Perspektiv 19

Tidsskrift for Geografisk Information

Geoforum

April 2011

19

Perspektiv

.dk

Dynamisk GIS geoforum

Geoforum Perspektiv ISSN 1601-8796

Redaktion: Hans Skov-Petersen (ansvarshavende) Skov & Landskab, KU Rolighedsvej 23 1958 Frederiksberg C Tlf. 3533 1816 HSP@life.ku.dk Hans Ravnkjær Larsen hansravnkjaer@gmail.com Lasse Møller-Jensen Institut for Geografi og Geologi/KU lmj@geogr.ku.dk Lars Brodersen Aalborg Universitet lars@land.aau.dk

Leder - Dynamisk GIS Hans Skov-Petersen

3

Google som platform for dynamisk GIS Lars Brodersen, Esben Munk Sørensen og Michael Gram

5

Det er ikke produktet, men dialogen om produktet Hans Ravnkjær Larsen

16

Augmented reality Bo Overgaard og Pimin Konstantin Kefaloukos

23

RFID tracking af brugeres adfærd i bygningsrum Valinka Suensen og Henrik Harder

29

Kan man cykle uden om luftforureningen?

Martin Hvidberg, Ole Hertel

39

Lokal rimer da på social, ikk?

Iben Rørslev og Peter Kofoed

47

Line Træholt Hvingel Aalborg Universitet hvingel@land.aau.dk © Geoforum Danmark samt Forfatterne.

Ikke-kommercielle udnyttelser er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Pris, enkeltnummer: 120 kr.

Forsideillustration: Augmented Reality på konceptplan indbygget i en kontaktlinse.

Geoforum Perspektiv er tidsskrift for Geoforum Danmarks medlemmer Henvendelse om medlemskab mv. kan ske til: Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31, 1780 Kbh V Tlf. 3886 1075, Fax: 3886 0252, e-mail: geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Perspektiv nr. 19, 2011 Leder - Dynamisk GIS Hans Skov-Petersen Det kan være lidt vanskeligt at forholde sig til, hvad ’Dynamisk GIS’ egentlig er for noget. Hvis man gør et opslag i fx Wikipedia, får man at vide, at Dynamik er ’En gren inden for den klassiske mekanik, som beskæftiger sig med legemer i bevægelse’. Det vil med andre ord – i lidt bredere forstand – sige, at det handler om ting, der forandrer sig. Når man har sagt forandring, har man også sagt tid; det giver kun mening at tale om forandring, hvis man kan forholde sig til tid. Forandring er forskellen på en situation eller en ting på to forskellige tidspunkter. Dynamiske systemer omfatter og beskæftiger sig med, at Verden ændrer sig, som tiden går.

Det viser sig dog derudover, at det at være dynamisk kan opfattes som både at være i forandring (fx ved at bevæge sig rundt på jordens overflade) og ved at være i stand til at forandre sig (fx ved at kunne tilpasse sig en Verden, der ændrer sig). For kvikt at vende tilbage til den klassiske mekaniks energibegreb, kan man sige, at ’dynamik’ både kan ses som en kinetisk kraft (i bevægelse) og en potentiel kraft (at kunne bevæge sig).

Det er her, redaktionen måtte erkende, at dét at definere ’Dynamisk GIS’ ikke var så ligetil, som vi troede: Handler det om GIS som computersystemer, der kan registrere, håndtere, analysere og præsentere objekter og fænomener, der ændrer sig over tid?

Eller er det snarere et spørgsmål om at diskutere, hvordan GIS – som fag eller (informations-) teknologi – kan og skal være i stand til at forandre sig i takt med, at det samfund, det indgår i, bliver til noget andet, end dét, det var engang?

Behovet for at diskutere de to aspekter kommer også fra to sider: På den ene side er der stigende behov for beslutningsstøttesystemer, der på forskellig vis kan give bud på, hvad en fremtidig konsekvens af en planlagt handling (fx ændringer i vejnettet) eller

forudset udvikling (fx klimaforandringer) vil blive. Teknologien har desuden udviklet sig voldsomt. Udviklingen af sensorer til onlinelokalitetsregistrering (typisk GPS og lignende) gør, at det nu er muligt, i langt højere grad end tidligere, at beskæftige sig med objekter (mennesker, dyr, køretøjer etc.), der bevæger sig. Udviklingen af software, der kan håndtere udvikling over tid (agentbaserede modeller, cellulare automatamodeller osv.), vinder også frem. Det sker primært i forskningsverdenen, mens de kommercielle applikationer lader vente på sig. Flere standardprogrammer er i stand til at visualisere/animere temporale data. Der mangler dog stadig et etableret teoretisk grundlag for at kunne håndtere tid i GIS. Vi har brugt en menneskealder på at udvikle forståelsen af topologi for derigennem at gøre os i stand til at foretage rumlig analyse (korteste vej, overlay, buffer etc.). Hvornår er vi klar med en tilsvarende tempologi, så vi bliver i stand til struktureret at opbygge et analyseapparat, der kan håndtere dynamiske objekter?

På den anden side er det klart, at informationssamfundet har udviklet sig i en bredde og med en kraft, der ligger langt ud over, hvad de klassiske, teknologiske GIS-dyder tilgodeser. Der er ingen, der kan være i tvivl om, at GIS- og geodataområdet handler om meget mere end opmåling og kortproduktion, og at der er behov for, at vi indtænker os som en del af en meget større infrastruktur af informationer. Sammenhængen mellem os selv som individer og ’stedet’ er intuitiv og åbenlys. Et af de nye udviklingsområder – et sted, dynamisk GIS skal kunne nå hen – er systemer, hvor den individuelle bruger giver sig til kende i form af steder: Hvor er jeg nu? Hvor har jeg været? Hvor vil jeg gerne hen? Udviklingen af GIS-baserede bidrag til Web 2.0, location based services, sociale medier mm. vidner om den stigende bevidsthed om denne sammenhæng. Som borgere i demokratiske samfund forventer vi

3

Perspektiv nr. 19, 2011

også i højere grad, ikke kun at blive talt til, men også at blive hørt. Relationen mellem samfundets institutioner og borgeren går – som bekendt - ofte via stedet. Forventningen er, at processen mod et mere demokratisk, transparent og åbent samfund bl.a. medfører en øget brug af geografisk information.

Hvis vi skal kunne opfatte os selv som et dynamisk erhverv, må vi bl.a. bidrage med en dynamisk selvopfattelse. Vi skal i gang med at udvikle vores teknologi, så den kan håndtere dynamiske objekter, og vi skal kunne forandre os – og vores fag – i takt med udviklingen. Det må være dét, der er ’Dynamisk GIS’.

Dette nummer af Perspektiv indeholder 6 ar tikler. I den første gennemgår og diskuterer Lars Brodersen, Esben Munk Sørensen og Michael Gram, hvordan Google – og hvorfor netop Google – kan opfattes som et bud på et dynamisk GIS. Både stillet over for de klassiske desktop GIS-systemer og i forhold til andre – ikke geografisk orienterede – web-løsninger. I sin artikel argumenterer Hans Ravnkjær Larsen for, at det er dialogen mellem bruger og (web-) system, der er produktet, snarere end indholdet som sådan. På den måde argumenterer han for vigtigheden af at se brugeren som content provider i en dynamisk proces, frem for blot at være modtager af et præfabrikeret og statisk indhold.

Derefter skifter fokus til en serie artikler, der omhandler applikationer, der kan indsamle, håndtere, kommunikere og præsentere dynamisk information. Det starter med Bo Overgaard og Pimin Konstantin Kefaloukos, der skriver om Augmented Reality (AR). I AR gør man brug af fx Smartphones, der v.h.a. indbyggede kameraer, GPS’er og kompasser – kan vise Verden, som den ser ud lige foran ens øjne, overlejret med billeder af og informationer om ting, der enten er

4

usynlige eller endnu ikke – eller ikke længere – eksisterer. Fx ledninger i jorden, huspriser, Berlinmuren osv. Derefter gennemgår Valinka Suenson og Henrik Harder, hvordan RFID-tracking kan bruges til registrering af brugeres adfærd i bygningsrum – fx biblioteker eller andre offentlige bygninger. Endelig giver Martin Hvidberg og Ole Hertel gode bud på beregning af den forureningseksponering, man udsættes for, når man bevæger sig på cykel og i bus ad forskellige ruter gennem byrummet.

Nummeret afsluttes med en artikel af Iben Rørslev og Peter Kofoed, der gennemgår ideerne bag Lokus.dk, et bud på et site, der i tillæg til de traditionelle sociale web-medier sætter fokus på stedets og lokalitetens betydning for informationsøgning.

Når alt det er sagt, er det tid til et farvel.

Jeg stopper med dette nummer som redaktør for Perspektiv. Jeg har været på posten siden nr. 13. Vi har i den tid skrevet om ’GIS i sundhedssektoren’, ’GIS og Trafik’, ’GIS og kommunikation’, ’Naturforvaltning’, ’GIS, geokommunikation og klimaforandringer’ og ’Danmark som GI-kompetencenation’. Og nu ’Dynamisk GIS’.

Heldigvis kommer redaktørstolen ikke til at stå tom. Line Træholt Hvingel, der er adjunkt ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet tager udfordringen op og fører herfra bladet videre. God vind til dig, Line.

Jeg har været – og er - enormt glad for min tid som redaktør. Kontakten til så mange – og så forskellige – kolleger rundt om i den Danske GIS-sektor har været en kæmpe glæde og inspiration. Tænk, at der er så mange, der er lige så optaget af GIS som mig. Det er stort. Og det bliver ved med at vokse. Tak, fordi I er til!

God læselyst!

Perspektiv nr. 19, 2011 Google som platform for dynamisk GIS Lars Brodersen, Esben Munk Sørensen og Michael Gram Google-konceptet folder en revolution ud over samfundets måde at dele og finde information; ikke kun til fornøjelse, men så sandelig også til kølig business. Google tager udgangspunkt i kendt geografi, men baserer sig der ud over på en ganske anden forretningsmodel, som nok er uhyre lærerig for os i GIS-domænets aktørkreds, såfremt vi ønsker fortsat at være leverandører til og af kort og geoinformation. Artiklen gennemgår grundene til Google-konceptets succes og udstikker en mulig kurs for GIS-udviklingen.

Præludium Google-konceptet kan være den faktor, som flytter anvendelse af geo-information fremad i et kvantespring til en bredere kommunikationsforståelse med dynamisk, interaktiv, næsten-real-time kontaktflader til fx forvaltninger, politikere, interessegrupper, lidelses- eller oplevelsesfæller m.m. på et kvalitetsniveau og med en effekt som i de sociale netværk (mobil, smartphones, sms/ mms, Facebook, Facebooks Places, Facebooks Find Friends ….). Google-konceptet kan bringe den geografiske dimension ud i mange andre dele af den samfundsmæssige og individuelle kommunikation. Der er geoindeksering på vej overalt. Vi står sandsynligvis foran en geo-revolution med eksorbitante muligheder!

I Danmark udfoldes bestræbelser på at udvikle infrastruktur for geografisk information til brug for samfundets drift og forvaltning baseret på eksisterende nationale og internationale strukturer [Jarmbæk, 2011] [Miljøministeriet, 2011] [Brodersen et al, 2007]. Overfor disse bestræbelser står i skærende kontrast en markedsdrevet udvikling af en global infrastruktur for geo-information med stærke multisektorielle anvendelser, bruger-generering af indhold og integration med andre informationsservices på mange platforme. Denne udvikling anføres for tiden af Google-konceptet.

Spørgsmålet er, hvad skal der til, for at det kan lykkes for GIS-domænet at få en fod indenfor udviklingen. For, hånden på hjertet, det er jo ikke GIS-domænet, der hverken har haft eller har teten i udviklingen i hverken de nævnte sociale netværk eller andre

domæner, hvor det for tiden ellers rykker så vældigt.

Muligheder Hvor står Google i dag i forhold til at gi’ brugerne ovenstående oplevelse?

Med kun seks år på bagen kan det kun imponere, hvad Google Maps har nået med hensyn til indhold, dækning, funktioner, anvendelse og udbredelse. De klassiske korttyper er en del af Google Maps-konceptet, men Google går andre veje ved at tilføje nyt til det geografiske univers. Her er der nogle eksempler på de nydannelser, som øger brugerens udbytte.

I januar 2010 blev der i Danmark åbnet for Street View, som nu anvendes i mange sammenhænge, fx i forbindelse med boligsøgning. Men det er kun starten. Næste skridt er allerede klar i form af mulighed for at placere markører inde i Street View billedet, som det er velkendt fra de almindelige Google-kort. Nu kan der kobles information til billederne, se fx www.118.dk, hvor et klik på markøren ud for huset afslører fx navnet på abonnenten.

Custom Street View er en udvidelse, som gør det muligt for brugeren at lægge egne billeder ind i Street View og tilføre 3Doplevelse. Med et digitalkamera eller en mobiltelefon kan du fremstille dine egne 360 grader optagelser, og med en meget lille indsats kan du etablere din egen kortløsning, hvor brugeren kan gå fra Street View og ind i dine billeder. Det er mashup i stor skala! I Utrecht i Holland har man på

5

Perspektiv nr. 19, 2011

tøj, Google SketchUp, til rådighed sammen med en lille brugsvejledning; se http://sketchup.google.com/support/bin/answer.py?hl=en&answer=36241. Allerede i dag kan man se mange af Danmarks karakteristiske bygninger i Earth-vinduet. Det kunne være interessant at se fx nye større byggeprojekter allerede i projekteringsfasen langt ind i Earth-vinduet, så alle kan få en let tilgængelig visualisering af projekterne. Det burde fx kunne fremme borgerinddragelsen.

Figur 1. Mashup i Utrecht i Holland. Med simple midler skaber du selv din 3D-model og smækker den ind i Google Street View funktionalitet.

Figur 2. Inde i katedralen i Utrecht. Flyt dig rundt som i Google Street View. Mashup, når det virker.

den måde givet adgang til at besøge byens kirker gennem Street View. Brugeren går fra gaden ind i kirken, og kan inde i kirken navigere rundt i meget detaljerige optagelser. Se figur 1 og 2 og http://weblab.abc.nl/street view.

Den klassiske version af Google Earth er baseret på, at brugeren henter en software-klient, som så anvendes hver gang Google Earth skal bruges. Det er ikke længere nødvendigt. Google Maps er blevet udvidet med et Earth-vindue, som et frit tilgængeligt grundlag for både brugeren og udvikleren på linje med de øvrige korttyper. Oveni er der mulighed for selv af lægge fx bygninger ind. Google stiller et værk-

6

Gennem de seneste år er der sket en kraftig vækst i mobile kortløsninger. Mange af disse løsninger er imidlertid begrænset til iPhone og Android. Google Maps satser på en løsning til alle smartphones. Indtil for nylig har producenten skulle udvikle en løsning for hvert styresystem, men med den nyeste version (3.0) af Google Maps kan man nøjes med én kortløsning, som samtidig kan anvendes på en almindelig browser og en mobil browser, alt sammen selvfølgelig med telefonens GPS-position som input.

Og så videre.

Det særlige ved Googles udviklingsaktiviteter er, at kortene udnyttes som middel til formidling af information, og ikke er et mål i sig selv. Det er stort set aldrig kortet selv, der er i centrum i Google-konceptet.

Jovist kan man fascineres i timevis over fx Google Earth’s informationsrigdom og den slags. Fint! Men anvendelsen går i øvrigt mere og mere ud på ved hjælp af kortene at få adgang til information af en anden karakter.

Google-konceptet lægger vægt på, at brugerne selv genererer information til det samlede informationssystem. Brugerens information er knyttet til et sted fra indlægningstidspunktet og er dermed georefereret. I takt med at stadig flere brugere, både professionelle og private, lægger information ind på mashup-kort på et utal af forskellige websites, vokser mængden af information nærmest eksponentielt. Konceptet får dermed et liv, der kan leve op til betegnelsen et selvvoksende informations-økosystem.

Perspektiv nr. 19, 2011

Google-konceptet Bing Maps, Google Maps, Open Street Map, Virtual Earth, Arc Globe og andre udbydere, herunder også danske, har mange ting til fælles og flere af de argumenter, som gennemgås nedenfor gælder ofte også andre udbyderne. Ser man på Googles elementer et for et, kan stort set alle udbydere med ret te hævde, at det kan de også. Ja, det er rigtigt, men det er kun Google, der kan det hele. Derfor har artiklens forfattere valgt at skrive om Googles betydning, og fordi det er Googles betydning, vi hyppigt fascineres af, og som vi kender bedst. Hvad er det, Google kan og gør, som er så særligt? Hvad kan vi lære af Google?

Google har erobret sin position af forskellige grunde. En grund er gratis-aspektet, som tillader mange flere at komme til fadet, end det er muligt med betalingsløsninger. Gratisaspektet og Googles grundlæggende filosofi om ikke-kontrol appellerer til anarki. Anarki har fordele og ulemper. Den største fordel er, at anarki befordrer en skov af udvikling i alle mulige retninger; de kreative potentialer får frit spil i gratis-anarki-rummet. Anarkiens største ulempe er det ukontrollable.

En anden grund til Googles position er det bevidste og kloge valg af en intuitiv og attraktiv brugergrænseflade. Googles brugergrænseflade kan stort set anvendes af alle, hvilket ikke kendes fra andre systemer. Vi skal nok tilbage til den gammeldags mønttelefon for at finde samme bruger-succesrate for en brugergrænseflade. Alene det gør Google til en særdeles attraktiv platform.

af ganske få år skabt det ene fantastiske og trendsættende produkt efter det andet. Tilmed lader de ofte brugerne være med i testfasen, hvor betaversioner stilles til rådighed for brugerne på Google Maps Labs (http:// maps.google.com/maps?showlabs=1).

En udviklingshistorie som savner sit lige inden for GIS- og geoinformationsdomænet. Der er ikke, med al respekt, samme udviklingsaura omkring øvrige udbydere på markedet, og det gi’r Google et forspring.

En femte grund er, at Google stiller et givet datagrundlag og en given softwaremotor til rådighed, således at entreprenøren i langt højere grad kan koncentrere sig om selve den historie, der ønskes fortalt.

En sjette grund er, at Google giver mulighed for at bygge løsninger på de mest gængse platforme, som benyttes af udviklere: JavaScript, Flash, static map solutions, iPhone and Android. Mængden af muligheder giver entreprenøren en høj grad af valgfrihed.

Ulempen er, at entreprenøren selv skal overskue, forstå og arbejde sig gennem omfattende muligheder og dokumentation.

Ingen af de seks grunde er exceptionelle, men summen er; se tabel 1, side 8.

En tredje grund er, at Google fremstår som pålidelig både mht. datakvalitet, fuldstændighed og forsyningssikkerhed. Rimeligt eller urimeligt, og alting er relativt, men det er vidt og bredt opfattelsen i Googles målgrupper. Det er et formidabelt og befordrende ry at have opnået.

