Issuu

Mø destedet for geografisk i nfo r mati o n • Se p te mb e r 2 02 6 • N r. 276

TEMA

Geodata i beredskabet

INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information. Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75

Leder

Forretningsførelse i en verden i opbrud

Der er et uforløst potentiale for brug af GIS og geodata i kommunernes

kriseberedskaber Fra risikobillede til lokal handling - En fælles tilgang til dataunderstøttelse af kommunernes beredskab

ODIN2 til registrering af redningsberedskabets indsats med

integration af geodata Beredskab efter Dag 3 – hvorfor IT og geodata gør en forskel længe før,

strømmen går

ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk

Forsideillustration Helikopter slukker skovbrand ved Bergen i Norge.

Missing Maps – kartlegging av sårbare områder

KriseGIS i praksis i Sverige

Portræt af et Geoforum-medlem

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

Nyt fra virksomhederne

Er du en early bird?

AKTIVITETER I GEOFORUM

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE

Kommende numre Deadline Nr. 277 15. september Nr. 278 6. oktober Nr. 279 16. november

Aktiviteter i Geoforum

2026 2026 2026

Annoncer i bladet Se annoncepriser på https://geoforum.dk/annonce

1.9. GEOFORUM nr. 276 udkommer – Tema: Geodata i beredskabet

1.9. Online møde i Arrangementsudvalg Syd

1.9. Tidsfrist for guldudstilleres forhåndsreservationer på konferencehotellet

ved Kortdage 2026

8.9. Satellitdataudvalget afholder virksomhedsbesøg hos EEA

9.9. Online møde i Forsyningsnetværket

9.9. Sejlads på Kerteminde Fjord og besøg på Vikingemuseet Ladby

- Arrangementsudvalg Syd 9.-10.9. Kursus i ejendomsdata – Aalborg – Kompetenceudvalget i samarbejde med GST 11.9. Online dialogmøde med GeoForum Norge – Sekretariatet deltager for Geoforum 15.9. Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 277 15.9. Bestyrelsesdag i Geoforum – København 16.9. Kursus i grundlæggende programmering i Python – Kompetenceudvalget – Virtuel kursusdag 17.9. Sidste dag med "early bird"-pris ved Kortdage 2026 18.9. Deltagerprisen stiger ved Kortdage 2026 18.9. Tidsfrist for materiale til Kortdags-app og guldudstiller-pitch ved Kortdage 2026 18.9. Online møde i Kompetenceudvalget 22.9. Møde i Satellitdataudvalget – København 24.9. Møde i Kortdagsudvalget 2026 – København og virtuelt 25.9. Planlægningsmøde om Ledningsdagen 2027 – Geoforums Forsyningsnetværk 29.9. Planlægningsmøde i Arrangementsudvalg Øst – København 1.10. Online kontaktmøde mellem Geodatastyrelsen og Geoforum 1.10. GEOFORUM nr. 277 udkommer – Tema: De unge

LEDER Geodata som fundament for et stærkt beredskab AF OMAR FODEH, GEOFORUM

Vi lever i en tid, hvor usikkerhed og uforudsigelighed er blevet en grundlæggende præmis. Geopolitiske spændinger, hybride trusler, cyberangreb og et klima i hastig forandring udfordrer den måde, vi traditionelt har tænkt sikkerhed og beredskab på. De seneste års begivenheder viser, at kriser ofte opstår samtidig og påvirker hinanden på tværs af sektorer og ansvarsområder. Samtidig står det klart, at beredskab ikke længere er et område, der alene vedrører politi, forsvar og redningsberedskab. Det er blevet en fælles samfundsopgave, hvor adgang til viden, data og geografisk overblik spiller en stadig vigtigere rolle. Heldigvis har Danmark vist en særlig evne til at omstille sig hurtigt, når omstændighederne kræver det. Forståelsen af behovet for et stærkere beredskab vokser – både hos myndigheder, virksomheder og den enkelte borger. Det giver et solidt udgangspunkt for at styrke samarbejdet på tværs af fagligheder og sektorer. Omstillingen kræver mere end nye beredskabsplaner. Resiliens skal tænkes ind, når vi planlægger vores byer, beskytter kritisk infrastruktur, udvikler digitale løsninger og træffer beslutninger om forsyning, mobilitet og klimatilpasning. Her har Geodatabranchen en særlig styrke. Geodata giver os mulighed for at forstå, analysere og handle på det, der sker omkring os. De skaber overblik over samfundsvigtige sektorer og funktioner, understøtter operative beslutninger før, under og efter en krise og gør det muligt at planlægge mere robust på langt sigt. Forudsætningen er, at vi deler og anvender data effektivt. Det vil hjælpe os med:

1. at afdække risici og sårbarheder, så vi kan forberede os på kriser bedst muligt 2. at få et fælles situationsbillede, så alle beredskabsaktører ved hvad, der kræves hvor, når uheldet er ude 3. at kunne evaluere processen for at sikre læring og nødvendige tilpasninger, hvor det er nødvendigt Med afsæt i det styrkes både den daglige drift og evnen til at håndtere ekstraordinære situationer. Samtidig stiller vores højt digitaliserede samfund nye krav til beredskabet. Effektivisering og digitalisering har skabt store gevinster, men også nye afhængigheder og sårbarheder. Derfor handler et stærkt beredskab ikke kun om digitale løsninger. De seneste år har også sat fokus på nødvendigheden af at kunne fungere, når teknologien svigter. Hvis strømmen går, eller kommunikationsnetværk bliver utilgængelige, skal samfundets vigtigste funktioner fortsat kunne opretholdes. Derfor må digitalisering gå hånd i hånd med gennemtænkte offline-løsninger, redundans og beredskabsplaner. I dette nummer af GEOFORUM sætter vi fokus på geodata i beredskabets tjeneste. Bladet indledes med en beskrivelse af det internationale system og trusselsbilledet, som påvirker os. Herefter følger en række artikler med forskellige eksempler på, hvordan geodata bruges i praksis på kommunalt og nationalt niveau i og uden for Danmark samt i områder af verden uden kortmateriale. Det viser det enorme potentiale, som geodataområdet rummer, og at innovation og kreativitet er nøglen til at finde nye samfundsvigtige løsninger. God læselyst!

Temanummer Dette temanummer af GEOFORUM handler om geodata i

Vi henter erfaring med ”krise-GIS” ind fra både Norge

beredskabet.

og Sverige, og vi indleder med et billede af Danmarks aktuelle situation under den internationale verdens

Vi har forsøgt at dække en række anvendelser af GIS og

orden.

geodata i beredskabet. Du kan læse om erfaringer i kommunale beredskabssammenhænge, om det kommen-

Næste temanummer bliver til oktober, og det kommer til

de ODIN2 til registrering af redningsberedskabets indsats i

at handle om ”De unge”. Hvis du har lyst til at bidrage

Danmark, og om hvad vi gør, når krisen rammer – også

med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette

efter Dag 3.

Borg, mbo@geoforum.dk.

Forretningsførelse i en verden i opbrud

Illustration: Krigen i Ukraine

På alle niveauer af det danske samfund er vi nu på en anden måde end for blot få år siden nødt til at forholde os til, hvordan vi kan sikre fortsat forretningsførelse. AF FLEMMING SPLIDSBOEL 1 , DIIS

Business continuity for den samlede ”Forretningen Danmark” og business continuity for de statslige, regionale og kommunale niveauer, for de offent lige institutioner og private virksomheder og for store enheder og privatpersoner er noget, som vi skal forholde os til. De nye udfordringer kræver en ny og mere kritisk tilgang til risikostyring hos alle berørte aktører. Det aktuelle trusselsbillede er meget komplekst, og der er meget at følge med i og tage stilling til. Risikostyringen handler bl.a. om at træffe de nødvendige forholdsregler for at kunne føre sin forretning videre – om at kunne

afværge stød eller absorbere dem, hvis de kommer. Det handler dog også om at gøre det tilstrækkelige og så helst ikke mere. Det er en fin balancegang, hvor tilgangen i dag er, at for meget er bedre end for lidt, men det er jo fortsat en god regel, at man ikke skal forsikre sig unødigt meget i sine mange forskellige dispositioner. Det gælder alt fra indkøb af artillerigranater i forsvaret, værnemidler i hjemmeplejen og drikkevand i hjemmet til beslutninger om at forlænge eller opsige kontrakter, bringe sine containere hjem højre eller venstre om og investere på det ene eller det andet marked.4

1 Flemming Splidsboel er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Han er aktuel med bøgerne: ”Hvordan forsvarer vi os mod hybridkrig?” (februar 2026) og ”En verden i stykker – opbruddets tid” (september 2026)

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2026

Fremtidens beredskab starter med overblik Danmarks beredskab skal have et præcist overblik over sikringsrum i en krisesituation. Det kræver detaljeret viden om, hvilke kapaciteter der er til rådighed. I samarbejde med Styrelsen for Samfundssikkerhed har Sweco kortlagt næsten 25.000 sikringsrum i Danmark med en samlet kapacitet på lidt over 3,6 millioner pladser. Kortlægningen bygger på data fra Bygningsog Boligregistret og viser, at sikringsrummene er skævt fordelt. Mange tætbefolkede byområder har et underskud af pladser, mens en stor del af rummene ligger i erhvervs- og institutionsbyggeri langt fra beboelse. Kun omkring en tredjedel af sikringsrummene ligger i boligbyggeri, og de fleste er opført for over 30 år siden. Samtidig er der kun registreret 21 nye sikringsrum i BBR siden 2010, hvilket understreger, at området har været nedprioriteret i lang tid. Med GIS og geodata kan myndigheder og bygningsejere få et mere præcist overblik over placering, kapacitet, adgangsforhold og tilstand. Det giver et stærkere beslutningsgrundlag for både lokal og national beredskabsplanlægning. Hvis sikringsrum skal kunne indgå aktivt i beredskabet, kræver det et langt mere detaljeret overblik end det, der findes i dag.

Skal du kortlægge dine kapaciteter? Kontakt os i dag og hør, hvordan vi kan kvalificere dine data til konkrete beslutninger.

Jakob Toft +45 42 82 16 17 jakobtoft.hansen@sweco.dk

Sårbarheder Det nye trusselsbillede er skabt af to overordnede udviklinger. Den første udvikling – den største – er det store opbrud i det internationale system. Den internationale orden – trafikreglerne mellem stater – er under voldsomt pres. Der er mange stater, som i mange år har kæmpet for en anden orden. Det er fx Kina og Rusland, som ikke har lagt skjul på deres ambition om at skabe noget nyt. Det helt nye er dog, at også USA under præsident Donald Trump så åbent og direkte forsøger at underminere den kendte orden. Når de mindre stater i dag bevæger sig rundt i trafikken, kan de i ringere grad end tidligere føle sig betrygget i en overbevisning om, at de større stater holder tilbage. Danske virksomheder er blevet de facto nationaliseret i Rusland, og også i USA har der været politisk pres mod danske virksomheder, som tilmed har skullet acceptere en straftold på det amerikanske marked. Det har naturligvis konsekvenser for fremtidige investeringer og satsninger. Som en del af det store opbrud skal vi forvente mere konflikt. De store slås om indflydelse og om retten til at definere den kommende orden, og det kan blive grimt. De vil kæmpe mod hinanden, og de vil forsøge at bruge andre til at svække deres modstandere. Konflikten i Mellemøsten i 2026 har igen vist os, hvor sårbare visse fysiske forsyningsveje og dermed forsyningskæder er. Et enkelt skulderbåret missil affyret af en oprørsgruppe kan forårsage kaos. En statsstyret blokade gør endnu mere skade. Selv lokale hændelser kan få globale konsekvenser. Digitale forsyningsveje er tilsvarende sårbare, når uafhængige eller statsbetalte hackere angriber forsyningskæderne, eller når store teknologivirksomheder bliver beordret af det politiske system til at slukke for leverancer af ydelser til kunder. Under dette har vi hybridkrigen. Vi kan se den som den meget bevidste udnyttelse af en lang, lang række aktørers mange forskellige sårbarheder. Det er sårbarheder i det fysiske domæne, i cyberdomænet og i det kognitive domæne. Ideen om at udnytte sårbarheder er derude, og den kommer ikke til at forsvinde. Vi kommer aldrig til at kunne sænke skuldrene helt igen – vi vil både samlet og enkeltvis være nødt til at tænke på en anden måde fremover. Det handler om løbende at gentænke sine systemer og de større sammenhænge, som de indgår i, for hele tiden at kunne justere.

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2026

I forhold til den fortsatte forretningsførelse er det fx noget med at tilsikre, at det er uhyre vanskeligt at bryde ind og sætte ild til lagre eller klippe kabler og tage elforsyningen, og at det vil kræve en ekstraordinær indsats at lægge kritiske digitale systemer ned. Det kræver også en løbende vurdering af det store billede, for hverken en kommune eller en privat virksomhed lever isoleret for andre udviklinger. Det hele er i dag tæt flettet sammen. Hvis en udenlandsk aktør ønsker at gøre skade på Forretningen Danmark pga. krigen i Ukraine, kan det fx ske ved at ramme en dansk produktionsvirksomhed eller et supersygehus. Det kan virke overraskende, men der skelnes ikke derude, og et angreb på noget dansk er et angreb på Danmark. Afskrækkelse Vores samlede tilgang lige nu er afskrækkelse via resiliens – robusthed. Vi forsøger at reducere sårbarhederne ved at gøre os selv enormt robuste. Det er vores samlede, statslige tilgang, og det er tilgangen ude i de yderste led. Det gælder jo faktisk helt ude i familierne, hvor der preppes, så afbrydelser af strøm eller vand ikke får de store konsekvenser. Det vil være vores gældende tilgang i de kommende år også, og det er, hvad vi alle skal forholde os til. Det er en enormt krævende opgave, som vil trække mange ressourcer i alle dele af det danske samfund. Sideløbende med dette vil vi dog få en stadig stærkere samtale om afskrækkelse via straf: Muligheden for at afskrække fremmede aktører fra at gøre noget skadeligt ved at true dem med en passende straf. Det er fx russiske hackere, oprørsbevægelser i Mellemøsten og store teknologivirksomheder. Det vil være vanskeligt, for vi har kun så og så meget at spille ind med. Og i en verden i opbrud vil de største stater sandsynligvis ikke dele vores bekymring og forargelse. Det vil i stedet blot blive set som den nye måde at handle politisk på. Meget store virksomheder vil kunne gøre deres indflydelse gældende her, men ellers er det især på det statslige niveau og i EU, at man skal til at tænke nyt om truslen om straf som et værn mod udnyttelse af vores sårbarheder. Heldigvis har vi dér gode partnere og allierede, som sammen med os insisterer på, at der fortsat skal være forudsigelighed og stabilitet for alle, som har en forretning at køre – fra kommuner over virksomheder til familier.

Geoinfo er et konsulenthus og dansk distributør af ArcGIS, verdens førende lokationssoftware fra firmaet Esri

GEOINFO DATALEVERANCE

Beredskab kræver adgang til geodata - også når forbindelsen svigter Med Geoinfo DataLeverance henter og klargør Geoinfo de valgte datasæt og leverer dem til jeres eget GIS-miljø. Det understøtter ø-drift, når forbindelsen svigter.

Screendump af ArcGIS Service Manager

Tre centrale fordele LOKALT

DAGLIGT

VALGFRIHED

Data i eget miljø

Ca. 550 datasæt

Næsten 700 datasæt

Adgang til geodata i jeres eget lokale miljø, også når internetforbindelsen eller eksterne tjenester svigter.

Autoritative datasæt leveres med daglige opdateringer.

Vælg data efter jeres geografiske og tematiske behov.

Tilpasset og klar til ArcGIS

Leveres sikkert via SFTP som ArcGIS-kompatible fil-geodatabaser – tilpasset jeres behov.

Supplerende service til stabil drift Geoinfo tilbyder også en System- og Driftsserviceaftale med hjælp til monitorering, optimering og opgradering af GIS-miljøet samt rådgivning om backup og sikkerhed.

Er jeres geodata klar til ø-drift? Kontakt os om Geoinfo DataLevereance geoinfo@geoinfo.dk • +45 39 96 59 00

Der er et uforløst potentiale

for brug af GIS og geodata i kommunernes kriseberedskaber Kommunernes kriseberedskab har i de senere år fået en stadig mere central rolle. Her spiller GIS og geodata en vigtig rolle som grundlag for analyser, beslutningsstøtte og kommunikation – og potentialet på området er langt større. AF HENRIK HEDELUND, GEOØST

Klimarelaterede hændelser, cybertrusler, forsyningssvigt og andre samfundskritiske situationer stiller nye krav til kommunernes evne til at planlægge, koordinere og handle hurtigt. Heri spiller GIS og geodata en vigtig rolle som grundlag for analyser, beslutningsstøtte og kommunikation. Selvom mange kommuner allerede anvender geodata i større eller mindre grad, er potentialet på området langt større. Som fagområde bør vi derfor gøre os langt mere spilbare og synlige, og i GeoØst har vi derfor igangsat et projekt, der skal understøtte netop det. Det grundlæggende først Et effektivt kriseberedskab kræver selvfølgelig adgang til opdateret og geografisk funderet information. Når en hændelse opstår, er det afgørende hurtigt at kunne skabe overblik over berørte områder, kritisk infrastruktur, sårbare borgere, evakueringsruter og mulige konsekvenser. For at vi kan lykkedes med den opgave, bør GIS og geodata integreres i den forudgående planlægningsfase. Planlægning og forberedelse er nøglen i det gode kriseberedskab. Hvis vi ikke har nok kendskab til, eller er tilstrækkeligt forberedte på hvilke data og analyser, der er brug for, når en krise opstår, kan det blive nogle dyre lærepenge. På samme måde bør det tværgående samarbejde om evaluering og læring også omfatte GIS- og geodataområdet, så vi kan agere endnu bedre, når den næste krise kommer. Organisatoriske og tekniske barrierer Der er i dag en række både organisatoriske og tekniske barrierer, som, hvis vi ikke får dem løst på en god måde, spænder ben for, at vi for alvor kan udnytte potentialet for øget brug af GIS og geodata i det kommunale kriseberedskab.

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2026

For det første er GIS- og geodataområdet ikke altid tilstrækkeligt synligt for de ansvarlige for det lokale kriseberedskab. Det kan betyde, at geodata viden ikke inviteres tidligt nok ind i en planlægningsfase, eller ikke indgår i kriseøvelser med videre, og med konsekvenser for fagområdets mulighed for at forberede sig forud for kriserne. For det andet er der ikke altid et tilstrækkeligt kendskab til hvilke data og hvilke analyser, der faktisk forventes at være behov for i forskellige krisesituationer. Hvilke konkrete, oplevede udfordringer møder de forskellige aktører på området, når de står midt i krisen? Hvor kan GIS og geodata eventuelt være en del af løsningen? Det handler også om at være skarp på hvem, der er de primære brugere af GIS og geodata – og hvordan, data skal samles og kommunikeres til de forskellige brugere. Et tredje problem handler om, at kriser altid løses i et samarbejde på tværs af organisationer og aktører, mens dataadgang ofte er begrænset til én aktør eller én organisation. Barrierer for datadeling er en reel udfordring, der kan have store konsekvenser i en krisesituation. Samarbejde om udvikling af metoder, data og løsninger Ovenstående er udgangspunktet for et igang værende projekt under det kommunale geodatasamarbejde, GeoØst. Projektet bygger på erkendelsen af, at mange kommuner står over for ensartede udfordringer, og derfor med fordel kan samarbejde om udvikling af metoder, data og løsninger. Målet er at styrke den kommunale beredskabsindsats gennem en mere systematisk anvendelse af GIS og geodata, herunder øget videndeling på tværs af kommunegrænser.

Projektet er bl.a. forankret i en kommunal sparringsgruppe bestående af en IT- og digitaliserings chef, beredskabskoordinatorer, konsulenter, samt GIS- og geodatamedarbejdere fra flere kommuner. Gruppen fungerer som et forum, hvor erfaringer deles og udfordringer identificeres. Samtidig sikrer samarbejdet, at udviklingen tager udgangspunkt i konkrete behov og praktiske erfaringer fra kommunernes daglige arbejde. Før, under og efter en hændelse Et centralt fokusområde er at undersøge, hvordan GIS og geodata kan understøtte kommunernes arbejde før, under og efter en hændelse. I planlægningsfasen kan geodata anvendes til risiko analyser, kortlægning af kritiske funktioner og identifikation af særligt udsatte områder. Under en krisesituation bliver behovet for aktuelle data og et fælles situationsbillede endnu mere tydeligt. GIS kan her understøtte ledelsen med visualisering af hændelsens geografiske omfang, registrering af ressourceindsats og løbende opdatering af kritiske informationer. Efter en hændelse kan geodata bidrage til dokumentation, evaluering og erfaringsopsamling. Ved

at analysere hændelsesforløb, indsatsområder og konsekvenser kan kommunerne opnå værdifuld viden om hvad, der fungerede godt, og hvor, der er behov for forbedringer. Dermed bliver GIS ikke blot et operativt værktøj, men også en vigtig del af den organisatoriske læring og den løbende udvikling af beredskabet. Samspillet mellem beredskabsløsninger Et andet vigtigt tema er samspillet mellem kommunale og statslige beredskabsløsninger. For at sikre et robust beredskab er det nødvendigt, at data og løsninger kan deles på tværs af myndigheder og organisatoriske niveauer. En ambition er at omsætte projektets erfaringer til konkrete leverancer, som kan skabe værdi for kommunerne bredt. Det kan bl.a. være kortlægning af eksisterende praksis, samling af ”best practice”-eksempler, udvikling af anbefalinger og vejledninger eller etablering af en interaktiv vidensportal. Formålet er at gøre viden og løsninger lettere tilgængelige og samtidig understøtte en mere ensartet og effektiv anvendelse af geodata i kommunernes beredskabsarbejde.

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2026

Fra risikobillede til lokal handling - En fælles tilgang til dataunderstøttelse af kommunernes beredskab GIS kan synliggøre lokale konsekvenser og afhængigheder, men et fælles situationsbillede kræver, at data er forberedt og kan forstås på tværs. KL vil sammen med kommunerne skabe fælles begreber og datastandarder.

Figur 1. GIS kan forbinde det nationale risikobillede med lokale konsekvenser, prioriteringer og handlinger. Illustration: KL. Baggrundskort: GeoDanmark. AI-genereret

AF ALICE BROENG ANDERSEN, KL

Det Nationale Risikobillede 2025 og de aktuelle trusselsvurderinger beskriver hændelser, der kan ramme på tværs af sektorer og geografi. For kommunerne opstår den praktiske opgave, når dette billede skal oversættes til lokale forhold: Hvilke plejehjem, dagtilbud og andre kritiske funktioner vil blive påvirket af et længerevarende strømsvigt? Hvilke områder og infrastrukturer er sårbare over for oversvømmelse? Hvilke kommunale ydelser afhænger af de samme forsyninger, IT-systemer eller transportveje? Og hvor kan der opstå behov for at prioritere mellem forskellige indsatser? Kommunernes centrale rolle Opgaven rækker ud over kommunens egen organisation. Kritiske funktioner og ressourcer

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2026

varetages også af forsyningsselskaber og private virksomheder, mens civilsamfund og borgere bidrager med lokale netværk, viden og handlekraft. Med bl.a. det kommunale lokalkendskab og den tætte kontakt til borgere og lokale aktører har kommunerne en central rolle i at skabe overblik over risici, afhængigheder, ressourcer og behov. GIS og geodata kan være et stærkt redskab i kommunernes arbejde med totalberedskab. Når viden om hændelser, kritiske funktioner, sårbare borgere, infrastruktur, forsyninger og ressourcer sammenstilles geografisk, bliver sammenhænge og afhængigheder synlige. Det giver et grundlag for at omsætte risici til konkrete konsekvenser og prioriteringer, se figur 1.

GIS står imidlertid ikke alene. Som ved så mange andre anvendelser af GIS bringer teknologien forskellige fagligheders viden sammen og understøtter planlægning, beslutninger og koordinering – både internt i kommunen og i samarbejdet med andre myndigheder, virksomheder og civilsamfund. Værdien afhænger derfor også af, at aktørerne kan dele, forstå og anvende hinandens data.

Fælles begreber, datastandarder og datamodeller Arbejdet med fælles begreber, datastandarder og datamodeller tager udgangspunkt i kommunernes behov og erfaringer, og det udvikles i tæt samarbejde med kommunale fagpersoner og eksperter. Den viden er afgørende for, at modellerne afspejler konkrete arbejdsgange og kan anvendes i praksis.

Totalberedskab kræver information, der kan anvendes på tværs Data skal være identificeret, opdateret og dokumenteret, før krisen rammer, så kommunens ledelse, de lokale afdelinger i kommunen, redningsberedskabet, forsyninger, nabokommuner m.fl. kan arbejde ud fra en fælles forståelse under en hændelse. De skal vide hvad, der er sket, hvor konsekvenserne er størst, og hvilke indsatser, der er i gang. Et fælles situationsbillede opstår ikke alene, fordi aktørerne har adgang til kort eller data; det kræver også, at de kan forstå og anvende data på tværs.

Standardiserede data kan stilles til rådighed gennem fælles datainfrastrukturer og kombineres med lokale data, aktuelle observationer og oplysninger med begrænset adgang i kommunernes og andre organisationers egne GIS- og beredskabsværktøjer. Derved dannes det operative situationsbillede dér, hvor ansvaret og opgaven ligger. Målet er ikke ens systemer, men sammenhængende information, der kan anvendes og deles på tværs af fagområder og organisationer.

Vi arbejder derfor efter at skabe de fælleskommunale og tværgående forudsætninger, der gør det lettere for kommunerne at lykkes lokalt og samarbejde på tværs af organisationer og fagområder. Vi har gode erfaringer med at skabe fælles offentlige data ved at skabe et fælles sprog og struktur, som gør det muligt at sammenstille og forstå data på tværs, se figur 2.

Beredskabsfaciliteter og eventmodellen som metodeeksempler Vi bygger i dette arbejde videre på mange års erfaring med at udvikle fælleskommunale datagrundlag og skabe datasamarbejde på tværs af myndigheder og organisationer. Denne etablerede tilgang anvendes bl.a. i arbejdet med at standar disere data om beredskabsfaciliteter, herunder dækningsgrave, og i udviklingen af eventmodellen4

Figur 2. Et fælles sprog gør, at data bliver anvendelige på tværs. Illustration: KL. AI-genereret.

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2026

Figur 3. Ved større udendørs arrangementer skal arrangører, kommune, politi, redningsberedskab og andre aktører kunne dele og forstå oplysninger om bl.a. adgangsveje, afspærringer, faciliteter og beredskabsressourcer. Fælles begreber og standardiserede data kan gøre planlægning og koordinering lettere og mindre personafhængig. Fotokreditering: Per Frost – Dronebillede af hovedscenen ved Folkemødet 2026.

– en fælles datamodel for større udendørs arrangementer, se figur 3. Et større arrangement udgør en afgrænset, men kompleks situation, hvor arrangøren, kommunen, politiet, redningsberedskabet og andre myndig heder hurtigt skal kunne dele oplysninger og forstå dem på samme måde. Det gælder bl.a. data om adgangsveje, afspærringer, faciliteter og beredskabsressourcer. Politi og redningsberedskaber er erfarne i dette arbejde – også uden standardiserede data. Fælles begreber og ensartede data kan imidlertid lette

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2026

adgangen til information og gøre samarbejdet mindre personafhængigt. I det bredere beredskabsarbejde, hvor mange aktører har forskellige roller og forudsætninger, bliver en fælles forståelse af data endnu vigtigere. Eventmodellen omsættes nu til en praktisk implementering i GeoFA, så data kan skabes, vedligeholdes og anvendes i forskellige værktøjer. Erfaringerne bliver afsæt for vores videre arbejde med at anvende samme tilgang på flere typer beredskabsdata og med at afsøge, hvordan geodata kan understøtte kommunernes rolle i et kommende totalberedskab.

ODIN2 til registrering af redningsberedskabets indsats med integration af geodata Data fra redningsberedskabet opsamles i systemet ODIN, der i 2027 opdateres med en ny platform, ODIN2. Den kommende ODIN2 bliver med en central geodata-komponent.

AF BRITT ELISABETH LØWE NYBORG, BEREDSKABSSTYRELSEN, OG JAKOB SCHOU, SYSTRA DANMARK

Redningsberedskabet i Danmark rykker ud ca. 40.000 gange på et år. Viden fra disse hændelser indsamles til brug for operativ planlægning som fx dimensionering i nytårsdøgnet og forebyggelse af fx brand hos sårbare grupper. Samtidig bliver indsamlede data en del af grundlaget for morgendagens beredskab, hvor det danner udgangspunkt for udviklingen af praksis. Præcis stedfæstelse og geodata i centrum Med det kommende ODIN2 bliver geodata en integreret del af indrapportering, kvalitetssikring og forvaltning. Målet er ikke kun at erstatte et ældre system, men at etablere en sammen hængende digital infrastruktur for det danske redningsberedskab. ODIN2 udvikles som afløser for det eksisterende ODIN-system, og det skal understøtte ind rapportering, databehandling, kvalitetssikring og forvaltning på tværs af det danske rednings beredskab. Ambitionen er samtidig at styrke den geografiske understøttelse af hændelser, indsatser og kapaciteter, så stedfæstelse og geodata får en mere central rolle i den samlede løsning.

