2 minute read

I ODENSE ØNSKER MAN AT FÅ STYR VANDMASSERNES FORVENTEDE

Data indsamlet med radarreflektorer sammenholdt med vandstandsdata skal klæde Odense Kommune på i forhold til korrekt beslutningsgrundlag for oversvømmelsessikring.

Fremsynede medarbejdere i Odense Kommune, Gert Laursen fra Natur og Klima samt Sten Frandsen fra Digitalisering og Data, havde i forvejen leget med tilgængelige satellitdata og undersøgt, hvordan landbevægelser så ud til at påvirke udsatte steder i byen – eks. omkring Stige Ø, Odins Bro og i Seden Strandby. De fandt voldsomme sætninger, og var derfor interesserede i at få nøjagtige målinger og forudsigelser af, hvordan landbevægelser og vandstandsstigninger vil indvirke på hinanden i kommunen i de kommende år.

Advertisement

Radarreflektorer skal overvåge sætninger af digerne

Det er baggrunden for, at Karsten Vognsen, som er forretningschef i Geopartner Inspections, og hans team har fået en stor og spændende opgave med opsætning af 8 radarreflektorer i Odense til indsamling af satellitdata for landbevægelser og efterfølgende databehandling –primært som overvågning af kritiske oversvømmelsesområder i byen.

– Odense Kommune havde i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt fjernet sommerdiger og etableret nye diger med en sikringshøjde på 2,30 m til sikring mod oversvømmelse af bebyggelsen mod øst i Seden Strandby. Med deres viden om landbevægelser vidste de godt, at den bløde bund i området gav risiko for sætninger, så de kontaktede os for at høre, om vores radarreflektorer kunne over-

Tlf: 5151 7351 våge sætninger af digerne. Vi satte os sammen og blev enige om at opsætte 8 radarreflektorer til indsamling af satellitdata i Odense, fortæller Karsten Vognsen om radarreflektorernes rolle under det EU-finansierede naturgenopretningsprojekt Reconnect.

De 8 radarreflektorer, som er opstillet i marts/april 2022, er fordelt med 3 stk. i Seden Strandby, som skal måle både digernes og terrænets bevægelser, 1 stk. ved to vandstandsmålere ved Odense Lystbådehavn, samt 4 radarreflektorer placeret i randområdet til Odense By.

I praksis omregnes de indsamlede satellitdata til lokale landhøjder og -bevægelser for hvert område, hvor der er opstillet en radarreflektor. Det med de valide højder, som man relaterer vandstand og landbevægelser til, er et brændende fokus for Karsten Vognsen:

Reflektorerne inde i landet er opstillet i stabile referenceområder, så man kan relatere målinger fra udsatte områder, til dem.

– Det handler om at fastslå de absolutte størrelser på sætningerne i Odense, forklarer Karsten Vognsen og fortsætter – Absolut betyder her, at vi kan forbinde data for land og vand med nøjagtighed og fremskrive forskellige oversvømmelsesscenarier.

– Valide højder er en mangelvare i dagens Danmark. Fikspunktnettet, som man bruger til at fastslå ’nøjagtige’ højder, er nærmest faldet fra hinanden landet over på grund af manglende vedligeholdelse. I Odense er mange koter på højdefikspunkterne helt tilbage fra 40’erne, og derfor ikke up to date. Mange af fikspunkterne har simpelthen sat sig, så de ikke kan bruges. Det gælder generelt mange steder i landet, at den traditionelle GPS-måling kan have en fejlmargin på +/- 5 cm. Det er helt umuligt at anvende det til fremskrivninger og troværdigt beslutningsgrundlag, fastslår Kasten Vognsen.

This article is from: