GEOFORUM 277

Mø destedet for geografi sk i nfo r mati o n • Okto b e r 2 02 6 • N r. 27 7

TEMA

Næste generation Unges beretninger om vejen til geodata – fra studie og praktik til det første job

INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information. Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk

Aktiviteter i Geoforum

2

Leder

3

Fra nyuddannet kort- og landmålingstekniker til GIS-konsulent i

4

forsyningsbranchen GIS-rummet i Grønland

8

Søkortproduktion på Færøerne

11

Når geodata kan gøre byer bedre

14

Hvordan intensiveret griseproduktion påvirker småbønder i Vietnam

16

Når elnettet bliver et spil

18

Portræt af otte unge rollemodeller

21

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

24

Nyt fra virksomhederne

25

Har du fået tilmeldt dig Kortdage?

28

Forsideillustration Mulafossur-vandfaldet, Færøerne. Foto: Rie Lund

AKTIVITETER I GEOFORUM

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE 1.10. GEOFORUM nr. 277 udkommer – Tema: Næste generation

Kommende numre

1.10. Planlægningsmøde om Udvalgsdagen 2027 – Geoforums bestyrelse 1.10. Online kontaktmøde mellem Geodatastyrelsen og Geoforum – Christian Mossing,

Deadline Nr. 278 6. oktober Nr. 279 16. november Nr. 280 6. december

Mads Schondel, Omar Fodeh og Jesper Skovdal deltager for Geoforum 2026 2026 2026

Annoncer i bladet Se annoncepriser på https://geoforum.dk/annonce

2.10. Kursus i grundlæggende programmering i Python - 2026 - 2. kursusdag – København 6.10. Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 278 7.10. Kontaktmøde mellem Klimadatastyrelsen og Geoforum, København – Christian Mossing, Mads Schondel, Omar Fodeh og Jesper Skovdal deltager for Geoforum 8.10. Virtuelt møde i Perspektiv-redaktionen 8.10. Tidsfrist for Gymnasiekonkurrencen ved Kortdage 2026 9.10. Sidste chance for at få en stand ved Kortdage 2026 22.10. Workshops om en styrket og sammenhængende datamodel for

ejendomsområdet hos Klimadatastyrelsen, København – Bo Overgaard og

Grunddataudvalget deltager for Geoforum 1.11. GEOFORUM nr. 268 udkommer – Tema: Nye tendenser

LEDER Unge inden for geodata AF MARTIN RUDBECK JEPSEN, GEOFORUMS BESTYRELSE

I denne udgave af GEOFORUM giver vi ordet til unge nyuddannede, som i deres studier og første job har beskæftiget sig med geoinformatik og geodata. De unge, der fortæller om deres vej ind i geodata, har forskellige uddannelsesbaggrunde og forskellige indgange til faget. Nogle er uddannet direkte inden for geodata, mens andre først har mødt GIS gennem et kursus, et speciale eller et projekt.

mere på arbejdspladsen. Den indsigt forpligter både uddannelser og arbejdspladser til at understøtte god og udviklende læring. Det er vores fælles opgave at sørge for, at værktøjskassen bliver ved med at udvikle sig, både ved fortsat at udvikle uddannelserne i geoinformatik og ved at værdsætte livslang læring for medarbejdere på arbejdsmarkedet.

Der er også stor spændvidde i de emner, de unge har beskæftiget sig med. Det dækker over alt fra forsyningsdata og opmåling til byudvikling, miljø, transport og landinspektøropgaver.

Desværre er uddannelsessektoren presset for tiden. Alene uddannelsen i Geografi og Geoinformatik­på Københavns Universitet har måtte tage afsked med tre undervisere i GIS. Det lover selvsagt ikke godt for Geodatabranchen fremover.

Når man læser de unges historier samlet, står det klart, at de har bevæget sig fra at lære fagligheden til at lære, hvordan fagligheden bruges. For nogles vedkommende er faglig­ heden geoinformatik og geodata, mens andre anvender geodata og geoinformatik i kombina­ tion med deres uddannelsesmæssige specialisering.

Lad os derfor sammen hjælpe beslutningstagerne med at forstå vigtigheden af uddannelser i geoinformatik. For de unge, vi møder i dette nummer, viser, at geoinformatik ikke blot er en samling tekniske værktøjer, men en faglighed, der gør dem i stand til at forstå problemer, arbejde med data og skabe løsninger på tværs af fagområder.

Mens de konkrete problemstillinger og fagligheder er forskellige, er der lighed i den metode, de unge tilgår opgaverne med: Man skal forstå et problem, finde relevante data og metoder, analysere data, og omsætte resultatet til noget, andre kan bruge.

Stærke uddannelser inden for geoinformatik er derfor med til at sikre, at der også i fremtiden er unge, som kan tilegne sig nye erfaringer og viden, og omsætte geodata til viden, løsninger og værdi for samfundet. Det er måske den vigtigste erfaring, man kan tage med fra dette temanummer: At overgangen fra uddannelse til job ikke afslutter læringen, men begynder den næste del af den.

De beretninger, vi kan læse i Geoforum, fortæller om unge, der møder arbejdsmarkedet med en faglig værktøjskasse, en analytisk tilgang, erfaringer med at arbejde på tværs og mod på at lære

God læselyst!

Temanummer Med dette temanummer af GEOFORUM får vi et indblik i

er meget virkelystne i et bredt spektrum af kompetencer,

hvad, der motiverer de unge i Geodatabranchen og på de

og at de har et stort engagement i at gøre Verden til et

studier, der kan føre til beskæftigelse med GIS og

bedre sted.

geodata. Næste temanummer bliver til november, hvor vi sætter Næste generation skriver om deres vej til uddannelse og

fokus på nye tendenser. Hvis du har lyst til at bidrage

job, og de går i dybden med nogle af de mangfoldige

med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette

projekter, de arbejder med. Fælles for dem er, at de alle

Borg, mbo@geoforum.dk.

Fra nyuddannet kortog landmålingstekniker til GIS-konsulent i forsyningsbranchen

Forsyningsdata har udviklet sig over tid. At digitalisere lednings- og brønddata blev min allerførste arbejdsopgave som GIS-konsulent i forsyningsbranchen.

AF SARAH RASK STEINESS, KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER HOS QLER

Mit navn er Sarah, og jeg blev færdiguddannet som kort- og landmålingstekniker i sommeren 2026. Lige før min afgangseksamen blev jeg kontaktet af Bjarke Korsager, der er stifter af qLER. De stod med en større digitaliseringsopgave for et af Danmarks største forsyningsselskaber. Det udviklede sig til et samarbejde hen over juli og august og blev min første opgave som GIS-­ konsulent i forsyningsbranchen. Min primære opgave hos qLER har været at digitalisere lednings- og brønddata for et større forsyningsselskab. Opgaven består i at omsætte gamle tegninger til moderne geodata, som kan anvendes i virksomhedens daglige drift. Arbejdet foregår i QGIS, hvor jeg registrerer rør, ledninger og brønde ud fra PDF’er og DWG-filer. En stor del af materialet består af scannede håndtegnede kort, nogle helt tilbage fra 1960’erne. Selvom signaturerne generelt er ens, varierer tydeligheden af signaturforklaringerne meget. Nogle tegninger er skarpe og lette at tyde, mens andre er utydelige grundet flere omgange af kopiering, hvor signaturforklaringen næsten er smurt væk. Det betyder, at man ikke ”bare” kan

4

G EOFOR U M • OKTOBER 2026

digitalisere mekanisk eller via det helt nye AI endnu. Der er stadig behov for at forstå teg­ ningens kontekst og formål. Det har været fascinerende at se, hvordan forsynings­data har udviklet sig over tid. Nogle tegninger er meget detaljerede, mens andre kun viser de mest nødvendige oplysninger. At samle disse forskellige udtryk i ét ensartet datasæt kræver både systematik og en god forståelse for, hvordan forsyningsnet normalt er opbygget. Udfordringer ved digitalisering af ældre data Selvom signaturerne er forholdsvis ens, har der været flere udfordringer. Den største har været brønd- og lednings-ID’er. På én tegning skal brøndene hedde “S-xxx”, på en anden “HT-xxx”, og senere får man at vide, at kunden også gerne vil have de historiske brøndnavne med i datasættet. Det samme gælder ledningerne, som også har forskellige ID-systemer afhængigt af dokumentets alder og oprindelse. Det betyder, at der ikke findes ét “rigtigt” ID, men flere parallelle navngivningssystemer, som alle skal håndteres og dokumenteres. Resultatet er et4