Den tekniske platform bag ODIN2 bliver standardløsningen cFlow (se faktaboks), som allerede anvendes i flere offentlige styrelser. Ved at tage udgangspunkt i en eksisterende platform bliver det muligt at bygge videre på et velafprøvet teknisk fundament med høj grad af konfigurerbarhed. Det giver fleksibilitet i forhold til at tilpasse datamodeller, arbejdsgange og bruger grænseflader til både centrale og lokale behov samtidig med, at løsningen kan videreudvikles over tid. Én platform til flere arbejdssituationer Det kommende ODIN2 vil samle flere bruger rettede grænseflader i én sammenhængende platform. Løsningen omfatter en beredskabs portal, en forvaltningsportal, mobil indrapportering og en administrationsportal. De forskellige grænseflader understøtter forskellige bruger grupper og arbejdssituationer, men hænger teknisk og funktionelt tæt sammen, se figur 1. Det betyder, at data fremadrettet kan registreres, behandles og kvalitetssikres i ét samlet setup, uanset om brugeren arbejder fra en stationær arbejdsplads eller via tablet/mobil direkte fra4

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2026

Figur 1. Sammenhæng mellem brugergrupper, brugergrænseflader og backen i ODIN2-platformen

hændelsesstedet. Samtidig får administratorer og forvaltningsbrugere adgang til værktøjer til opsætning, styring og kvalitetssikring, så hele forløbet fra indrapportering til forvaltning understøttes inden for samme platform. Geodata som nøglekomponent i beredskabsanalyse Geodata er en nøglekomponent i redningsberedskabets analyser. Den præcise placering giver informationer til brug for vurdering af risiko og sandsynlighed for hændelser i fremtiden. Det gælder både hændelser gentaget på de samme geografiske placeringer, som fx oversvømmelser af udsatte områder samt analyser af ensartede geografiske placeringer fx brand i særlige typer af bygninger eller brand i forskellige typer af natur. Placeringen giver desuden information om kritik aliteten af en hændelse fx i form af særlige virk somheder og offentlige institutioner. Geodata som en integreret del af løsningen Et centralt element i ODIN2 bliver derfor en tæt integration af geodata i datamodellen. Geografiske oplysninger behandles ikke blot som visuelle tilføjelser til øvrige registreringer, men som en integreret del af datagrundlaget. Geometridata lagres sammen med attributter som type, navn givning og tidsmæssige oplysninger om gyldighedsperiode og registreringstid.

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2026

Dermed kan den centrale hændelsesplacering stedfæstes via et geometrifelt med koordinater og samtidig knyttes til oplysninger som adresse, bygning, redningsnummer eller kilometerpæl. Det gør det muligt både at registrere den præcise geografiske position samt at knytte hændelsen til de referencer, som anvendes i den operative praksis. Kortfunktionaliteten giver mulighed for at vælge hændelsesplacering ud fra adresse eller bygning samt ved direkte udpegning i kortet, se figur 2. Dermed bliver kortet ikke kun et præsen tationsværktøj, men en aktiv del af registrerings processen. Geodata vil også blive anvendt i validering via en indbygget behandlingsmotor. Det vil gøre det muligt at kontrollere registreringer op mod geografiske regler og sammenhænge. Det kan fx være relevant ved kvalitetssikring af hændelsesplaceringer, samkøring af indrapporteringer fra flere aktører eller vurdering af hændelser i relation til geografiske ansvarsområder. Den geografiske datamodel vil dermed ikke kun understøtte dokumentation, men også bidrage til højere datakvalitet og mere konsistent sags behandling. Det er væsentligt i en beredskabs kontekst, hvor præcis lokalisering og ensartet registrering er afgørende for både den operative indsats og den efterfølgende analyse.



Hændelsesplacering Adresse Rungsted Havn 1, 2960 Rungsted Kyst



Lokation

BBR Bygninger BYGNINGSNUMMER

YDERVÆGGENS MATERIALE

Træ

TAGDÆKNINGSMATERIALE

Tagpap med stor hældning BYGNINGENS ANVENDELSE

Anden bygning til idrætformål VARMEINSTALLATION

Ingen varmeinstallation Anvend

BBR Bygning 12

Virksomhed på placering 

CVR  Opdatér CVR-data

Betydende erhverv Figur 2. Fiktivt eksempel på hændelsesplacering på kort.

Bygning Test bygning 331

Ja geodata Nej som fælles reference Offentlige Samlet set vil ODIN2 blive en løsning, hvor Kortvisninger vil i ODIN2 blive baseret på bagmoderne platformsteknologi, konfigurerbare grundskort og øvrige kortlag fra Datafordeleren. arbejdsgange og stærk geodata-understøttelse Dermed kommer løsningen til at trække på tænkes sammen. Dermed handler projektet ikke Rapportkategori eksisterende offentlige geodatakilder og vil kun om at erstatte et ældre system, men også om præsentere dem i et standardiseret setup. Det er at etablere en mere fremtidssikret digital infraIndsatsleder Kom ISL fra andet Tilhørte ISL eget Telefonisk Rapportkategori væsentligt i et system, der skal fungere som fælles struktur, hvor geodata spiller en central rolle i Standa… Nej Ja NejforvaltningJapå Nej Ja Nej analyse platformJafor registrering, analyse og både dokumentation, og forvaltning. tværs af statslige og kommunale enheder. Brugen af fælles offentlige geodatakilder vil skabe et ensartet grundlag for registrering og opfølgning, og det understøtter samtidig interoperabilitet mellem aktører og systemer. I den sammenhæng bliver geodata ikke alene et spørgsmål om kortvisning, men også om fælles referenceramme og datamæssig sammenhæng. En fremtidssikret digital infrastruktur Platformen er designet til at understøtte krav til sikkerhed, adgangskontrol, databeskyttelse, historik og arkivering. Det er centrale forhold i en løsning, hvor Beredskabsstyrelsen både har ansvar for dataforvaltning, kvalitetssikring og GDPR-lovgivning.



Faktaboks: cFLow



• Standardløsning til sagsbehandling • Konfigurerbare datamodeller og processer • Finkornet rollebaseret adgang • Understøtter en lang række felttyper • Geodata-understøttelse • Integration med offentlige dataregistre • Mulighed for opsætning af regler via regelmotor • Fuld historik og sporbarhed • Moderne og skalerbar containerbaseret arkitektur

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2026

Beredskab efter Dag 3

– hvorfor IT og geodata gør en forskel længe før, strømmen går

Oversvømmelse i havneområde – et konkret eksempel på, hvorfor beredskab og geodata skal tænkes sammen længe før, vandet stiger.

Når beredskab diskuteres, lander samtalen ofte hurtigt på ét spørgsmål: “Hvad gør vi, når strømmen går?” Spørgsmålet er relevant, men det overskygger en vigtigere pointe: Et robust beredskab afgøres som regel længe før, krisen indtræffer – i den fredstid, hvor planer bliver udviklet, øvet og forankret. Det er her, IT og geodata for alvor kan gøre en forskel i organisationen. AF JESPER DOHN AABERG, TORGIUS DANMARK

Digitale beredskabsplaner er ikke et alternativ til den analoge indsats – de er fundamentet for den. Når planer samles i ét system frem for i spredte dokumenter, kan risici, ressourcer, ansvar og afhængigheder ses i sammenhæng. Det gør det muligt at opdage huller i planerne længe før, en hændelse sætter dem på prøve. Oversvømmelse i havneområde – et konkret eksempel på, hvorfor beredskab og geodata skal tænkes sammen længe før, vandet stiger.

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2026

Fundamentet lægges i fredstid Erfaringer fra beredskabsrådgivning viser, at digitalisering gør det lettere at se afhængigheder og forbedringspunkter, som ikke fremgår af den analoge udgave. Det giver et stærkere grundlag for både øvelser og den praktiske håndtering af en hændelse. “Når planer, roller og ressourcer bliver digitaliseret og koblet til geodata, opstår der et overblik, som er svært at opnå i en traditionel dokumentstruktur. Det er ofte her, kommunerne opdager de ting, der kan få

Figur 1. I fredstid opbygges erfaringer, der styrker beredskabet i krisetid - også efter Dag 3. Erfaringer fra krisen genbruges i næste øvelse i fredstid.

betydning efter Dag 3 i en krise.” Klaus H. Sørensen, Beredskabsekspert, Redshoes Consulting.

i krisen, der gør forskellen – det er forberedelsen før krisen.

I fredstid kan et geodatabaseret system understøtte hele processen: Risikovurderinger kan skabe overblik, opgaver og ansvar kan fordeles og prioriteres på tværs af fagområder, og øvelser kan dokumenteres og genbruges. Planerne forbliver levende, fordi de opdateres og bruges – ikke fordi de ligger i et arkiv.

Når beredskabsplaner er udarbejdet digitalt og struktureret, har man typisk allerede et geografisk overblik over hvem, der kan klare sig selv, og hvem, der har brug for støtte. Områder er kortlagt efter relevante hensyn – fra sårbare borgere til kritisk infrastruktur – og lister til frivillige kan være synkroniseret til en app, der fungerer offline, så længe telefonen har strøm. Det digitale arbejde omsættes med andre ord til noget, der kan bruges, selv når skærmene går i sort, se figur 1.

