Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.
Geoforum Danmark
Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75
ISSN 1602-4435
Redaktør og grafiker
Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk
Forsideillustration
Feltarbejde til geologisk kortlægning i Ilulissat-området, Grønland. Geolog undersøger en suprakrustal sekvens. Foto: Kristine Thrane, GEUS.
Kommende numre
Deadline
Nr. 276 14. august 2026
Nr. 277 15. september 2026
Nr. 278 6. oktober 2026
Nr. 279 16. november 2026
Annoncer i bladet
Se annoncepriser på https://geoforum.dk/annonce
AKTIVITETER I GEOFORUM INDHOLD
AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE
1.6. GEOFORUM nr. 275 udkommer – Tema: Grønland
2.6. Bestyrelsesmøde i Geoforum – København og virtuelt
2.6. Online møde i Geoforums Forsyningsnetværk
9.6. Nordic webinar on security issues – GI Norden
10.6. Kursus i grundlæggende geodæsi – København – Kompetenceudvalget
10.6. Møde i Perspektiv-redaktionen – København
10.6. Oplev magien før Smuk-festivalen åbner – Skanderborg – Arrangementsudvalg Vest
11.6. Kontaktmøde mellem Klimadatastyrelsen og Geoforum, København – Christian Mossing, Mads Schondel, Omar Fodeh og Jesper Skovdal deltager for Geoforum
11.6. Møde i Kortdagsudvalget 2026 – København og virtuelt
16.6. Møde i Satellitdataudvalget – København
17.6. Møde i Standardiseringsudvalget – København
17.6. Online møde i GI Nordens bestyrelse – Jesper Skovdal deltager for Geoforum
17.6. Online møde i Kompetenceudvalget
18.6. Møde i Geoforums Seniornetværk – København
18.6. Møde i leverandørnetværket med fokus på sikkerhed – København
26.6. Besked om godkendte abstracts til Kortdage 2026
1.7. Publicering af foreløbigt program for Kortdage 2026
Juli Sommerferie og lav bemanding i Geoforums sekretariat
7.8. Tidsfrist for færdige abstracts til Kortdage 2026
13.8. Tilmelding til Kortdage 2026 åbner
14.8. Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 276
14.8. Online planlægning af Ledningsdagen 2027 – Forsyningsnetværket
20.8. Møde i Kortdagsudvalget 2026 – København og virtuelt
27.8. Udvalgsdagen 2026 for Geoforums frivillige – Odense
28.8. Kursus i grundlæggende programmering i Python – Kompetenceudvalget
1.9.
LEDER
Grønland – hvor geodata betyder mest
AF KATRINE PETERSEN, BESTYRELSESMEDLEM I GEOFORUM
Grønland er et af de steder i verden, hvor geodata betyder mest. Ikke kun for forskningen. Ikke kun for myndighederne. Men helt konkret for sikker sejlads, planlægning, klimaovervågning og hverdagsliv i et samfund, hvor afstandene er enorme, infrastrukturen er begrænset, og naturen konstant er i bevægelse.
Samtidig er Grønland blevet et geopolitisk omdrejningspunkt. Klimaforandringer, nye sejlruter, råstoffer og stigende international interesse for Arktis har gjort regionen strategisk vigtig på en ny måde. Når stormagter retter blikket mod Arktis, bliver viden om territoriet, havet, isen og infrastrukturen ikke kun et spørgsmål om forskning, men også om suverænitet, beredskab og samfundssikkerhed.
Netop derfor spiller geodata en endnu vigtigere rolle i Grønland.
Dette temanummer viser, hvordan geodata i Grønland i stigende grad bliver et fælles fundament for forskning, forvaltning og samfundsudvikling. Artiklerne spænder fra satellitbaseret kortlægning af kystzoner og havdybder til kommunal GIS-anvendelse, geologisk feltkortlægning og overvågning af Indlandsisens massetab. Fælles for dem er, at de viser, hvordan nye teknologier og data skaber nye muligheder for at forstå og håndtere et Arktis i forandring.
Men temanummeret viser også noget andet: At geodata ikke skaber værdi i sig selv.
Temanummer
Dette temanummer af GEOFORUM handler om Grønland.
Vi har forsøgt at dække en række anvendelser af GIS og geodata i Grønland. Du kan læse om kommunale anvendelser af GIS, om geologisk kortlægning, flere artikler om den kystnære dybdekortlægning, og om klimaforandringernes betydning for Indlandsisen – understøttet med metoder fra vores verden af geodata.
Flere af artiklerne peger på, at udfordringen ikke længere alene handler om at producere data. Udfordringen er i lige så høj grad at få data ud at leve i praksis. Data skal kunne bruges i plottere ombord på både. De skal kunne indgå i kommunale arbejdsgange. De skal kunne kobles med lokal viden, forskning og operative beslutninger. Først dér bliver geodata til reel samfundsværdi.
Det er måske netop i Grønland, at denne erkendelse står tydeligst frem. Her bliver konsekvenserne af manglende data meget konkrete. Utilstrækkelig kortlægning kan påvirke sejladssikkerhed, beredskab og myndighedsarbejde. Samtidig betyder klimaforandringerne, at både landskaber, isforhold og maritime forhold ændrer sig hurtigere end tidligere. Behovet for opdaterede og tilgængelige geodata vokser derfor markant.
Temanummeret viser også styrken ved samarbejde. Flere af projekterne bygger på partnerskaber mellem grønlandske og danske myndigheder, forskningsinstitutioner, virksomheder og lokale brugere. Kombinationen af satellitter, AI, GIS, feltarbejde og lokal erfaring er med til at skabe et mere nuanceret billede af Grønland – både over og under havoverfladen.
For Geoforum er det en vigtig pointe. Geodata skaber størst værdi, når fagligheder mødes, og når data bliver omsat til viden, beslutninger og handling.
God læselyst!
Næste temanummer bliver til september, og det kommer til at handle om beredskab.
Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.
GIS som fundament for moderne sagsbehandling i Kommuneqarfik Sermersooq
Forvaltning for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq har gennem flere år integreret GIS som en central del af det daglige arbejde. I dag er GIS et uundværligt værktøj særligt i forbindelse med arealtildelinger og -tilladelser, og det anvendes dagligt af alle medarbejdere i Afdeling for Byggesager.
AF LUDVIG PETERSEN, KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ
Det helt centrale i afdelingens arbejdsopgave er sagsbehandling af ansøgninger om arealanvendelse og byggeri. Dette sker på baggrund af gældende lovgivning inden for arealanvendelse og planlægning, lovgivning for byggeri samt kommuneplanens retningslinjer. Disse danner grundlag for alle afgørelser, fra mindre projekter som opsætning af en flagstang til store anlægsbyggerier som lufthavne og landingsbaner.
Arbejdsopgaven begynder med arealansøgning En byggesag begynder typisk med arealansøgning, hvor ansøger skal redegøre for projektets formål
4
og realisering. For at kunne træffe en saglig og velbegrundet afgørelse kræves indgående forståelse for både lovgivning og planmæssige rammer, herunder lokalplaner og kommuneplan.
Sagsbehandlingen foregår sjældent isoleret i én afdeling. Tværtimod involverer de fleste tilladelser flere forskellige afdelinger og til tider også eksterne parter igennem høringer, enten som offentlig høring eller nabohøring. Netop samspillet mellem forskellige myndigheder, regelsæt og fagområder skaber kompleksitet. Derfor er et velfungerende tværfagligt samarbejde afgørende.
4
Spatial Suite får en omfattende opgradering
To af de vigtigste nyheder er:
1. Favoritter – slip for at starte forfra hver gang
Med Favoritter kan du gemme:
hvilke temaer, der er tændt hvordan kortet er zoomet og placeret et bestemt arbejdsområde
Det betyder, at du kan: eller Byudvikling
gemme en opsætning én gang og hente den frem med ét klik
have forskellige favoritter til fx Plansager, Miljøtilsyn, Vejprojekter
2. Datamodulet – data uden det tekniske bøvl
Du får adgang til over 1.500 færdigopsatte temaer fra offentlige datakilder som:
altid har opdaterede baggrundskort, miljødata og plandata klar slipper for fejl pga. ændrede services og døde links
Kort sagt: Færre klik. Mindre opsætning. Mere overblik.
Kontakt os i dag og se, hvordan vi kan gøre dine data til beslutningskraft.
