TEMA Digitale planer
INDHOLD
GEOFORUM
Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.
Geoforum Danmark
Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75
ISSN 1602-4435
Redaktør og grafiker
Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk
Forsideillustration
Visualisering af udsigten fra Amager Bakke (Copenhill) over Amagerværket, vindmøller på Middelgrunden i Øresund og endnu ikke eksisterende land.
Kommende numre
Deadline
Nr. 275 15. maj 2026
Nr. 276 14. august 2026
Nr. 277 15. september 2026
Nr. 278 6. oktober 2026
Nr. 279 16. november 2026
Annoncer i bladet
Se annoncepriser på https://geoforum.dk/annonce
AKTIVITETER
I GEOFORUM
AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE
1.5. GEOFORUM nr. 274 udkommer – Tema: Digitale planer
1.5. Vi lukker for indsendelse af abstracts til Kortdage 2026
1.-2.5. Georevy 2026: Geopolitisk Ukorrekt – København – Unge GIS-brugere
6.5. Generalforsamling i Geoforum – København og virtuelt
6.5. Konstituerende bestyrelsesmøde – København og virtuelt
7.5. Adresseseminar – Vejle – Kompetenceudvalget
8.5. Online dialogmøde med GeoForum Norge
8.5. Online evalueringsmøde i Forsyningsnetværket
12.5. Kontaktmøde mellem Klimadatastyrelsen og Geoforum, København
13.5. Online planlægningsmøde i Geoforums Kompetenceudvalg
15.5. Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 275
18.5. Planlægningsmøde i Kortdagsudvalget 2026 – København
19.5. Programlægningsseminar i Kortdagsudvalget 2026 – København
21.5. Vi åbner for standesalg ved Kortdage 2026
22.5. Online møde i Geoforums forretningsudvalg
27.5. Online planlægningsmøde i Geoforums Satellitdataudvalg
27.5. Online kontaktmøde mellem Geodatastyrelsen og Geoforum
28.5. Seniortræf i Odense –
LEDER
Smid støttehjulene!
AF LARS BODUM, BESTYRELSESMEDLEM
I GEOFORUM
Den digitale plan er stadig et pdf-dokument. Og pdf'en er blevet vores kollektive sikkerhedsnet – støttehjul, vi aldrig helt har fået pillet af cyklen. Vi triller jo stadig af sted, tænker vi, og vi når frem til skolen til tiden. Men kigger vi op, er de andre børn for længst suset forbi på elcykler og løbehjul, mens vi rumler rundt med stramt greb om styret og en rungende frygt for at falde.
I årevis har vi talt om "den digitale plan". Vi har endda fejret den. Men når vi åbner den, er det fortsat et pdf-dokument på flere hundrede sider med navigationslinks, der virker halvdårligt, og et sprog, selv en hærdet jurist har svært ved at fordøje. Alligevel rammes hele branchen af noget, der minder om kollektiv panikangst, hver gang nogen hvisker, at formatet måske har overlevet sig selv.
Og lad os lige slå fast: Det er ikke nok bare at droppe pdf'en. Nogle kommuner har skiftet kommuneplanen ud med et rent hjemmesideunivers. Prisværdigt! Men når løsningen bliver den samme plan spredt ud over flere tusinde websider med sidemenu og brødkrummesti, har vi blot skiftet støttehjulene ud med et nyt sæt i en smartere farve. Den egentlige transformation lader vente på sig.
Tiden er inde til at smide støttehjulene for alvor. Ikke for at være digitalt elitære, men fordi forvaltningen og borgerne er nået længere, end vores planformat har fulgt med. Mens vi printer 300 sider ud, har borgerne for længst lært at aflæse dashboards, filtrere data og give input via apps om alt fra skraldeafhentning til togforsinkel-
Temanummer
Dette temanummer af GEOFORUM handler om digitale planer.
Vi har forsøgt at dække en række forskellige aspekter af arbejdet med digitale planer. Det dækker fx, at der arbejdes på at skabe bedre lokalplandata i Plandata.dk, og hvad, vi kan lære fra de 44.000 lokalplaner, der er digitaliserede. Vi stiller spørgsmålet, om kommuneplanen kan gentænkes, får indblik i forskelle på kommune- og lokalplaner i Norden, og kan blive inspireret af, hvordan
ser. Tror vi virkelig, at de samme borgere sætter sig søndag eftermiddag med en kommuneplan?
Heldigvis er der bevægelse i landskabet – og det afspejler sig i dette nummer af GEOFORUM. Christian Fertner tager os på nordisk rundtur i planportaler. Ole Pagh-Schlegel og Elisabet Hallström viser, hvordan datamodellen i Plandata.dk forfines bid for bid. Lisbeth Bro Lund peger fra Assens på AI og stedbundne kvaliteter. August Nygaard og Tobias Knudsen slipper NLP løs på 42.555 lokalplaner og over en million sider. Jonathan Thiesen viser, hvordan fælles datamiljøer skaber værdi fra tilbud til drift. Mads Christensen og Niels Broge gør 3+30+300-reglen til dynamisk satellitdatastøtte.
Og Ole Edvard Grov inviterer os ind i Barnetråkk, hvor selv de yngste borgere bidrager.
Ærligt talt er det ikke teknologien, der holder os tilbage. Det er fantasien – og et kollektivt ansvar, vi alle bærer en bid af. Min vision bygger stadig på dialogen mellem aktørerne, den gode historie om hverdagslivet og overblikket fra strategi til lokalplan. Og på muligheden for at tage temperaturen – på grøn omstilling, klimatilpasning, resiliens og serviceniveau dér, hvor vi bor. Et dashboard, hvor vi alle kan følge med – og råbe op, hvis det går skævt. Og gerne med plads til humor, billeder og fortællinger, der får folk til at engagere sig.
Så tag en dyb indånding, skub pdf'en tilbage i skuffen – og lad være med at hive en 3.000-siders hjemmeside op af hatten i stedet. Jeg lover, at du kommer op på cyklen igen. Også uden støttehjul.
man i Norge inddrager børn i planlægningen. Endelig skal vi se nærmere på flowet fra data til beslutninger i en planlægningskontekst, og vi skal omkring 3+30+300reglen, der kommer til at være betydende i fremtiden med implementeringen af EU’s Naturgenopretningsforordning.
Næste temanummer bliver til juni, og det kommer til at handle om Grønland. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.
Vejen til bedre lokalplandata i Plandata.dk
Der er flere end 37.000 gældende lokalplaner i Danmark. Plan- og Landdistriktsstyrelsen ønsker at udbygge og forbedre datamodellen for lokalplaner. Men den historiske grundighed i planlægningen medfører en udfordring, så lokalplaner i Plandata.dk må digitaliseres, bid for bid.
AF OLE PAGH-SCHLEGEL OG ELISABET ANNE MARIE HALLSTRÖM, PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN
Der er flere end 37.000 gældende lokalplaner i Danmark og ca. 25.000 af dem blev vedtaget for mere end 20 år siden, hvor landet bestod af 271 kommuner mod de nuværende 98. Mere end blot en håndfuld af planerne er fra før 2. Verdenskrig. Det vidner om en lang tradition for grundig planlægning af arealanvendelse og byudvikling i Danmark.
I dag findes alle gældende lokalplaner i det digitale register for planlægning, Plandata.dk, og til hver lokalplan er der knyttet et juridisk gældende plandokument, en geometri og et sæt strukturerede oplysninger i en datamodel, som afspejler dele af planens oplysninger og bestemmelser.
Videreudvikling af datamodellen for lokalplaner I Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som fører Plandata. dk, er der en vedvarende interesse i at videreudvikle datamodellen for lokalplaner. Men den historiske grundighed i planlægningen medfører en udfordring: Hvordan skal de gamle lokalplaner håndteres, når der tages initiativ til at udbygge og forbedre datamodellen for lokalplaner i Plandata.dk?
Et sådant initiativ forløb i samarbejde imellem Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Skatteforvaltningen i perioden 2023-2025. Anledningen var udsendelsen af Vurderingsstyrelsens første ejendomsvurderinger. Således baseres ejendomsvurderingerne (blandt meget andet) på lokalplanbestemmelser, som leveres fra Plandata.dk.
Bedre og mere data
I forbindelse med initiativet blev der både efterlyst bedre data og mere data; dvs., at misvisende registrering skulle identificeres og søges tilrettet. Der var samtidig et behov for at udvide datamodellen for lokalplaner i Plandata.dk til at kunne rumme flere af de oplysninger og bestemmelser, som kan fastlægges i en lokalplan. Det er eksempelvis ikke ualmindeligt, at lokalplaner fastlægger hvor mange boligenheder, der maksimalt må etableres i et område. Før 2024 kunne denne oplysning ikke registreres i Plandata.dk, og derfor indgik den ikke i de data, Plandata.dk leverer til Skatteforvaltningen til brug for vurderingerne.4
Tabel 1: Nye registreringsmuligheder og omfanget af deres anvendelse på disse lokalplaner.
Snak med dine data via FME
Plandata er (også) ustrukturerede data.
Vi tænker ofte på digitale planer som strukturerede geodata. Men ikke alt i bestemmelserne er klart struktureret, og i kommunale planer er der som regel mange bilag som PDF-dokumenter.
Det samme gælder for data inden for mange organisationer.
Brug FME til at snakke med dine data, selv hvis de er ustrukturerede.
I lang tid har det været muligt at administrere PDF-dokumenter som en database med FME.
AI via de nye muligheder med MCP betyder et revolutionerende gennembrud.
