Odsherreds gårdbutikker og fødevareproducenter tilbyder et rigt udvalg af velsmagende produkter. På flere spisesteder tilberedes menuerne ud fra lokalt dyrkede grøntsager, vilde urter fra skov og strand, tang høstet ved Odsherreds kyst og i nogle tilfælde også lokalt forarbejdet eller produceret kød, fisk og skaldyr.
Prisbelønnede lokale vinbønder, bryghuse og saftproducenter står klar med et voksende antal valgmuligheder, når du vil fylde ædle vine eller en kold øl i glassene eller slukke tørsten med noget sundt og læskende.
Læs om det hele i VisitOdsherreds flotte Spis Godt-brochure.