FME er gratis for de unge FME er det værktøj, som de fleste ønsker at bruge til dataintegration og automatisering. Alle styrelser inden for ekspertiseområdet bruger det. Tillige de fleste konsulenter og kommuner. Med FME kan du beskytte dine data, opfylde europæiske krav, men på trods af den få adgang til alle fordelene ved AI. Den næste generation af dataspecialister skal blive stærke inden for disse områder. Derfor tilbydes gratis licenser til studerende på godkendte videregående institutioner. Lær ikke bare teorien. Begynd at bygge reelle dataløsninger, før du dimitterer. Opbyg de færdigheder, som arbejdsgivere leder efter. Videregående uddannelsesinstitutioner kan ansøge om gratis licenser til brug i uddannelse inden for forskellige fagområder. Kontakt os, så hjælper vi dig med at få gratis licenser. Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center Kontaktperson: Bijan Taheri, bijan.taheri@sweco.dk

www.sweco.dk

digitaliseret net, hvor nogle objekter har ét navn, andre har to eller tre, og enkelte mangler simpelthen et brugbart ID. Årsagen til, at det er så vigtigt med korrekt ID, er, at qLER har udviklet et nyt og brugervenligt WebGIS, der automatisk viser alle TV-inspektioner, brøndrapporter, video og fotos, når WebGIS’en kan lave et match mellem ID og filnavn – det vender jeg tilbage til. Det kræver både overblik og konsekvent registrering at sikre, at alle navne kommer med uden at skabe forvirring i datasættet. Derudover varierer kvaliteten af de scannede PDF’er. Tegningerne er baseret på forsynings­ selskabets egne målinger i et lokalt koordinat­ system. Derudover er dokumenterne delvist utydelige, hvilket gør det svært at se præcis, hvor en ledning løber. Det har krævet tålmodighed og en del GIS-detektivarbejde at få det hele til at gå op i en højere enhed. En guldmine af viden En af de mest værdifulde erfaringer har været den løbende dialog med virksomhedens eksperter på feltet. De kender området og tegningerne bedre end nogen anden. Uden deres viden ville mange detaljer være umulige at tolke korrekt. Vi har haft flere digitale og fysiske møder med spørgsmål, billeder og afklaringer, hvor jeg har spurgt om mine tvivlspunkter og fået svar tilbage. ”Jeg gav på de første møder Sarah muligheden for selv at fremlægge resultaterne af hendes digitaliseringsarbejde, og jeg blev meget begejstret, da Sarah helt overtog dialogen med de pænt mange deltagere fra kunden. Jeg kunne læne mig tilbage under mødet, og derefter har jeg haft fuld tillid til Sarahs professionelle tilgang. Derfra kunne jeg trygt lade hende selv arrangere og afvikle arbejdsmøderne,” siger Bjarke Korsager, der er stifter af qLER. Samtidig har projektet været et samarbejde internt hos qLER. Mine digitaliserede geodata har dannet grundlag for et større dataintegrationsarbejde, hvor Theis Uldahl, medejer og GIS- og dataspecialist hos Skoldahl Consulting, har brugt både kundens data, mine registreringer og FME til at skabe forbindelser mellem hundredvis af ledningsbrud og inspektionsrapporter. Det har gjort det muligt for Morten Poulsen, medstifter og CTO af qLER, at videre­ udvikle en WebGIS-løsning, hvor data kan ses, filtreres og bruges direkte i driften. Det har været lærerigt at opleve, hvordan GIS-­arbejde ofte er et samarbejde mellem

6

G EOFOR U M • OKTOBER 2026

Billedet viser en elektronisk kalibrering af en totalstation, der blev udført i forbindelse med min uddannelse på VIA UC.

flere faggrupper, der alle er engageret i at opnå et godt resultat. Man kan ikke altid se det hele på en tegning, og nogle gange kræver det, at en medarbejder fysisk går ud og tjekker en brønd eller et ledningsforløb. Andre gange kræver det, at data behandles, kobles og struktureres, før de giver mening i en digital løsning. Hvad jeg har lært som ny i branchen Projektet har givet mig et unikt indblik i forsyningsbranchen og dens arbejdsgange. Jeg har lært, hvor stor betydning datakvalitet har, og hvor vigtigt det er at turde stille spørgsmål også som nyuddannet. Jeg har fået erfaring med historiske kort, praktiske GIS-processer og samarbejde på tværs af faglig­ heder. Jeg har også fået en bedre forståelse for, hvordan forsyningsdata bruges i drift. Når data er digitaliseret korrekt, kan medarbejdere hurtigt finde oplysninger om brønde, ledninger og materialer, hvilket gør arbejdet både sikrere og mere effektivt. Det har været motiverende at se, hvordan mit arbejde direkte bidrager til virksomhedens daglige opgaver. Samtidig har jeg haft stor støtte fra Bjarke Korsager, som har guidet mig gennem både tekniske og faglige spørgsmål. Det har gjort overgangen fra studerende til GIS-konsulent både tryg og motiverende.

Geoinfo er et konsulenthus og dansk distributør af ArcGIS, verdens førende lokationssoftware fra firmaet Esri

GIS FOR NÆSTE GENERATION

Geospatial AI Artificial intelligence i GIS

AI bliver en stadig større del af den måde, vi arbejder med geografi på. Med ArcGIS får den næste generation af GIS-professionelle AI som en integreret del af deres GIS-værktøjskasse.

Screendump af ArcGIS Service Manager

AI i ArcGIS

100+ GEOAI-MODELLER Prætrænede modeller til blandt andet billedanalyse, klassifikation og objektdetektion.

AI-ASSISTENTER Kan hjælpe med blandt andet data, analyser og arbejdsgange i udvalgte ArcGIS-produkter.

ANALYSÉR & AUTOMATISÉR Find mønstre i data, automatisér arbejdsgange og skab ny geografisk indsigt.

NYE MULIGHEDER. SAMME STÆRKE GIS-FAGLIGHED Oplev Geospatial AI i ArcGIS Mød os på Kortdage og hør mere om, hvordan AI anvendes i ArcGIS – fra prætrænede GeoAI-modeller og AI-assistenter til analyse og automatisering af arbejdsgange. SCAN OG LÆS MERE

geoinfo@geoinfo.dk • +45 39 96 59 00

GIS-rummet i Grønland Jeg kendte kun sporadisk til GIS, før jeg kom i praktik i Grønland. Det var en ekstraordinær mulighed for mig, fordi jeg ville lære alt, hvad jeg overhovedet kunne deroppe.

8

G EO F O RU M • O KT O BER 2026

AF ANNA-KRISTINA GEISLER KROGSGAARD, TEKNISK DESIGNER FRA AARHUS TECH

Mit navn er Anna-Kristina Geisler Krogsgaard, og jeg færdiggjorde uddannelsen som teknisk designer med industri som speciale på Aarhus Tech i november 2025. Under mit uddannelsesforløb var jeg først i mesterlære i BOAtech i Hanstholm et år, hvor jeg lavede fangstbehandlingsudstyr og industrimaskiner. Det var klassisk 3D CAD-tegning og dokumentation. Min kæreste og jeg flyttede til Midtjylland, hvor jeg blev tilknyttet Aarhus Tech. Jeg var træt af skolepraktik og fik inspiration til at tage praktikophold efter en erhvervsmesse, hvor jeg snakkede med Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) på deres stand. Efter nogle uger med snak frem og tilbage fik jeg en billet mod Nuuk. Jeg kyssede min kæreste farvel og tog afsted til Grønland for at arbejde der i fire måneder. Allerede efter to dage i Nuuk startede jeg som praktikant i hovedkontoret, hvor jeg fik en varm velkomst af samtlige kollegaer. Jeg fik en kontorplads hos Sune og Jens-Peter, som er ”GIS-­ rummet”. Jeg kendte kun sporadisk til GIS. Det var en ekstraordinær mulighed for mig at lære alt, hvad jeg kunne. Jeg sprang ind i GIS-verdenen og ville lære alt, hvad jeg kunne. Jeg vidste, at det var en chance, meget få var forundt. Min nærmeste kollega Sune gav mig ret frie tøjler. Jeg fik lov til at se vandkraftværket inde i Buksefjorden, som er Grønlands første. Jeg tilbragte en dag med at sejle derude, blive vist rundt og snakke med folk. Vi lavede ledningsregistreringsdata over flere byer og nogle dage fik jeg lov til at nørde SQL. Vi lavede forskellige opgaver såsom 3D-modellering og vandvolumenberegninger af vandsøer, og jeg lærte ArcGIS Pro, QGIS og manualer at kende. Men det udslagsgivende øjeblik for mig var at være med til at lave ERP-system. Vi skulle lave adresseregistreringer og sætte dem sammen med målere. Jeg fik det vildeste rush over, at min hjerne ikke blev træt af kontinuerligheden. Jeg var i gang med at være en del af noget større. Mit arbejde havde relevans for alle med adresse i Grønland. Jeg så en mening med det. En felttur til Ilulissat i smukke omgivelser For at gøre klar til vores felttur til Ilulissat brugte vi nogle dage på at lære opmålingsudstyret GNSS R10 at kende, så vi ikke skulle slås med det, når vi var afsted. Det var en vidunderlig afveksling fra kontorarbejdet.4

G E OFORUM • OKTOBE R 2026

9

I den sidste måned af praktikken tog Sune og jeg en tur til Ilulissat i de smukkeste omgivelser. Vi var indkvarteret i en nyrenoveret lejlighed for ansatte i Nukissiorfiit. Vores kontor i Ilulissat lå lige ved havet. Vi så isfjelde og hvaler hver dag. Nogle dage blev vi samlet op af kollegaer, der skulle samme vej. Andre dage gik vi, fordi kontoret ikke lå længere end to kilometer væk. I Ilulissat skulle vi kortlægge vand- og kloakbrønde med opmålingsudstyr, som efterfølgende skulle gennem databehandling. Det var en uge, hvor vi samarbejdede med vores dygtige kollegaer fra Ilulissat. Vi fik en anden rytme, end den travle byrytme, som Nuuk har. Vi måtte acceptere, at morgenmad og frokost var et vigtig team-ritual og at der blev spillet kort i pausen. Den første dag, hvor vi skulle opstille vores receiver, var utroligt kold. Det blæste og regnede. Udstyret ville ikke virke, som det skulle. Jeg stod med kolde hænder og overvejede, om det overhovedet kunne være rigtigt, at jeg kom fra de stærke innovative mennesker. Dem, der opfandt kajak, anorak, vandtæt dragt lavet af indvolde. Jeg havde mine tvivl. Stod de nogle gange også og bandede over kulden, eller var de ligesom på billeder altid i en stoisk ro? Jeg forligede mig selv med tanken om, at selv de dygtigste mennesker nok ikke altid var i balance. Vi var ude at spise hver aften, mens vi var deroppe. Det var primært friskfanget fisk, vi kastede os over. De dage, vi havde overskud, gik vi ture i Ilulissat. En af de bedste dage var, da vi gik langs panoramaruten og så på isfjelde.

