Perspektiv 7

Tidsskrift for Geografisk Information

Februar 2005

7

Perspektiv

Geoforum

Geografisk Information i uddannelsessektoren

Geoforum Perspektiv ISSN 1601-8796

Redaktion: Henning Sten Hansen (ansvarshavende) Aalborg Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksbergvej 399 4000 Roskilde Tlf. 4630 1807 hsh@dmu.dk Hanne Brande-Lavridsen Aalborg Universitet Fibigerstræde 11 9220 Aalborg Øst Tlf. 9635 8355 hbl@land.auc.dk Jan Juul Jensen Informi GIS Jægersborg Allé 4 2920 Charlottenlund Tlf. 3996 5918 janj@informi.dk Hans Skov-Petersen, Skov & Landskab, KVL Hørsholm Kongevej 11 2970 Hørsholm Tlf. 3528 1816 hsp@kvl.dk

Indhold Leder Geografisk Information i uddannelsessektoren Henning Sten Hansen, ansvarshavende redaktør

3

GIS i Folkeskolen Matilde Lissau

5

GIS i de gymnasiale uddannelser Torben P. Jensen

13

Virtuelle læringsmiljøer på Aalborg Universitets geouddannelser Esben Munk Sørensen

23

Man kan aldrig blive klog nok Hanne Brande-Lavridsen

31

Undervisning i GIS produkter Jan Juul Jensen og Søren Tollund Christensen

39

Kompetenssituation och utbildningsbehov inom geografisk IT i Sverige Patrik Ottoson

45

Redaktionsudvalg: Hans Ravnkjær Larsen Geomatic Anne Kjølhede Revald, Amtsrådsforeningen Vagn W. Laursen Geoforum Danmark © Geoforum Danmark samt Forfatterne.

Ikke kommercielle udnyttelser er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Forsidebilledet: Geografi på Langkær Gymnasium

Pris, enkeltnummer: 100 kr.

Geoforum Perspektiv er tidsskrift for Geoforum Danmarks medlemmer Henvendelse om medlemskab mv. kan ske til: Geoforum Danmark Postboks 218, Lindevangs Allé 4, 2000 Frederiksberg Tlf. 3886 1075, Fax: 3886 0252, e-mail: geoforum@geoforum.dk, URL: www.geoforum.dk

Perspektiv nr. 7, 2005 Leder – Geografisk Information i uddannelsessektoren Henning Sten Hansen, Aalborg Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser.

Mange af Geoforums medlemmer – herunder forfatteren til nærværende leder – er selvlærte indenfor geografisk informations videnskab.

Teknologien er forholdsvis ny, og den første lærebog inden for dette fagområde udkom i 1986. Bogen Principles of Geographical Information Systems for Land Resources Assessment var skrevet af Peter Burrough. Af egentlig GIS programmel fandtes på dette tidspunkt kun ARC/ INFO fra ESRI. Her i landet anvendte man betegnelsen Landinformationssystemer (LIS), og der var primært fokus på digital kortlægning.

Undervisningen i GIS / LIS foregik i begrænset omfang på universiteterne. Langt de fleste GIS-brugere var henvist til selv at studere manualer og bøger samt deltage i software-specifikke kurser – ofte i udlandet.

Uddannelse i relation til geografisk information har i de senere år undergået store forandringer, som det fremgår af nærværende nummer af Perspektiv. Geografisk information er et element i undervisningen lige fra folkeskolen over gymnasiet til de videregående uddannelser. Baggrunden for denne udvikling er mangesidig, men jeg vil pege på nogle af de vigtigste faktorer. Den vigtigste faktor er uden tvivl den udbredte anvendelse af IT i alle dele af samfundet, og GIS-programmerne er blevet tilgæn-

gelige på personlige computere. En anden vigtig faktor er en generel erkendelse af betydningen af den geografiske dimension, der fik et skub fremad i forbindelse med mødet om en bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro i 1992, hvor GIS og fjernanalyse blev set som vigtige redskaber til at skabe en verden i balance socialt, økonomisk og miljømæssigt. Endelig er digital forvaltning blevet en hovedhjørnesten i den offentlige administration (se Geoforum Perspektiv nummer 6), og i denne forbindelse spiller geografisk information en ikke uvæsentlig rolle.

Redaktionen har på denne baggrund fundet det naturligt at lade uddannelse indenfor GIS være det overordnede tema for nærværende nummer af Perspektiv. Den første artikel af Matilde Lissau beskriver hvorledes man på enkelte folkeskoler har påbegyndt en undervisning i GIS. Hun ser optimistisk på mulighederne, men holder sig heller ikke tilbage med at fortælle om de vanskeligheder, der har været forbundet med opgaven. Erfaringerne viser, at de bedste resultater opnås ved, at der tages udgangspunkt i elevernes nærmiljø.

Artiklen viser tydeligt nødvendigheden af ihærdige ildsjæle, der tror på ideen, trods modgang. For folkeskolens elever er det vigtigt, at GIS opfattes som et redskab, der kan hjælpe dem med at forstå

og illustrere geografiske problemstillinger, som kun vanskeligt ville kunne gøres med traditionelle midler som kort og atlas. Det er dog samtidigt vigtigt ikke at blive teknologifikseret og anvende GIS, hvis det er lettere at bruge papir og blyant! Derfor må pædagogiske og didaktiske overvejelser indgå med betydelig vægt, når vi taler om GIS i folkeskolen.

Det næste trin i uddannelsesforløbet – de gymnasiale uddannelser – har naturligt nok taget GIS-teknologien til sig. Dette skyldes nok først og fremmest gymnasielærernes tættere kontakt til universiteterne – de yngre lærere i geografi har formentlig anvendt GIS under deres studier. Desuden er eleverne ældre og mere modne samt behersker engelsk i større udstrækning, end man kan forvente i folkeskolen. Torben Jensens artikel om GIS på de gymnasiale uddannelser beskriver den store bredde, der er i gymnasiets brug af GIS. Geografi har været drivkraften i denne udvikling, og parallelt med folkeskolen har brugen af GIS i gymnasiet været betinget af en mindre gruppe engagerede ildsjæle, der har troet på ideen. Siden hen har mange gymnasielærere været på kursus i GIS og fjernanalyse. Reformerne i 2005 inden for de gymnasiale uddannelser medfører, at en større del af undervisningen vil foregå i et tættere samarbejde mel-

3

Perspektiv nr. 7, 2005

lem fag og imellem lærerne, og det vil forhåbentlig fremme anvendelsen af GIS. Universiteterne har anvendt og udbudt undervisning i GIS eller hermed nært beslægtede emner igennem de seneste årtier - på geografi-, landinspektør- og ingeniøruddannelserne. Hertil skal lægges undervisning i GIS på Landbohøjskolen og Arkitektskolerne. Universitetsuddannelserne gennemgår i disse år store strukturelle ændringer som følge af udviklingen i IKT samt globaliseringen. Udviklingen indeholder både udfordringer og muligheder. Esben Munk Sørensen beskriver i sin artikel, hvorledes man på Aalborg Universitet anvender IKT i undervisningen.

Produktionen af kandidater med kendskab til GIS har dog ikke helt kunnet følge med efterspørgslen, efterhånden som geografisk information inddrages i flere og flere dele af samfundslivet. Hanne Brande-Lavridsens arti-

4

kel om behovet for livslang læring illustrerer, hvorledes man på Aalborg Universitet forsøger at bidrage til en fortsat opkvalificering af kandidaterne. MTM-uddannelsen er vel et af de mest kendte tiltag i retning af en formaliseret efteruddannelse i GIS. Udover de formaliserede uddannelser spiller leverandører af GIS-programmel en betydelig rolle i GIS-undervisningen. Der er naturligt nok fokus på den praktiske anvendelse, men ikke desto mindre er undervisningen et væsentligt bidrag til brugernes færdigheder, når det gælder brugen af GIS. Jan Juul Jensen og Søren Tollund Christensen beskriver en af leverandørernes kursustilbud. Der er tale om såvel standardkurser (på engelsk) og brugertilpassede kurser, der tager udgangspunkt i den enkelte (ofte store) kunde. Desuden beskrives ESRI Virtual Campus, som er billige kurser, der kan tages via Internettet.

For at perspektivere de danske GIS-uddannelser, har vi et svensk bidrag fra Patrik Ottoson. Hans beskrivelse dækker primært de videregående uddannelsers rolle i relation til GIS. Desuden fokuserer han på generationsproblemet, hvor der i de nærmeste år vil være en forholdsvis stor personalemæssig afvandring fra GIS-området. Patrik Ottoson refererer i artiklen til en analyse af problemet foretaget af ULI i Sverige.

Næste nummer af Geoforum Perspektiv (nr. 8), der kommer i sensommeren 2005, vil have fokus på luftfotos, satellitbilleder, fjernanalyse, digital fotogrammetri og laserscanning. Endelig er det tanken, at Perspektiv nummer 9, der skal udkomme næste vinter vil have den temporale dimension som overordnet tema. Dette vil være en naturlig forlængelse af dette års Kortdage, der netop fokuserer på tidsdimensionen.

Perspektiv nr. 7, 2005 GIS i Folkeskolen Matilde Lissau, Bodilsker Skole Fischer fra Rejseholdet på DR1 er undercover og har infiltreret en rockerbande. For at LaCour kan spore Fischer er han udstyret med en mobil-gps’er. Via sit digitale kort og en modtager kan LaCour modtage signal fra Fischers gps’er og se nøjagtigt, hvor Fischer befinder sig. LaCour og Fischer bruger GIS. Når man skal tilrettelægge en rejse og anvender www.krak.dk eller www.rejseplanen.dk er det også GIS. Men hvad er GIS, hvad er GIS i Folkeskolen og hvordan kan GIS anvendes i Folkeskolen? De to omtalte hjemmesider kan eleverne sagtens navigere i og anvende. Men kan eleverne virkelig bruge et professionelt planlægningsværktøj med rigtige data og hvorfor skal de overhovedet det? Det var en række af de spørgsmål vi stillede os selv, da vi begyndte projektet ”GIS i Folkeskolen”.

Baggrund Tilbage i 1998 igangsatte Geografforlaget (GO-forlaget) et udredningsarbejde omkring anvendelsen af GIS (Geografiske Informations Systemer). Der blev nedsat en redaktionsgruppe, som bestod af en række GIS-interesserede gymnasielærere (GOGIS-gruppen). I den forbindelse kom jeg selv i forbindelse med GIS. Jeg sad på daværende tidspunkt i Geografforlagets bestyrelse, og synes det var uhyre interessant, det der blev arbejdet med i denne GOGIS gruppe.

Da der i 2001 blev afsat ca.

340 millioner kr. på finansloven til udvikling af medier og IT i folkeskolen, var jeg for alvor tændt og besluttede, sammen med Tom Døllner (tidligere redaktør i GO-forlaget) og Nils Hansen (direktør i GO-forlaget) at forsøge at søge nogle penge til at arbejde med at få GIS i ind i folkeskolen.

På det pågældende tidspunkt var jeg ved at søge arbejde på Bornholm, og jeg blev ansat på Bodilsker skole i den daværende Nexø kommu-

ne. Bodilsker skole havde få år før deltaget i IT-springet, og alle lærere havde taget det pædagogiske IT-kørerkort. Skolen og skolelederen havde altså i forvejen fokus på IT, og da jeg forlagde mine tanker for ham, sprang han straks til og sagde: ”Det lyder spændende – det må vi prøve”. Grundlaget var skabt.

Nexø kommune var interesserede i at bakke op om projektet, og hurtigt blev deltagerkredsen udvidet til at omfatte alle tre skoler i kommunen. Efterfølgende sprang Holbæk og Fjerritslev kommune også med på projektet, og vi havde nu 9 skoler og 18 lærere tilknyttet. Nexø kommune blev hovedansøger og GO-forlaget blev tæt samarbejdspartner.

IT, Medie & Folkeskolen Vi fik i alt 2,7 millioner. Den samlede pulje på 340 millioner kroner var mange penge, og der blev derfor lavet helt klare retningslinier for hvordan og på hvilken måde, man ønskede disse midler fordelt. Undervisningsministeriet havde det overordnede ansvar for projektet, men det daglige ansvar

blev varetaget af en styregruppe. En referencegruppe med medlemmer fra forskellige interessenter på folkeskoleområdet fulgte projektet. Der blev etableret et sekretariat - ITMF-sekretariatet (IT, Medie & Folkeskolen), hvis overordnede formål dels var at være med til at styrke den pædagogiske anvendelse af IT og andre medier i undervisningen, og dels var at gøre IT og medier til medspiller og drivkraft i skolens dagligdag.

De 340 mio. kr. blev fordelt på fire hovedprojekter, og der var flere ansøgningsrunder. Ideen var, at skoler eller kommuner skulle udvikle undervisning i samarbejde med forskere, efteruddannelses- institutioner, forlag, IT og medieeksperter samt andre relevante eksperter. De fire hovedprojekter var følgende: Undervisningstilbuddet, Lærernes kvalifikationer, Køb af undervisningsrelevante TV-programmer og Tilslutning til Sektornet mv. Vi søgte midler inden for de to første projekter, altså ”Undervisningstilbuddet” og ”Lærernes kvalifikationer”.

5

Perspektiv nr. 7, 2005

Hovedformålet med det første projekt var at udvikle undervisningsmidler, og hovedformålet med det andet var at udarbejde et efteruddannelseskoncept til lærerne.

Vi så en umiddelbar sammenhæng mellem disse to projekter, og der har været en nær sammenhæng mellem det, vi kaldte ”GIS i Folkeskolen”, som blev ansøgt under hovedprojektet ”Undervisningsmidler”, og ”Best Practice med GIS” som blev ansøgt under hovedprojektet ”Lærernes kvalifikationer”.

Undervejs i hele udviklingsprocessen har ITMF-sekretariatet været i tæt kontakt med projekterne, ikke bare økonomisk, men også med inspiration, kvalificering, videre udvikling, fokusering, rådgivning og formidling af kontakt til andre ITMF-projekter.

I alle projekterne har der været afsat henholdsvis 6% og 3% af de ansøgte beløb til formidling og evalurering.

Firmaet PLS Rambøll har stået for udviklingen af evalueringsværktøjer til projekternes interne evaluering og har også stået for den overordnede eksterne evaluering. Hvis man vil vide mere om ITMF’s baggrund, organisering og specifikke krav, kan man læse mere på ITMF’s hjemmeside www. itmf.dk. Økonomi og ansøgning Efter etableringen af et netværk mellem de tre kommuner Fjerritslev, Holbæk og Nexø, blev der lavet en samarbejdsaftale med Geograf-

6

forlaget og forlagets GOGISgruppe. Forlaget og GISeksperterne i GOGIS-gruppen blev knyttet tæt til projektet i en styregruppe, som fik ansvaret for fremdriften i projektet. Som før nævnt fik projekterne tildelt henholdsvis 2.000.000 kr. til ”GIS i Folkeskolen” og 700.000 kr. til ”Best Practice med GIS”. Vi var i gang!

Netværk, eksperter og forskning I ITMF-projekterne har der været krav om, dels etablering af et netværk på tværs af skoler/kommuner, dels om tilknytning af forskere.

Der blev derfor etableret en FirstClass konference, hvor lærerne kunne udveksle ideer, hjælpe hinanden samt få kontakt med GIS-eksperter og andre tilknyttet projektet.

Denne konference har været omdrejningspunktet for projektets udvikling. Det er dog ikke nok bare at tale sammen elektronisk, det er vigtigt også at mødes face-to-face.

Så allerede inden projektstart var der skabt mulighed for at afholde en række projektseminarer, hvor de deltagende lærere kunne mødes. Til disse projektseminarer var der også tilknyttet forskere, GISeksperter, data-leverandører og softwareleverandører.

Projektseminarerne har herved både fungeret som inspirations-, udviklings-, udvekslings-, lærings-, projekttilpasnings- og produktionsmøder.

I forbindelse med etableringen af de to projekter ”GIS i

folkeskolen” og ”Best Practice med GIS” var der to forudsætninger, der skulle være opfyldt. Vi skulle have adgang til et softwareprogram og ikke mindst til data.

I den forbindelse var der allerede i GOGIS-gruppen skabt gode kontakter til både dataog softwareleverandører. Det har vi været dybt afhængige af at kunne benytte os af. Vi har fået data fra dataleverandørerne for flere millioner kroner, ganske gratis. Det havde været aldeles umuligt at gennemføre projekterne uden disse mange data. Vi har modtaget data fra alle førende dataleverandører i Danmark: Kampsax (nu opkøbt af Cowi), Kort og Matrik elstyrelsen, GEUS, Danmarks Statistik, Krak forlag, Skov og Naturstyrelsen m.fl. Efterhånden som projekterne har udviklet sig, har vi også fået flere lokale data fra f.eks. Bornholms Regionskommune, hvor vi nu har direkte adgang til deres database.

En anden vigtig samarbejdspartner i dette projekt har været GIS-programleverandøren Informi GIS A/S, som er den danske ESRI distributør.

Projekterne har anvendt programmet ArcView 3.2, men valget kunne ligeså godt have været faldet på programmet MapInfo fra den anden store GIS-programleverandør i Danmark. Vi valgte ESRI’s produkter, fordi der inden for ESRI, som har hovedsæde i USA, har været fokus på GIS i undervisningssammenhæn-

Perspektiv nr. 7, 2005

ge. At undervisning i USA og i Danmark dog er meget forskellige, kommer jeg tilbage til senere i artiklen.

Kirsten Nilsen som er forsker på DPU fangede interesse for vores projekt og blev tilknyttet projektet ”GIS i Folkeskolen”. Kirsten Nilsen har sammen med forskningsassistenten Finn Horn forsøgt at afklare elev-lærerprocessen i forbindelse med GIS-undervisningen. Det har ikke været nogen nem opgave, men i januar leveres en færdig rapport til ITMF-sekretariatet.

Hvad er GIS? Det er en forudsætning for forståelsen af resten af artiklen, at man har en grundlæggende forståelse for begrebet GIS. GIS er et digitalt værktøj, som kan behandle og visualisere store datamængder. Derved overskueliggøres forskellige sammenhænge i nære eller fjerne omgivelser.

GIS samler alle former for stedbestemt information i et enkelt system. Det betyder, at alle oplysninger, der kan knyttes til et kendt geografisk sted, kan knyttes sammen og behandles sammen.

Et GIS kan omfatte alt, som kendes fra almindelige kort, såsom kystliner, højdekurver, veje og bygninger over planlovgivningens restriktioner for forskellige områder til statistiske oplysninger om befolkningsforhold eller historiske begivenheder knyttet til bestemte lokaliteter. Da alle disse oplysninger er samlet i ét system, er det muligt

at visualisere mange komplekse forhold. Man kan derfor sammenligne et GIS med en stak gennemsigtige kort, som man kikker ned igennem for at sammenholde de mange oplysninger. Endvidere er det muligt at lave søgninger og sammenligninger af selvvalgte emner i systemet.

Et GIS kan også bruges til at registrere data fra elevernes egne undersøgelser. Det kan f.eks. dreje sig om registrering af miljøparametre inden for kommunens område. Denne registrering vil kunne vises sammen med udvalgte kort som grundlag. GIS kan altså håndtere data, søge i data, sortere i data, lave beregninger af forskellige slags samt præsentere data i forskellige former for layout.

I Sverige har man valgt at definere GIS som et vigtigt delområde inden for IS (Informations Systemer), som igen er et væsentligt delområde af hele IT-området. GIS bliver så en del af IS systemet.

Her har man forudsat, at et informationssystem består minimum af fire komponenter: 1 Software (I vores projekter er det programmet ArcView 3.2) 2 Hardware (Udgangspunktet var, at skolernes computere som minimum skulle kunne køre med et styresystem svarende til Windows 98) 3 Databaser (Vi har på baggrund af de leverede data udviklet en egen datastruktur i projektet. Strukturen

Figur 1: GIS er et vigtigt delområde inden for IS (Informations Systemer) som selv er en del af den samlede IT (Information teknologi).

