GEOFORUM 270

Mødestedet fo r geog raf i s k i n for mat i on • J an u ar 2026 • N r. 270

TEMA Geoforums 25-års jubilæum

INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information. Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.250

Forsideillustration Geoforums bestyrelse og sekretariat, samt deltagere ved årets Kortdage. Foto: Jan Herkert

Aktiviteter i Geoforum

2

Leder

3

Da de fineste, de klogeste og de politisk engagerede samledes i én forening

4

Fra separate analoge kort til fælles geografiske data

8

Det er de frivillige, der skaber foreningen

11

Fra skoleblad-lignende til ren digital formidling af alt nyt om geodata

12

Strategi omsættes til praksis gennem påvirknings­arbejde og opsøgende indsatser

13

25 år med Geoforum

14

Invitation til Geoforums 25-års jubilæum

15

Fra bosætning til sejlads­anvisninger - geodata vinder frem overalt i samfundet

16

Unge GIS-folk: Kunstig intelligens kan blive et nyttigt værktøj

18

Store samfundsdags­­ordener kommer til at inddrage en vifte af geodataløsninger

20

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

23

Nyt fra virksomhederne

24

Godt nytår!

28

AKTIVITETER I GEOFORUM

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE 1.1. GEOFORUM nr. 270 udkommer – Tema: Geoforums 25 års jubilæum

8.1 Jubilæumsreception – Geoforum 25 år – København 9.1 Online møde i Kompetenceudvalget 12.1 Online planlægningsmøde Arrangementsudvalg Syd

Kommende numre

13.1 Kursus: Python og GIS – Del 1 – Odense – Kompetenceudvalget 13.1 Kontaktmøde mellem Klimadatastyrelsen og Geoforum, København

Deadline Nr. 271 15. januar 2026 Nr. 272 5. februar 2026

13.1 Online møde i Geoforums forretningsudvalg

Annoncer i bladet Se annoncepriser på https://geoforum.dk/annonce

15.1 Virtuel nytårskur – Kompetenceudvalget

13.1 Nytårskur i Nord: Gråbrødrekloster Museet – Aalborg – Arrangementsudvalg Nord 14.1 Online planlægningsmøder i Kompetenceudvalget 15.1 Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 271 16.1 Online dialogmøde med GeoForum Norge 20.1 1. møde i Kortdagsudvalget 2026 21.1 Nytårskur i Vest: 17Walls – FN’s verdensmål som vægmaleri – Arrangementsudvalg Vest 22.1 Møde i Geoforums leverandørnetværk, København 22.1 Nytårskur i Syd: Besøg på Museum Odense – Arrangementsudvalg Syd 23.1 Stormøde om geografistudierne – Geografforbundet, København 26.1 Online møde i redaktionen for Geoforum Perspektiv 27.1 Kursus: Python og GIS – Del 2 – Odense – Kompetenceudvalget 27.1 Online planlægningsmøde i Forsyningsnetværket 28.1 Møde i Forsyningsnetværket, Holbæk 29.1 Bestyrelsesmøde i Geoforum, København og virtuelt 31.1 Temaudgivelse af Geoforum Perspektiv om Kortdage udkommer 1.2 GEOFORUM nr. 271 udkommer – Tema: Forsyning

LEDER

Et kvart århundrede AF CHRISTIAN HOLMEGAARD MOSSING, PRÆSIDENT FOR GEOFORUM

Kære læser! Du sidder nu med GEOFORUMs 25-års jubilæumsblad med kig på både fortid, nutid og fremtid for Geodatabranchen. Det er samtidig også det sidste trykte medlemsblad, du kommer til at sidde med i hånden, da vi fra 2026 har valgt alene at levere bladet i den digitale version, som vi i øvrigt har gjort en årrække. Selv har jeg sat meget pris på det fysiske blad, men vi har også måttet erkende, at økonomien omkring en fortsat fysisk distribution af medlemsbladet er for usikker efter, at Postnord indstiller brevom­de­lingen. Sådan sker der jo ændringer hele tiden, men medlemsbladet vil fortsat være af samme høje kvalitet, som du kender det. Sidste år fejrede branchens store konference, Kortdage,­­­50-års jubilæum med guld og glimmer, og 1. januar 2026 kan Geoforum, som forening, så fejre 25-års jubilæum med sølv og jubilæums­ reception. Selv om jeg bedst kan lide at kigge fremad, så er det vigtigt at huske hvad, man som branche er rundet af. Det giver nemlig en bedre forståelse af fundamentet og hvilke ting, der er vigtige at bevare og bygge videre på. Da jeg for nogle måneder siden blev interviewet af Landinspektørforeningen i anledning af deres 150 års (!) jubilæum, reflekterede jeg lidt over, hvad