10

G EOFOR U M • OKTOBER 2026

Min kollega er uddannet arkæolog, så han vidste meget om Grønland. Det var som at have et omvandrende leksikon, mens vi kiggede på stengrave. Nogle gange sad vi bare i stilhed og nød al den skønhed, som Ilulissat kunne give os. Jeg sad undervejs og tænkte på, at der også sad men­nesker for flere århundreder siden, som nød den samme udsigt. De var på jagt og overlevede i den barske natur. Der er noget, der altid rører mig ved vores historie. At vi mennesker har været her i flere tusinde af år. Den sidste dag i Ilulissat var jeg ude at sejle, hvor jeg oversatte til turister, mens vi kiggede på isfjelde og ledte efter hvaler. Vi nåede at se to pukkelhvaler - en han og en hun. Det var en fin afslutning på turen.

Søkortproduktion på Færøerne Jeg arbejdede mest med GIS og geodata under studiet. Det kom særligt til udtryk under mit virksomhedsophold på Færøerne, hvor jeg undersøgte havdybder tæt inde ved kysten ved brug af satellitbilleder. bestemme havdybderne tæt inde ved kysten, hvor det ikke var muligt at sejle med skib, der kunne måle dybden med multibeam (MBES). Projektarbejde på Færøerne De to måneder på Færøerne blev brugt hos ­Umhvørvisstovan (Miljøstyrelsen og Geodata­ styrelsen). En af deres opgaver var at udarbejde land- og søkort. Her undersøgte vi nærmere, hvordan søkortene udarbejdes. Gennem projektets tre dele undersøgte vi, hvordan søkortene bliver lavet i dag, og hvordan de kan laves fremadrettet. Første del handlede om at få en forståelse af, hvordan MBES virker, og hvordan søkortene laves i4

AF RIE FRIBERG LUND, LANDINDSPEKTØRVIDENSKAB PÅ AAU

Mit navn er Rie, jeg er 25 år og afsluttede min uddannelse med Landinspektørvidenskab på Aalborg Universitet i København i juni 2026. Gennem min tid på studiet arbejdede jeg som studentermedhjælper i Mølbak Landinspektører, hvor jeg sad med Banedanmark-opgaver. I den sidste del af min studietid skiftede jeg til Skel.dk Landinspektører, hvor jeg arbejdede med måle­ opgaver som fx skelafsætninger. I min arbejdstid havde jeg derfor ikke arbejdet med GIS og geo­ data. Det skete til gengæld gennem projekter og opgaver på studiet. Det projekt, hvor jeg arbejdede med det mest, var under mit virksomhedsophold på 9. semester. Jeg og tre af mine medstuderende opholdt os på Færøerne i to måneder. Her undersøgte vi, hvordan man med hjælp af satellitbilleder kunne

Figur 1 og 2: Dybdemodel baseret på MBES-data (øverst), hvor sorte områder viser manglende data. Nederst ses den kombinerede MBES- og SDB-model, som dækker hele området.

G E OFORUM • OKTOBE R 2026

11

Figur 3: Vandreture på Færøerne. Foto: Rie Lund.

dag. Det gav en grundlæggende forståelse for det videre arbejde og et sammenligningsgrundlag for de efterfølgende analyser, når vi begyndte at kigge på, hvordan man med satellitbilleder kan bestemme havdybderne. Anden del af projektet handlede om at undersøge, hvordan man ved hjælp af satellitbilleder kan bestemme havdybder. Her trænede vi en model i programmet SDB GUI ved hjælp af det kendte data fra MBES og satellitbillederne. Modellen skulle kunne genkende de ukendte havdybder ved hjælp af farverne på satellitbillederne. Tredje del undersøgte, hvordan modellen fra anden del stemte overens med de kendte hav­ dybder fra projektets første del. Det blev gjort gennem en komparativ analyse, hvor de kendte og forudsete havdybder blev sammenlignet med hinanden for at finde differencen. Udvikling af SDB-model til havdybder Resultaterne af projektet viste, at MBES-målinger havde en høj præcision i forhold til at bestemme

12

G EOFOR U M • OKTOBER 2026

havdybder, men det havde dets begrænsninger, da det ikke var muligt for skibene at sejle ind til kysterne og i de lavvandede områder. Det resulterede i områder, hvor der ikke var data. Ved at fjerne områderne med MBES-data fra satellitdata­ modellen (SDB) blev disse områder identificeret. SDB-modellen medvirkede dermed også til at muliggøre en rumlig afgrænsning af de om­råder, hvor der var tilgængelige MBES-målinger. Ved sammenligningen med MBES-modellen og SDB-modellen viste analysen tydeligt, at præ­ci­sionen af SDB-modellen varierede afhængigt af de lokale miljøforhold, herunder vandets klarhed, turbiditet og bundtype. Færøernes basaltiske havbund og hyppige skydække på­ virkede kvaliteten af satellitbillederne. Da SDB-modellen og satellitbillederne var så afhængige af udefrakommende faktorer, opnåedes den ønskede præcision ikke for SDB-modellen. Derfor kunne en SDB-model i det her omfang og område ikke stå alene for at udarbejde en dybdemodel for de kystnære og lavvandede områder.

Den kunne - med en del kontrol bruges i kombination med MBES-modellen og udfylde de rumlige områder, hvor MBES-data ikke var tilgængeligt, se figur 1 og 2. Til trods for, at SDB-modellen ikke kunne bruges i dette område, var der stadig et potentiale for at bruge SDB-data i forbindelse med bestemmelsen af havdybder. Under de rigtige forhold med de rigtige satellitter og den rigtige træning er det muligt at udvikle en SDB-model. Fermenteret får, vandreture og nordlys Udover projektet gav to måneders ophold på Færøerne en masse fritid og dermed også tid til et hav af oplevelser. Opholdet skabte såvel faglige som personlige udfordringer og læring. At omstille sig til en ny hverdag, hvor man skulle tilegne sig ny faglig viden, men også bo sammen med nogle, man ikke har boet med før, samt at vænne sig til et andet samfund, kan være noget af en omvæltning. På Færøerne tog man tingene i et helt andet tempo, og der var en ro, hvor man ikke lader sig påvirke af ting, man alligevel ikke kan gøre noget ved. Det var noget, jeg personligt lærte rigtig meget af. Der går meget energi til spilde, hvis man spekulerer på ting, man alligevel ikke kan gøre noget ved. Selve hverdagen var anderledes i den forstand, at på grund af årstiden (oktober/november) var Figur 5: Nordlys på Færøerne. Foto: Rie Lund.

vejret ikke altid lige det bedste. Det handlede derfor om enten at have den rigtige påklædning eller bruge en masse tid indenfor. Vi gjorde begge dele. Fritiden gik med at se serier eller spille Mario Kart, når vi ikke lige gad at være ude. De dage, hvor vi var ude, blev brugt på en masse vandreture og udforske de forskellige øer, se figur 3. Vandreture skete i alt slags vejr. Alt lige fra solskin, tåge og regnvejr til snevejr. Nogle af dagene stod også på sene aften- og natteture for at fange nordlyset, som heldigvis lykkedes nogle gange, se figur 5. Udover den smukke natur var madkulturen også en oplevelse i sig selv. Nogle af de retter, man spiste, var forskelligt fra det, vi spiste i Danmark. Særligt fermenteret får i alle afskygninger og hvalkød med flødekartofler, se figur 4. Det var noget af en oplevelse for sig selv. Figur 4: Kartofler med fermenteret fåresovs, fermenteret torsk, hvalspæk, torskeskind og tørret fisk. Foto: Rie Lund.

Færøerne var en fantastisk øgruppe med dejlig natur og helt klart et besøg værd.

G E OFORUM • OKTOBE R 2026

13

Når geodata kan gøre byer bedre Brugen af geodata har givet nye perspektiver på oversvømmelser, boligområder og den måde, mennesker bruger og udvikler deres byer på. Efter specialet drømmer Samuel Gerald om at tage en ph.d.-uddannelse. AF SAMUEL GERALD, MSC GEOINFORMATICS FRA KU

Mit arbejde i den offentlige sektor i Jakarta lærte mig, hvordan politiske og administrative beslut­ ninger påvirkede borgerne. Mit arbejde i Jakartas kampong-områder (Indonesien), et kvarter med både landlige og urbane træk, viste mig, at mennesker ofte vælger deres bolig ud fra sociale hensyn frem for udelukkende praktiske forhold. Mange ønsker at bo tæt på deres arbejde, men foretrækker sam­tidig kvarterer med et mere landligt præg på grund af det åbne og fællesskabsorienterede forhold mellem naboerne. Noget, som der ofte mangler i lukkede bolig­områder. Jeg mener, at det er en helt legitim prioritering. Tidlige lokalsamfund var i højere grad afhængige af gensidig social støtte end af en luksuriøs livsstil. Denne værdi er stadig med til at forme menneskers boligvalg i dag. Desværre er mange af disse kampong-områder også alvorligt påvirket af den tilbagevendende risiko for oversvømmelser som følge af overløb fra nærliggende floder. Et af de fag, der inspirerede mig til at undersøge risikoen for oversvømmelser i Jakartas kampong­områder, var undervisningen i avanceret geoinformatik. Her anvendte vi Danmarks Hydrologiske Højdemodel (DHYM) og Malstrøm-pakken til at modellere steder med risiko for oversvømmelser i Greve Kommune. Det viste, hvordan manglende langsigtet planlægning i områder med risiko for oversvømmelser kan få alvorlige konsekvenser, da ejendomsværdien kan falde betydeligt. Min første praktiske erfaring med oversvømmelses­ modeller fik jeg i faget Field and Methods i Slovenien.­ Sammen med min studiegruppe undersøgte jeg konsekvenserne af pludselige oversvømmelser i et lokalområde. Vi modellerede, hvordan klimaforandringer øger sandsynligheden for oversvømmelser i landbrugsområder.

