeldelserne. Det har gjort mig nysgerrig, for anmelderne er meget, meget uenige.

Alexander Vesterlund fra Politiken skriver bl.a. “Det er der kommet en tankevækkende og personlig bog ud af, der først kan ligne en harmløs, halvironisk satire over vores fortid som kolonimagt, men som også er en voldsom, humørsyg og vigtig påmindelse om sprækkerne i den nationale selvforståelse, der ifølge forfatteren aldrig har kunnet rumme det koloniale traume.” Han er rimelig positiv, mens Søren K. Villimoes bestemt ikke er vild med bogen. Han starter med at sable den ned med følgende indledning: “Lad det være sagt med det samme: Anna Neye har skrevet en dårlig bog. Den er mislykket på stort set alle måder, den kunne være mislykket på. Den forsøger at være sjov, men er det ikke. Den forsøger at oplyse, men gør det ikke. Den forsøger at være personlig, men er det ikke. Den forsøger at være original, men er det slet ikke. Neye forsøger også at argumentere, men det kan hun heller ikke.” Men selv om han er utilfreds med bogen giver den dog stof til eftertanke også hos ham.

Og Kristelig Dagblad ligger midt imellem og skriver, at det måske ville have egnet sig som stand-up.

Jeg har i alt fald fået lyst til at finde ud af, hvad denne bog kan “lære” mig om mit forhold til ord som “neger” og Djurs Sommerlands “Hottentotkarrusellen”. Om jeg kommer til at grine eller krumme tæer må tiden vise.

7

SUNDHEDEN OG DET GODE LIV AF IB SALOMON

Jagten på sundhed kan gøre os syge, mener Helle Stensgaard Karlsen - Ghana Venskab skal huske at inddrage folk i arbejdet med sundhed.

Ellers virker det ikke.

I Danmark er sundhed blevet den nye religion. Sådan lød det provokerende oplæg til Helle Stengaard Karlsen, der indledte årets Ghana-seminar. Helle er international koordinator og senior-lektor på sundhedsuddannelsen i Silkeborg men har også arbejdet som både sygeplejerske og sundhedsplejerske.

Og ja, lød det fra Helle. Jagten på sundhed er blevet en jagt på perfektion, og det i en grad, så jagten ligefrem kan gøre os syge, fordi den medfører et overdrevent fokus på sundhed. Ortoreksi kaldes det fx, når man udelukker flere og flere former for mad i sin kost for at opnå større sundhed.

Helle viste forskellige eksempler på officielle kampagner fra Sundhedsstyrelsen - mod alkohol, for brugen af kondomer og mod at tænde for mange levende lys i hjemmet.

“Kampagnerne har en vis effekt, men man kan også blive apatiske af dem. Skræmmekampagner kan endda have den modsatte effekt, de kan få folk til at gøre oprør”, sagde Helle Stensgaard Karlsen.

Hun mener derfor, vi skal tænke langt bredere, når det kommer til sundhed. For nok er der brug for forandringer, men vi skal fx indtænke velvære og livskvalitet, ellers sker der ingen forandringer.

8

I dag bliver sundhed anset for et mål i sig selv, men sundhed er et middel - et middel til øget livskvalitet, mener international koordinator Helle Stensgaard Karlsen.

“Vi må spørge mennesker om, hvad velvære er for dem, for så bliver de deltagere, og det er helt centralt”.

“Vi skal gå fra en moraliserende til en demokratisk sundhedsundervisning, hvor vi fx inddrager og indtænker det gode liv, og i stedet for at måle ændring af adfærd, skal vi måle på folks handlekompetence”.

GV HAR GODE FORUDSÆTNINGER Temaet for årets Ghana-seminar var “Sult, sundhed og samfund”, fordi Ghana Venskab - med midler fra Danmarksindsamlingen - nu også arbejder med sult og fejlernæring i det nordlige Ghana.

Helle Stensgaard Karlsen har et godt kendskab til GV’s arbejde, og som hun sagde: “GV er stærke i at indtænke, at mennesker skal være deltagende”. Hun mener derfor, at GV har gode forudsætninger for at opfatte sundhed bredt og indtænke alle de mange faktorer, der har betydning for folks sundhed - herunder alder, køn, livsstil, sociale netværk og sanitære forhold.

“GV arbejder jo på at reducere ulighed og bekæmpe fattigdom og kæmpe for folks rettigheder - og meget af det knytter an til sundhedsarbejdet”.

Som et eksempel på, hvor vigtigt det er at inddrage befolkningen, nævnte hun det store fokus på soyabønner.

“Soyabønner er den mest proteinrige bønne, vi har, og det skal udnyttes. Men har man nu husket at spørge befolkningen, for den er faktisk vanskelig at fordøje?

Og hvad nu, hvis ens børn får ondt i maven eller får forstoppelse? Så husk at spørge folk om hvilken betydning maden har for deres liv”, lød opfordringen fra Helle inden den efterfølgende diskussion.