De samme principper ses i beredskabsplanlægningen for store festivaler. Her skaber struktureret geodata ro, prioritering og handlekraft i et miljø med mange aktører og hurtigt skiftende situationer – en logik, der også er relevant for kommunale beredskaber. Når strømmen går – hvad er der tilbage? Værdien af digitalt forarbejde viser sig for alvor, når infrastrukturen svigter. Det er ikke IT’en midt

For borgerne kan forberedelsen betyde adgang til en løsning, hvor man udarbejder og printer sin egen beredskabsplan – et fælles udgangspunkt, hvis situationen bliver alvorlig. Fra plan til handling: Tre nedslag Øvelse, med strøm: Digitale planer gør det muligt at teste beslutningsveje og kommunikation, dokumentere øvelser og fastholde læring. Handling, uden strøm: Kort, lister og faseoverblik kan printes og bruges som grundlag for den analoge indsats – forberedt, ikke improviseret. Frivillige i felten: Et koncept som “besøgsven” kan tænkes ind i beredskabet, hvor frivillige får adgang til opdaterede lister og kort via en offline app. Hvor går vi hen efter Dag 3? Selvom de første døgn ofte får mest opmærksomhed, er det, der sker bagefter – når ressourcerne er pressede, og beslutningerne skal træffes hurtigt – dét, der for alvor tester, om planen holder. Her viser geodata sin værdi som et fælles sprog, der binder aktørerne sammen, når overblikket ellers er svært at fastholde. Digitalisering i fredstid giver med andre ord et stærkere beredskab i krisetid. Denne pointe folder vi yderligere ud på Kortdage 2026.

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2026

Missing Maps

– kartlegging av sårbare områder Oppdaterte og tilgjengelige kart av høy kvalitet er viktig for god beredskap. Men i mange områder i verden er nettopp åpen tilgang på gode kartdata mangelvare. Dette er noe den internasjonale kartdugnaden Missing Maps ønsker å gjøre noe med. AF HÅVARD VAADAL, IUG NORGE

I Norge samler Ingeniører Uten Grenser (IUG) jevnlig frivillige for å bidra. Med en PC og internet tilgang kan alle være med å sette sårbare områder – bokstavelig talt – på kartet. Kart vi tar for gitt Her hjemme tar vi gode og oppdaterte kart som en selvfølge. De aller fleste bygninger og veier er plottet inn. Det samme gjelder elver, innsjøer og detaljerte høydekurver. Til og med naboens nybygde uthus ligger inne. Såpass detaljerte og hyppig oppdaterte er kartene vi er vant til. Gode kart er ikke bare viktige for å holde oversikt i nabolaget, eller for at vi enkelt skal finne fram til nye adresser. De er helt avgjørende for et trygt samfunn – for at hjelpen skal komme fram når det trengs, og for planlegging av tiltak som beskytter innbyggere og legger til rette for positiv samfunnsutvikling. I mange land i verden – primært land vi omtaler som økonomisk fattige – finnes det store områder hvor det mangler kart. Det finnes ikke åpne og oppdaterte kart som viser hvor mange bygninger det er i et område, hvor de ligger, eller hvor det er veier, elver og annen viktig infrastruktur. Dette har store konsekvenser for beredskapen og for muligheten lokale myndigheter og internasjonale hjelpeorganisasjoner har til å nå fram med effektiv hjelp når katastrofen rammer. Nettopp denne utfordringen forsøker det internasjonale Missing Maps-initiativet å løse. Hvad er Missing Maps? Missing Maps er et samarbeid mellom humanitære organisasjoner verden over, som Leger uten grenser (MSF) og regionale Røde Kors-grupper. Prosjektets formål er å bidra til å kartlegge sårbare områder, både for å ruste individer og samfunn for katastrofehåndtering og som et ledd i håndteringen når krisen først har rammet. Deltakere produserer og redigerer data i OpenStreetMap, slik at resultatet er fritt tilgjengelig for alle som ønsker å ta den i bruk.

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2026

Arbeidet koordineres gjennom HOT (Humanitarian OpenStreetMap Team) sin Tasking Manager. Tasking Manager fungerer som en prosjektdatabase, men har også et enkelt redigeringsverktøy for arbeid mot OpenStreetMap. Slik sørger man for at det ikke er nødvendig med inngående kunnskap om hverken kartdata eller GIS-verktøy for å kunne bidra. Prosjekter legges inn av en medlemsorganisasjon, og har klart definerte rammer. De består både av et område som skal kartlegges, samt instruksjoner for gjennomføringen av arbeidet. I de enkleste prosjektene kartlegges kun bygninger, men mange inkluderer også arbeid med veier, arealbruk og vanndetaljer. Underlaget for kartleggingen er satellittfoto. Kart for både beredskap og katastroferespons Prosjekter opprettes av to hovedgrunner, katastrofe respons og beredskap. Naturkatastrofer som flom, jordskjelv eller skogbranner kan gjøre stor skade på både bosettinger og infrastruktur. Etter slike hendelser kan kartdata oppdateres basert på nye satellitt foto og bidra til at humanitær bistand kan planlegges bedre. Presise og oppdaterte data danner et bedre grunnlag for kriserespons. Enda bedre er det å bygge beredskap ved å forbedre kartdata før en katastrofe rammer. Mange prosjekter i Missing Maps har dette som mål. Eksempler er raskt voksende samfunn i rurale områder som mangler oppdaterte data hos lokale myndigheter, og områder med spredte bosettinger som er lite eller ikke kartlagt i det hele tatt. Et godt eksempel på en kombinasjon av kriserespons og beredskap er responsen på det pågående Ebola-utbruddet i Kongo. Takket være blant annet Missing Maps-prosjekter fra de siste årene hadde man et godt grunnlag når utbruddet var et faktum. Dette kombineres med mer målrettet kartlegging av spesielt utsatte områder etter hvert som smitten spres. Flere detaljer om dette arbeidet kan leses i bloggen på missingmaps.org. Veien fra skrivebord til data i felt Missing Maps deler prosessen med å legge inn og ta i bruk nye kartdata i tre steg. Remote mapping, Field

Figur 1. Prosessen med å legge inn og ta i bruk nye kartdata deles i tre steg: Remote mapping, Field mapping og Data usage. Kilde: missingmaps.org

mapping og Data usage, se figur 1. Prosessen med å legge inn og ta i bruk nye kartdata deles i tre steg: Remote mapping, Field mapping og Data usage. Kilde: missingmaps.org. Når et prosjekt først er opprettet i Tasking Manager kan alle som ønsker det enkelt bidra. Dette er steg 1, Remote mapping. Fordelen er at dette arbeidet kan gjøres av hvem som helst, og at det er mulig å dekke et stort område ganske raskt. Ulempen er at det er vanskelig å produsere detaljert data med høy kvalitet. Field mapping, steg 2, krever at den som utfører arbeidet er fysisk til stede på bakken i området som kartlegges. Dette gir en helt annen nøyaktighet og pålitelighet på dataen som produ seres, men er desto mer ressurs- og tidkrevende. Når data først ligger i OpenStreetMap er de gratis tilgjengelig for alle som vil bruke dem, både enkeltpersoner og organisasjoner. Avhengig av hva slags humanitær bistand som ytes er det ulike ting som er viktig å få klarhet i. Data over boliger og bygningsmasse kan gi god indikasjon på hvor mennesker bor, eller ikke bor, i et område. Det kan også gi svar på hvilke bygninger som står etter et kraftig jordskjelv. Informasjon om veier er verdifull for å få oversikt over fremkommelighet og mulige reise ruter. Felles for alt er at pålitelig og oppdatert data er essensielt for at den gir verdi til de som står på bakken og skal yte bistand. Frivillig innsats – og "Afterwork med mening" I IUG Norge arrangerer vi jevnlig Missing Maps- samlinger, der frivillige medlemmer, ansatte hos bedriftspartnere og andre IUG-venner møtes for å kartlegge områder. Arbeidet har blitt en viktig del av IUGs humanitære ingeniørinnsats. En samling, eller Mapathon, varer typisk et par timer og inneholder en introduksjon til Missing Maps-prosjektet og

Tasking Manager som verktøy. Deretter brukes mesteparten av tiden på arbeid med ekte data. Alt deltakerne trenger er en PC og internettilgang. I Oslo møtes vi fast én gang i måneden, mens student lagene våre arrangerer Missing Maps-eventer andre steder i landet. Av og til arrangerer vi også større samlinger sammen med partnere. I fjor arrangerte vi for eksempel en Missing Maps-samling sammen med Multiconsult, der nær 200 frivillige var samlet for kartlegging. Eller det man må kunne kalle: "Afterwork med mening". I en verden der klimaendringene skaper et stadig større behov for beredskap og tilpasning, og der de som allerede er mest sårbare ofte rammes hardest av både akutte og langvarige kriser, blir denne typen innsats stadig viktigere. Donasjoner til organisasjoner som jobber for en bedre verden er avgjørende – og i den verdenssituasjonen vi lever i, kanskje viktigere enn noen gang. Men Missing Maps tilbyr noe annet: en konkret mulighet for den enkelte til å bidra med sin egen tid. Gjennom Missing Maps tar man aktiv del i en felles, konkret innsats. På noen timer foran en PC kan man bidra til å gjøre områder som tidligere var "hvite flekker" på kartet, synlige. Resultatet er kart som styrker beredskapen i utsatte områder i verden og som sikrer effektiv hjelp og redder liv når katastrofen rammer. Faktaboks om Ingeniører Uten Grenser, Norge Siden 2011 har IUG Norge brukt ingeniørkompetanse til å løse hundrevis konkrete utfordringer der behovene er størst i lav- og mellominntektsland. Frivillige ingeniører og teknologer deler tid, kunnskap og engasjement for en mer bærekraftig og rettferdig verden, se: www.iug.no. IUG Norge er en del av en større bevegelse med søsterorganisasjoner i nærmere 60 land, bl.a. IUG Danmark.

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2026

KriseGIS

i praksis i Sverige Luleå kommunes Geocelle blev aktiveret ved den største skovbrand i Jokkmokk i sommeren 2025. I artiklen kan du læse om de opnåede erfaringer. Branden i Lillselet, Jokkmokks kommune, startede sandsynligvis efter et lynnedslag, og blev opdaget af brandfly. Branden omfattede ca. 360 ha. Foto: Luleå redningstjeneste.

