
2 minute read
PROFESSIONEL TILGANG
by GF Viborg
Christian Grøne er assurandør, og han tager både sit job og dine forsikringer meget alvorligt. For Christian handler forsikringer om tydelig kommunikation. Medlemmerne skal kende deres behov og vide, hvilken dækning de har.
At forsikre alle slags mennesker Christians arbejdsplads er primært i andre menneskers hjem, og sådan vil han helst have det. Det giver mening at møde menneskerne i deres hjem. Det giver ham meget bedre forståelse af det enkelte medlem og bedre mulighed for at hjælpe. Christian har været assurandør i 15 år, men han trækker også på sin erfaring som tjener og restaurantchef både hjemme og i udlandet, når han møder nye mennesker. Christian kan omgås alle slags mennesker, sætte sig ind deres behov og ”oversætte” det til, hvilke forsikringer passer til deres liv.
Advertisement
”Jeg kommer i alle slags hjem fra direktørens villa til hjem, hvor børnene sover i stuen. Det ene er hverken bedre eller dårligere end det andet. Begge familier skal have den bedst mulige hjælp. Det handler om, at de ved hvad de har, og hvordan det bedst muligt bliver forsikret. Det kan være samlere, der ikke selv ved, hvad de har på hylden eller direktøren heller ikke har overblik over helheden. Det er min opgave at forsøge at vurdere, hvordan jeg hjælpe dem med forsikringer. Det handler også om folk kan lide mig og har tillid til mig. Jeg kan komme med det bedste tilbud, men jeg kan ikke sælge dig noget, hvis du ikke har tillid til mig. Det kan jeg bedst lide, hvis folk melder klart ud.”
At få det hele med ”Det er helt ok med mig. GF Viborg handler ikke om at tjene penge. Det er ikke den slags selskab. GF Viborg handler om at lave gode forsikringer for medlemmerne, og vi giver overskuddet tilbage. Min opgave er at finde de forsikringer, som du har brug for, og det er nemmere, hvis vi mødes i hjemmet. Hvis der står et våbenskab, så spørger jeg ind til det. Det er bare meget sværere for alle over en telefon. For mig handler det om dækninger og om det giver mening. Så jeg kan da godt finde på at spørge, hvorfor et ældre ægtepar uden mobiler og tablets har en elektronikdækning?”
At bruge tiden rigtigt

Tid er det moderne menneskes valuta, og Christian bruger sin arbejdstid effektivt, så medlemmerne får det bedst mulige resultat. Han vil have klare linjer, og det ser ud til at virke rigtig fint. Han blev nemlig kontaktet af tidligere kunder, da han startede hos GF Viborg for 7 år siden. For Christian er det et arbejde at være assurandør, men det er ikke et kald. Han yder effektivt og vil gerne gøre sit arbejde godt, men familien er central for ham.
”Jeg siger altid til medlemmerne, tjek om der står GF på min trøje – så vil jeg gerne snakke forsikringer. Ellers kan I ringe på mandag. Det lyder måske lidt direkte, men det skal ikke tage 1 time at hente mælk og gær. Det er ikke fair overfor børnene. Min familie kommer først. Men når jeg er på arbejde, så er jeg 100% fokuseret og effektiv. Så står min tid og min opmærksomhed til medlemmernes rådighed. Det betyder ikke, at jeg ikke engagerer mig. Jeg bor i Frederiks og har prioriteret at være aktiv indenfor lokalpolitik, fordi det er vigtigt, at vi gør noget, der har betydning for lokalsamfundet. Her kan jeg bidrage meningsfuldt med min tid.”