Diskussionen kom bl.a. til at handle om, at det også er vigtigt at styrke den gamle viden, der findes i Ghana, fx en viden om, hvad der er godt at spise og at holde fast i denne viden og traditionerne, også når folk får flere penge og måske (som det er tilfældet på Cuba) begynder at købe mad hos McDonalds.

“Vi kan lære meget af Ghana. Venlighed, ro og hjælpsomhed”, lød det i et indlæg.

AT STYRKE MENNESKER - MOD ET BEDRE LIV Helt tibage i 1948 lancerede WHO en definition på sundhed, som på det tidspunkt var revolutionerende: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke bare fravær af sygdom og svækkelse, lød det.

“Men et sygdomsfri liv er ikke alene ensbetydende med et sundt liv”, understreger Helle Stensgaard Karlsen, der hælder mere til at inddrage begrebet “empowerment”. Som hun sagde på seminaret: Empowerment går ud på at styrke mennesker mod et bedre liv og dermed en del af det at tænke sundhed, et projekt hvor mennesker bliver aktive deltagere.

EMPOWERMENT GÅR UD PÅ AT STYRKE MENNESKER MOD ET BEDRE LIV OG DERMED EN DEL AF DET AT TÆNKE SUNDHED, ET PROJEKT HVOR MENNESKER BLIVER AKTIVE DELTAGERE.

9

9

NYT LIV TIL LOKALE RÅVARER AF IB SALOMON

Madam Boboobo træner kvindegrupper til at genopdage og udnytte lokalt producerede fødevarer - ikke mindst til gavn for børnenes ernæring Hun er lidt af en superstar i det nordlige Ghana.

Madam Boboobo er en man lytter til, og rigtig mange kvinder har efterhånden deltaget i de kurser, hun arrangerer. På kurserne lærer de at bruge lokale fødevarer og ingredienser, der ellers var ved at gå i glemmebogen.

På den måde bliver maden både mere velsmagende og rigere på næring - og eftersom op mod en tredjedel af alle børn i det nordlige Ghana er fejlernærede, betyder hendes indsats også meget for folkesundheden.

Madam Boboobo var gæst på dette års Ghanaseminar, hvor hun dels fortalte om sin indsats, dels demonstrerede sin kogekunst - det sidste foregik på Ømborgens bålplads, hvor hun havde gang i adskillige gryder. Efterhånden som retterne blev færdige, var der smagsprøver til alle.

MADAM BOBOOBOS FOKUS ER I HØJ GRAD RETTET MOD LOKALE, MEN UNDERKENDTE KILDER TIL ERNÆRING 10

KENDT FRA MEDIERNE

LOKALE MADFESTIVALER

Madam Boboobo er nummer tre i en søskendeflok på ni.

Hendes far døde, da hun var lille, men inden havde han besluttet at tage hende ud af skolen. “Og jeg er stolt over, at mine forældre tog mig ud af skolen, for ellers var jeg ikke blevet den, jeg er”, fortalte hun. I dag driver hun og hendes familie en større selvstændig virksomhed i Tamale og er som sagt blevet en person, der er kendt fra både videoer, sociale medier, radio og tv. Mange af hendes kurser foregår hjemme, men hun har også været på flere rejser til udlandet. Hun kommer jævnligt rundt til landsbyerne og er nu også blevet tilknyttet Ghana Venskabs arbejde for bedre ernæring i det nordlige Ghana. “Mine forældre var healere, før de fik mig. De samlede blade, rødder og bark i bushen, de begyndte også at undervise i agroforestry, altså kombinationen af skovbrug og landbrug. De lærte os børn meget, men jeg har også lært praktiske færdigheder på en landbrugsskole”, sagde Madam Boboobo.

Når Madam Boboobo arrangerer kurser i landsbyerne, er det derfor primært kvinderne, hun henvender sig til.

Men mændene er med til at arrangere det praktiske, og de er også ivrige deltagere, når der holdes “community food days”, en slags lokale madfestivaler hvor folk viser, hvad de har lært. Og ud over at undervise i brugen af lokale råvarer, lærer Madam Boboobo også kvinderne at fremstille holdbare og salgbare produkter der kan sælges på markeder og dermed skaffe dem nogle indtægter Tombrown og Wini-mix hedder to af de mest populære produkter. Også forskellige former for yoghurt lærer kvinderne at fremstille.

Hendes fokus er i høj grad rettet mod lokale, men underkendte kilder til ernæring, fx bladene og frøene fra moringa-træet. At soja-bønner kan bruges i mange nye sammenhænge er også noget af det, hun underviser i - hirse, majs, jordnødder, sheanødder og blade blade baobab-træet er andre ingredienser i hendes køkken.

“Jeg bruger afgrøder, vi i forvejen har, og laver fx udtræk af dem. Det bruger vi som tilskud til kosten - vi tilsætter det til retter, kvinderne i forvejen kender”, forklarer hun.

HVIS MANDEN IKKE KAN LIDE MADEN? Hendes indlæg affødte en masse spørgsmål - flere af dem om kønsroller, for som en af de ghanesiske deltagere i seminaret sagde: “Hos os laver mændene ikke mad, det tillader vores kultur ikke, så vi beder først kvindernes mænd om tilladelse til at komme til landsbyen og demonstrere den nye måde at tilberede maden på.