Jakob Toft
+45 42 82 16 17 jakobtoft.hansen@sweco.dk
Peter Helth +45 42 82 19 31 peter.helt@sweco.dk
Et sammenhængende system – eller flere integrerede systemer – er en forudsætning for effektiv sagsbehandling. Det sikrer, at relevante oplysninger er tilgængelige for alle involverede parter og bidrager til, at afgørelser træffes på et oplyst grundlag. Dette er samtidig en vigtig forudsætning for at levere god service til borgere og erhvervsliv.
Faglighed og digitale værktøjer
Medarbejderne i Afdeling for Byggesager har primært tekniske baggrunde. Der er ansat tekniske assistenter, energiteknologer, bygningskonstruktører, arkitekter og ingeniører. Vores faglighed understøttes af en række digitale værktøjer.
De mest centrale værktøjer i det daglige arbejde er ESDH-system, grunddataprogrammer, GIS (Geografisk Information System) og CAD-værktøjer. Disse skal hjælpe sagsbehandleren med at udføre sit arbejde og sikre, at der kan træffes fagligt solide og velbegrundede afgørelser –uanset, om udfaldet er en tilladelse eller et afslag.
Samtidig stiller sagsbehandlingen krav om indsigt i bestemmelser fra forskellige myndigheder. Disse er ikke altid harmoniserede og kan til tider være modstridende. Eksempelvis kan samme forhold være reguleret forskelligt i henholdsvis planlovgivningen og byggelovgivningen. Derudover kan formuleringer være uklare eller vanskeligt tilgængelige, hvilket skaber fortolkningsudfordringer og kan forlænge sagsbehandlingstiden.
GIS i praksis
Afdelingen for Byggesager har arbejdet med GIS i omkring 10 år, og anvender det i dag som et primært værktøj i arealforvaltningen. Tidligere blev data håndteret i NunaGIS, men i dag sker registrering af arealtildelinger og -tilladelser i grunddatasystemer.
GIS gør det muligt at arbejde med præcise geografiske afgrænsninger, som registreres og offentliggøres digitalt. Disse data skal på længere sigt genanvendes bl.a. i det grønlandske BBR og adresseregisteret, der er under udvikling.
En af de største styrker ved GIS er muligheden for at kombinere flere forskellige datalag. Det gør det eksempelvis muligt at sammenholde ansøgninger med kommuneplanens rammer eller kontrollere, om projekter berører beskyttede områder
registreret af Nationalmuseet. Ligeledes kan data om klausulerede zoner fra Grønlands Selvstyre styrke planlægningen af arealer i kommunen.
Fælles standarder og datadeling
Fælles standarder og datadeling på tværs af forskellige myndigheder og institutioner er en væsentlig fordel ved GIS. Det bidrager til bedre beslutningsgrundlag og mere effektiv sagsbehandling til glæde for både sagsbehandlerne og borgerne.
Forvaltningen arbejder også aktivt på at stille geodata til rådighed for offentligheden. Dette omfatter bl.a. kommuneplaner, byggefelter, vejbyggelinjer, snerydningskort, offentliggørelse af hytteansøgninger i det åbne land, samt fremlysning af herreløse genstande. Dermed får både borgere, rådgivere og erhvervsliv adgang til vigtig information.
Fremtidsperspektiver
GIS er uden tvivl et stærkt værktøj, og det anvendes i stigende grad af både myndigheder og virksomheder. Samtidig arbejder Grønlands Selvstyre på at udvikle centrale systemer som NIN (Grønlands Arealregister), det grønlandske BBR og det grønlandske Adresseregister. Disse initiativer forventes at styrke datagrundlaget og skabe nye muligheder for anvendelsen af GIS.
Selvom udviklingen er positiv, er der fortsat udfordringer. Offentliggørelsen af geodata er endnu ikke fuldt udbygget, og potentialet er langt fra realiseret. Der er behov for bedre integration mellem systemer og stærkere samarbejde på tværs af myndigheder, virksomheder og erhvervslivet for at høste fordelene ved et stærkt GIS.
Forvaltning for Anlæg og Miljø er allerede i dialog med centrale aktører som Grønlands Selvstyre, Tusass, Nukissiorfiit og Asiaq med henblik på at styrke samarbejdet om GIS. Ambitionen er at skabe en mere sammenhængende digital infrastruktur, der kan understøtte både planlægning og sagsbehandling.
Selvom GIS stadig er i en relativ tidlig fase i Grønland, er potentialet stort. Med fortsat udvikling og samarbejde kan GIS blive et afgørende redskab i Grønland – ikke kun for den enkelte arbejdsplads, men for lokalsamfund som helhed.
Geoinfo er et konsulenthus og dansk distributør af ArcGIS, verdens førende lokationssoftware fra firmaet Esri
Geoinfo Data Hub
Offentlige geodata klar til brug direkte
i ArcGIS
Få adgang via ArcGIS til offentligt tilgængelige datasæt fra danske dataleverandører som GeoDanmark, DAGI og Matrikeldata. De første 80+ datasæt er allerede tilgængelige, og nye datasæt tilføjes løbende.
Derfor skal du anvende Geoinfo Data Hub
ÉN SAMLET ADGANG
Nem adgang til offentlige geodata via én samlet indgang i ArcGIS.
KLAR TIL BRUG I ArcGIS
Data er udstillet som ArcGIS services og kan anvendes direkte uden særskilt abonnement eller installation.
AUTOMATISK OPDATERING
Data opdateres efter dataleverandørernes anbefalinger, så du ikke behøver at bruge tid på det.
STABIL ADGANG
Data er altid tilgængelige – også ved nedbrud hos dataleverandører.
Geologisk kortlægning i Ilulissat-området
– fra feltarbejde til geologisk forståelse
Ilulissat-området i Vestgrønland er kendt for sin spektakulære natur og Ilulissat Isfjord, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Samtidig gemmer området på en kompleks geologi, som rummer vigtig viden om Jordens tidlige udvikling. Netop derfor er geologisk kortlægning i området central. Kortlægningen danner grundlag for at forstå den geologiske historie, de processer, der har formet undergrunden, og de strukturer, vi i dag kan observere i landskabet.
AF KRISTINE THRANE, GEUS
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland har siden 1946 arbejdet systematisk med kortlægning af Grønlands isfrie områder, og det igangværende feltarbejde ved Ilulissat, som foretages i samarbejde med geologer fra Selvstyret, er en del af denne indsats. Målet er at producere geologiske kort i skalaen
Mafisk linse i den grå gnejs studeres i detalje (foto: T. F. Kokfelt).
1:100.000 – den mest detaljerede kortserie for Grønland – hvor både bjergarternes udbredelse, alder og indbyrdes relationer dokumenteres.
Feltarbejdet foregår i et logistisk krævende miljø omkring Diskobugten, hvor geologerne arbejder i tomandshold ud fra en teltlejr. Hvert hold dækker
et afgrænset område og indsamler i løbet af sommeren repræsentative prøver af bjergarterne, strukturmålinger samt billeddokumentation. Arbejdet understøttes af en basecamp i Ilulissat, hvorfra helikopterflyvninger, sikkerhed og forsyninger koordineres. Al kommunikation i felten med basecamp og resten af verden foregår vha. inreach og satellittelefoner.
Geologien i Ilulissat-området
Geologien i Ilulissat-området er domineret af Grønlands urgamle grundfjeld. De ældste bjergarter blev dannet i Arkæikum (>2,5 milliarder år siden), mens yngre enheder stammer fra Proterozoikum (2,5-1,6 milliarder år siden). En stor del af området består af de såkaldte grå gnejser, som er dannet under tidlige bjergkædefoldninger, hvor mindre kontinentblokke senere blev sammenføjet.
Samtidig indeholder området et markant bælte af suprakrustale bjergarter – det vil sige bjergarter, der oprindeligt blev aflejret på Jordens overflade. Disse forekommer i dag som bl.a. glimmerskifer og amfibolit, og repræsenterer tidligere sedimentære og vulkanske miljøer. De bjergarter ligger indlejret i grundfjeldet, men har en helt anden dannelseshistorie end de grå gnejser.
De nuværende strukturer i området er i høj grad et resultat af senere tektoniske processer. For ca. 1,8 milliarder år siden blev bjergarterne deformeret og foldet, så de i dag danner øst-vestgående højderygge. Man kan også se grå gnejser og suprakrustale bjergarter ligge side
om side, selvom de er dannet på forskellige tidspunkter og under forskellige geologiske forhold.