7

Perspektiv nr. 7, 2005

bygger dog på de principper, der anvendes i de professionelle organisationer) 4 Aktørerne (I vores projekter: elever og lærerne) Begrebet GIS er altså ikke helt entydigt, men det er alment accepteret at sige at GIS er: ”et databaseret informationssystem til indsamling, bearbejdning, lagring, analyse og præsentation af stedbestemte data”.

GIS har længe været anvendt af kommunale og amtslige myndigheder, nationale institutioner og erhvervsvirksomheder, og GIS indgår da også i mange forskellige uddannelser. På Københavns Universitets Geografiske Institut er GIS-kurser nu obligatorisk for alle studerende. På gymnasieniveau har man fra 1998 til nu arbejdet på at få etableret kurser for gymnasielærerne. Der har været pt. været afholdt kurser på mange af landets gymnasier, og GOGIS har været frontløber i den proces. ”GIS i folkeskolen” projektet var, da vi afleverede ansøgningen til ITMF, det eneste GIS projekt med tilknytning til grundskoleniveauet i Danmark, ja måske endda i Norden. Vi har i de forløbne par år dog fået kendskab til endnu et projekt i Danmark, nemlig et lignende projekt under Det digitale Nordjylland. Vi har selvfølgelig haft løbende kontakt med folkene i Aalborg og har da også afholdt en fælles dag for lærerne i de to projekter

8

hos Informi GIS i Charlottenlund.

I løbet af de to år vores projekter nu har været i gang, har vi fået et stigende antal henvendelser fra andre dele af Europa om vores erfaringer. Og kontakten til hele verden blev væsentligt forbedret, da jeg i juli 2003 deltog i ESRIs årlige brugerkonference i San Diego i Californien.

Hvor er vi nu?

De 18 lærere, vi lagde ud med at have plads til i projektet, blev til 15 lærere, da vi kom endeligt i gang. Undervejs i projektet er der en række skoler, der af forskellige årsager er sprunget fra. Tilbage i den nu afsluttede fase var der 11 seriøse, hårdtarbejdende og meget engagerede lærere. De var fordelt på 6 skoler og stadig med repræsentanter fra de tre kommuner, som startede med at gå ind i projekterne.

Vi har i april 2004 afsluttet projekterne, hvor udviklingen af såvel undervisningsmidlet som læreruddannelseskonceptet har fundet sted.

Det har været en sej og lærerig proces og de erfaringer, vi har gjort os i forbindelse med projekterne, har været dyrekøbte, men nødvendige.

Undervejs har vi haft mange tekniske vanskeligheder og lærernes generelt pressede hverdag har ikke gjort det nemmere. Trods mange vanskeligheder og barrierer, har de deltagende lærere holdt hovedet oven vande. Ser man resultatorienteret på vores

projekt, kan man måske godt være lidt skuffet over mængden af undervisningsforløb og øvelser produceret over de to år. Men her skal man have for øje, at vi er pionerer, og at vi ikke kunne kopiere noget fra nogen, ikke engang fra de erfaringer, man havde gjort sig i gymnasiet. Vi var virkelig de første, og ser man på projekterne nytteorienteret, er projekterne en stor succes.

De erfaringer, vi har draget i hele udviklingsforløbet, har banet vejen for, at den næste generation af GIS-lærere ikke kommer i samme vanskeligheder, som vi gjorde. Selvom vi har været et udviklingsprojekt med ekstra midler både til lærertimer og eksperter, er erfaringerne i projektet gjort i en lærerhverdag, med alt hvad det indebærer.

Vores erfaringer har, som tidligere nævnt, dannet grundlaget for udviklingen af såvel et undervisningsmiddel som et læreruddannelseskoncept, og vi håber på den måde, at det vil være et nemt tilgængeligt og realistisk materiale, vi leverer, når vi i foråret 2005 lancerer ”GIS i Folkeskolen” i Geografforlagets regi. Efter projektafslutningen troede vores tro samarbejdspartner, Geografforlaget, så meget på ideen, at de har overtaget projekterne, og på den måde bliver både undervisningsmidler og læreruddannelseskonceptet professionaliseret og udbygget.

Kan man bruge GIS i Folkeskolen?

Der er blevet arbejdet på mange måder og med mange

Perspektiv nr. 7, 2005

forskellige emner/temaer og problemstillinger i projektet ”GIS i Folkeskolen”. Jeg kan ikke redegøre for alle dele, men fremhæve enkelte elementer, forløb og erfaringer.

En af smertensbørnene i dette projekt har været udarbejdelsen af en fælles datastruktur. De mange data, vi havde modtaget, var nødvendige at lagre i nøjagtigt samme stispecifikationsstruktur på alle skolerne. Ellers var det umuligt at udveksle projekter. Der blev derfor etableret et k-drev på alle de deltagende skoler, hvor datafilerne blev lagret efter en hel klar mappestruktur. På den måde blev det muligt at sende projekter til hinanden og ikke mindst at bruge de samme vejledninger på tværs af netværket. Et andet dataproblem var, at data lå i forskellige projektioner og koordinatsystemer. De var derfor ikke lige til at placere ”oven på hinanden”. Dette problem fik vi dog GISeksperterne til at hjælpe os med. Funktionen er indeholdt i programmet og det er forholdsvis nemt at konverterer alle data til en og samme projektion, så de umiddelbart kan placeres oven på hinanden – ligesom de gennemsigtige kort.

Meget hurtigt viste det sig, at der var brug for en ”skrællet udgave” af programfladen i ArcView. Den fulde version af ArcView var simpelthen for kompliceret, når vi arbejdede med GIS på mellemtrinet. Vi tal-

te med Informi GIS om at lave en niveaudelt udgave af ArcView. På et projektseminar, som blev afholdt hos Informi GIS, og hvor de havde stillet en af deres eksperter til rådighed, havde en af projektets arbejdsgrupper drøftet denne problemstilling, og inden der var gået 14 dage, havde to af lærerne lavet 3 forskellige brugerflader til programmet.

Erfaringer fra skolerne På Tuse skole i Holbæk havde to geografilærere meldt sig til projektet. Udgangspunktet for dem var at opfylde ”Klare Mål for Geografifaget” og bruge GIS i det omfang, det var muligt. Det resulterede i tre meget flotte undervisningsforløb. Grundet begyndervanskeligheder brugtes der dog uforholdsmæssigt meget tid på at integrere GIS i det første forløb. Konklusionen blev derfor, at det kunne have været gjort hurtigere og lige så effektivt med tusch og papir.

Til gengæld erfarede de to lærere i forbindelse med deres undervisning om levevilkår i verden, at GIS var et fantastisk værktøj. Eleverne begyndte at stille spørgsmål til de ting, de så på ”GIS’et” og afsøgte selv mulighederne for at visualisere på andre måder for at vise forskellige sammenhænge. F.eks. kikkede en gruppe elever på folkesundheden i arabiske lande og blev overraskede over, hvor god den var. Eleverne begyndte at anvende GIS som et redskab til at stille spørgs-

mål, formulere og afprøve hypoteser. F.eks. ”Hov, hvorfor er det nu lige sådan?” Hvis jeg nu bytter rundt på nogle ting, hvad kommer der så ud af det? Ligeledes havde man gode erfaringer med temaet landbrugsproduktion i forskellige dele af verden.

Konklusionen fra Tuse var, at der skal udarbejdes færdige GIS-forløb til lærerne, så de ikke selv skal til at opfinde dem, men også at det er lærerne i projektet, der skal bane vejen for udarbejdelsen af disse undervisningsforløb.

I Fjerritslev har tre lærere med vidt forskellig baggrund, både pædagogisk, fagligt og aldersmæssigt, gået sammen og skabt et GIS-team. Udgangspunktet for deres arbejde var, at deres GIS-undervisning skulle være nærværende og tage udgangspunkt i det lokale og kendte. Man valgte at tage udgangspunkt i Klim i form af registrering af husene i Klim by. Kategoriseringen gav undervejs anledning til debat. Eleverne var altså selv med til at udforme kategorierne.

Et lokalt kendskab var altså en forudsætning for at kunne kategorisere. Kombinationen af, at eleverne selv indsamlede data og anvendelsen af det professionelle værktøj ArcView, var god.

Eleverne knoklede med at indtaste egne data. Trods store vanskeligheder med at samle data til et fælles GIS, gav eleverne ikke op, de ville se det samlede slut-

9

Perspektiv nr. 7, 2005

resultat. Da alle data endelig var kommet på plads og man sammenlignede de indtastede data med et gammelt kort, begyndte en helt ny læring. Pludselig kunne eleverne se, i hvilken retning byen havde udviklet sig. De spurgte ind til hvor, hvordan og hvorfor, det så sådan ud.

En af konklusionerne fra Fjerritslev har været, at det er vigtigt, at eleverne er med til selv at skabe data.

På den måde bliver tingene håndgribelige og eleverne får et andet ejerskab til de data, de arbejder med.

Forståelsen for indholdet øges også ved, at eleverne fra felten præcis ved, hvad det er, der er indsamlet. Det gør sammenligningen med de øvrige data mere dybdegående og problemorienterende.

På Bornholm havde vi arbejdet med to forskellige temaer i undervisningen, inden GISklassen selv blev sluppet løs.

Det første GIS-forløb handlede om jordbundsanalyse. I mange år har jordbundsanalyse været ude af folkeskolens temarække, da det er svært at vise sammenhængene helt konkret, med mindre man laver en række sammenlignelige resultater. GIS giver jo netop mulighed for dette.

Grupper af elever blev fordelt på en lige linie hen over en sprækkedal og fra hvert jordprofils jordlag (station) blev der udtaget prøver.

Prøverne blev taget med hjem på skolen og behandlet. Alle resultaterne blev samlet i ”GIS’et”, og det var nu tydeligt at se forskellige sammenhænge mellem f.eks. humuslag og vegeta-

tion på de pågældende stationer: sydvendte og nordvendte stationer i forhold til temperatur, kalkind-holdet i de profiler, hvor der blev dyrket og dem der lå brak o.s.v. De mange data i ”GIS’et” kunne visualiseres på en række temakort, med forskellige lag, hvilket gjorde sammenligning og analyse af data meget nemmere for eleverne.

Et andet forløb tog udgangspunkt i vandkvaliteten. Efter et længere forløb i klassen om vandets og næringsstoffernes kredsløb, tog vi i felten med en målekuffert og målte pHværdi, nitrat-, nitrit-, ammonium- og fosfatindholdet i alle de omkringliggende vandhuller i en radius af 4 km fra skolen. Alle gruppernes resultater blev samlet i et GIS, og eleverne kunne nu lave forespørgsler på ”GIS’et”.

I Nexø har man arbejdet med arealberegning og afstande ved hjælp af GIS. Vi har set, at GIS også kan anvendes i engelsk, dansk, historie m.m. Det er altså ikke kun de naturvidenskabelige fag, der finder anvendelse, også andre faggrupper kan bruge GIS. Flere af skolerne ser nu, at eleverne faktisk bruger GIS som værktøj og formulerer problemstillinger, indhenter data, producerer data, opstiller hypoteser og analyserer deres data for at få svar på problemstillingerne.

Eleverne arbejder med GIS på Bodilsker skole.

10

På Bodilsker skole har en klasse opdelt sig i grupper og arbejder nu med deres egne

Perspektiv nr. 7, 2005

projekter. En gruppe arbejder på at kategorisere asfaltbelægningen i lokalområdet til brug for folk på rulleskøjter og skateboard, en gruppe laver en før og nu præsentation af den lokale købstads bygninger. En gruppe arbejder med en at lave et kort over en natursti i Paradisbakkerne og en gruppe arbejder med at registrere fund, (heriblandt oldtidsfund fundet af en dreng i klassen, som har metaldetektor) og sammenligne disse med fosfatindholdet i jorden. Mulighederne er ubegrænsede.

Erfaringer Som projektleder for ”GIS i folkeskolen” er der ingen tvivl om, at jeg vil være farvet i min konklusion, men ikke desto mindre mener jeg ikke,

at vi nu har set det sidste til GIS i folkeskolen. Udviklingsprojekterne har været første generation for en lang række af GIS-lærere. Teknologien er ikke længere en barriere, men der skal selvfølgelig drages flere erfaringer. Forlagene skal producere og udgive materialer, og software skal sælges på vilkår, som den danske folkeskole, med de begrænsede resurser denne råder over, kan håndtere.

Ligeledes er det nødvendigt, at data fortsat kan stilles til rådighed gratis, eller i hvert fald meget billigt, hvis GIS skal integreres i skolerne.

Jeg tror, at vi for fremtiden vil se en helt anden type undervisning med kort og statistikker. Folkeskolens vægkort har hængt for længe, det er på

ESRIs store internationale brugerkonference blev i 2003 afholdt i San Diego i Californien.

tide, at vi fornyer konceptet.

Videokanoner og computeradgang er et must i en fremtidig skole og vil, hvis udviklingen fortsætter, også være muligt at realisere inden for en overskuelig fremtid. Geografforlaget er på forkant med udviklingen og jeg håber inderligt, at de lærere, der har deltaget i projektet, vil fortsætte deres arbejde og bidrage med nye og spændende undervisningsforløb til den nye generation af GISlærere.

Fremtiden I august 2003 deltog jeg i ESRI’s store internationale brugerkonference i San Diego i Californien. Der var 12.000 deltagere fra ca. 135 lande.

Her blev vi præsenteret for den nyeste GIS-teknologi.

Fremtiden bliver, at eleverne i GIS-undervisningen tager udgangspunkt i ”Globen”, altså hele verden. Derfra kan man så manøvrere ind til de regioner, lande, lokalområder, som har ens interesse.

Det gør verden mindre og i vores globaliserede og aftraditionaliserede verden er GIS med til at øge forståelsen for levevilkårene i andre dele af verden. Med få klik vil man kunne sammenligne og forstå udvalgte dele af den komplekse verden, vi lever i.

Den danske pædagogiske tradition er væsens forskellig fra den amerikanske, og her har vi meget, vi kan give fra os. Vores problemorienterede undervisning er forholdsvis ukendt uden for Skandinavien og især i for-

11

Perspektiv nr. 7, 2005

hold til den GIS-relaterede undervisning. I USA har man i 1990’erne arbejdet på at integrere GIS i på grundskoleniveau, men primært som kartografisk redskab. Det er kun inden for de seneste par år, man er begyndt at arbejde problemorienteret med GIS i grundskolerne. Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark fortsat bidrager til at udvikle en GIS-pædagogik og -didaktik. Jeg er ikke i tvivl om, at GIS bliver en vigtig del af skolens undervisning i fremtiden, men det kræver, at man sætter fokus på omverdensforståelsen, som det står beskrevet i folkeskolens formålsparagraf.

GIS er et fantastisk værktøj til at realisere disse målsætninger.

Hvad gør jeg som lærer Hvis man som lærer ønsker at vide mere om GIS, kan jeg anbefale at kikke på de nævnte hjemmesider i litte-

raturlisten. Projektet ”GIS i folkeskolen” har været tilgængeligt siden den 30. januar 2004, mens læreruddannelseskonceptet blev færdigt i april 2004. Som et led i vores formidling har vi udarbejdet en hjemmeside, hvor man kan læse mere om vores projekt. Fra foråret 2005 kan man rette henvendelse til Geografforlaget om abonnement på lærerkursusmaterialer, elevøvelser, undervisningsmaterialer og licenser til software.

Kik ind hos www.geografforlaget.dk. Man er også altid velkommen til at ringe eller skrive til forfatteren af denne artikel.

Community Geography – GIS in Action af Kim Zanelli English og Laura S. Feaster, ESRI Press, Redlands, California, USA www.skolegis.dk/9, Projektets formidlings site. Herfra er der link til alle dataleverandørerne, som har støttet projektet www.informi.dk, Projektets softwareleverandør Informi GIS A/S, som er leverandør af ESRIs produkter i Danmark. www.esri.com, ESRIs hjemmeside i USA www.geografforlaget.dk, Projekts partner. Geografforlaget

Litteratur og hjemmesider: GIS in Schools af Richard Audet og Gail Ludwig, ESRI Press, Redlands, California, USA

www.gogis.dk, Projektets GISeksperter. GOGIS-gruppen under Geografforlaget. En side med alle tænkelige udgang til GIS-relaterede sites.

Geografiska Informations-System af Anders Wellving, Bokförlaget Natur og Kultur, Sverige

www.itmf.dk, ITMFs site. Oplysninger om det samlede ITMFprojekt.

Om forfatteren Matilde Lissau, Skolelærer ved Bodilsker skole, Bornholm, Projektleder for ”GIS i Folkeskolen” og ”Best Practice med GIS”, Næstformand i Geografforlagets Bestyrelse.

Geografforlaget, Rugårdsvej 55, 5000 Odense, matilde@geografforlaget.dk

12

Perspektiv nr. 7, 2005 GIS i de gymnasiale uddannelser Torben P. Jensen, Langkær Gymnasium Den stigende anvendelse af IT i gymnasiet og HF har ført til store ændringer i den daglige undervisning. Alle gymnasier er nu koblet op til Internettet, og der er mulighed for at inddrage Internettets oplysninger direkte i undervisningen. Men pga. at en stor del af PC maskinparken er af ældre data, for få computere og eftersom antallet af PC projektorer er stærkt begrænset udnyttes mulighederne ikke fuldt ud. De fleste elever bruger dagligt PC og Internet hjemme, men har kun i et begrænset omfang bærbare computere med i skole.

Geografi har været et pionérfag mht. anvendelse af IT i undervisningen. Allerede i begyndelsen af 1990´erne blev der anvendt fagspecifikke IT-programmer i Geografi.

Nogle af de første eksempler er Hefaistos-programmet, der kunne vise den pladetektoniske model på computer. Lokaliseringen af jordskælv og vulkaner kunne ligeledes studeres med programmet. Der var også edb-programmer til at konstruere alderspyramider, befolkningsprognoser og klimastationer. Mange af disse programmer blev lavet af ildsjæle, der selv konstruerede dem fra idè, programmering til det færdige produkt. Og produktudviklingen kom derfor i alt for høj grad til at bero på én enkelt person.

Hvis man i stedet kunne fastholde idéudviklingen og kreativiteten og tage udgangspunkt i standardprogrammer, kunne der blive mere energi til flere pædagogiske eksperimenter.

Fjernanalyse i gymnasiet fra 1990´erne Software programmet Scion Image er et eksempel på et sådant standardprogram. Det blev oprindeligt udviklet til brug inden for hospitalsområdet for at kunne anvendes til at scanne temperaturforskel-

le i den menneskelige hjerne, men programmet viste sig også at være velegnet til brug ved analyse af digitale satellitbilleder med optagelser i flere kanaler. Det var et pædagogisk set stærkt værktøj til undervisningsbrug. Med programmet kunne laves en animation af en række Meteosatsatellitbilleder, en ”skyfilm” af det globale vindsystem. Her kunne eleverne vælge med hvilken hastighed ”filmen” skulle afspilles.

I Geografforlagets Digital Billedbehandlingshæfter (DIBB) blev der allerede i 1991 lavet en introduktion til Satellitbilledanalyser af Karl-Erik Christensen og Peter Brøgger Sørensen. Der udkom en grundbog om digital billedbehandling, en vejledning til programmet (Scion) Image og nogle eksempler på satellitbilleder, der kunne analyseres.

Dagsaktuelle satellitbilleder kom nu også ind i klasseværelset vha. Internettet, og det skærpede interessen for at benytte disse nye digitale satellitbilleder i den daglige undervisning. Billederne fra NOOA (National Oceanic and Atmospheric Administration) optaget i 850 km højde lignede i første omgang almin-

delige sort/hvide billeder.

Men når de blev analyseret i et billedbehandlingsprogram kunne man f.eks. på de infrarøde kanaler studere mange flere detaljerede oplysninger og med pixelværdier mellem 0 og 255. Meget høje pixelværdier i kanal 4 – den infrarøde kanal kunne være et udtryk for, at der foregik en høj fotosyntese og dermed stor vækst i vegetationen.