“Men hvad nu, hvis manden ikke kan lide maden?”, lød et spørgsmål. Det kan han også, lød det selvsikkert fra Madam Boboobo: “Jeg tilhører en familie, der er kendt i samfundet, og folk ved, når jeg kommer. Alle venter at se mig, og alle tager det seriøst, når jeg siger, at det er sund mad. En høvding sagde, at han troede, at maden var importeret - så godt smagte den”.

“Efter et kursus kontakter nogle kvinder mig og fortæller, at de har opskaleret deres produktion og nu sælger nogle af deres produkter på markedet”, fortalte Madam Boboobo, der også glæder sig over at lokalt dyrket ris så småt er på vej tilbage i skolemåltiderne.

Mange af råvarerne skal kvinderne ud på savannen for at plukke. Men kan de bare det?, lød et spørgsmål.

“Hvis man plukker shea-nødder skal man blive enig med ejeren af træet og give en tredjedel eller måske halvdelen til ejeren. Men baobab-træer står godt nok på nogens jord, men det tilhører alle - og meget af frugten plejede alligevel at gå tabt”, lød svaret fra Madam Boboobo.

YOUTUBE

SE MADAM BOBOOBO I AKTION Et madlavningskursus i skyggen af et stort træ - og med dampende gryder over åben ild. På en ti minutter lang video kan du komme med på et kursus, hvor kvinderne fra en landsby i Mion-distriktet lærer at give de lokale retter et løft, bl.a. ved at tilsætte moringa-blade til maden. På videoen fortæller Ubaida Ibrahim fra Empowerment for Life først om formålet med kurset - og derefter kan du opleve Madam Boboobo i aktion.

Du finder filmen på YouTube: Søg efter “Communities United in Fighting

Øverst: Bålpladsen ved Ømborgen blev under årets Ghana-seminar forvandlet til et udekøkken med Madam Boboobo som kyndig kok. Nederst: Så er det tid til smagsprøver, Ubaida Ibrahim står for serveringen

Child Hunger”.

11

DET MESTE AF TIDEN ER JEG I FELTEN AF IB SALOMON

So Abapa Boateng arbejder som facilitator i Empowerment for Life. Hun er i kontakt med 18 grupper af landmænd, kvinder og unge. Og hun er så vild med arbejdet, at hun fylder væggene i sit hjem med gode ideer Op på bagsædet af en motorcykel og afsted til en landsby.

Sådan går mange af So Abapa Boatengs arbejdsdage, for hun tilbringer det meste af sin arbejdstid i felten - hvilket vil sige landsbyer i Tamale-området. Ude i landsbyerne mødes hun med en af de 18 grupper, hun er facilitator og supervisor for. Nogle af grupperne består af unge, andre af landmænd eller kvinder.

12

So Abapa var en af deltagerne i årets udveksling af fagpersoner mellem Ghana og Danmark. Hun er 36 år, mor til en to-årig pige og bor i udkanten af Tamale med sin mand, Andrew. Hun er ansat af Empowerment for Life (EfL), et af de projekter Ghana Venskab har været med til at sætte i gang. Og hun er vild med jobbet - så vild, at hun har svært ved at slippe det, når hun kommer hjem, for selv i fritiden får hun en masse ideer, og for at fastholde dem, skynder hun sig at skrive dem på sedler, som hun så har hængende på væggene.

So Abapa Boateng er vokset op længere sydpå i Ghana.

“Det meste af tiden gik jeg i kostskole i Kumasi”, fortæller hun. På universitetet i Kumasi blev hun bachelor i geografi og “rural development”, hvorefter hun søgte mod nord, op til Tamale. “Jeg ville gerne både arbejde og bo i Nordghana, og gerne ude i landsbyerne - så ja, jeg søgte lidt den modsatte vej, for de fleste vil til Accra”.

TOLK MED PÅ ARBEJDE De mange sprog, der tales i Nordghana, er lidt af en udfordring, så So Abapa har tolk med, når hun er på arbejde - nogle gange er det føreren af motorcyklen, der er tolk, andre gange er tolken lokal.

“Vi træner også i økonomistyring, men jeg kombinerer også gerne mine besøg med rollespil og sang, så vi ikke bare sidder stille”.

BRÆNDER FOR DE UNGE En typisk arbejdsdag begynder på EfL-kontoret i Tamale, om mandagen med en snak om ugens program, men de øvrige dage er hun i felten. Hun aftaler på forhånd med en kontaktperson at mødes med en af de 18 grupper.

Møderne finder for det meste sted i fri luft, og selv om der er over 50 medlemmer i hver gruppe, beder hun kontaktpersonen om kun at samle 20, for så bliver den tre timer lange træning mest effektiv.