Kontakterne mellem bjergarterne varierer fra skarpe grænser til mere gradvise overgange afhængigt af graden af deformation og senere erosion. Istidernes påvirkning har yderligere formet landskabet og blotlagt de strukturer, som geologerne i dag kan studere. Det giver en unik mulighed for at aflæse sporene efter både tidlige jordskorpeprocesser, bjergkædefoldninger og de senere bevægelser af iskappen.
Overgangen fra felt til færdigt kort er en lang proces
Efter feltarbejdet analyseres prøverne ved hjælp af flere typer metoder, som tilsammen giver indsigt i bjergarternes oprindelse og udvikling. Tyndslib anvendes til mikroskopiske undersøgelser af mineraler og teksturer, mens kemiske analyser bestemmer bjergarternes sammensætning. Radiometriske dateringer, hvor mineraler som fx zirkon analyseres, gør det muligt at fastlægge mineralets og dermed bjergartens alder. Resultaterne danner grundlag for at tolke områdets geologiske historie.
Kortlægningen i Ilulissat-området illustrerer, hvordan detaljeret feltarbejde kombineret med avancerede laboratorieanalyser kan omsættes til en samlet geologisk forståelse. Det færdige kort er ikke blot en registrering af bjergarter, men en syntese af data, der gør det muligt at rekonstruere områdets udvikling gennem milliarder af år.
Kortlægning af områdets forskellige bjergarter (foto: T. F. Kokfelt).
Fra kaffe på kajen til punktsky i havet
En central opgave i Grønland er registrering af fiskebestande, forståelse af marine økosystemer og vurdering af følsomme arter. Et vigtigt element mangler dog ofte i analyserne: Detaljeret viden om havbunden.
KARL BRIX ZINGLERSEN, GRØNLANDS NATURINSTITUT
Da jeg begyndte på Grønlands Naturinstitut i 2013 efter syv år i Afdeling for Geodata i Asiaq i Nuuk, skiftede mit arbejde fra land til hav. Instituttet er videnskabelig rådgiver for Naalakkersuisut om de naturressourcer, Grønland lever af og identificerer sig med: Fisk, skaldyr og havpattedyr. En central opgave er derfor registrering af fiskebestande, forståelse af marine økosystemer og vurdering af følsomme arter. Et vigtigt element manglede dog ofte i analyserne: Detaljeret viden om havbunden.
Begrænsede dybdedata i Grønland
På daværende tidspunkt fandtes kun begrænsede dybdedata for store dele af de grønlandske farvande. Havbunden indgik ofte som en grov baggrund, selvom bundtopografi har stor betydning for havstrømme, økologiske sammenhænge og udbredelsen af marine arter. For et institut, der leverer forskningsbaseret rådgivning om fiskeri, var det en væsentlig udfordring.
I den sammenhæng blev jeg opmærksom på den arktiske dybdemodel, IBCAO , som samler data fra mange opmålinger i en fælles model for Arktis. Detaljeringsniveauet stod i skarp kontrast til de data, vi normalt anvendte. Kontakten til forskergrupperne bag modellen udviklede sig hurtigt til et samarbejde, hvor bidrag fra grønlandske farvande blev vigtige.
Mange dybdedata fandtes ikke i officielle databaser, men hos fiskere og skippere, som gennem årene havde indsamlet ekkolodsdata. Dataindsamlingen rykkede derfor ud på havnene. Samtalerne begyndte ofte over en kop kaffe på kajen, hvor lokale erfaringer blev delt, relationer opbygget og data overdraget. Data, indsamlet til navigation og fiskeri, viste sig at have stor værdi, når de blev kvalitetssikret og fortolket korrekt. Lokal viden blev dermed en del af et internationalt samarbejde.
Kortlægning af Grønlands havområder Arbejdet indgår i dag i Seabed 2030, der har til formål at samle dybdedata for alle verdenshave
AF
inden 2030. For Arktis fungerer IBCAO som regional model, og bidrag fra Grønland er afgørende, da store havområder ellers fortsat ville være blandt de mindst kortlagte globalt. En forudsætning er, at kortlægningen kombinerer højopløselige multibeamdata fra forskningsskibe med singlebeamdata fra fiskefartøjer.
Grønlands Naturinstitut bidrager med begge datatyper. Multibeam giver detaljerede tredimensionelle kort, mens singlebeam bidrager med bred dækning i tid og rum.
Over de seneste år er multibeam blevet et integreret redskab på instituttets forskningsskibe SANNA og TARAJOQ, og indgår nu på linje med biologiske undersøgelser. Det muliggør direkte koblinger mellem havbundens struktur og observationer af fisk og bunddyr.
Småbåde spiller en vigtig rolle i kystnære og lavvandede områder, hvor større skibe ikke kan sejle. Disse områder er ofte biologisk aktive, men svære at kortlægge med sonar. Instituttet samarbejder derfor med DHI A/S og DTU Space om satellitbaseret kortlægning af kyst- og tidevandszonen.
En del af den globale dybdemodel
Kortlægning af havets dybder er ikke et mål i sig selv, men et fundament for forskningsbaseret rådgivning. Dybdemodeller anvendes bl.a. til
beregning af dybdestrata i bestandsvurderinger af fisk og skaldyr, som indgår direkte i rådgivningen til Naalakkersuisut og fastsættelse af kvoter. Samtidig bidrager de forbedrede modeller til en bedre forståelse af bundhabitater og økosystemer.
Kortlægningen af havbunden omkring Grønland viser, hvordan internationalt samarbejde og lokalt engagement hænger sammen. Målinger fra forskningsskibe, småbåde og fiskefartøjer bliver en del af den globale dybdemodel, og får samtidig konkret lokal betydning for forskning, forvaltning og bæredygtigt fiskeri i Arktis.
Bedre data er ikke nok, hvis de ikke når brugerne
Geodatastyrelsens projekt om satellitbaseret skærkortlægning i
Grønland har vist, at det er muligt at skabe et bedre datagrundlag i kystnære områder. Samtidig har projektet også tydeliggjort en central udfordring: Data skaber først reel værdi for brugerne, når de kan anvendes direkte i de navigationsløsninger, de faktisk sejler med.
Figur 1. Korteksempel fra et projektområde. Før og efter: Til venstre ses de eksisterende dybdedata, hvor de blå og hvide områder markerer den information, der fandtes i forvejen. Til højre ses projektets satellitbaserede kortlægning af tidevandszoner (orange) og lavvandede risikoområder (gul) i samme område.
AF CHRISTIAN THELLUFSEN, GEODATASTYRELSEN
Grønlands kystnære farvande rummer vanskelige forhold og enorme områder, hvor datagrundlaget fortsat er begrænset. Samtidig øger klimaforandringerne den maritime aktivitet i Arktis. Mindre is åbner nye sejlruter, og sammen med mere turisme og større pres på den maritime infrastruktur fører det til mere skibstrafik. Det skaber et voksende behov for bedre information om kystlinjer, tidevandszoner og lavvandede risikoområder tæt på land. Her har Geodatastyrelsen i de seneste år afprøvet satellitbaseret skærkortlægning som et supplement til de traditionelle opmålingsmetoder, der i Grønland ofte er både dyre og logistisk krævende.
Et nyt datagrundlag for Grønlands kystnære farvande
Projektet Skærkortlægning med satellit i Grønland blev gennemført i perioden 2023-2025 med støtte fra Nordatlant-puljen. Formålet var både at skabe nye data om kystnære områder og at opbygge en intern kompetence i Geodatastyrelsen til at arbejde mere systematisk med satellitdata i maritim kortlægning. Resultatet er bl.a. kortlægning af ca. 22.000
km² kystområde samt nye datasæt for kystlinjer, tidevandszoner og højrisikoområder, se figur 1. Projektet har dermed vist, at satellitteknologi kan bruges til hurtigt og relativt omkostningseffektivt at skabe et bedre informationsgrundlag i områder, hvor traditionelle søopmålinger er vanskelige at gennemføre.
Dialog med brugerne
Det mest interessante ved projektet er imidlertid måske ikke selve dataskabelsen, men det, som brugerdialogen har afdækket om anvendelse og adgang. Præcision er vigtig, men brugerne efterspørger først og fremmest data, der kan gøre en konkret forskel i deres hverdag.