Dynamisk GIS Det er jo alt sammen meget godt, men hvad har det med dynamisk GIS at gøre. Traditionel GIS kan karakteriseres ved specialiserede softwareudbydere, anvendelse i statslige-kommunale ”silosystemer” og et stærk tilhørsforhold til den klassiske kartografis forståelseshorisont. ”Dynamisk GIS” opfattes traditionelt som bruger-input (indtastninger eller adfærd) udløsende opgavespecifikke beregninger eventuelt med tilførsel af flere data. Og bedst er det, hvis resultatet vises på et mængdekort (koroplethkort); se figur 3. Fint! Det er bare ikke længere tilstrækkeligt.

En fjerde væsentlig grund er, at Google i manges bevidsthed fremstår som arketypen for udviklingspotentiale; Google har i løbet

”Dynamisk GIS” er altså, at brugeren i et tidsvindue á nogle få sekunder eller minutter i større eller mindre grad styrer beregning-

7

Perspektiv nr. 19, 2011

Karakteristika

Google Maps

Bing Maps

Open Street Map

Gratis version

+

+

+

Intuitiv og attraktiv brugergrænseflade

+

+

+

Høj datakvalitet, fuldstændighed og forsyningssikkerhed

+

(+)

-

Udstråler udviklingspotentiale

+

(+)

-

API og datagrundlag stilles til rådighed

+

+

+

Palette af APIer til forskellige platforme

+

+

-

Tabel 1. Sammenfatning af egenskaber for tre web-baserede GIS-platforme. Hver især er aspekterne ikke exceptionelle, men summen er at kun Google går hele vejen.

erne og derefter går et andet sted hen med resultatet. www.rejseplanen.dk er et eksempel på et sådant dynamisk GIS, og er samtidig et eksempel på, hvor godt sådan noget kan fungere. På den måde er GIS et ekspertsystem, som brugeren ”låner” i korte tidsrum, dvs. sætter sig hen til, foretager beregninger og skaber et statisk resultat, som så bæres hen til anvendelse i en anden sammenhæng.

Men lad os for en stund lege med tanken om, at tidsaspektet á nogle få sekunder eller minutter er en hæmsko for udviklingen.

Råderummet bliver for snævert, hvis opgaven er at levere klassisk ”dynamisk GIS”, som brugeren låner for et lille tidsvindue for at løse en svær opgave, hvorefter GIS’en ligger stille, indtil en ny brugers kortvarige tidsvinduer, og derefter igen til-låns, kortvarigt tidsvinduer osv. Det er for snævert. Tværtimod skal gryden holdes i konstant kog, om vi så må sige. Problemet er ikke kun tidsaspektet, mens også at kombinationen af form, indhold og interaktion er rettet mod et statisk resultat i en slags ekspertsystemramme.

I forhold hertil er Google-konceptets smarte karakteristikum, at brugeren ikke længe-

8

Figur 3. Eksempel på output fra et GIS-ekspertsystem i form af et mængdekort. Fint! Det er bare ikke tilstrækkeligt. Kilde: Perspektiv nr. 15.

Perspektiv nr. 19, 2011

re kun låner systemet i små tidsvinduer, men er en del af selve motoren og dermed er gryden i kog hele tiden. Selve udviklingen sker på grundlag af brugeradfærd og brugerindhold i en løbende udvikling med knopskydning og anarki. Det kan vel også betegnes dynamisk GIS. Dynamikken er selve den løbende gensidige tilpasning mellem bruger og producent befriet for fokus på en kortvarig tidslomme og et statisk resultat. Eller udtrykt ganske prosaisk: brugerens opgaver og forståelseshorisont presser producenten til løbende tilpasning af form & indhold. Denne løbende tilpasning befordres af Google-kvaliteterne som ovenfor beskrevet. Ikke nødvendigvis hos den samme producent og ikke nødvendigvis overfor den samme bruger, men bare i forhold til de variable grupperinger af producenter og brugere. Og det er brugerne jo sådan set ligeglade med, bare de kan få løst deres opgaver korrekt, sikkert og hurtigt.

Eksempler fra Google-konceptets verden Det klassiske eksempel på den verdensomspændende anvendelse af Google Maps er en butikskædes vejvisning, rejsebureauet præsentation af information om rejsemålet, ejendomsportalen med mulighed for at nærstudere området omkring boligen, eller avisen med information om kommende begivenheder i byen. Det gennemgående i det klassiske eksempel er, at brugeren henvender sig til kortet med et spørgsmål, afgrænser søgningen, får overblik, finder detailinformationen og fx en rute frem til målet.

Men der kommer hele tiden nye anvendelsestyper, som kan inspirere til nye løsningstyper.

Et samarbejde mellem sytten af verdens stør ste og fineste kunstmuseer og Google har givet den almindelige bruger mulighed for at tage på CO2-venlig, gratis og kulturopkvikkende rundtur i en række verdenskendte samlinger hjemme ved tastaturet. Projektet med navnet Google Art Project (www.googleartproject.com) omfatter 385 museumslokaler. Brugeren bevæger sig rundt i Stre-

et View funktionalitet på museerne og kan nærstudere udvalgte værker og endda se det hele i 3D vha. anaglyph-princippet. I visse henseender minder det om opfindelsen af bogtryk og dennes betydning for demokratiseringen af nedskrevet information.

Den private organisation ”We are what we do” har etableret en hjemmeside for at få generationer til at gøre mere ud af at tale, dele og være sammen. Ideen går her ud på at geotag’e gamle fotografier, så der kan søges på emne, tid og sted. Fotografierne kan placeres ind i det nutidige Google Street View, så det gamle fotografi er integreret med de aktuelle omgivelser. Et fint eksempel på hvordan tid kan inddrages som dimension; se www.historypin.com.

Umeå Universitet har netop lanceret en service til studerende og gæster, som løser et velkendt problem, når man ankommer til en stor institution: hvilken vej skal jeg gå for først at finde den rigtige bygning og dernæst finde det rigtige lokale? Ovenpå Google Maps vises Umeå-campus-temaet med detaljerede information om universitetets bygninger, parkeringsforhold, stier m.m.

Umiddelbart kan man ikke se, at det er noget særligt, der er lagt ind, og det er netop det, der er noget af det fede ved sagen (høj tilgængelighed). Dertil kommer, at brugeren kan søge på lokaler i området, hvorefter den relevante entredør bliver markeret på kortet. Stort fremskridt, og hvorfor findes det ikke allerede på alle større institutioner? Produktet er naturligvis også etableret som en ”App” til iPhones og Android, og har samme smarte funktionaliteter, som vores egen Rejseplanen tilbyder til smartphones. En kommende version med indendørs navigation helt frem til det søgte lokale er på tegnebrættet og forventes køreklar inden ret længe.

I Facebook kan man følge med i vennernes rejseaktiviteter vha. den integrerede Tripadvisor ba-serende sig på Google Maps. Her er det som i resten af Facebook 100% brugerskabt indhold. En enorm mængde information

9

Perspektiv nr. 19, 2011

Figur 4. Tag på CO2-venlig, gratis og kulturopkvikkende rundtur i en række verdenskendte kunstsamlinger hjemme ved tastaturet. Her lidt af Rembrandt-samlingen i Hermitage-museet i Sct. Petersborg.

Figur 6. Og vupti! Med history-pin sætter man lige sit gamle fotografi ind på stedet og bidrager til oplysning.

om alt muligt om rejseoplevelser, praktiske tips, kontakter til hjælp osv. Her er der virkelig tale om brugerengagereret interaktivitet.

Opskriften på succeshistorien er her mængden af data, det personlige engagement fra leverandørerne, effektive værktøjer stillet til rådighed for brugeren og ikke mindst en velkendt og let anvendelig brugergrænseflade.

De danske kommuners brug af kort er stadig i overvejende grad præget af, at kort betragtes som noget, der udvikles og drives af teknisk forvaltning og i stigende grad med brug af offentlige kortservices som Kort & Matrikelstyrelsens Kortforsyningen. De første kommuner er begyndt at bruge Google Maps som referencegrundlag for visning af kommunal information til borgerne. Foreløbigt er der kun få tilfælde som eksempelvis Glostrup. Men den meget fokus fra Forskningsministeriets side på at øge anvendelsen af offentlige data, kunne vi håbe, bliver det brækjern, som åbner for en markant anvendelse af Google-konceptet for offentlige data og for kommunikation med borgerne.

Figur 5. Cowgate i Edinburgh i det almindelige Street View.

www.bolig.dk er et eksempel på brug af Google Maps til understøttelse af andre websites. Intuitiv præsentation på kortet af, hvilke ejendomskategorier der er sat til salg. Der kan være flere hundrede tusinder hits på denne side pr. døgn. Boliga må jo ramme et behov, og det lykkes bl.a. vha.

Google-konceptet.

10

Fælles for disse eksempler er, at fokus flyttes fra kort og GIS-værktøjer til værdi og indhold for brugeren. De grundlæggende data og værktøjer er blevet en selvfølge, som brugeren i dag heldigvis forventer bare er til stede. Med Google Maps skal producenterne ikke længere bruge energi på formen og datagrundlag, men kan fokusere på at bringe størst mulig værdi til brugerne.

De sociale netværk Realtidsvisualisering af bevægelse omfatter fx også personers bevægelse. Med smartphone-generationen står vi nok foran en

Perspektiv nr. 19, 2011

eksplosion i anvendelse af geo-taggede bevægelsesmønstre, hvor alt fra familier/ par til fodboldvenner og klassekammerater kan definere info-grupper, der giver hinanden adgang til information om hinandens opholdssted. Denne udvikling vil betyder markant anderledes anvendelse af geo-indekseringen. De sociale netværk vil udvikle sig til forbrugernetværk, interessenetværk og med stadig bedre kvalitet i kort, billeder og videoer, der fx distribueres via Googles brede brugerorienterede koncept.

Der er to interessante aspekter ved de sociale netværk i relation til denne artikel. For det første viser de sociale netværk, at information kan distribueres med en hastighed og ud til et antal modtagere, som savner sidestykke i historien. Det samme kan vi godt nok ikke prale af i GIS-domænet. Det skal vi måske heller ikke, men hvad kan vi bruge inspirationen til? Frem med idéerne! For det andet kan man få adgang til information om brugeren i en kvalitet og mængde, som også savner sidestykke i historien [Kjær, 2011]. Folk krænger deres inderste sjæl og privatliv ud på fx Twitter og Facebook, og hvis man så lige (vupti) skanner disse data og kører det sammen med fx en kundedatabase, kan der ske løjer og langkål. Hvad kan denne mulighed inspirere os til i GIS-domænet? Frem med idéerne!

Forhindringer GIS-begrebet er for snævert Den traditionelle GIS-kultur kan opleves som statisk, teknologiorienteret og introvert.

GIS defineres traditionelt som kombinationen af datalogi, algoritmeudvikling, databaseværktøjer og i nyere tid også web-service-teknologi. Det er alt sammen mægtig fint og ikke mindst nødvendigt. Det er bare ikke tilstrækkeligt.

Anerkendelsesproblemet Kan Google accepteres og anerkendes som seriøs GIS. Eller vil Google blive affejet som enten ”det er jo bare et kort”, ”turist-info” eller ”social-legetøj”. Disse tre opfattelser var jo nok til en vis grad, hvad der blev til-

Figur 7. www.boliga.dk er et eksempel på anvendelse af Google Maps som indeks til andre web-sites med flere hundredetusinde besøg hver eneste dag.

delt den oprindelige første-oplevelse med Google Earth, Google Maps og Street View.

I en diskussion af anerkendelsesproblematikken bør det fx vække til undren, at der tilsyneladende ikke er en eneste kommune i Danmark, der er gået over til det fulde Google-koncept som platform overfor borgere og politikere. Ikke som konkurrent til eller afløser for de traditionelle GIS-løsninger, men som et nødvendigt supplement for at nå visse målgrupper med andre forståelseshorisonter end ekspertens. Hvad er det, der bremser den udvikling? Hvorfor er der ikke bare en enkelt kommune, der satser og omprioriterer pengeforbruget til noget generelt Google-koncept som ovenfor skitseret frem for en traditionel GIS-løsning?

Geografiske InformationsSystemers udbredelse har hidtil været knyttet til anvendelsesområder [Sørensen, 1999]. Markedet for GIS kunne opdeles i massemarked, beslutningsstøtte, drift og overvågning samt forskning og undervisning. Google har især markeret sig på massemarkedet og beslutningsstøt teområdet. Drift/overvågning samt forskning og undervisning indtil videre fortsat baseres på GIS-domænets traditionelle udbyder af softwareløsninger og tilpasset hardware, men der kommer nok

11

Perspektiv nr. 19, 2011

også en forvandling på disse områder. Om ikke af andre grunde, så fordi adfærdskulturen i almindelighed flyt ter sig fra systemformål til individuelle behovsformål, hvortil Google-konceptet er langt bedre egnet.

Udviklingsområder for dynamisk GIS Hvilke lære kan uddrages af ovenstående med henblik på fremtidige udviklingsområder for sand dynamisk GIS. Vi har i det følgende beskrevet vores syn på mulighederne. Systematikken i det følgende bygger på modeller for informationsdesign fra [Brodersen, 2007].

Formål med GIS. Hvorfor skal vi egentlig ha’ noget, der betegnes ”GIS”? Kan vi ikke bare konstatere, at der er ”GIS” overalt, og at begrebet dermed mister sin betydning.

GPS er der jo heller ingen, der tænker over eller beskriver særskilt. Vi har vænnet os til, at alle apparater bare kender deres position. Jo, der er den gode grund til at beholde GIS-begrebet, at informations betydning er variabel med stedet, og derfor er kunsten at beherske sammenhængen mellem informationsbetydning og position vigtigere end nogensinde før. Det er ikke stedet, som sådan, der er spændende, det er der så rigeligt styr på, men derimod sammenhængen mellem sted og informationsbetydning.

Det er lige præcist det, som de førnævnte sociale netværk behersker på ypperste niveau.

Figur 8. Glostrup kommune er en af de få kommuner, som er begyndt at præsentere data på Google Maps.

Kilde: www.glostrup.dk 14. februar 2011.

masse penge. Men for os er tendensen klar: godt nok vil der fortsat være en marked for GIS-ekspertsystemer, men andelen af den samlede mængde vil sandsynligvis svinde ind, fordi de svære opgaver frem over afløses af andre kommunikationsformer.

Mål for GIS. Ja, det er et af de rigtig, rigtig gode spørgsmål, for hvad er målet for alt det her med GIS. Måske skal svaret bare stå åbent i anarkiens hellige navn. Når Google bliver spurgt, hvad planerne er for fremtiden, er svaret, at det ved de ikke, de arbejder på basis af anarkistisk knopskydning [Arora, 2011]. Og foreløbig går det jo meget godt.

Tænk om kommunens hjemmeside stillede sig til rådighed for sådan anarkistisk knopskydning til gavn for en skov af interessegrupper på tværs af kendte skel. Der er markante og interessante tendenser i den offentlige sektor mod serviceorienteret arkitektur, og det bliver spændende at se, om de ”når i mål” inden kommunikationsformerne og måderne vi organiserer os på overhaler også disse tiltag.

Hvad skal den traditionelle GIS-forskning og den traditionelle, kommercielle GIS-sektor så beflitte sig med? Hvis vi (forfatterne) vidste det ganske præcist, ville vi ikke dele det med andre, men skynde os at lave en

Målgrupper til GIS. I modsætning til en traditionel GIS-forståelse, som bevidst eller ubevidst ofte lander i ekspertsystemer, vil GIS-målgruppen i fremtiden være tæt på at være alle. Dette er skrevet vel vidende,

12

Perspektiv nr. 19, 2011

at alle er et stort ord. Det gør opgaven så meget større og kompleks, hvilket kalder på generalisering i både form og indhold, hvis vi alle sammen skal kunne overskue og skræve over opgavens omfang i samlet flok.

At ”alle” skal tilgodeses gennem en nødvendig generalisering af både form og indhold kalder igen på større opmærksomhed overfor målgruppens opgaver og forståelseshorisont. Men det går egentlig meget godt i spand med ovenstående tanker om den løbende, dynamiske tilpasning. Dette med ”alle” og generalisering af både form og indhold understøttes i Google med gratisprincippet, anarkiet og modulopbygningen. Hver enkelt interessegruppe kan komme til fadet, og generaliseringen gennemføres som den gennemsnitlige udviklingstrend hen over skoven af udviklingsaktiviteter.

I diskussionen om målgrupper må det også anerkendes, at der er og vil være forskellige roller i forhold til forskellige systemer. Det er en type målgruppe med særlige egenskaber, der omgås Facebook, mens det er en anden type målgruppe med andre særlige egenskaber, der agerer i fx den digitale forvaltning. Forskellighederne er ikke en hindring eller en ulempe, men en egenskab ved hele sagen, som man er nødt til at beherske. Uanset om det er sociale netværkssystemer eller serviceorienteret it-arkitektur til digital forvaltning eller businessmanagement vil et princip om rollebaseret it-anvendelse være central. Vi taler her ikke om roller i en ”teaterverden”, men om roller defineret i forhold til individets/brugerens behov for form & indhold. Managers er dem der er ansvarlig for drift og udvikling af funktionalitet og kommunikation. Contributers leverer indhold til systemerne med ansvar for enten grunddata, ajourføring eller ekspeditioner. Readers er de brugere, der via webservices kan få adgang til data via forskellige dedikerende brugergrænseflader. De forskellige readers vil søge information afhængig af den aktuelle kontekst.

Google-konceptets dynamiske karakter er det nødvendige ståsted for dette meget differentierede og dynamiske brugermiljø.

Interaktion i GIS. Traditionelt er det vel netop i brugerens omgang med form og indhold, at udvikling og fremskridt i GIS kommer til udtryk, eller rettere forventes at komme til udtryk; brugergrænsefladerne gi’r større interaktion, flere muligheder for at blande data og udføre flere beregninger.

Interaktionsbegrebet defineres i GIS-traditionen yderligere, ved at hver enkelt bruger hele tiden skal kunne tilgå al information lige som der lystes og med lige præcis de relationer, som der lystes uden at skulle begrunde noget overfor nogen. Men først og fremmest indebærer interaktionsbegrebet, at den nyeste information skal være tilgængelig her og nu. Interaktionskonceptet må udvides til ikke blot at handle om brugergrænsefladen, men om at brugeren er en del af ”system-motoren”, leverer indholdet og er det altafgørende pejlemærke for form-udviklingen. Interaktionen er på begge sider af brugergrænsefladen.

Form i GIS. Form, indhold og interaktion kan ikke skilles ad. Der er en tæt sammenhæng. Et interessant aspekt er, at brugeren i Google-verdenen i høj grad er en væsentlig faktor mht. både form (datamodel og regnekraft), indhold og ikke mindst interaktion. Facebook er et eksempel på, at brugeren både leverer data og bearbejder disse til information; Facebook i sig selv leverer kun minimal bearbejdning. Mht indhold kan situationen groft sagt betegnes ved, at serveren er skiftet ud med ”skyen”, hvor begrebet ”skyen” betegner, at data ikke findes på en enkelt dedikeret server hos fx en offentlig myndighed men spredt ud over hele jordkloden i et for brugeren uigennemskueligt men særdeles effektivt computernetværk.