Stil nemt spørgsmål på almindeligt dansk og få svar på komplekse forespørgsler ved brug af FME som MCP-server. Beta-versionen er allerede klar. I løbet af året vil det blive tilgængelig for alle FME-brugere.
Kontakt os, hvis du vil begynde at teste eller få en demo af mulighederne.
Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.
Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center
Kontaktperson:
Bijan Taheri, bijan.taheri@sweco.dk
www.sweco.dk
Ligesom rammerne for antallet af boligenheder, så er der en række øvrige bestemmelser og oplysninger, som forekommer i lokalplanlægningen, som også er blevet mulige at registrere i Plandata.dk i løbet af 2024-2025. Den store gevinst kan først for alvor mærkes, når registreringen af allerede gældende lokalplaner opkvalificeres til den opdaterede datamodel. I tabel 1 fremgår de nye registreringsmuligheder samt i hvilket omfang, de nu er registreret på lokalplaner.
I tabel 1 over nye registreringsmuligheder er det bemærkelsesværdigt, at effekten af ændringerne er markant størst for ændringen vedr. byggefelter. Den store effekt skyldes, at der netop for lokalplaner med byggefelter har været gennemført et konkret forløb mhp. at opkvalificere indberetningen på bagkant af de ændrede registreringsmuligheder. Tilsvarende forløb er aktuelt undervejs for flere af de øvrige ændringer.
Mere frie rammer for indberetning af byggefelter
Der er naturligvis registreringsfejl i et stort register som Plandata.dk. For nogle af de mest omfangsrige, misvisende registreringer har vi i Plan- og Landdistriktsstyrelsen konstateret, at pilen peger på os selv og vores indberetningsløsning. Det har særligt været tilfældet ifm. registreringen af lokalplaner med byggefelter.
Tidligere var byggefelter i Plandata.dk inddelt i fire typer, som de kommunale planlæggere skulle
vælge imellem, når de registrerede deres lokalplan i Plandata.dk. Men de fire typer var defineret ud fra hvilken betydning, de havde for en efterfølgende nedbrydning af planbestemmelser til (del)-jordstykkeniveau, som foretages i Plandata. dk og leveres til skatteforvaltningen til brug for ejendomsvurderingerne. Det var ikke let at forstå, hvad det gjorde fra eller til, om man valgte den ene eller den anden byggefeltstype, udover at hver type havde forskellige begrænsninger på, hvad man måtte angive af bestemmelser.
Resultatet blev en stor andel misvisende registreringer, og i særlig grad blev de fleste byggefelter indberettet som ”vejledende”; måske fordi kommunale planlæggere ikke så en værdi i at tilpasse indberetningen til ejendomsvurderingerne, hvis det var på bekostning af at afspejle den faktiske planlægning retvisende.
For at forbedre datasættet valgte Plan- og Landdistriktsstyrelsen at ændre både indberetningsdesign og datamodel, således kommunale planlæggere ikke længere skal vælge imellem fire byggefeltstyper. I stedet indberetter de inden for mere frie rammer, hvad der gælder for det enkelte byggefelt.
På baggrund af de indberettede oplysninger afgøres det i Plandata.dk automatisk, hvilken betydning byggefeltet har for de beregninger, der foretages til brug for vurderingerne. Denne model passer med formålet om, at registreringen
Figur 1: Fra foråret 2024 til efteråret 2025 steg antallet af ikke-vejledende byggefelter som følge af, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen forbedrede datasættet ved at ændre både indberetningsdesign og datamodel.
OPLEV OPLÆG, INDSIGTER OG NY
20. - 21. MAJ - ODENSE
FRA GIS-STRATEGI TIL STÆRKE LØSNINGER
I PRAKSIS
Glæd dig blandt andet til disse fire oplæg, der sætter fokus på, hvordan strategiske ambitioner omsættes til konkrete GIS-løsninger med ArcGIS. Fra platformvalg og modernisering til data, integrationer og bedre arbejdsgange viser de rejsen mod et mere sammenhængende og anvendeligt GIS.
MODERNISERING
AF GIS I KREDSLØB - IMELLEM KONVERTERING OG FORRETNINGSVÆRDI
Maj-Britt Kirketerp
Martiny, Projektleder og Simon Kamp
Danielsen, GIS-projektleder, Kredsløb
PLENARY - FRA KORT-
VÆRKTØJ TIL PLATFORM: WEBGIS I PRAKSIS HOS FORS
Helle Vittinghus, Teamleder, Morten Bjerrum, GIS-specialist Fors
PLENARY - GIS IN THE HAND OF THE END-USER
Henrik Svenningsen
Major, Michael Mckinsey, GIS-specialist Forsvaret
DESKTOP ELLER WEB? OVERVEJELSER BAG PLATFORMSVALG
Cæcilie Søgaard Laursen
GIS-specialist, Vejdirektoratet
af planer i Plandata.dk ikke skal ændres til at passe med beregningslogikken, men at beregningslogikken i stedet skal tilpasses indberetningen.
Efter at datamodellen blev ændret, ledede Plan- og Landdistriktsstyrelsen en indsats for at opkvalificere de allerede registrerede byggefelter. Her blev alle byggefelter gennemgået af et lille hold, som efterfølgende udsendte rettelsesforslag til hver kommune i landet og også tilbød at gennemføre rettelserne. Resultatet blev bl.a., at flere end 12.000 byggefelter gik fra at være registreret som ”vejledende” til ikke at være det, se figur 1.
På vej mod fuldt digitale lokalplaner
I 2025 blev det muligt at indberette kommuneplaner til Plandata.dk i fuldt digitalt format. Det betyder, at planen vedtages formelt i sit digitale format og helt uden behov for et PDF-dokument. Det er et kæmpestort skridt – men skridtet til fuldt digitale lokalplaner vil være større og er væsentligt mere komplekst.
Lokalplaner har i højere grad unikke variationer på tværs af både kommuner og over tid. Hvor kommuneplaner revideres hvert fjerde år, så er der som nævnt mange tusinde gamle og stadigt gældende lokalplaner. Derfor følges fortsat metoden, hvor lokalplanen digitaliseres, bid for bid.
Med Skatteforvaltningen og ejendomsvurderingerne som driver for denne udbygning af datamodellen for lokalplaner, så er det naturligt, at fokus er på de dele af plangrundlaget, som vurderes at have størst betydning i vurderingssammenhæng. Ikke desto mindre har det resulteret i en markant forbedring af datasættet i Plandata.dk, særligt for lokalplaner.
Denne forbedring tjener ikke kun vurderingerne, men giver også mulighed for en bedre offentlig udstilling af lokalplaner, såsom på: https://visplaner.plandata.dk. Grundlæggende gør det planlægningen mere lettilgængelig for den almene borger og for erhvervslivet, at man kan navigere rundt i et kort fremfor fra start at skulle orientere sig i lange PDF-dokumenter.
Lokalplanens anatomi anno 2025
42.555 lokalplaner, 1.048.528 sider, ét korpus. Hvad fortæller NLPanalyser af sproget i de danske lokalplaner om et halvt århundredes planlægning?
AF AUGUST SAWMAN NYGAARD OG TOBIAS FAURHØJ KNUDSEN, AAU
Lokalplanen kunne i 2025 markere sit 50-års jubilæum. Med Kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.06.1975) blev lokalplanen indført som et centralt styringsinstrument i dansk fysisk planlægning. På trods af et halvt århundredes styring af de danske arealer har lokalplaner været et relativt sparsomt undersøgt emne i den danske forskningslitteratur.
50 års lokalplaner som uudnyttet data
Lokalplanerne udgør derfor en rig og endnu relativt uudnyttet kilde til information om dansk planlægningspraksis. To parallelle udviklinger har sammenlagt åbnet nye muligheder for at udnytte denne kilde.
1
Download & OCR
OCR - Behandling
Plandata.dk
Lokalplaner - Vedtaget
Lokalplaner - Aflyst
SQLiteDatabase
Documentterm-matrix
Word Cloud
Figur 1: Pipeline for projektets analyser.
1 https://doi.org/10.54337/ojs.perspektiv.v23i45.8421
Først og fremmest har digitalisering af planlægningen i Danmark over en længere årrække ændret, hvordan planoplysninger kan tilgås. Hvor planer tidligere udelukkende kunne tilgås som fysiske dokumenter, findes alle kommune- og lokalplaner i dag registreret digitalt og offentligt tilgængelige gennem Plandata.dk 1
For det andet har de seneste års teknologiske kvantespring inden for Natural Language Processing (NLP) 2 – særligt eksemplificeret af ChatGPT’s lancering i november 2022 – gjort det muligt at analysere store tekstkorpora og menneskeligt sprogindhold i en hidtil uhørt skala 3
2
Tilførsel af attributter
Plandata.dk
3
Kvalitetssikring
4
5
Færdigt tekstkorpus
Korpus
Ret fejl i data - Dato - PDF - pakke r
4
Preprocessing
Noise removal: srqhhh
Lowercasing: A→a
Tokenisering: [.., …, …, …]
Stopord: Kommune
Lemmatisering: Bygninger → Bygning
Word2Vec Visualisering
2 NLP omfatter de metoder, der gør det muligt at bearbejde og analysere sproglig information ved hjælp af computere. NLP er således et emneområde inden for både kunstig intelligens og lingvistik.