Eleverne skulle stadig anvende et almindeligt atlas eller kort til at finde ud af, hvor de studerede områder lå.

Ud over det omtalte satellitbilledanalyseprogram anvendte nogle kolleger også satellitbilledanalyseprogrammer som var udviklet i Danmark: Probe og Chips. Men de var pædagogisk mere vanskelige for eleverne at anvende end standardprogrammer som Image.

Hjemmeside med undervisningsmateriale om Fjernanalyse.

Inspirationsrejser støttet af undervisningsministeriet gjorde det muligt for en gruppe geografer at møde forskere inden for EU´s forskningsinstitutioner og universiteter. Disse kontakter medførte, at en del

13

Perspektiv nr. 7, 2005

data fremover kunne anvendes i Danmark og tilpasses den danske undervisningstradition. Et af resultaterne var et digitalt undervisningsmateriale COURSE (Colleagues Using Remote Sensing in Education) fra 1998, http://www.geografforlaget.dk/course/ Der er også hentet inspiration ved studierejse til universiteter i USA. Resultaterne af disse inspirationrejser indgår i hjemmesiden www.gogis.dk, som i dag omfatter både Fjernanalyse og GIS. Data fra EU´s fælles forskningscenter i Ispra (Italien), Norsk Rumsenter samt Sarepta indgår i hjemmesiden. I dag er COURSE også er knyttet til hjemmesiden.

Dagligt kan man via Internettet følge vejrfænomener som hurricanes, tornadoer m.m. lagt ind i et GIS system. Yderlige er der nu hjemmesider, hvor det er muligt at lægge informationer på et interaktivt kort på Internettet. Baggrundskortet med de nye oplysninger kan printes ud og eleven kan anvende det i sin rapport. Se f.eks. http://arcweb.esri.com/ sc/storm_tracker/.

Kortet – en vigtig del af Geografi I geografi undersøges udbredelsesmønstrene for geografiske fænomener over tid og rum.

For geograferne er det det derfor vigtigt med indsigt i

14

hvordan man laver kort og anvender dem til analyse og vurderinger.

Fremstilling af moderne digitale kort – f.eks. vha. GIS-programmer er en vigtig geografisk metode, der kan benyttes til at organisere data, lave analyse og visualisering data.

I geografi lærer man omverdenskundskab og undersøger den gensidige påvirkning mellem natur-, kultur- og samfundsmæssige forhold – både globalt og lokalt Eksempler på undervisningsemner i geografi er: Vand, en truet ressource; dansk industris udvikling i et udvidet Europa; befolkningsproblemer i rige og fattige lande; årsager til ørkendannelse syd for Sahara, og ændringer i natur og miljøforholdene.

Under arbejdet med disse emner lærer man bl.a. om vandets kredsløb i naturen og virkningerne af menneskets indgreb i kredsløbet. Ændringerne i Danmarks specielle forudsætninger for produktion i konkurrence med andre europæiske lande; sammenhænge mellem nomadernes vandringer, klimaet og grænserne for menneskets udnyttelse af Jordens tørre egne.

I næsten alle emner lægges op til at man benytter kort og skaber sig et overblik over større geografiske områder. Anvendelse af GIS giver nye muligheder. Elevproducerede kort og analy-

se af disse kort bliver en vigtigere del af undervisningen.

GIS introduceres i geografiundervisningen i Danmark Anvendelsen af GIS blev introduceret af en gruppe geografer efter en studierejse til USA i 1999. Studierejsen blev støttet af undervisningsministeriet og blev senere fulgt op ved at et par repræsentanter fra Geografforlagets nyetablerede GOGIS gruppe deltog i ESRI´s første uddannelseskonference og den store ESRI brugerkonference i San Bernadino. Et tæt samarbejde med Informi GIS samt ESRI førte til, at der blev introduceret GIS software på gymnasierne i Silkeborg, Ikast, Åbenrå og på Langkær Gymnasium og HF. Et traditionelt godt samarbejde mellem geografilærerne og de geografiske institutter ved universiteterne i Danmark om kursusmateriale til bl.a. Fjernanalyse, kom også til at omfatte GIS. Universiteternes erfaringer med undervisning i GIS kom til at indgå ved opbygningen af de første undervisningseksempler med GIS til gymnasiet.

Velviljen fra kortleverandører f.eks. KMS var også vigtig i denne fase. F.eks. blev der givet mulighed for at nogle få temaer fra TOP10DK over et begrænset område kunne indgå i en GIS-case om København på www.gogis.dk.

Hermed fik skolerne mulighed for indsigt i disse kvalitetsdata fra Danmark.

Perspektiv nr. 7, 2005

Erfaringer fra gymnasiernes indførelse af IT udnyttes Erfaringerne fra indførslen af IT i undervisningen i gymnasiet har været, at det er en afgørende forudsætning for succes med den nye teknologi, at der skal være noget at komme efter og noget at bruge det til. Konferencer, emails og hjemmesider skal straks fra starten indeholde en vis volumen af informationer. Her spiller de ansvarlige formidlere, der står bag den nye teknologi, en vigtig rolle. Desuden er det vigtigt, at man starter helhjertet, og alle bør have mulighed for adgang både på skolen og hjemme.

Etablering af sektornettet, hvor alle skoler blev koblet sammen, sikrede at de fleste gymnasier på et tidligt tidspunkt fik adgang til Internettet. Det var en af årsagerne til, at der tidligt blev lavet en hjemmeside på www.gogis.dk efter modellen for Fjernanalyse og med adgang til at hente både data og et gratis GIS program. Læreren kunne nu enten på skolen eller hjemme starte med denne hjemmeside og gøre de første erfaringer med GIS. GIS er en del af hverdagen GIS er ved at blive en del af dagligdagen for de fleste borgere. Ikke kun når man skal finde vej, men også ved undersøgelse af en række ting i tid og rum. Hjemmesider med interaktive kort er blevet meget almindelige – eksempelvis i amterne. Anvendel-

sen af GIS i gymnasiet kommer i nogen grad til at afspejle, hvordan GIS anvendes i samfundet. Geografiske data er blevet helt centrale for den digitale offentlige forvaltning, fordi de kan være nøglen til at udnytte offentlige data langt mere effektivt. Geografiske informationssystemer anvendes nu af både offentlige og private institutioner i forbindelse med analyser og som grundlag for politiske beslutninger. I dag opdrages borgeren til i højere grad at finde oplysninger på nettet og betjene sig selv. Det er en demokratisk opdragelse, som også indgår i skolens hverdag.

GIS er velegnet til at styrke samspillet mellem forskellige faglige områder og kan gennem visualisering være med til at give borgerne en bedre indsigt i og forståelse af de demokratiske processer.

I skolen er GIS velegnet i forbindelse med projektarbejde og tværfagligt samarbejde, idet GIS kan benyttes til at visualisere og analysere data fra mange forskellige fagområder og bidrage til et bedre overblik.

Skolerne henter inspiration fra amternes og kommunernes anvendelse af GIS Borgerne og gymnasieeleverne finder nu via blandt andet www.miljoeportalen. dk oplysninger om lokalområdet - f.eks. lokale ortofotos, historiske kort, lokalplaner, jordforurening, vandreservoir

og meget mere. Med adgang til den offentlige informationserver www.ois.dk kan der suppleres med oplysninger om ejendommens areal, ejendomsvurdering og evt. en tilstandsrapport. Herudover kan man med digital signatur få flere oplysninger om sin egen bolig.

Amterne har med GIS-systemerne lavet et stykke elegant digital forvaltning, der både kan sikre bedre offentlig service, og som sparer penge i administration.

F.eks. tilbyder Viborg Amt på http://gis.vibamt.dk forskellige informationer på både kort og ortofotos. Her finder man information om så forskelligartede emner som forurenede grunde, bjørnekloens udbredelse, forskellige zone- og regionplansinformationer, vandmiljødata og drikkevandsinteresser, virksomheder, vindmøller og landbrug, sommerhusområder og skovrejsning.

Mange kommuner har også rigtig gode hjemmesider med geografisk information. Som eksempel kan nævnes Århus Kommune, som på siden http://gis.aarhus.dk præsenterer en meget omfattende GIS-service, som tillader Århus Kommunes borgere og andre interesserede at lave et væld af forskellige søgninger - både på topografiske kort og egentlige luftfotos.

Her kan søges på adresser og matrikelnumre eller man kan bare bladre igennem kortene. Siden giver også en oversigt over boligfortegnelsen i

15

Perspektiv nr. 7, 2005

Århus, ligesom alle grunde og veje vises med ejerforhold.

Moderne geografiundervisning med GIS og Fjernanalyse De mange satellit-systemer muliggør en hidtil uset jordobservation og overvågning både på lokalt og globalt niveau. De globale forandringer i atmosfæren, i havene og på landjorden observeres indgående døgnet rundt af de utallige satellitter, der er opsendt gennem de seneste år, blandt andet Meteosat, NOAA og ENVISAT. Gymnasiets undervisning i naturvidenskabelige, historiske og samfundsfaglige emner har på mange måder glæde af at inddrage nyere resultater af denne forskning i skolens dagligdag. Det er i dag muligt, fordi skolerne har computere fast opkoblet til nettet, hvor meget store mængder af informationer og data er tilgængelige.

Der er i Europa i skoleverdenen taget flere initiativer for at inspirere undervisningen i lokale og globale miljøforhold.

Et udviklingsarbejde er gennemført i samarbejde mellem Under visningsministeriet, Videnskabsministeriet og ESA – Det Europæiske Rumfartsagentur. Det har ud over efteruddannels e spr ogr ammer ført til produktion af hjemmesider, der bl.a. indeholder data samt eksemplariske undervisningsmaterialer til især geografi. ESA har udviklet hjemmesiden www.eduspace.esa.int, som nu er over-

16

sat til dansk. Under Eduspace er der også udviklet et gratis program, Leoworks til digital billedbehandling af satellitbillede. Programmet indeholder også en del GIS funktioner.

En anden hjemmeside er et dansk-norske projekt på http://www.rummet.dk. Her har en række grupper bestående af en forsker og en gymnasielærer udarbejdet cases, og ved løsningen af opgaverne indgår Fjernanalyse og GIS. Som undervisningsportal til GIS og Fjernanalyse i Danmark er under geografforlaget og med støtte fra forskningsministeriet udviklet www.gogis.dk. Her er adgang til mange cases. Hver case er med en problemformulering, baggrund, øvelser bl.a. med adgang til de relevante data og links trin for trin vises hvordan øvelsen kan løses.

Fjernanalyse har opnået stor anvendelse i geografi inden for mange af fagets hovedområder. Eksempelvis inddrages dagens satellitdata i direkte og i manipuleret form i den obligatoriske vejr- og klimaundervisning på mange skoler. I den mere avancerede og komplekse anvendelse af satellitdata kombineret med andre typer digitale og stedsbestemte data er udviklingsarbejdet og efteruddannelsen nået et niveau, hvor 1/3 af geografilærerne på gymnasierne har deltaget i de udbudte kurser.

Efter nogle række landsdækkende kurser blev der med

Geografforlagets GOGISgruppe og i tæt samarbejde med Informi GIS afholdt regionalkurser på syv skoler i landet Efteruddannelseskurserne fokuserer på de faglige og pædagogiske muligheder i GIS i geografiundervisningen. Der blev arbejdet med konkrete eksempler fra såvel undervisningen som fra ”det virkelige liv”. Deltagerne fik datasæt på CD-ROM fra eget amt til deres skole. Indholdet var bl.a. fra Danmarks Miljøundersøgelser, Kort og Matrikelstyrelsen samt Danmarks Statistik bl.a. med AIS data og Top10dk, den digitale højdemodel (DHM), adressekoordinater og diverse demosoftware. Der er også afholdt et efteruddannelseskursus af MapInfo med GOGIS gruppen og en række andre GIS interesserede lærere fra hele landet. ESRI-brugerne har selv stået for evt. køb til skolerne, og MapInfo har via licensaftale taget initiativ til i nogle amter at sikre, at programmet og en datapakke kom ud på de enkelte skoler. Efterhånden har op mod halvdelen af landets gymnasier erhvervet sig et af de to GIS-programmer, og eftersom konverteringen mellem programmerne er blevet let, er det ikke noget stort problem, at der er to forskellige programmer på markedet.

Eksempler på elevernes arbejde med GIS I det følgende beskrives konkrete eksempler på, hvordan ArcView er blevet anvendt i undervisningen til elevarbejde med udvalgte datasæt. Eleven

Perspektiv nr. 7, 2005

sættes i centrum af læringsprocessen gennem arbejde med virkelige og sommetider helt aktuelle data formidlet over Internettet. Eleverne lærer at visualisere og analysere data i forbindelse med arbejdet med de behandlede problemstillinger. De arbejder f. eks med lærerdefinerede opgaver, hvor produktet er en skriftlig aflevering med billedillustrationer, som vises i form af skærmklip eller layout fra ArcView. I andre tilfælde arbejder eleverne med skærmdigitaliseringer af landskabstyper i form af et polygontema repræsenterende deres fortolkning af højdeforhold og jordarter. Arbejdsformen kan være et gruppearbejde af relativtkort varighed, og arbejdet har været tæt knyttet til en klassegennemgang af teoretisk lærebogsstof.

• I vinduet med navnet "naturgrundlaget" tændes for temaerne ”doll-h-gr” og ”doll-kurver” og ”dollvandl” og ”dollsoe”. De øvrige temaer skal være slukkede.

• Dan jer et indtryk af landskabsformerne. Hvor ligger dalene? Hvor er terrænet højt?

Opgaven: Gruppen skal nu på kortet identificere landskabstyperne (hedeslette, moræne, dødislandskab, ”Tunneldal” eller smeltevandsdal).

Derefter tegnes et polygontema (se vejledning nedenfor), som viser udbredelsen af landskabstyper. Polygontemaet gemmes i klassens fælles mappe på lokalnettet.

Til sidst samler vi alle temaer på storskærmen og grupperne forklarer, hvordan landskabstyperne er dannet, og hvilke egenskaber de har.

Tænd for temaet ”dollj200” (jordarter) og betragt det sammen med jeres digitaliserede landskabstema. Find ud af hvilke jordarter, der er karakteristiske for jeres landskabstype.

Formuler en kort redegørelse for landskabstypen:  Hvordan er den dannet?

• Hvilke jordarter er den præget af?

• Hvordan ser landskabet ud, når man står ude i naturen?

• Redegørelsen lægges på klassens geokonference.

A. Digitalisering af lanskabstyper Formålet med opgaven er at: 1 Stifte bekendtskab med GIS: Tænd og sluk for temaer, digitalisering af eget tema.

2 Lære at læse højdekurver Fortolke landskabsformer og -dannelse i Dollerupområdet og inddeleområdet i landskabstyper.

Produkt: • Et tematisk kort, hvor hver landsskabstype udgør et temalag.

Vejledning: • Start programmet ArcView • Åbn projektfilen med navnet Dollerup.apr

Elevernes resultater: Elevgrupperne producerede hver et polygontema for en bestemt landskabstype på baggrund af højdeinformation fra højdekurver og et rastertema med højdeinformation i 25 meters opløsning. Disse polygontemaer blev fremvist på storskærm for hele klassen Her er vist et eksempel på elevtolkning af landskabstyperne hedeslette og smeltevandsdal, og der blev gjort rede for landskabstypens dannelsesprocesser samt de karakteristiske jordbundsforhold.

17

Perspektiv nr. 7, 2005

Vejledning i digitalisering af polygontema:  I menuen "View" vælges ”Nyt tema”.

• Angiv, at "Feature type" skal være et polygontema.

• Vælg tegneværktøjet polygon.

• Klik med musen rundt langs kanten af landskabstypen, så der dannes en polygon, der viser landskabstypens udbredelse. Hvis landskabstypen findes flere steder, teg nes flere polygoner.

Med værktøjet ”Vertex redigering”, kan man flytte på mellempunkterne i den tegnede polygon, så den bliver passende nøjagtig.

• Når resultatet er tilfredsstillende, vælges i menuen ”Tema” kommandoen ”Stop editering”, og endelig gemmes temaet f.eks. i en den fælles mappe på fællesdrevet. Filnavnet skal angive landskabstypen.

B. Elevopgave: Kulturlandskabets udvikling Teori: Grundlaget for opgaven er

18

en lærebogs gennemgang af kulturlandskabet.

Emnet er ”Udviklinger i kulturlandskabet, især urbaniseringens 4 faser”.

Opgave: • Skriv en liste over ændringer i kulturlandskabet, som nævnes i bogen.

• I kortmaterialet over Dollerupområdet skal I prøve at finde små kortudsnit, som ved kombination af gamle og nye korttemaer viser nogle af de eksempler på udviklinger i kulturlandskabet fra før til nu, som omtales i lærebogen. Det er især vigtigt at finde små kortudsnit, som kan illustrere hver af de 4 faser af urbanisering.

Metode og data: Panorer rundt i kortet og zoom ind på udvalgte lokaliteter. Kombiner historiske og nutidige korttemaer ved at tænde og slukke for temaer.

Der afleveres et Word-dokument på geo-konferencen.

Det skal indeholde de små

kortudsnit i form af eksporterede skærmklip fra ArcView i JPG-format (File -> Export > JPG) samt tekst til hvert skærmklip, som forklarer, hvilke ændringer i kulturlandskabet, der ses i det pågældende skærmklip.

Eleverne afleverede et Worddokument, hvor de gjorde rede for udviklinger i kulturlandskabet illustreret med kommenterede billeder fra skærmen med kombinationer af gamle og nye temaer, så forandringer blev visualiseret. F.eks. en scannet rasterudgave af generalstabskortet fra 1870 overlejret med bygningstemaet fra TOP10DK med det resultat, at bebyggelsesudviklingen bliver synlig. Eller samme kort fra 1870 overlejret med aktuelle mose- og eng-temaer visende dræning af vådområder.

Eller den aktuelle udbredelse af skov og hede oven på samme generalstabskort.

Muligheden for at organisere shapefiler i projekter er vigtig for elevernes muligheder for at holde styr på deres arbejdsproces. Det er

Perspektiv nr. 7, 2005

væsentligt mere overskueligt for eleverne, at de kan nøjes med at åbne en enkelt fil og så undervejs gemme projektet i forskellige faser på deres private diskplads.

C. FeltGIS - indsamling og opdatering af geodata Der har været afholdt nogle få efteruddannelseskurser for gymnasielærere i brugen af GPS. På kurserne har der både været undervist i brugen af Garmin og PDA f.eks. HP´s IPAQ med anvendelse af programmet ArcPad. Nogle amtscentre har købt et lille klassesæt af Garmin, og det udlånes til skolerne. Kun få gymnasier har en eller nogle få PDAinstrumenter til rådighed.

Men i forbindelse med projektarbejde har det alligevel været muligt at lade eleverne afprøve disse på skift i grupper. Eleverne er hurtige til at lære at anvende en PDA og indsamle aktuelle GPS-data og enten opdatere indlagte kort eller blot tilføje nye data. Med programmet ActiveSync udveksles der relativt let data mellem den håndholdte PDA og en PC. På det udarbejdede eller reviderede kort kan der suppleres med hotspots til de digitale billeder, der tages under feltarbejdet i felten. Der findes i dag digitale kameraer, som registrerer ikke blot længde og bredde i forbindelse med billedoptagelsen, men også kompasretningen. Men pga. prisen vil der gå nogen tid før denne kameratype finder vej til skolerne. Lærere og ele-

ver må dog være opmærksomme på særlige problemer vedr. anvendelse af forskellige kortprojektioner og konverteringer.

Programmet ShapeTrans fra KMS kan

NatGIS – et tværfagsprojekt med fagene Biologi-Fysik-Geografi.

Geografi har været en slags lokomotiv for udbredelsen

Elevarbejde med GPS

være en nødvendighed for at få digitale kort og GPS data til at passe sammen. Efter feltarbejde kan de indsamlede data behandles på en PC, og kortene kan suppleres med ekstra oplysninger om boliger f.eks. fra www.ois.dk.