AF JONNY HALVARSSON, LULEÅ KOMMUNE, SVERIGE

Geografisk information er afgørende ved kriser. Ved skovbrande, oversvømmelser, ulykker og forstyrrelser i samfundsvigtig infrastruktur skal beslutnings tagere hurtigt forstå, hvor noget sker, hvilke værdier, der er truet, og hvilke handlemuligheder, der findes. GIS giver situationsbilleder, analyser og kortgrundlag, som gør kompleks information anvendelig i operative beslutninger. Dette blev tydeligt, da Sveriges største skovbrand brød ud i Jokkmokks kommune i sommeren 2025, og den lokale geocelle, som Luleå driver sammen med Bodens kommune, blev aktiveret. Luleå kommunes KriseGIS-kapacitet er vokset frem gennem regionalt GIS-samarbejde, erfaringer fra indtrufne krisehændelser, nationale initiativer, lokal strategiudvikling og tilbagevendende øvelser med redningstjenesten. Denne artikel beskriver denne udvikling og sammenfatter erfaringer fra skovbranden i Lillselet, hvor Luleås GIS-ressource blev aktiveret i en varm uge i juli 2025. Fra regionalt GIS-samarbejde til strategisk KriseGIS Norrbotten, Sveriges nordligste len, har en lang tradition for GIS-samarbejde. Allerede i 1980’erne begyndte myndigheder, kommuner og private aktører at samarbejde om digital geografisk information, dataudveksling og fælles arbejdsmåder. Dette skete ofte gennem samarbejdsorganisationen LandskapsInformations-centralen (LINFO), den

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2026

første af sin art i Sverige. Den tidlige samarbejdskultur blev et vigtigt grundlag for det senere arbejde med geodata i kriseberedskab. I løbet af 2000’erne blev koblingen mellem GIS og redningsarbejde tydeligere. Hændelser som fjeldredning, oversvømmelser og større ulykker viste, at kort og geodata skal være tilgængelige, når kriser opstår. Forårsflommen i Boden i 2008 viste både nytten af eksisterende geodata og behovet for hurtigere produktion og distribution af kortgrundlag. LINFO arrangerede tidligt KriseGIS-seminarer, hvor erfaringer blev udvekslet. I 2011 udarbejdede Luleå kommunes kort- og GIS-afdeling analoge adressekort til blålysaktører. Kortbøgerne blev placeret i redningskøretøjer og ambulancer som reserve, hvis digital navigation eller GPS ikke skulle fungere. Det blev et konkret eksempel på et centralt KriseGIS-princip: Tekno logien skal støtte indsatsen, men løsningen skal også fungere under forstyrrede forhold. Løsningen anvendes stadig i dag. Erfaringer fra skovbrande Skovbranden i Västmanland i 2014 – en af de største svenske brande i moderne svensk tid – blev en national øjenåbner. Mangelfulde kortgrundlag, vanskeligheder med at koordinere geografisk information og behovet for fælles

situationsbilleder viste, at GIS skulle integreres tydeligere i svensk kriseberedskab. Efter branden blev flere nationale og regionale initiativer om blålyskort, kvalitetssikrede kommunale geodata og arbejdsmåder for krisestøtte sat i gang. Luleå kommune deltog i disse arbejder og fik derigennem både metodestøtte og praktisk erfaring. Projektet Trygt og sikkert betonede, at kommunernes geodataafdelinger skulle kunne bidrage før, under og efter kriser. Det handlede om at skabe planer, øve sammen med redningstjenesten, sikre rutiner for deling af geodata og opbygge forståelse mellem GIS-specialister og operative aktører. I årene 2021-2023 udviklede også Länsstyrelsen i Sverige et særligt støttekoncept for kommuner ved skovbrande kaldet BrandGIS. Luleå og Bodens kommune blev en såkaldt lokal geocelle. Etableringen af en KriseGIS-organisation I 2018 blev Luleå kommunes første GIS-strategi færdiggjort. Visionen var, at GIS skulle være en naturlig del af kommunens arbejde og give virksomhederne adgang til korrekte og anvende lige geodata til beslutninger inden for byggeri, miljø, planlægning og krisehåndtering. Strategien tydeliggjorde også behovet for en mere planlagt arbejdsmåde for geodata ved kriser. Et af de første praktiske skridt blev at gennemføre Blåljuskollen. Blåljuskollen er et projekt, som blev initieret af det svenske Lantmäteriet og Trafikverket samt Myndigheten för civilt försvar, og indebærer, at kommunen forbedrer de processer, der kræves for at levere geodata til nationale blålysaktører på en kvalitetssikret måde. Kommunen leverer data og bliver årligt kontrolleret for, at geodata holder den rette kvalitet. I efteråret 2018 kunne Luleå som landets sjette kommune verificere sig som en blålyskort-godkendt kommune. Arbejdet styrkede både den tekniske datakvalitet og relationen mellem GIS-virksomheden og redningstjenesten. Blåljuskollen er et vigtigt værktøj for kommuner, og for Luleå er det fortsat et vigtigt arbejde for at ajourføre gode grundlæggende geodata. Samarbejde om BrandGIS I årene derefter fortsatte arbejdet med uddan nelser i brugen af GIS for redningstjenesten, udarbejdelse af kriserelaterede datalag og bedre forståelse for redningstjenestens behov. En større uddannelsesindsats blev gennemført i 2022, hvor redningstjenesten fik gennemgået tilgængelige korttjenester og geodata. Samtidig voksede det nationale arbejde med BrandGIS frem, hvor

Øvelse i BrandGIS – kortarbejde i ledelsesbil. GIS-ingeniør og artikelforfatter Jonny Halvarsson sammen med GIS-ingeniør Per Anders-Perttu, Luleå kommune, og brandbefalingsmand, der overvåger. Foto: Luleå Kommune.

kommunale GIS-afdelinger skulle kunne agere lokale geoceller ved skovbrande gennem Läns styrelsen. Luleå og Bodens kommuner valgte at samarbejde om netop dette BrandGIS-koncept. Gennem uddannelser, fælles øvelser, lokale tilpasninger af BrandGIS-pakken og træning i redningstjenestens stabsarbejde blev en lokal geocelle opbygget. Arbejdet omfattede tekniske dele, såsom ArcGISpakker, brug af både åbne geodata og lokale geodata samt færdige kortskabeloner, og organisatoriske dele, såsom kontaktveje, rollefordeling og forståelse for indsatsledelsens arbejdsmåde. Skovbranden i Lillselet 2025 Sommeren 2025 var præget af varme, tørke og høj brandrisiko i det nordlige Sverige. I slutningen af juli var flere skovbrande i gang samtidig i Norrbotten. I Jokkmokks kommune blev en brand ved Lillselet opdaget efter et lynnedslag. Branden fandt sted i utilgængeligt terræn, cirka 30 km fra nærmeste vej, hvilket gjorde logistikken vanskelig. Personale, slanger, pumper og andet udstyr skulle transporteres med helikopter. Räddningssamverkan Nord blev aktiveret, og redningstjenester fra flere kommuner deltog. Luleå kommunes GIS-ressource blev koblet ind som støtte til indsatsledelsen. GIS-arbejdet tog udgangspunkt i den lokale geocelle, som Luleå og Boden havde opbygget gennem tidligere uddannelser og øvelser. Da strukturer, kontaktveje og tekniske værktøjer allerede var etableret, kunne kortproduktionen starte hurtigt. Geocellen aktiveredes skarpt De første kort udarbejdede oversigter over brandens placering, vindretning, mulig spredningsretning og terrænforhold.4

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2026

1. Forberedelser afgør effekten under krisen. Data, skabeloner, kontaktveje og tekniske miljøer skal være klar, før hændelsen indtræffer. 2. Øvelse skaber både kvalitet og tillid. Fælles øvelser med redningstjenesten gør, at GIS- specialister forstår ledelseslogik, begreber og tidskritiske behov. 3. Lokale geoceller supplerer nationale ressourcer. Nationale kortpakker er værdifulde, men lokalt kendskab og tæt samarbejde gør støtten mere præcis.

Branden i Lillselet, oversigtskort. Branden lå 30 km fra nærmeste vej. Kortbillede: Luleå Kommunes geocelle, Jonny Halvarsson.

GIS-støtten blev suppleret med åbne geodata, flyfotos, brandbrændselsklassificering, jordfugtighedsdata og senere også opmålte brandgrænser fra felten. Da en KMZ-fil med koordinater fra brandlederen kunne læses ind i BrandGIS-applikationen, blev situationsbilledet væsentligt forbedret. Kortene blev brugt til at støtte taktiske beslutninger, fx hvor helikoptere og fly skulle vandbombe, hvordan branden kunne opdeles i sektorer, hvor slangeudlægning kunne prioriteres og hvilke områder, der skulle beskyttes. Et sommerhus område på nordsiden af branden var et særligt beskyttelsesværdigt objekt. GIS-grundlaget bidrog også til at visualisere alternative indsatssteder, retrætemuligheder og koordinering mellem jordpersonale, helikoptere og vandbombningsfly. Overblik over skovbranden Under indsatsen blev informationsgrundlaget yderligere styrket af infrarøde billeder fra Kystvagtens fly. Disse kunne give et tydeligere billede af aktive brandsteder, glødebrande og allerede afbrændte arealer. Ved at overlejre varmeinforma tion i GIS-miljøet kunne kortene opdateres og bruges i den fortsatte planlægning af slukningsarbejdet. Branden omfattede til sidst cirka 360 hektar. Omkring 50 kilometer brandslange blev brugt, og alt materiale blev transporteret ind med helikopter. Helikoptere og fly slap tilsammen cirka 2,8 millioner liter vand. GIS-ressourcen leverede omkring 20 kortprodukter i løbet af ugen. Kortene var ikke alene afgørende, men de blev en vigtig brik i planlægning, koordinering og fælles situationsforståelse. De vigtigste erfaringer En central læring er, at GIS-støtten ikke blev improviseret frem under branden. Kapaciteten var