3 https://doi.org/10.4337/9781035347483.00015
l Bebyggelse
l Anvendelse
l Mobilitet
l Rekreativ
l Teknik
l Bevaring/Kultur
Fra Plandata.dk til analyse
Med afsæt i planerne, der er registrerede på
Plandata.dk, har vi udarbejdet et tekstkorpus bestående af 42.555 lokalplaner 4, svarende til 1.048.528 sider. Korpusset omfatter alle vedtagne danske planer per 3. oktober 2025 samt aflyste planer, der tidligere har været formelt vedtaget. Planerne er blevet OCR-behandlet med Tesseract 5 med dansk sprogindstilling, og teksten er efterfølgende lagret i en databasefil. Korpus omfatter således udelukkende teksten fra planerne, herunder tekst fra tabeller og andre elementer, der kan udtrykkes skriftligt, og det medfører en betydelig mængde tekststøj.
Forud for analyserne gennemgik korpus derfor en større tekstforbehandling, hvor teksten blev renset, lemmatiseret, og stopord fjernet. Forbehandlingen reducerede korpus fra 190.302.778 6 tokens til 66.164.421 tokens. Figur 1 illustrerer den samlede pipeline for dataindsamling, databaseopbygning og tekstforbehandling.
Wordclouds og vektorrum
I projektet blev to relativt simple NLP-teknikker anvendt til at analysere lokalplanernes sprogbrug over tid og sted. Analyserne var:
4 Byplanvedtægter er ligeledes inkluderet i analysen.
5 https://github.com/tesseract-ocr/tesseract
6 En token svarer i denne sammenhæng til et ord afgrænset af mellemrum.
7 https://dx.doi.org/10.1613/jair.2934
1) Frekvensbaseret analyse (word clouds), der bygger på en simpel frekvensmatrix over ordforekomster og giver et visuelt, eksplorativt overblik over hvilke ord, der dominerer planernes sprogbrug, og hvordan dette varierer på tværs af sted og tid.
2) Semantisk ordanalyse (word embeddings), der bruges til at undersøge betydningsrelationer mellem ord ved at repræsentere ordene som vektorer i et geometrisk rum, hvor semantisk beslægtede ord placeres tæt på hinanden 7. De semantiske analyser i dette projekt tog afsæt i en ”seed-baseret” tilgang, hvor udvalgte centrale planfaglige begreber fungerede som udgangspunkt for at identificere semantisk beslægtede ord.
Bag det standardiserede plansprog
Af analyserne fremgik det, at medianlængden af lokalplaner er mere end femdoblet over de seneste 50 år – fra 8 sider i 1975 til 42 sider i 2025. Tilsvarende er gennemsnitslængden blevet mere end seksdoblet – fra 9,2 sider i 1975 til 58,6 sider i 2025. Denne udvikling er accelereret markant de seneste 25 år.
Figur 2: Seed-ord visualisering, 1975–2000.
Leksikalsk domineres lokalplanerne af et standardiseret fagsprog, der primært relaterer sig til regulering af bebyggelse. Imens sproget over tid er blevet suppleret af nye begreber knyttet til særligt klima, miljø, landskab og bykvalitet, er planernes juridiske og teknisk-planfaglige sprogbrug bemærkelsesværdigt konsistent, uanset om planerne segmenteres efter kommunegruppe, anvendelse eller region – djævlen ligger altså i detaljen.
De semantiske analyser viser dog, at der bag det standardiserede sprog faktisk findes subtile forskelle i, hvordan kommunerne vægter indholdsmæssige prioriteringer. Der ses bl.a. en gradvis bevægelse fra et drifts- og anvendelsesorienteret teknisk sprogbrug til et sprogbrug, der i højere grad er rettet mod identitetsskabelse og formuleret gennem brede bæredygtigheds- og bylivsorienterede hensyn jo mere urban, en kommune bliver. De semantiske analyser blev (ligesom de leksikalske) inddelt efter kommunegrupper, planernes anvendelser og temporalt. Figur 2 og 3 viser et eksempel på en analyse af semantiske relationer i lokalplaner henholdsvis før og efter år 2000.
Et fundament for videre forskning NLP-teknikkerne i ovenstående analyser er forholdsvis simple, da hensigten har været at bevare en tydelig og transparent sammenhæng mellem input og output, og at skabe et fundament
l Bebyggelse
l Anvendelse
l Mobilitet
l Rekreativ
l Teknik
l Bevaring/Kultur
Figur 3: Seed-ord visualisering, 2000–2025.
for videre undersøgelser af lokalplankorpusset. Analyserne kan således udvides med mere komplekse metoder såsom NER, sentimentanalyse og transformer-baseret NLP for yderligere at dissekere lokalplankorpusset.
Der er dog en række centrale udfordringer forbundet med brugen af komplekse NLP-værktøjer til at analysere planlægningsdokumenter, som er vigtige at have for øje. Fordi plandokumenter er af en analytisk svær natur – grundet deres politisk-juridiske form, der gør dokumenterne lange og standardiserede – og fordi mange moderne NLP-teknikker fungerer som black boxes, bør analyser, der baserer sig på NLP i en planfaglig kontekst, ikke stå analytisk alene.
Det er således centralt, at fremtidig forskning fortsat forstår vigtigheden af at inddrage NLP som ét blandt flere analyseværktøjer, når der skal drages konklusioner om planlægningens natur og udvikling. Trods udfordringerne åbner de digitale planer og NLP-værktøjerne dog for analyser i en skala og med en systematik, der hidtil har været utænkelig med mere traditionelle analysemetoder – og denne mulighed er dansk planlægningsforskning kun lige begyndt at udforske.
Korpus, kildekode og den fulde rapport er frit tilgængelige, og kan udforskes videre på: github.com/tobiasfknudsen/lokalplankorpus
Danmarks næste klassiker –Assens Kommunes kommuneplan
Digitalisering og anvendelse af AI rummer et markant potentiale for at udvikle kommuneplanen fra et statisk dokument til et mere levende og anvendeligt redskab. Digitale formater og AI forventes at være grundelementer i fremtidens kommuneplanlægning.
AF LISBETH BRO LUND, BROLUND GIS
Kommuneplanen er et af de mest centrale styringsredskaber i den kommunale planlægning. Den sætter de overordnede rammer for arealanvendelse, byudvikling, natur, erhverv og infrastruktur og udgør dermed et fælles referencepunkt for politikere, administration, aktører og borgere. Alligevel opleves kommuneplanen i praksis ofte som et tungt slutprodukt – et omfattende PDF-dokument, der er vanskeligt at anvende i hverdagen og kræver betydelig faglig forforståelse.
Erfaringerne fra Kommuneplan 2025 – og fra de tidligere kommuneplaner i Assens Kommune, som er udarbejdet efter en traditionel proces – peger på behovet for at gentænke både format, proces og formidling. Digitalisering og anvendelse af AI rummer her et markant potentiale for at udvikle kommuneplanen fra et statisk dokument til et mere levende og anvendeligt redskab.
Den klassiske kommuneplanproces – velkendte udfordringer
Kommuneplanen revideres hvert fjerde år inden for hver byrådsperiode. Det betyder ofte, at det siddende byråd vedtager planen, mens et nyvalgt byråd efterfølgende skal føre den ud i livet – uden nødvendigvis at have haft afgørende indflydelse på prioriteringer, visioner og strategiske valg. Denne tidsmæssige skævhed kan svække både politisk ejerskab og planens strategiske kraft.
Figur 1. Tidligt vedtaget Planstrategi som afsæt for den videre planlægning.
Fig. 1 – Tidligt vedtaget Planstrategi, som afsæt for den videre planlægning.
Samtidig er tilblivelsen af kommuneplanen en kompleks og flerstrenget proces. Mange fagområder bidrager med input, bindinger og hensyn, og resultatet bliver ofte et kompromisfyldt dokument, der først og fremmest sikrer overensstemmelse med lovgivningen. Selvom indholdet kan være fagligt stærkt, bliver planen i begrænset omfang anvendt som aktivt arbejdsredskab i den daglige sagsbehandling, i politiske drøftelser eller i dialogen med interessenterne.
Kommuneplan 2025 – erfaringer fra en traditionel tilgang
Arbejdet med Kommuneplan 2025 i Assens Kommune er gennemført uden fuld anvendelse af Den Totalt
Digitale Kommuneplan på Plandata.dk. Årsagen har primært været tidsmæssige forhold i relation til høring og politisk vedtagelse. Planen foreligger derfor hovedsageligt i et klassisk dokumentformat, der er suppleret af digitalt kortmateriale.
Selvom processen har fulgt de gængse rammer, har arbejdet givet værdifulde erfaringer. Ikke mindst er det blevet tydeligt, hvor stor betydning formidling og tilgængelighed har for planens faktiske brugsværdi – både internt i organisationen og eksternt over for borgere og samarbejdspartnere.
Et nyt perspektiv: Planstrategi 2026 og tiden derefter Det nuværende byråd har givet tilsagn til, at arbejdet med en ny planstrategi igangsættes med henblik på politisk behandling og godkendelse i midten af 2026, se figur 1. Arbejdet med den efterfølgende kommuneplanrevision forventes at finde sted inden for en toårig horisont. Denne tidsramme giver mulighed for at tænke mere strategisk i tilrettelæggelsen af processen.
Figur 2. AI som støtte til strukturering og formidling af kommuneplanens tekstindhold.
Fig. 2 - AI som støtte til strukturering og formidling af kommuneplanens tekstindhold. Ved at onboarde byrådet tidligere og muligvis arbejde mere aktivt med visioner, scenarier og fremtidsbilleder kan kommuneplanen i højere grad blive et politisk udviklingsværktøj frem for en afsluttende administrativ opgave. Her spiller digitale formater en central rolle.