Geoforum er for en størrelse til sammen­ligning. Vi er en virkelig sammensat forening, der dækker over mange underliggende fagligheder, og har medlemmer med vidt forskelligt virke. Det er en kæmpe styrke med denne bredde, og når vi samtidig har en så stor og stærk base af frivillige, der hele tiden trækker læsset i forhold til at skabe bedre rammebetingelser for branchen og videndeling, så vidner det om, at foreningen fortsat er både relevant og leve­ dygtig. Som bestyrelse er det også helt afgørende, at der er et velfungerende sekretariat, der sørger for den nødvendige fremdrift, både i betje­ ningen af medlemmerne, men også i forhold til fore­ningens fagpolitiske prioriteter: rekruttering, kritisk infrastruktur og bæredygtighed. Geoforum er derfor en sund og divers forening, måske endda ligefrem ungdommelig, når man tænker på de ”kun” 25 år, vi har eksisteret. Evnen til at omstille os og tilpasse os nye ramme­ vilkår er en virkelig vigtig egenskab de kommende 25 år, for der er kæmpe forandringer i samfundet på vej, som vi skal kunne navigere i. Det er jeg helt overbevist om, at Geoforum er godt rustet til. God læselyst!

Temanummer Årets første temanummer af GEOFORUM er på en gang

medlemsblade fra februar 2026. Næste temanummer

et tilbageblik og fremadskuende som fejring af, at

bliver til februar med fokus på forsyning – og den

Geoforum har 25 års jubilæum. Vi ser på, hvordan det

første rent digitale udgi­velse af medlemsbladet.

hele startede, hvad der betyder noget for medlemmerne og for foreningen, og prøver at give et bud på fremtiden

Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til

for GIS og geodata.

GEOFORUM i 2026, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

Vi glæder os til fortsat at formidle nye emner og spændende fagrelevante artikler i de digitale

Da de fineste, de klogeste og de politisk engagerede samledes i én forening Geoforum blev stiftet i 2001, efter at formændene for kartografer, landmålere og nærliggende fag enedes om en sammensmeltning af tre foreninger. Formålet var at styrke anvendelsen af geodata i en stadig mere teknologisk præget samfundsudvikling.

Første skriftlige bevis på hensigten om at danne en ny forening. Et notat fra Ole Jacobis målebog, dateret den 7. oktober 1998.

Beslutningen blev truffet de tre formænd ved et spisebord i Trørød nord for København. Geoforums oprindelige navn var GEO-Forum, et selskab for geografisk information. Forud var gået en længere årrække med ­Kortdage, den årlige faglige konference for hele Geodatabranchen. Kortdage har eksisteret siden 1974 og kunne således fejre 50-års jubilæum i 2024. Den oprindelige arrangør af Kortdage var DKS. DSFL kom med som arrangør i 1994, mens DAiSI tilsluttede sig som arrangør i 1997. Billedet er taget i 1984. Fra venstre mod højre: Poul Frederiksen, formand for Fotogrammetrisk Selskab, da fusionen fandt sted, tidligere lektor på DTU. Kurt Kubik, tidligere professor i fotogramme­ tri ved Aalborg Universitet, samt Ole Jacobi, første formand for DAiSI, og tidligere professor i landmåling og fotogrammetri ved DTU.

AF REGNER HANSEN, GLOBUZZ

Geoforum blev stiftet i 2001 ved en sammen­ lægning af tre beslægtede foreninger. Det var Dansk Kartografisk Selskab (DKS), Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling (DSFL) og Dansk Akademi for Stedbestemt Information (DAiSI).