Indhold til GIS. Brugerens forventninger er i fremtiden i langt højere grad end tidligere styrende for indholdet, fordi det er brugerens opgaver og adfærd, der bærer indholdet og dermed sætter kursen for produktudviklingen. Der er ikke længere en central, ekspertstyret trend-setter, som tilfældet var med fx INSPIRE, FOT o.l. I

13

Perspektiv nr. 19, 2011

Google-verdenen er producenten i langt højere grad tjener for brugeren og dennes opgaver. Eksempelvis valgte Google at lukke hurtigt og helt for det ambitiøse projekt Google Waves på grund af dårlig modtagelse hos brugerne. I fremtiden er det brugeren, der sætter kursen, og producenten er henvist til at halse bagefter og forsøge at være på forkant. Det kommer helt af sig selv, når regnekraften og magten over indholdet overføres til brugeren jf. ovenstående eksempler.

Produktet GIS. Det er så det næste rigtig, rigtig gode spørgsmål, hvor svaret nok også bør stå åbent i anarkiens hellige navn. Heller ikke Google aner, hvilke produkter der strømmer ud til folket næste år. Slip kontrollen og lad anarkien herske.

Som topchefen i Nokia understreger: ”Det handler ikke længere om at udvikle den bedste mobiltelefon. Det handler om at bygge et helt økosystem, der foruden hardware og software også omfatter udviklere, applikationer, e-handel, søgning og andre tjenester.” [Elop, 2011].

Men et er nok sikkert. GIS-domænet må definitivt forlade sin oprindelse som kombinationen af algoritmer, datalogi og medieteknologi (farvel og pænt tak), og i stedet forholde sig til nye, selvstændige ”økosystemer”; massemarkeder, beslutningsstøttesystemer, drift/overvågning samt forskning og undervisning.

Rettigheder til geoinformation. Rettighedsaspektet bliver i fremtiden et vanskeligt appendiks på megen udvikling ud over alle fag. Den go’e gamle ophavsretslov er under voldsomt pres og må forudses aflyst inden for en kortere årrække. I stedet kommer sandsynligvis den amerikanske filosofi med ”licens”, som går ud på, at man køber sig rettigheder i hver enkelt sag. Fænomenet ses allerede i Facebook (og tilsvarende steder), hvor brugeren tildeler de andre visse rettigheder på visse betingelser. Fælles, generelle regler, som ophavsretsloven har

14

givet os, er snart fortid, og til gengæld får vi særaftaler i hver enkelt sag.

Postludium I flere hundrede år frem til 1498 var republikken Venezia verdens rigeste, mægtigste og mest magt-fulde institution. De kørte med klatten! Den væsentligste indtægtskilde var handel med krydderier, silke o.l, som blev transporteret på kamelryg fra Fjernøsten via arabiske købmænd til Venezia. Konceptet fungerede fremragende, men kollapsede så over en nat. I 1498 opfandt portugiseren Vasco da Gama søvejen rundt om Afrika og kunne dermed lande skibsladninger af krydderier, silke og meget andet godt fra Fjernøsten på kajen i Lissabon til langt billigere penge end de venezianske købmænd.

Venezia sov i timen og tabte det hele, den dag Vasco da Gama gik i land i Portugal.

Nokias nedtur har vi kunnet følge på det seneste, som ifølge Nokias topchef [Elop, 2011] skyldes manglende opmærksomhed overfor omverdenens forandring. Fra for to år siden at være verdens ledende mobiltelefonproducent til i dag at være lukningstruet med katastrofal nedgang i markedsandele.

Der var no’en andre ikke-mobiltelefonproducenter, der tog chancen, ramte rigtigt (lige som Vasco da Gama), udviklede smartphone-konceptet og snuppede hele geschæften fra bl.a. Nokia.

GIS-forståelse af i dag er knyttet til offentlige magtsystemer, centrale databaser og fællesskabets nødvendigheder. Hvad nu hvis verden rent faktisk er på vej bort fra især fællesskabets nødvendigheder og over i en gennemgribende individualisering. Det taler for Google-konceptets fortsatte og stigende succesfærd. Google-konceptet baserer sig på indre vækst grænsende til anarki og en komplethed i form, indhold og interaktion, der savner sidestykke.

Kort og geoinformation vil også overleve fremtidens forandringer og vil udvikle sig i takt hermed. Betegnelserne ”kort” og ”geoinformation” bliver sikkert lavet om til

Perspektiv nr. 19, 2011

noget andet, hvilket jo egentlig er ligegyldigt for indhold og værdi. Det gode spørgsmål i den sammenhæng er, hvem der kommer til at udføre arbejdet. Det traditionelle GIS-domæne? Eller skal vi bare se på, at andre fag overtager føringen og går i udbrud?

Litteratur • Brodersen, Lars; ”Geokommunikation”. Forlaget Tankegang, 2007.

• Kjær, Jakob S, ”Erhvervslivet satser halvhjertet på de sociale medier”. Politiken, 2. marts 2011.

• Sørensen, Esben Munk; ”GIS i forandring” i Balstrøm et. Al. ”GIS i Danmark 2”, Teknisk Forlag, 1999 • ab-c-media weblab, http://weblab.ab-c.nl/streetview, 14. februar 2011 • Arora, Nikesh, Google, www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi _ Ledelse/ VL _ Doegn_2011/Google.htm, 27. februar 2011

• Brodersen, L., Nielsen, A; ”Geo-Communication, Web Services, and Spatial Data Infrastructure: An Approach Through Conceptual Models” in Emerging Spatial Information Systems and Applications. Idea Group Publishing, 2007.

• Boliga, www.boliga.dk, 14. februar 2011

• Elop, Stephen. ”Noka er en brændende boreplatform”. www.business.dk, 14. februar 2011

• Google Maps Lab, http://maps.google.com/ maps?showlabs=1, 14. februar 2011

• Jarmbæk, Jesper; ”Stedet som indgang til digital forvaltning”. geoforum.dk nr. 121, 2011

• historypin, www.historypin.com, 14. februar 2011

• Art Projekt, www.googleartproject.com, 14. februar 2011

Om forfatterne Lars Brodersen, Lektor, dr.scient, lars@land.aau.dk Esben Munk Sørensen, Professor, ems@land.aau.dk Begge Aalborg Universitet, Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Øst Michael Gram, Direktør, mg@folia.dk Folia A/S, Midtpunkt 40, 9900 Frederikshavn

15

Perspektiv nr. 19, 2011 Det er ikke produktet, men dialogen om produktet Hans Ravnkjær Larsen Artiklen redegør for, hvordan brugen af sociale medier udgør en værdifuld, ekstra kanal at kommunikere med kunderne og markedet på. Sociale medier er i enorm positiv udvikling, men langt fra alle virksomheder forstår, hvordan de får mest muligt ud af dem. Eller hvilken omtænkning det kræver af kommunikationsstrategien.

Sociale medier – skal det nu være smart?

Der var en gang, for slet ikke så længe siden, hvor enhver virksomhed eller kommune med ét skulle have en hjemmeside. På én gang væltede det frem med mere eller mindre elegante, flimrende, grovkornede præsentationer af organisationer med tilhørende varekataloger.

Men hvorfor? Hvad skulle vi i grunden på internettet? Hvem sad og ventede? Og hvordan gik det til, at hidtidige vaner for afsætningen så brutalt ændredes: Fra nu af skulle alle produkter kunne købes fra internettet?

Nu er det de sociale medier som optager kommuikations- og marketingafdelingerne hos danske virksomheder og organisationer. Betegnelsen ‘sociale medier’ bruges generelt om onlinefora og -tjenester, hvor mennesker er en del af, og kommunikerer i, sociale fællesskaber. Dialogen omfatter tekst, fotos, videoer og ikke mindst tilkendegivelser om holdninger og præferencer (som med Facebooks ‘jeg synes om’-tilkendegivelse). De nok mest udbredte sociale medier i Danmark i dag er Facebook og LinkedIn. De fleste tv- og radioprogrammer har deres egne sider på Facebook, og også twitter vinder indpas … lidt efter lidt, i hvert fald (Burson Marsteller).

I denne artikel ser jeg nærmere på, hvad der kan gøre sociale medier værdifulde for virksomheder. Begrebet ‘virksomhed’ dækker her også offentlige organisationer, ja ligefrem kommuner; tilsvarende bruges ‘kunder’ om både betalende kunder, brugere og borgere i almindelighed.

16

So ein Ding müssen wir auch haben Sociale medier er kommet for at blive. De er blevet en platform for samtaler ‘almindelige’ mennesker imellem om stort og småt, om skidt og godt. Det er samtaler som ikke behøver at være afgrænset eller struktureret i tid eller rum, men som udgør menneskers tilkendegivelse af holdninger, værdier, oplevelser og ideer – en kommunikation som hos mange mennesker ellers er blevet trængt til side af en fortravlet arbejdsdag og et ditto privatliv.

Hvad virksomheder angår, har mange indset – eller hørt om – de sociale medier som værdifuld komponent i kommunikationen med kunderne. Men kun relativt få er hidtil lykkedes med at få fuldt udbytte. Samtidig ville mange andre virksomheder vinde ved at tænke sociale medier ind som kommunikationskanal, men endnu ved de ikke hvordan – eller endda helt hvorfor.

Nærværende artikel leder efter et svar i forventning om, at succes med sociale medier kræver mere end en Facebook-side og mere end en kommuikationsafdeling der er going social. Succes med sociale medier kræver en stillingtagen til kommunikationen med markedet i det hele taget, det kræver folkene til det, og en klar mening med det, indarbejdet i virksomhedens kommunikationsstrategi og handleplaner.

Det behøver ikke at handle om Facebook eller twitter; der er nok af andre tilbud som måske – og måske ikke – passer bedre.

Figur 1 viser en for tiden nogenlunde fyldestgørende opgørelse af de mange forskellige sociale medier, grupperet i alt fra musik og videoer, over blogs og åbne diskussionsfora til forretningsnetværk med stort F.

Perspektiv nr. 19, 2011

Figur 1. De sociale medier, vi hver især kender, er blandt hundredevis af andre. Nye sociale medier kommer til hele tiden; andre dør ligesom MySpace mere eller mindre.; hvordan udbuddet er om blot et årti, tør kun få spå om. Kilde: Brian Solis & JESS3 (www.briansolis.com).

Dialog er kongen Med de sociale medier er dialogen i centrum. Her er det ikke virksomhedernes produkter eller løsninger som er vigtigst – det er dialogen omkring dem. Lige så enkelt det lyder, lige så vidtrækkende er den erkendelse. Ingen, heller ikke kunderne, går i grunden op i at læse om alle de herlige, billige, effektive, verdensfred-og-grøntlys-i-trafikken-sikrende produkter som en

virk somhed nu ligefrem vil af med. Det de er ude efter, er en spejling af dem selv og deres situation, dvs. en forståelse for hvem de er, hvad de kan lide og ikke lide. Hvis det så viser sig at være et bestemt produkt, der hjælper dem med et problem eller et ubehag, så er det i orden. Men det sker i dialog med andre, som enten står i samme situation, som kender til løsningen, eller har andre erfaringer.

17

Perspektiv nr. 19, 2011 Virksomheder, der formår at føre en dialog med kunder, såvel som kundeemner, om de oplevelser og følelser som deres produkter så kan være med til at påvirke, de har en chance for at føre social dialog. Det sociale er altså løsenet, hemmeligheden eller omdrejningspunktet. Det er dynamikken omkring de deltagende i dialogen, som er det bærende.

Skåret ind til benet er dette den afgørende forskel for enhver virksomhed eller organisation, der overvejer at gå på de sociale medier: Er deres kunder der, dvs. på de sociale medier? I så fald, har vi noget vi kan sige til dem her, som ikke allerede er sagt? Og vil vi bruge deres svar? For der kan komme mange svar hvis virksomheden er heldig: Hyppig indsamlet statistik viser, at Facebooks omkring 2,4 mio. danske brugere, venner og aktører bruger mere end 22 mio. timer pr. måned ‘bare’ på at snuse rundt, snakke og give deres mening tilkende (Nettendenser).

Dertil kommer blandt andet LinkedIn med ca. 650.000 danske brugere og twitter med sine ca. 28.000 danske brugere (blogSM).

Det er dog langt fra alle virksomheder brugerne gider tale om.

Det er igennem dialogen på de sociale medier virksomheder eller organisationer kan markere sig som noget helt særligt: Fra virksomhedens synsvinkel ved at være fortællere, der ved præcis til hvem, og hvor, de henvender sig – mennesker som taler for virksomhederne. Og fra kundernes synsvinkel ved at være en leverandør og aktør som er oprigtig og nærværende i sin kommunikation.

Det er der mange danske virksomheder, der allerede har fået øjnene op for: I en nyligt udført kortlægning af danske virksomheders brug af sociale medier, spås sociale medier at være en værdifuld fremtidig platform for såvel pr og kommunikation som salg og marketing (Social Semantic).

Bevares, virksomheder kan også i fremtiden påstå at være noget helt særligt, hvis de holder sig til og mestrer dialogen i de traditionelle kanaler (print, tv, radio etc.).

18

Figur 2. Gordon Gustavsson, butikschefen hos IKEA i Malmø, der på en gang fik venner over store dele af verden, frivillige sælgere og en enorm søgning på en nyåbnet butik. Midlet? Facebook.

Men det bliver efterhånden en forventning fra brugernes side, at de kan henvende sig til virksomheder gennem sociale medier og få seriøse tilbagemeldinger (Stauning Andersen). Sociale medier udgør altså et supplement til de eksisterende kanaler. Med online-kommunikation kan virksomheden vise nærvær og handlekraft (her og nu) mens kunden har behovet. Online-support fra itverdenen er et godt eksempel: Det er en mørk og stormfuld aften, en kunde af et it-system er gået i stå hjemme ved skrivebordet, og alle hjælpefunktionerne på leverandørens hjemmeside er læst uden held.

Heldigvis opdager kunden, at virksomheden har en online-hjælpelinje, hvor han kan sende en e-mail eller tilmed chatte. Måske står løsningen allerede beskrevet på virksomhedens Facebookside. Hvis ikke, sidder i den anden ende en levende person, der med parathed og lav pande går ind i sagen, foreslår et par knapper, som kunden endnu ikke har trykket på. Og vupti, problemet er løst.

Men ikke bare er kunden glad: Problemet blev løst her og nu, samtidig med at den faktiske sagsgang dokumenteres. Den gode behandling og samtale i frontlinjen kan forhindre mange sager og klager. En glad smiley kan slet og ret gøre underværker.

Perspektiv nr. 19, 2011 Sociale medier kræver omtanke og vilje Men det lyder næsten for godt til at være sandt, ikke? At gøre sociale medier til en effektiv del af den professionelle kommunikation er ikke den gratis frokost. Det er afgørende, at der er overensstemmelse mellem virksomhedens kommunikationsstrategi og de konkrete, kommunikative virkemidler og instrumenter. Som i enhver anden kommunikation, er det modtageren (dvs. kunderne), der bestemmer budskabet, og inkonsistens bliver opdaget og udstillet. Hurtigt.

Effektivt. Smertefuldt. Og dér føler mange danske virksomheder sig ikke tilstrækkeligt klædt på: Mens omkring halvdelen af de virksomheder, der tilmed allerede bruger sociale medier, mener de stadig mangler både uddannelse i og forståelse for dem (Social Semantic).

Undersøgelser peger på, at specielt i krisetider kan sociale medier bruges aktivt til at imødekomme kritik udefra, melde ærligt ud indefra, og begrænse skadelig omtale eller ligefrem kundeflugt. Ikke desto mindre tænker mange større virksomheder langt mere konservativt i forbindelse med krisekommunikation, dvs. de forsømmer at tage dialogen direkte (Børsen). Forskergruppen bag undersøgelsen er ”... meget overraskede over, at moderne medier som blogs og Facebook ikke har en mere fremtrædende plads i værkstøjskassen...”. Når krisen står på, bruges den involverede virksomheds hjemmeside flittigt, men énvejs, til damage control, mens selve dialogen forsømmes.

I det lys står virksomheder som er markante, seriøse og aktive på blandt andet Facebook, så meget desto stærkere. Selskaber som f.eks. SAS og flere af de større teleselskaber yder alle en god kundeservice her og nu, mens kunden står med problemet (Stauning Andersen). Forklaringen er, at disse virksomheder her tager dialogen med sine kunder alvorligt, og tager såvel kritik som indspark seriøst. I fuld offentlighed, tilmed, så alle andre kan følge med.

Gør kunderne til samarbejdspartnere Venner kan købes – og det kan tilmed ske

på den fede måde. Da IKEA i 2009 skulle åbne et nyt varehus i Malmø, gik man nye veje. Med helt almindelige Facebook-funktioner involverede man kunder i en kampagne, der både var en festligholdelse af åbningen og markedsføring af virksomheden: Butikschefen, Gordon Gustavsson, opret tede via sin egen Facebook-profil en fiktiv bolig, bestående af IKEA-indbo og inventar. Alle, der kunne genkende varer fra billederne på siden, som de selv havde købt, taggede dem og vandt en belønning. Det vil sige, at når man så en vare på et billede, som man ejede, angav man det via Facebook-siden. Hver gang en kunde taggede sig selv i et billede, vistes det til alle vennerne, og på den måde spredtes billedet ud i netværket langt mere effektivt, end hvis IKEA selv havde stået for det. Som kampagne var det en enorm succes – varehuset som endnu ikke var åbnet, fik tusindvis af fans og venner på siden. Venner, som var sælgere og budbringere for IKEA – med deres gode vilje! (IKEA).

Andre virksomheder prøver givetvis det samme, men hvad med en kommune; kan den gøre det samme? Borgerne kan ikke selv vælge hvilken kommunes hjemmeside de vil bruge. Men de kan frit vælge om de vil, orker og får noget ud af hjemmesiden, eller om kommunen skal forstyrres på anden vis.

På samme facon er det med kommunens brug af sociale medier: De er ikke i sig selv interessante eller tilstrækkelige – det er det kommunen og borgerne taler om, der er i centrum.

Bevar fatningen – besid dialogen Men kan den optimale anvendelse af sociale medier sættes på formel? Nok handler det om, at virksomheder skal sige, hvad de mener, og skrive, hvad de siger. Men det er ikke tilstrækkeligt: Når dialogen ender i skænderi, eller hvis der ryger en finke af panden hos virksomhedens sociale skribent, er der en regning at betale.