AI som støtte til tekst og struktur
Et af de mest oplagte anvendelsesområder for AI i kommuneplanlægningen er tekstbearbejdning. Kommuneplaner rummer store mængder teknisk og juridisk præget tekst, hvor meget indhold gentages eller varierer i små nuancer fra plan til plan.
Ved hjælp af AI kan eksisterende tekster analyseres, afkortes og omskrives, så der skabes flere formidlingsniveauer. Den lovbundne og juridisk præcise tekst kan fortsat fastholdes samtidig med, at der genereres kortere, mere læsevenlige og letforståelige forklaringer målrettet borgere, lokalråd og projektudviklere. AI fungerer her ikke som beslutningstager, men som et redskab til at styrke formidlingen, se figur 2.
Intelligente opslag: Fra dokument til dialog AI rummer også et væsentligt potentiale i forhold til søgning og opslag i kommuneplanen. I stedet for at borgere og brugere skal navigere i lange dokumenter
• Hvad gælder for min adresse?
• Hvor kan der placeres boliger eller detailhandel?
• Hvor er der mulighed for at rejse ny skov?
Figur 3. AI-baserede, intelligente opslag giver direkte svar på brugernes spørgsmål til kommuneplanen.
og komplekse strukturer, kan AI baserede funktioner besvare konkrete spørgsmål i naturligt sprog, se figur 3.
Stedbundne kvaliteter og digital formidling Levende lokalmiljøer er det overordnede fokus i Assens Kommunes planstrategi. Det rummer en helhedsorienteret tilgang, hvor vi tager afsæt i det stedspecifikke, har øje for arealkonflikter (og -synergier!) i det åbne land og fysiske strukturer, der danner grundlag for, at livet kan leves forskelligt forskellige steder i kommunen – det, der i kommunens planstrategi kaldes: ”Tid til det vigtige”.
Alle udviklingsprojekter, der knytter sig til arealplanlægningen, skal tage udgangspunkt i det, der i kommunens planstrategi kaldes områdets stedbundne kvaliteter . Også i den kommende kommuneplan lægges der vægt på de stedbundne kvaliteter – det, der gør et område unikt, og som har betydning for lokal identitet og udviklingsmuligheder. Digitale planer giver mulighed for at koble kort, data og fortællinger, så lokale perspektiver og borgerinput kan forankres direkte i planens indhold.
Når stedbundne kvaliteter synliggøres digitalt, kan de nemmere indgå aktivt i både politiske drøftelser og dialog med borgere og aktører. Det styrker planens legitimitet og gør den mere vedkommende.
Digitale planer som procesværktøj – ikke kun slutprodukt
Kommuneplan 2025 er udarbejdet traditionelt, men de kommende planrunder giver mulighed for reelt at gentænke kommuneplanen – ikke ved at ændre planens formål, men ved at ændre måden, den formidles og bruges på.
Overgangen fra dokumentbaseret plan til totalt digitalt planunivers åbner for en grundlæggende ændring i måden, kommuneplanen anvendes. Webbaserede GIS-løsninger gør det muligt at samle rammer, retningslinjer og tematiske indsatser i ét sammenhængende overblik, hvor kort, data og tekst spiller sammen.
Rammer
Retningslinjer
Fig. 3 – AI-baserede, intelligente opslag giver direkte svar på brugernes spørgsmål til kommuneplanen.
Digitalisering af kommuneog lokalplaner i Norden
Digitalisering af kommune- og lokalplaner har i Danmark eksisteret, og er blevet videreudviklet, over mange år, og mange lande gennemgår en lignende udvikling. Et kig på tværs af de nordiske lande viser, at der er forskellige tilgange og tempi i digitaliseringen af planer trods mange generelle fællestræk ift. digitaliseringen af den offentlige administration.
AF CHRISTIAN FERTNER, KØBENHAVNS UNIVERSITET
Digitale planportaler og databaser i Norden Siden 2007 har danske kommune- og lokalplaner skullet registreres i en national database (i dag plandata.dk) som PDF-dokumenter med tilhørende geodata.
I Norge er centrale oplysninger om nye planer siden 2008 blevet registreret i digitale planregistre. Siden 2025 skal også planer fra før 2008, som stadigvæk er gældende, være digitalt tilgængelige. Norge har dog ikke én central plandatabase, idet kommunerne bruger egne løsninger. Først fra i år skal det synkroniseres med den nye Norge Digitalt Arealplankartdatabase.
I Norge spiller plankortet typisk en større rolle end i Danmark. Der er mange tegneregler for kommune- og reguleringsplaner, som inkluderer farver og forskellige linjer og stregtyper. Datamodellen skal derfor være meget omfattende, og til gengæld behøver den ikke rumme den samme fleksibilitet som i Danmark, hvor der er større metodefrihed ift. kort og bestemmelser.
Siden 2022 skal nye detaljplaner i Sverige have en digital tvilling og være tilgængelige fra Lantmäteriet Digitalisering af ældre planer er frivillig, hvilket i praksis resulterer i et meget fragmenteret billede. Översiktsplaner skal være digitale fra 2027. I Finland satser man på et helt nyt system, som skal integrere plan- og byggesektoren i Built
Danmark www.plandata.dk
Finland ryhti-palvelut.syke.fi (regionale og kommunale planer fra 2029)
Færøerne https://kort.foroyakort.fo
Grønland nunagis.gl/nunap-assinga
Island www.skipulagsvefsja.is og https://www.skipulagsgatt.is/issues
Norge arealplaner.no
Sverige detaljplaner.lantmateriet.se (översiktsplaner fra 2027)
Tabel 1: Digitale planportaler for kommunale planer i Norden.
og kommunale/lokale planer skal integreres senest fra 2029.
Island er omvendt nået langt og har nu et system, som inkluderer både regionale, kommunale (siden 2021) og lokale planer (siden 2025). Miljøstyrelsen på Færøerne udstiller kommunale plandata på Føroyakort, og grønlandske zonekort samt generelle planbestemmelser kan findes via geodataportalen, NunaGIS.
I tabel 1 vises en oversigt over digitale planportaler for kommunale planer i Norden.
PDF-dokumentet spiller fortsat en rolle
På trods af de forskellige portaler og datamodeller, spiller PDF-dokumenter stadigvæk en stor rolle,
ofte som den retligt gældende plan – med udtagelsen af de nye digitale kommuneplaner i Danmark.
Portalerne som den svenske eller norske gør det dog nemt at finde generelle planoplysninger til et specifikt sted, før man går videre til PDF-dokumentet.
Ud over at se og hente planer, så har mange portaler også andre funktioner. Forskellige søgemuligheder gør det let at finde relevante planer. Den islandske løsning indeholder også historiske planer, der er blevet aflyst, så det er muligt at se hvad, der var gældende før, se figur 1. Desuden samler den også informationer om planændringer, byggetilladelser samt høringssvar og gør dem tilgængelige.
Ændrede arbejdsgange og perspektiver
Generelt bidrager de digitale planer til mere transparens og tilgængelighed. Arbejdsgange kan være mere effektive gennem lettere adgang til data samt ved højere datakvalitet. Når ældre planer digitaliseres i Sverige, kan det bidrage til mere entydig tolkning af planbestemmelser og grænser, som kan lette fremtidig sagsbehandling. De digitale planer giver også mulighed for en delvis eller fuld automatisering af simple byggeansøgninger, som nogle kommuner i Sverige og Norge afprøver.
Samtidig kan digitalisering skubbe mod enklere og mere entydige reguleringer og bestemmelser i nye planer. Det norske KS (kommunesektorens organisasjon) understøtter det fx med en samling af gode eksem-
pler. De digitale planer gør også scenarieberegninger mulige, hvilket kan føre til mere performance-baserede bestemmelser. Det kan evt. hjælpe med at rydde op i bestemmelser, som ikke er nødvendige for planens mål, og dermed øges friheden i implementeringen. Der er vi dog ikke endnu. På nuværende tidspunkt er digitaliseringen og den medfølgende standardisering ofte set som en mulig udfordring af metodefriheden.
Overgange ved digitaliseringen I overgangsperioderne kan arbejdsmængden for planlæggerne også være øget. Desuden kræver digitaliseringen generelt en større teknisk kompetence, som kan være et problem især i kommuner med små planafdelinger. Overgangen bliver dog ofte understøttet med træning og support fra de centrale styrelser, og desuden har mange kommuner tredjepartsløsninger, som kobler sig på de centrale databaser.
Fra et uddannelses- og forskningsperspektiv er digitaliseringen af planerne især interessant for læring. Når eksemplerne fremhæves, falder vores opmærksomhed ofte på specifikke projekter og planer. Evalueringen er derfor ofte baseret på et mindre antal af cases, som ikke nødvendigvis er de bedste, men de mest kendte planer. Andre både gode og dårlige eksempler går ofte under radaren. Digitaliseringen af planerne giver os en stor mulighed for en mere systematisk tilgang til at lære fra den kollektive erfaring.
Figur 1: Viser, hvordan planændringer fremstilles i den islandske planportal. Cirklen indikerer den valgte zoneændring. Kortet kan ændres med switch-knappen til før (venstre) og efter (højre) tilstand, se: https://skipulagsvefsja.is.
Barnetråkk - et norsk verktøy for barns medvirkning i planarbeid
Å få si sin mening er en viktig demokratisk rett. Når det utarbeides offentlige eller private planer, bygges veier eller gjøres andre inngrep i et nærmiljø, er det viktig, at alle innbyggere får en mulighet til å fortelle, hva de ønsker – selv de yngste innbyggerne.