“Men nogle gange kommer der alligevel 25-30”, fortæller So Abapa. Selve træningen kan fx handle om at definere roller i gruppen, og dermed lære den at organisere og konstituere sig og måske vælge en ordfører. Det er bl.a. vigtigt, hvis der er tale om en lånegruppe, for så kræver banken besked om vedtægter og formand.

So Abapa lægge ikke skjul på, at hun især brænder for de unge og deres mange ideer til at starte egen virksomhed.

“Jeg møder så mange unge som har nogle gode drømme, og dem prøver EfL virkelig at bakke op. Jeg prøver at holde kontakt med de unge, for at følge dem, men det er en udfordring, så jeg vil gerne gøre mere ud af at følge dem i længere tid og måske på den måde støtte dem, så de ikke giver op”.

Arbejdet fylder rigtig meget i So Abapa Boatengs tilværelse, men hun har dog tid til andet. “Jeg elsker at lave mad, og jeg elsker at synge i kirken - hver søndag er vi til gudstjeneste og nogle gange er vi det også på hverdagsaftener”.

“JEG MØDER SÅ MANGE UNGE SOM HAR NOGLE GODE DRØMME, OG DEM PRØVER EFL VIRKELIG AT BAKKE OP.

So Abapa sammen med lærer Viktoria Anneberg før de sammen fulgtes til Ghana.

13

So Abapa holder her møde med en gruppe unge mænd. De vil gerne have hjælp fra en lokal politiker, og hun giver dem gode råd.

Foto: Viktoria Anneberg

13

I GHANA ER VERDENSMÅLENE HELT KONKRETE AF IB SALOMON

Viktoria Anneberg er lærer og en af deltagerne i årets udveksling af fagpersoner. Hjemme underviser hun i verdensmålene, og her kan de lyde abstrakte. I Ghana oplevede hun dem som meget konkrete og vedkommende Til hverdag er Viktoria Anneberg lærer på en stor skole i København. I samfundsfag har hun bl.a. undervist i FN’s 17 verdensmål, men i Danmark kan verdensmålene godt opleves som noget fjernt og abstrakt. Det er de aldeles ikke i Ghana, erfarede Viktoria, der her i efteråret deltog i Ghana Venskabs årlige udveksling af fagpersoner.

“Verdensmålene hænger overalt på opslagstavler, og man refererer hele tiden til dem og oplever dem som meget konkrete, og de gav fx anledning til en snak om, hvad kvalitet i undervisningen er. Og madordningerne på skolerne handler jo også om verdensmålene - at sult og fejlernæring skal undgås”, fortæller Viktoria, der under det to uger lange ophold i Nordghana fik rigtig meget inspiration til undervisningen hjemme i Danmark. Hun har naturligvis fortalt om Ghana i sin klasse og ser frem til at vise en masse billeder fra rejsen.

“Jeg har oplevet, at især nogle af de elever i min klasse, der ellers er svære at motivere, bliver fanget af mine personlige historier. Det er også dem, der har allerflest spørgsmål”, forklarer hun. Hun glæder sig til at vise billeder og små film fra Ghana og tror, at det vil gøre indtryk på eleverne at se hende på udebane - “at det faktisk er mig, og ikke bare noget fra en ulandskalender”, som hun siger.

og meget engageret om, hvordan blomsterne er bygget op. Det gjorde indtryk. Det samme gjorde det at overvære en time i “computer science”, men vel at mærke uden computer. På en slidt tavle forklarede læreren, hvordan man kan trække et dokument fri og droppe det et andet sted. Det var absurd, men det gav også anledning til en god diskussion, for i Ghana oplevede Viktoria en udbredt tro på, at bare man får bedre computere og internet, så er vejen banet for alle former for fremskridt.

“Min vært i Tamale, So Abapa Boateng, boede jo hos mig, inden jeg rejste til Ghana, og hun synes, at det er fantastisk at alle kan gå på nettet i Danmark. Hun har svært ved at forstå det, når jeg siger, at det kræver opdragelse at bruge teknologien, at der er behov for undervisning, og at det ikke er nok at man kan skrive et ord i Google”.

LIGEVÆRDIGHED I SCHOOL FOR LIFE I Danmark fandt So Abapa undervisningen på Viktorias skole et nummer for afslappet, også det gav anledning til gode diskussioner, for omvendt fandt Viktoria undervisningen både på den private og den offentlige skole, hun besøgte i Ghana, et nummer for autoritær.

“Jeg kan godt lide, at der er et mere ligeværdigt forhold mellem lærere og elever, og det oplevede jeg også i School For Life, hvor eleverne virkelig gerne ville svare, når læreren spurgte, og hvor de helt tydeligt var glade for at lære.” ”I en pause deltog læreren i en leg, hvor en sten blev sendt rundt, det er en leg som træner både koncentration og motorik, så det var rigtig fint at se læreren gå med i legen”.