Alle steder er virksomheder nødt til at bevare fatningen – men på de sociale medier er behovet udtalt vigtigt. Her er der ingen

19

Perspektiv nr. 19, 2011

mulighed for <Ctrl Z>, ingen returret – her forbliver det som siges, sagt. Frem for at lade sig skræmme væk skal virksomhederne dog tænke over, at samtalerne i de sociale medier foregår, uanset om virksomhederne deltager eller ej. De kritiske røster over for et produkt, en lokalplan, eller en beslutning om institutioners lukketider, er der, uanset om virksomheden blander sig eller ej. Det er blot et spørgsmål om de vil have indflydelse på dialogen og komme stærkere igennem den (Stauning Andersen).

En ny undersøgelse fra analysevirksomheden ExactTarget (og CoTweet) afdækker faldgruberne i de sociale medier. Undersøgelsen beskriver, hvornår den sociale dialog kan give bagslag, så dialogen skaber uvenner frem for venner: Virksomheder der skriver for mange, ens beskeder, overfylder deres væg med reklamer eller kun er ude på at sælge, mister taget i deres kunder igen.

Effektivt og dyrekøbt (ExactTarget).

En forklaring på at dette kan ske, er at virksomheden ikke på forhånd havde lagt en plan for dens brug af de sociale medier. Hvis virksomheden ikke selv har et mål med dialogen (andet end at forsøge at sælge et budskab), vil kunderne nok heller ikke opleve det. Det gælder det private marked, og det gælder i vid udstrækning det kommunale: I Hillerød Kommune har man åbnet en tjeneste, Hej Hillerød (www.hejhillerod.dk), der lader borgere stille gode forslag, kommentere forhold i kommunen og i det hele taget tale i retning af kommunen. Så langt, så godt. Her inviteres borgere med overskud, skæve indfald eller skarpe vinkler indenfor … Og så alligevel: Kommunen påtager sig ikke (engang) at svare på indlæggene. Og hvordan er det så lige med motivationen?

Virksomheder må altså gerne sige, hvad de vil (og kan stå ved), men de skal lytte til, hvad de får igen.

Har I talt med jeres borgere i dag?

I en kommunal kontekst handler brugen af sociale medier om, hvordan kommunen øn-

20

Figur 3. Tjenesten ‘Hej Hillerød’ fra Hillerød Kommune er en mulighed for borgere for at melde synspunkter og foreslå ideer. Dog uden at kommunen lover så meget som at svare på indlæggene.

sker at brænde igennem: Hvem taler? Er det kommunen som samlet enhed, forvaltningen, den enkelte medarbejder, sagsbehandler eller meningsdanner? På de sociale medier bliver kommunen menneskelig, når den taler med et menneskeligt ansigt. Og der er nok af muligheder: Kommunen kunne på sin Facebook-side f.eks. melde ud: ‘Her i Teknisk Forvaltning har vi sat os og glæder os til at tage imod jer. Ring eller skriv!’ ‘Der er sygdom her i dag: Forbered dig på at vente 18 minutter.’ Eller nye lokalplaner, (ændringer i) institutioners åbningstider, hjemmepleje eller øvrige servicetilbud kunne gøres til genstand ikke blot for borgertil-borger-høringer og samtaler, men også stilles an for borgere. På det sociale medie Foursquare kan hvem som helst ‘checke ind’ hvor som helst. Det vil sige, en bruger kan checke ind (som på et hotel) siddende ved ‘Furesøen’, på ‘gågadens bedste bænk’ eller i en café. Jo oftere man checker ind et givet sted, jo mere stiger man i graderne på stedet. Således findes ‘borgmestre’ over både bodegaer og badestrande. Det samme princip kan overvejes hos kommunen, sådan at borgere kunne melde sig som ambassadører og ledvogtere af de enkelte servicetilbud, lokalplaner eller beslutninger om parkeringsafgifter.

Perspektiv nr. 19, 2011

Figur 4. Egyptiske tweets under urolighederne nåede vidt omkring. Diagrammet viser sammenhængen mellem og udbredelse af tweets under den egyptiske opstand; engelsksprogede i blå, og arabiske i rød. Jo større cirkler, jo flere fulgte de enkelte tweets, dvs. jo større ‘impact’. Kilde: http://jeffpelline. wordpress.com.

Vælt din regering – væk de sociale medier Under den nylige folkelige opstand i Egypten var sociale medier, især twitter og Facebook, afgørende. Her startede demonstranternes koordinationer, her fandt man ligesindede og planlagde de aktioner som fik så enorm effekt sidenhen, på gaden – i den ydre virkelighed. Alt i alt var det en bevægelse af samtaler, som den egyptiske regering ikke på nogen måde kunne styre (Harddisken, Jeff Pelline).

I 2009 blev en ellers planlagt opdatering og midlertidig lukning af twitter opgivet.

Nyhedsstrømmen fra Iran var slet og ret en uundværlig kilde udefra (ikke mindst efterretninger). Mens de officielle medier forsøgte at hindre nyheder i at nå ud af landet, fungerede twitter som formidler (twitter).

I Danmark har vi endnu ingen begrundet frygt for revolte eller statskup. Vi har dog set de første kommunale aktioner planlagt og udført på sociale medier: Et ganske nyt eksempel var fakkeloptog i Holstebro afholdt d. 11. januar 2011 for at bevare Holstebro Sygehus. Folk blev mobiliseret via kæde-

Figur 5. Facebooksiden ‘Bevar Holstebro Sygehus’ har mere end 5000 venner. Er de tætte venner? Det ved ingen, men flere tusind mødte op til demonstrationen, de har allerede truffet et valg og sat deres kryds.

sms og Facebook (Facebook – Holstebro).

Også bevægelsen omkring Ungdomshuset i København gjorde stor brug af kæde-sms og internet i kampen for et nyt ungdomshus (Andersen og Larsen).

Sne, skrald og Facebook I vinteren 2009-2010 var sne et stort problem mange steder, ikke mindst for renovationsselskaber. På den ene side skal de sørge for at tage skraldet, på den anden side skal de sikre, at personalet overlever. Fordi snerydningen var mangelfuld mange steder på Østerbro i København, bestemte kommunen, at de store skraldespande skulle stilles helt ud til vejen. Dette blev dog ikke meldt ud til alle beboerne i andelsboligforeningerne rundt om i byen. Da en beboer på eget initiativ forhørte sig hos kommunen og fik en forklaring, skyndte han sig at fortælle det videre via andelsforeningens Facebookside. Derved aktiverede han mere end 100 af medlemmerne, der på én gang fik slæbt deres skrald ud til vejen. Selv de af dem, der ikke var på Facebook, hørte om det og fik skraldet med. Jungletrommen begyndte på ét socialt medie og fortsatte på gaden.

Konklusion Artiklen satte sig for at lede forklaringen på, at mange virksomheder (og kommuner)

21

Perspektiv nr. 19, 2011

har et hidtil uudnyttet potentiale i de sociale medier som supplement til de gængse kommunikationskanaler. Sociale medier giver mulighed for at gå i dialog med kunderne på en måde der er frisk, direkte og nede på jorden. Folk taler sammen om, hvad de kan lide eller ikke lide, uanset hvad – men ved at gå aktivt ind i dialogen kan virksomheden selv påvirke formen og tonen.

For virksomheden (og kommunen) er de sociale medier samtidig en kanal til at få menneskeliggjort og sat ansigt på sig udadtil. I stedet for at fremstå som en enhed kan virksomheden personliggøre fortællinger og fortællere, dvs. fremstå som nærværende og autentisk. Men det kræver en indsats og en vilje, som er i overensstemmelse med kommunikationsstrategien. Eller med andre ord: Det kan kræve en omtænkning af selve kommunikationsstrategien – væk fra fortidens højpandede ‘vi ved bedre’ og frem mod en åben ‘lad os snakke om det – vi vil gerne lære af jer’.

Er virksomhedens kunder ikke aktive på de sociale medier – eller tager virksomheden ikke de svar den får ud af den sociale dialog, alvorligt – er det ikke umagen værd. Men for dem der vil, og som har nogen der kan være virksomhedens (troværdige) ansigt, er der meget i vente.

Referencer Andersen og Larsen: Andersen, Christie Stauning & Lotte Holm Larsen: http://www.kommunik at i o n s f o r um.dk /ar t ik l e r/m o b il-au t o nom-mobilisering), besøgt senest marts 2011 blogSM: http://blog.overskrift.dk/2011/02/21/ blog osf%C3%A6ren-og-danske-sociale-netv %C3%A6rk-2010/, besøgt senest marts 2011

Burson Marsteller: http://www.burson-marsteller.com/Innovation_and_insights/blogs_and_ podcasts/BM_Blog/default.aspx), besøgt senest marts 2011.

Børsen: ‘Gammeldags kommunikation håndterer kriserne i erhvervslivet’, Børsen Executive 4. februar 2011 Exact Target, 2011: The Social Break-Up. Report #8; http://www.exacttarget.com/Resources/ SFF8.pdf Facebook – Holstebro Sygehus (begge besøgt marts 2011) i) http://www.facebook.com/group.php?gid=370 96902701&v=wall ii) http://www.facebook.com/pages/Bevar-Holstebro-Sygehus/174761183939 Harddisken: http://www.dr.dk/harddisken/ blog/2011/02/02/globale-stemmer-fra-egypten/ besøgt marts 2011.

IKEA: Facebook http://www.youtube.com/watch?v=0TYy_3786bo, besøgt marts 2011.

Kommunen: ‘Kritik af debatsider’, Kommunen tirsdag d. 1. marts 2011 Nettendenser: http://www.nettendenser.dk/2010/03/18/facebook-statistik-sadan-er-den-danskebefolkning-fordelt-efter-alder-og-k%C3%B8n/, besøgt marts 2011 Social Semantic: Social Media Factbook: Dansk erhvervslivs brug af sociale medier. Rapport udarbejdet af og hentet hos Social Semantic.eu: http://www.socialsemantic.eu/ Stauning Andersen, Christie – interview februar 2011. twitter: http://blog.twitter.com/2009/06/downtime-rescheduled.html, sidst besøgt i marts 2011

Om forfatteren Hans Ravnkjær Larsen, Geokommunikation – kommunikation fra A til B. hrl@geokommunikation.nu; www.geokommunikation.nu.

Artiklen er blevet til i samarbejde med Christie Stauning Andersen, Netseeds. Christie rådgiver virksomheder og organisationer i brugen af sociale medier. csa@netseeds.dk, http://netseeds.dk

22

Perspektiv nr. 19, 2011 Augmented Reality Bo Overgaard og Pimin Konstantin Kefaloukos.

Fabrikanter af mobiltelefoner finder hele tiden på ny hardware at putte i deres produkter. I år 2011 er det blevet almindeligt, at data fra GPS, kompas, gyropskop og bredbånd er tilgængelig på de mobile enheder, og netop disse fire teknologier er essentielle for konceptet Augmented Reality. Vi ser derfor netop nu en vifte af Augmented Reality produkter på de store mobile platforme (iPhone/Android). Vi vil i denne artikel forklare, hvad Augmented Reality er, hvilke erfaringer, vi selv har gjort os med konceptet, og hvor vi ser Augmented Reality bevæge sig hen i fremtiden.

Introduktion til augmented reality En tidlig definition fra 1997 definerer Augmented Reality (AR) som en kombination af den virkelige verden og en virtuel verden, med realtids interaktion og en præsentation af virtuelle objekter i tre dimensioner.

Mere generelt kan man sige at Augmented Reality går ud på at tilføje nye sanseindtryk til de eksisterende, således at beskueren igennem Augmented Reality sanser noget virtuelt side om side med de virkelige. Oplevelsen kan understøttes ved at beskueren kan interagere med det virtuelle, så det bliver endnu mere virkelighedstro og håndgribeligt.

Augmented Reality er en del af en hel familie af måder at opleve på. F.eks. kaldes det modsatte af Augmented Reality for Diminished Reality. Diminished Reality går ud på at filtrere sanseindtryk bort i stedet for at tilføje nye, således at kun dele af den virkelige verden opleves. Det må formodes at chancen for at gå ind i en lygtepæl er større i Diminised Reality, hvorimod chancen for at støde på en Tyranosaurus Rex er større i Augmented Reality. Den gode nyhed er at dinosaurusen er 100% virtuel, selvom det ser ud som om den står i din forhave.

Teknologien omkring AR har ikke helt nået det stade hvor virtuelle sanseindtryk kan mikses direkte ind i nervebanerne, så indtil videre må vi benytte os af et medie der kan blande de to verdener og præsentere resultatet for os. Dette kan f.eks. være et sæt særlige briller, eller måske mere typisk en mobiltelefon. Det, der muliggør AR via

mobiltelefonen, er en kombination af telefonens højopløsningskamera og højopløsningsskærm som sammen med telefonens GPS, kompas, og gyroskop muliggør oplevelsen. Det er de tre sidste komponenter der gør at software i telefonen kan afgøre, hvad telefonen “ser” på, altså hvor den befinder sig i verden (længdegrad, breddegrad, altitude), og i hvilken retning kameraet peger (både kompasretning og hældning i forhold til horisonten).

Ligesom man i GIS taler om lag, taler man også i AR om lag. Ligesom man i GIS kan have et ortofoto-lag, kan man i AR have et dinosaurus lag, eller måske mere anvendeligt et gasledningslag. Der er mange fællestræk med den måde som et geografisk informationssystem henter og viser data.

En af de største forskelle mellem GIS og AR er måske at protokollerne indenfor GIS er stærkt standardiserede, mens det samme ikke er gældende indenfor AR. En af de større ligheder er at AR data kan forespørges og transmiteres over netværket via en protokol ligesom det kendes fra WMS og WFS, men altså uden at der indtil videre er opstået egentlige standarder for det.

Verden lader til at være meget fokuseret på den visuelle komponent af Augmented Reality, men det er klart at AR i lige så høj grad kan være lyd, lugt og andre sanseindtryk. Lyddelen kan dog principielt leveres af en transistorradio, og muligheden for at lugte virtuelle objekter har der af en eller anden grund aldrig været den store efterspørgsel efter.

Det er klart den visuelle komponent der er mest interessant og også mest kompleks.

23

Perspektiv nr. 19, 2011

Figur 1. Berlinmuren anno 1989 er tilbage på mobiltelefonen via Layar.

Augmented Reality applikationer spænder vidt. Nogle bruger de geografiske oplysninger om position og retning, andre bruger kun billedgenkendelse og ignorerer geografien.

Nogle henter data via internettet, mens andre henter data via sensorer. Nogle indsætter virtuelle objekter, mens andre giver blot oplysninger om eksisterende objekter.

Anvendelser af augmented reality Selvom det lyder som science fiction, er Augmented Reality noget du kan hive ned fra hylden allerede i dag. Til mobiltelefonen findes programmer som Layer, Wikitude, Sky Map og Acrossair som leverer forskellige Augmented Reality oplevelser.

Uafhængige udviklere kan tilføje lag til mange af disse platforme, på nogenlunde samme måde som man ville udvikle en WMS service og vise laget i et GIS program. Udviklere er således inddelt i dem der udvikler indholdslag, og dem der udvikler software m.m. til at vise indhold.

I Tyskland har to udviklere (Hoppala, Superimpose) skabt et AR lag der genskaber Berlinmuren som den så ud før den faldt i 1989.

Laget er udviklet til platformen Layar. Man kan således rejse til Berlin og stille sig der hvor muren plejede at stå og pege mobiltelefonen i den rigtige retning og se Berlinmuren på mobiltelefonens skærm komplet med virtuelle vagttårne.

24

Rent teknisk hentes 3D modeller af Berlinmuren via den proprietære Layar protokol fra udviklernes eget website ned på en Android eller iPhone telefon hvor den vises i Layar applikationen, hvor modellerne blandes med billedet fra telefonens kamera. Layer har udviklet software på mobiltelefonen, og står for at gøre tredjeparts indhold synligt i søgninger via applikationen.

I en anden boldgade finder vi skibrillen Transcend (Zeal Optics, Recon Intruments) med indbygget heads up display. Denne skibrille kombinerer de vanlige sneklædte landskab med information om højde, hastighed, position med mere. Det er ikke en helt så virkelighedstro oplevelse som Berlinmuren, men til gengæld virker det uden en internetforbindelse, og der kan tænkes talrige muligheder for at udvide brillen hvis den skulle få en internetforbindelse.

Som et andet alternativ til Augmented Reality på mobiltelefonen, arbejder forskere ved University of Washington, Seattle (Babak Parviz et al) på at indbygge muligheden for at se video direkte i en kontaktlinse. Dette vil uden tvivl forstærke den visuelle oplevelse af AR, måske på bekostning af muligheden for at interagere med det man ser.

Historien melder ikke noget om hvorvidt kontaktlinsen også har indbygget internetforbindelse, kompas og GPS.

Perspektiv nr. 19, 2011

Figur 2. Skibrillen Transcend fra Zeal Optics og Recon Intruments.

Med Sky Map for Android (Google) kan du pege mobiltelefonen mod nattehimlen og se navnene på stjerner og planeter, hvilket er et eksempel på at en applikation giver dig oplysning om virkelige objekter, uden egentlig at tilføje noget andet end det.

Tidens mainstream potentiale Hvorfor er der en del buzz omkring Augmented Reality lige nu? Egentlig opstod potentialet for AR lidt uventet, da mobiltelefoner pludseligt havde alle de nødvendige komponenter til at facilitere oplevelsen.

Det sjove er at det ikke lader til at mobiltelefonerne er udviklet direkte med Augmented Reality som mål. Oplevelsen er da heller ikke perfekt endnu. F.eks. har billedet det med at “sejle” en smule på de fleste lidt ældre telefoner, fra iPhone 3GS til diverse Android telefoner. På den nye iPhone 4 er der blevet indbygget en ny chip med det kryptiske navn AGD1 2022 FP6AQ. Indbygget i denne chip finder vi et MEMS gyroskop, der giver forbedret tracking af den retning som telefonen peger i. Dette skaber igen en oplevelse på iPhone 4 hvor virtuelle objekter i AR ikke “sejler” nær så meget, og oplevelsen af at den virtuelle lag er mere stabil. Et sådant mikro-gyroskop koster ifølge wikipedia den lave sum af 5 USD, hvilket må antages at være en acceptabel udgift for en mobilproducent.

Figur 3. Augmented Reality på konceptplan indbygget i en kontaktlinse.

Højere præcision på GPS, kompaschip og gyroskop, hastighed af mobilt bredbånd og kvalitet af kamera og skærm, arbejder alle sammen for at realisere mainstream potentialet for AR. Vi vil nu se lidt mere indgående på de teknologiske barrierer der står mellem Augmented Reality og det helt store mainstream gennembrud.