AF OLE EDVARD GROV, UNIVERSITETET I BERGEN
Tidlig på 1980-tallet ble en metode, som har fått navnet Barnetråkk, utviklet av planleggere i Vestfold fylke i Norge. Planleggere hadde på det tidspunkt mye informasjon om, hvordan dyr som elg og hjort beveget seg, men hadde lite kunnskap om, hvordan barn brukte sitt nærmiljø. Gjennom 1980- og 1990-tallet ble Barnetråkk gjennomført på papirkart med blyant og tusj. Omkring 2006 kom den første digitale versjonen. I 2014 ble Barnetråkk utviklet til en moderne webapplikasjon av Universitetet i
Bergen i samarbeid med Design og Arkitektur Norge (DOGA). Fra 2023 er data fra Barnetråkk gjort tilgjengelig i den norske geodatakatalogen Geonorge i samarbeid med Statens Kartverk.
Læreplan og lovverk
Den norske læreplanen "Kunnskapsløftet 2020" har "Demokrati og medborgerskap" som et av fire hovedområder, som skal inngå i alle fag. Arbeid med Barnetråkk kan dekke deler av læreplanmål i samfunnsfag, matematikk og naturfag. De fleste kommuner gjennomfører Barnetråkk med elever på 5.-7. trinn.
Barns rett til medvirkning er nedfelt i Norges grunnlov §104, som bygger på sentrale bestemmelser fra FNs barnekonvensjon. Den norske Plan og bygningslovens bestemmelser, §5-1 første ledd,
omtaler barn og unge spesielt: "Kommunen har et særlig ansvar for å sikre aktiv medvirkning fra grupper, som krever spesiell tilrettelegging, herunder barn og unge ...". Nasjonal Transportplan (NTP) vedtas av Stortinget hvert fjerde år og gjelder for 12 år. De siste utgavene av denne planen har også omtalt barns medvirkning til samferdselsprosjekter i et eget kapittel "Barnas Transportplan".
Fra klasserommet til kommunale kartdata Barnetråkk er i dag en selvbetjent webapplikasjon, som er gratis for kommunene å bruke. For lærere og elever benyttes utdanningssektorens single sign-on pålogging Feide. Dette gir oss en sikker skoletilhørighet på både lærer og elev, og hindrer på den måten, at det produseres falske data. Elevene kan registrere veier, de bruker til fra skolen og på fritiden, som linjer i kartet. I tillegg er det tilgjengelig tre verktøykasser: "Steder jeg liker", "Steder jeg misliker" og "Aktiviteter". Verktøykassene inneholder til sammen 23 symboler, se figur 1, som kan plasseres på kartet. Til både veier og punktdata kan elevene registrere korte fritekstkommentarer.
Etter at elevene har gjennomført registrering, anbefales det, at lærer holder en kort felles oppsummering med klassen/gruppen. Til denne
Figur 1: Elevene bruker ulike symboler fra verktøykassene “Steder jeg liker” (positive), “Steder jeg misliker” (negative) og Aktiviteter.
er det tilrettelagt et kart, som samler alle klassens data. Om skolen har tid til det, kan det også være aktuelt å gå en tur i nærmiljø sammen med elevene. Forståelsen av kartet og relasjonen til fysisk miljø er viktig.
Planleggere i kommunen har tilgang til en egen type brukerkonto og for egen kommune. Denne gruppen har tilgang til å vise data fra alle skoler i kommunen, men har ikke tilgang til å registrere data. De har også tilbud om å laste ned data i geografiske dataformater som GML, SOSI, Shape og GeoJSON.
Data fra Barnetråkk i Det offentlige kartgrunnlaget
For å understøtte arbeidet med kommunale planer er det definert en gruppe på ca. 150 datasett, som går under benevnelsen Det offentlige kartgrunnlaget (DOK). I første del av planarbeidet inngår gjerne disse temadata i en automatisert analyse (DOK-analyse). Etter bestilling fra Kommunal og distriktsdepartementet (KDD) i 2022 startet arbeidet med å tilby temadata til DOK.
Data fra Barnetråkk kan inneholde indirekte identifiserende personopplysninger. Dette gjelder i fritekstkommentater og veier (linjer), som går inn til eller mot private boliger. Disse opplysningene finnes i datasettet, som kommunene har tilgang til. For et åpent datasett er det viktigste kravet, at det ikke finnes personopplysninger i data. Samtidig ønsker man å ta med mest mulig data og lage et produkt, som både kan være nyttig og forståelig.
Siden det vanligvis kommer inn nye data ukentlig fra august til juni, er det ikke ønskelig å gjennomføre aggregering på desktop. Det var også et mål
Figur 2: Kartet viser aggregerte data av veier, barn har tegnet. Dette eksempelet er fra Stavanger kommune.
om å finne en metode for rask prosessering av data. For det aggregerte datasettet har vi valgt en løsning med hexagonruter. Resultatet blir et enkelt forståelig kart, der brukeren ikke trenger å forholde seg til objekter med ulik form eller størrelse. I 2025 har Norge 357 kommuner, der innbyggertall varierer fra under 220 til over 700.000 personer. Hexagonruter fungerer for både store og små kommuner, og kan også anvendes både på punkter og linjer. Automatisk oppdatering kan gjøres raskt.
Åpne data produseres på 200 m hexagonruter, se figur 2. Dette er store ruter for en del formål, men vi har valgt å starte med denne oppløsningen. Hver rute inneholder egenskaper som: antall unike elever, som har registrert data, årstall for registreringer og klassetrinn for elevene. Alle øvrige egenskaper bortsett fra fritekstkommentarer er tatt med for hver rute.
Det aggregerte datasettet distribueres som en åpen WFS-tjeneste, og gjennom et API for filnedlasting til den nasjonale geodataportalen Geonorge. Det er også etablert en UML-modell for datasettet og maskinlesbare tegneregler (SLD). I tillegg leveres en åpen WMS-tjeneste, som anvender samme tegneregler.
Barnetråkk er i dag blant få datasettet i Geonorge, som ikke er innsamlet av forvaltningen selv, men som "crowd sourcing" blant norske elever. På denne måten kan norske skoler bidra til kommuneplaner, områdeplaner, reguleringsplaner, utvikling av uteområder, skolebygg eller skape tryggere skoleveier. Metoden er den samme i alle kommuner, og systemet leveres som en gratis nasjonal tjeneste.
Fra data til beslutninger gennem hele projektets livscyklus
Når data samles i et fælles datamiljø og bringes i spil gennem GIS, bliver digitale planer et aktiv, der skaber værdi fra tilbudsfase til drift. Digitale planer skaber først reel værdi, når de ikke længere betragtes som dokumenter, men som sammenhængende data, der kan bruges og videreføres gennem hele projektets livscyklus.
AF JONATHAN KLARUP WÆRNSKJOLD THIESEN, COWI
Selvom planlægnings- og anlægsprojekter i stigende grad er digitale, går en stor del af arbejdstiden stadig med at finde, strukturere og kvalitetssikre data frem for at bruge dem. Samtidig er forventningen i dag, at data ikke blot afleveres, men kan genbruges og skabe værdi gennem hele et projekts livscyklus.
Fælles datamiljøer som fundament for digitale planer
Analyser peger på, at op mod 60% af arbejdstiden i dataprojekter går med netop datahåndtering1. Dette understreger behovet for en mere sammenhængende tilgang.
Et fælles datamiljø – Common Data Environment (CDE) – er et centralt svar på den udfordring. Når data samles, struktureres og gøres
tilgængelige ét sted, bliver det muligt at samarbejde bedre, træffe hurtigere beslutninger og reducere fejl på tværs af fag og projektfaser. Det kræver dog mere end teknologi og opsætning. Et velfungerende datamiljø forudsætter også klare roller og ansvar for data, så kvalitet og struktur fastholdes gennem hele projektet. GIS kan fungere som en central del af et fælles datamiljø og understøtte projektets behov gennem hele livscyklus – fra tidlige analyser til drift og ved ligehold, se figur 1.
Sammenhængende data frem for siloer I mange projekter er data stadig opdelt mellem fagdiscipliner og systemer. Det skaber ineffektivitet og øger risikoen for fejl og misforståelser. Med et CDE etableres en fælles struktur, hvor data kan deles, genbruges og løbende opdateres med
1Press, G. (2016). Cleaning Big Data: Most Time-Consuming, Least Enjoyable Data Science Task, Survey Says. Forbes.
sporbarhed. Det gør det muligt at tage data fra tidlige analyser med videre ind i projektering og udførelse – og i sidste ende anvende dem i driften. Digitale planer bliver dermed ikke blot en leverance, men en del af et sammenhængende datagrundlag.
Vi anvender bl.a. ArcGIS som en central platform, der i praksis gør det muligt at samle, strukturere og dele data i et fælles datamiljø.
Fælles overblik i komplekse projekter
I de tidlige faser er datagrundlaget ofte fragmenteret og spredt på mange kilder. Hvor data tidligere ville være fordelt på separate filer og systemer, blev CAD-tegninger, BIM-modeller, terrændata og geodata i et tilbudsarbejde for et vandkraftprojekt i Island samlet i ét fælles datamiljø.