14

G EOFOR U M • OKTOBER 2026

Figur 1. Feltundersøgelse og participatorisk kortlægning sammen med beboere i Pondok Pinang, Jakarta Selatan.

Vi fandt ud af, at forsikring mod oversvømmelser var særligt vigtig i disse karstlandskaber, fordi karstterræn fungerer som en svamp og kan omdirigere vandstrømme på uforudsigelige måder. En risiko, som ikke alle slovenske hus­ stande var forberedte på. Det understregede for mig, hvor vigtigt det er at træffe beslutninger på baggrund af risikovurderinger, så man kan forebygge skader på ejendomme. Offentliggørelse af open source-model Med udgangspunkt i denne viden tog mit speciale form. Jeg modellerede menneskers kollektive beslutningsadfærd ved hjælp af bayesiansk kognitiv kortlægning og agentbaseret modellering (ABM) for at simulere investerings-

Figur 2. Livet i København med venner i den indonesiske studenterforening.

kapacitet og dens betydning for livskvaliteten i Kampung Kota. Jeg gennemførte en fire måneder lang feltundersøgelse i Pondok Pinang i Jakarta i september 2025 sammen med to personer, der hjalp med at planlægge og gennemføre undersøgelsen, samt seks interviewere (figur 1). Undersøgelsen omfattede participatorisk kortlægning og semistrukturerede interviews med 71 beboere. Under vejledning af min specialevejleder, Hans Skov-Petersen, fandt jeg ud af, at offentlige investeringer i reparation af dræn- og kloak­ systemer øger sandsynligheden for, at beboerne selv investerer i og udvikler deres lokalområde. Jeg planlægger at offentliggøre modellen som open source, så lokale myndigheder kan anvende den og kalibrere den på ny ved hjælp af aktuelle data. Jeg tilbragte det meste af min tid i København sammen med min studiegruppe på KU – Signe, Joseph og Johanna (figur 3) – hvor vi arbejdede sammen på tværs af fire fag. At lære dem at kende overbeviste mig om, at danske studerende er

4

Figur 3. Min studiegruppe på KU – Signe, Joseph og Johanna.

hårdtarbejdende og jordnære. Helt tilfældigt fandt jeg ud af, at nogle af dem havde besøgt Indonesien.­­­Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at disse små sammenfald måtte være en del af en større plan, der var lagt for mig. Jeg blev også medlem af den indonesiske studenter­forening, hvor vi mødtes regelmæssigt og rejste sammen (figur 2). Jeg elsker at cykle, og sammen med dem har jeg udforsket utallige hjørner af København i håbet om at nå 100 km på Strava med gruppen i år.

G E OFORUM • OKTOBE R 2026

15

Hvordan intensiveret griseproduktion påvirker småbønder i Vietnam I Centralvietnam er griseproduktionen under hastig forandring. Ny lovgivning om arealanvendelse, miljø og sygdomskontrol rykker produktionen ud af landsbyerne og ind i udpegede produktions­ områder. Det påvirker de mennesker, der lever af det. AF KATRINE OLSEN OG MIKKEL SCHOU JENSEN, HUMAN GEOGRAPHY VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

I vores speciale undersøgte vi, hvordan intensiveret griseproduktion påvirker småbønder med grise i Phong Dien-distriktet i Thua Thien Hué i Vietnam (figur 1). Vi planlagde vores speciale ud fra, at vi gerne ville kombinere vores viden og interesser inden for arealanvendelse og miljø. Det gav os muligheden for at deltage i et forsknings­ projekt gennem Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor vi blev tilknyttet projektet “TRANS-AG: Governing Transformation in Agricultural­­Systems in Vietnam”. I den anledning endte vi, i efteråret 2024, med at rejse til Phong Dien-distriktet i Vietnam for at udføre feltarbejde i fem uger. Metodevalget bestod af en rumlig analyse, interviews og spørgeskemaer med småbønder med grise (under 30 grise), småbønder, der har haft grise, men som ikke længere havde det, intensiverede grise­producenter (over 30 grise) og interviews med forskellige repræsentanter fra Regeringen. Teorien bag specialet tog udgangspunkt i "The Sustainable Livelihood Framework" (SLF), som tager afsæt i en persons adgang til fem kapitaler: social, human, fysisk, naturlig og økonomisk kapital. For at forstå fysisk og naturlig kapital benyttede vi rumlige kort til at undersøge topografi og land­ skabets påvirkning på husholdningernes produk­ tionsmuligheder blandt andet ved hjælp af topo­ grafiske kort (figur 2) og jordbundskort (figur 3) over Phong Dien-distriktet. For at kunne afdække human, social og økonomisk kapital tilføjede vi data fra interviews og spørgeskema. Her kunne vi afdække husholdningernes økonomi, sociale netværk og deres viden om griseproduktion. Griseproduktionens store betydning Resultatet viste, at griseproduktion i Vietnam traditionelt set har været tæt integreret i husholdningen, hvor

16

G EOFOR U M • OKTOBER 2026

Figur 1: Geografisk placering af Phong Dien-distriktet.

den har indgået i en cirkulær produk­tion. En husholdning kan have nogle få grise på egen grund, mens husholdningens øvrige aktiviteter leverer foder til grisene og anvender griseekskrementer som gødning til familiens fødevareproduktion. Griseproduktionen fungerede også som en indkomst­kilde og opsparing. De vietnamesiske myndigheder har indført en række tiltag, der skal mindske miljøbelastningen fra husdyrproduktionen.­­ Blandt andet stilles der krav til afstand mellem griseproduktion og vandressourcer, ligesom produktionen i stigende grad skal adskilles fra boligområder, fordi de små griseproduktioner har store lugtgener og en mindre reguleret påvirkning af det lokale miljø end de store produktioner. Myndighederne har udpeget udvalgte områder til husdyrproduktion, så det på den måde bliver lettere at regulere og kontrollere griseproduk­ tionen. Samtidig kan produktionsområderne

Figur 2: Topografisk kort over Phong Dien-distriktet, Thua Thien Hué.

indrettes med bedre muligheder for affaldshåndtering, spildevand og sygdomsforebyggelse. På trods af, at småskalaproduktionerne har en cirkulær produk­tion, er de store intensiverede griseproduktioner afhængige af eksterne input såsom foder, arbejdskraft og maskiner. For småbønder med og uden grise er det ikke muligt at flytte deres griseproduktion til de udpegede områder, da de ikke har den økonomiske kapital til det. Det vil blandt andet kræve, at nye stalde skal opføres, så de lever op til de fastsatte krav. En intensiveret producent med økonomisk kapital har bedre muligheder for at rykke produktionen til de udpegede områder. Udfordringer i den vietnamesiske griseproduktion Et andet vigtigt element i transformationen af Vietnams griseproduktion er håndteringen af sygdom. Den smitsomme virussygdom, Afrikansk svinepest (ASF), har haft alvorlige konsekvenser

for griseproducenter i Vietnam. Når sygdommen rammer, mister husholdninger ikke blot dyr, men også deres indkomst og opsparing. Nogle husholdninger forsøger efterfølgende at genoptage produktionen, mens andre opgiver. Intensiverede områder med specialiserede produktionsenheder gør det lettere at kontrollere adgang, hygiejne, og andre forhold, der har betydning for smittespredning. Transformationen af grisesektoren i Vietnam er begyndt og ligner mere og mere den form for landbrug, vi kender i Danmark. Under vores feltarbejde fandt vi frem til, at Vietnam lader sig inspirere af den danske landbrugsmodel og en mere opdelt arealanvendelse med by- og land­ zoner med forskellig lovgivning. Helt, som vi kender det fra Danmark. Det bliver spændende at se, hvor transformationen i Vietnam ender, og hvordan det kommer til at gå de småbønder, der ikke længere kan have grise.

Figur 3: Jordbundskort over Thua Thien Hué.

G E OFORUM • OKTOBE R 2026

17

Når elnettet bliver et spil

Elnettet er kritisk infrastruktur og et komplekst system. Kan GIS, geovisualisering og gamification gøre energisystemer lettere at forstå gennem et læringsspil?