Teknologiske begrænsninger Helt grundlæggende er orientering og position vigtige parametre for alle AR systemer. Positionen får vi fra GPS systemet og sekundært via triangulering af sendemaster. Det vil sige at når vi anvender f.eks. en smartphone til AR, er det positionen fra GPS modtageren i telefonen, der primært bruges til at stedfæste, hvor vi er. Alle, der har prøvet at se på en position på en mobil, ved, at nøjagtigheden ikke er helt i top. Det er ikke usædvanligt at positionen telefonen kan levere er flere meter fra, hvor man befinder sig i virkeligheden. Det betyder naturligvis en del for en AR applikation. Grundlæggende kan man sige, at nøjagtigheden af ens egen placering har størst betydning, jo tættere på de AR objekter man ønsker at

25

Perspektiv nr. 19, 2011

vise befinder sig. Eksempelvis betyder det ingenting at min position på telefonen er 100 meter fra den virkelige position når jeg bruger en AR applikation som eksempelvis FlightRadar24, der kan vise mig informationer om fly i luften. Men det har stor betydning hvis jeg eksempelvis vil se ledninger der ligger under asfalten – så vil en korrekt position have meget stor betydning.

Det andet grundelement er retningen, og det er her det digitale kompas kommer på banen. Det digitale kompas bliver påvirket af magnetfelter ligesom et helt traditionelt kompas. Her er det grundlæggende, at jo tættere på et objekt er desto mindre betydning har det at retningen er helt korrekt.

Figur 4. Augmented Reality på stjernehimlen med Sky Map fra Google.

Så selv om både retning og position er tilgængelig på eksempelvis en smartphone skal man huske på hvad nøjagtigheden har af betydning for slutbrugerne. Der er heller ingen tvivl om at den generelle udvikling i teknologien og ikke mindst introduktion af GALILEO der som bekendt vil medføre væsentlige forbedringer i forhold til nøjagtighed.

del fællestræk med f.eks. WFS, og servicen er blevet udviklet delvist ved at benytte et open source software bibliotek til Layar.

Et hold fra Grontmij | Carl Bros GIS & IT demonstrerede applikationen og salgspriserlaget i TV-avisen, hvilket gav mulighed for at introducere begrebet Augmented Reality for den danske befolkning. Det interessant ved historien er at nyheden har fået flere af virksomhedens kunder til at få øjnene op for mulighederne i AR, og der er virkeligt mulighed for at tænke kreativt.

Vores første løsning Med disse muligheder og begrænsninger in mente, har Grontmij | Carl Bro udviklet et indholdslag til den populære AR platform Layar. Indholdet af laget er ejendommes salgspriser fra de sidste 20 år. Ved at pege sin mobiltelefon mod en bygning, kan man således få oplyst salgspriser for ejendommen gennem perioden. I praksis betyder det at Grontmij | Carl Bro har udviklet en service, der kan besvare forespørgsler fra Layer platformen, og en sådan besvarelse består af en liste af interessepunkter (IP). Applikationen på brugerens mobiltelefon kender telefonens geografiske koordinat, og dette sendes til servicen sammen med f.eks. en radius og nogle argumenter for hvilke ejendomstyper man er interesseret i. Rent teknisk er servicen en RESTlike service, og transportformattet af data er JSON. Protokollen der benyttes er som tidligere nævnt helt proprietær, men har en

Integration i CBKort I samarbejde med Rudersdal Kommune har vi udviklet en løsning hvor oplysninger om monumenter i kommunen vise i Layar App’en. Løsningen trækker på data der er lageret i kommunens webGIS system og dermed i en traditionel spatial database. Løsningen er udviklet således at det bliver muligt at høre lydsekvenser der er relateret til det aktuelle monument. Det kunne eksempelvis være en person fra det lokalhistoriske museum der havde indtalt en historien om monumentet. Der er også mulighed for at afspille små videoer sekvenser, det kunne være historiske optagelser fra stedet eller andet relevant materiale. Og så er der naturligvis også mulighed for at vise fotos. Da det at vise data i en Layer app blot er endnu en måde at udstille data på har vi på den tekniske side valgt at genbruge opsætningen fra webGIS systemet. Her er der i forvejen mulighed for at konfigurere hvilke datafel-

26

Perspektiv nr. 19, 2011

Figur 5. Augmented Reality for danske ejendomspriser af Grontmij | Carl Bro. Implementeret via Layar platformen.

ter i databasen, der skal vises ved opslag på objekter. Så konfigurationsmæssigt er der ingen forskel på om man skal vise oplysninger om et monument på kommunens webGIS eller som AR på en telefon.

Det betyder at vi nu meget let kan udstille data fra en lang række datakilder direkte så de umiddelbart efter kan ses direkte i AR på mobilen. Eksempelvis er det nu let at omforme en vilkårlig WFS service således at data er tilgængelig i Layar browseren. I Spatial Suite er data laget adskilt fra selve applikationen, det betyder at man meget let kan bringe eksisterende data ud i den nye AR verden. Lige nu er der understøttelse for Oracle, ArcGIS Server, PostGIS, SQLServer

2008 og services som WFS, SOAP og REST. Idéen er naturligvis at vi helt fra starten tænker AR ind som en del af det samlede GIS setup og ikke begynder at lave separate AR løsninger der medføre at der opbygges mere eller mindre autoritative kopier af geodata sæt. Data kan naturligvis komme fra mange forskellige systemer, men det er vigtigt at vi med introduktion af AR i en organisation ser det som noget der er tænkt sammen med den eksisterende geodata infrastruktur.

Perspektiver Perspektiverne i AR er store og det er nærmest kun fantasien der sætter grænser for hvordan teknologien kan anvendes. Grund-

27

Perspektiv nr. 19, 2011 læggende handler det som altid om at data skal være i en passende kvalitet og tilgængelige. Dernæst er det vigtigt at man er grundig i analysen af hvor det er netop AR er den teknologi der giver værdi for brugerne.

Mange af de AR løsninger vi har set indtil nu ville nok ikke få samme opmærksomhed hvis det ikke var fordi at teknologien er ny.

Eksemplet med ejendomspriser var interessant nok til at TV-Avisen ville lave en langt indsalg i bedste sendetid. Men det var nok på grund af det fascinerende i teknologien og ikke så meget det faktum at man kunne finde informationer om hvad en given ejendom er handlet til. Man kunne med nogen ret hævde at brugeren kunne opnå nøjagtig de samme oplysninger uden at det behøvede at involvere AR teknologi.

Det er oplagt at der er et potentiale for at se noget vi normalt ikke kan se. Her kunne eksemplet med ledninger i jorden eller andre skjulte installationer være oplaget anvendelseområder, men det vil som sagt kræve noget mere avanceret udstyr end det der er standard i en smartphone i dag. Det betyder ikke at det ikke er muligt i dag. Koblere man de enkelte elementer sammen, altså en ekstern GPS måske koblet op på f.eks. GPSnet.dk, med et kamera og et digital kompas og så en monitor er det muligt at bygge et system der med stor sansynlighed vil kunne anvendes i professionelt sammenhæng.

Et andet oplagt anvendelseområde er inden for planlægningen. Med AR ville det eksempelvis være muligt at placere en busterminal på rådhuspladsen inden den blev opført eller placere nogle vindmøller i det åbne land. Også inden for kultur og historieformidling er der store muligheder. Man kunne forstille sig at man kunne se hammershus som det så ud engang eller man kunne få oplysninger om bosteder fra stenalderen. Med

andre ord, det er kun fantasien, der sæt ter grænser.

Hent den gratis app til din iPhone eller Android mobil og søg efter “Ejendomspriser i Danmark” for selv at prøve AR. Referencer Online sider senest besøgt 6. marts 2011.

Kildehenvisninger: ● The Berlin Wall is back on Layar: http://site.layar.com/company/blog/the-berlin-wall-is-back/ ● Zeal Optics Transcend skibrille: https://www.zealoptics.com/transcend/ ● Kontaktlinse med Augmented Reality http://uwnews.washington.edu/ni/article. asp?articleID=39094 ● Google Sky Map: http://www.google.com/mobile/skymap/ ● MEMS gyroskop: http://en.wikipedia.org/wiki/Vibrating_structure_gyroscope Omtale: ● Zeal Optics Transcend skibrille (Gizmodo): http://gizmodo.com/tag/transcendgoggles/ ● Kontaktlinse med Augmented Reality (Ingenøren) http://ing.dk/artikel/85084-kontaktlinser-numed-integreret-chip Kontaktlinse med Augmented Reality (IEEE) http://spectrum.ieee.org/biomedical/bionics/ augmented-reality-in-a-contact-lens/0 Kontaktlinse med Augmented Reality (COMON) http://gear.comon.dk/nyheder/se-tv-i-kontaktlinsen-1.386940.html ● Salgspriser på mobiltelefonen (TV-avisen) http://vimeo.com/10124007

Om forfatterne Bo Overgaard, Civilingenør Afdelingschef i GIS & IT, Grontmij | Carl Bro, boo@gmcb.dk Pimin Konstantin Kefaloukos. Kand.scient datalogi Udvikler i GIS & IT, Grontmij | Carl Bro, pke@gmcb.dk

28

Perspektiv nr. 19, 2011 RFID tracking af brugeres adfærd i bygningsrum Valinka Suenson og Henrik Harder At bruge tekniske løsninger i forskningsprojekter til at gennemføre analyser af menneskers adfærd inde i bygninger, er metodisk på nuværende tidspunkt stadig i sin indledende fase.

Litteratursøgninger viser, at der både nationalt og internationalt kun findes få forskningsbaserede referencer på dette felt. Forude venter derfor flere forsøg, førend forskningsfeltet kan siges at være metodisk veletableret. Radio Frequency Identification (RFID), videoovervågning og Bluetooth er alle metoder, der bliver forsket i. Adfærdsanalyser i bygninger er med andre ord et både levende og dynamisk felt, og metoderne fornyr sig i takt med, nye teknologier opstår.

I nærværende artikel vil det blive belyst, hvordan RFID teknologien kan bruges til at gennemføre en adfærdsanalyse af et eller flere bygningsrum. Forskningen anvender teknologien til at sige noget om brugen af bygningen. Hvordan bruges den? Hvem bruger den?

Hvor længe bruges den? Oplysninger, der tilsammen skal give et indblik i, hvordan adfærden udspiller sig i bygningens rum.

Fra GPS til RFID analyser Der har de sidste ti år været en stigende interesse for registreringer af adfærdsmønstre i byens rum på både internationalt og nationalt niveau. Arkitekten Jan Gehl skød debatten i gang herhjemme med sine byrumsanalyser helt tilbage i 70’erne (Gehl, 1971). Hans udgangspunkt var en kritik af montagebyggeriet som modernismens arkitekter havde bragt med sig, og der som en konsekvens af deres funktionsopdeling og storskala byggerier havde lagt byernes offentlige rum ødet hen. Hensigten med Jan Gehls analyser var at bringe livet tilbage i de gader, stræder og pladser hvor byrummene stod tomme hen. At bringe livet i form af menneskerne tilbage i disse byrum blev et tegn på, at modernismens forfejlede arkitektur var overvundet.

Byrumsanalyserne har bredt sig og er i dag et udbredt studie, som også har inddraget nye teknologier, der som registreringsværktøjer er velegnede til at gennemføre analyser af byens rum. Blandt andet er GPS registreringer blevet udviklet som et redskab til at analysere menneskers adfærd i byens rum (se blandt andet Harder m.fl., 2008). Ved at inddrage GPS’en til at udføre registreringerne af adfærd i byrummet, åbnes der for at kunne gennemføre en mere nuanceret byrumsanalyse, dels ved at foku-

Radio Frequency Identification (RFID): • Systemet registrerer kommunikation mellem to enheder - tags og radiomodtagere - via radiobølger.

• Radiomodtagerne kan registrere hvilke tags, der er indenfor en given afstand fra den. Oplysninger om hvilke tags, der har været i nærheden, og i hvilket tidsrum registreres af den enkelte radiomodtager.

• Systemet registrerer dermed hvad - eller hvem - der har været på et givent sted, og på hvilket tidspunkt, uden at registreringen foregår som eksakte koordinater.

(Ahua et al, 2010)

29

Perspektiv nr. 19, 2011

sere på menneskernes opholdstid, dels ved at kunne gøre skalaen større end hvad der ellers er muligt på baggrund af observationer med det blotte øje, i gadeplan.

Modernismens tanker kom til landet i starten af 1900 tallet, men gjorde for alvor sit indtog indenfor arkitektur og byplanlægning efter anden verdenskrig. I modernismens lys blev både kulturhuse, sportsog idrætshaller opført med det formål at forbedre livsvilkårene for byens indbyggere (Bech-Danielsen, 2004). I overensstemmelse med tidens idealer fik aktiviteterne til huse i hvert sit byggeri, og i løbet af perioden skød både håndboldhallen, svømmehallen, badmintonhallen, biblioteket og museet op i landskabet (Lyngsgård, 1990).

Hvor sport, idræt og underholdning før havde forgået i samme bygning blev det med modernismens indtog skarpt adskilt (Wikke og Skousbøll, 2010). I dag, godt et halvt århundrede senere, ser billedet for kulturog idrætshusene anderledes ud. Som med den funktionsopdelte by, der lagde de offentlige mødesteder og pladser øde hen, synes det samme at have gjort sig gældende for disse institutioner, der hver for sig kæmper med dalende besøgstal, da både bibliotek og idrætsbrugerne har ændret vaner (Pilgård, 2008). For at overvinde dette bliver aktiviteterne nu slået sammen i en og samme bygning, og de før så skarpe opdelinger mellem idræt og kultur er blevet opløst.

Med nærværende forskningsprojekter fjernes fokus fra de offentlige byrumsanalyser.

Med udgangspunkt i idrætshaller, biblioteker og kulturhuse vendes blikket nu indad for at analysere hvordan disse bygninger bruges. Problemstillingerne er de samme, som man kender dem fra de store byrumsanalyser, men teknologien er ændret.

Det er i den sammenhæng interessant, at over føre tankerne bag Jan Gehls overvejelser fra en byrumsanalyse til en bygningsrumsanalyse, hvor der er foretaget store investe-

30

ringer for at bringe livet tilbage i de offentlige kultur og idrætshuse. Tendensen indenfor moderne kulturbyggeri fordrer dog nye teknologiske metoder til at gennemføre en adfærdsanalyse af brugen af bygningsrum, da det ikke længere er givet på forhånd, at man på biblioteket låner bøger, og idrætshallen spiller badminton. Det er forfatternes opfattelse, at det klassiske observationsstudium ikke kan indfange denne kompleksitet.

Hvor blikket i byrumsanalyserne til at starte med blev rette mod byens udendørsarealer synes tiden nu derfor at være inde til at vende blikket indad – indad mod menneskers adfærd og brug af bygningsrum. Hvad enten der er tale om nyopførsler eller renovering og fornyelse af de gamle sports- og idrætshaller samt biblioteker. Hvor GPS’en blev det værktøj, der kunne forbedre udvendige byrumsanalyser, bliver der i artiklen givet et eksempel på hvordan en adfærdsanalyse af et bygningsrum kan lade sig gøre ved hjælp af RFID teknologien. Analyserne kan for eksempel bruges som dokumentation af virkningerne af de offentlige investeringer i disse nye kulturhuse i forhold til hensigten, inspireret af New Public Management tankegangen (Greve, 2002).

Med udgangspunkt i RFID teknologien stilles der spørgsmålstegn ved hvilke metodiske udfordringer, der ligger i at designe en bygningsrumsanalyse på baggrund af data samlet ind ved hjælp af teknologiske værktøjer. Herunder foreligger også en diskussion af RFID som trackingmetode; hvilke fordele og ulemper knytter der sig til RFID metoden som trackingredskab?

Artiklen præsenterer to cases hvor RFID teknologien er blevet anvendt til at registrere brugeradfærden i byggeriet udviklet gennem to forskningsprojekter. De to cases er henholdsvis Hjørring Bibliotek samt Haraldslund Vand-og Kulturhus i Aalborg.

Hjørring Bibliotek blev opført i et nybyggeri der stod færdigt i 2008. SLA arkitekter og designfirmaet Bosh & Fjord har skabt en rød

Perspektiv nr. 19, 2011

fysisk struktur der løber gennem hele biblioteket og skaber dermed muligheden for en kropslig udfoldelse i tæt kombination med bibliotekets øvrige og mere typiske funktioner, såsom udlån af bøger.

Haraldslund Vand- og Kulturhus blev opført i 1969 af arkitekten Jacob Blegvad, og er senest blevet restaureret i 2002 af Chr. Pedersens Tegnestue. Her blev også et fitnesscenter, et bibliotek, en multihal og et stort velkomstområde er integreret i byggeriet.

I de to cases blev RFID udstyr anvendt til kortlægning af hvor og hvor længe brugerne opholdt sig forskellige steder i disse kulturhuse. Ved forskningsprojekternes begyndelse var RFID teknologien endnu en uudviklet metode til bygningsanalyser. Undersøgelserne tjener således det formål at udvikle og afprøve teknologien som et brugbart trackingredskab i bygningsrum.

At tracke med RFID De to forskningsprojekter, gennemført i 2009 og 2010, gav forfatterne bag denne artikel mulighed for at efterprøve potentialerne ved RFID teknologi ved brug af bygningsrum. Forskningsprojekterne havde den overordnede målsætning at vise hvordan en ny trackingteknologi kan medvirke til at måle, hvordan brugere af moderne offentlige kulturhuse udnytter brugspotentialerne forankret i den fysiske indretning og arkitektur i bygningernes rum.

Hypotesen er her, at med udviklingen af de moderne kultur- og idrætshuse bliver klassiske observationsstudier utilstrækkelige til at kunne indfange kompleksiteten i disse fleksible og multifunktionelle bygninger, hvor flere aktiviteter finder sted samtidigt i samme rum. Ved at inddrage RFID teknologi åbnes der for, at disse sameksisterende aktiviteter vil kunne indfanges. Med metoden følger dog også nye udfordringer hvoraf mange på nuværende tidspunkt er forskningsgruppen bekendte, men endnu flere venter på at blive opdaget.

RFID som trackingteknologi i bygningsrum RFID som teknologi er ikke i sig selv et nyt fænomen, men udviklet og brugt allerede helt tilbage under anden verdenskrig til militære formål. RFID bruges i dag til mange forskellige formål såsom identifikation af per soner, varer, husdyr med mere via radiobølger.

Teknologien er ofte en del af vores hverdag, uden vi altid selv er bevidste om det. Blandt andet bruges det som adgangsgivende dørkort og sporing af varer på større lagerhaller (Saeed m.fl., 2009). At bruge RFID teknologien til registrering af bevægelsesmønstre inden døre er dog et nyere fænomen, med blot ganske få nationale og internationale eksempler (se blandt andet Millonig & Gartner, 2010; Kanda m.fl, 2007).

RFID-teknologi kan i praksis beskrives som en form for elektronisk stregkodesystem, hvor den trykte stregkode erstattes af en chip med indbygget radioantenne. Denne chip, eller tag som disse benævnes i RFIDsammenhæng, aflæses af en RFID-modtager, der her kaldes en radiomodtager. I de to forskningsprojekter fungerede taggen ligesom et id-nummer, der er knyttet til en ’vare’ - i undersøgelserne forstået som en bruger, der bevæger sig rundt i bygningen.