Ved at strukturere og stille data til rådighed i GIS fik projektets interessenter et samlet overblik over projektområdet. Det gjorde det muligt at arbejde på tværs af discipliner og at skabe en fælles forståelse af projektets rammer og muligheder. Resultatet var et stærkere beslutningsgrundlag, hvor komplekse sammenhænge kunne visualiseres og drøftes i fællesskab.
Løbende indsigt i byggeprocessen I udførelsesfasen er behovet for et opdateret overblik over fremdriften stort. Traditionelt har opfølgning været baseret på tilsyn og rapporter,
men i et aktuelt projekt arbejder vi med at kombinere IFC-modeller med 360° billeder
Ved at koble fotodokumentation med modeller i GIS etableres en fælles viewer, hvor byggeprocessen kan følges over tid. Billeder opdateres løbende, hvilket gør det muligt at inspicere forhold på byggepladsen uden fysisk tilstedeværelse.
De første erfaringer peger på, at løsningen giver bedre overblik, styrker transparensen og forbedrer koordineringen mellem projektets aktører. Samtidig opbygges en dokumentation, der kan anvendes videre i projektets afslutning og drift.
Fra datahåndtering til værdiskabelse
Når data først er struktureret i et fælles datamiljø, åbner det for at koble projektdata med andre datakilder – herunder realtidsdata fra sensorer og eksterne tjenester.
I driftsfasen betyder det, at digitale modeller og geografiske data kan bruges aktivt, fx til asset management, planlægning af serviceopgaver og wayfinding i komplekse anlæg. Ved at koble data til arbejdsprocesser som work orders og vedligeholdelsesplaner bliver det muligt at arbejde mere proaktivt og målrettet.
Dermed bevæger det fælles datamiljø sig fra at være en platform for dokumentation til at blive en integreret del af den daglige drift og beslutningsstøtte.
GIS understøtter projekter gennem hele
• Tilbudsstøtte
• Rumlig screening
• Risikovurdering
• Designintegration
• Scenarieanalyser
• Interessentdialog
• Konfliktoverblik
• Byggepladslogistik
• Dataindsamling i felten
• Fremdriftsopfølgning
• Koordinering i realtid
• Asset management
• Livscyklusdata
• Performanceindsigt
• Grundlag for vedligehold
1. GIS understøtter projektets livscyklus fra planlægning til drift, hvor værdien opstår gennem sammenhængende data på tværs af faser og aktører.
Figur
Grøn by – fra kort til handling med 3+30+300
I denne artikel kan du læse om satellitbaseret beslutningsstøtte til grønnere, køligere og mere biodiversitetsrige byer.
AF MADS CHRISTENSEN OG NIELS HENRIK BROGE, DHI
Grønne byområder er ikke længere et æstetisk supplement, men en central del af den kritiske infrastruktur i sunde og modstandsdygtige byer.
I takt med stigende temperaturer og folkesundhedsmæssige udfordringer har 3+30+300-reglen etableret sig som et internationalt referencepunkt for bynatur: tre synlige træer fra hver bolig, 30% trækronedække i hvert nabolag og maksimalt 300 meter til et grønt område af høj kvalitet.
Derudover har EU’s Naturgenopretningsforordning har gjort måling og monitorering af kronedække og grønne arealer obligatorisk. Danmark er i fuld gang med at operationalisere kravene via en national naturgenopretningsplan, som forventes vedtaget primo 20271. Her vil der blive klare krav til etablering af baseline, opfølgning og rapportering på følgende parametre:
- Ingen nettotab af byens grønne arealer og trækronedække senest i 2030
- Efter 2030 skal der ske en stigende udvikling
- Rapportering skal ske periodisk (minimum hvert 6. år), men nogle kommuner ønsker at gennemføre en årlig ajourføring
Selvom principperne er enkle, kræver præcis og sammenlignelig måling på byniveau en avanceret kombination af satellitdata, geodata og kunstig intelligens.
Kortlægning af komponenterne i 3+30+300 Vi har udviklet et operationelt geodataværktøj, der kortlægger alle tre komponenter i 3+30+300 – inklusive en samlet score – dynamisk og landsdækkende for Danmark. Løsningen muliggør ensartet dokumentation på tværs af kommuner og understøtter både strategisk planlægning og løbende opfølgning.
Fra statiske kort til dynamisk intelligens
Traditionelt har forvaltningen af byens træer været afhængig af fragmenterede, statiske kort
eller manuelle opgørelser, der er ressourcekrævende og dyre, og som samtidig hurtigt bliver forældede. I dag muliggør satellitdatateknologi en systematisk og reproducerbar tilgang til at kvantificere bynatur. Ved at udnytte de nyeste satellitdata, deep learning-teknologi og skalerbar cloud processering kan vi nu analysere millioner af bygninger samtidigt, hvilket gør 3+30+300-reglen til et operationelt værktøj frem for en fjern vision. Hvis kommunen har adgang til sommerortofotos, kan disse også anvendes som datainput til analyserne.
Dette skift fra statiske opgørelser til dynamisk beslutningsstøtte gør det muligt at kvantificere naturværdier med en præcision, der matcher de krav, vi stiller til byens øvrige kritiske infrastruktur.
• Regel 3 (Synlige træer): Denne komponent er den mest komplekse at måle objektivt. Højtopløselige VHR-satellitdata og AI muliggør i dag en præcis kortlægning af alle byens træer på få dage inkl. både private og offentlige arealer, se figur 1. Ved hjælp af sigteanalyser simuleres udsynet fra bygningsfacader under hensyntagen til fysiske forhindringer, hvilket gør det muligt at estimere det reelle antal træer i en matrikels umiddelbare nærhed. For at gøre data handlingsorienterede benyttes en dynamisk scoring (0-10), der vægter antal, størrelse og afstand.
• Regel 30 (Kronedække): For at måle nabolagets grønhed anvendes satellitdata til at beregne det præcise trækronedække inden for en radius af 500 meter fra hver bygning. Dette mål er valgt som proxy for en borgers daglige nabolag, og er en realistisk indikator for gangafstand. Forskning indikerer, at tærsklen på 30% er et kritisk vendepunkt, idet områder, der når dette mål, kan opleve markant lavere overfladetemperaturer og reduceret varmerelateret dødelighed. Der anvendes også her en dynamisk scoringsmodel (0-10), hvor 30% dækning udløser
1 Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (2024): EU’s naturgenopretningsforordning – national tidsplan for Danmarks naturgenopretningsplan, se: https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/naturindsatser/eu-s-naturgenopretningsforordning
en score på 5 point, mens 50% eller derover giver 10 point. Denne metode reflekterer områdets faktiske progression mod målet, hvilket gør det muligt for planlæggere at dokumentere gradvise forbedringer og styre udviklingen af kronedække på tværs af bydele.
• Regel 300 (Adgang til grønne områder):
Denne komponent identificerer adgangen til offentlige rekreative arealer af høj kvalitet og med en udbredelse på mindst 0,5 hektar. I stedet for simple målinger i luftlinje anvendes avancerede netværksanalyser, der benytter data om de faktiske vej- og stisystemer til at beregne den reelle gåafstand. Dette sikrer, at fysiske barrierer som motorveje eller hegn, der kan blokere for adgangen til naturen, inkluderes i analysen. En binær score giver et klart og sammenligneligt signal om, hvor der er behov for nye adgangspunkter eller parkområder for at fremme fysisk aktivitet og trivsel.
En samlet score kan beregnes ved kombination af de tre 3+30+300-mål til nem benchmarking og overordnet monitorering af byens grønne tilstand, se figur 2.
Global indsigt: Sandheden bag tallene
De beskrevne skalerbare jordobservationsmetoder afslører et betydeligt grønt underskud i vores globale metropoler. En undersøgelse af over 2,5 millioner bygninger i otte storbyer har tidligere vist, at de fleste bygninger fejler pga. utilstrækkeligt trækronedække.
Erfaringerne fra ”Yggdrasil – The Living Nordic City”-projektet, finansieret af Nordisk Ministerråd, udgør et centralt vidensgrundlag for de nordiske og danske perspektiver herefter. Projektets analyser og anbefalinger fungerer som et fælles fagligt afsæt for at forstå, hvordan 3+30+300reglen anvendes og tilpasses i forskellig nordisk kontekst.
Figur 1: Trætælling til brug for Regel 3 – synlige træer (Roskilde).
• Nordiske lande: Finland og Norge ligger i front med den højeste overholdelse af 3+30+300-reglen, hvor et flertal af bygninger scorer højt på alle tre komponenter. Island og Grønland har derimod de laveste scorer, primært på grund af naturlige trægrænser og klimatiske begrænsninger. Det har i begge regioner ført til en erkendelse af, at 3+30+300 snarere bør fungere som et fleksibelt udviklingsværktøj til gradvise forbedringer via lokal vegetation – fremfor som en rigid standard.
• Danske erfaringer: I Danmark tegner der sig et mere nuanceret billede. Mens hele 93,45% af bygningerne opfylder 300 meter kriteriet, er kravet om 30% trækronedække den største udfordring med en opfyldelse på kun 32,83%.
o Holbæk har haft stor succes med en bottom up-tilgang, hvor 3+30+300 integreres direkte i arkitektur og biodiversitetsstrategier.
o Kolding anvender analyserne som et konkret beslutningsgrundlag for at formulere politiske mål.
Fremtidens byplanlægning med satellitdata og AI
Med moderne satellitdatateknologi (inklusive vores trætælnings- og 3+30+300-kortlægningsmetoder) bevæger vi os fra statisk kortlægning mod dynamisk monitorering som beslutningsstøtte.