I områder, hvor datagrundlaget er begrænset, kan også satellitdata med usikkerheder have stor værdi, hvis de giver et bedre grundlag for planlægning og sejlads end det, der ellers er tilgængeligt. Set i det lys er projektets vigtigste bidrag, at satellitdata ikke erstatter traditionelle opmålinger, men at de kan supplere det eksisterende grundlag og dermed styrke beslutninger i praksis.
Netop her viste projektet også sin tydeligste begrænsning. På møder med brugere i Nuuk og Tasiilaq stod det klart, at data kun får bred praktisk værdi, hvis de kan anvendes direkte i det navigationsudstyr, som sejlere og lokale aktører allerede bruger, særligt plottere og offline-løsninger. Brugerne ønsker ikke selv at skulle hente GIS-filer og konvertere dem.
Selvom der blev taget kontakt til flere leverandører af udstyr, blev der heller ikke fundet en løsning, bl.a. fordi markedet blev vurderet som for lille. At det ikke lykkedes at finde en løsning med leverandørerne, er derfor en væsentlig forklaring på, at data endnu ikke er nået bredt ud til de brugere, som efterspørger dem mest.
Når data ikke når den sidste mil
Det betyder, at projektet har skabt et nyt datagrundlag, men ikke løst den sidste og måske vigtigste del af kæden: At få data helt ud til de brugere, som skal anvende dem under faktiske sejladsforhold. I praksis er det derfor i dag alene anvendere som Arktisk Kommando, der har forudsætninger for at få data ind i egne systemer og omsætte dem til faktisk brug, mens den brede anvendelse blandt lokale sejlere fortsat er begrænset.
Det er ikke et udtryk for, at data er uden værdi. Det er et udtryk for, at værdi i geodataområdet ikke alene afhænger af kvaliteten af det producerede datasæt, men i lige så høj grad af distributionsveje, formater og brugerens konkrete adgang til at omsætte data til handling. Denne pointe er en tydelig læring fra projektet.
Projektet peger dermed på en bredere udfordring, som rækker ud over Grønland. Der er stor forskel på at producere et datasæt og på at skabe reel
Figur 2. Foto fra brugerinddragelse i Nuuk. Dialogen med brugere i Grønland viste tydeligt, at værdien af nye data afhænger af, om de kan bruges i de navigationsløsninger og arbejdsgange, som findes i praksis.
anvendelse. For en geodatamyndighed er opgaven ikke afsluttet, når data er genereret og udstillet på en platform. Den er først løst, når data kan indgå i de arbejdsgange og beslutningssituationer, hvor de faktisk skal gøre nytte.
I den grønlandske kontekst betyder det, at formidling, integration og tilgængelighed ikke er sekundære spørgsmål, men helt centrale for, om data får samfundsmæssig effekt, se figur 2.
Læring fra skærkortlægningsprojektet Ud over at stille data til rådighed for de grønlandske brugere, rækker projektet imidlertid også ind i Geodatastyrelsens egen organisation. De satellitdataafledte kystlinjer kan på langt sigt indgå som startpunkt i styrelsens egen produktion af kystog skærdata.
Dermed handler projektet ikke kun om at stille nye data til rådighed, men også om at undersøge, hvordan satellitdata kan bidrage til mere effektive og kvalificerede arbejdsgange i Geodatastyrelsens egen produktion. På den måde er projektet både et eksternt udviklingsprojekt og et internt læringsprojekt.
Skærkortlægningsprojektet viser derfor minimum to ting på én gang. For det første, at satellitdata kan forbedre datagrundlaget i grønlandske kystområder og skabe ny viden dér, hvor informationen i dag er begrænset. For det andet, at geodata først får fuld praktisk værdi, når de kan bringes helt tæt på brugeren.
Netop den erkendelse gør projektet interessant: Ikke som en færdig løsning, men som et vigtigt skridt i arbejdet med at forstå, hvad der faktisk skal til for, at nye data kan gøre en reel forskel i praksis.
Kortlægning af Grønlands kystnære områder fra rummet
Hovedparten af Grønlands kystnære farvande er stadig ikke kortlagte, både hvad angår havdybder og tidevandsforhold. Sejlads her er derfor mange steder forbundet med høj risiko. I EO4Hazards-projektet har danske og grønlandske partnere udviklet skalerbare, operationelle metoder baseret på satellitdata til kortlægning af havdybder og tidevandsforhold i disse områder. Derved muliggøres øget sejladssikkerhed samt bedre beredskabsmæssig og militær operationsplanlægning.
AF NIELS BROGE, DHI
Smeltende havis og gletsjere, øget skibstrafik, råstofinteresser og nye geopolitiske dynamikker gør det vigtigere end nogensinde at kunne operere, overvåge og navigere sikkert og effektivt. Samtidig er store dele af Grønlands kyster fortsat utilstrækkeligt kortlagt, hvilket øger risikoen for ulykker og udfordrer Rigsfællesskabets evne til at håndhæve suverænitet, yde effektivt beredskab og miljøindsats samt understøtte civile behov og erhvervsudvikling.
EO4Hazards -projektet, der er finansieret af Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC), er i sin afsluttende fase, men har allerede demonstreret, at satellitdata – kombineret med AI og lokale målinger – kan løfte kortlægnings opgaven hurtigere og mere omkostningseffektivt end traditionelle metoder og i en geografisk skala, som er uden sidestykke.
Selvom kortlægningen ikke er tilstrækkelig robust og nøjagtig som navigationsgrundlag, så har interessentinddragelsen tydeligt vist, at informationen er efterspurgt i områder, som ikke er officielt kortlagte.
Sikker maritim færdsel i Grønland er samfundskritisk
Store dele af Grønlands kystnære farvande er ikke søopmålte og fremstår som såkaldte “hvide områder” i søkort, hvor der derfor fortsat mangler information om dybdeforhold. Selv i velbesøgte områder som indsejlingen til Nuuk og Ilulissat mangler der kortgrundlag. Manglen
på information om dybdeforhold har konkrete konsekvenser for lokalbefolkning, turister og beredskab, hvilket er illustreret af nedenstående historiske, men nyere hændelser.
Den 11. september 2023 løb ekspeditionskrydstogtskibet Ocean Explorer på grund i Alpefjord i Nationalparken i Nordøstgrønland. Ombord var 206 personer (passagerer og besætning). Grundstødningen skete på blød bund og i stille vejr; der var ingen akutte personskader. Skibet gik på grund i et meget afsides og dårligt opmålt fjordområde. Hændelsen sættes i flere analyser i forbindelse med utilstrækkelig bathymetrisk dækning og dynamiske sedimentaflejringer fra gletsjere, som ikke fremgår af eksisterende søkort.
Skibet sad fast i ca. tre døgn. Arktisk Kommando iværksatte en koordineret indsats, og Ocean Explorer blev trukket fri ved højvande med assistance fra det grønlandske forskningsskib
Tarajoq. Inspektionsskibet Knud Rasmussen var også på vej, men befandt sig ca. 1.200 sømil væk, da hændelsen indtraf.
Den 31. august 2023 grundstødte Royal Arctic Line’s containerskib Ivalo Arctica i Kapisillit nord for Nuuk i Vestgrønland. Ifølge medier og Royal Arctic Line skete hændelsen som følge af uventet lavvande kombineret med lokale forhold i et begrænset og lavvandet farvand, hvor små variationer i vandstand har stor betydning. Skibet sad fast, men ingen personer kom til skade, og der blev ikke rapporteret om olie -
4
Ocean Explorer - krydstogtskibet grundstødt på mudderbanke i Alpefjord.
udslip eller miljøskader. Skibet blev trukket fri igen ved højvande med ekstern assistance. Hændelsen gav anledning til øget opmærksomhed på behovet for bedre viden om lokal bathymetri og tidevandsforhold.
I juli 2018 ramte Inspektionsskibet Knud Rasmussen et skær i sydvestgrønlandsk farvand mellem Qeqertarsuatsiaat og Paamiut. Skibet var på opgave for DMI og bistod med servicering af vejrstationer. Påsejlingen skete under manøvrering efter ankerløft, ikke ved transit i høj fart. Skibet fik skrogskader og måtte til værft i Danmark, men kunne sejle for egen kraft. Forsvarets Skibshavarikommission iværksatte en undersøgelse, og området blev beskrevet som ikke tilstrækkeligt præcist opmålt.