BLEV EN DEL AF FAMILIEN COMPUTER SCIENCE - UDEN COMPUTER Det var den 27-årige Viktorias første besøg i Afrika, og hun fortæller, at hun på den ene side fik bekræftet nogle af sine fordomme om alt for mange børn i klasserne, dårlige bygninger og gammeldags undervisning, men også, at hun på den anden side oplevede lærere, der på trods af hårde odds virkelig kæmpede for at levere undervisning af god kvalitet. En biologilærer havde fx medbragt en masse blomster og fortalte på højt niveau

14

Under opholdet boede Viktoria hos So Abapa Boateng og hendes familie.

“Alt i alt er det genialt at bo privat, for man lærer virkelig hinanden at kende på et helt andet niveau, men det er også ret hårdt, for man skal lære at navigere i en familie, som har nogle strukturer, men i løbet at de to uger gik jeg fra at være en gæst, der blev serveret for og skænket op for, til at blive en del af familien og fx få lov til at være med til at lave mad”, fortæller Viktoria, de trods et stramt program også nåede at være turist - det blev blandet andet

I denne offentlige skole var der hverken borde eller stole så eleverne ligger ned og skriver.

Foto: Viktoria Anneberg

til en tur til Mole Nationalpark, ligesom hun et par gange var med værtsfamilien i kirke.

Om jeg vil anbefale andre at deltage i en udveksling?

“Ja, helt sikkert, men man skal være opmærksom på, at oplevelsen afhænger vildt meget af din vært, og der var jeg rigtig heldig. At bo privat er helt klart den bedste måde at lære en kultur at kende, og den bedste metode til at komme så meget i dybden på så kort tid. Jeg blev virkelig lukket ind i kredsen i min værts hjem - så ja, det er ret vildt at have fået en ghanesisk søster i løbet af bare to uger.”

VERDENSMÅLENE HÆNGER OVERALT PÅ OPSLAGSTAVLER, OG MAN REFERERER HELE TIDEN TIL DEM OG OPLEVER DEM SOM MEGET KONKRETE - DE GAV FX ANLEDNING TIL EN SNAK OM, HVAD KVALITET I UNDERVISNINGEN ER.

15

STOF TIL EFTERTANKE OG REFLEKSION AF IB SALOMON

Også Anders Mikkelsen deltog i årets udveksling af fagpersoner - og kontrasten mellem Ghana og Danmark gjorde stort indtryk ”Rejsen gav virkelig stof til refleksion - hvorfor gør vi, som vi gør i Danmark, og hvorfor gør man det helt anderledes i Ghana?”

Sådan siger Anders Mikkelsen, der ligesom Viktoria Anneberg deltog i årets udveksling af fagpersoner mellem Ghana og Danmark. Anders Mikkelsen var indtil for nylig efterskolelærer, men begyndte umiddelbart efter rejsen i et nyt job, nu som afdelingsleder på en kommuneskole på Nordfyn. Han har tidligere været i Mali og Sydafrika, men han har ikke været i Ghana før.

“Opholdet betød bl.a., at jeg virkelig har fået øjnene op for kontrasterne, og hvordan vi fx har flyttet os fra terperi i skolerne. Vi oplevede også skoler, hvor ikke alle er læreruddannede - og vi oplevede, at der blev snakket om emner som flerkoneri.”

Anders Mikkelsen besøgte også en SOS Børneby og oplevede her, hvordan standarden for de 100 børn i byen er meget høj. De har fx adgang til et fint bibliotek og til computere.

“Men SOS-byen er kun for de få. Jeg synes, at Ghana Venskab og School For Life når mere bredt ud. Der er ikke så mange faciliteter, men til gengæld når man langt ud i landsbyerne”, siger Anders.

Om jeg vil anbefale andre at deltage i en udveksling?

“Ja, det vil jeg. Det er med til at udvide ens faglighed, og jeg har allerede to kolleger, der har spurgt til, hvordan de kan komme med, og jeg mærker i det hele taget en generel interesse. Men man skal have med i overvejelserne, at det er ret indgribende at have en ghanesisk gæst boende hos sig i et par uger - og at det også kan være ret specielt at bo privat i Ghana.”

Anders og de øvrige udvekslingsdeltagere fra dette års Ghana Seminar - Ubaida, Viktoria, So Abapa og Nassam.

16

REJSEN GAV VIRKELIG STOF TIL REFLEKSION - HVORFOR GØR VI, SOM VI GØR I DANMARK, OG HVORFOR GØR MAN DET HELT ANDERLEDES I GHANA?

GV NOTER NYT NAVN TIL MAGASIN Magasinet Udvikling har skiftet navn, så det nu hedder “Magasinet 360 grader - Verden i Udvikling”.

Magasinet, der giver god og grundig besked, er fortsat gratis, og det dækker fortsat globalt og med fokus på bæredygtig udvikling, innovation, tech og partnerskaber, der vil løse verdens problemer. Magasinet kom til verden i 1976 og udkommer nu fem gange årligt. Du kan tegne abonnement på www. udvikling.dk. Bag det står Udenrigsministeriet og Danida.