Figur 1. Testopsætning på Aalborg Hovedbibliotek. 18

G EO F O RU M • O KT O BER 2026

AF RONJA KATHARINA PIHL OG PERNILLE FONNESBÆK SØEGAARD, CIVILINGENIØRER I PRODUKT- OG DESIGNPSYKOLOGI FRA AALBORG UNIVERSITET

Elnettet er kritisk infrastruktur, der i stigende grad bliver udfordret af både et voksende elforbrug og en stigende lokal produktion af elektricitet. I takt med, at større elektriske løsninger kommer ind i danskernes hjem såsom elbiler og varmepumper, bliver vi mere afhængige af, at elnettet kan levere strøm i de rette mængder. Samtidig producerer flere husstande selv elektricitet ved hjælp af blandt andet solceller. Det betyder, at mange borgere ikke længere kun er forbrugere af elektricitet, men også producenter. Forbrug og produktion skal være i balance, og ændringer i én del kan påvirke stabiliteten i det lokale elnet og skubbe det ud af balance. Dette bliver særligt relevant i situationer, hvor et område ikke længere er forbundet til det overordnede elnet. Da elnettet er kritisk infrastruktur, kan det også være et sårbart punkt for systemfejl, cyberangreb og andre former for fjendtlig aktivitet. I tilfælde af større fejl kan dele af elnettet blive nødt til at overgå til det, der kaldes ø-drift. Ø-drift betegner en situation, hvor et lokalområde er afkoblet det overordnede elnet og alene forsynes af lokal produktion af elektricitet. I sådanne situationer kan borgernes egne handlinger få større betydning for balancen i det lokale elnet. Som en del af arbejdet med at styrke danskernes kriseberedskab er der derfor værdi i, at flere får en forståelse for, hvordan deres eget elforbrug kan påvirke andre i deres lokalområde. Målet med vores speciale var derfor at udvikle et informations­ formidlingssystem, der kunne simplificere forståelsen af elnettet og give almindelige danskere mulighed for at reflektere over, hvilke handlinger de selv og deres lokalområde kan foretage, hvis området skulle overgå til ø-drift.

GIS bruges ofte til at præsentere store mængder geodata gennem kort, grafer og andre datavisua­ liseringer. Disse repræsentationer kan være effektive for personer, der arbejder med data, men kan samtidig stille krav til brugerens forstå­ else af både data og visualiseringer. Med inspiration fra Frederikshavn-casen ønskede vi derfor at undersøge, om GIS og geodata kunne bruges på en anden måde. I stedet for at præsentere brugeren for store mængder data, ønskede vi at abstrahere systemet og oversætte informationen til en mere direkte og interaktiv oplevelse. Målet var ikke at skabe en nøjagtig teknisk model af det danske elnet, men at gøre nogle af de grundlæggende sammenhænge lettere at forstå. Som en del af projektet blev der derfor arbejdet med mapping af geoobjekter og udviklingen af en 3D-model af Hjørring. Samtidig tog projektet inspiration fra Aalborg Universitets mini-city-projekt, der arbejder med en fysisk modelby som platform for at kommunikere komplekse systemer og infrastrukturer. Et læringsspil om et lokalt elnet For at gøre informationsformidlingen mere engagerende valgte vi at arbejde med gamification og læringsspil. Spillet blev udviklet som et informationsformidlingssystem, hvor spilleren skulle styre tre forskellige husholdninger gennem flere dage og tidsperioder. Spilleren kunne foretage forskellige handlinger, som påvirkede husholdningernes energiforbrug og den samlede tilstand i det lokale elnet. Samtidig blev spilleren præsenteret for visualiseringer af blandt andet forbrug og spænding. På den måde skulle det blive muligt at se, at handlinger i én husholdning også kunne have konsekvenser for andre.

Fra geodata til informationsformidling Som en del af den indledende undersøgelse så vi på, hvordan information om byer, energiforbrug og infrastruktur tidligere er blevet formidlet. Her fandt vi blandt andet inspiration i arbejdet med geovisualisering og GIS.

Spillet indeholdt desuden en fælles pulje, hvor spillerne kunne vælge at samarbejde og købe fælles ressourcer. Dette blev implementeret for at undersøge, hvordan idéer om fælles ansvar og lokale aftaler kunne indgå i informationsformidlingen.

En særlig inspiration var en case omhandlende Frederikshavn, hvor der blev udviklet en interaktiv 3D-model af byen. Formålet var blandt andet at give borgere mulighed for at se, hvordan ændringer i energiproduktion og forbrug kunne påvirke byen og dens energisystem. Casen viste et interessant alternativ til den traditionelle brug af GIS.

Udviklingen af spillet tog blandt andet udgangspunkt i MDA-frameworket, hvor "mechanics, dynamics og aesthetics" bruges til at arbejde med sammenhængen mellem spillets regler, spillernes handlinger og den oplevelse, spillet skaber. Spillet blev først udviklet og testet som et fysisk koncept, og det blev efterfølgende implementeret som et virtuelt spil.4

G E OFORUM • OKTOBE R 2026

19

Det andet resultat kom fra STARC-spørgeskemaet. Efter de gennemførte tests blev spørgeskemaet også besvaret af en gruppe personer, der ikke havde interageret med spillet. Sammenligningen mellem grupperne viste en generelt større forståelse for nogle af de grundlæggende sammenhænge i et lokalt elnet blandt deltagerne, der havde spillet. Resultaterne viste dog også, at kommunikationen af selve krisesituationen og ø-drift ikke var lige så tydelig som kommunikationen af sammenhængen mellem handlinger, forbrug og spænding. Det peger på, at denne del af informations­formid­lingen skal videreudvikles. Test af spillet For at undersøge både hvordan, spillet blev brugt, og om deltagerne fik en større forståelse af informationen, anvendte vi flere forskellige undersøgelsesmetoder. Vi indsamlede spil-logdata. Det viste hvilke handlinger, spillerne foretog, hvor ofte, de klikkede, og hvor lang tid, de brugte på forskellige dele af spillet. Derudover indsamlede vi "Likertskala"-­besvarelser før og efter spillet for at undersøge ændringer i deltagernes holdninger. Vi benyttede også et spørgeskema udviklet med inspiration fra Structured Annotations for Reading Comprehension, STARC. Formålet var at under­søge, om deltagerne havde tilegnet sig den information, som spillet forsøgte at formidle. Under testene blev deltagernes kommentarer og oplevelser desuden noteret og efterfølgende analyseret. Målgruppen for informationsformidlingssystemet var almindelige danske borgere. Derfor fik vi mulighed for at opstille testen på Aalborg Hovedbibliotek, hvor vi kunne møde personer uden særlig baggrundsviden om elnettet. Sammen med test på Aalborg Universitet deltog i alt 30 personer i undersøgelsen. Tre centrale resultater Analysen af testene gav tre centrale resultater. Det første resultat kom primært fra analysen af spil-logdata. Her kunne vi se, at deltagerne brugte forskellige strategier til at gennemføre spillet. Nogle brugte de samme handlinger på alle tre huse, andre brugte forskellige handlinger, mens en tredje gruppe kombinerede de to strategier. Spillerne brugte altså ikke systemet på én bestemt måde, men eksperimenterede og udviklede forskellige tilgange til spillets udfordringer.

20

G EOFOR U M • OKTOBER 2026

Det tredje resultat var derfor, at der er et tydeligt potentiale for videreudvikling. Det testede system var en prototype, og formålet var at undersøge, om information om påvirkninger på et lokalt elnet kunne formidles gennem et spil. Selvom flere deltagere oplevede forvirring omkring enkelte elementer, og der blev identificeret både fejl og forbedringsmuligheder, viste resultaterne stadig, at deltagerne kunne tilegne sig information gennem spillet. Fra prototype til en større simulering Projektet viser dermed et muligt potentiale i at kombinere GIS, geovisualisering og gamification som en måde at formidle komplekse systemer på. I stedet for kun at præsentere brugere for grafer og store mængder data, kan en interaktiv simulation give mulighed for selv at eksperimentere og opleve konsekvenserne af forskellige handlinger. Det næste skridt vil være at videreudvikle spillet og integrere det i en større simulering af en by. Her kan arbejdet med geoobjekter og 3D-modeller bruges til at skabe en mere geografisk forankret repræsentation af energisystemet. På længere sigt kan konceptet også overføres til Aalborg Universitets fysiske mini-city. Den virtuelle prototype kan dermed fungere som en platform for at teste, hvordan geodata, interaktive modeller og gamification kan kombineres for at skabe nye måder at lære om komplekse infrastrukturer på. Vores resultater viser ikke, at et spil alene kan løse danskernes beredskabskløft, men de viser, at der er potentiale i at bruge spil som informations­ formidlingssystemer. Når brugere selv får mulighed for at handle, eksperimentere og opleve konsekvenserne af deres valg, kan komplekse systemer som det lokale elnet muligvis blive mindre abstrakt.

Vi har spurgt de unge skri­benter i denne udgivelse af GEOFORUM om deres baggrund. På disse sider kan du få et indblik i, hvorfor de valgte denne uddannelse og Geodatabranchen, og i deres ønskescenarie for hvor i branchen, de kunne tænke sig at arbejde og inden for hvilke arbejdsområder. Endelig har vi også spurgt dem om hvad, der skal til, hvis de skulle opfordre en ven til at gå i samme retning, som de selv har gjort.