Samlet illustrerer hændelserne nødvendigheden af kendskab til dybde- og tidevandsforhold, hvor der sejles. I Grønlandske farvande, som er karakteriseret ved hyppig forekomst af ekstreme vejrhændelser, dynamiske tidevands- og sedi-
mentforhold (nær gletsjerudløb) samt store afstande (lange responstider ved redning), er dette særligt vigtigt, og når man hertil lægger, at skibstrafikken omkring Grønland er steget mærkbart de seneste 10–15 år, er udfordringen åbenlys.
Kortlægning i praksis
Det er politisk besluttet, at Grønlandske farvande kortlægges i henhold til IHO-standard S 44 ed. 6 af 2020 order 2, hvilket i dag ikke sker dækkende for de lavvandede og skærfyldte farvande.
Satellitbaserede metoder kan uden videre kortlægge titusindvis af kvadratkilometer, og derfor kan vi med den nye metode kortlægge hele den isfrie del af Grønlands kyststrækning på få år. Nøjagtigheden er ikke den samme som den nøjagtighed, der kan opnås med traditionelle hydrografiske opmålinger, men hvis hele Grønlands kyststrækning skulle opmåles på traditionel vis, ville det med den nuværende kapacitet og hastighed ikke blive færdiggjort i
Hvide søkort. Eksempel fra indsejlingen til Nuuk Fjord.
Eksempel på tidevandsprognose beregnet med SWOT satellitdata. Tidevandshøjden som funktion af tid er angivet relativt til Lowest Astronomical Tide. Beregninger og illustration fremstillet af DTU Space.
dette århundrede, og måske heller ikke i løbet af det næste.
Metoden kombinerer satellitdata, lokale målinger og kunstig intelligens. Output er kortlægning af maritime risikozoner, dvs. lavvandede områder, kortlægning af undersøiske skær, information om dybdeforhold i maritime risikozoner, fastlæggelse af entydig kystlinie samt tidevandsprognoser “anywhere, anytime” og vandstand (meter over middel havniveau).
Metoden til bestemmelse af bathymetri (dybdeforhold) bygger på machine learning-baseret dybdemodellering, som vi har udviklet med ICESat-2- og Sentinel-2-satellitdata som input. Beregningerne valideres med multibeamdata for Aasiaat, Nuuk og Mestersvig indsamlet fra skib og processeret af Grønlands Naturinstitut.
Tidevandsforhold bestemmes med satellitdata fra den fransk-amerikanske SWOT-mission samt algoritmer udviklet af DTU Space.
Værdi og brugerbehov er centrale I Grønland rejser man i praksis med båd, som man i Danmark rejser med bil. Vandvejene er infrastrukturen. Derfor har kortlægning af sejladsmæssige risikoområder også stor samfundsmæssig værdi i Grønland. Interessentinddragelse har været et vigtigt element i EO4Hazards-projektet, og har understreget, at dybde- og tidevandsinformation skal kunne integreres i navigations- og kortplottersystemer, og at kombinerede dybde- og tidevandsdata er centrale for “water under keel”-vurderinger (sikkerhed og timing).
Projektet har også vist, at data kan forbedre ruteplanlægning og dermed reducere risikoen for grundstødninger, samt at nøjagtig viden om tidevandsdynamikken er afgørende for at kunne definere sikre anløbsvinduer for mange bygder og bosættelser. Data er endvidere afgørende for sikre ruter til nød-/shelterhavne, når vejret tvinger til omdirigering, og viden om tidevandsforhold og -cyklus (vandstand og strømhastigheder) er afgørende for vurderinger ift. sejlbarhed og sikkerhedsvurderinger.
Teknologisk innovation med et stort potentiale
Kortlægning af Grønlands kystnære farvande fra rummet er en teknologisk innovation, som rummer et meget stort potentiale, og som kan imødekomme helt konkrete behov for øget sikkerhed til søs i grønlandske farvande. Hertil kommer beredskabsmæssige og militære behov som nedbringelse af responstider og mere fleksibel suverænitetshåndhævelse.
Med EO4Hazards har vi udviklet metoder og værktøjer, der kan give Rigsfællesskabet en ny generation af digitale, tilgængelige og skalerbare kortdata, som kan styrke både militære og civile formål. Det vil således være oplagt, at danske og grønlandske myndigheder og vidensinstitutioner bringer de opnåede innovative løsninger i spil og i samarbejde løser denne samfundskritiske opgave.
En national skalering til hele Grønland vurderes at kunne gennemføres over ca. to år.
Vi taler ofte om satellitter, modeller og klimascenarier. Men i Grønland er det ikke overfladen, der afgør fremtiden: Det er havbunden. Her er GIS ikke et værktøj, men selve forudsætningen for at skabe såvel indsigt som overblik – og for overhovedet at kunne forbinde de datapunkter, der ellers fremstår som enkeltstående observationer.
Tre arktiske ekspeditioner med isbryderen Oden har vist en ubehagelig sandhed – hvis vi ikke forstår, hvad der sker under vandet, forstår vi heller ikke, hvorfor gletsjere smelter – eller hvor hurtigt havet stiger.
Det, satellitterne ikke kan se Grønlands fjorde er blandt de dårligst kortlagte områder i verden. Satellitbilleder kan vise isens udbredelse, men ikke hvad, der sker under overfladen – dér, hvor det varme havvand møder gletsjeren. Derfor sejler forskere stadig gennem tæt havis for at indsamle data med ekkolod, strømprofiler og sedimentmålinger. Data, som først får værdi, når de samles i et GIS og omsættes til bathymetriske modeller.
Det er her, forklaringerne ligger – ikke i overfla-
dens mønstre, men i de skjulte strukturer under vandet, hvor data først bliver til forståelse.
Én geometri – to vidt forskellige fremtider
Kortlægningen af tre fjorde viser, hvor brutalt simpel – og afgørende – havbundens geometri er: I Petermann Fjord kan varmt vand fra Atlanterhavet strømme ind og smelte gletsjerens istunge. I Sherard Osborn Fjord stopper en lav undersøisk tærskel det varme vand. Gletsjeren er stabil.
I Victoria Fjord findes begge dele: En barriere –og en dyb passage, der alligevel leder varmt vand frem til isen. Resultatet er et system i kollaps. Samme region. Samme klima. Forskellen ligger i nogle få hundrede meters variation i havbunden. Det er ikke en detalje. Det er forklaringen – forskellen på stabile gletsjere og systemer i kollaps, og dermed forskellen på scenarier og realiteter.
AF DAWN WRIGHT, ESRI
GIS som fælles reference
Det er fristende at tro, at klimamodeller alene kan give svarene. Men uden præcise data om havbund og gletsjerdynamik kan havniveauprognoser ramme ved siden af med op til 15–20 procent.
Problemet er ikke mangel på data – det er mangel på sammenhæng – evnen til at koble målinger, modeller og processer i én samlet forståelse. GIS leverer den sammenhæng. Her kobles bathymetri med strømforhold, temperatur og isdynamik i én analyse. Først dér bliver det muligt at forklare – ikke bare observere – hvad der sker. I dette tilfælde og på denne ekspedition er der anvendt diverse apps og værktøjer fra Esri’s ArcGIS-platform.
Når én forklaring skaber et nyt problem
Ekspeditionerne har gentagne gange løst ét myste-
rium og skabt et nyt. Da forskerne nåede Victoria Fjord, lignede gletsjeren et kollapsende system. Det så ud, som om en atombombe var gået af. Varmt vand alene kunne ikke forklare det. Nu peger hypotesen på en kombination af havtemperatur og underliggende geologi.
Med andre ord: Endnu et lag, der skal kortlægges –og endnu et bevis på, at hvert svar i Arktis blot åbner for nye spørgsmål.
Et kapløb mod tiden
Imens fortsætter udviklingen. Isen trækker sig tilbage. Nye sejlruter åbner. Og kortlægningen er gået fra forskning til geopolitik. Men én ting står klart: Hvis vi vil forstå klimaforandringerne i Arktis, skal vi stoppe med kun at kigge ovenfra. Fremtidens vigtigste kort ligger også under overfladen.
Årlige højdemodeller giver ny viden om Indlandsisens massetab
Grønlands Indlandsis mister hvert år milliarder af tons is, hvilket bidrager til stigende havniveau og påvirker det globale klimasystem. Og det årlige massetab bliver stadig større. Geodata og modellering er grundlaget for at forstå Indlandsisens dynamik og dens fremtidige bidrag til havniveaustigningen.