ROYALT STATSBESØG I GHANA I slutningen af november deltog Dronning Margrethe i to dages statsbesøg i Ghana. Besøget var dronningens 53. statsbesøg, og formålet var at markere de tætte relationer mellem Danmark og Ghana. Sammen med Dronning Margrethe fulgte en større dansk erhvervsdelegation, for det fremtidige samarbejde mellem de to lande skal styrkes - det skal gå “From Aid to Trade”, som titlen på en ny publikation fra den danske ambassade lyder.

Inden rejsen var ghanesiske medier den 1. november inviteret til pressemøde på Amalienborg, hvor Dronning Margrethe i øvrigt den 15. september hilste på Ghanas nye ambassadør i Danmark, Ameley Olennu Awua-Asamoa.

VOLDSOM EKSPLOSION VED ACCRA En tankvogn fyldt med naturgas eksploderede i begyndelsen af oktober på en tankstation i Legon, en forstad til Accra. Eksplosionen bredte sig til en tankstation på den anden side af gaden. Mindst syv blev dræbt og over 130 kvæstet ved eksplosionen, der skabte en 100 meter høj ildkugle og kunne høres og ses flere kilometer væk. I 2015 blev over 150 dræbt, da en tankstation sprang i luften, og de voldsomme begivenheder har nu sat fokus på placeringen af farlige virksomheder.

FUGLE RINGMÆRKES I GHANA Rigtig mange trækfugle overvintrer i Afrika, og nogle af dem gør det i Ghana. Helt tibage i 2008 indledte DOF, Dansk Ornitologisk Forening, et samarbejde med Ghana Wildlife Society om ringmærkning af trækfugle. Ghana blev dengang valgt af flere grunde, dels fordi landet rummer mange naturtyper, dels fordi det er velfungerende og der tales engelsk. Projektet fortsætter, og undervejs har DOF arrangeret flere fugleture til Ghana. Der er en generel nedgang i antallet af trækfugle, og størst er nedgangen for de fugle, der overvintrer syd for Sahara.

VACCINE MOD MALARIA Verdens første vaccine mod malaria bliver næste år taget i brug i Ghana, Kenya og Malawi. Verdenssundhedsorganisationen WHO har besluttet, at netop disse tre lande skal deltage i pilotprogrammet. Det er medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline, der har udviklet vaccinen, og virksomheden har besluttet, at prisen skal holdes lav og at overskuddet vil gå ubetinget til forskning i andre malariavacciner og midler mod tropiske sygdomme.

Malaria er skyld i færre dødsfald end tidligere, men sygdommen er stadig en af de store dræbere. I 2015 døde 429.000 af malaria, størstedelen var børn og unge fra Afrika.

GHANA-SEMINARET I 2018 Hører du til dem, der kan lide at plotte begivenheder ind i god tid i din kalender, så er her nogle vigtige datoer, Ghanaseminaret i 2018 afholdes i weekenden 29. og 30. september, som sædvanlig på Ømborgen ved Ry.

FORSIDEN DENNE GANG Sheanødder er en vigtig indtægtskilde for tusindvis af kvinder i Nordghana. Her er et kvindekollektiv gået sammen om at producere sheanøddesmør, der sælges videre til blandt andet produktion af fødevarer og skønhedsprodukter.

Fotograf: Ulrik Tofte.

Fra pressemødet. Foto: Kongehuset 17

HISTORIER OM FORANDRINGER På hvert distriktskontor står der en kasse, og når en ansat kommer hjem, kan han eller hun skrive en lille beretning om de forandringer, deres indsats har været med til at fremme.

En “forandrings-historie” skal indeholde nogle basale data, men ellers er formen fri.

De enkelte beretninger får naturligvis et vist anekdotisk præg, men tilsammen viser de også nogle tendenser, og historierne bruges derfor bl.a. af GV’s Oplysningsudvalg, ligesom mange af dem vil være at finde på GV’s hjemmeside. Også her i Ghana Håndslag bringer vi udvalgte historier om forandringer - de er i denne udgave udvalgt og redigeret af Pia Asvig.

18

BOOT CAMP FÅR DE UNGE TIL AT BLIVE E4L iværksætter Boot Camp får nu de unge til at tænke sig om to gange før de migrerer til blandt andet Nigeria Fuseini Inusah er en ung mand fra Demong i Sabobadistriket i den østlige del af Northern region. Han har haft intentioner om at rejse væk for at søge svaret på sine drømme, og for at kunne vende hjem med statussymboler som for eksempel en motorcykel. Han hørte, at man kunne finde arbejde og tjene gode penge i blandt andet Nigeria. Men et projekt under E4L Iværksætter Boot Camp fik ham på andre tanker. ”Jeg kendte til kammerater, der er rejst til Nigeria og andre steder, som kom tilbage med motorcykler og andre statusobjekter. Det forbedrede deres sociale status og gjorde, at man så op til dem”, fortæller han.

Sådan ville den unge mand også gerne være, men kurset fik ham på andre tanker. Han har nemlig fået undervisning i iværksætteri. Det fik ham overbevist om, at det ikke var lykken at rejse væk.