Taggen udsender et signal hvert 5. sekund, og det unikke id-nummer opfanges af en radiomodtager, hver gang taggen er inden for dens rækkevidde af cirka 6 meter.

Taggen registreres af radiomodtageren som en bipolarkode: Når taggen er inden for radiomodtagerens radius, er taggen hørt; når taggen er ude igen fra den radius, er den mistet. Når en radiomodtager opfanger og senere mister signalet igen fra en tag (i takt med, at brugeren med taggen bevæger sig rundt i bygningen) sendes en besked til en database med såvel taggens som modtagerens id-numre, et tidsstempel og en indikation af om taggen er hørt eller mistet.

Radiosenderen har således to funktioner: at modtage signaler fra taggene, samt at videresende disse signaler til databasen. Kommunikationen mellem taggen, modtageren

31

Perspektiv nr. 19, 2011

Figur 1. Diagram over RFID kommunikation mellem involverede enheder

og databasen foregår via radiobølger. De anvendte tags var alle aktive tags og havde et meget begrænset strømforbrug, som blev forsynet med energi fra et lille fastmonteret batteri.

Ovenstående diagram viser kommunikationen mellem de forskellige enheder.

I undersøgelserne er arbejdet med to forskellige måder, at registrere opholdet på. For Hjørring bibliotek er radiomodtagerne placeret i områder hvor indretningen vurderedes at skabe en særlig, ofte multifunktionel form for interaktion mellem brugerne og de fysiske omgivelser. Af eksempler kan nævnes klatretræet på Hjørring bibliotek; radiomodtager 36 i figur 3. Klatretræet fungerer både som klatrestativ og hule, da man kan krybe ind i det. Omkring træets stamme er en stor madras, der bruges til at hoppe og kravle på, samt som siddeplads mens en voksen læser højt fra en bog. Ved aktivitet som disse er der placeret en radiomodtager. I Haraldslund Vand- og kulturhus har der været fokus på de mere monofunktionelle områder, hvortil der kun knytter sig en og samme funktion, for eksempel omklædningsrummene, hvor der er placeret en radiomodtager ved henholdsvis indgangen og udgangen til omklædningen; radiomodtager 08 og 10 i figur 2. På den måde registreres den samlede opholdstid i omklædningsrummene ved at beregne forskellen mellem de to radiomodtageres opfangelse af tag hørt, tag mistet beskeder til databasen.

Signalet i taggen kan indstilles til forskellige styrker, der dermed afgør afstanden fra radiomodtageren. Jo kraftigere signal, jo

32

længere væk fra kan radiomodtageren opfange signalet. Med en svag sendestyrke skal radiomodtageren være tættere på taggen, for at opfange signalet. Sendestyrken på signalet kan således afmåles i meter fra afstanden mellem tag og radiomodtager.

I begge ovenstående cases, er der blevet arbejdet med signalstyrken -03 dbm, hvilket svarer til cirka seks meter mellem radiomodtager og tag. Det betyder, at hver gang en respondent med en tag kom indenfor en rækkevidde af cirka seks meter fra en radiomodtager, kunne signalet opfanges og en besked herom kunne sendes til databasen.

På kortene er dette illustreret ved den røde cirkel med en radius på seks meter. Net-

Figur 2. Tagplaceringer i Haraldslund Vand-og Kulturhus

op udfordringerne ved brug af radiobølger, kombineret med de forholdsvis korte måleafstande og afskærmningsproblemer er søgt belyst gennem forskningsprojekterne via både teoretiske overvejelser og praktiske forsøg (Se Simonsen, 2010; Suenson og Harder, 2010).

RFID tracking og spørgeskemabesvarelser For at kunne gennemføre en bygningsrumsanalyse blev RFID registreringerne i begge forskningsprojekter suppleret med en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, som brugerne blev bedt om at deltage i, inden de fik udleveret en RFID tag. Spørgeskemaet var i to dele, hvor del et blev besvaret ved indgangen inden en RFID tag blev udle-

Perspektiv nr. 19, 2011

Figur 3. Tagplaceringer på Hjørring Bibliotek

vet til en respondent. Del to blev udfyldt ved udgangen, når respondenterne var på vej hjem, og RFID målingerne således sluttede. Det var efterfølgende en forudsætning under bearbejdning af data, at begge dele af spørgeskemaet var besvaret i den rigtige rækkefølge.

Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om brugernes alder, køn, formålet med deres besøg samt hvem de var i selskab med. Hvor RFID teknologien har registreret informationer om brugernes bevægelsesmønstre rundt i bygningen, har svarene fra spørgeskemaundersøgelsen således kunne uddybe RFID målinger med relevante informationer omkring hvem burgerne er. Udover den supplerende indsigt i hvem brugerne er, tjener spørgeskemaet også som sikkerhedskontrol af tidsforbruget, som det blev regi-

streret ved RFID målingerne. For hver RFID måling kan opholdets registrerede længde med andre ord sammenstilles med differencen mellem hvornår et indgangsspørgeskema blev udfyldt og besvarelsestidspunktet for det tilsvarende udgangsspørgeskema.

Spørgeskemabesvarelsen foregik på en computer, der derved kunne lagre oplysningerne direkte. Nedenfor vises to eksempler fra spørgeskemaet.

Data til bygningsrumsanalysen For at kunne gennemføre den egentlige analyse af de indsamlede data kræver både spørgeskema – og RFID undersøgelsen en bearbejdning af det indsamlede data. Det er her at bygningsrumsanalysen på baggrund af RFID registreringer for alvor bliver interessant. At gennemføre en RFID undersøgelse bevirker, at man på kort tid får indsamlet

33

Perspektiv nr. 19, 2011

Figur 4. Screen print fra spørgeskema, Hjørring undersøgelsen 2009.

34

Perspektiv nr. 19, 2011 store mængder data, der efterfølgende skal bearbejdes, førend det kan fremstå som brugbar og nyttig viden.

Som beskrevet ovenfor, er oplysninger fra spørgeskemabesvarelserne sammen med RFID registreringerne efterfølgende blevet omdannet til simple kort, hvor brugernes opholdstid er visualiseret. Dette minder om datapræsentation i mere traditionelle geografiske informationssystemer (GIS). Ved at samle al data i visualiseringer, bliver kompleksiteten i brugernes færden i bygningen illustreret i et kort, der viser brugernes akkumulerede opholdstid fordelt ud på forskellige punkter. Opholdstiden præsenterer sig som cylindre. Hver cylinder dækker over den akkumulerede opholdstid ved hver radiomodtager, og variationen i højden viser tilsvarende variationen i opholdstiden.

Det betyder, at jo flere sekunder en tag er registreret, des højere er søjlen. Det betyder også, at mange ophold af kort varighed kan give samme cylinderhøjde som få ophold registreret af lang varighed. Antallet af respondenter for Hjørring Bibliotek og Haraldslund Vand-og Kulturhus var henholdsvis 252 og 381.

Da RFID teknologien er baseret på radiobølger kan flere radiomodtagere registrere samme tags samtidigt i store åbne rum som for eksempel på Hjørring Bibliotek, der bestod af et stort åbent rum. RFID teknologien anvendt i mindre lukkede rum kan reducere muligheden for dobbeltregistreringerne.

Da arbejdet med RFID teknologien i forhold til en bygningsrumsanalyse endnu ikke er en færdigudviklet metode, repræsenterer de to kort en proces, der er sket i forhold til både bearbejdning og illustration af data.

Kortene ser ud som vist nedenfor.

Resultater I figur 5, s. 35 der viser Hjørring Bibliotek, er antallet af registreringer af en tag vist for hver radiomodtager. Det vil sige, at den tid, der er tilbragt imellem to radiomodtagere er talt med i begge søjler. Google Earth er brugt som baggrund, da ønsket

Figur 5. Samlet ophold, alle dage, Hjørring Bibliotek

var at vise registreringerne online og i real time. Ønsket lod sig dog ikke realisere (for en beskrivelse heraf se Walking the library; Suenson, Harder 2010). At bruge Google Earth som baggrund til GPS undersøgelser er et velkendt mulighed, men at bruge dette som baggrund til indendørs visualiseringer blev afsøgt ved undersøgelsen på Hjørring Bibliotek.

For Haraldslund (figur 6, s. 36) er en anden beregningsmetode søgt anvendt. På den måde blev dobbeltregistreringen søgt undgået. Observationerne er her sorteret i kronologisk rækkefølge. For hver observation er taggens position bestemt som gennemsnittet af positionerne af de radiomodtagere, der har observeret taggen på det pågældende tidspunkt. Det vil sige, at en tag der samtidigt er observeret af to radiomodtagere er blevet positioneret midt imellem dem. I figur 6, s. 36, viser hver cylinder registreringerne for flere radiomodtagere, der er slået sammen. På den måde undgås dobbeltregistreringerne. I kortet over Haraldslund er der arbejdet med programmet Adobe Illustrator. Fordele og ulemper ved begge visualiseringsformer er på nuværende tidspunkt ikke mulige at udtale sig om, da databehandlingen for Haraldslund endnu ikke er færdig.

Ved at tilknytte spørgeskema besvarelserne til denne form for visualisering, kan der tilknyttes forskellige variable, der kunne vises sammen med RFID registreringerne; enten alder, køn eller undersøgelsesdag. Kortene kan dermed vise den totale

35

Perspektiv nr. 19, 2011

Figur 6. Samlet ophold, alle dage, Haraldslund Vand-og Kulturhus

opholdstid, fordelt på de enkelte områder, men også fordelt efter alder og køn. Ved at integrere et spørgeskema i en RFID undersøgelse åbnes der således for flere variabler, som visualiseringerne kan illustrerer. Andre variabler, der kunne være interessante at arbejde med, er social status, beskæftigelse, formål med besøget. Disse variable er der ikke blevet arbejdet med, og kan således ikke præsenteres i nærværende artikel, men er oplagt at arbejde med i et videre studium.

Refleksion over anvendelsen af RFID som redskab til tracking af adfærd i bygningsrum Der er et stort spring fra at kunne indsamle RFID data til efterfølgende at bearbejde dem, og dermed også bruge dem til et ønsket formål. På nuværende tidspunkt har fokus for forskningsgruppen i de to case været at udvikle en metode til at indsamle data, der kan bruges til at registrer adfærd i bygningsrum. De indsamlede RFID data er under bearbejdning, hvilket betyder, at ovenstående kort heller ikke viser undersøgelsernes endelige visualiseringer af resultater.

36

Der er fortsat en del udfordringer med RFID udstyret. Disse udfordringer er kendte og hænger snævert sammen med trackingteknologiens brug af radiobølger. Både taggene og radiomodtagere er følsomme overfor refleksioner og afskærmning i bygningsrum. Således kan visse signaler være blevet enten forstærket eller begrænset, og kan dermed give udslag i radiomodtagernes registreringer. I hvor høj grad det har fundet sted, er ikke muligt at afgøre i den praktiske undersøgelseskontekst, hvor brugerne med deres krop for eksempel kan afskærme for radiobølger. På samme måde kan elementer i bygningsrummet reflektere radiobølger, hvilket kan forstyrre kommunikationen mellem tag og radiomodtager. Som en konsekvens heraf er det ikke sikkert, at en tags signal er blevet opfanget i det øjeblik, den har passeret en radiomodtager. Det vil for eksempel sige, at en bruger principielt kan være gået fordi eller gjort et mindre ophold i nærheden af en radiomodtager, uden at taggens signal er blevet registreret at radiomodtageren. De steder hvor der ikke er foretaget nogen registreringer betyder nødvendigvis ikke, at respondenterne

Perspektiv nr. 19, 2011

Noter: De omtalte forskningsͲundersøgelser i artiklen indgår i forskningsprojektet ’Det Mangfoldige Byrum’, der udføres ved AAU af: Henrik Harder, Valinka Suenson, Nerius Tradisauskas, Anders Kvist Simonsen og AnneͲMarie Sanvig Knudsen, der alle har bidraget til udførelsen af den empiriske indsamling, udvikling af metoden, samt bearbejdning af data i de to undersøgelser.

Visualiseringsteknikken anvendt ved Hjørring undersøgelsen er udviklet af Henrik Harder og Nerius Tradisauskas, AAU. Visualiseringsteknikken anvendt ved Haraldslund undersøgelsen er udviklet af Valinka Suenson, Anders Kvist Simonsen samt Niels Thuesen.

Praktisk udvikling af RFID test og opsætning af RFID tags og radiomodtagere, samt spørgeskema udformning mm. er sket med bistand fra Anders Kvist Simonsen.

De to forskningsprojekter er udviklet af Henrik Harder AAU, i et samarbejde med henholdsvis Børge Søndergaard, Hjørring bibliotekerne og Bo Vestergård Madsen samt Per Schulze, Lokale og LokaleͲ og Anlægsfonden, som artiklens forfatter takker for støtte.

Mere om de to undersøgelser kan findes her: ABS Ͳ Indoor Space: http://vbn.aau.dk/da/projects/absindoorͲspaceͲͲ750000ͲkrͲeksterneͲ midler(7f24ed2cͲ2f0cͲ4b5dͲ9a41Ͳ6699e9e8ac2c).html ABS Ͳ Walking the Library: http://vbn.aau.dk/da/projects/absͲͲwalkingͲtheͲlibraryͲͲ507000ͲkrͲeksterneͲ midler(5fb49a4dͲ43efͲ4896Ͳac8eͲ0e386b17016c).html ikke har opholdt sig i området. Intet registreret ophold kan sagtens skyldes manglende opfangning af signaler. At påstå, at ingen registreringer er lig med intet ophold er endnu en konklusion, der er for usikker at drage på baggrund af udstyrets endnu uudviklede egenskaber.

Kortene hvor RFID og spørgeskemabesvarelserne er blevet visualiseret, viser dermed ikke med 100 % sikkerhed hvor alle brugerne opholder sig. Trods denne usikkerhed er det forskningsgruppens opfattelse at med den store mængde af data, der er indsamlet, er det muligt at vise nogen overordnede tendenser og mønstre i adfærden, der samlet kan fortælle hvordan bygningerne bruges. Endvidere viser RFID registreringerne ikke hvad der foretages indenfor radiomodtagerens rækkevidde, end sige hvor taggen præcist befinder sig inden for radiomodtagerens radius. Det bliver således udelukken-

de muligt at fortælle noget om hvor længe brugerne har opholdt sig indenfor nogen på forhånd givne områder, her defineret som cirkler med cirka seks meters radius. Hvad brugerne konkret foretager sig inden for disse cirka seks meter og hvor de præcist opholder sig kræver andre redskaber til at registrere dette, for eksempel videokameraer. Det har ikke været et ønsket formål i de to forskningsprojekter at analysere hvad der foretages, men udelukkende af registrere opholdstiden.

Perspektiver At arbejde med sporingsteknologier i bygningsrum er som allerede nævnt et nyere forskningsområde som fortsat er i sit tidlige udviklingsstadie. Hvad der skiller nærværende forskningsprojekter ud fra både internationale og nationale forsøg med RFID hvor sporingsteknologi er selve hensigten med forskningen. Brugen af RFID er

37

Perspektiv nr. 19, 2011

primært søgt anvendt til at fremvise ruter og registrere brugernes bevægelsesmønstre (Se blandt andet Chang, m.fl. 2008).

Forskningsgruppens to cases skiller sig ud ved primært at fokusere på opholdstiden indenfor de enkelte radiomodtagere.

Det er uden tvivl, at teknologien i relation til bygningsanalyser langt fra har opnået sit endelige stadie. Der er endnu et stykke vej, førend teknologien bliver et etableret trackingredskab.

Med de nye former for multifunktionelle byggerier, hvilket ikke kun ses inden for sportens og kulturens verden, men også inden for skole- og virksomhedsbyggerier, er behovet for bygningsrumsanalyser langt fra opfyldt.

Læner man sig op ad GPS undersøgelserne og ser til forandringerne i byens rum og de dertilhørende byrumsanalyser, er der intet der tyder på, at interessen for adfærden indendørs vil være faldende. Tværtimod.

Med nye former for rum medfølger et behov for at kunne registrere hvordan de rumlige forhold virker på vores adfærd. Og her vil teknologiske redskaber såsom RFID blive et vigtigt redskab, for kun med teknikken kan kompleksiteten i de nye rumforhold til fulde indfanges.

Referencer / litteraturliste Ahuja, S; Potti, P (2010): “An Introduction to RFID Technology” Bech-Danielsen, Claus (2004): ”Moderne arkitektur – Hva’ er meningen?” Systime Chang, C.; Lou, P; Chen, H (2008): “Designing and Implementing a RFID-based Indoor Guidance System” I Journal of Global Positioning Systems, 7(1), pp. 27-34.

Gehl, Jan (1971): “Livet mellem husene” Arkitektens forlag Greve, C (2002) New Public Management, Nordisk Kultur Institut 2002 Harder, Henrik; Nielsen, Thomas Alexander Sick; Bro, Peter; Tradisauskas, Nerius (2008): “Experiences from GPS tracking of visitors in Public Parks in Denmark based on GPS technologies” i J. van Schaick; S.C. van der Spek (red): “Urbanism on Track: Application of Tracking Technologies in Urbanism”, Amsterdam Kanda, Takayuki; Shiomi, Masahiro m.fl. (2007): ”Analysis of People Trajectories with Ubiquitous Sensors in a Science Museum” IEEE International Conference on Robotics and Automation, Italy Lyngsgård, Hans (1990): ”Idrættens rum”, Borgen Millonig, A.; Gartner, G.(2010): ”A Multi-Method Approach to the Interpretation of Pedestrian Spatio-Temporal Behaviour” I Pedestrian and Evacuation Dynamics 2008, pp. 563-568 Pilgård, Maja (2008): ”Danskernes motions og sportsvaner 2007”, Idrættens Analyseinstitut Simonsen, Anders Kvist (2010): ”Indendørs sporing vha. RFID-teknologi” 7. semester projekt, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Suenson, Valinka; Harder, Henrik; Knudstrup, Mary-Ann (2010): ” walking the library”, Skriftserie for A & D, nr. 32, Institut for Arkitektur & Design Saeed, G.; Brown, A.; Knight, M.; Winchester, M.(2010): “Delivery of pedestrian real-time location and routing information to mobile architectural guide” I Automation in Construction, 19(4), pp. 502-517.

Wikke, Helle Bøcken; Skousbøll, Karin (2010): ”Arkitektur- Krop – Rum” Kunstakademiets Arkitektskole

Om forfatterne Valinka Suenson, Cand. Soc, Ph.d. Stipendiat, Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur, Design og Medialogi, Østerågade 6, DK- 9000 Aalborg, vsue@create.aau.dk Henrik Harder, Cand. Arch Ph.d., Lektor, Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur, Design og Medialogi, Østerågade 6, DK- 9000 Aalborg, hhar@create.aau.dk

38

Perspektiv nr. 19, 2011 Kan man cykle uden om luftforureningen?