Med integration af termiske satellitdata kan analyserne udvides til også at omfatte kortlægning af urbane varmeøer, som koblet med andre data – fx sociodemografiske indikatorer – kan afsløre grøn ulighed og identificere grønne indsatsområder, dvs. underforsynede nabolag, hvor naturbaserede løsninger vil have den største sundheds- og klimamæssige effekt.
For geodata og planlægningsfaglige aktører giver 3+30+300 en robust ramme til at omsætte komplekse datasæt til handlingsorienteret beslutningsstøtte og dokumentation i overensstemmelse med både EU' krav og taksonomier for grøn finansiering.
Figur 2: Samlet 3+30+300-score (Kolding).
Portræt
Hvad er din civile status?
Jeg er gift med Begard. Det har vi været i over 30 år. Sammen har vi Dea, som er 26 år og er ved at flytte hjemmefra.
Hvad er din baggrund?
Jeg er oprindeligt uddannet landinspektør i Irak. Min interesse for IT, fotogrammetri og kortlægning førte til en kandidatgrad i IT fra IT Universitetet i København og en kandidatgrad i GIS fra Lunds Universitet, hvor jeg arbejdede med ændringsudpegning og 3D modeller fra dronedata i lavkontrast-områder. Ud over GIS og geodata har jeg en stærk passion for sprog, og en roman, som jeg har oversat fra kurdisk, udkommer på dansk i år.
Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?
Kort har fascineret mig siden barndommen, hvor jeg rejste verden rundt gennem mit atlas og opdagede glæden ved at forstå landskaber, mønstre og sammenhænge. Senere omsatte jeg byen, bjergene og naturen omkring mig til spatiale data – en proces, der mindede om at skrive en historie: man vælger hvad, der skal træde frem. At se terrænet løfte sig i stereoskopet på universitetet føltes som ren magi og som et møde mellem nysgerrighed, teknik og fortælling.
Fortæl om dine arbejdsopgaver.
Som GIS-konsulent har jeg arbejdet med hele geodata-feltet: produktion, præsentation, analyse og distribution. I dag arbejder jeg mest med udvikling af værktøjer og komponenter til indberetning og sagsbehandling i Spatial Suite, udvikling af scripts til datamanipulation, samt automatiserede og driftsrelaterede processer på klient-, server- og databaseniveau.
Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?
Fleksibilitet og mulighed for at afprøve nye idéer, løsningsmuligheder og teknologier. Jeg ser arbejdsliv og privatliv som en helhed, der skal give energi, og derfor betyder meningsfulde opgaver meget for mig.
Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?
Danmarks offentligt tilgængelige data og den positive kultur for dataudveksling giver store muligheder for at udvikle løsninger, hvor det spatiale aspekt indgår naturligt i beslutninger og udfordringer. Det blev tydeligt for mig på Kartdagarna i Sverige, hvor forskellen til den danske åbenhed stod klart – og hvor det indses hvor meget, at offentlige data betyder for innovation, samarbejde og kvalitet.
Navn Hemin Tofiq
Alder
60 år
Stillingsbetegnelse Seniorkonsulent
Hvor i landet bor du?
Greve
Hvor i landet arbejder du?
Glostrup
Ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?
Mit arbejde indgår i de mange digitale løsninger, der udvikles i Danmark, fx indberetningsløsninger til klima-lavbund, skovtilskud og Drikkevandspuljen, som bruges af både borgere og sagsbehandlere, og som forenkler registrering, analyse og præsentation af geodata.
Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?
Globalt er behovet for robust infrastruktur større end nogensinde. Fungerende IT-systemer og adgang til data under kriser stiller nye krav til både os og de systemer, vi bygger. I Danmark er vi stærke til at bruge Open Source GIS-software og -databaser, men sjældent på Open Source operativsystemer.
Når krisen rammer, kan fundamentet være truet – og derfor må vi turde tænke anderledes og bryde vaner for at lykkes. Det er ikke let, men det er nødvendigt – og det kan lade sig gøre.
NYT FRA VIRKSOMHEDERNE
Arrangementer
Georevy 2026
1.-2. maj
København
Generalforsamling 2026
6. maj 2026
København og virtuelt
Adresseseminar
7. maj 2026
Vejle
Seniortræf i Odense – Historiske luftfotos
28. maj 2026
Odense
Nordic webinar on security issues
9. juni
Kursus i grundlæggende geodæsi – fordi jorden ikke er flad 10. juni
København
Oplev magien før Smukfest åbner
10. juni
Skanderborg
Kursus i grundlæggende programmering i Python
28. august - 9. oktober 2026
København
Kursus i ejendomsdata
9. - 10. september 2026
Aalborg
Kortdage 2026
18. -20. november 2026
Aalborg
Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender
Adresseseminar 2026
KOMPETENCEUDVALGET
Torsdag, den 7. maj 2026 kl. 09.30 - 16.00
Dette seminar henvender sig til den kommunale adressemedarbejder, der ønsker at gøre brug af et netværk og blive opdateret på aktuelle emner og viden.
Igennem seminaret inddrages aktuelle forhold vedr. adresser, ligesom vi ser nærmere på anvendelsen af adresser hos slutbrugerne, så det tydeliggøres, hvordan adressedata bruges, og hvorfor
Geodæsi-kursus
– fordi jorden ikke er flad
adressemedarbejderens arbejde er vigtigt. Dette kunne fx være energivirksomheder, beredskabet, statslige myndigheder eller den finansielle sektor.
Sted LIDO Caféen
Søndertorv 1 7100 Vejle
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
KOMPETENCEUDVALGET
Onsdag, den 10. juni 2026 kl. 10.00 - 16.00
Få grundlæggende viden om geodæsi og lær at arbejde sikkert med koordinater og geodata.
Jorden er ujævn og i bevægelse, så dens form overvåges nøje for at sikre stabile koordinater.
Geodæsi forbinder koordinater med præcise steder. Med basal indsigt kan du bedre vurdere,
Bag Smukfest 2026
hvornår data kan kombineres –og hvornår du skal være forsigtig.
Sted Klimadatastyrelsen
Sankt Kjelds Plads 11 2100 København Ø
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
Onsdag, den 10. juni 2026 kl. 15.00 - 17.00
Kom og oplev Smukfest-området, før festivalen skydes i gang hver sommer i august.
På denne guidede rundtur vil Claus
Boelt fortælle historien om festivalområdet og give et unikt indblik i alt det spændende arbejde bag kulisserne.
Vi hører bl.a. om hvilke data, der anvendes, og hvilke GIS-løsninger, der ligger bag planlægningen.
Få svar på nogle af de mange spørgsmål –og oplev en dag bag kulisserne, før publikum ankommer.
Mødested
Foran Capri
Dyrehaven 7 8660 Skanderborg.
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
ARR. VEST
Skal du trykprøve bidragsfordelingen ved kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Arbejder du i forvaltningen med at trykprøve bidragsfordelingen i forbindelse med kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Med Mølbaks BidragsFordelingsSimulator kan du let og overskueligt få overblik over hvilke ejendomme, der ligger i hvilke risikozoner – og på den baggrund vurdere, om du skal ændre på grænserne for risikozonerne.
Du kan også se, hvad hver enkelt ejendom skal betale i bidrag og publicere dette på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad hver enkelt ejendom betaler i bidrag.
Virksomhed: Mølbak Landinspektører A/S
Kontaktperson: Casper Thybo
Telefon: 20 73 38 83
E-mail: cto@molbak.dk Hjemmeside: https://molbak.dk
Spildevandsplaner i QGIS
Sig farvel til tunge arbejdsgange og goddag til en strømlinet, moderne GIS-hverdag med vores nye QGIS-plugin til spildevandsplanlægning og håndtering af terrænnært grundvand.
• Lynhurtig visualisering: Få vist spildevandsplanen præcis, som du har brug for at se den, og tilføj nemt egne data til projektet.
• Simpel redigering: Med QGIS' stærke værktøjer kan du let undgå overlap, når du opretter og tilpasser oplande.
• Sømløs integration: Deling af data sker gnidningsfrit med vores integration til GeoServer og mulighed for eksport til PULS og Plandata.
• Power-værktøjer: Skift mellem prædefinerede stylinger, få hurtig adgang til objekt-info og kør avancerede geospatiale analyser med ét klik.
Kort sagt får I maksimal fleksibilitet og effektivitet samlet i ét værktøj. Klar til en fremvisning? Kontakt os og se, hvor nemt det er blevet.
Kontaktperson: Borja Matesanz Garcia
Telefon: 28 10 82 43
E-mail: Borja.Matesanz@wsp.com
Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik
Styrk
de kommunale budgetter med præcise
prognoser
Er demografiske prognoser et uundværligt værktøj for jer, når de kommunale budgetter skal fastlægges?
Med Befolkningsprognose fra LIFA Digital får I et præcist og velunderbygget indblik i den forventede befolkningsudvikling for jeres kommune, så I kan planlægge jeres investeringer i alt fra daginstitutioner til boliger og infrastruktur.
Værktøjet består af en avanceret matematisk/statistisk model, der beregner mønstre og tendenser på solide historiske CPR- og BBR-data fra vores Census-løsning.
Med vores nye skoleprognose-modul kan I dykke endnu mere ned i udviklingen af folkeskolelever og sammenholde det med kapaciteten på de enkelte skoler.
Alt i alt en brugervenlig og fleksibel løsning, hvor I nemt selv kan udarbejde prognoser og løbende følge med i udviklingen fra måned til måned - helt ned til lokalområder.