Blandt andet gennem et diskussionsprogram lavet af Youth Speak Up projektet (betalt af Danmarksindsamlingen) fik han viden om de risici og ulemper, der er resultatet af migration. I programmet i radioen ringede den unge journalist til en migrant, for på den måde at forklare lytterne, hvordan livet ville blive, hvis man valgte at migrere.

E4L står for Empowerment for Life Empowerment for LIfe er Ghana Venskabs største udviklingsprogram, der integrerer alle vores tematiske fokusområder; uddannelse, sult og fattigdomsbekæmpelse samt styrkelse af unge. Programmet er støttet af Danida, og har kørt siden 2010, og er nu i sin tredje fase. Programmets overordnede mål er, at styrke 240 lokale grupper og organisationer til at drive sociale, politiske og økonomiske udviklingsprocesser og arbejde for at fremme deres rettigheder.

Den unge migrant kunne fortælle, hvordan livet i Nigeria er. Her bliver nogle tvunget til at arbejde under slavelignende forhold, og mange gange går de i seng uden mad. I Nigeria kan de risikere at blive ramt af kroniske og dødelige sygdomme - lidelser man ikke kan få hjælp til. Dette bevirker, at de har svært ved at finde vej hjem til Ghana igen. Og hvis de kommer hjem, er de udslidte, skuffede og uden en øre på lommen.

Denne udsendelse fik altså Fuseini på andre tanker. ”Mig og mine kammerater er vendt tilbage til vores landsbyer for at udnytte det, vi har lært på iværksætterkurset. Vi opretter vores egne landbrug”, fortæller han.

Landbrugene giver dem et fornuftigt udbytte. Og de undgår at sætte livet på spil ved at rejse væk.

Fuseini Inusah fortæller også, at medlemmer af hans ungdomsgruppe er begyndt at lægge penge til side og de engagerer sig nu også i frivilligt arbejde.

På kurset har de også hørt om Village Savings and Loans Associations (spare- og lånegrupper, VSLA). Herved kan de udvide deres landbrug.

Efter den sidste høst tjente Fuseini så meget, at han kunne købe en motorcykel til sig selv. ”Demongs ungdom har fået øjnene op for, at det er bedre at uddanne sig i stedet for at rejse væk. De kan rent faktisk få et bedre liv herhjemme i Ghana”, fortæller han. (rapporteret af Seidu Mahama)

DEMONGS UNGDOM HAR FÅET ØJNENE OP FOR, AT DET ER BEDRE AT UDDANNE SIG I STEDET FOR AT REJSE VÆK. DE KAN RENT FAKTISK FÅ ET BEDRE LIV HERHJEMME I GHANA. 19

BØNDER LØSER SANITÆRE PROBLEMER

FORPLIGTER SIG TIL AT LÆSE OG SKRIVE

Efter et kursus i samfundsdialog og handlingsplanlægning har en gruppe bønder lært at manglen på latriner er det største problem, de skal løse

Borgerne i Lang og Zaazi har forpligtet sig til at deltage i læsekurser og nu nyder de godt af deres beslutning. Takket være E4L-interventionerne

Deishini´s Bondegruppe i Nwugu har gennem et kursus lært deres medlemmer at påbegynde byggerier af latriner.

Gennem et kursus i samfundsdialog, mødeafholdelse og handlingsplanlægning, er de kommet frem til at manglen på latriner skal prioriteres. Den mangel påvirker især kvinder og børn. Så for at hæve sundheden i området, skal der sættes ind her først, har de besluttet.

De har besluttet at informere familiernes overhoveder om, at de skal begynde at bygge latriner i husene. Dette er en del af sensibiliseringsprogrammet, som de har defineret, er det vigtigste af alle tiltag, der skal gøres.

I løbet af perioden for kurset, der blev udvidet fra januar til marts 2017, har arrangørerne bag kurset orienteret alle overhovederne om vigtigheden af at bygge husholdningstoiletter.

Nwugu ligger i Kumbungu District i Northern Region.

E4L-holdet i Kumbungu har forpligtiget sig til at fortsætte med at uddanne gruppen, samtidig med, at der ydes støtte til gruppen, så de kan intensivere deres sensibiliseringskampagne. (rapporteret af Abubakari I. Ziblim)

20

E4L implementerer i øjeblikket en indlæringsindsats for voksne, så de kan klare deres daglige arbejde - arbejde der kræver læsefærdigheder på et grundlæggende niveau.

Efter intensiv undervisning i læsefærdighedsklasserne i Lang og Zaazi kan medlemmerne nu skrive og læse ord i deres nærmiljø - ting de ikke kunne tidligere.

Et af fællesskabsmedlemmerne fortæller: ”Jeg kunne ikke skrive heller ikke engang skrive et navn på telefonen. Men det kan jeg nu. Jeg behøver ikke ringe til min søn, for at bede ham skrive det for mig”.

Dette tilskriver hun facilitatorens arbejde.

Befolkningen i de to samfund Zaazi og Lang sætter stor pris på de læsekurser, der er organiseret for dem. Det har været en vigtig mulighed. Især for de der ikke fik mulighed for at afslutte deres skolegang.