Portræt af otte unge rollemodeller

Navn: Sarah Rask Steiness

Navn: Anna-Kristina Geisler Krogsgaard

Alder: 23 år

Alder: 34 år

Jeg blev færdiguddannet som Kort- og

Hvorfor GIS og geodata?

landmålingstekniker i sommeren 2026 fra VIA

Fordi det er kritisk infrastruktur, og det er

University College i Horsens, og arbejder i dag

spændende, at du kan udvikle dig i flere

som GIS-konsulent i samarbejde med qLER.

felter, og du vil aldrig kede dig med det store spektrum af opgaver. Jeg fandt også

Hvorfor GIS og geodata?

ud af under mit praktikophold, at jeg har

Før uddannelsen havde jeg aldrig stiftet

talent for data. Min hjerne processerer det

bekendtskab med GIS eller geodata, men jeg

bedre end andres.

har altid været fascineret af geografi og kort. Da jeg først blev introduceret til GIS,

Ønskescenariet

opdagede jeg hurtigt, hvor fedt det er at

Helt fra starten var jeg inspireret af mine

kombinere geografi med IT, databehandling

dygtige kolleger og ville gerne være som

og systematik. Jeg synes, det er enormt

dem. En dygtig specialist. Jeg anser mig ikke

interessant, hvordan man kan strukturere og

selv som værende talentfuld, men jeg er

visualisere data på en måde, der gør

nysgerrig, og jeg var et godt sted, hvor jeg

komplekse data både overskuelige og

fik lov til at udfolde mig. Nu, hvor jeg er

brugbare.

selvstændig, er mine rammer meget frie, og jeg bestemmer selv hvilke opgaver, jeg

Ønskescenariet

tager, hvornår jeg laver mine opgaver, og

Mit ønske er at fortsætte min karriere inden

hvornår min dag starter og slutter.

for GIS og geodata og løbende lære nye ting i faget. Jeg håber på langt sigt at blive en af

Opfordre en ven

de personer, man kan spørge til råds om alt

Teknisk designer er en meget brugbar

muligt inden for GIS. Jeg har primært

uddannelse med mange forskellige

erfaring med QGIS, men vil rigtig gerne

indgangsvinkler og lav arbejdsløshed. Du

udvide min horisont og lære andre systemer

behøver ikke en universitesgrad for at

som ArcGIS og forskellige webGIS‑løsninger.

kunne arbejde med ting, du brænder for. Med GIS er der også forskellige områder,

Opfordre en ven

du kan specialisere dig inden for, og det er

Jeg har fået en klar forståelse af, at der er

en sjov niche med gode mennesker, som

større behov for GIS‑folk end nogensinde

gerne vil støtte dig. Jeg har brugt min

før, fordi flere opdager, hvor meget geodata

praktikperiode til at komme ind i GIS og

kan løse og effektivisere. Hvis man er til det

videre derfra til at lave min egen virksom-

systematiske, tekniske og kreative arbejde

hed, AK Geodata, da der er mangel på

med data, så er GIS og geodata en virkelig

specialister. Det er et håndværk ligesom

spændende karrierevej.

meget andet.

G E OFORUM • OKTOBE R 2026

21

Portræt af otte unge rollemodeller

Navn: Rie Friberg Lund

Navn: Samuel Gerald

Navn: Katrine Olsen

Alder: 25 år

Alder: 29 år

Alder: 29 år

Hvorfor GIS og geodata?

Mit navn er Samuel, og jeg blev færdig med

Jeg har en bachelor i geografi og geoinfor-

Jeg stødte på landinspektørfaget i en test på

min kandidat i geoinformatik (MSc Geoin-

matik og en kandidat i Human Geography

Google om hvad, der var af uddannelser, og

formatics) i juni 2026. Jeg kommer fra

på Københavns Universitet. Jeg arbejder

hvilke, der passede til mine interesser ud

Indonesien og arbejder i øjeblikket på den

som kvalitetskoordinator i Lokaltog, hvor

fra de svar, jeg havde givet. Her var et af

indonesiske restaurant Saji, mens jeg leder

jeg har ansvaret for, at vi overholder

forslagene landinspektør, og jeg undersøgte

efter et mere relevant arbejde i København.

lovgivningen på området.

blev beskrevet som en blanding mellem

Hvorfor GIS og geodata?

Hvorfor GIS og geodata?

arkitekt, jurist og ingeniør, hvilket alt

Som byplanlægger fra Jakartas storbyområ-

Da jeg startede på geografi, var jeg ikke helt

sammen er noget, der hørte ind under mine

de har jeg været vidne til utallige proble-

sikker på, hvilken retning jeg ville gå. Jeg

interesser. Derudover tiltalte blandingen

mer, der påvirker menneskers hverdag i en

syntes, at alle tre retninger inden for

mellem arbejde ude i marken og kontorar-

travl by, hvor millioner af mennesker

geografi var spændende, hvorfor jeg også

bejde mig også

pendler hver dag. Tidligere har jeg fx

brugte en del af studiet på at tage forskelli-

arbejdet med byggetilladelser til boliger.

ge kurser. Selvom jeg er kulturgeograf, tog

Ønskescenariet

Senere valgte jeg at videreuddanne mig

jeg blandt andet kurser inden for GIS,

Lige nu arbejder jeg i Skel.dk, som er et

inden for geoinformatik. Jeg brændte for at

remote sensing og dronedata. Jeg fandt

privatpraktiserende landinspektørfirma. Jeg

udvikle brugerflader og rumlige modeller,

hurtigt ud af, at jeg rigtig godt kunne lide at

går oppe på Novo i Kalundborg. I fremtiden

der kunne hjælpe mennesker med bedre at

arbejde med geodata og bruge geografiske

er mine tanker lige nu, at jeg godt vil

forstå, hvordan geodata kunne understøtte

data til at løse projekter. Omvendt blev det

arbejde matrikulært, altså med skelforret-

mere velinformerede beslutninger i bylivet.

tydeligt for mig, at den mere tekniske side

det nærmere. Det lød interessant, da det

ninger, nabostridigheder og det, der læner sig op af det og hører inden for det felt.

af GIS ikke var det, jeg ville specialisere mig Ønskescenariet

fuldt ud i.

Jeg vil meget gerne have mulighed for at få Opfordre en ven

praktisk erfaring med og forståelse for

Ønskescenariet

Hvis du gerne vil starte din karriere ude i

Københavns tilgang til byudvikling. Efter at

Mit drømmejob er et sted, hvor jeg kan

marken og senere sidde på kontor, så er

have boet i Storkøbenhavn har jeg lagt

kombinere forskellige dele af geografien.

landinspektør en god kombination.

mærke til, hvor godt byen er tilpasset

Jeg kunne godt se mig selv arbejde med

menneskers hverdag. Det står i skarp

planlægning eller miljø i projekter, hvor GIS

Derudover er vi også så heldige, at

kontrast til mange steder i Indonesien, hvor

og geodata indgår som en del af arbejdet,

landinspektørstudiet er et lille studie, og

trafikpropper, luftforurening og et overbela-

men hvor det ikke er det eneste, jeg

derfor er der også et godt studiefællesskab,

stet transportsystem er en del af hverdagen.

beskæftiger mig med. Det er spændende,

hvor man kender alle, eller i hvert fald

Jeg ønsker at forstå, hvad der driver

når geografiske problemstillinger kræver

kender man hinanden på tværs af årgang­

Københavns tilgang, så jeg en dag kan være

mere end én tilgang.

en. Derudover hjælper vi hinanden og deler

med til at bringe en lignende tankegang ind i

noter uden konkurrence.

udviklingen af indonesiske byer.

Opfordre en ven Hvis jeg skulle overtale en ven til at læse

Opfordre en ven

geografi, ville jeg især fremhæve, hvor bredt

Sammen med min specialvejleder arbejder

et fag det er. Geografi giver mulighed for at

jeg på at få mit speciale publiceret.

forstå den måde, vi mennesker organiserer os på jorden. Vi arbejder med alt fra

22

Jeg er altid åben for at diskutere agent­

mennesker, samfund og kultur til natur,

baseret modellering og rumlig modellering,

klima og miljø med flere af delene på én

så tøv ikke med at række ud til mig.

gang.

G EOFOR U M • OKTOBER 2026

Navn: Mikkel Schou Jensen

Navn: Ronja Katharina Pihl

Navn: Pernille Fonnesbæk Søegaard

Alder: 26 år

Alder: 25 år

Alder: 26 år

Jeg er bachelor i geografi og geoinfor­matik og

Jeg læste min kandidat i produkt- og

Jeg var til min sidste eksamen på uddannel-

kandidat i Human Geography. Jeg er ansat i

designpsykologi på Aalborg Universitet,

sen den 16. juni 2026, hvor jeg forsvarede mit

Bæredygtig mad og sund­hed i Fødevare­

som jeg blev færdig med den 16. august

kandidatspeciale. Nu har jeg titlen som

styrelsen, hvor jeg arbejder med analyser af

2026. I min studietid har jeg været i praktik

civilingeniør med en kandidat i produkt- og

indkøbsdata for at fremme sundere og mere

ved The European Space Agency (ESA) og

designpsykologi fra Aalborg Universitet.

bæredygtig kost i Danmark.

arbejdet med udvikling af hjemmesider Hvorfor GIS og geodata?

under mit studiejob. Hvorfor GIS og geodata?

GIS og geodata blev næsten ud af det blå en

Jeg valgte at studere geografi, fordi

Hvorfor GIS og geodata?

del af min hverdag i fire måneder. Før jeg

jeg havde en stor interesse for verden,

Emnerne af GIS og geodata er relativt nye

startede mit kandidatspeciale, havde jeg ikke

forskellige kulturer og især samspillet

for mig. Det var ikke før starten af dette

hørt ret meget om hverken GIS eller geodata,

mellem natur og miljø. Derfor prøvede jeg

projekt, at jeg gav mig i kast med at forstå,

men det endte med at blive en stor del af mit

under min uddannelse også at specialisere

hvad det er. Det har været utroligt givende

speciale. Her fik jeg øjnene op for hvor godt et

mig tværfagligt, så jeg både lærte noget om

at træde over i et fagområde, som ikke er

redskab, GIS kan være, men samtidig også

human- og naturgeografi samt geoinforma-

mit eget for at få inspiration. Det har

hvor bredt et redskab, det kan være. Vi

tik. Selvom jeg ikke er specialiseret i

bekræftet mig i, at tværfaglighed og at tage

forsøgte under specialeskrivningen at

geoinformatik, synes jeg stadig, at GIS og

inspiration fra andre fagområder er en

udfordre, hvad GIS og geodata kan.

geodata er et fantastisk fagområde. Det

vigtig del af mit arbejde. Det giver både nye

De tværfaglige muligheder for brugen af GIS

giver muligheden for at koble geografisk

perspektiver og alternative løsninger til de

og geodata inspirerede mig. Det findes ikke i

viden med data og dermed gøre komplekse

udfordringer, man sidder med i sine

en klassisk forstand inden for mit felt, men

problemstillinger konkrete og forståelige.

projekter.

tværfagligt kan det belyse flere områder, som, jeg ikke troede, var tilgængelige før.