Martin Hvidberg og Ole Hertel Luftforureningsmodellerne i AirGIS systemet er brugt til at forudsige, hvad den gennemsnitlige eksponering vil være langs en valgt pendlerrute. En GIS baseret rutevælger har udvalgt hhv. hurtige og rene ruter, for 50 fiktive cykelpendlere. Resultaterne viser, at der er grund til at overveje sine pendlervaner: Du kan slippe for noget af luftforureningen ved at køre uden for myldretiden eller ved at køre en lille omvej – og det er i hvert fald ikke en fordel at stille cyklen og tage bussen…

Introduktion En cykeltur er på mange måder sundere end en tilsvarende rejse i bil eller bus. Først og fremmest får man motion ved at cykle, og samtidig sparer man miljøet for udsendelse af luftforurenende stoffer. Stoffer som har en negativ effekt på natur, klima og sundhed.

Mange studier viser sammenhæng mellem udendørs luftforurening og luftvejsygdomme (Brunekreef et.al. 2002, Hoek et.al. 2002).

I Danmark er der i de senere år lavet en række undersøgelser af sammenhængen mellem luftkvalitet og forskellige negative sundhedseffekter (Raaschou-Nielsen et.al.

2011:, Andersen et.al. 2010:, RaaschouNielsen et.al. 2010:, Pedersen et.al. 2009:, Hertel et.al. 2008a:, Hvidberg et.al. 2007:, Loft et.al. 2003:).

De højeste koncentrationer af luftforurening findes i smalle gader med tæt trafik og høje bygninger på begge siden af gaden. Trafikken er den væsentligste kilde til lokal luftforurening, selv om der udsendes luftforurening fra andre kilder i byen så som kraftværker og industri. Luftforureningen fra disse kilder er igennem en årrække blevet reduceret betydeligt og spredes endvidere over et stort område og selv i de tilfælde hvor disse kilder har betydelige udslip giver de derfor ikke så store lokale bidrag i forureningen lokalt som den lokale trafik.

De personer som befinder sig i, eller måske endda bor eller arbejder i, de travlest trafikerede gader i byen er derfor potentielt udsat for mere luftforurening end andre. Gennem et fornuftigt valg af rute gennem byen kan man reducere sin egen udsættelse for luftforurening og dermed gøre turen sundere

for sig selv. Dette valg af rute er temaet for denne artikel.

Baggrund Vi har gennemført en undersøgelse som skulle give et svar på en række ofte stillede spørgsmål: • Er der noget at hente ved at vælge en minimalt forurenet rute gennem byen?

• Betyder det noget om man undgår at rejse i myldretiderne?

• Er det sundere at tage bussen frem for at cykle gennem byen?

Besvarelsen af disse spørgsmål skal samtidig give os en idé om hvorvidt der kunne være et behov for at udvikle en ruteplanlægger til at bestemme den reneste rute gennem byen.

Vores metode er at undersøge om en cykelpendler, i en Dansk storby, er udsat for forskellige mængder luftforurening afhængigt at rutevalg, og desuden om denne forurening er høj eller lav sammenlignet med det man udsættes for, hvis man vælger offentlig bus. Tidligere studier indikerer, at det har betydning både, hvor og hvordan man kører gennem byen (Rank et a. 2001, vanWijnen et.al. 1995). S-tog er ikke medtaget i undersøgelsen, da luftforureningen langs S-togs baner ikke kan modelleres korrekt med de aktuelle modeller. Pendling med bil er heller ikke med i analysen, da det ikke er muligt at beregne realistiske rejsetider i modellen, idet fx kø og længere rejsetid som følge af myldretidskørsel ikke kan modelleres med de værktøjer vi umiddelbart har til rådighed.

39

Perspektiv nr. 19, 2011

Vi beregner, ved hjælp af computermodeller, hvor meget luftforurening vores pendlere udsættes for, når de vælger henholdsvis: - den korteste rute, - en rute, hvor de mest trafikerede gader undgås, samt - når de vælger at tage bussen.

Endvidere gennemfører vi undersøgelsen for rejser henholdsvis i og uden for myldretiderne.

aggregeres disse data til døgn, måneds eller årsmiddelværdier. I dette projekt arbejder vi med årsmiddelværdier. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at middelværdier over længere perioder har relativt mindre fejl, da evt. fejl udlignes ved midlingen over en lang periode. Årsmiddelværdier fra OSPM er at betragte som state-of-the-art inden for modelberegninger af luftforurening i en gade.

Vi har valgt to fiktive arbejdspladsadresser, Københavns Rådhus og Ballerup S-togs station. Desuden har vi valgt 2*25 boligadresser, hvor vores fiktive pendlere bor. Boligadressernes placering og specielt afstanden fra arbejdspladsen er fordelt, således at den følger samme gennemsnitlige cykleafstand som deltagerne i Dansk Cyklistforbunds ”Vi cykler til arbejde” kampagne. Dette giver muligvis en lidt længere cykelafstand end gennemsnittet for hele befolkningen, men betragtes som en realistisk og veldokumenteret reference. Der er tale om realistiske boligadresser, men de er valgt tilfældigt i adresseregisteret. Vi har ikke kendskab til personer som evt. måtte bo på disse adresser. Ethvert sammenfald med virkelige personer er således utilsigtet og helt tilfældigt.

For at finde den samlede forurening, som en pendler eksponeres for langs en rute, har vi genereret et antal punkter langs ruten. For hvert punkt indsamles relevante parametre om gadebredde, -vinkel, bygningshøjder, antal biler, lastbil- og busandel samt kørehastigheder, myldretidstrafik mønstre osv., alt sammen via GIS. Disse variable overføres til OSPM, som laver selve modelberegningen. På baggrund af antagelser om pendlerens kørehastighed bestemmes ‘opholdstiden’ i hvert punkt langs ruten, typisk nogle få sekunder. Den samlede daglige eksponering beregnes som summen af den modellerede koncentration i hvert punkt ganget med opholdstiden. Resultaterne akkumuleres langs ruten til en samlet værdi.

Metode Alle luftkvalitets parametre er beregnede med vore modelsystem AirGIS, specifikt med OSPM luftkvalitetsmodellen. Vi har anvendt AirGIS (http://airgis.dmu.dk/) og OSPM modellen (http://ospm.dmu.dk/) , som er veldokumenteret (Berkowicz et.al. 2008, Jensen et.al. 2009, Hvidberg et.al. 2003) og som ved adskillige lejligheder er valideret mod målinger (Kakosimos et. al. 2011, Ketzel et.al. 2008, Mensink et.al. 2006, Kukkonen et. al. 2003), og giver særdeles gode resultater helt ned på enkeltgade niveau (Gokhale et.al. 2005, Aquilina et.al. 2004, Hertel et.al. 2003).

OSPM kan modellere luftforureningen i ét punkt ad gangen. Man beregner som udgangspunkt timemiddelværdier, men ofte

40

Valg af ruter.

Vi har valgt tre ruter til hver person i undersøgelsen.

1. Den røde rute. Dette er den korteste rute mellem bolig og arbejde. Vi antager, at folk som udgangspunkt cykler denne vej til arbejde. Ruten er dermed vores reference rute for en normal daglig eksponering. Ruten er genereret med Esri ArcGIS Network-analyst med vejlængde som cost-factor.

2. Den grønne rute. Denne rute er konstrueret af os. Den repræsenterer den rute vi formoder vil have den laveste samlede luftforureningseksponering. Ruten er genereret med Esri ArcGIS Network-analyst. Vi har på hvert vejsegment tilknyttet attributter som bl.a. viser antallet af biler, som (gennemsnitligt) kører på den pågældende vej. Vi antager, som første approksima-

Perspektiv nr. 19, 2011

tion, at de veje med flest biler også har den største luftforurening, samt at disse parametre er ligefremt proportionale. Ruten bliver fundet ved at bruge et mål for trafiktæthed, samt vejlængden som kostfaktor. Der er nogle praktiske problemer i denne tilgang, de bliver uddybet senere.

3. Den sorte rute. Dette er ruten som man følger, hvis man kører til arbejde med bus, ad hurtigst mulige rute. Den sorte rute er genereret med Rejseplanen.dk OSPM Operational Street Pollution Model (OSPM) beregner koncentrationer af udstødningsgasser i gaderummet. Modellen består af en kombineret røgfane-model og en box-model. Røgfane-modellen beskriver fordelingen af luftforurening langs terrænnet mens box-modellen beskriver cirkulationen i den øvre del af gaderummet, samt udvekslingen med den fri luft over tagniveau.

Turbulensen i gaderummet modelleres ud fra vindretning og -hastighed, samt ud fra den trafikskabte turbolens, som afhænger af antal biler samt deres størrelse og især deres hastighed.

Trafikken udsender kvælstofoxider, hvoraf en stor del udgøres af NO (kvælstof-monoxid) som i gaderummet kan omdannes til den sundhedsskadelige NO2 (Kvælstof-dioxid) ved en reaktion med O3 (Ozon). OSPM modellerer denne reaktion, som er afhængig af kvælstofforbindelsernes opholdstid i gaderummet samt temperaturen og lysmængden. Omdannelsen er ofte begrænset af tilgængeligheden af ozon, som derfor også modelleres.

Ruteoptimering mod ren luft En pendler kører langs en park, ad en vej med moderat trafik. På et tidspunkt har han muligheden for at køre ind i parken, og komme ud til samme vej, lidt længere fremme.

Lige netop her opstår kernespørgsmålet. ”Kan det svare sig at køre en omvej for at

Figur 1. OSPM modellen indeholder en beskrivelse af luftcirkulation i gaderummet, luftudvekslingen med den fri luft over taghøjde, samt den trafikskabte turbulens i de nederste få meter af gaderummet.

slippe for luftforurening?” Dette afhænger naturligvis af en række parametre, hvoraf to er helt afgørende. A) Hvor lang er den givne omvej, og B) Hvad er gevinsten?

Beslutningen kunne afgøres med en simpel cost-benefit analyse, såfremt det er umiddelbart klart hvordan omvej og opnåelse af ren luft skal vægtes mod hinanden. Men det er det desværre ikke.

Første tilnærmelse er at lave en cost-factor på hvert vejsegment som er lig med antal biler på vejen (ADT = Average Daily Traffic) gange med vejsegmentets længde.

Det ”koster” således det dobbelte, både at køre en dobbelt så lang vej og at køre langs en vej med dobbelt så mange biler (Lipfert et.al. 2006). Dette viser sig desværre at være en forkert balance. Nogle store gader har måske 20.000 biler i døgnet, mens en lille gade kun har 200. Dette giver en factor 100 i forskel. Ruteoptimering vil derfor potentielt kunne føre til anvisning af en 99km lang rute ad små veje frem for en 1km lang rute ad den store vej.

Der er to problemer med denne omvej. Først og fremmest er det ikke realistisk, at en cykelpendler vil foretrække en næsten 100 km lang omvej, desuden er der ikke lineær proportionalitet mellem antal biler og luft-

41

Perspektiv nr. 19, 2011

afhænger som sagt af hvad man tror forskellen er i luftforurening. Antagelsen om at parken ingen luftforurening har overhovedet, er desværre ikke korrekt, der er altid en vis baggrunds luftforurening, som endda varierer mellem forskellige dele af byen, og det er derfor ikke enhver omvej som kan betale sig.

Af praktiske årsager har vi på vores vejnet sat ADT på selv de mindste veje til 200 biler per dag. Det er muligvis lidt for højt, men det medfører et godt sammenfald med den samlede trafik som opgjort af Danmarks Statistik.

Figur 2. Gade (grå) langs park (grøn) med stier (stiplet). Hvornår kan det betale sig at ‘smutte’ ind gennem parken for at slippe væk fra bilerne?

forureningen, eller sagt på en anden måde, der er ikke 100 gange så luftforurenet, selv om der er 100 gange så mange biler.

Anden approksimation er en vægtning mellem ADT og vejlængde, så store veje ikke får uhensigtsmæssig høj cost-factor. Der er eksperimenteret med forskellige faktorer, samt med at anvende kvadratroden af ADT. Hver ny cost-factor blev testet og gav ofte forskellige ruter.

Der viser sig her et andet praktisk problem.

Stier fx i parker har, i trafikdatabasen, en ADT = 0, altså regner man ikke med, at der er biler på disse stier. Dette er formodentligt korrekt, men for rutevælgeren er det ikke hensigtsmæssigt. I nogle tilfælde vælger rutefinderen at følge endog meget lange omveje ind gennem parker, som alternativ til et lille stykke almindeligt vej. Eksemplet med en park ses illustreret ovenfor.

Spørgsmålet er, hvad der giver mindst luftforurening; 20m langs en almindelig vej, eller ca. 220m ind gennem parken? Svaret

42

Vi valgte, som løsning på park problemet, at angive en ADT på det halve af den mindste vej, altså 100 biler i døgnet på alle stier.

Der kører selvfølgeligt (forhåbentligt) ikke biler i parkerne, men denne rettelse vurderes at give en rimelig afspejling af den baggrundsforurening som trods alt er, også i parker.

Denne optimering af trafikdata gav os en realistisk udseende ‘grøn’ rute gennem byen.

Som vi anvendte til sammenligning med den røde (korteste) og den sorte (bus) rute.

Det viser sig desuden nødvendigt at begrænse den grønne rutes længde. Der kunne forekomme valg af lange omveje ad særdeles små veje. Der er derfor indført den begrænsning, at den grønne rute ikke må være mere end 20% længere end den røde (korteste) rute.

Resultater De resultater, som præsenteres herunder, er som udgangspunkt gennemsnitlige for alle 50 personer, men dækker altså over at nogen opnår store gevinster, mens andre reelt ikke kan gøre noget for at køre uden om deres daglige luftforurening.

Er der så noget at hente ved at vælge en grøn rute, eller bus frem for standard ruten?

Betyder det noget, om man undgår at rejse i myldretiderne?

Perspektiv nr. 19, 2011

Figur 3. De røde og grønne ruter ses her på et kort (Hertel et.al. 2008b, Hertel et.al. 2008b). Det fremgår, at nogle pendlere har begrænsede muligheder for overhovedet at vælge alternative ruter. Andre kan køre rød eller grøn rute hele vejen fra dør til dør.

Vi kikker på NOx (summen af NO og NO2) som er en god indikator for trafikskabt luftforurening, herunder sundhedsskadelige stoffer som Benzener, tungmetaller og partikler.

Hvis man plotter hver af de 50 personers årsgennemsnitlige eksponering for NOx per tur, for den grønne rute mod den fra den røde rute, så får man et billede af gevinsten.

Plotter man tilsvarende NOx for ruterne med bus, så får man et tilsvarende billede for rejsen med offentlig bus.

Figur 4 side 44, viser sådant et plot. X er grøn rute og O er bus. Vi har plottet morgenturene ved den forudsætning at man møder på arbejde kl. 9 altså indenfor myldretiden.

Man ser tydeligt, at X’erne ligger under 1:1 linjen, mens O’erne ligger over. Dette betyder, at grønne ruter (X) generelt er lavere eksponeret end standarden (rød rute) mens busruter (O) generelt er højere eksponeret end standard turen. Der er lidt forskel på hvor stor gevinsten er for de forskellige pendlere. Men konklusionen er den samme i næsten alle tilfælde: Den grønne rute giver mindre eksponering for luftforurening, og bus giver mere end standard cykelrute.

Rejsetiden for den grønne rute er gennemsnitligt 15% længere end den røde, men reduk tionen i NOx eksponering mellem 2431%, på trods af den længere opholdstid på vejen. Fjerner man baggrundsforurening-

43

Perspektiv nr. 19, 2011

en fra modelberegningen, og kikker alene på den forurening, som stammer fra gaden man kører i, så er gevinsten for NOx mellem 54-66%.

Kikker man alene på forskellen indenfor og udenfor myldretiden, gennemsnitligt over alle ruter, er gevinsten ved at undgå myldretiden mellem 10-30%, for NOx Analysen viser endvidere, at bussen færdes langs de mest trafikerede gader. Derfor udsættes man for mere luftforurening ved at tage bussen sammenlignet med rejsen på cykel – der kan være tale om helt op til den dobbelte udsættelse.

Figur 5. Variationen i forurening for de forskellige typer ruter: G=grøn, R=Rød og B=Bus. For mødetid på arbejde hhv. kl. 7, 9, 14 og 16. Centerlinen er middelværdien, ‘kasserne’ er 25% hhv. 75% percentilerne og de små vandrette streger hhv. 5% og 95% percentiler. Enheden på y-aksen er i μg/m3/time.

Konklusion Vores undersøgelse viser en gevinst ved at vælge den reneste rute gennem byen, men også at der er noget at vinde ved at rejse uden for myldretiderne. Samtidig kunne studiet tyde på, at en rutevælger til bestemmel-

se af den rene rute gennem byen ville være et værdifuldt redskab for byens cyklister.

Litteraturhenvisninger: Luftkvalitet og helbred • Andersen et.al. 2010: Andersen, Z. J., Hvidberg, M., Jensen, S. S., Ketzel, M., Loft, S., Sørensen, M., Tjønneland, A., Overvad, K., & Raaschou-Nielsen, O. (2010). Chronic Obstructive Pulmonary Disease and Long-Term Exposure to Traffic-Related Air Pollution: A Cohort Study. American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine.

• Brunekreef et.al. 2002: Brunekreef B, Holgate ST. Air pollution and health. Lancet 2002;360:1233-42.

Figur 4. Enheden på akserne er NOx målt i μg/m3/ time. Således svarer 100 på grafen til den eksponering man får ved at opholde sig 1 time i en gade med NOx koncentration på 100 μg/m3. 100 μg/m3 er et almindeligt forekommende forureningsniveau på en befærdet Københavnsk gade som fx Jagtvej. Værdierne langs x-aksen repræsenterer rød rute. Y-aksen grøn og sort rute.

44

• Hertel et.al. 2008a: Hertel, O, Jensen, SS, Hvidberg, M, Ketzel, M, Berkowicz, R, Palmgren, F, Wåhlin, P, Glasius, M, Loft, S, Vinzents, P, Raaschou-Nielsen, O, Sørensen, M & Bak, H 2008, ‘Assessing the Impact of Traffic Air Pollution on Human Exposures and Linking Exposures to Health’, Road Pricing the Economy and the Environment, Springer, Berlin Heidelberg, s. 277-299.

• Hoek et.al. 2002: Hoek G, Brunekreef B, Goldbohm S, Fischer P, van den Brandt PA. Association between mortality and indicators of traffic-related air pollution in the Netherlands: a cohort study. Lancet 2002;360:1203-9

Perspektiv nr. 19, 2011

• Hvidberg et.al. 2007: Hvidberg, M, Ketzel, M, Jensen, SS, Christensen, J, Brandt, J & Hertel, O 2007, ‘Modellering af udsættelse for luftforurening’, Miljø og sundhed, vol Suppl. 7, s.

17-27.