De har nu udtrykt ønske om at fortsætte med at deltage i E4L-interventionen og vil blive glade, hvis klasserne fortsætter indtil de er blevet gode til at læse og skrive.

Programholdet i distriktet har været i stand til at træne gruppen i fortalervirksomhed for at hjælpe dem med at identificere relevante spørgsmål og løse dem på egen hånd.

KVINDER FÅR LOV TIL AT DYRKE JORD

KVINDER FÅR ADGANG TIL TRAKTORER

Efter at E4L-programmaet er kommet i gang, har flere kvinder nu fået adgang til jord, de kan dyrke for at hæve levestandarden for deres familier

Fire VSLA-grupper i Langogu i Pishigu området har underskrevet en aftale med firmaet Zaabuni Farms om benyttelse af traktorer til kvinder.

En gammel praksis, hvor kvinder i Nglajodo ikke har adgang til jord til at dyrke afgrøder på, er ved at ændre sig. Det fortæller Abdul Ganiw Abubakari, Saboba distriktskoordinator for E4L. Kvinderne er altid blevet nægtet adgang til landbrugsjord, men efter et follow-up besøg til de kvindegrupper, de arbejder med i Nglajdo, mødte de fru Taaga, der havde godt nyt. ”Jeg har nu dyrket to hektar majs, noget jeg aldrig før har drømt om”, fortæller hun. ”Jeg er taknemmelig for E4L programmets indgriben, der har introduceret ligestilling som en del af landbyens træning”, siger hun.

Hun er glad for at træningen har fået mændene, der ellers har nægtet kvinderne adgang til jorden, til at begynde at frigive jord til kvinder, der ønsker at dyrke afgrøder. (rapporteret af Abdul Ganiw Abubakari)

Tidligere har det været vanskeligt for kvinderne at få traktortjenester tidligt nok til at pløje deres marker, fordi mændene altid har stået først i køen med kontanter. Men denne tendens er vendt. Med penge fra lånegrupperne er kvindegruppernes over hundrede hektar blevet pløjet til tiden med sikkerhed i fælleskassen. Zaabuni Farms er siden blevet betalt som aftalt. (rapporteret af Minuri A. Rahamani)

JEG HAR NU DYRKET TO HEKTAR MAJS, NOGET JEG ALDRIG FØR HAR DRØMT OM - JEG ER TAKNEMMELIG FOR E4L PROGRAMMETS INDGRIBEN, DER HAR INTRODUCERET LIGESTILLING SOM EN DEL AF LANDBYENS TRÆNING

21

21

ANNE BIRGITTE HAAHR

22

GIV EN JULEGAVE DER GLÆDER LÆNGE

GHANA VENSKAB HAR BRUG FOR DIN STØTTE Dit medlemskab og bidrag er en forudsætning for, at vi kan gøre en forskel i Ghana.

Gaver til Ghana Venskab er fradragsberettigede, da vi er § 8a-godkendt hos Skat. Det kræver, at vi hvert år har mindst 300 kontingentbetalende medlemmer og modtager mindst 200 kr. fra mindst 100 bidragydere.

GIV ET BIDRAG ELLER ET MEDLEMSSKAB I JULEGAVE Giv et medlemskab til en ven eller familiemedlem eller send et bidrag via MobilePay 61417152 (husk at skrive navn og evt. formål) eller via hjemmesiden www.ghanavenskab.dk/stoet

“STYRK MADEN - HJÆLP FEJLERNÆREDE BØRN I NORDGHANA” Årets indsamlingskampagne hedder Styrk maden, og den handler om at hjælpe fejlernærede børn i Nordghana.

Bestem selv, hvor meget du vil bidrage med.

Læs mere om kampagnen på:

WWW.GHANAVENSKAB.DK/STOET

Ghana Venskab Klosterport 4 C, 3. 8000 Århus C.

KØB ÅR E

TS

JULEGAV

ER

OG STØ T SAMT GVS PR IDIG OJEKTE R I GHAN A

www.gvs

toet.dk

GHANA VENSKAB I DANMARK (GV)

GHANA HÅNDSLAG

Sekretariat:

Ghana Håndslag udgives af Oplysningsudvalget. Håndslag udkommer to gange årligt. Kontakt redaktionen på mail: ibsalomon8300@gmail.com.

Klosterport 4C, 8000 Århus C, tlf. 61 41 71 52 Mail: info@ghanavenskab.dk Medlemskab: 200 kr. om året (100 kr. for studerende), det tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 9762- 4785773964 Svanemærket tryksag 5041 0661 GP-Tryk A/S

TILMELD DIG NYHEDSBREVET PÅ

WWW.GHANAVENSKAB.DK

Redaktion: Inger Anneberg, Ib Salomon, Helene Jepsen, Pia Asvig, Birgitte Dahl og Thomas Grotkjær Nielsen.

Layout: Dahl Grafisk Design Tryk: digitalprint.dk Forsidefoto: Ulrik Tofte Oplag: 350 eksemplarer

FACEBOOK.COM/GHANAVENSKAB