Ønskescenariet

Ønskescenariet

Jeg har været færdiguddannet i lidt over et år

Ideelt set vil jeg gerne arbejde videre med

Ønskescenariet

og er således stadig i starten af min karriere,

informationsformidling og gøre komplekse

Potentialet for GIS og geodata er stort. Noget,

så jeg prøver at suge alt til mig. Ønskescena-

koncepter mere tilgængelige for den

jeg specielt har taget med mig, er, at disse

riet er dog at arbejde internationalt, gerne

generelle befolkning. I forlængelse af det

redskaber også kan supplere andre felter. Mit

bo i udlandet i nogle år og gerne arbejde

kunne jeg sagtens se, at den viden, jeg har

ønskescenarie er, at jeg ender med at bruge

med bæredygtig arealanvendelse inden for

tilegnet mig inden for GIS og geovisualise-

den brede vifte af erfaringer og redskaber, jeg

fødevareproduktion og landbrug.

ring, kan komme til gavn igen.

har lært i fremtidige job. Jeg finder tværfaglig-

Opfordre en ven

Opfordre en ven

i at kunne arbejde med flere værktøjer, hvor

Hvis jeg skulle opfordre en ven til at læse

Jeg vil klart anbefale at være åben over for

de kan belyse områder af et projekt, der ikke

geografi og geoinformatik, ville jeg lægge

at inddrage fagområder, der ligger uden for

ellers er tilgængelige. Det oplevede jeg under

vægt på tværfagligheden. Det fede ved

ens eget felt. For mig har det blandt andet

specialet med brug af GIS og geovisualisering.

fagområdet er, at man både får mulighed

været GIS og geodata, men tilgangen kan

for at forstå de store sammenhænge

anvendes i mange andre sammenhænge.

Opfordre en ven

mellem mennesker, samfund, natur og

Ved at gå til undersøgelser med en åbenhed

Jeg vil helt sikkert opfordre andre til at

miljø, og samtidig får man nogle konkrete

over for input fra områder, man måske ikke

undersøge og bruge GIS og geodata. Som en

værktøjer til at analysere og visualisere

umiddelbart forventer kan bidrage, kan

person med baggrund i et andet felt ser jeg

dem gennem GIS og geodata. Derudover

man opdage nye perspektiver og mulig­

en stor mening i at undersøge andre felters

behøver man ikke at beslutte, hvad man

heder. Det kan være med til at skabe

værktøjer og metoder. Jeg mener, at projekter

vil arbejde med i starten, da geografi og

fremskridt og føre til løsninger, man ikke

og undersøgelser ofte kan åbnes og belyses

geoinformatik favner bredt.

nødvendigvis selv havde overvejet.

bedre gennem tværfaglighed.

hed særligt interessant og ser en stor mening

G E OFORUM • OKTOBE R 2026

23

Arrangementer Kursus i grundlæggende programmering i Python 28. august - 9. oktober 2026 København Studerendes dag ved Kortdage 2026 18. november 2026 Aalborg Kortdage 2026 18. - 20. november 2026 Aalborg Nordic webinar on areal focus 1. december 2026

Studerendes dag ved Kortdage 2026

UNGE GIS-BRUGERE

18. november 2026 Igen i år har vi inviteret studerende inden for geodata-fagområdet til at deltage i Kortdage. De studerendes dag ved Kortdage 2026 i Aalborg er på konferencens første dag, onsdag, d. 18. november i tidsrummet kl. 9.00-17.00. Mere end 100 studerende – primært

fra Aalborg, Horsens og København – besøger konferencen, og de får lejlighed til at få en snak med virksomhederne i udstillingen og de øvrige deltagere ved Kortdage. Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Kursus i AI for geodatafolket 8. december 2026 Kursus i AI for geodatafolket 26. januar 2027

Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender

Nordisk webinar om arealprioritering

GI NORDEN

1. december 2026 GI Norden arrangerer et nordisk webinar om arealprioritering. Deltag i webinaret, hvor vi ser nærmere på, hvordan arealprioritering baseret på geodata anvendes i de nordiske lande. Arealprioritering er et bredt begreb, der kan omfatte eksempelvis naturbeskyttelse, biodiversitet og grønne områder i byer.

Kursus i AI for geodatafolket

Webinaret afvikles på engelsk. GI Norden står bag dette gratis webinar med oplægsholdere fra Norge, Sverige, Finland og Danmark. GI Norden er et nordisk netværk inden for geodata og GIS. Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

KOMPEPETENCEUDVALGET

26. januar 2027 Dette kursus henvender sig til GIS- og geodatamedarbejdere, der ønsker at gøre brug af kunstig intelligens i deres arbejde. Generativ AI har potentialet til at ændre den måde, vi arbejder med GIS og geodata. Det er ikke længere en fjern fremtidsteknologi, men et

24

G EO FOR U M • OKTOBER 2026

værktøj, du kan integrere i dine arbejdsopgaver i dag. Dette kursus giver dig konkrete teknikker til at bruge generativ AI til at arbejde med dine geodataprojekter – uden at skulle være en AI-ekspert. Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Unge kræfter med stort ansvar Hos WSP tror vi på, at innovation skabes, når nye perspektiver får plads ved bordet. Derfor giver vi unge profiler ansvar i centrale roller og mulighed for at præge udviklingen af vores produkter og løsninger. Et godt eksempel er vores Product Owners: Benjamin, 31 år, Product Owner på LER, med en stærk GIS-baggrund fra Forsvaret og snart 10 års erfaring inden for GIS. Samt Nicolaj, 32 år, Product Owner på Orbi Insight, med en cand.merc.it.-uddannelse og en baggrund, der kombinerer akademisk indsigt med praktisk erfaring som håndværker. Vi ser det som en investering i fremtiden at lade unge talenter tage ansvar, drive innovation og være med til at forme næste generation af GIS-løsninger. Det skaber værdi for både vores kunder, vores medarbejdere og hele udviklingen af Geodatabranchen. Kontaktperson: Nicolaj Sjeltoft Telefon: 27809760 E-mail: nicolaj.sjeltoft@wsp.com Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik

GIS styrker kommunernes politiske og praktiske beslutningsgrundlag Torgius arbejder sammen med en kommune om at finde den mest hensigtsmæssige placering af et nyt større kommunalt anlæg. Projektet kombinerer geografiske analyser, køretidsberegninger og lokale forhold for at skabe et solidt beslutningsgrundlag, der tager højde for drift, borgerbehov og langsigtet planlægning. Kriterierne er gjort dynamiske, så scenarier kan modelleres og justeres undervejs. Det giver et fleksibelt værktøj, hvor parametre kan vægtes forskelligt – og hvor konsekvenserne af valgene bliver tydelige med det samme. Det er et eksempel på, hvordan GIS omsætter komplekse hensyn til konkrete valg. Flere kommuner står med lignende behov, og Torgius hjælper både dem, der er i gang med de første analyser, og dem, der har brug for et scenariebaseret beslutningsgrundlag. Har du lyst til at høre mere, så tøv ikke med at kontakte os. Kontaktperson: Jesper Dohn Aaberg Telefon: 53 81 21 21 E-mail: jesper.aaberg@torgius.com Hjemmeside: https://torgius.dk

Brøndrapport – effektiv og kvalitetssikret registrering Geopartner har udviklet Brøndrapport, en løsning, der effektiviserer og kvalitetssikrer registreringen af brønddata. Løsningen kan genbruge eksisterende data fra DANDAS, så brugeren slipper for manuel indtastning af allerede kendte oplysninger. Det giver mindre dobbeltarbejde og færre fejlkilder, mens registranten kan fokusere på de fysiske forhold i felten. Indbyggede datakontroller sikrer kvaliteten, og løsningen kan automatisk generere DANDAS-XML, PDF-brøndrapporter og tilknytte fotos. Et enkelt GIS-kort giver samtidig overblik over projekter og store datamængder. Sagt i al beskedenhed: Brøndrapport gør brøndregistrering hurtigere, enklere og mere kvalitetssikker. Kontaktperson: Dennis Jacobsen Telefon: 23215765 E-mail: dej@geopartner.dk Hjemmeside: https://www.geopartner.dk

IT-sikkerhed er ikke et sidespor for geodata Digitaliseringen rykker i denne tid kun dybere ind i vores infrastruktur – fra ledningsdata til følsomme borgeroplysninger. Hos IT34 har vores praktikant i IT-sikkerhed, Louise, været tæt på arbejdet med data­ beskyttelse i praksis. "Jeg har altid haft en fascination af IT-sikkerhed, og jeg oplever, at IT-sikkerhed er mere afgørende end nogensinde, når vi håndterer kompleks og informationsfølsom infrastruktur," fortæller Louise, som studerer i Næstved. Nye arbejdsformer og AI stiller tungere krav til datasikkerhed. Vi er på ukendt vand, hvad angår fremtidens arbejdsformer, og det udvikler sig i en retning, vi ikke har oplevet før. Hos IT34 prioriterer vi at give den næste generation af geodata-specialister sikkerhed indbygget i fingrene fra start. Digital sikkerhed skal læres i praksis – ikke som en teoretisk eftertanke. Kontaktperson: Martin Vrede Telefon: 31452551 E-mail: mvn@it34.com Hjemmeside: https://it34.com

G E OFORUM • OKTOBE R 2026

25

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Mød os på Kortdage - og tilmeld dig DEK27

Sweco kortlægger fremtidens kystsikring

Den kommende tid byder på flere muligheder for at møde Geoinfo og blive klogere på ArcGIS.