AF MAI WINSTRUP, DTU SPACE
Langs kysten strømmer hundredvis af gletsjere ud mod havet, kælver og sender isbjerge til havs. Jo hurtigere gletsjerne strømmer, jo mere masse mister Indlandsisen. For at følge den udvikling præcist har vi brug for nøjagtige, opdaterede kort over isens overflade. Det er her vores nyudviklede højdemodel, PRODEM, kommer ind i billedet.
Indlandsisen mister masse – men hvor hurtigt? En metode til at bestemme en iskappes massebalance – altså hvor meget, den vinder eller taber masse – er at opstille et såkaldt massebudget, som samler de forskellige kilder af massetab og -tilvækst til en samlet vurdering af dens udvikling.
Når der falder sne, vokser iskappen, men samtidig mister iskappen masse på hovedsageligt to måder. Den ene er overfladesmeltning, hvor smeltevand samler sig i søer og floder for til sidst at løbe ud i havet. Den anden er dynamisk: isen flyder langsomt ud mod kysten, hvor store udløbsgletsjere kælver og danner isbjerge. Begge processer spiller en nogenlunde lige stor rolle for isens samlede massetab, og begge accelererer i et varmere klima.
Bidraget til massebalancen fra snefald og overfladesmeltning kan estimeres ud fra klimamodeller. Mængden af is, der strømmer gennem udløbsgletsjerne for efterfølgende at ende som isbjerge, kan derimod beregnes ud fra satellitmålinger. Dette kræver dog bl.a. detaljeret viden om, hvordan udløbsgletsjernes overfladehøjder ændrer sig over tid.
Satellitter måler isens højde
Fra satellitter kan man måle isens højde ved at sende et signal ned mod overfladen og registrere, hvor lang tid det tager, før et ekko vender tilbage. Ud fra denne tid kan man meget præcist bestemme afstanden fra satellitten til overfladen, og dermed overfladens højde. Dette kaldes satellit-altimetri.
Der findes to hovedtyper. Radar-altimetri benytter mikrobølger, hvilket har den fordel, at signalet trænger gennem skyer, så målinger kan foretages uanset vejret. Men i områder med løs sne kan signalet trænge et stykke ned i overfladen og dermed undervurdere den reelle højde. Ved laser-altimetri udsendes i stedet korte laserpulser, hvilket giver meget præcise målinger direkte fra overfladen, men det kræver skyfrit vejr.
Figur 1. Tre højdemodeller for Petermann Gletsjer i Nordøstgrønland. b) PRODEM2 (her vist for 2019) bevarer de fine strukturer fra a) ArcticDEM, men korrigerer de absolutte højder med op til 20 meter, så de afspejler den nuværende overflade. c) Højdemodellen IS2DEM193 er udelukkende baseret på ICESat-2-data fra samme periode, og fremstår derfor langt glattere. Figur baseret på Winstrup et al. (2024)2
De to teknologier supplerer således hinanden. For at opnå størst mulig dækning og præcision benytter PRODEM data fra begge: ESA's CryoSat-2 (radar, i drift siden 2010) og NASA's ICESat-2 (laser, opsendt 2018).
PRODEM: Årlige højdemodeller fra 2019 til i dag
PRODEM er en tidsserie af årlige digitale højdemodeller, der dækker en 50 km bred randzone af Indlandsisen i 500 meters opløsning. Hvert år beregnes en ny, uafhængig højdemodel baseret på satellitmålinger fra CryoSat-2 og ICESat-2 fra juni til september – den periode, hvor isranden typisk er fri for sne, og begge instrumenter derfor måler samme overflade. Tidsserien starter i sommeren 2019, hvor målinger er tilgængelige både fra ICESat-2 og CryoSat-2.
Udover data fra disse to satellitter bygger
PRODEM også på ArcticDEM 1, der er en detaljeret højdemodel baseret på stereofotos med op til 2 m opløsning. For at opnå fuld dækning er denne højdemodel sammensat af data fra en 15-årig periode, så særligt i dynamiske områder kan højderne afvige betydeligt fra den aktuelle overflade.
Metoden bag PRODEM
PRODEM kombinerer det bedste fra to verdener: Vi udnytter den tidslige dimension fra satellitter-
nes højdemålinger sammen med de højtopløste, rumlige data fra ArcticDEM. ArcticDEM fungerer som en reference for overfladens form, og vi beregner, hvordan den aktuelle isoverflade afviger fra denne reference i en given sommer.
Et kort over afvigelserne interpoleres ved hjælp af kriging – en geostatistisk metode, der udnytter den rumlige sammenhæng i målingerne til at estimere overfladen mellem datapunkterne. Det endelige resultat er en højdemodel, der i høj grad bevarer ArcticDEMs fine detaljer, men justerer højden til det aktuelle tidspunkt, se figur 1.
Udløbsgletsjernes dynamiske massetab Et centralt formål med PRODEM er at forbedre beregningen af det massetab, som udløbsgletsjerne mister ved kælvning af isbjerge. For at bestemme dette placeres ved hver gletsjer et tænkt tværsnit – en såkaldt fluxgate – lidt opstrøms fra gletsjerfronten. Mængden af is, der strømmer gennem dette tværsnit, beregnes ud fra isens tykkelse, hastighed og densitet, se figur 2a.
Ishastigheder måles i dag rutinemæssigt fra radar-satellitter. Istykkelsen er sværere at bestemme præcist, da den afhænger både af overfladehøjden og terrænet under isen. Med bedre højdedata langs fluxgates kan PRODEM give
1 Porter, C., et al. (2023). ArcticDEM - Mosaics, Version 4.1 [Dataset], Harvard Dataverse.
2 Winstrup, M., et al. (2024). PRODEM: an annual series of summer DEMs (2019 through 2022) of the marginal areas of the Greenland Ice Sheet. Earth System Science Data 16 (11), 5405–5428.
3 Fan, Y., et al. (2022). A new Greenland digital e/levation model derived from ICESat-2 during 2018-2019. Earth System Science Data 14 (2),781-794. 4
Figur 2: a) Tværsnit af en udløbsgletsjer med tilhørende fluxgate. Det dynamiske massetab (D) beregnes som produktet af iskappens tykkelse, hastighed og densitet, integreret langs fluxgaten. Overfladehøjden måles med CryoSat-2 (radar) og ICESat-2 (6-strålet laser), mens hastigheden bestemmes ved satellitbaseret radar-interferometri. (b) Ændringer i overfladehøjde og istykkelse langs fluxgaten for Kangerlussuaq Gletsjer, 2019-2024. Øverst: Overflade- og bundtopografi. Midt: Akkumulerede overfladeændringer siden 2019. Nederst: Relativ ændring i istykkelse siden 2019. Baseret på Winstrup et al. (2026)5
mere præcise beregninger af hvor meget is, der strømmer ud i havet, og hvordan dette massetab varierer over tid.
Komplekse højdeændringer i tid og rum
For de tre største udløbsgletsjere – Sermeq Kujalleq (Jakobshavn Isbræ), Kangerlussuaq Gletsjer og Helheim Gletsjer – afslører PRODEM komplekse højdeændringer i både tid og rum.
Samlet set peger udviklingen fra 2019 til 2024 på en udtynding af isen, men med tydelige forskelle mellem de tre gletsjere, og med markante årlige udsving.
Kangerlussuaq Gletsjer udviser de største ændringer. Her varierer isoverfladen med op til 57 m (svarende til 11% af istykkelsen) i løbet af den 6-årige periode, se figur 2b.
Disse betydelige højdeændringer medfører variationer i massetabet fra hver af de tre gletsjere på omkring 1 gigaton per år, svarende til cirka 3-4% af deres årlige dynamiske massetab.
Vi ser også, at PRODEM’s højder generelt er lavere end de tidligere anvendte fluxgate-højder, hvilket betyder, at vi hidtil har overvurderet Indlandsisens dynamiske massetab. Dette kan umiddelbart virke positivt, men afspejler i virkeligheden, at Indlands-
isen i disse områder allerede har mistet mere masse end hidtil antaget.
Perspektivet for Indlandsisens dynamik
Som del af Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet (PROMICE) er PRODEMdatasættet ved at blive indarbejdet i vurderingen af Indlandsisens samlede massebalance 4 . Dermed får vi snart et mere retvisende billede af, hvor hurtigt Indlandsisen ændrer sig og hvor meget, den allerede bidrager til den globale havvandsstigning.