• Loft et.al. 2003: Loft, S, Andersen, Z, Scheike, T, Raaschou-Nielsen, O, Hertel, O, Jensen, SS & Hvidberg, M 2003, ‘Akutte effekter af luftforurening på hjerte- og lungesygdom’, Miljøforskning, Miljøforskning,v.57 • Pedersen et.al. 2009: Pedersen, M, Wichmann, J, Autrup, H, Dang, DA, Hvidberg, M, Bossi, R, Jakobsen, J, Loft, S & Knudsen, LE 2009, ‘Increased micronuclei and bulky DNA adducts in cord blood after maternal exposures to trafficrelated air pollution’, Environmental Research, vol 109, nr. 8 • Raaschou-Nielsen et.al. 2010: Raaschou-Nielsen, O, Bak, H, Sørensen, M, Jensen, SS, Ketzel, M, Hvidberg, M, Schnohr, P, Tjønneland, A, Overvad, K & Loft, S 2010, ‘Air pollution from traffic and risk for lung cancer in three Danish cohorts’, Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, vol 19, nr. 5, s. 1284-91.

• Raaschou-Nielsen et.al. 2011: Raaschou-Nielsen, OL, Andersen, ZJ, Hvidberg, M, Jensen, SS, Ketzel, M, Sørensen, M, Loft, S, Overvad, K & Tjønneland, A 2011, ‘Lung Cancer Incidence and Long-Term Exposure to Air Pollution from Traffic’, Environmental Health Perspectives.

AirGIS, OSPM & modellering • Aquilina et.al. 2004: Aquilina N, Micallef A. Evaluation of the Operational Street Pollution Model using data from European cities. Environ Monit Assess. 2004 Jul;95(1-3):75-96.

• Hertel et.al. 2003: Hertel, O, Jensen, SS, Hvidberg, M, Brocas, M, Berkowicz, R, Loft, S, Sørensen, M & Raaschou-Nielsen, O 2003, ‘Modelberegning af luftforurening: -sammenligning med målte eksponeringer’, Miljøforskning, Miljøforskning, vol. 55, s. 12-14.

• Hvidberg et.al. 2003: Hvidberg, M, Brocas, M, Jensen, SS, Hertel, O, Loft, S, Sørensen, M & Rasschou-Nielsen, O 2003, ‘Modellering af luftforurening i det personnære miljø’, Miljøforskning, Miljøforskning, vol. 57, s. 26-28.

• Jensen et.al. 2009: Jensen, SS, Hvidberg, M, Pedersen, J, Storm, L, Stausgaard, L, Becker, T & Hertel, O 2009, GIS-baseret national vejog trafikdatabase 1960-2005, Faglig rapport fra DMU, nr. 678, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

• Kakosimos et. al. 2011: Kakosimos K.E., Hertel O., Ketzel M. and Berkowicz R. (2011): “Operational Street Pollution Model (OSPM) - a review of performed validation studies, and future prospects”, Environmental Chemistry, 7, 485-503.

• Ketzel et.al. 2008: Ketzel, M, Berkowicz, R, Hvidberg, M, Jensen, SS & Raaschou-Nielsen, O 2008, ‘Validation of AirGIS - A GIS-based air pollution and human exposure modelling system’, Hrvatski Meteoroloski Casopis, vol 43, nr. 1, s. 350-353.

• Kukkonen et. al. 2003: Kukkonen, J., Partanen, L., Karppinen, A., Walden, J., Kartastenpää, R., Aarnio, P., Koskentalo, T. and Berkowicz, R. (2003) Evaluation of the OSPM model combined with an urban background model against the data measured in 1997 in Runeberg Street, Helsinki, Atmospheric Environment 37, 11011112.

• Berkowicz et.al. 2008: Berkowicz, R, Ketzel, M, Jensen, SS, Hvidberg, M & Raaschou-Nielsen, O 2008, ‘Evaluation and application of OSPM for traffic pollution assessment for a large number of street locations’, Environmental Modelling & Software, vol 23, nr. 3, s. 296-303.

• Mensink et.al. 2006: Mensink C, Lefebre F, Janssen L, Cornelis J. A comparison of three street canyon models with measurements at an urban station in Antwerp, Belgium. Environ.

Model. Softw. 2006;21:514-9.

• Gokhale et.al. 2005: Gokhale SB, Rebours A, Pavageau M. The performance evaluation of WinOSPM model for urban street canyons of Nantes in France.Environ Monit Assess. 2005 Jan;100(1-3):153-76.

Ruter • Hertel et.al. 2008b: Hertel, O, Hvidberg, M, Ketzel, M, Jensen, SS, Stausgaard, L, Madsen, PV & Storm, L 2008, ‘Valg af grøn cykelrute gennem byen’, Miljø og sundhed, vol 14, nr. 1.

45

Perspektiv nr. 19, 2011

• Hertel et.al. 2008c: Hertel, O, Hvidberg, M, Ketzel, M, Storm, L & Stausgaard, L 2008, ‘A proper choice of route significantly reduces air pollution exposure - A study on bicycle and bus trips in urban streets’, Science of the Total Environment, vol 389, nr. 1, s. 58-70.

• Lipfert et.al. 2006: Lipfert FW; Wyzga RE; Baty JD; Miller JP (2006). Traffic density as a surrogate measure of environmental exposures in studies of air pollution health effects: Longterm mortality in a cohort of US veterans.

Atmos Environ, 40: 154-169.

• Rank et a. 2001: Rank J, Folke J, Jespersen PH 2001: Differences in cyclists and car drivers exposure to air pollution from traffic in the city of Copenhagen, Science of the Total Environment, Vol.279, Iss.1-3 • vanWijnen et.al. 1995: van Wijnen JH, Verhoeff AP, Jans HWA, van Bruggen M. The exposure of cyclist, car drivers and pedestrians to trafficrelated air pollutants. Int Arch Occup Environ Health 67:187-193

Om forfatterne: Martin Hvidberg, Senior Geograf, Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser, afd. for Atmosfærisk miljø. Har arbejdet med forskning i GIS, byer og luftforurening i +10 år.

Martin.Hvidberg@dmu.dk Ole Hertel, Seniorforsker, Dr. Scient, Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser, afd. for Atmosfærisk miljø. Har arbejdet med forskning i luftforurening, modellering og human eksponering i +20 år. Ole.Hertel@dmu.dk Arbejdet med forurening i byrummet har tidligere været omtalt i Hvidberg, M, Jensen, SS & Berkowicz, R 2006, ‘GPS tracking af personer i byen: en del af et luftkvalitetssystem’, Geoforum Perspektiv, Geoforum Perspektiv - Tidsskrift for Geografisk Information, vol. 9, s. 27-33.

I forbindelse med studiets statistiske analyser er open source softwarepakken R anvendt.

Se fx Development Core Team. R: A Language and Environment for Statistical Computing; 2006. R Foundation for Statistical Computing.

46

Perspektiv nr. 19, 2011 Lokal rimer da på social, ikke?

Af Iben Rørslev og Peter Kofoed Søgetjenester strukturerer traditionelt information efter relevans, mens lokale søgemaskiner sorterer efter geografisk nærhed – geografisk relevans. Der er store perspektiver i at tænke lokalt i deling og spredning af viden og nyheder. Ikke desto mindre har sociale netværk det lettere end lokale netværk. En del af årsagen findes i kildernes lukkethed over for at dele.

Sociale strategier for alle - eller?

Sociale medier er et af de helt store emner i øjeblikket i danske online-fora. Alle virksomheder leder desperat efter en strategi for deres brug af primært Facebook.

Og det er ikke for at være lyseslukker, men hvor for er det nu lige, at alle skal tænke i sociale strategier? Kan det ikke nogle gange være rigeligt med en brugervenlig side, som leverer de data eller de services, man som bruger – forbruger og borger – lige står og har brug for? Skal man absolut have sine venner med til alt, bare fordi det foregår på net tet?

Geografisk søgning LOKUS.dk er en geografisk søgetjeneste, som søger i alle offentligt tilgængelige, lokale informationer på internettet - og sorterer dem for brugerne efter geografisk relevans. Mens traditionelle søgetjenester hjælper brugerne med at få overblik over internettet inden for specifikke emner, ønsker vi at skabe overblik over internettet inden for alt, hvad der er lokalt relevant.

Det betyder, at vi vil have fokus på at skabe opmærksomhed omkring aktuelt indhold på andre hjemmesider, som er knyttet til steder tæt på den enkelte bruger. Vi kalder vores tilgang hyperlokal for at udtrykke, at sitet er effektivt selv på meget lokal skala, dvs. postnummerområde, distrikt og kvarter eller nabolag.

Teknisk set kræver det en forståelse af et geografisk netværk kontra det sociale netværk vi ser anvendt på f.eks. Facebook. Dette kan både være i den mest basale form, som utm-koordinater, men det kan også være et netværk af infrastruktur, som f.eks.

veje, byer, adresser, firmaer osv. Mange af de sociale netværk vi kender i dag er ved at få øjnene op for dette og begynder at bygge disse elementer ind i de netværk de har i forvejen – et oplagt eksempel er Facebook Places.

Det svære i at opbygge sådanne netværk er at finde ud af, hvordan man navigerer i det: Skal man bruge geografiske afstande, hvor der til hvert sted er tilknyttet et koordinatsæt, eller giver det mere mening med en semantisk forståelse af relationerne, som f.eks. at en adresse ligger på en vej, vejen i byen, firmaet på adressen osv.? Navigationen skal selvfølgelig kunne gøres tilpas effektivt, hvilket taler for den simple geografiske model, mens den semantiske giver en meget menneskelig indgangsvinkel til netværket.

På LOKUS.dk indsamles følgende data: Begivenheder, nyheder, tilbud (varer i handel), boligpriser, jobtilbud, privat køb og salg (borger til borger), politirapporter og læserbreve. VI anvender følgende data i vores datainfrastruktur (SDI) i prioriteret rækkefølge: • koordinater - ved at geokode dem fra adresser • konkrete stedbetegnelser, fx byer, veje firmaer osv.

• ikke-konkrete stedbetegnelser ved at crawle tekst-indhold for geografisk relaterede ord.

På jagt efter de socialt lokale I virksomheden LOKUS.dk skal vi være ærlige at tilstå, at også vi har presset os selv til det yderste for at få noget socialt ind på

47

Perspektiv nr. 19, 2011

Figur 1. Et udsnit af forsiden på LOKUS.dk, der viser, hvad der sker overordnet for Sengeløse. Det er også muligt at gå ned på en enkelt adresse i Sengeløse. Dette kan ske i hele af landet.

vores landsdækkende, hyperlokale hjemmeside. Og vi har naturligvis også en gruppe på Facebook – for ellers findes man ligesom slet ikke.

til vores konkurrenter, kan vi se, at de har gjort endnu mere end os for at skabe lokale communities på deres sider. Og tilsyneladende med lige så svigtende held.

Vi kan dog ikke rigtig se, at det er lykkedes for andre end Facebook at etablere et velfungerende, socialt netværk i Danmark, som rent faktisk kan dække den enkelte brugers sociale relationer. Når vi selv skeler

Måske er det slet ikke så underligt: Vi har nok ikke så meget at tale med vores lokale medborgere om. Altså med mindre de fortæller os om noget, vi kan bruge til noget. Et tip om hvor vi kan købe et brugt spisebord

48

Perspektiv nr. 19, 2011

eller finde en god rengøringshjælp. Naturligvis kan vores lokale medborgere være vores lokale venner, men dem fanger vi via Facebook, vi møder dem i foreningslivet, på skolen eller på indkøbsturen.

En praktisk opslagstavle LOKUS.dk er blot defineret som en praktisk opslagstavle med masser af muligheder for nyttige tips fra bruger til bruger, fra kommunen, handelslivet, foreningslivet og omvendt.

Det er ikke fordi vi ikke vil være sociale med de lokale, men når vi nu bor så tæt på hinanden, vil vi gerne se vores venner i øjnene.

Til gengæld vil vi ikke invitere den lokale fodboldtræner eller den smilende kassedame nede i Fakta hjem i stuen. Men fortæl endelig, når fodboldtræningen er aflyst, eller når der er et godt tilbud i Fakta. De relationer vi skal og vil have til vores lokale medborgere, som vi ikke kender, skal angå oplysninger som er funktionelle og værdiskabende.

Den form for socialt liv, som LOKUS.dk kan og vil understøtte, er det, som i ”gamle dage” skete hen over hækken eller fx i supermarkedet; hvor og hvornår afholdes det lokale loppemarked, en anbefaling de gode indkøbsmuligheder, skoler og sportsklubber, en legeaftale eller vejfest mv. Forskellen fra dengang til nu er, at flere får sådanne ting at vide på én gang. Nu behøver de forretningsdrivende ikke vente på, at kunderne går forbi deres vindue og ser de aktuelle tilbud; ligesom vi ikke behøver at ”nøjes” med 2 meninger om den bedste fodboldklub.

Hvorfor vinder de sociale hjemmesider over de lokale?

Med de mange gode argumenter for at lokalt forankrede netværk er praktiske, trænger et spørgsmål sig på: Hvordan kan det være, at det er de sociale hjemmesider, der vinder over de lokale?

Svaret er efter vores mening, at på Facebook hjælper andre brugere med at udbrede nyhederne – de udfører spredningsarbej-

Tanker om nabolag Brugeren skal selv kunne definere, hvad ens nabolag er. Det skal kunne gøres meget enkelt. Planen i LOKUS.dk på længere sigt er: At brugerne kan definere inden for emnegrupper, hvor langt ud i afstand de ønsker informationer. Fx vil det være naturligt, at information om brugeraktiviteter (vejfester, loppemarked, legekammerater mv.) er meget tæt på, mens information fra det lokale politi eller kommunen har en større afstand (der er prædefineret). I princippet vil man, når brugeren har defineret sine afstande, kunne tegne en stjerne med forskellig størrelse takker og med en husstand, der ligger i midten. det. Det som er enestående ved Facebook er, at alle vennerne allerede er der. Her – og kun her – er man lykkedes med at få samlet de store vennekredse; og hvis ikke de er der, skal de nok blive inviteret med. Enhver kan klare at invitere sine venner med – det er overkommeligt og skal kun gøres én gang.

Den åbenlyse udfordring for lokale hjemmesider er, at ingen brugere vil bruge krudt på spredningsarbejdet, når de ikke umiddelbart vinder noget ved det. Og herfra mener vi, at det er lige præcis det der skal til: En bruger skal gives et samlet, praktisk overblik over de mange muligheder der findes i lige netop ens eget nabolag, se faktaboks om tanker om nabolag. Hvis ikke det sker, får ingen bruger noget ekstra ud af at benytte en lokal hjemmeside. Muligheder er der faktisk masser af i ethvert nabolag – de er blot usynlige for de fleste. Brugerne snydes, fordi en masse information ligger fordelt på hjemmesider, der ikke vil dele med de andre.

49

Perspektiv nr. 19, 2011

I LOKUS.dk har vi forsøgt at samle det hele, men desværre ikke uden kamp. Vi har ligefrem givet op – indtil videre. Aviserne vil ikke dele deres lokale historier, og kommunerne mener, at deres egne hjemmesider allerede er det lokale omdrejningspunkt.

Dermed har borgere i Danmark, forbrugere og private meningstagere stadig ikke ét sted, hvor de ved, at de kan finde det hele, og hvor deres lokale informationer rent faktisk bliver læst af de fleste i nabolaget.

Kan det betale sig at tænke lokalt?

Alt i alt mener vi det betaler sig at tænke lokalt. LOKUS.dk er som beskrevet en internetservice, der samler lokalinformation. Nogle af de resultater vi er blevet inspirerede af, virker klart bedst lokalt: Vi har f.eks. haft test af lokale tilbud og kan se, at klikraten er langt højere (ca. 10 gange) end ved almindelig bannerannoncering. Aktuelle hændelser i lokalområdet har også stor popularitet, ikke mindst den lokale politirapport, der er noget af det mest læste på LOKUS.dk.

Den lokale wikipedia – det nye lokale sociale medie Vi er overbeviste om, at brugerne kan få stor glæde af en lokal wikipedia – ikke som den normalt tænkes – som et statisk opslagsværk med information om f.eks. placeringen af børnehaver og skoler – men som et dynamisk værktøj, hvor brugerne kan fortælle hinanden om kvaliteten på de lokale børnehaver og skoler, samt bagerens brød og slagterens kød.

Vi ser gerne et værktøj, hvor borgerne (brugerne), kommunen og erhvervslivet kan bruge hinanden og hvor der er plads til at stille og besvare spørgsmål om alt mellem himmel og jord: - Hvorfor hedder vores by Sengeløse?

Sæt informationerne i spil I stedet for at kommunerne leder efter Facebook-strategier på nettet, tror vi, at der ligger langt større gevinster i at overveje andre, lokale strategier på nettet. Vi mener, at gevinsten kommer ved at markedsføre ét samlende forum for alt, hvad der rører sig i nærmiljøet.

- Kender nogen til denne stens historie (billede placeres på kort)?

Derfor er de lokale aktører nødt til at gå sammen om at give brugerne mulighed for at se alt, hvad der sker lokalt; og de skal sørge for, at denne information er brugbar og hele tiden har nyt indhold.

Vi har værktøjet, kommunerne har den statiske information: Sammen kan vi gøre informationen levende og dynamisk.

Informationen skal selvsagt formidles på en let og tilgængelig måde, sådan at brugerne selv kan søge i informationerne geografisk og emnemæssigt, og sådan at alle har mulighed for selv at bidrage med og dele informationer. Der sker faktisk en masse lokalt, som man ikke lige kan opstøve på nettet. Men hvis brugerne ved, at der er ét sted, som de fleste lokale medborgere

benytter, vil mange dele informationen frivilligt. Og så er vi på vej til det lokale sociale medie – der dog til forskel fra facebook – er baseret på funktionelle informationer

50

- Kan nogen anbefale en god frisør?

- Kommunen orienterer: Biblioteket lukket mandag og tirsdag grundet ombygning.

Vi i LOKUS.dk vil meget gerne bidrage til den udvikling. Selv har vi primært koncentreret os om at formidle de aktuelle, dynamiske informationer, men i samarbejde med

Perspektiv nr. 19, 2011

kommunerne kunne vi også godt tænke os at samle de statiske informationer, som alle i området kan have glæde af at kende – ikke mindst tilflyttere. Når disse informationer suppleres med brugernes egen viden, så er vi på vej til etableringen

af en slags lokal Wikipedia – det nye lokale sociale medie, hvor brugerne hjælper hinanden med at bidrage med mere uformel nyttig viden, som ikke i dag ligger på kommunernes hjemmeside.

Om forfatterne Iben Rørslev, direktør, LOKUS.dk, Iben@lokus.dk, Peter Kofoed, concept manager, LOKUS.dk, Peter@lokus.dk LOKUS.dk er ejet af Topdanmark.

51

Perspektiv nr. 19, 2011

Kortdage 2011 16. - 18. november i Kolding

Tidsfrist for abstracts er den 2. maj 2011 Følg med pü

www.kortdage.dk Geoforum Danmark

52