Sweco er valgt som totalrådgiver på Nordkystens Fremtid – et af Danmarks største kystsikringsprojekter. Sammen med Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommune skal Sweco detailprojektere løsningen, der skal beskytte 35 km kyst mellem Hundested og Helsingør samt beskytte ejendomme, infrastruktur og natur- og kulturværdier bag kysten.

Når Kortdage 2026 løber af stablen, kan du møde Geoinfo til en snak om GIS, aktuelle løsninger og de udfordringer, du arbejder med i din organisation. Vil du styrke dine kompetencer, kan du også gå på opdagelse i vores kursusprogram. Her finder du kurser, der hjælper dig med at få mere ud af ArcGIS i dit daglige arbejde. Du kan desuden allerede nu tilmelde dig til forårets største GIS-event, Dansk Esri Konference 2027. DEK27 finder sted den 12.-13. maj i ODEON i Odense. Sæt kryds i kalenderen, og glæd dig til to dage med faglig inspiration, ny viden og erfaringsudveksling. Se mere og tilmeld dig på: geoinfo.dk/events og geoinfo.dk/uddannelse. Kontaktperson: Ghita Krage Telefon: 31 57 66 76 E-mail: ghitak@geoinfo.dk Hjemmeside: https://www.geoinfo.dk

Med stærke kompetencer inden for geodata, kystteknik og digital projektering kombinerer Sweco marine undersøgelser med drone­ opmålinger og grøn LiDAR. Teknologien gør det muligt at kortlægge kysten både over og under vandet, og mere end 1.000 hektar skal scannes. Sweco bidrager desuden med bølgeberegninger i XBeach, design, udbud og byggeledelse. Har du brug for en stærk partner til kortlægning og klimatilpasning, så kontakt Sweco. Kontaktperson: Jakob Toft Hansen Telefon: 42821617 E-mail: jakobtoft.hansen@sweco.dk Hjemmeside: https://www.sweco.dk

LIFA KeyWork – når data bliver til handling

Få mere ud af dine geodata med PostGIS

Med LIFA KeyWork får forsyninger et drift- og vedligeholdelsessystem, der er bygget direkte oven på ledningsregistreringen i LIFA KeyAqua. Opgaver oprettes direkte på netværkets aktiver som ventiler, brønde, ledninger og målere, så data og handling hænger sammen fra fejlmelding til afsluttet opgave.

PostgreSQL og PostGIS giver mange muligheder for at arbejde med geodata direkte i databasen. På vores kursus i PostgreSQL/ PostGIS lærer du blandt andet at lave SQL-forespørgsler til at filtrere data, arbejde med forskellige geometrityper og få bedre styr på performance­­­og sikkerhed. Undervejs får du konkrete opgaver, der giver dig praktisk erfaring til dit videre arbejde med dine egne data. Kurset er både for dig, der er ny i PostgreSQL/PostGIS, og dig, der allerede har prøvet kræfter med simple forespørgsler og gerne vil bygge videre derfra.

Netværksejer, entreprenør og driftspersonale arbejder i den samme løsning, og opgaver kan automatisk fordeles på baggrund af geografiske eller administrative områder. KeyWork er browserbaseret og kan bruges direkte på mobil og tablet, så dokumentation registreres, mens arbejdet udføres, og hvert aktiv opbygger sin egen historik. Resultatet er færre manuelle arbejdsgange, bedre datakvalitet og et stærkere beslutningsgrundlag. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Didde Stenholt. Kontaktperson: Didde Stenholt Telefon: 30904692 E-mail: didde.stenholt@lifadigital.dk Hjemmeside: https://lifadigital.dk

26

G E OFOR U M • OKTOBER 2026

Næste kursus finder sted den 28.-29. oktober 2026 på vores kontor på Frederiksberggade 19, København K. Læs mere og tilmeld dig på vores hjemmeside. Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91 32 69 40 E-mail: bo@septima.dk Hjemmeside: https://septima.dk/kurser

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE De unge former fremtiden med teknologi

Specialeprojekt om metode til bedre 3D-modeller

De unge vokser op i en verden, hvor teknologi er en naturlig del af hverdagen. Kunstig intelligens, data og automatisering påvirker allerede måden, vi lærer, arbejder og kommunikerer på. Derfor handler fremtiden ikke kun om at bruge teknologi, men om at forstå, udfordre og udvikle den.

3D-bymodeller anvendes bredt til byplanlægning, klimatilpasning, infrastrukturforvaltning og digitale tvillinger. I et specialesamarbejde med NIRAS har Juliane Bjørn Budde undersøgt en af de centrale udfordringer ved fotogrammetrisk 3D-rekonstruktion i form af skygger i skråfotos.

Hos Octave følger vi både den teknologiske udvikling og de unges digitale adfærd tæt. Vi udvikler software, der hjælper forsynings­ virksomheder og infrastrukturejere med at træffe bedre beslutninger gennem data, geoinformation og intelligente løsninger. Fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge mennesker, der kan kombinere teknologiforståelse med kreativitet og forretningsindsigt. De unge er derfor ikke blot brugere af teknologi, men medskabere af den. I Octave tror vi på, at morgendagens løsninger skabes af talenter, der tør tænke nyt og omsætte digitale muligheder til værdi for samfundet. Kontaktperson: Peter Larsson Telefon: 52 14 15 14 E-mail: peter.larsson@octave.com Hjemmeside: https://www.octave.com

Satellitdata og unges innovation i fokus ved "Water from Space"­hackathon Hvordan kan satellitdata bruges til at løse nogle af fremtidens største udfordringer inden for vand, klima og miljø? Det spørgsmål var omdrejningspunktet for "Water from Space-hackathon", som blev afholdt i Aarhus i august. Her arbejdede studerende og unge forskere på tværs af fagligheder sammen om at udvikle nye løsninger baseret på satellitdata, sensorer og dataanalyse. Hackathon‘et samlede deltagere fra forskellige uddannelsesretninger med fokus på at omsætte data til konkrete samfundsrelevante løsninger. Som GTS-institut deltog DHI med faglige oplæg, mentorskab og som medlem af dommerpanelet. Over tre intensive dage arbejdede syv hold med at udvikle løsninger på konkrete vandrelaterede udfordringer. Forløbet viste tydeligt, hvordan satellitdata i stigende grad kan bruges som grundlag for overvågning, analyse og beslutningstagning inden for vandsektoren. For DHI var hackathon’et samtidig en mulighed for at inspirere næste generation af geodata- og vandspecialister samt styrke samarbejdet med universiteter, iværksættere og innovationsmiljøer.

Nationale skråfotooptagelser gennemføres under skyfri forhold for at sikre høj billedkvalitet, men de markante skygger fra bygninger bliver ofte indlejret i de færdige 3D-modeller og kan påvirke både visualiseringer og analyser. Specialet har udviklet en fuldautomatisk metode til at identifi­ cere og kompensere for skygger ved hjælp af LiDAR-data, solpositions­ beregninger og avanceret billedbehandling. Test på data fra København og Aarhus viste markant reducerede skygger og forbedrede 3D-modeller uden tab af geometrisk kvalitet. Projektet viser styrken af samarbejdet med studerende og hjælper NIRAS med at udvikle næste generation af 3D mesh-modeller. Vi takker for et godt specialesamarbejde. Kontaktperson: Søren Zebitz Nielsen Telefon: 4299 0365 E-mail: zebi@niras.dk Hjemmeside: https://www.niras.dk

En GIS-banebryder takker af Vores IT markedsdirektør – Eli Skop – har efter 26 år i SYSTRA valgt at takke af. Han har sat et markant aftryk på mange opgaver og spillet en vigtig rolle i udviklingen af SYSTRAs, tidligere Atkins’, GIS-position i markedet. Det har været en lang og spændende rejse. Selvom Eli endnu ikke har nået den officielle pensionsalder, har han valgt at tyvstarte for at få mere tid til private interesser, hobbyer, rejser med mere. Den 30. september 2026 har han sin sidste arbejdsdag i SYSTRA. Eli har også været aktiv i Geoforums bestyrelse og Kortdagsudvalget samt medstifter af DAFAGO, der arbejder for at udbrede anvendelsen af grunddata. Vi siger tak med stor taknemmelighed og vemod, og ønsker Eli tillykke med den nye tilværelse. Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 E-mail: jhartnack@systra.com Hjemmeside: https://www.systra.com/denmark

Kontaktperson: Torsten Bondo Telefon: 60170855 E-mail: tbon@dhigroup.com Hjemmeside: https://dhigroup.com

G E OFORUM • OKTOBE R 2026

27

Har du fået tilmeldt dig Kortdage? Over 600 af dine kolleger i Geodatabranchen har allerede sikret sig en plads. Du kan som altid få det fulde overblik, læse programmet og tilmelde dig på: https://kortdage.dk Vi glæder os til at se dig i Aalborg den 18.-20. november!