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2026

4. Datakvalitet er et sikkerhedsspørgsmål. Fejlagtige, forældede eller utilgængelige data kan føre til dårligere beslutninger. Gode data ind giver bedre beslutninger ud. 5. Kort skal støtte beslutninger – ikke kun vise data. Den vigtigste opgave er at oversætte indsatsledelsens spørgsmål til forståelig geografisk information. Figur 1: Proces for anvendelse af GIS og geodata i forbindelse med en krisesituation. Figur 1: Proces for anvendelse af GIS og geodata i forbindelse med en krisesituation.

opbygget gennem langsigtet strategiarbejde, fælles øvelser, dataopgørelse, tekniske forbere delser og relationer med redningstjenesten. Da branden først indtraf, var både værktøjer og tillid på plads. En anden vigtig faktor var kombinationen af standardiserede og lokale data. Nationale kort pakker og åbne geodata gav et stabilt grundlag, men den lokale geocelle kunne supplere med kommunal viden, tilpassede datalag og hurtig produktion af kort, der svarede på indsatsledelsens aktuelle spørgsmål. For GIS-medarbejdere viser dette værdien af både at beherske teknikken og forstå anvendelsessituationen, se figur 1. Konklusion på arbejdet med KriseGIS Luleå kommunes arbejde med KriseGIS viser, at vedholdende strategiudvikling, praktisk samarbejde og teknisk forberedelse kan give direkte operativ nytte ved skarpe hændelser. Skovbranden i Lillselet blev et tydeligt eksempel på, hvordan en kommunal GIS-kapacitet, opbygget gennem mange år og i tæt samarbejde med Bodens kommune og redningstjenesten, kunne anvendes i et komplekst redningsarbejde. For GIS-medarbejdere er den vigtigste konklusion, at KriseGIS kræver mere end software og kortdata. Det kræver forståelse for kriseledelse, robuste processer, trænede medarbejdere og en stabil relation mellem dem, der producerer geodata, og dem, der bruger den i felten.

Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status? Jeg er gift med Senyo. Hvad er din baggrund? Jeg er uddannet som geograf og har siden 2012 arbejdet med at forbinde GIS, geodata og IT-løsninger med den offentlige forvaltnings behov. Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche? Jeg valgte uddannelsen som geograf, fordi jeg gerne ville lære mere om vores verden og hvad, der former den. Det var lidt et heldigt tilfælde at jeg fik lov til at arbejde med GIS og geodata i Lyngby-Taarbæk Kommune – noget, jeg er utrolig glad for, da det gav mig en mulighed for at blive en del af geodata-verdenen og gav mig en rigtig god forståelse af, hvordan en kommune fungerer og betydningen af GIS og geodata i det kommunale arbejde. Fortæl om dine arbejdsopgaver I dag er jeg konsulent i KLs areal- og geodatateam. Her er jeg ansvarlig for at varetage kommunernes interesser i forhold til en lang række grunddataregistre og på geodataområdet. Interessevaretagelse kan tage mange former – fx ved at danne langvarige samarbejder med stat og kommuner til gode løsninger for kommunerne som GeoDanmark og GeoFA. Eller ved at gennemføre projekter om aktuelle problemstillinger som fx totalberedskab, hvor kommunerne har en central rolle i at sikre sammenhæng og stabilitet i krisesituationer. Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Noget af det vigtigste for mig i mit arbejdsliv er at arbejde med opgaver, hvor komplekse problemstillinger bliver gjort forståelige og omsat til løsninger, der kan bruges i praksis. Jeg trives særligt i krydsfeltet mellem mennesker, data og teknologi, hvor forskellige fagligheder skal finde fælles retning. Hvor i branchen kan du se, at der er noget som rykker? Jeg ser en positiv udvikling i, at vi i stigende grad tænker data som en del af økosystemer frem for som noget, der hører til i de enkelte systemer. Det hænger sammen med en voksende forståelse af, at data skal være mindre tæt bundet til bestemte løsninger og i stedet kunne deles, kombineres og anvendes på tværs af systemer, organisationer og formål.

Navn Alice Broeng Andersen Alder 43 år Stillingsbetegnelse Konsulent Hvor i landet bor du? Malmö Hvor i landet arbejder du? København for det meste – men kommer gerne på besøg.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med? Jeg ser den direkte nytte, når kommunerne tager de løsninger i brug, som vi udvikler gennem bl.a. GeoFA og ASK. Men jeg oplever den måske endnu tydeligere, når venner og familie helt af sig selv finder frem til løsninger som cykelknudepunkter, skråfotos og Udinaturen. Det er altid sjovt at høre, hvordan de har fået glæde af noget, vi arbejder med på geodataområdet. Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Jeg ser især en udfordring i, at Danmarks lange digitaliseringshistorie betyder, at mange løsninger er udviklet i en anden teknologisk tid. De har skabt stor værdi, men det kan være vanskeligt at forny dem og samtidig bevare sammenhængen med de løsninger, der endnu ikke er moderniserede.

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2026

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Arrangementer Kursus i grundlæggende programmering i Python 28. august - 9. oktober 2026 København Sejlads på Kerteminde Fjord og besøg på Vikingemuseet Ladby 9. september 2026 Aalborg Kursus i ejendomsdata 9. - 10. september 2026 Aalborg Studerendes dag ved Kortdage 2026 18. november 2026 Aalborg Kortdage 2026 18. - 20. november 2026 Aalborg

Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender

Sejlads på Kerteminde Fjord og besøg på Vikingemuseet Ladby

ARR. SYD

9. september 2026

Tag med på en skøn sensommertur med sejlads på Kerteminde Fjord og oplev en guidet tur om Ladbyskibet i Vikingemuseet Ladby. På Vikingemuseet Ladby får vi en guidet rundvisning med fokus på det enestående Ladbyskib – Danmarks eneste bevarede vikingegrav med et skib.

Rundvisningen giver et indblik i viking ernes liv, magt og begravelsesskikke samt museets formidling af fundet. Mødested Munkebo Havn Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender ©Foto Vikingemuseet Ladby

Kursus i ejendomsdata

KOMPETENCEUDVALGET

9. - 10. september 2026 Dette kursus henvender sig til med arbejdere, der arbejder med eller anvender ejendomsdata og har behov for et solidt overblik over det danske ejendomsdatalandskab. Kurset giver en grundlæggende forståelse af centrale begreber, dataelementer og sammenhænge mellem de centrale registre samt fremtidig adgang til data.

Studerendes dag ved Kortdage 2026

Gennem en kombination af oplæg og hands-on øvelser arbejdes der med data fra bl.a. Matriklen, BBR, DAR og EJF. Sted Geodatastyrelsen Lindholm Brygge 31 9400 Nørresundby, Aalborg Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus

KORTDAGSUDVALGET

18. november 2026 Igen i år har vi inviteret studerende inden for geodata-fagområdet til at deltage i Kortdage. De studerendes dag ved Kortdage 2026 i Aalborg er på konferencens første dag, onsdag, d. 18. november i tidsrummet kl. 9.00-17.00.

Mere end 100 studerende – primært fra Aalborg, Horsens og København – besøger konferencen, og de får lejlighed til at få en snak med virksomhederne i udstillingen og de øvrige deltagere ved Kortdage. Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

G EO FOR U M • SEPTEM BER 2026

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE DDO® 2026 er i produktion – DDO® 2026 Premium løfter detaljegraden Efter optimale flyveforhold i juni og starten af juli er dataindsamlingen til DDO® 2026 afsluttet, og produktionen af årets landsdækkende ortofotos er godt i gang. Samtidig lanceres DDO® 2026 Premium, som giver mulighed for landsdækkende ortofotos i 7,5 cm opløsning. Den højere opløsning giver et mere præcist datagrundlag til planlægning, analyse og dokumentation og gør det lettere at identificere mindre objekter og detaljer. DDO® 2026 Premium supplerer den velkendte DDO-standard.

OpenGRAF og Grafdage 2026 Udviklingen af vores fremtidige platform til ledningsregistrering, OpenGRAF, er i august gået ind i en ny fase med aktiv deltagelse fra en række forsyninger og rådgivere. I løbet af det kommende år migrerer vi ledningsdata til de nyeste versioner af DANVAs datamodeller, fastlægger fremtidens datamodel for varme og stiller skarpt på arbejdsgange og funktionalitet i OpenGRAF for at sikre vores kunder markedets mest brugervenlige og effektive værktøj. OpenGRAF bliver et af hovedtemaerne på Grafdage 2026, der afholdes d. 7.-8. oktober. Programmet byder desuden på brugermøder og flere interessante sessioner med eksterne oplægsholdere. Læs mere om dette års Grafdage her: https://hotline.wspinformatik.dk/portal/da/kb/articles/gd2026

Hexagon og Octave er nu to selvstændige virksomheder - men med et fortsat tæt samarbejde. Find os bl.a. på Kortdage d. 18.-20. november. Se mere på vores hjemmeside: https://www.hexagon.com/company/ divisions/geosystems for seneste nyt eller tag kontakt til os. Kontaktperson: Lone Søndergaard Hendriksen Telefon: 2040 8369 E-mail: lone.hendriksen@hexagon.com Hjemmeside: https://connect.hexagongeosystems com/l/- 665443/2025-01-09/7vlgmj

Vil du høre mere om OpenGRAF? Så tag fat i Camilla. Kontaktperson: Camilla Lykkebøe Nygaard Telefon: 29 40 69 95 E-mail: camilla.nygaard@wsp.com Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik

Få et robust beredskab – uanset hvor, I står i processen

FireDoor – et fælles situations billede

Kommuner står forskelligt i arbejdet med beredskab – fra de første skridt til etablerede procedurer, der mangler dokumentation, eksekvering eller evaluering. Torgius hjælper uanset stadie og omsætter komplekse behov til robuste, praktiske løsninger. Vi understøtter hele processen: planlægning, datagrundlag, drift, evaluering og konkrete opgaver som tilsyn med beredskabsrum.