PRODEM-tidsserien opdateres årligt og vil fremover give et løbende overblik over udviklingen langs hele isranden. Med hvert nyt år bliver grundlaget for at forstå Indlandsisens dynamik, og dens fremtidige bidrag til havniveaustigningen, lidt stærkere.
Datatilgængelighed
PRODEM er beskrevet i Winstrup et al. (2024)2 , og datasættet (2019-2024) er frit tilgængeligt på https://doi.org/10.22008/FK2/52WWHG
Tilhørende open source-kode, PRODEM-Xtract, som kan udtrække højder og istykkelser langs selvvalgte fluxgates, er præsenteret i Winstrup et al. (2026)5. Forskningen er støttet af PROMICE
4 Mankoff, K. D., et al. (2021). Greenland ice sheet mass balance from 1840 through next week. Earth System Science Data 13 (10), 5001-5025.
5 Winstrup, M., et al. (2026). PRODEM-Xtract: A Python tool for extracting high-resolution annual ice elevations along Greenland flux gates. GEUS Bulletin 62 (8407), 1-7.
Hvad er din civile status?
Jeg bor i Nuuk, Grønland, er gift og har to knægte i teenagealderen – kvikke fyre med interesse for naturvidenskab.
Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet cand. mag. i middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet. Siden supplerede jeg med en overbygning inden for GIS, databaser og landmåling relateret til arkæologi på University of Newcastle.
Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?
Middelalderens arkæologi har jeg interesseret mig for, siden jeg var omkring 10 år. Jeg havde også interesse for kartografi og kortlægning sideløbende, og jeg tegnede som barn kort ud fra fantasien. Da jeg skulle studere, lå geografiuddannelsen også på min top-3-liste, og til specialet lidt efter årtusindskiftet arbejdede jeg med 3D modellering af middelalderbyen Odenses udvikling.
Efter endt uddannelse inden for arkæologien og nogle år med korttidsansættelser inden for udgravninger, databaser og landmåling, søgte jeg imod kortene igen. Jeg fik ansættelse som GIS-konsulent og siden leder af Afdeling for Geodata hos Asiaq – Grønlands Forundersøgelser – i Nuuk.
Fortæl om dine arbejdsopgaver Jeg har i 10 år været afdelingschef i Afdeling for Miljø og Råstoffer i Grønlands Naturinstitut inden for GIS og data. Her står vi for det nationale arealinformationssystem, NatureMap, inden for naturbevaring. Vi udveksler data med myndigheder i Grønland og Danmark. Vi arbejder også med instituttets data fra forskning og undersøgelser af naturen i Grønland, og vi støtter Naalakkersuisut i opgaver relateret til geodata og naturen, så datamæssigt er det ganske alsidigt. I gruppen arbejder vi også med hydrografiske opmålinger med multibeam sonar, hvor vi selv har stået for projektledelse og konfiguration af opmålingsudstyr på vores forskningsskibe, der bl.a. opererer i Grønlands farvande. Til august skal jeg på togt i fjordsystemerne i Nordøstgrønland.
Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?
Jeg glæder mig ved at se mine kolleger lykkedes med deres job, og hvis jeg kan hjælpe med det og løse komplekse tekniske, økonomiske eller andre problemstillinger, er jeg tilfreds. Jeg kan lide at være en del af et team med kolleger eller samarbejdspartnere, der kan noget andet eller mere dybt teknisk, end jeg selv kan. Jeg føler, at jeg
Navn
Karl Brix Zinglersen
Alder
50 år
Stillingsbetegnelse Afdelingschef
Hvor i landet bor du?
Nuuk, Grønland
Hvor i landet arbejder du?
20 minutters gang hjemmefra
hver dag efter snart 25 års arbejdsliv stadig lærer noget nyt.
Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?
Særligt autonomt udstyr og mere effektiv behandling af data rykker. Vi har bunker af sonaropmålinger fra blot de senere år at arbejde med for en meget lille stab – og det lægger begrænsninger på hvilke nye projekter, vi kan igangsætte.
Ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med? Jeg håber, at mit arbejde har direkte nytte som en – trods alt – lille brik i forståelse og bevaring af naturen i Grønland. Vores opmålinger af havbunden har haft stor nytte for lokale fiskere og fangere, der får en bedre batymetrisk forståelse af det undersøiske terræn og deres fangstområder.
Kan du se nogen udfordringer i fremtiden?
Største udfordring er tiltrækning af de nødvendige økonomiske midler for at fortsætte væksten.
Kursus i grundlæggende geodæsi – fordi jorden ikke er flad
10. juni
København
Oplev magien før Smukfest åbner
10. juni
Skanderborg
Kursus i grundlæggende programmering i Python
28. august - 9. oktober 2026
København
Kursus i ejendomsdata
9. - 10. september 2026
Aalborg
Kortdage 2026
18. -20. november 2026
Aalborg
Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender
Geodæsi-kursus – fordi jorden ikke er flad Onsdag, den 10. juni 2026 kl. 10.00 - 16.00
Få grundlæggende viden om geodæsi og lær at arbejde sikkert med koordinater og geodata.
Jorden er ujævn og i bevægelse, så dens form overvåges nøje for at sikre stabile koordinater.
Geodæsi forbinder koordinater med præcise steder. Med basal indsigt kan du bedre vurdere,
KOMPETENCEUDVALGET
hvornår data kan kombineres –og hvornår du skal være forsigtig.
Sted
Klimadatastyrelsen
Sankt Kjelds Plads 11 2100 København Ø
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
Kursus i grundlæggende programmering i Python
28. august - 9. oktober 2026
Python er et af de hurtigst voksende programmeringssprog. Dette skyldes ganske givet, at sproget er fleksibelt, let at læse, og har anvendelser i alt fra applikationsudvikling til data science og machine learning.
Python er et meget ’let læseligt’ kodesprog, og den simple syntaks gør det lettere at lære end andre kodesprog – hvilket vi på dette
Kursus i ejendomsdata
9. - 10. september 2026
Dette kursus henvender sig til medarbejdere, der arbejder med eller anvender ejendomsdata og har behov for et solidt overblik over det danske ejendomsdatalandskab.
Kurset giver en grundlæggende forståelse af centrale begreber, dataelementer og sammenhænge mellem de centrale registre samt fremtidig adgang til data.
KOMPETENCEUDVALGET
kursus udnytter til at få klædt dig på til selv at komme i gang med Python i dine opgaver.
Sted
Geoforum, Kalvebod Brygge 31 1560 København V
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
Gennem en kombination af oplæg og hands-on øvelser arbejdes der med data fra bl.a. Matriklen, BBR, DAR og EJF.
Sted
Geodatastyrelsen
Lindholm Brygge 31 9400 Nørresundby, Aalborg
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
Uvildig
GIS-rådgivning, der ska-
ber sammenhæng i data og drift
Torgius er en uvildig rådgivningspartner inden for GIS, geodata og ITforretning. Vi hjælper organisationer med at vælge, implementere og drifte de rette GIS- og geodataløsninger, der skaber reel værdi –uafhængigt af systemer og leverandører.
Vi skaber overblik, fjerner tekniske barrierer og sikrer, at platforme, arbejdsgange og data spiller optimalt sammen. Vores konsulenter arbejder hands-on med alt fra valg af GIS-applikationer og Microsoft vs. Open Source-løsninger til integrationer, datamodellering og strategisk sparring.
Torgius rådgiver en bred vifte af kunder – herunder både kommuner og statslige institutioner – og omsætter komplekse behov til robuste løsninger, der understøtter drift, planlægning og beslutninger på tværs af fagområder.
Hvordan får man mere værdi ud af sine forsyningsdata i hverdagen? Det var et gennemgående tema, da WSP for nylig afholdte brugermøder.
Geopartner bidrog med oplæg om registreringsvejledninger, kontrolværktøjer og effektiv anvendelse af WSP’s grafprodukter i samspil med Geopartners løsninger Geokontrol og Multiupdate. Vores fokus var på at skabe bedre overblik, højere datakvalitet og mere smidige arbejdsgange i praksis.
Samtidig satte vi fokus på betydningen af grundig datakontrol før levering. Noget, vi lægger meget vægt på. Geopartner har gennem flere år udviklet løsninger og arbejdsgange, der understøtter høj datakvalitet inden for vand- og afløbsområdet, hvor vi i dag er blandt de førende landinspektørvirksomheder på området.
