
3 minute read
ET LOKALT ARBEJDSLIV
by GF Viborg
Ulla Overgaard er den, der har været længst på kontoret hos GF i Viborg, så hun har et stort kendskab til medlemmerne. Hun kan lide at arbejde med forsikringer og hjælpe medlemmerne til planlagte møder, eller når de kommer ind fra gaden.
Erfaren forsikringsrådgiver
Advertisement
Ulla Overgaard har et godt kendskab til mange medlemmer hos GF Viborg. Her i januar gik Ulla lidt ned i tid – eller rettere vendte tilbage til de arbejdstider, som hun havde tidligere. GF Viborg havde brug for mere arbejdskraft, og så Ulla stillede selvfølgelig op. Kontakten med medlemmerne, rådgivning og salg af forsikringer er opskriften på et godt arbejdsliv for Ulla. Der er besøg af mange medlemmer på kontoret hos de tre forsikringsrådgivere.
”Jeg er glad for mit arbejde. Jeg kan lide at møde medlemmerne i øjenhøjde og hjælpe dem med forsikringer. Forsikringer skal jo passe til det liv, der foregår omkring os. Vi har mange medlemmer, der kommer ind på kontoret og får en gennemgang af deres forsikringer, så får vi snakket det igennem og tilrettet, så det passer til det sted, de er i livet nu.”
Ånden i GF
Faktisk blev Ulla Overgaard forsikringsrådgiver ved et tilfælde. Hun var oprindelig i butik og havde senere uddannet sig til informatikassistent. Hun arbejdede for Region Midtjylland i 8 år. Kort derefter kom Ulla Overgaard til GF Viborg, og det passer hende stadig godt. Ulla er udadvendt og deler gerne sine interesser og oplevelser med andre. Det gælder både, når hun sejler, camperer, cykler og tager på andre ture.
“Det betyder selvfølgelig noget, at jeg har arbejdet og boet i Viborg en stor del af mit arbejdsliv. I bybilledet hilser jeg ofte på medlemmer. Der er også medlemmer, som foretrækker at tale med mig, da de har kendt mig igennem årene. Det er aldrig kedeligt, tværtimod synes jeg, det er spændende at møde medlemmerne over lang tid. Nogle gange kan jeg også være med til at forsikre deres børn. Jeg er glad for ånden, der er i GF Viborg. Vi hjælpes ad og er kollegiale. Det gælder om at yde det bedste for medlemmerne. Det er jo dem det handler om.”
Henrik Anker sætter en ære i at være forsikringsrådgiver og gøre sit job ordentligt, og det betyder meget for ham at arbejde i Viborg, hvor han bor. Han kan lide at være tæt på medlemmerne, så er det nemmere at hjælpe dem med at få de rigtige forsikringer.
Gammel i gårde
Henrik Anker har været på kontoret hos GF i Viborg i 2 år, men han er gammel i ”gamet”. Han har arbejdet med forsikringer i 36 år, så han ved, hvad han laver. Tidligere var han hos GF i Skive, men han kunne ikke modstå det, da der kom en ledig stilling i Viborg. Henrik har flere gang i sit arbejdsliv vægtet at arbejde i Viborg, det betyder noget at have et kendskab til lokalområdet, når man skal rådgive medlemmerne. Kontakten med medlemmerne og at bruge tid på at snakke med dem er afgørende for Henrik, når han skal hjælpe dem med at få de forsikringer, der passer til deres liv.
”Jo mere kontakt desto bedre er det. Jeg vil gerne mødes ansigt til ansigt eller tage en god snak på telefonen. Så kan jeg bedre gøre mit job og finde de helt rigtige forsikringer. Det er vigtigt for mig at behandle folk ordentlig, og jeg har ikke fokus på salg. Jeg tror, det er min faglige stolthed, der taler. Jeg sælger ikke noget, som jeg ikke selv kan stå inde for. Kvalitet og god service betyder meget for mig, og i sidste ende er det jo deres valg, om de vil have forsikringerne eller ej. Jeg behandler folk ordentligt uanset om de er medlemmer eller ej.”
Personlig betjening
Henrik har arbejdet med forsikringer siden 1986, så han ved en masse om forsikringer og om at arbejde med forsikringer. Han har blandt andet siddet i en skadesafdeling i 18 år. Henrik er stor fortaler for konceptet i GF Viborg, hvor medlemmerne kan komme ind fra gaden, og de altid kan få fat i det samme menneske igen. Der er ikke skabt en upersonlig distance, og man følger henvendelserne til dørs. Du kan altid vende tilbage til det samme menneske igen.
“Forsikringer er egentlig et nødvendigt onde, men det er alligevel en vigtig del af ens liv. God service og en seriøs gennemgang af dine forsikringer giver det bedste resultat. Vore medlemmer skal føle, at de får god betjening hver gang de kontakter GF Viborg.”
Hver ting til sin tid
At de mange betaler for de få er grundstenen i forsikringer. Det kan man ikke ændre på, men man ikke kan kontrollere alting, livet sker også, når du ikke er opmærksom. De rigtige forsikringer gør, at man kan vende sin opmærksomhed mod de mere hyggelige sider af livet. For Henrik er det cykling, golf, jagt og sommerhus. Han er et aktivt menneske, der nemt kan fylde sine dage ud sammen med sin kone. Det handler om, den indstilling du går til tingene med.
“Cykling er god motion, jagt er godt samvær med gode oplevelser i naturen, og golf er bare en skøn sport, hvad enten, det er sammen med konen eller gutterne. Sommerhuset er, hvor jeg kobler af og finder god energi.”
” Jeg er altid klar til, at du ringer eller du kigger forbi på kontoret. Der er kaffe på kanden og altid tid til en god snak om forsikringer. “