Tværfagseksempler I gymnasiet er der mange tværfaglige projekter og i den nye gymnasiereform fra 2005 er der krav om et tættere samarbejde mellem en række fag bl.a. i forbindelse med projekter. En udviklergruppe af gymnasielærere har indsamlet data og forbereder, hvordan GIS kan benyttes i forskellige fag.

af GIS i gymnasiet. I 2003 kom andre fag med, og der blev arrangeret en studierejse til USA, hvor repræsentanter fra astronomi, biologi og fysik deltog sammen med geografi. Studierejsen havde til formål at skaffe adgang til data, herunder satellitdata.

Desuden kunne studierejsen bidrage med faglig inspiration og praktisk vejledning til udvikling af cases til tværfaglig undervisning med satellitteknologi. Studierejsen gav også mulighed for at overvære eksemplarisk undervisning med brug af den nye teknologi og diskutere overføringsværdien til det danske skolesystem.

19

Perspektiv nr. 7, 2005

Efter studierejsen er udarbejdet et undervisningsmateriale, der kan indgå i den tværfaglige undervisning, som gymnasiereformen 2005 lægger vægt på.

Både på grundforløbet og senere i studieretningerne vil man kunne hente inspiration fra cases som nu er lagt på Internettet på adressen www.gogis.dk/natgis.  Projektet ”Radon” omfatter fagene biologi, fysik og geografi, der bidrager med baggrundsoplysninger og lægger op til en analyse af sammenhænge mellem udbredelsen af radon og sygdomshyppigheder.

• Projektet ”Bjørneklo” er i høj grad blevet til på initiativ fra biologi, men omfatter også geografiske aspekter • Projektet ”Strid” er bygget op som en slags domsafsigelse, hvor argumenterne for dinosaurernes uddøen er trukket hård op og dele af det kan gennemføres som en slags skuespil hvor naturvidenskabelige argumenter står overfor hinanden. I analy sen anvendes GIS. • ”Søprojektet” er et eksempel på udviklingen i et lokalområdes kulturlandskab • Projektet ”Vind” analyserer den miljø- og energirigtige placering af vindmøller.

Alle projekterne indeholder både GIS og Fjernanalyse. Det forventes, at projekterne vil kunne danne udgangspunkt for efterud-

20

dannelseskurser i gymnasiet og indgå i undervisningen.

Tværgis – et tværfagsprojekt med Datalogi – Historie - Geografi - Samfundsfag De resultater og erfaringer, der er opnået i fagene geografi, biologi og fysik inden for anvendelsen af Fjernanalyse og GIS i undervisningen, har ført til at udviklingsarbejdet med at udbrede metoder og muligheder i den nye teknologi fortsætter med projekter i andre fag som f.eks. datalogi, historie og samfundsfag.

Projekterne skal medvirke til at fremme følgende mål: • Faglig fordybelse i ovennævnte fag • Samspil mellem fagene • Avanceret anvendelse af IT • Selvstændiggørende arbejdsformer Udviklingsgruppen har besøgt en række offentlige og private institutioner, der i stigende grad benytter GIS og Fjernanalyse. Eksempler herpå er universiteterne f.eks. Moesgård Museum, Kartografisk Dokumentationscenter ved Odense Universitet samt de geografiske institutter ved universiteterne i København og Roskilde.

Mange offentlige institutioner arbejder med data som er stedfæstede, og de kan derfor også behandles i GIS, f.eks. data fra Danmarks Statistik.

Grundideerne for projektet har været, at der arrangeres et møde mellem en for-

sker og gymnasielærer fra forskellige faggrupper. Forskerne udgiver deres resultater herunder data på et højt videnskabeligt niveau og formidler til et internationalt miljø bl.a. gennem rapporter og artikler i videnskabelige tidsskrifter. Udviklingslærerne kan være med til at formidler disse resultater og data til gymnasieverdenen. Netop nu er der ved at være så mange digitale data, at der virkelig er noget at komme efter – specielt hvad angår de historiske data. Erfaringerne fra disse besøg hos danske forskningsinstitutioner formidles på hjemmesiden http:// www.gogis.dk/tvaergis.

Historie og Geografi Inden for historie ser det ud til, at der i øjeblikket er en betydelig mængde nye data på vej til brug i undervisningen. Forskere som Per Grau Møller, Kartografisk Dokumentationscenter ved Syddansk Universitet har stillet store mængder data til rådighed for gruppens videre arbejde bl.a. sognekort tilbage fra 1820 og et forskningsprojekt med data fra Vejle området, og hvor der er digitaliseret historisk materiale og kort tilbage fra landboreformernes tid herunder udskiftningskort med matrikler mm.

Med stort engagement har geografen og historikeren Peder Dam, sikret gruppen adgang til data om matriklen fra Chr. V fra 1681-88 samt den digitaliserede vektorud-

Perspektiv nr. 7, 2005

gave af Videnskaberne Selskabs Kort 1763-1805. Digitaliseringen er blevet støttet af Kulturarvsstyrelsen suppleret med midler fra det landbrugshistoriske forskningsprojekt Agrar2000.

Videnskabernes Selskabs Kort findes også i en scannet raster udgave.

Kortet er den første videnskabelige og systematiske kortlægning af Danmark, og kortet er det ældste og det eneste landsdækkende kort fra perioden. Det repræsenterer en enestående kilde til belysning af datidens landskab, som det så ud før og under landboreformerne. Adgang til materialet om Videnskabernes Selskabs Kort findes på http://www.hiskis.net/.

Tilsvarende er der fra Kulturarvsstyrelsen givet adgang til et stort antal data, som kan indgå i en undervisningsmæssig sammenhæng.

Datalogi Datalogerne har ved besøg hos Informi GIS fået introduktion til, hvordan der i datalogi findes gode muligheder for at programmere vha. ”visual modelling”. Med inspiration i de nyeste bøger fra ESRI Press er gruppen i fuld gang med at undersøge, hvordan der kan laves datalogiprojekter i de nye programmeringsmiljøer, som benyttes i GIS verdenen.

Vi håber, at de kan udarbejde moduler, som andre fag kan benytte til at automatisere arbejdsprocesserne, når der skal foretages analyser af mange data. Faget datalogi

kan vise sig at være en interessant medspiller i udviklingen af GIS i gymnasiet.

Samfundsfag I samfundsfag vil meget af den statistik, der i dag findes som statistiske tabeller med fordel kunne visualiseres på kort. Det giver også nye muligheder for gennem forespørgsler at analysere sammenhænge mellem forskellige forklaringsfaktorer.

Fra Statistikbanken er det muligt at lade eleverne hente, udvælge, reorganisere data og læse dem ind i et geografisk informationssystem. På en udviklingsserver i form af en ArcIMS server www.edugis.dk findes eksempler på dette.

Politiet fremlægger statistik frem baseret på politikredsenes indberetninger. Det sker på http://www.politiet.dk/ Information.htm. Data forefindes i Excel-format, og de kan frit hentes. Disse data kan benyttes til at uarbejde kort over f.eks. den relative andel af befolkningen, der er taget for spritkørsel.

KORTDATA – en portal der leverer data til skolerne I undervisningen bliver der fremover helt nye muligheder, når den kommende KORTDATA–portal åbner. Den administreres af Uni-C, og den er blevet til i et tæt samarbejde mellem kortleverandørerne, Informi GIS samt Geografforlaget og EduGIS. De gymnasier, som har tegnet abonnement på SKODA under Uni-C,

vil kunne få adgang. Eleverne vil herefter på skolen kunne orientere sig i de kort, som kortleverandørerne har lagt på portalen.

Det vil blive muligt at udvælge og hente data fra TOP10DK på 2*2 km, således at man kan arbejde videre med shapefiler på egen PC. Der er data fra COWI i form af de administrative grænser, digitale ortofotos (DDO) og højdemodellen. KRAK har leveret vejnettet, og der er udvalgte temaer fra Danmarks Statistik. Skolerne får hermed via deres abonnement til SKODA adgang til kvalitetsdata. Data som kan indgå i den daglige undervisning i alle fag.

Når gymnasiereformen starter i 2005 vil datagrundlaget for at arbejde med GIS være af meget høj kvalitet og over halvdelen af gymnasierne har i øjeblikket adgang til et GIS-program. Manualer samt eksempler på, hvordan man arbejder med GIS findes på www.gogis.dk og på KORTDATA portalen.

Konklusion Fjernanalyse og GIS er på vej til at blive en vigtig del af den gymnasiale undervisning. Halvdelen af gymnasierne har i dag adgang til et GIS program. Nogle anvender det som en del af den daglige undervisning, mens andre kun benytter det nogle få gange i løbet af året. Pionérfaget har været geografi, men i dag er udviklingslærere fra fagene biologi, datalogi fysik, geografi, historie

21

Perspektiv nr. 7, 2005

og samfundsfag og støttet af Undervisningsministeriet i færd med at vise, hvordan GIS kan blive en del af undervisningen f.eks. i den tværfaglige undervisning.

Reformerne i 2005 inden for de gymnasiale uddannelser medfører, at en større del af undervisningen vil foregå i et tættere samarbejde mellem fag og imellem lærerne og det vil fremme anvendelsen af GIS. Der vil blive gennemført flere projekter i grundforløbet, der dækker det første halve år og i studieretningerne i de efterfølgende 2,5 år. GIS vil efterhånden blive en del af den daglige undervisning. IT-kørekort, hvor der indgår moduler med Word og Excel vil blive suppleret med GIS moduler. InternetGIS vil blive anvendt næsten dagligt til, at søge informationer og foretage simple analyser.

Desktop GIS på egen computer vil blive benyttet ved mere omfattende analyser, hvor der f.eks. arbejdes med GISdata hentet fra Internettet f. eks fra amternes GIS servere. Den nye portal KORTDA-

TA vil med download af vektor- og rasterdata (f.eks. 2*2 km udsnit af Top10DK) sikre at højkvalitetsdata kan indgå i den daglige undervisning. Nu kan elever og lærere selv vælge informationer og data via Internetadgang til InternetGIS-serverere som KORTDATA på UniC..Lærerne har imidlertid et behov for mere efteruddannelse både mht. til brug af GIS-værktøjet og mht. hvilke data der er til rådighed. Så vi er meget interesseret i et tæt samarbejde med GIS-producenter både i det offentlige og fra private virksomheder og GIS-brugere. Den årlige GISDAY i november er en god anledning til dette. Den vigtigste indgang til GIS i gymnasierne er www.gogis.dk Referencer Christensen, Karl-Erik; Jensen, Thomas og Jensen, Torben P., Det digitale atlas – GIS i den elevaktiverende gymnasieundervisning, MTM-Geoinformatik, Aalborg Universitet, maj 2003.

Det digitale Langelandsatlas, http://www.langelandatlas.dk/ Evaluering af IT og GIS anvendelsen i hjemmet og i skolen, http://www.fedespil.dk/gis/ Geography network, http://www. geographynetwork.com/ GOGIS, http://www.gogis.dk/ data.asp Kerski, Joseph. http://www.esri.com/librar y/ userconf/proc01/professional/ papers/pap191/p191.htm Manualer i brug af GPS og GIS på håndholdt computer, http:// www.gogis.dk/03/arcpad, http:// www.gogis.dk/03/arcpad/elevinstruks_ude.html National Atlas of the United States http://www.nationalatlas.gov/. h t t p://w w w.l i b.u t e x a s .e d u / maps/index.html Prinds, E., Rum til læring, CTU 1999.

Den Offentlige Informations Server, http://www.ois.dk

Om forfatteren Torben Pallesen Jensen, Lektor i geografi og historie, Langkær Gymnasium, Kileparken 25, 8381 Tilst, tj@langkaer.dk, Url: http://www.tpj.dk

22

Perspektiv nr. 7, 2005 Virtuelle læringsmiljøer på Aalborg Universitets geouddannelser Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet På Aalborg Universitets uddannelser bruges GIS og GeoInformation på en række forskellige uddannelsesprogrammer. Det er uddannelsen til landinspektør, Master of Technology Managament i Geoinformatik, Civilingeniørerne i Plan & Miljø, samt Arkitektur og Design. På det seneste er uddannelsesmiljøet i Geografi også kommet til. Der er i gennem det seneste årti gennemført en omfattende udviklingsindsats for at inddrage moderne informations- og kommunikationsteknologi i læringsmiljøet på AAU´s geo-uddannelser..

Indledning Universitetsmiljøet forandrer sig hastigt i disse år. Moderne informations- og kommunikationsteknologi udfordrer for alvor de højere læreanstalters læringsmiljøer og organisation. Samtidig er der sket en øget internationalisering, og det understreger behovet for løbende tilpasning af pædagogik og IT-infrastruktur omkring læringsmiljøet.

På Aalborg Universitet har disse udfordringer ført til en omfattende udviklings- og omstillingsindsats gennem de senere år. De decentrale læringsmiljøer har været støttet af en række rektoralt initierede projekter, som har haft til formål at udvikle den virtuelle understøttelse af læringsmiljøet. Virtuel understøttelse kan oversættes til brug af intranet- og internetbaseret viden- og læringsdokumentation i uddannelse og forskning. Disse udviklingsprojekter har været finansieret af universitets egne omstillingsmidler, en række statsligt finansierede tilsvarende og endelig er en del udviklingsopgaver aftvunget af universitets deltagelse i internationale forskningsnetværk.

Målsætningen for Aalborg Uni-

versitets officielle IKT-strategi har samlet sig om følgende 3 elementer.

- Anvende IKT til at sikre øge kvaliteten af den uni-versitets undervisning og forskning.

- Anvende IKT til at åbne universitetet mod omgivel-serne og dermed øge til-gængelighed til såvel universitets kultursikrende og innovationsskabende funktion.

- Anvende IKT til at øge internationaliseringen af undervisning og forskning.

Aalborg Universitets geouddannelser Digital Geoinformation anvendes i stigende grad indenfor alle samfundssektorer.

Ikke kun de traditionelt kortforbrugende sektorer hvor standard- og specialkort har været anvendt gennem årtier og århundreder. Men også indenfor andre dele af den offentlige såvel som i den private sektor anvendes digital stedbestemt information – GeoInformation stadig mere.

Aalborg Universitets geodata-forbrugende og – forskende læringsmiljøer omfatter i dag landinspektøruddannelsen, geografi-uddannelserne og civilingeniøruddannelserne i Plan & Miljø. Hertil kommer Master-uddannelsen i Geoin-

formatik (MTM), der gennemføres som et 2 årigt deltidsstudium som fjernundervisning (Se særlig Hanne Brande-Lavridsens artikel i dette nummer af Perspektiv).

Aalborg Universitets ”geouddannelser” er tilknyttet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. Her har forskningen siden universitetets dannelse i 1974 været med i udviklingen af den danske kort- og geodatasektor.

Helt fra de første systemer i 70érne til analytisk aerotriangulation og landmålingsprogrammer henover 80’erne med dansk udviklet software til digital kortlægning samt i 90érne med metoder til geokodning og datamodellering.

Her efter årtusindskiftet er forskningsfokus på nye systemer til digital arealforvaltning samt metoder til 3d-visualisering og Internet-kommunikation.

Den ældste af disse uddannelser er landinspektøruddannelsen. Her uddannes de studerende i alle aspekter vedrørende geodata. Lige fra datafangst i traditionel landmåling og remote sensing, henover modellering og geografisk analyse. Der er på kandidat-uddannelsen (M.Sc.) mu-

23

Perspektiv nr. 7, 2005

lighed for at specialisere sig i hhv. Measurement Science og Spatial Information Management.

Geografi-uddannelserne i Aalborg rummer en bred vifte af tilbud. Der kan følges både den fulde 5-årige kandidatuddannelse, hovedfagsuddannelse, bifagsuddannelse og sidefagsuddannelse i Geografi. GIS indgår i disse geografiuddannelser s om det ene af de tre ben: hhv. GIS, Naturgeografi og Geologi samt Kulturgeografi.

Ved civilingeniøruddannelsen i Plan og Miljø indgår også en række kurser i GIS, der gør de studerende i stand til at anvende og udvikle geografiske informationssystemer.

Master-uddannelsen i Geoinformatik er omtalt andets steds. Det skal dog fremhæves, at denne uddannelse på deltid er et særligt kompetenceudviklende tilbud til ”midtvejskarrieren”, hvor allerede erfarne indenfor kort- og geodatasektoren ønsker at udvikle deres kompetencer indenfor ledelse og innovation i sektoren i særdeleshed og på GISområdet i almindelighed.

Her udgør selve læringsformen med konference-støttet kursusdeltagelse og projektarbejde i et net-baseret konferencesystem et virtuelt læringsmiljø. De studerende tilpasser her studier og kommunikation til deres individuelle døgn- og ugerytmer.

24

Problem-baseret projektlæring og Internettet Karakteristisk for alle uddannelser på Aalborg Universitet er den problembaserede projektlæring, der indebærer at studenterne skal trænes i at lære at løse problemer. Det være sig teoretiske problemer, der knytter sig til deres egen kompetenceudvikling eller det være sig praktiske problemer med karakter af innovation.

Til støtte for dette projektarbejde deltager de studerende i kurser med pensum og forelæsninger, i feltarbejde, ekskursioner og laboratorieøvelser. Centralt er at teoretisk kompetence knyttes til samtidig løsning af et problem og skabelsen af et produkt – rapporten – der dokumenterer hvordan problemets løsning har fundet sted.

Det betyder at projektlæringen på AAU altid har bevæget sig i spændingsfeltet mellem officielle fastlagte og læringsmål og de studerendes evne til at tilegne sig færdigheder. Den sidste halve snes år er der sket en hastig vækst i Internet og Intranet udviklingen. Dette giver mulighed for at de studerende nu direkte i projektlæringsprocessen kan anvende Internettets læringsressourcer og –dokumentation i projektarbejdet, samt anvende de mange kommunikationsmuligheder som der tilvejebringes i kraft af samme medie.

Projektlæringen har dermed vist sig at være langt mere fremtidsrettet end den var tænkt fra fra starten. Moderne projektarbejde kombineret med videnskabelige dokumentationsmetoder i afrap-

Intranetbaseret og Internettets dokumentations- og læringsressourcer indgår i det moderne læringsmiljøs projektarbejde på Aalborg Universitet

Perspektiv nr. 7, 2005

porteringen viser sig at have indbygget en markant træning i selektion og kvalitetsvurdering af disse mange ressourcer på Internettet som kan støtte den problemløsning som ligger i projektarbejdet. Herved kommer de studerende i projektlæringen til at anvende Internettet på en måde, der udvikler deres evner i relation til informationssøgning på en meget fremtidsrettet måde, der tillige giver dem stærke personlige kompetencer til at virke professionelt i morgendagens informationssamfund.

Netopkoblede projektgrupper på AAU Projektgrupperne på AAU´s geo-uddannelser har som alle projektgrupper på AAU deres eget grupperum. For de nævnte fuldtidsuddannelser (landinspektør, geograf samt Plan og Miljø), der foregår på selve universitetet – on-campus – er dette et fysisk grupperum med individuelle arbejdspladser og fleksible møderum – plus det uundværlige køleskab.

Alle studerende har egen mailadresse og får tildelt individuelle ressourcer på fællesserveren. Disse ressourcer kan bruges både til egne hjemmesider, egen FTP-kommunikation, samt lagring af personlige studierelaterede dokumenter.

Dette indebærer, at de studerende i deres projektarbejde kan arbejde med fuldstændig brug af digital kommunikation internt og eksternt, samt betjene sig af fildeling i projektarbejdets forskellige faser.

Der stilles ikke PCére til rådighed for de studerendes projektarbejde. Det forventes at de studerende selv med bringer ”fornøden regnekraft” til deres studiearbejde. Til gengæld tildeles de individuel opkobling til uddannelsens eget Intranet og Internet og får derved en fuldstændig Internet-opkoblet arbejdsplads i deres grupperum.

Semester-organiserede hjemmesider for hele uddannelsen.