Når tre vagtcentraler skal kunne arbejde sammen på tværs af beredskaber, kræver det et fælles digitalt overblik. Hos Nordsjællands Brandvæsen, Midtjysk Brand & Redning og Sydøstjyllands Brandvæsen styrker FireDoor derfor nu beredskabernes vagtcentralløsning fra IHM, så operatørerne kan arbejde ud fra det samme, opdaterede situationsbillede.

Vi hjælper med: • Risikovurdering, beredskabsplaner og øvelse as a service • PRIOPTI – afprøvet platform til opgavestyring, feltapp, borgerindmeldinger og rapportering • Analoge processer: hændelse à handling à dokumenteret effekt • Manuelle opgaver: frekvenshåndtering og offline lister

FireDoor samler de informationer og funktioner, som operatørerne har brug for i det daglige, i én fælles platform. Vagtcentralerne kan derfor hjælpe hinanden og flytte opgaver mellem sig, når situationen kræver det.

Som uvildig rådgiver sikrer vi, at data, arbejdsgange og beslutninger hænger sammen og styrker et moderne, geodataunderstøttet beredskab. Kontaktperson: Jesper Dohn Aaberg Telefon: 53 81 21 21 E-mail: jesper.aaberg@torgius.com Hjemmeside: https://torgius.dk

Løsningen er nu sat i drift og er et godt eksempel på, hvordan Septima OneDoor kan danne fundament for fagspecifikke løsninger, hvor information og arbejdsgange samles ét sted. Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91 32 69 40 E-mail: bo@septima.dk Hjemmeside: https://septima.dk

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2026

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE COWI bliver en del af en ambitiøs beredskabskoalition og stiller data og analysekapacitet til rådighed for samfundet i krise situationer

Mere end MCP er nyt i FME Den nye version af FME er nu tilgængelig, hvor alle kan udforske de banebrydende muligheder i MCP server. Se vores webinarer og kontakt os endelig for mere info. Med FME kan du bruge AI og samtidig opfylde europæiske krav på cybersikkerhed. Vi viser dig gerne, hvordan du beskytter dine data.

COWI er indtrådt i "Virksomhedsberedskabet", en koalition af private virksomheder, der bidrager med viden og kapaciteter til at understøtte samfundets håndtering af kriser i tæt koordinering med det danske totalberedskab. Som medlem stiller COWI konkrete kompetencer og løsninger til rådighed. Første bidrag er adgang til tjenesten "COWI MultiViewer", en landsdækkende, løbende opdateret visuel kortlægning af vejnet og adgangsforhold i hele Danmark. Løsningen kan bruges til at styrke planlægning og skabe bedre overblik over infrastruktur og adgangsveje i krisesituationer såsom oversvømmelser eller sabotage mod kritisk infrastruktur. Virksomhedsberedskabet samler aktører på tværs af sektorer med det formål at bringe kapaciteter i spil, når samfundet står over for længere varende nedbrud i kritisk infrastruktur eller ekstreme vejrforhold. Kontaktperson: Claes Bergholt Hviid Telefon: 29337235 E-mail: clbh@cowi.com Hjemmeside: https://www.cowi.com

Security hardening med forskellige tier findes nu i FME. Looping er nu standard i FME. Det kan bruges til alt fra simple loops til komplekse iterative arbejdsgange. Der er meget mere, vi gerne viser og forklarer. Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME. Kurser, webinarer og inspiration findes på: https://dataflow.center Kontaktperson: Bijan Taheri Telefon: 43 48 44 16 E-mail: bijan.taheri@sweco.dk Hjemmeside: https://www.sweco.dk

Geoberedskab kræver adgang til geodata – også offline

Geodata løfter fremtidens redningsberedskab

Når kritisk infrastruktur rammes af strømsvigt, nedbrud på mobilnettet eller andre hændelser, bliver adgang til de rette geodata afgørende for at bevare overblikket og kunne sikre driften.

I 2027 får det danske redningsberedskab en ny digital platform, når ODIN2 afløser det nuværende ODIN-system. Her bliver geodata en integreret del af registrering, kvalitetssikring og analyse, så præcis stedfæstelse styrker både den operative indsats og det langsigtede beredskabsarbejde.

Med Map Connect Offline har jeres forsyning adgang til ledningsoplysninger, adressesøgning, lokalt baggrundskort og centrale funktioner – også, når den normale forbindelse er væk. Løsningen gør geodata til en aktiv del af beredskabet og giver medarbejderne et velkendt værktøj at arbejde i, når situationen er alt andet end normal.

ODIN2 samler mobil indrapportering, portaler og administration i én sammenhængende løsning og bygger på fælles offentlige geodata. Resultatet er en robust digital infrastruktur, der kan støtte datakvalitet, beslutningsgrundlag og samarbejde på tværs af beredskabet. Yderligere information om det fremtidige system kan findes i artiklen i dette nummer af GEOFORUM.

Vi gør arbejdet enkelt – også i svære situationer. Kontakt os uforpligtende og hør mere om løsningen. Kontaktperson: Lars Klindt Telefon: 28 58 16 60 E-mail: lkm@geopartner.dk Hjemmeside: https://www.geopartner.dk

G E OFOR U M • SEPTEM BER 2026

Praktik i efteråret? Er du under uddannelse, med behov for virksomhedspraktik, og er geodata/softwareudvikling noget for dig, så tøv ikke med at række ud. Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 E-mail: jhartnack@systra.com Hjemmeside: https://www.systra.com/denmark

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Efterårsnyheder fra LIFA Digital til Bentley-platformen

Masser af nye funktioner og aktiviteter på GeoAtlas Live

Efteråret bringer tre konkrete forbedringer, der gør geodata-arbejdet i Bentley lettere og hurtigere:

GeoAtlas Live fortsætter med at udvikle sig. Der er kommet en ny skitse- og tegnefunktion i kortet, hvor man på projektniveau kan optegne arealer og afsætte punkter, der kan gemmes og deles med andre brugere. Tegnefunktionerne udvides senere, så de også kan anvendes på profilsnit.

Direkte GeoPackage-eksport. Med Shaper PRO eksporterer I nu direkte fra Bentleys programmer til GeoPackage – fra både Items og Databaselinks. Del og genbrug geodata på tværs af platforme, uden omveje via andre formater. Flere Datafordeler-tjenester, direkte i Bentley. Vi har opdateret vores løsninger til de nyeste WCS-, WMS- og WFS-services fra Datafordeleren, så I altid har adgang til aktuelle data – uden at forlade jeres vante arbejdsmiljø. Danvand-eksport med rør- og materialekataloger. Skræddersyet til forsyningsbranchen, og en klar lettelse af det daglige arbejde med forsyningsdata. Nysgerrig på, hvad det kan gøre for jeres projekter? Kontakt Rune og hør mere. Kontaktperson: Rune Halkjær Kudsk Telefon: 29285542 E-mail: rune.kudsk@lifadigital.dk Hjemmeside: https://lifadigital.dk

Nyt fra Geoinfo Efteråret byder på ny viden om GIS og ArcGIS - både gennem webinarer og kurser.

En anden kortfunktion er mulighed for opsummering og grafvisning af geotekniske parametre. Funktioner virker på egne data, så de organisa tioner, der anvender GeoAtlas Live i geotekniske projekter, kan benytte funktionen. Endelig er der lavet en opdatering af de miljøkemiske funktioner. Miljøkemi har bl.a. fået egen knap og mulighed for valg af favoritter. Om kort tid udkommer opdateret geofysisk funktionalitet og et nyt kort over hardgrounds i hovedstadsområdet, og så arbejdes der med forkastninger og hydrologi. Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard Telefon: 3174 0188 E-mail: mrm@geo.dk Hjemmeside: https://www.geo.dk

Laserscanning og 3D Gaussian Splatting er på banen!

Torsdags Tech Talks Den sidste torsdag i hver måned deler Geoinfo nyheder fra Esri og relevante sager fra supporten.

Vi har hen over sommeren investeret i den nyeste hardware på SLAM-scannerfronten. SLAM er en moden teknologi, som nu har fået superkræfter med højopløselige billeder og 3D Gaussian Splattingteknologi.

Som ArcGIS-bruger kan du også stille spørgsmål om de emner, der fylder i din hverdag. De næste webinarer afholdes 24. september, 29. oktober og 26. november kl. 14.30-15.30.

Hvor vi med droner stadig er begrænset i forhold til indendørs flyvning, så giver scanneren os mulighed for at lave komplette digitale tvillinger - fra kælder til kvist - inde og ude.

GeoAI-webinar on demand På Geoinfos eventside kan du også finde webinaret: ”Sådan træner du din GeoAI”, som kan ses on demand.

Vi har derudover opgraderet 3D-visningen i vores egenudviklede visningssoftware, som er fri for abonnementsordninger. Du kan tilmed hoste på indersiden af jeres firewall og i samme åndedrag vinke farvel til de begrænsninger, som f.eks. Matterport giver.

GIS-kurser Efterårets kursusprogram omfatter blandt andet ArcGIS Pro, spatiale analyser, ArcGIS Online, geodatabaser og Utility Networks.

HUSK - vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos og 3D-modeller med kort varsel.

Se mere og tilmeld dig: geoinfo.dk/events og geoinfo.dk/uddannelse Kontaktperson: Ghita Krage Telefon: 31 57 66 76 E-mail: ghitak@geoinfo.dk Hjemmeside: https://www.geoinfo.dk

Kontaktperson: Hans Hansen Telefon: 70 26 94 26 E-mail: hans@kortomatic.com Hjemmeside: https://kortomatic.com

K RTOMATIC G E OFORUM • SE PTE MBE R 2026

Er du en early bird?

Kortdage 2026 - 18.-20. november i Aalborg Tilmeld dig årets Kortdage senest den 17. september og få deltager-gebyret til en r educeret pris. https://kortdage.dk/tilmelding