Kontaktperson: Camilla Winther Christensen
Telefon: 21948341
E-mail: camilla.christensen@lifadigital.dk
Hjemmeside: https://www.lifadigital.dk
Sæt strøm til
jeres digitale planer
Mange organisationer står midt i en digital omstilling, hvor planer og dokumentation skal løftes fra statiske formater til dynamiske, datadrevne løsninger. Det kræver håndtering af store datamængder, komplekse krav og driftssikre, intuitive systemer – særligt inden for beredskab, forsyning og miljø.
Torgius gør en forskel med webudvikling, backend-arkitektur, databaser og solid opgavestyring. Vi sætter strøm til digitale planer, der rummer tunge datamængder, høje beregningskrav og behov for skalerbare platforme. I tæt samarbejde med fagmiljøerne bidrager vi blandt andet til projekter hos DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet), BIOFOS – Danmarks største spildevandsvirksomhed – og Panum (ventilation, varme og indeklima).
Vil I styrke jeres digitale planer – fra beredskab til tekniske driftsplaner – så tag fat i os.
Kontaktperson: Jesper Dohn Aaberg
Telefon: 53 81 21 21
E-mail: jesper.aaberg@torgius.com
Hjemmeside: https://torgius.dk
Fælles digitale spilleregler for fremtidige anlægsprojekter
Danmarks største offentlige infrastrukturbygherrer – Vejdirektoratet, Metroselskabet, Sund & Bælt, Københavns Kommune og Banedanmark – går sammen om fælles digitale spilleregler for anlægs- og infrastrukturprojekter. Arbejdet vil skabe et fundament for standardisering af krav til data, processer og leverancer for at reducere fejl, videnstab og kompleksitet, øge datakvalitet og effektivitet samt forbedre udbud og drift. Sektoren får større forudsigelighed, og erfaringer genbruges på tværs af milliardprojekter.
SYSTRA er stolt over vores involvering i etableringen af dette samarbejde gennem Dansk Industri (DI). Initiativet løber i fire år, og de første leverancer tages i brug i 2026.
Kontaktperson: Johan Hartnack
Telefon: 52519357
E-mail: jhartnack@systra.com
Hjemmeside: https://www.systra.com/denmark/en
Hvordan bliver fremtidens befolkningssammensætning?
Igen i år har COWI hjulpet 55 kommuner med befolkningsprognoser, som er et vigtigt input for kommunernes budgetproces og strategi for udvikling. Befolkningsprognoserne udarbejdes sammen med kommunen og baseres på historiske mønstre i befolkningen kombineret med kommunens forventninger til bl.a. fremtidigt boligbyggeri.
Ovenpå befolkningsprognosen vælger mange kommuner at få beregnet prognoser for de kommende 10-15 års elevtal samt dagpasning. Disse prognoser giver overblik over behovet for kapacitet i skoler og dagpasningsinstitutioner på både kort og langt sigt. Elevtals- og dagpasningsprognoser beregnes på baggrund af historiske søgemønstre, som tilpasses efter den forventede udvikling samt befolkningsprognosen.
Kontaktperson: Johannes Bakker
Telefon: 56404997
E-mail: jbak@cowi.com
Hjemmeside: https://www.cowi.com
DKplan – digitalt plan- og procesværktøj
NIRAS’ plan- og procesværktøj, DKplan, er det førende valg hos de danske kommuner. Med den nye PlanDK4-model flytter NIRAS endnu engang grænserne for udarbejdelse af digitale planer.
Den tætte sammenhæng mellem tekst og geometrier kræver en nytænkning af, hvordan man arbejder med tekst og GIS. I 2026 vil DKplan introducere en ny tilgang til indholdsvisning og -redigering, der styrker processen for udarbejdelse af planer endnu mere, end det er tilfældet i dag.
Den nye tilgang vil give fagpersoner bedre overblik, samle flere arbejdsgange ét sted og gøre det mere intuitivt at koble GIS og planer. Samtidig understøtter DKplan fortsat hele planprocessen - fra opstart, politisk behandling, offentlig høring, vedtagelse til den efterfølgende administration af planen.
Kontaktperson: Hjalte Emil Juliussen
Telefon: 42 99 53 31
E-mail: hjju@niras.dk
Hjemmeside: https://www.niras.dk/sektorer/data-digitalisering/dkplan
Databaseret planlægning af renovering af afløbsnet
Planlægning af renovering af afløbsnettet kræver et solidt og dokumenteret beslutningsgrundlag. Med Octave NetWorks Data Manager (tidl. TVi Manager) får forsyninger en sammenhængende digital proces, der understøtter arbejdet fra TV-inspektion til planlagt og udført renovering.
Inspektionsdata, identificerede renoveringstiltag, udbudsmateriale og entreprenørleverancer samles i ét fælles workflow. Løsningen sikrer systematisk kvalitetssikring af TV-inspektioner, tematisering af renoveringsbehov samt dokumentation og kontrol af udført arbejde. Bygherren får dermed fuldt overblik over status og fremdrift – ned på den enkelte ledning og brønd.
Resultatet er en mere transparent og datadrevet tilgang til renoveringsplanlægning, bedre prioritering af investeringer og et fælles grundlag for samarbejdet mellem forsyning, rådgiver og entreprenør.
Kontaktperson: Peter Larsson Telefon: 52 14 15 14 E-mail: peter.larsson@hexagon.com Hjemmeside: https://www.octave.com
Vi har udvidet – men på samme adresse
Vi har det seneste år budt velkommen til en masse dygtige og erfarne kollegaer, hvilket har skabt behovet for mere plads. Væggen ind til nabolejemålet er derfor væk, og vi har udvidet med (næsten) dobbelt så mange kvadratmeter. Det betyder, at vi på samme centrale beliggenhed i Frederiksberggade har fået flere mødelokaler, større fællesarealer og bedre kursusfaciliteter.
Vi indviede de nye lokaler med åbent hus den 30. april, men nåede man ikke forbi, er man som altid velkommen til at kigge ind til en kop kaffe og en snak. Lokalerne er større, men adressen er den samme: Frederiksberggade 19, 2. sal, 1459 København K.
Kontaktperson: Bo Overgaard
Telefon: 91 32 69 40
E-mail: bo@septima.dk
Hjemmeside: https://septima.dk
Nyt fra Geoinfo
Der er stadig mulighed for at tilmelde sig Dansk Esri Konference 2026 den 20.-21. maj i Odense. Programmet er på plads, og du kan allerede nu dykke ned i de mange oplæg. Vi samler mere end 300 GIS-professionelle til to dage med ny viden, brugercases, inspiration og netværk.
Programmet byder på faglige oplæg, erfaringer fra praksis og nye perspektiver på arbejdet med GIS.
Skal du nå at styrke dine GIS-kompetencer inden sommerferien, tilbyder vi desuden kurser for alle niveauer. Uanset om du er ny i ArcGIS eller erfaren bruger, kan du finde et kursus, der matcher dine behov.
Læs mere på geoinfo.dk/events og geoinfo.dk.
Kontaktperson: Ghita Krage
Telefon: 31576676
E-mail: ghitak@geoinfo.dk
Hjemmeside: https://geoinfo.dk
Spatial Suite får en omfattende opgradering
To af de vigtigste nyheder er:
1. Favoritter – slip for at starte forfra hver gang. Med Favoritter kan du gemme hvilke temaer, der er tændt, hvordan kortet er zoomet og placeret, eller et bestemt arbejdsområde.
Det betyder, at du kan gemme en opsætning én gang og hente den frem med ét klik, have forskellige favoritter til fx plansager og miljøtilsyn.
2. Datamodulet – data uden det tekniske bøvl.
Du får adgang til over 1.500 færdigopsatte temaer fra offentlige datakilder som Datafordeleren (baggrundskort, matrikel, DAGI, ortofoto m.m.), Dataforsyningen (GST), Danmarks Miljøportal / DAI, Plandata.dk og data fra GEUS.
Det betyder, at du altid har opdaterede baggrundskort, miljødata og plandata klar, slipper for fejl pga. ændrede tjenester og døde links.
Kort sagt: Færre klik, mindre opsætning, mere overblik.
Kontaktperson: Jakob Toft Hansen
Telefon: 42821617
E-mail: jakobtoft.hansen@sweco.dk
Hjemmeside: https://www.sweco.dk/ydelser/digitale-loesninger/spatial-suite
DEK 2026 og 3D Gaussian Splatting i Prag
Kortomatic udstiller på Dansk Esri Konference 2026 i Odense den 20. og 21. maj. Kig forbi til en snak om fotogrammetri og kortlægning fra droner og fly - og se eksempler på ortofoto og 3D-modeller fra hele Danmark.
Vi kommer til Odense, frisk hjemvendt fra 3DISE i Prag, som for andet år i træk er et epicenter for teknologier som neural radiance fields (NeRF) og 3D Gaussian Splatting (3DGS) – med særligt fokus på den praktiske anvendelse til 3D-rekonstruktion. Feltet gennemgår i øjeblikket en revolution, og i Kortomatic investerer vi både tid og ressourcer i denne udvikling.
HUSK - Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos og 3D-modeller med kort varsel.
Kontaktperson: Hans Hansen
Telefon: 70 26 94 26
E-mail: hans@kortomatic.com Hjemmeside: https://kortomatic.com
Bliv udstiller på Kortdage 2026
Den 18.-20. november i Aalborg
Vi åbner for salg af stande torsdag, den 21. maj 2026 klokken 10.00. Læs mere på: https://kortdage.dk/stand