Landinspektør-uddannelsen og Civilingeniør-uddannelsen på Aalborg Universitet administreres af L-studienævnet.

Al administration og kommunikation vedrørende disse uddannelser foregår digitalt, og der er oprettet et hjemmesidebaseret informationscenter med al dokumentation til brug for disse uddannelser. Det er såvel ”opslagstavler”, skemaer med kursustidspunkter, tilgængelige kursuslærere og vejledere. Her ligger tillige kursusbeskrivelser, og stadig flere kurser er fuld dokumenteret på denne hjemmeside, hvilket betyder at hele pensum er tilgængeligt som pdf-dokumenter, ligesom slides, opgaver og standardbesvarelser ligger samme-

L-studienævnets hjemmeside giver adgang til al dokumentation vedrørende uddannelsernes afvikling og indhold. En del af materialet ligger dog i særlig password-beskyttede rum, hvor kun studenter og særlig licenserede har adgang.

25

Perspektiv nr. 7, 2005

steds. En del af dette materiale ligger dog ”indenfor” på sitets Intranet del, hvor det er beskyttet af adgangsregulering med password og identifikationskrav.

Denne hjemmeside er organiseret således at det modsvarer den aktuelle semesterafvikling. Det betyder at der til hvert semester mail-adresser til hver gruppe, til hele storgruppen, vejleder grupper mv.

På hjemmesiden er en ny tjeneste netop under lancering.

Den nye tjeneste er et digitalt projektbibliotek. I samarbejde med Aalborg Universitetsbibliotek vil alle afgangsprojekter kunne downloades som digitale dokumenter.

Der har hidtil været ”analog” adgang til udlån af afgangsprojekter, men med denne tjenester vil brugen af afgangsprojekter kunne brede sig, og derved vil en større gruppe – såvel internt på universitetet som udenfor – kunne høste gang af de innovative resultater med forskningskarakter som afgangsprojekterne repræsenterer.

Digitale kursusrum På studienævnets hjemmeside præsenteres som nævnt ovenfor kursusindhold, pensum, opgaver, slides mv. Stadig flere kurser har al kursusdokumentation på nettet og er fortsat under udbygning med nye digitale læringsressourcer.

Digitale kursusrum er på vej til at blive professionelle læringsrum i kraft af hyper-

26

tekst-link til andre dokumenter og ressourcer udenfor sitet. Dette indebærer, at andre end de aktuelle studerende på det specifikke semester kan høste gavn af læringsmaterialet. Der er ved at blive gjort de første erfaringer med at ”genbruge” digitale udgaver i andre sammenhænge end det specifikke semesterkursus. Det kan eksempelvis være individuel tilrettelagte opkvalificering af langvarigt uddannede, eller det kan være udbud af kurser til den private sektor. Digitale kursusrum som fænomen i universitetsverdenen har således allerede vist sig at være anvendelig til udvikle universitetets rolle i formidling af viden.

Et andet aspekt af de digitale kursusrum er, at de giver nye muligheder for at organisere kursusundervisning. En kursusgang består eksempelvis af en mundtlig forelæsning og efterfølgende fremlæggelse på fællesseminar.

I en sådan situation anvendes hele den bagvedliggende IT-infrastruktur. Når de studerende har løst en opgave i grupperummet, afleveres besvarelse og præsentation umiddelbart i det digitale kursusrum. Herefter kan opgaven fremlægges og besvarelsen forsvares i seminarrummet. På denne måde får alle kursusdeltagerne digital adgang til alle besvarelser, og i praksis deler man den viden,

I netopkoblede grupperum arbejdes der med opgaveløsning og forberedelse af Præsentation.

Efterfølgende fremlægges og diskuteres opgaven i seminarium. Filer lægges i kursuskonferencen og alle deltagere har efterfølgende et eksemplar af alle besvarelser til ”videndeling i praksis”.

Perspektiv nr. 7, 2005

som opgavebesvarelserne repræsenterer. Et område der ligeledes er under udvikling til brug i digitale kursuskonferencer er hele området for ”self-assesment” som led i pensumtilegnelse og målrettet læring.

Geodatabiblioteket L-studienævnet tog i slutningen af sidste århundrede beslutning om at oprette et digitalt Geodatabibliotek. Det er fælles databibliotek for geodata med tilhørende metadata-dokumentation og anden vejledning. I de senere år er denne dokumentation udbygget kraftigt med et selvstændig hjemmesidebaseret videncenter.

i projektarbejde og kursusundervisning på universitetets geo-uddannelser. Derfor udbygges Geodatabiblioteket også løbende med lasercanning af by- og landområder samt eksempler på terrestriske scanninger af 3D-objekter fra virkelighedens verden.

En vigtig erfaring med Geodatabiblioteket har været, at det kræver vejledning og forædling at lagre og tilpasse digitale geodata til de forskellige anvendelser i læringsmiljøet.

Synkrone videokonferencer Videokonferencer til kommunikation bliver mere og mere udbredte. På Aalborg Universitets geo-uddannelser startede brug af Videokonferencer til afvikling af forelæsninger allerede i 1996. I forbindelse med kursus i ”Datakvalitet” på MTM-uddannelsen blev en af verdens dengang førende forskere i spatial datakvalitet engageret. Gary Hunter var ansat på Melbourne Universi-

Geodatabibliotekets dataressourcer er fuldt tilgængeligt for geo-uddannelsernes studerende til brug for projektarbejde og til støtte for kursuslærernes foredrag og opgaveløsning. Endvidere servicerer Geodatabiblioteket forskningsprojekter ved Aalborg Universitet med relevante digitale kort- og geodata.

Geodatabiblioteket råder i dag over stort set alle nationale data sæt vedrørende ejendoms- samt areal- og naturressourceforvaltning. Endvidere alle tilgængelige digitale topografiske kort, administrative inddelinger, samt en stor samling af digitale ortofotos og en satellitfotossamling under opbygning.

Ariel og terrestrisk laserscanning inddrages i stigende grad

Geodatabiblioteket på Aalborg Universitet servicerer universitets geo-uddannelser med digitale geodata og yder bistand til forskningsprojekter med brug af samme.

Dette vejledningsbehov sammen med den kendsgerning, at fremskaffelse, lagring og formidling af geodata kræver ekspertviden er baggrunden for, at Geodatabiblioteket i dag er bemandet med en special-uddannet AC-fuldmægtig med funktion som forskningsbibliotekar (landinspektør med MTM-uddannelse).

ty i Australien og ved en kombination af den First-Class baserede kursuskonference og synkron videokonference kunne kurset afholdes. Da kurset startede i 1996 kostede det 8000 kroner at holde 2 timers videokonference mellem Melbourne University baseret på 3 ISDN-linier og relativt dyrt optage og afspil-

27

Perspektiv nr. 7, 2005

leudstyr. Siden har videokonferencerne med Gary Hunters forelæsning i Datakvalitet været et fast element på MTM-uddannelsen.

I vinteren 2003/2004 gennemførtes test af teknolo-

giskift fra ISDN-mode til IPmode. Det vil konkret sige, at der anvendes en Internet-Protocol ved transmission af videokonferencen og Internettet anvendes som medio. Testen viste, at IPmode nu er så udviklet, at

28

Denne video-streaming teknologi har været i drift på Aalborg Universitet i et par år, og der er nu indhøstet så mange erfaringer teknisk og pædagogisk, at man med sikkerhed kan sige, at disse teknologier vil udfordre læreanstalternes pædagogiske struktur og metoder og ikke mindst samarbejdsfladerne mellem disse.

I tilknytning til digitale kursusrum tilknyttes videooptagelser der kan formidle sammenhænge og vurderinger, som enten er for trivielle at gentage eller som er unikke i kraft af, at formidlingen er personbåret eller kun har fundet sted en enkelt gang.

Perioden 1996-2003

Perioden efter 2004 Videokonference mellem Australien og Danmark skifter teknologi – i 2004 faldt transmissionsomkostningerne til nul.

båndbredde sammen med billedkomprimeringsteknologier har gjort det muligt at distribuere videoafvikling over nettet styret interaktivt af brugeren.

den kan afløse telefonnettet til afvikling af synkrone videokonferencer i høj kvalitet. Transmissionsomkostningerne ved brug af Internettet er nul og det nødvendige udstyr væsentligt billigere. Det forventes derfor, at brugen af synkrone videokonferencer vil være massivt stigende i den allernærmeste år og vil åbne helt nye muligheder for samarbejdsflader mellem højere læreanstalter i skærpede den internationale konference.

Asynkrone videokonferencer og streamed video De seneste års teknologiudvikling for servere og øget

Streamed Video har i modsætning til den synkrone videokonference det karakteristikum, at den kan afspilles overalt uafhængig af tid og sted.

Samtidig med at disse forsøg har fundet sted på universitetet, er det iagttaget, at mange lærings-sites udenfor universitetsverdenen på samme vis er ved at tage streamed video i brug som yderlige læringsteknologi. Særlig ses denne udvikling indenfor globale lærings-sites i tilknytning til salt og distribution af software hvor der er behov for hurtig og målrettet formidling af viden og læringsdokumentation om eksakte færdigheder handson.

Perspektiv nr. 7, 2005

og udvikling har været sammenfattet under strategien om ”Learning Lab Geomatics” og har omfattet udviklings- og omstillingsaktiviteter såvel med hensyn til viden som organisation og produkt.

Der er pt. intet, der tyder på, at presset i teknologiudviklingen vil tage af. Snarere er der tværtimod tale om et øget pres som også vil omfatte internationalisering og udvikling af samspil med omgivelserne indenfor undervisning og forskning.

Kursus i Digital Forvaltning – MIA. På landinspektøruddannelsen ved Aalborg Universitet har streamed video været anvendt i forbindelse med kurser i Digital forvaltning og i Miljøbaseret ejendomsudformning (jordfordelingsforhandlinger).

Kigger ind i en fremtid Avanceret brug og udvikling af geografisk informationsteknologi udgør en vigtig grundpille i geo-uddannelserne på Aalborg Universitet. På disse geo-uddannelser og i særlig landinspektøruddannelsen opnår de studerende front-løber kompeten-

Vedvarende krav om udvikling af læringsmiljøet Udviklingspresset på læreanstalterne er betydeligt. Det ultimative krav om levering af forskningsbaseret undervisning og gennemførelse af egen forskning suppleres i disse år med et vedvarende krav om udvikling af organisation og samspil med omgivelserne.

Indenfor vidensområdet ”Geomatics” har denne udvikling stået på i en årrække og vil fortsætte i de kommende år i takt med, at nye teknologier til stadighed udvikler sig. Arbejdet med omstilling

Strategien om Learning Lab Geomatic på Aalborg Universitet har gennem de senere år betydet en vedvarende fokus på at udvikle læringsmiljøet.

29

Perspektiv nr. 7, 2005

cer indenfor alle dele af værdikæden for GeoInformation. Det drejer sig om kompetencer helt fra opmåling, remote og terrestrisk, modellering og kvalitetssikring og – vurdering, samt geokommunikation og visualisering.

Der ligger en betydelig forskningsudfordring i fortsat at udvikle lærings- og vidensgrundlaget for disse uddannelser når man erkender at geo-teknologier fortsat med stor hast vil udfordre de professionelle miljøer. De nye forskningsemner vil ligge indenfor digital forvaltning, 3 d-opmåling og visualisering, samt fokus på fortsat

udbredelse af de grundlæggende geografiske informationsteknologier og – analysemetoder indenfor stadig flere samfundsmæssige sektorer.

Referencer.

Enemark, S. (1999): En uddannelse i stadig fornyelse – landinspektøruddannelsen ved Aalborg universitet, Landinspektøren 3/1999, pp 388-397.

Enemark, S. and Prendergast, P. (2001): Enhancing Professional Competence of Surveyors in Europe. FIG and CLGE. FIG Office, Copenhagen, 75 p, http:// w w w.f ig.net /pub/CLGE-F IGdelft/report-1.htm

Enemark, S.: (2002): Innovation in Surveying Education. Global Journal of Engineering Education, Volume 6, Number 2, Melbourne, pp 153-159. Enemark, S.(2003): Surveying the Surveying Profession. Survey Review, Vol. 37, No 288, April 2003, pp 137-144.

Sørensen, E.M. og Enemark, S.: (1998): Professions- og kompetenceudvikling for landinspektører i Danmark, MaanKÿttö, 3/2000, Nordisk Hæfte, pp 6770.

Sørensen, E. M.: New Technology in Learning Environment for Surveyors. FIG Congres/Working Week, Athen, May 2004

Om forfatteren Esben Munk Sørensen, professor, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Øst, ems@land.aau.dk

30

Perspektiv nr. 7, 2005 Man kan aldrig blive klog nok - om den livslange læreproces for Kort- og GIS-folket Hanne Brande-Lavridsen, Aalborg Universitet Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, mens andre rejser vindmøller (gammelt kinesisk ordsprog).

Artiklen tager udgangspunkt i de forandringer, der for tiden præger det danske samfund i form af øget globalisering, ny strukturreform og implementering af en digital forvaltning. Alle tre forandringer vil kræve nye kompetencer, som blandt andet kan erhverves gennem en systematisk efterog videreuddannelse. Artiklen fokuserer i den anledning på de tilbud universiteterne (og specielt Aal-borg Universitet) kan tilbyde Kort- og GIS-folket. Ligeledes fokuseres på forskellige læringsmetoder, herunder fjernundervisning via Internettet.

Indledning Den øgede globalisering, betyder store udfordringer for det danske samfund, specielt indenfor erhvervslivet. Globaliseringen sætter i nogens øjne negative spor i form af at ”de andre” er blevet dygtigere, samtidig med at de er billigere, hvilket betyder, at mange virksomheder vælger at flytte deres produktion til udlandet.

en negativ synsvinkel og se udviklingen som uoverskuelig og foruroligende eller man kan vælge en positiv vinkel og se udviklingen som udfordrende og fuld af muligheder. En forudsætning for at håndtere den positive udvikling er parathed til at lære nyt og evnen til at anvende eksisterende viden i nye sammenhænge.

Men globaliseringen sætter også positive spor i form af, at vi på den baggrund er nødt til at blive klogere og mere innovative end de andre.

Politikerne og erhvervsfolk har delvis et svar på de tidligere nævnte negative og positive spor og synsvinkler. De er ganske klar over, at viden i form af ideer og kreativitet er den eneste ressource, vi har at konkurrere med. Følgelig er vi alle dømt til livslang læring og kompetenceudvikling. Hvad man lærer i ungdommen holder desværre ikke for livet, også selvom ens daglige arbejde indirekte er en løbende læreproces.

Målet bør være at lære hurtigt nok til hele tiden at være lidt foran ”de andre”.

Udviklingen inden for kort- og geodataverdenen ligner udviklingen inden for andre erhverv. Her kan man så vælge

Andre udfordringer i det danske samfund, som også vil påvirke kort- og geodataverdenen, er, udover den gene-

Figur 1

relle teknologiske udvikling, regeringens oplæg omkring digital forvaltning og de kommende strukturændringer

Figur 2

Nævnte vil komme til at ændre opgavevaretagelsen inden for de offentlige forvaltninger og derfor kræve andre kompetencer.

I fremtiden vil behovet for digital Geografisk Information (GI) vokse betragteligt, ligesom ændrede og ny opgaver i forbindelse med anvendelsen af GIS (Geografiske InformationsSystemer) vil komme til.

Alt dette vil i mine øjne kræve et større teoretisk kendskab til hele GI-området, og dermed også en omskoling af

31

Perspektiv nr. 7, 2005

mange af de medarbejdere, der i dag sidder som kort- og GIS-medarbejdere i de ”gamle” kommuner og amter.

Livslang læring og kompetenceudvikling I slutningen af august 2004 inviterede Regeringen arbejdsmarkedets parter til en drøftelse af, hvordan der kan udarbejdes en strategi for, hvordan Danmark kan imødekomme udflytningen af arbejdspladser til lavtlønsområder i bl.a. Fjernøsten. Produktionen bliver flyttet, mens udviklingsafdelingerneforventes at forblive i Danmark.

Sidstnævnte vil stille krav om en højtuddannet og omstillingsparat arbejdskraft. Situationen genkender vi også fra kort- og geodataområdet.

Figur 3

Midlet er at opbygge et system med livslang voksenog efteruddannelse. Dette skal ske i en erkendelse af, at de erfaringer og kompetencer, som man erhverver gennem det daglige arbejde, ikke, som tidligere antydet, kan stå alene, men løbende må opdateres og udvikles.

Livslang læring er der-for en nødvendighed, både for egen udøvelse af profession, men

32

også for fagets faglige beståen og udvikling.

Universiteternes rolle Videnskabsminister Helge Sander udtalte i sommeren 2004: Videnssamfundets virksomheder er dybt afhængige af løbende opdateringer af kompetencer og tilførsel af viden fra universiteternes forskning. Samtidig tilføjede han dog at: efteruddannelse i endnu højere grad skal være let tilgængelig og målrettet forskellige branchers og medarbejderes behov.

De danske universiteter har da også for alvor fået øjnene op for specielt de højtuddannedes behov for at blive endnu dygtigere. Samtidig er universiteterne også blevet bedre til at tilpasse sig disse nye opgaver i et samspil med brancher og erhvervsliv. Dog lurer konkurrence fra udenlandske universiteter, for med baggrund i dagens ITbaserede kommunikationsmuligheder er tid og sted ikke nogen begrænsning. Universiteterne kan i princippet ligge hvor som helst i verden samtidig med, at de kan være åbne døgnet rundt, hele ugen (24/7).

Trods konkurrencen er antallet af personer, som. har fuldført hhv. master- eller diplomuddannelser eller andre uddannelsesforløb i universitetsregi, steget kraftigt i de sidste 5 år. Alene af masterkurser udbydes der nu omkring 90 og en af dem masteruddannelsen i Geo Informatik

(MTM), som jeg skal komme tilbage til. Men først lige lidt om forskellige læringsmetoder.

Læringsmetoder for efterog videreuddannelse Efter- og videreuddannelse i universitetsregi kan tilbydes efter forskellige pædagogiske principper. Vi kender alle den traditionelle undervisning, hvor man mødes ansigt til ansigt med sin underviser i et fysisk rum og hvor det er underviseren, der tegner og fortæller. Det kaldes formidlingsbaseret undervisning eller lærerstyret undervisning.

Figur 4

Læring har imidlertid i de sidste 15 år erstattet ordet undervisning. Udskiftningen afspejler det pædagogiske princip, at det er den studerende selv, som skal tilegner sig og opbygger viden og ikke kun underviseren, der overfører sine kundskaber til den studerende (forståelse frem for udenadslære). Undervisning og læring hører dog uløseligt sammen, idet undervisning er den aktivitet, der ska-ber rammerne for og gør de studerendes læring mulig.

Det kaldes handlings- og akti-

Perspektiv nr. 7, 2005

vitetsbaseret læringsforståelse. Nøgleord er her kommunikation, dialog og samarbejde.

Så har vi fjernundervisningstilbuddene, som i dag er uløselig forbundet med anvendelse af compu-termediet og Internettet. Det kalder vi IT-, neteller web-baseret undervisning eller e-learning.

Internettes undervisningsformer repræsenterer en broget skare, lige fra velkendte, konventionelle til komplekse, dialogiske undervisningsformer.

Inden for fjernundervisning kan der peges på tre ”standardmodeller”: ren fjernundervisning, samtidig distribueret undervisning og selvstudiemodellen.

Ved den rene fjernundervisning befinder underviser og studerende sig aldrig i det samme rum på samme tid.

Rene fjernundervisningstilbud er mest færdighedsprægede kurser (en slags brevkurser på nettet), hvor opgaver skal afleveres til bestemte tidspunkter. Ellers er forløbet præget af stor fleksibilitet.

Figur 5

Den samtidig distribuerede undervisning er karakteriseret ved, at visse aktiviteter på forhånd er fastlagt i tid og sted. Stedet behøver ikke nødvendigvis at være den samme adresse. Et eksempel herpå er on-line videokonferencer, hvor de studerende enten kan samles på udvalgte steder eller benytter egne pc’er med netadgang. Denne form kræver dog investeringer i udstyr og programmer.