Vil du vide, hvordan du kan effektivisere dit arbejde og gøre hverdagen i forsyningen nemmere, tager vi gerne en snak.
Kontaktperson: Hans Holm-Tygesen Telefon: 4087 4080
DHI har udviklet et nyt satellitbaseret produkt til kortlægning af navigationsrisici i arktiske farvande. Løsningen kombinerer Sentinel-2- og ICESat-2-satellitdata med machine learning for automatisk at kortlægge lavvandede områder, rev og bathymetri i dårligt opmålte eller uopmålte kystzoner.
Produktet er udviklet gennem flere forskningsprojekter til et operationelt system, der nu anvendes af arktiske skibsoperatører til øget situationsforståelse og sikrere ruteplanlægning. Produktet giver opdateret, ensartet og skalerbar maritim information, hvor traditionel søopmålingsinformation er mangelfuld eller helt fraværende.
Kontaktperson: Niels Broge Telefon: 4131 8534
E-mail: nibr@dhigroup.com
Hjemmeside: https://rb.gy/8whvj2
Fremtidens Grunddata: Vi gør overgangen enkel
Datafordeleren moderniseres, og fremover leveres alle data som entitetsbaserede tabeller i overensstemmelse med grunddatamodellen. Hos WSP håndterer vi det tekniske forarbejde: Vi henter adressedata fra DAR, matrikeldata og GeoDK-data, og transformerer dem til GIS-parate formater, der fungerer fejlfrit i både desktop- og web-GIS.
Med WSP’s OGD får jeres virksomhed leveret opdaterede grunddata direkte i de formater, I har brug for. Det betyder, at I kan opretholde jeres daglige drift uden at bekymre jer om ændringer i Datafordelerens struktur eller manuelle opdateringer.
Kontakt os for at høre, hvordan vi kan optimere jeres GIS-løsning.
Tilgå offentlige grunddata ét sted med LOIS Access
Med LIFA Digitals nyeste applikation, LOIS Access, er det nu muligt at tilgå og anvende offentlige grunddata ét centralt sted. Applikationen er målrettet bl.a. kommuner, forsyninger, statslige styrelser og andre, der anvender offentlige grunddata og har adgang til LOIS-databasen.
Med LOIS Access kan I nemt oprette forespørgsler til egne eller kollegers behov. Det er desuden muligt at gemme og publicere forespørgsler, så I effektivt kan dele data med relevante brugere i organisationen.
LOIS Access er en webløsning og er underlagt jeres egen brugerstyring (AD), så I selv kan kontrollere hvem, der skal have adgang til hvilke data. Hør mere om fordelene ved LOIS Access og få en gratis demo til vores webinar d. 16. juni fra 11-12.
Du tilmelder dig via vores hjemmeside eller kundeportalen.
Kontaktperson: Sik Justesen
Telefon: 6443 1200
E-mail: sik.justesen@lifadigital.dk
Hjemmeside: https://www.lifadigital.dk
Nyt
digitalt værktøj styrker datagrundlaget for jordprisvurderinger
Jordprisberegneren fra Mølbak Landinspektører samler gennemførte handler med landbrugsjord og stiller dem til rådighed i en samlet, kortbaseret analyse. Handelsdata er nutidsreguleret og kan ses i sammenhæng med markblokke, jordbund og øvrige arealoplysninger.
Værktøjet giver systematisk indsigt i lokale og regionale prisvariationer, mulighed for geografisk afgrænsning og adgang til sammenlignelige handler op til fem år tilbage. Det styrker transparensen og bidrager til et mere ensartet og dokumenterbart grundlag for jordprisvurderinger ved handel, forvaltning og arealomlægning.
Kontaktperson: Casper Thybo
Telefon: 2073 3883
E-mail: cto@molbak.dk
Hjemmeside: https://molbak.dk
DEK26 – tak for en fantastisk konference
Rekordmange GIS-professionelle deltog på Dansk Esri Konference 2026 i Odense, hvor geodata, innovation og videndeling var i centrum.
GIS-professionelle fra Danmark og Grønland mødtes til to inspirerende dage fyldt med spændende oplæg, tekniske sessioner, faglige diskussioner og stærkt netværk på tværs af brancher.
Tak til deltagere, oplægsholdere og udstillere for det store engagement og for at gøre konferencen til noget helt særligt.
Præsentationerne fra konferencen er nu tilgængelige på geoinfo.dk. Og er du blevet inspireret til at styrke dine GIS-kompetencer yderligere, finder du også vores aktuelle kursusoversigt her.
Vi glæder os allerede til at ses igen den 12.-13. maj 2027.
Vores team vokser, og vi har i den seneste tid haft fornøjelsen af at byde velkommen til:
Rasmus Tønder
Rasmus kommer fra en stilling som frontend-udvikler hos Klimadatastyrelsen (KDS), hvor han har opbygget stor erfaring inden for geodata og kortløsninger – blandt andet gennem arbejdet med Dataforsyningen.
Jacob Søgaard Bøgh
Jacob er vores nye full stack-udvikler og har kompetencer i både udvikling og rådgivning fra sin tid som konsulent hos Novataris A/S. Han har stærke kompetencer inden for både .NET, Vue, Keycloak og Umbraco.
Jakub Macháček
Jakub starter som Senior frontend-udvikler og kommer med flere års erfaring med udvikling af webapplikationer – blandt andet fra Resights. Han arbejder især i krydsfeltet mellem udvikling, design og strategi.
Vi glæder os til de nye perspektiver, som de bringer med sig.
NIRAS har siden 2023 drevet den landsdækkende 3D model for Grønlands Selvstyre og de Grønlandske kommuner baseret på Bentleys iTwin Experience-platform. 3D modellen benyttes til planlægning og byudviklingsprojekter i kommunerne samt til visualisering og koordinering i flere store infrastrukturprojekter, herunder de tre nye lufthavne, vandkraftanlæg og miljøkonsekvensvurderinger af mineprojekter.
Arbejder din organisation med udvikling, anlæg, drift og vedligehold af infrastruktur i Grønland, så har NIRAS 3D modellen, som kan skabe værdi i forbindelse med visualisering, koordination og kommunikation af projekterne. Med NIRAS’ 3D-platform kan du præsentere dine planer og projekter i en realistisk digital model af det grønlandske landskab – direkte på mobil, tablet og computer – og publicere projekterne til samarbejdspartnere.
Kontaktperson: Søren Zebitz Nielsen
Telefon: 4299 0365
E-mail: zebi@niras.dk
Hjemmeside: https://www.niras.dk
Aarhus Vand har indgået ny aftale om ledningsregistrering og LER2
Aarhus Vand har indgået en ny aftale med Octave om levering af en samlet løsning til registrering og forvaltning af vand-, spildevands- og øvrige forsyningsledninger. Løsningen skal understøtte LER2 og sikre en automatiseret og ensartet håndtering af ledningsoplysninger og graveforespørgsler, baseret på en fælles datamodel og integreret GIS-understøttelse.
Som en del af aftalen anskaffes NetWorks Data Manager, der skal anvendes til bestilling, modtagelse, validering og deling af dataleverancer – herunder TV-inspektioner og anden teknisk dokumentation. Løsningen skal bidrage til øget datakvalitet, bedre sammenhæng mellem systemer og arbejdsgange på tværs af organisationen.
Aftalen er et led i Aarhus Vands fortsatte digitalisering, og understøtter en mere standardiseret og fremtidssikret håndtering af ledningsdata.
Kontaktperson: Peter Larsson
Telefon: 5214 1514
E-mail: peter.larsson@octave.com
Hjemmeside: https://www.octave.com
Dock, dock - who’s there?
Autonome droneflyvninger er omsider på vej. Vi har vænnet os til robotplæneklippere, der kører af sig selv i faste intervaller, og altid sørger for en nyklippet plæne. Snart kan droner på samme måde sikre jævnlige overflyvninger og opdaterede geodata. Hvis det går som i landene omkring os, får vi løst de regulative udfordringer, og danske virksomheder får samme fordele som i vores nabolande.
I Kortomatic arbejder vi målrettet på den tekniske side af dockinstallation og drift. Hvordan indsamler vi data hensigtsmæssigt og sikrer løbende processering, så data kommer hurtigt i spil? Ræk ud, hvis du kigger på øget automatisering af flyvninger og er nysgerrig på droners skaleringspotentiale.
HUSK - Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos og 3Dmodeller med kort varsel.