I selvstudiemodellen arbejder den studerende, ligesom ved den rene fjernundervisning, alene med stoffet og er således uafhængig af tid, sted og personer. Selvstudier kan basere sig på læsning af relevant faglitteratur, ofte suppleret med afrapporteringer af varierende art, men kan også indbefatte diskussioner via nettet med medstuderende. Selvstudiemodellen kan også indeholde gruppearbejde og andre former for samarbejder via nettet.

Mens de to første modeller fortrinsvis baserer sig på envejskommunikation, lægger den sidste op til dialog.

I udlandet arbejder man de fleste steder med en ren netbaseret fjernundervisning, hvor undervisning, opgaveaflevering og opgavebesvarelse foregår helt automatisk. Denne undervisningsform har dog ikke vundet det store indpas i Danmark, hvor man anser en blanding af tilstedeværelsesundervisning (site learning) og fjernundervisning efter selvstudiemo-

dellen (e-learning), tilsammen kaldet blended learning, som den mest frugtbare læringsog samarbejdsform.

Hvad kan Aalborg Universitet (AAU) tilbyde?

Da jeg jo kommer fra AAU, vil jeg tillade mig at fokusere på nogle af AAU’s tilbud, Men flere af de nævnte ordninger praktiseres også af andre universiteter.

AAU har gennem mere end 10 år udviklet et fjernundervisningskoncept, hvorigennem der tilbydes en lang række efter- og videreuddannelsestilbud, som henvender sig til folk fra ikke blot Danmark, men i princippet hele Verden. På baggrund af nutidens kommunikationsmuligheder er geografien ligesom tiden, som tidligere nævnt, ingen begrænsning.

Al undervisning på AAU er forskningsbaseret, hvilket giver mulighed for, dels at få et øget fagligt overblik, dels at komme i dybden med et emne. Herved giver undervisningen meget ofte de studerende mulighed for at komme på forkant med udviklingen inden for de fagområder, underviserne forsker i.

Undervisningsformen for fjernundervisningstilbuddene er for størstedelens vedkommende IT-baseret ”blended learning” i form af selvstudier med indlagte seminarer – typisk en tre til fire gange om året, hvor man mødes fysisk til nogle introducerende kursusforløb. I tiden mel-

33

Perspektiv nr. 7, 2005

lem seminarerne kommunikeres med lærerstaben via Internettet.

Hovedparten af tilbuddene er kompetencegivende, idet der ligger uddannelsesbekendtgørelser og studieordninger til grund for uddannelserne. For at opretholde et vist niveau på uddannelserne, stilles der altid krav om en adgangsgivende eksamen på gymnasialt eller bachelor niveau.

Dog stiller de fleste uddannelser yderligere adgangskrav, som varierer alt efter typen af uddannelse.

Af kompetencegivende studieforløb af længere varighed kan nævnes heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid (hel på halv) samt masteruddannelserne (som hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling) og diplomuddannelserne (som hører under Undervisningsministeriet). De længerevarende studieforløb henvender sig primært til en lille skare, som er indstillet på at investere både tid og penge til gavn for deres arbejdsplads.

bærende principper for strukturering af uddannelserne.

Det gælder også de netbaserede masteruddannelsesforløb, hvor der også lægges op til, at projektarbejdet foregår i grupper. Filosofien bag det problemorienterede projektarbejde er, at man gennem dette undervisningskoncept “indbygger” de studerendes nysgerrighed og drivkraft i selve videnudviklingsprocessen. Herved bliver læringen også indholdsmæssigt stillet overfor stadige fornyelser.

Efterfølgende vil jeg give en kort præsentation af nogle af de omtalte efter- og videreuddannelsesforløb.

Masteruddannelsen i Geo Informatik (MTM-uddannelsen) ved Aalborg Universitet Masteruddannelserne er specielt udviklet med et efter- og videreuddannelsesformål for øje. Undervisningen er tilrettelagt på deltid, så man kan studere samtidig med, at man har erhvervsarbejde.

Af uddannelsesforløb af kortere varighed kan nævnes: Enkeltfagspakker eller Moduler fra master-uddannelserne, Tompladsordningen, Livslang Læring konceptet samt Specialdesignede kursusforløb.

Figur 6

Alle uddannelser på AAU har og har altid haft det problemorienterede projektarbejde (action learning) som et af de

34

Masteruddannelsen i Geo Informatik er en kompetencegivende uddannelse inden for

Geografisk InformationsTeknologi (GIT). Uddannelsen strækker sig over to år og er normeret til 60 ECTS (1 ECTS svarer til 30 timers studiearbejde), svarende til ét studenterårsværk på fuld tid.

Uddannelsen, som bygger på en ny studieordning fra 2003, er baseret på fjernundervisning via Internettet kombineret med weekendseminarer, hvor man mødes fysisk.

Til støtte for fjernundervisningen anvendes et konferencesystem (First Class), som hver enkelt studerende installerer på sin PC. Konferencesystemet gør det muligt at etablere et såkaldt virtuelt klasseværelse, hvor der kan stilles spørgsmål til underviserne, kommenteres litteratur, diskuteres med medstuderende mv.

MTM-uddannelsen henvender sig primært til folk med en naturvidenskabelig baggrund, men også folk med andre grunduddannelser kan blive optaget. Fælles for alle er, at man i det daglig skal beskæftige sig på et praktisk plan med Geografisk Information (GI) (kort og geodata) eller Geografi-ske InformationsSystemer (GIS). Endvidere skal lysten til at få udvidet eller opdateret sin teoretiske viden også være til stede.

Optagelsepåmasteruddannelsen forudsætter en relevant videregående uddannelse på mindst bachelorniveau. Man skal desuden have mindst fem års relevant erhvervserfaring, hovedsageligt fra geo-

Perspektiv nr. 7, 2005

dataområdet. Endvidere kræves gode sprogfærdigheder i engelsk, da en del af den anvendte litteratur er på dette sprog.

Studiearbejdet ved uddannelserne kan opdeles i 2 forskellige aktiviteter. Kursusarbejde og det problemorienterede projektarbejde. Bredden i uddannelsen sikres gennem studieenhedskurser (SE-kurser) og dybden via projektarbejdet og projektenhedskurser (PE-kurser). SE-kurser er eksamenskurser, som er fastlagt i studieordningen, mens PE-kurser kan variere i såvel antal som indhold fra år til år.

Det første studieår omfatter introducerende kursusforelæsninger, efterfølgende perioder med selvstudier, en studierejse samt et problembaseret projektarbejde med temaet: ”Geografisk Information og Geografiske InformationsSystemer – teori og teknologi”. Projektet skal betragtes dels som en introduktion til det problembaserede projektarbejde, dels som en afklaring af, hvilket problem/emne man gerne vil arbejde videre med det andet år.

Figur 7

Andet studieår omfatter igen kursusaktiviteter og projektarbejde. Projektet (masterafhandlingen) udarbejdes nu under temaet: ”Geografisk Information og Geografiske InformationsSystemer – design og udvikling” og har nu karakter af et egentligt udviklingsprojekt. Det er hensigten, at man tager udgangspunkt i en konkret problemstilling (jfr. første års projekt) inden for geodataområdet (gerne med rødder i eget fagområde) og udarbejder et konkret forslag til og handlingsplan for et informationssystem. Meget ofte ses, at det ikke kun bliver ved forslagene, men at informationssystemet rent fysisk bliver funktionsdygtigt.

Enkeltfagspakker I mange år var det kun muligt at følge det fulde masterforløb i Geo Informatik, men de senere år har det også været muligt at tage pakker af enkeltfag fra uddannelsen. Sidstnævnte tiltrækker en del, som ikke kan afse tid og kræfter til et fuldt masterforløb.

Tompladsordningen Hvis man har mulighed for at følge undervisning om dagen, kan Tompladsordningen være relevant som efter- og videreuddannelsesmulighed. Under denne ordning kan man følge f.eks. et kursus, et semester, eller et helt sidefag. Undervisningen følges på lige fod og sammen med de ordinært indskrevne studerende. Forudsætningen for at blive optaget er, dels at der er en ledig

plads på den ønskede uddannelse/uddannelsesdel, dels at man har de nødvendige faglige og studiemæssige forudsætninger. Et relevant forløb under denne ordning kunne være SIM (Spatial Information Management), den ny specialisering i GIS på landinspektør- og geografiuddannelsernes kandidatoverbygning.

Livslang Læring Et godt eksempel på formidlingsbaseret undervisning er Livslang Læring konceptet, som i år kunne fejre 10 års jubilæum ved Aalborg Universitet. Hvert år mødes 4500 deltagere i en uge sidst i august for at lytte til det sidste nye inden for universitetets forskning. Tidligere var arrangementet primært for universitetets kandidater, men i de senere år har andre interesserede også kunnet deltage. Herved repræsenterer deltagerne mange brancher og funktioner.

Figur 8

Den faglige dimension i efteruddannelsestilbuddet er selvfølgelig det vigtigste, men mulighederne for at møde gam-

35

Perspektiv nr. 7, 2005

le studiekammerater er også en vigtig del. Det samme er mulighederne for at etablere nye eller styrke gamle netværk.

Vidensformidlingen er imidlertid dobbeltsidig i den forstand, at forskerne også hører om, hvad der rører sig udenfor murerne og på den måde måske kan tilrette kommende forskning og undervisning ud fra arbejdspladsernes behov og ønsker.

Livslang uddannelse konceptet er, er i modsætning til de andre nævnte undervisningstilbud, gratis, dog betales et symbolsk beløb til dækning af forplejning og kursusmaterialer.

Specialdesignede kursusforløb Såfremt en virksomhed eller organisation har behov for specifikke kompetencer, kan der skrives kontrakt med universitetet om afvikling af et specialtilpasset kursusforløb. Her skal dog pointeres, at universitetet normalt ikke går ind i et sådant samarbejde, hvis der findes tilsvarende kurser, som udbydes af professionelle kursusudbydere.

Praktiske kurser på nettet Selvom denne artikel handler om universiteternes (og specielt AAU’s) tilbud til kort- og GISfolket, vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på de praktiske kurser, der tilbydes over Internettet. Et af de mest velbesøgte er ESRI’s Virtuelle Campus, som tilbyder en vifte af GIS-kurser, flere er endda gratis.

36

Fra murstensomgivelser til virtuelle klasserum Vilkårene for samarbejde og kommunikation i virtuelle rum er naturligvis præget af de virtuelle omgivelsers muligheder og begrænsninger.

Figur 9

Det er ikke en naturlov, at man bare kan hoppe ud i en netbaseret fjernundervisning. Der stilles helt specielle krav til såvel undervisere som studerende. Først og fremmest skal man lære at kommunikere uden regelmæssig fysisk kontakt, men primært ved hjælp af det skrevne ord. Udover at dette er mere tidskrævende, er det også en generel erfaring, at det kan være svært at begå sig skriftligt i et virtuelt miljø, fordi de kommunikative udtryksmidler er stærkt reducerede.

Man mister ansigt til ansigt situationens virkemidler i form af mimik, øjenkontakt, kropsholdning m.m., når man dels vil udtrykke sig, dels tolke en studerendes eller medstuderendes budskab. Derfor skal man passe gevaldig på sprogbrugen i sine skriftlige budskaber, f.eks. opfattes ironi ikke altid, som man forventer.

Dagens teknologi har dog givet os nye muligheder for at kommunikere over nettet i form af lyd, billeder, videoer m.m. På MTM-uddannelsen benyttes bl.a. on-line videokonferencer i forbindelse med kursusaktiviteter, hvor kursusholderen sidder på den anden side af jorden, nærmere betegnet Australien. Flere studerende på uddannelsen eksperimenterer også med nettelefoni, brug af webka-meraer o. lign., men det er stadig den skriftlige kommunikation, der er den dominerende på studiet (se også Esben Munk Sørensens artikel).

På MTM-uddannelsen har gruppearbejdet er høj prioritet. Et gruppearbejde stiller store krav til de studerendes evner til at koordinere, samarbejde og dele viden. Erfaringen viser dog, at gruppebaseret projektarbejde ikke uden videre bliver vellykket i virtuelle rum og at der må lægges overordentlig mange kræfter i at få et netbaseret samarbejdet i en gruppe til at fungere.

Derfor er det uhyre vigtigt, at man mødes fysisk med jævne mellemrum. Det går noget hurtigere at få taget en beslutninger og man lærer hinanden at kende på en helt anden måde. På den baggrund må vi også se i øjnene, at nogle studerende arbejder bedst på egen hånd og det skal de selvfølgelig have lov til – men det koster ekstra ressourcer fra såvel studerende som vejleder for at nå målet.

Perspektiv nr. 7, 2005

I den gode fjernundervisning er der en større grad af interaktivitet end i traditionel undervisning samtidig med, at den studerende i højere grad er ansvarlig for egen læring. På MTM-uddannelsen bruger vi som nævnt et konferencesystem i den daglige kommunikation. Men som det ofte ses, er de studerendes indsats i konferencen i starten præget af entusiasme, men desværre daler aktivitetsni-veauet hurtigt og diskussioner via nettet sander til. Det betyder ikke, at de studerende ikke følger med i, hvad der sker i konferencen (det kan man læse af historikken i konferencesystemet), men egentlige indlæg er få og de kommer som oftest fra de samme personer. Det betyder ikke altid utilfredshed med studiet, men oftest en presset hverdag ved siden af studiet.

Figur 10

Ikke alle er lige motiverede for en akademisk efter- og videreuddannelse. Jeg har ofte kunnet konstatere forskelle i de studerendes ambitionsniveauer. Nogle er videbegærlige og nysgerrige, mens andre kun er interesseret i netop det, der berører deres fag og deres hverdag.

Sidstnævnte kan skyldes, at man ikke har det forventede metodiske, videnskabelige tilgang.

Men det er ikke kun de studerende der skal lære at lære gennem fjernundervisning.

Underviserne skal også lære at bruge mediet. Her må de fleste nok gribe i egen barm og erkende, at vi fra starten har været pædagogisk autodidakte. Først nu er der ved at blive etableret kurser i det at fjernundervise. For det er ingen hemmelighed, at det kan være en svær proces at omstille sig fra gamle og indgroede vaner til nye adfærdsmønstre.

På trods af nævnte begyndervanskeligheder og begrænsninger i forbindelse med netbaseret under-visning, mener jeg, at denne undervisningsform er en af vejene frem.

Dels for at nå målet med ”hele tiden at være lidt foran de andre” og dels for at honorere videnskabsministerens ønsker om, at ”ef-teruddannelse skal være let tilgængeligt….”.

Afrunding Som en afslutning kan jeg ikke lade være med at citere en udtalelse en af mine tidligere studerende (og kollega i undervisningsverdenen) er kommet med i tidsskriftet Målebladet efter at han havde afsluttet Masteruddannelsen i Geo Informatik: Livet har ikke været helt det samme siden…. Man får en anden gennemslagskraft som menneske, underviser og kollega,

når man bygger videre på sin faglige viden. Selvtilliden har fået et gevaldigt løft og den personlige udvikling et spark bagi. Jeg er blevet et gladere menneske og i kølvandet af det en bedre kollega og underviser.

Figur 11

Så den livslange læreproces behøver ikke at være en sur pligt, men kan også være et berigende bekendtskab.

Inspiration og uddybende læsning Danielsen, Oluf (red.): Læring og multimedier, Aalborg Universitetsforlag 1997.

Daarbak, Torben: Netundervisning kræver tilvænning, Computerworld 21. maj 2004.

Efter- og videreuddannelse 200405 ved Aalborg Universitet og Aarhus Universitet Hvordan sikrer vi Danmark spidskompetencer i Videnssamfundet, Symposium i Aalborg den 18. august 2004.

Karriere – tillæg til Jyllands Posten 26. august 2004

37

Perspektiv nr. 7, 2005

Lov nr. 488 af 31/5 2000 – Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Målebladet nr. 4 – 2003

Qvortrup, Lars: Det lærende samfund – læring, kompetence, uddannelse og IT i det hyperkomplekse samfund, København 2001.

Universiteternes efter- og videreuddannelse” nr. 1, 2003.

Illustrationerne er sakset Microsofts multimediaklip.

fra

Undervisningsformer på nettet, temanummer i ”Tidsskrift for

Om forfatteren Hanne Brande-Lavridsen, lektor, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Øst, hbl@land.aau.dk

38

Perspektiv nr. 7, 2005 Undervisning i GIS-produkter Jan Juul Jensen og Søren Tollund Christensen, Informi GIS Undervisning er en vigtig aktivitet for GIS-leverandører. Den generelle teknologiske udvikling betyder en fortsat udvikling i GIS-software. Samtidig har en række sektorer, som ikke tidligere har anvendt stedbestemt information, fået øjnene op for potentialet i GIS. Der er derfor behov for efteruddannelse både af erfarne og nye GIS-brugere. Gennem udbud af kurser kan vi som GISleverandør medvirke til at brugerne får en optimal nytte af deres investeringer i GIS-produkter.

Men hvilke typer kurser udbydes, hvad er formen, indholdet og pædagogiken i kurserne? Og hvorledes er GIS-leverandørenes kurser med til at præge anvendelsen og opfattelsen af geografisk information? Dette er nogen af de emner der beskrives og diskuteres i denne artikel om ’Undervisning i GIS-produkter’.

Indledning Med den store udbredelse brugen af geografisk information har opnået, oplever man som GIS-leverandør, at GISsoftware ikke længere blot anvendes af hvad nogle ville kalde ”GIS nørder”. I dag anvendes GIS af en blandet brugerskare inden for en bred vifte af sektorer blandt andet i den offentlige forvaltning, i transportsektoren og i den finansielle sektor. Den vide udbredelse af GIS-anvendelse betyder, at brugerne ikke længere typisk er folk med en geografisk baggrund, men derimod har vidt forskellig faglig baggrund, ofte uden forudgående kendskab til geografi. Som leverandør er man forpligtet til at sikre, at kunderne får det størst mulige udbytte af den investering, der foretages i GIS-software og -løsninger. Udover en grundig analyse af kundens specifikke softwarebehov er det derfor en væsentlig opgave, blandt andet gennem kurser, at sørge for, at nye brugere hjælpes hurtigt og effektivt i gang, samt at GIS-brugerne får den nødvendige indsigt i produkterne for på lang sigt at opnå en optimal nytte.

Men hvordan tilrettelægges kursusudbudet for en så heterogen brugergruppe? Hvilke overvejelser er der gjort om kursusform, -indhold, materiale og pædagogik, og hvilken rolle får man som underviser og GIS-leverandør for definition af geografisk information og geografisk terminologi ?

Undervisningsudbud I modsætning til undervisningen på de højere læreanstalter, der er kendetegnet ved oftest længerevarende kurser med stor vægt på det teoretiske, er kommercielt udbudte kurser i GIS-software normalt af kort varighed med vægt på den praktiske anvendelse.

Den generelle målsætning for undervisningen er at forklare GIS-koncepter, udforske GISapplikationer og lære deltagerne at anvende GIS-software og relaterede teknologier.

Kursusformen kan være f.eks:  Standardkurser  Én-dags fokuskurser/workshops  Kundetilpassede kurser  Web-baseret undervisning

Standardkurser Hos Informi GIS har vi erfaring med en række forskellige kursustyper. De fleste kurser udbydes som såkaldte ”standardkurser” af 2-5 dages varighed. Kurserne omhandler forskellige mere eller mindre specialiserede emner f.eks generel introduktion til desktop GIS: ”Introduktion til ArcGIS”, anvendelse af specialiserede værktøjer til kartografisk produktion: ”Kartografisk produktion med PLTS”, eller emner der er rettet mod rollen som GIS/IT-administrator: ”ArcIMS administrator”. Selve kurserne foregår i en vekselvirkning mellem undervisning og læring dvs. mellem teoretiske lektioner, demo’er og ikke mindst praktiske ”hands-on” øvelser. Selve undervisningen foregår på hold med max. 10 deltagere i vores kursuslokale. På standardkurserne er det anvendte kursusmateriale udviklet af ESRI i Redlands, Californien. Det betyder, at materialet, der undervises efter, er skrevet på engelsk, mens selve undervisningen foregår på dansk. Undervisningsmaterialet består dels af kopi af slides fra de teorektiske lek-

39

Perspektiv nr. 7, 2005

tioner inklusiv et omfattende noteapperat (fig.1), dels af et udførligt sæt øvelsesvejledninger med medfølgende øvelsesdata. I et vist omfang bliver øvelserne tilpasset, så de kan udføres baseret på danske data, f.eks Kort10 fra KMS. De fleste har trods alt lettere ved at relatere sig til Vejle end til Redlands, Cali-

fornien, hvilket jo blot kan bekræfte os GIS-professionelle i, at geografi virkelig har betydning. Det kunne måske være ønskeligt, at alt materiale var på dansk, men for de fleste kursusudbydere er det en så ressourcemæssigt krævende opgave at udvikle eller oversætte samt vedligeholde materiale på dansk, at det

Figur 1. Undervisningskompendiet rummer både kopi af slides og omfattende noter.

40

ikke er muligt i praksis inden for et så specialiseret område som GIS trods alt er.

Selv om det for nogle er en ulempe, at der benyttes engelsk undervisningsmateriale, er det sjældent en større barriere. De fleste kursister er generelt, gennem deres uddannelse eller arbejde, vant til at læse og forstå fagligt stof på engelsk. Det mest iøjefaldende er nok snarere de kulturelle forskelle i pædagogisk tilgang.

I den danske undervisningstradition lægges der meget vægt på egen udforskning af stofområdet. Nogle vil derfor nok opfatte den amerikanske øvelsesbeskrivelse som lidt kogebogs-agtig, dvs. for detaljeret i sin øvelsesgennemgang. På uddannelsesinstitutioner, hvor vægten ligger på den teoretiske forståelse, er dette en rigtig vurdering, men vores erfaring er, at på kurser, hvor fokus er på specifikke GIS-anvendelser, og hvor kursisternes forventning er på kortest mulig tid at lære mest muligt, er det netop en fordel med den meget detaljerede beskrivelse. Den pædagogiske tilgang afspejler også, at undervisningen ikke specielt er rettet mod folk med en akademisk baggrund, men i lige så høj grad mod folk med en praktisk baggrund. Mange finder den detaljerede beskrivelse specielt nyttig, når de tilbage på egen arbejdsplads, enten ønsker at genopfriske procedurene med de medfølgende øvelsesdata, eller benytter beskrivelsen

Perspektiv nr. 7, 2005

som opskrift eller skabelon for løsning af egne opgaver.

En sidegevist ved anvendelse af det officielle kursusmateriale er, at vi som certificerede undervisere er autoriseret til at udstede formelle ESRI kursusbeviser. Selvom en del kursister formodentlig blot benytter kursusbeviserne til at udfylde ledig plads på væggen, kan de få en mere seriøs anvendelse f.eks ved jobansøgning både nationalt og internationalt.

Fokuskurser Vores erfaring har vist, at der også er et behov for kurser fokuseret på afgrænsede GISproblemstillinger eller specialiserede værktøjer. Som supplement til standardkurserne udbydes derfor en række egen-udviklede én-dags fokuskurser eller workshops.

Målgruppen er her de mere erfarne GIS-brugere. Indholdet kan være emne-orienteret f.eks ”Ledningsregistrering og analyse” med fokus på emner som netværksanalyse, ledningsredigering og betydning af det geometriske netværks regler, eller det kan være applikations-orienteret f.eks ”Mobil GIS med ArcPad” med fokus på teknologi for håndholdt GIS. På denne type kurser er undervisningen mere case-orienteret byggende på danske data. Igen her er hands-on øvelser et væsentlig element i undervisningen.

Emnevalget for denne type kurser er bestemt af dels den direkte efterspørgsel fra brugerne, og dels vores kendskab til nye værktøjer i softwaren.

Kundetilpassede kurser De kurser, vi udbyder, afholdes primært hos Informi GIS. I en række tilfælde har vi dog også afholdt kurserne hos brugerne selv. Det kræver blot, at der er et kursuslokale med moderne PC’er med programmel installeret.

Vi medbringer selv software og licenser i det omfang det er nødvendigt.

Mange steder finder man imidlertid, at det fulde udbytte ved et kursus først opnås, når kurset indeholder eksempler og øvelser med organisationens egne data (fig. 2).

Data som brugerne kender i forvejen, gør det nemmere for dem at koncentrere sig om løsningen af de praktiske opgaver.

Vi har erfaring med at skræddersy kursusmateriale præcist til f.eks. en stor kommune

med over 150 GIS-brugere.

Det nærmere indhold i dette kursusforløb kom på plads efter en længere og frugtbar dialog mellem Informi GIS og GIS-koordinatorer fra kommunens tekniske forvaltning og forsyningsvirksomheder.

Kursusrækken var opdelt i:  2 dages introduktion til ArcGIS Desktop samt kommunens data for alle brugere  3 stk 1-dages specialistkurser inden for hhv. redigering/konstruktion, GISanalyse og kartografi for udvalgte brugere.

I praksis blev rækken af kurser afholdt med 12 personer ad gangen og strakte sig samlet over godt ½ år.

Samlet er der således flere fordele ved at afholde kurser rettet mod en enkelt organisation og dens brugere:

Figur 2: I forbindelse med kurset blev der bl.a. fokuseret på metadata – dvs. beskrivelsen af kommunens datasæt. I en stor organisation med en fælles database er det uhyre væsentligt at der er enkle værktøjer til at redigere og se metadata - som her i ArcCatalog-applikationen, der er integreret i ArcGIS Desktop.

41

Perspektiv nr. 7, 2005

 Større fokus på de arbejdsopgaver, der fylder mest i organisationen.  Brugere der kender hinanden i forvejen har ofte lettere ved at være åbne ifht. undervisningen og indgå aktivt.  En ensartet uddannelse, der kan danne fundament for alle GIS-brugere i organisationen.  Ved at afvikle hele kursusrækken over relativt kort tid opnås en kraftig synergieffekt, hvis brugerne kan tage fat på at anvende de nye værktøjer og arbejdsgange i umiddelbar forlængelse af kurset.

Et bredt uddannelsestiltag er en væsentlig investering.

For at opnå det fulde udbytte kræves det ikke mindst at man organisatorisk er klar, således at de tilegnede færdigheder kan få umiddelbar anvendelse. Hertil kommer selvfølgelig en række praktiske forhold f.eks, at data er klar, og at alle brugerne har fået installeret den GIS-software, de skal anvende.

Web-baseret undervisning Med den massive udbredelse af Internettet og bredbåndsforbindelser er Web-baseret fjernundervisning blevet et nyt element i undervisningsudbudet. Herhjemme i Danmark er Aalborg Universitets tilbud om Masteruddannelse i Geo Informatik (MTM) et godt eksempel på Internet-baseret fjernundervisning (http://www.aau. dk/evu/udd/msgeoinf.htm).

Informi GIS udbyder ikke selv

42

web-baserede kurser, men der er mulighed for at følge en række kurser via ESRI’s Virtual Campus (http://campus.esri.com). Her udbydes over 100 forskellige kurser, f.eks ”Working with Geodatabase Topology”, hvoraf en hel del er gratis eller delvis gratis, så man kan teste, om det givne kursus er af relevans for én. Anvendelse af Virtual Campus forudsætter at man har det nødvendige software installeret til øvelserne.

Hvert kursus er opdelt i en række moduler, typisk seks, der hver kan gennemføres på ca. 2 - 4 timer. Modulerne består af en række web-sider med tekst, grafik, spørgsmål og links til supplerende information, samt en række øvelser baseret på det forudsatte software (fig.3). Data til øvelserne downloades direkte fra web-siden i forbindel-

se med kurset. Virtual Campus rummer også en del hjælpeværktøjer som f.eks Virtual Campus Dictionary – en omfattende GIS-ordbog.

Hvert modul afsluttes med et review og en eksamen bestående af en række multiple-choice spørgsmål. Ved bestået eksamen opdateres ens eksamensstatus med en markering for bestået modul.

Når alle moduler i et kursus er bestået udløser det et ”Certificate of Completion”. Indholdet på Virtual Campus udvikles af ESRI, men med bidrag af en række eksterne redaktører, bl.a GIS-ikoner som Roger Tomlinson og Michael F. Goodchild.

De web-baserede kurser har den klare fordel, at de ikke er skemalagte – man kan følge dem i sit eget tempo, når og hvor det passer én. Man

Figur 3. Virtual Campus er et web-baseret alternativ eller supplement til de almindelig kurser.

Perspektiv nr. 7, 2005

kan også udveksle erfaringer og ideer med ”medstuderende”. På Virtual Campus er der oprettet en række Campus Clubs, som de studerende har mulighed for at tilmelde sig. Som deltager kan man også foreslå oprettelse af nye klubber inden for ens eget specielle interesseområde.

Den væsentligeste ulempe ved de web-baserede kurser er fraværet af direkte kontakt med en underviser. Men de nyeste internet streamingteknologier giver mulighed for mere direkte ”live” undervisning. På Virtual Campus er der således mulighed for at følge ”live” seminarer - gratis. Live seminarer består typisk af en 50-60 minuters præsentation efterfulgt af en interaktiv spørge-session med oplægsholderen. Præsentationerne består både af lyd og billed, både slides og live demonstrationer. Seminarene udbydes selvfølgelig på fastlagte tidpunkter. Hvis man ikke har haft mulighed for at følge et seminar live, kan man istedet via Virtual Campus se og høre en optagelse af præsentationen. I nogle tilfælde bliver seminarerne også tilgængelige som workshops. Udover optagelsen af seminaret er der da tilføjet softwareøvelser med tilhørende data, en valgfri eksamen og evt. kursusbevis for succesfuld gennemførsel. Der er ingen tvivl om, at web-baseret undervisning i fremtiden vil blive en væsentlig del af kursusudbudet. Med den hastige udvikling i Internet-teknologier, vil vi inden for en kort årrække

kunne opleve ”ægte” virtuelle klasseværelser, hvor underviser og kursister er i direkte visuel kontakt (se også artiklen om virtuelle læringsmiljøer af Esben Munk Sørensen i dette nummer af Perspektiv).

Læringsplanlægning Med de mange kursusudbud er der et klart behov for vejledning i hvilke kurser en given bruger bør tage. Til dette formål er der defineret en række ”learning pathways”, som koordinerer de forskellige udbud i hensigtsmæssige erfaringssammenhænge.

Et simpelt eksempel er vist i figur 4.

ge anbefalinger og forudsætninger. Pt. er ”learning pathways” hovedsageligt defineret ud fra produktsammenhænge, men med den vide udbredelse GIS har fået i mange organisationer, vil der fremover være behov for i videre udstrækning at definere ”learning pathways” ud fra organisatoriske og funktionseller rollebestemte betragtninger, f.eks GIS-analytiker, fysisk planlægger eller IT/ GIS-administrator.

Internationalt samarbejde Forberedelse og afholdelse af kursus er en meget ressourcekrævende aktivitet. Som

Figur 4. Eksempel på Learning pathway, her for ArcIMS – ESRI’s Internetteknologi

Målet med ”learning pathways” er, at give brugerne et værktøj til at planlægge efteruddannelsesforløb, som tager højde for de indbyrdes relationer mellem kurserne, og dermed fremhæver fagli-

GIS-leverandør i et forholdsvis lille land med et begrænset potentielt antal kursister er vi selvfølgelig nødt til at prioritere og reducere kursus-udbuddet i forhold til f.eks i USA. For at råde bod

43

Perspektiv nr. 7, 2005

på dette, er der et internationalt samarbejde mellem ESRI distributørene, der betyder at vi i nogle tilfælde kan tilbyde mere specialiserede kurser hos f.eks den svenske, norske eller engelske distributør. Samarbejdet betyder også, at der ind imellem kan tilbydes kurser, hvor underviseren er hentet til Europa fra f.eks ESRI’s educational services eller developer teams.

Et eksempel på dette var tilbuddet om en række pre- og post-konference seminarer i forbindelse med den Europæiske ESRI brugerkonference afholdt i København november 2004.

GIS undervisning og geografi Geografisk Information har i de senere år fået en mere fremtrædende position end tidligere – politisk og i en række sektorer som ellers traditionelt ikke har været beviste om den geografiske dimension. Det har bl.a. betydet, at GIS har fået en mere central placering i firmaers og organisationers IT-strategi. Sam-

tidigt har udviklingen i GISprodukterne gået mod i højere grad at basere sig på generelle IT-standarder. Dette ses bl.a. på Internet GIS-teknologierne og på de API’er der er for egen-tilpasning af GISapplikationer. Dermed når GIS også meget bredere ud end tidligere. Som udbyder af undervisning i GIS-produkter oplever vi derfor nu, at kursusdeltagerne har en meget mere heterogen faglig baggrund end for blot få år siden. På en række kurser er der nu lige så stor en del kursister som kommer med en IT-baggrund f.eks IT-administratorer eller Java-programmører, som det er deltagere med en geografisk baggrund.

Det betyder, at kurserne for mange ikke alene bliver en introduktion til GIS-værktøjer, men også til den begrebsverden, der er knyttet til geografisk information. Man kan altså sige, at en del af undervisningen i geografisk information er flyttet fra de traditionelle uddannelsesteder til GIS-leverandørene. Dette stiller krav til underviser-

nes faglighed og forudsætter en bevisthed om, at en række termer og begreber benyttes i en kontekst som knytter sig til produkterne, begreber som f.eks featureklasser (geografiske objekter), geodatabaser m.m.

Vores rollen som udbydere af kurser i anvendelsen af GIS rummer en række udfordringer med baggrund i både den teknologiske udvikling og de muligheder denne giver for alternative undervisningsmetoder, og i den øgede udbredelse og anvendelse af geografisk information i en lang række nye fagfelter. Som udbyder af kommercielle kurser har vi ikke mulighed for at dække alle aspekter af geografi, geografisk information og GIS. Vi har dog muligheden for at gøre opmærksom på de faglige fora, der kan være med til at give en generel indsigt i området. Det er her, at bl.a. det tidsskrift du pt. sidder med i hånden, ”Geoforum Perspektiv”, også kommer til at spille en rolle.

Om forfatterne Jan Juul Jensen, senior konsulent, Ph.d., Informi GIS A/S, Service og Uddannelse, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottelund, janj@informi.dk Søren Tollund Christensen, salgschef kurser, Informi GIS A/S, Service og Uddannelse, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottelund, sorent@informi.dk

44

Perspektiv nr. 7, 2005 Kompetenssituation och utbildningsbehov inom geografisk IT i Sverige Patrik Ottosen, Utvecklingsrådet för Landskapsinformation, Sverige Fram till mitten av 1980-talet utmynnade utbildningarna inom det geografiska informationsområdet i Sverige i civilingenjörer/lantmätare, mätningsingenjörer, mätningstekniker och karttekniker.

Redan under 1980-talet fasades utbildningarna som mätnings- och karttekniker ut. Mätningsingenjörsutbildningen förändrades från att ha varit en ren gymnasial utbildning till att bli en yrkesutbildning, där intagning krävde gymnasial utbildning inom natur och teknik. Civilingenjörsutbildningarna i Sverige förändrades 1985 från en fyraårig utbildning till en utbildning omfattande fyra och ett halvt år. Civilingenjörsprogrammet inom lantmäteri hade då under ca 15 år blivit specialiserat mot tre utgångar: tekniskt lantmäteri, fastighetsekonomi och teknik samt fastighetsjuridik och markoch samhällsplanering. I slutet av 1980-talet hade utbildningarna mindre än ett och ett halvt års gemensam undervisning. De var med andra ord väldigt specialiserade.

Ny teknik och nya tider I början av 1990-talet genomgick lantmäteriområdet ett paradigmskifte i Sverige och i andra länder. Vi fick geografiska informationssystemen (GIS), datorstödd kartografi, GPS, satellitbilder m.m. Detta påverkade genast synen på utbildning i Sverige.

Mätningsingenjörsprogrammet försvann som utbildning i Sverige i början på 1990talet. Bland annat påvisade en utredning, ledd av chefen för dåvarande Centralnämnden för fastighetsdata (CFD), behovet av personal med högre utbildning. Lantmäteriet samtyckte i stort med utredningen och uttryckte att man endast hade för avsikt att anställa högskoleutbildade personer fortsättningsvis.

Högskoleteknikerutbildningen föddes också i början av 1990-talet. Detta samtidigt som högskolor skapades i snabb takt i Sverige. I princip så skapades en högskola i varje region eller stad med 100-150 000 invånare.

Högskoleteknikern hade en tvåårig utbildningsbakgrund.

Denna utbildning ersatte

mätningsingenjörsutbildning, men man lyfte även fram att den var mer teoretisk än föregångaren. Mycket snabbt och i takt med att de lokala högskolorna utvecklades märkte man att en tvåårig utbildning var alltför trivial.

Näringslivet och de nya jobben krävde mer.

Högskoleingenjören skapades och nyanserades i mitten 1990-talet. Sverige gick in i en högkonjunktur under samma period. GIS-användningen började sprudla och framför allt offentlig förvaltning inom samhällsbyggnadsområdet började anställa individer med högre kompetens inom GIS. I Sverige har användningen av GIS ökat med 30 procent om året sedan slutet av 1980talet. Utvecklingen inom privat näring i mitten på 1990talet var i hög grad kopplad till satsningar inom IT- och telekomindustrin. IT- och telekomindustrin efterfrågade höjdmodeller, verktyg och tekniska analyser. Det fanns också en stor lokal efterfrågan på GIS-kunnigt folk inom

t.ex. kommuner, räddningstjänst och länsstyrelser. Det medförde att flertalet av de högskolor som startat sin verksamhet i början och i mitten 1990-talet kunde rekrytera många studenter, som också fick anställning efter genomförd utbildning.

Civilingenjörsutbildning inom lantmäteri I Sverige har de tekniska högskolorna en särställning med sin civilingenjörsutbildning. Civilingenjören har en profil som anpassats till kraven från svensk industri och offentlig förvaltning. I dagsläget innebär detta att universiteten är bättre anpassade till den europeiska utbildningsmodellen (Bolognamodellen, tre plus två år) än de tekniska högskolorna. På KTH försökte man införa en masterutbildning på fem år (civilingenjörsutbildning plus ett halvt års ytterligare specialisering) för tekniskt lantmäteri. De ansvariga för utbildningen och arbetsgivare protesterade. Detta kan ju låta lite märkligt att en längre och mer gedigen utbildning inte

45

Perspektiv nr. 7, 2005

prioriteras framför en kortare och icke europaanpassad utbildning. En trolig utveckling är dock att alla civilingenjörsprogram görs om till femåriga utbildningar som resulterar i både civilingenjörsoch masterexamen.

I dagsläget har man på KTH i Stockholm slagit samman programmen inom lantmäteri samt väg och vatten till ett samhällsbyggnadsprogram.

Utbildningen har två basår och nio utgångar. Den nya utbildningen är ett steg i rätt riktning, men det finns stora farhågor att en specialutgång som tekniskt lantmäteri inte lockar tillräckligt med studenter. Det totala intaget på samhällsbyggnadslinjen är 150 personer. Det innebär 16 personer per utgång, vilket

naturligtvis är för lite eftersom studenterna väljer vissa utgångar i större omfattning än andra. Man har dock lyckats göra utbildningen mer attraktiv igen och har 2-3 sökanden per plats.

På Lunds tekniska högskola har man dock fortfarande kvar lantmäteriutbildningen. De tekniska lantmäteriutbildningarna skiljer sig dock åt mellan Lund och KTH. KTH har generellt sett haft en stor tonvikt på lantmäteri, geodesi, fotogrammetri och GIS medan Lund inriktat sin utbildning mot framför allt lantmäteri och GIS. Tekniskt lantmäteri på KTH håller dock på att inrikta sig mer mot samhällsbyggnad, GIS och geodesi, vilket innebär att fotogrammetri- och

Bild 1 (spegel). ”Utbildningarna inom geografisk IT i Sverige är mångfasetterade, men på grund av en decentraliserad och svårstyrd verksamhet blir det mer som en krackelerad spegel – det blänker okontrollerat”

46

lantmäterikunskap blir mindre prioriterat. I Lund samarbetar man i stor utsträckning med Lunds universitet för att erbjuda bra utbildning.

På Lunds universitet har man dessutom den naturgeografiutbildning som innehåller en stor mängd GIS-kurser.

Bakslaget I Sverige började man under 1990-talet att införa ett system för högskolorna som bygger på att högskolorna fick betalt efter hur många studenter som dels genomförde varje enskild kurs, dels genomförde hela utbildningen. Antalet ”lokala” högskolor ökade kraftigt i Sverige under samma period, vilket ledde till konkurrens mellan högskolorna. Men så länge det gick att rekrytera studenter samt att studenterna fick arbete efter genomförda studier så var det inget problem. Äntligen kunde myndigheter och företag rekrytera folk med högskolekompetens inom lantmäteri, GIS och GIT utanför Stockholmsområdet. Stockholm och KTH hade haft monopol på högre utbildning inom lantmäteriområdet sedan 1932, vilket lett till rekryteringsproblem för arbetsgivare i framför allt södra Sverige. Detta var huvudsyftet till att lantmäteriutbildningen introducerades på Lunds tekniska högskola.

De stora problemen dök upp när vissa högskolor insåg att deras rekryteringsbas endast var individer i högskolans närområde. På mindre orter decimerades rekryte-

Perspektiv nr. 7, 2005

ringsbasen efter ett par år.

Detta är något som drabbat alla högskolor i Sverige. Även på lantmäteriutbildning vid KTH sjönk andelen utomstockholmare kraftigt under 1990-talet. Vid millennieskiftet kom dessutom en lågkonjunktur. Det var inte vilken lågkonjunktur som helst – utan det var den så kallade teknikbubblan som sprack.

På mindre tid än ett år blev utbildningar inom teknikområdet ”iskalla”. Många av de mindre högskolorna fick lägga ner utbildningar inom lantmäteri- och GIS-området. De andra förändrade sina utbildningar eller profilerade dem på något vis. Alla utom kanske Trollhättan fick problem med rekrytering av studenter. Högskolan i Trollhättan hade profilerat sig mot fastighetsmäkleri, vilket hade varit ett lyckat drag.

Att studera när det är lågkonjunktur samt komma ut och börja arbeta i högkonjunktur är ett gammalt rättesnöre i Sverige. Tyvärr så fungerar inte det. Det psykologiska mönstret är att studenterna väljer trendiga utbildningsinriktningar som leder till arbete idag, inte imorgon. Studenterna väljer företrädelsevis utbildningar med hög status eller attraktionskraft framför garanterat arbete. Eftertraktade utbildningar åter finns inom arkitektur och på senare år inom media och design.

Ingen av dessa yrkesval ger generellt sett bra lön, stor tillgång till arbete eller det häftiga arbete som

man en gång eftersträvande vid valet till utbildning.

Dagsläget Utvecklingsrådet för Landskapsinformation, ULI, har alltid arbetat med frågor kring utbildning och forskning. För två-tre år sedan fick ULI alarmerande signaler från olika håll angående utbildningssituationen i Sverige. Svart på vitt – stora pensionsavgångar är att vänta när 40-talisterna går i pension fram till 20102015. I kommunsektorn skall 600 000 personer gå i pension inom åtta år. Bara kommunsektorn skulle behöva anställa alla personer som kommer ut från högskolorna. IT och konceptet 24-timmarsmyndigheten är viktiga delar i att försöka utveckla dagens företag och myndigheter till effektivare enheter. Problemet är att det utbildas för få med IT- och teknikkompetens i Sverige. Detta gäller även för lantmäteri- och GISområdet.

Som en konsekvens av decentraliserad högskoleverksamhet och systemet med ”pay per student” så är det mycket svårt för näringslivet och den offentliga sektorn att måla upp en kravbild åt högskoleväsendet. Det blir alltför många att prata med. Även om högskolorna vill föra en dialog och anpassa sina utbildningar till arbetsgivarnas krav så är de autonoma samt styrda av sina interna ekonomiska krav. Som ”lök på laxen” är dessutom de flesta arbetsgivarna synnerligen ointresserade av denna fråga. End-

ast ett fåtal stora arbetsgivare bekymrar sig inför de framtida rekryteringsproblemen. Vissa arbetsgivare har dessutom varit bortskämda med relativ enkel rekrytering under 1990-talet. Därför har inte detta problem tagits på allvar. När pratade personaldirektörerna med utbildningsansvariga på högskolorna? Jag tror inte ens de känner till varandras existens.

Initiativ När allt var svart på vitt så beslutade ULI att handla. ULI skapade ett kompetensnätverk tillsammans med Sveriges byggindustrier, Lantmäteriet och ett tiotal andra organisationer. Inom nätverket försökte vi snabbt att definiera de problem som fanns kopplade till hela det geografiska informationsområdet och vad som borde göras. För att identifiera problemen genomfördes ett seminarium med personer från branschen, utbildningsdepartementet och näringsdepartementet. Med seminariet i ryggen genomfördes en undersökning samt ett antal djupintervjuer med arbetsgivare inom lantmäteri- och GIS-branschen. Detta ledde fram till rapporten ”Kompetens inom Geografisk IT – situation och behov”.

För att inte ULIs punktinsats skulle vara förgäves togs en utbildningsbroschyr fram.

Broschyren heter Geografisk IT och skickades ut till 40 000 gymnasieelever samt till folk i branschen. Broschyren var konstruerad på ett sådant

47

Perspektiv nr. 7, 2005

sätt att den skulle beskriva vad Geografisk IT är för något samt att den skulle ge ett hum om de yrken som finns efter avklarad utbildning. Den skulle också beskriva utbildningarna övergripande samt förklara var man kunde finna dem. Därigenom skulle broschyren kunna användas under flera år utan att behöva uppdateras. Broschyren hänvisar till ULIs hemsidor där vidarelänkning finns till detaljerad information på respektive högskolas hemsida.

Den konkurrenssituation som fanns och fortfarande finns sporrar naturligtvis högskolorna att konkurrera med varandra. Men den skapar också en decentraliserad och splittrad syn på utbildningarna. Kompetensen bland lärare är dessutom svår att upprätthålla på så många ställen i landet. Forskarkompetens inom lantmäteri och GIS är endast kopplat till ett fåtal av högskolorna. Ett steg mot en lösning var att skapa ett lärarnätverk. ULI initierade

detta under 2003. Nätverket har för avsikt att träffas en till två gånger per år. Vid mötena skall man försöka samordna, utbyta åsikter och lära av varandra. Så snart nätverket etablerades hoppade ULI av. Förhoppningsvis klarar sig nätverket sig på egen hand i fortsättningen.

Rapporten Efter genomförd undersökning kunde vi konstatera att många organisationer står inför stora pensionsavgån-

Bild 2 (vägskäl). ”Vi hamnar ständigt i valsituationer. Varje arbetsgivare, lärosäte, förening och enskilda individer måste hjälpa till på sitt håll. Om vi väljer samma väg så har vi möjlighet att lösa problemen gemensamt.”

48

Perspektiv nr. 7, 2005

gar. Siffror på 30-50 procent under en åtta-tio års period var inte ovanliga. Pensionsavgångarna förutsätter att man arbetar tills man blivit 65 år. Den verkliga pensionsåldern är lägre än 60 år i Sverige. Personalomsättningen för många organisationer kommer att öka med ca fem procentenheter per år till en följd av detta. Anledning till de stora pensionsavgångarna beror på att 40-talisterna, som grupp, är den största åldersgruppen i Sverige. 40talisterna är dessutom överrepresenterade inom offentlig sektor eftersom de var med och byggde upp den under 1970-talet. Den största användaren av geografisk information är just offentlig sektor.

Antalet 50-talister är betydligt färre än 40-talisterna, vilket innebär att de inte på ett naturligt sätt kan ersätta dem. Antalet 60-talister (40talisternas barn) är desto fler, men de arbetar företrädelsevis inom privat sektor. Det är inte speciellt vanligt att byta sektor. Därför skall man inte se 60-talisterna som en stor resurspool. 70-talister och 80-talister börjar successivt komma in på arbetsmarknaden. Är det realistiskt att 70-talister ersätter 40-talister? Ja, inom vissa delar, men på strategiska nivåer och i chefsroller är det knappast så. I Sverige har en strategisk roll skapats inom många kommuner, länsstyrelser och statliga myndigheter – GIS-samordnaren. GIS-samordnaren skulle ha en strate-

gisk roll in sin organisation för att få alla delar av organisationen av nyttja GIS-tekniken i sin verksamhet. Hur gick det?

De flesta GIS-samordnarna var nyutexaminerade personer med liten erfarenhet och den erfarenhet man tog med sig var ofta kopplad till ren teknisk kompetens. Detta var med andra ord inte en speciellt lyckad satsning. Ansatsen var god men inte resultatet. Man hade behövt individer med bredare och djupare kompetens på sådana poster.

Därför kommer inte 70-talisterna och 80-talisterna att kunna ersätta 40-talisterna på strategisk nivå.

Antalet utbildningar inom Geografisk IT, GIS och lantmäteri har ökat sedan i början av 1990-talet. Inom dessa områden finns det högre utbildning (4-5 år) i Stockholm, Luleå, Gävle, Lund och Göteborg samt högskoleingenjörs- och kandidatutbildningar (3 år) i Gävle, Umeå, Karlstad, Luleå, Trollhättan, Lund och Stockholm.

I Linköping och Luleå kan man erhålla en magisterexamen i geoinformatik (30-60 poäng). Denna kurs kan läsas av studenter med olika bakgrund. På senare år har ett antal KY-utbildningar (Kvalificerad yrkesutbildning) etablerats. Dessa ersätter till viss del de gamla mätningsingenjörsutbildningarna, men de är ofta bredare och mer teoretiska. KY-utbildningar finns i Stockholm, Solna, Uppsala, Helsingborg och Härnösand.

Antalet utexaminerade individer med högskoleutbildning

och minst 40 poäng inom geografisk IT är ca 250 per år. Antalet KY-utbildade individer inom geografisk IT är ca 100 per år. Det är betydligt fler än vi väntat oss.

Arbetsgivarnas syn på utbildning och kompetens skiftar stort. Vissa arbetsgivare hävdar att de endast kommer att anställa personer med minst treårig utbildning från högskolan. Andra ser dock ett behov av mindre kvalificerad och därmed också billigare personal. Det är inte realistiskt att tro att alla organisationer kan anställa individer med den mest gedigna kompetensen. Det utbildas inte fler än ett tjugotal individer med mer än fyra års högskoleutbildning inom lantmäteri, GIS eller GIT. Det är ungefär samma antal som för 15 år sedan. Slutsatsen är att arbetsgivarna försöker anställa så kompetenta individer som möjligt, men att de måste anpassa sig efter rådande situation.

De slutsatser man kan dra från undersökningarna och rapporten är att det faktiskt utbildas en hel del individer med kompetens inom geografisk IT. Kompetensprofilerna är olika och de med högst kompetens är lika få som för 15 år sedan. Detta är naturligt då den största användningen av geografiska informationssystem är enkla system. Den enkla användningen ökar samtidigt som avancerad användning ligger konstant. Den avancerade användningen blir mer och

49

Perspektiv nr. 7, 2005

mer effektiv, vilket leder till att antalet personer förblir relativt konstant. Från undersökningen kan man också konstatera att arbetsgivarna och utbildningsväsendet inte samverkar i någon större grad vad gäller utformning av kurser eller kvantifiering av antalet utbildningsplatser.

Det största problemet är faktiskt arbetsgivarna – ingen verkar äga problemet eller bry sig. En trolig förklaring är att de flesta organisationerna bara har ett års framförhållning med budget och verksamhetsplan. Det är dessutom så att de högsta cheferna inte kommer att drabbas av problemet eftersom de själva kommer att gå i pension när problemen framträder på allvar. De som skall hantera problemen vet kanske inte ens om att de skall bli chefer en gång i framtiden.

Finns det några stjärnor på den mörka himmeln? Även om det inte verkar finnas någon riktig strategi för att lösa framtida rekryterings- och kompetensproblem så finns det många som engagerar sig i frågan. Likt en positiv liten amöba försöker mängder med nätverk, föreningar, organisationer och enskilda individer lyfta upp problemen och göra något åt saken. Jag brukar säga – i jakt på nya kunder får man inte

glömma de gamla. När man väl lyckats rekrytera en student så får man inte glömma bort denne under studietiden eller efter genomförd utbildning. Det är otroligt viktigt att involvera och slussa in studenter som valt en utbildning inom lantmäteri, GIT eller GIS i vår befintliga gemenskap. Under högkonjunkturen i mitten av 1990-talet tog ”våra” studenter anställning i allmänna IT-företag eftersom lönen var bättre och jobben intressantare. På vissa orter var ”tappet” så stort som kanske 50 procent från vissa utbildningar.

Kartografiska Sällskapet och ULI delar varje år ut ca 200 000 kr i stipendier till studenter för besök på de nationella konferenserna. Det är en av de viktigaste gesterna mot dagens studenter och morgondagens arbetstagare inom vårt område. Försöker vi inte få in dem i våra nätverk är jag övertygad om att vi kanske tappar 20-50 procent av studenterna på sikt.

I perspektivet att vi står inför stora pensionsavgångar så är det extra viktigt att behålla så många som möjligt. Vissa företag och organisationer kommer naturligtvis alltid att kunna konkurrera med höga löner och intressanta jobb.

Problemet är att användare och andra organisationer

står utan kompetens. Skall GIS-området fortsätta att växa med 30 procent om året så behövs all kompetens som går att erhålla. Annars finns det en stor risk att GISanvändningen tappar fart och att vissa saker aldrig utvecklas. Då har vi kommit till vägs ände.

Man kan inte lösa allt, men med små steg löser man något. På Kartdagar 2005 kommer vi att introducera ett nytt koncept för att få studenter och arbetsgivare att träffas. På GIT-mässan, som vanligtvis lockar ca 55 utställare, kommer ett Rekryterings- och utbildningstorg att skapas. Detta torg skall bli en naturlig träffpunkt för de 150 stipendiaterna och deras potentiella arbetsgivare. Det kommer också att finnas nätverksskapande organisationer och utbildningsorganisationer på plats. Därigenom tror vi att branschen har lättare att överleva i framtiden.

Det är också viktigt att fler ser som sin uppgift att missionera om branschen. Det märks tydligt att ett ökat ideellt engagemang i framför allt Kartografiska Sällskapet, ULI och i de regionala GIS-föreningarna har gjort fler individer medvetna om problemet. Dessa försöker också på olika sätt att stötta och lösa olika problem.

Om forfatteren Patrik Ottosen, Utvecklingsrådet för Landskapsinformation, 801 82 Gävle, Sverige, patrik.ottoson@uli.se

50

7LOEDJHPHOGLQJ IUD NRPPXQHU GHQ MDQXDU PHG ÂşQVNHU WLO IUHPWLGLJW WLOKÂşUVIRUKROG L IRUELQGHOVH PHG NRPPXQDOUHIRUPHQ Se hele rapporten pĂĽ www.geoforum.dk

Perspektiv nr. 7, 2005 Christiansø

Skagen

Bornholm Hirtshals Frederikshavn Sindal

Hjørring

Løkken-Vrü

SÌby Brønderslev

LÌsø

Pandrup Dronninglund Ă…bybro Brovst Hanstholm

Hørsholm

Fjerritslev Hals Aalborg

Thisted

Allerød Birkerød

Nibe Sejlflod

Løgstør

Søllerød

Farum

Støvring Lyngby-TürnbÌk

Skørping

Ă…rs

VÌrløse

Morsø Sydthy

Farsø

Sundsøre

Gladsaxe

Arden

Nørager

Ledøje-Smørum

Ålestrup Thyborøn-Harboør

Thyholm

Gentofte

Hadsund

Sallingsund

Spøttrup

Mariager vest

Hobro

Møldrup Skive

Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre

Nørhald

København

Purhus

Tjele

Rougsø

Høje Tüstrup

Randers

Lemvig Struer

Vinderup

Fjends

Ishøj Türnby

LangĂĽ Hadsten

Rosenholm

Dragør

Greve

Karup

Rønde

Kjellerup

Ulfborg-Wemb

GrenĂĽ

Midtdjurs

Hvorslev

Hvidovre

VallensbĂŚk

Sønderhald vest øst

Holstebro

Brøndby

Nørre Djurs

Viborg Bjerringbro

Aulum-Haderup

Herlev

Ballerup

Mariager øst (Havndal)

Hammel

Gjern

Hinnerup Ebeltoft

Trehøje Silkeborg Ikast

Ringkøbing

Ă…rhus

Galten

Herning

GrÌsted-Gilleleje Hørning

Ry

VidebĂŚk

Skanderborg Holmsland

Skjern

Nørre Snede

Ă…skov

Hundested

BrĂŚdstrup

Karlebo SkĂŚvinge

Odder JĂŚgerspris

Trundholm Tørring-Uldum

Slangerup

Horsens

Frederikssund

Samsø

Give

Stenløse Ă˜lstykke

Dragsholm Jelling

Ă˜lgod

Blaabjerg

Juelsminde

Svinninge

Bjergsted

Vejle Egtved

Brørup

Gørlev

Bogense

Søndersø

Kolding

Ribe

Odense

Korsør

Langeskov Nyborg

Vojens

SusĂĽ

Broby

Ringe

Fakse

NĂŚstved

SkÌlskør

Ă˜rbĂŚk Ryslinge

FladsĂĽ

Gudme

PrÌstø

Egebjerg

Rødekro

Vordingborg

Ă…benrĂĽ

Løgumkloster

Stevns

Rønnede Holmegürd

Nørre Rangstrup Füborg

Haslev

Fuglebjerg

Ă…rslev

Glamsbjerg

Haarby

Hashøj

Ullerslev

Tommerup Assens Haderslev

Bredebro

Køge

Sorø

Slagelse

Vallø Vissenbjerg Årup

Christiansfeld

SkĂŚrbĂŚk

Skovbo

Ejby

Rødding

Gram

Ringsted

Munkebo

Nørre Åby Vamdrup

Fanø

Solrød

Stenlille

Kerteminde

Middelfart

Bramming

Ramsø Dianalund

Otterup

Lunderskov

Vejen

Holsted

Esbjerg

Lejre Hvalsø Tølløse

Høng Fredericia

Roskilde

TornvedJernløse

HvidebĂŚk

Børkop

Billund Helle

Gundsø

BramsnĂŚs

Kalundborg

Varde BlĂĽvandshuk

Skibby

HolbĂŚk

Hedensted

Grindsted

Fredensborg-HumlebÌk Hillerød

FrederiksvÌrk Nykøbing-Rørvig

Gedved Brande Egvad

Helsingør

Helsinge

Them

Svendborg

LangebĂŚk TranekĂŚr

Nordborg

Møn

Højer Tønder

Tinglev

Sundeved

Augustenborg

Lundtoft GrĂĽsten Bov

Sønderborg Broager

Rudkøbing

Sydals Ærøskøbing

Marstal

Ravnsborg

Nørre Alslev Stubbekøbing

Nakskov Højreby

Sydlangeland

Maribo

Sakskøbing Nykøbing Falster

Rudbjerg Rødby

Holeby

Nysted Sydfalster

Under 20.000 indbyggere uden samarbejde Under 20.000 indbyggere ønsker sammenlÌgning

Ny struktur pĂĽ geodataomrĂĽdet Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen

Januar 2005

51

Call for Papers - er ude nu !

Kortdage

2005

Comwell Kolding Abstracts senest den 2. maj 2005 se www.geoforum.dk