4

G EOFOR U M • JA N U A R 2026

Det næste logiske skridt var etableringen af Geoforum som en fælles forening. De tre forening­ ers formænd erkendte, at de var nødt til at sammensmelte foreningerne for at bringe anvendelsen af stedspecifik information ind i en fremtid med en accelererende teknologisk udvikling. Geografien skulle med ind i teknikken. Det var et sekundært formål at professio­nalisere Kortdage. Det var nødvendigt med mere styring for at appellere til alle dele af den forgrenede branche.4

Jubilæum med FME og DAF2 Sweco fejrer nu 20 år som distributør af FME. Vi er glade at have alle de loyale kunder, der har været en del af denne lange rejse. Men også meget glade af alle nye kunder, der er blevet tilføjet. FME har haft fantastisk vækst og succes hvert år. Tak til alle, der er involveret i forskellige communities! Gennem jer er alle de løsninger baseret på FME blevet udviklet, som er tilpasset alt særligt med Danmark. DAF2 er nu i produktion og allerede 1. april lukkes tjenester ned i den gamle Datafordeleren. FME kan være nøglen til en gnidningsfri overgang til den moderniserede Datafordeler. FME hjælper dig med - uden nogen form for kodning – at få data i det format, du ønsker og har brug for! Fortsæt med at integrere dine systemer med Datafordeleren, som du er vant til. GraphQL håndteres af FME uden meget besvær fra din side. I FME Hub findes gratis custom transformers, som gør det nemt for dig at migrere alle dine integrationer til den moderniserede Datafordeler. Søg efter ”DAF2” i FME Hub, for at finde alt der er blevet offentliggjort.

Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME. Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk www.sweco.dk

Anbefaling i september 2000 fra DAiSIs bestyrelse om at indgå i en ny forening med DSFL og DKS, nemlig Geoforum.

Stifterne havde også et ønske om at puste nyt liv i den frivillige foreningsindsats.

Indgangen til Geoforums sekretariat hvor det hele startede hos Landinspektørforeningen på Lindevangs Allé på Frederiksberg.

Tre foreninger med forskellig tilgang De tre stiftende foreninger kom til Geoforum med forskellig tilgang. DKS havde fokus på kartografi, traditionel kortlægning, som efterhånden gled i baggrunden til fordel for digitalt understøttede geografiske informationer. DSFL omfattede bl.a. landmåling og var optaget af tekniske spørgsmål. DAiSI havde en overvejende politisk dagsorden og ønskede at udbrede kendskabet til geografiske informationer til resten af det danske samfund.

Det unge Geoforum etablerede faglige relationer til Kort- og Matrikelstyrelsen og andre relevante styrelser. Geoforum opfordrede private virksomheder til at blive medlemmer. Tankegangen var, at et medlemskab kunne bidrage til, at virksomhederne gjorde GIS til en del af deres virksomhedsstrategi. Geoforums strategi lykkedes i den forstand, at foreningen hurtigt favnede bredere. Medlems­ skaren talte efterhånden statslige styrelser, kommuner, forskere samt virksomheder, som arbejder med geodata, leverer geodataløsninger eller rådgiver om geodata.

Casper Sørensen, DKS-formanden, fortalte senere til magasinet Geoforum, at alle tre selskaber synes, at de selv var bedst. DKS var de fineste. Kartograferne gik op i det æstetiske og var nærmest en slags kunstnere i egen selvforståelse. DSFL var de klogeste, for landmålerne var de dygtige teknikere. DAiSI var meget optaget af den politiske udvikling, og fordi dette aspekt i stigende grad forekom relevant, blev de en katalysator for stiftelsen af Geoforum. Geoforum bestræbte sig fra start på at stå på to ben – foruden det rent faglige indhold var der et mål om politisk påvirkning fra et fagligt ståsted.

6

G EOFOR U M • JA N U A R 2026

På billedet ses til venstre, foreningens første sekretariatschef Vagn W. Laursen, og til højre, Geoforums første præsident Peter Normann Hansen.

DEK26 FORÅRETS STØRSTE GIS-KONFERENCE

DANSK ESRI KONFERENCE 26 20. - 21. MAJ - ODENSE Vær med, når ArcGIS-professionelle fra Danmark, Grønland og Færøerne samles i to dage til faglig fordybelse og netværk.

BLIV UDSTILLER

På DEK26 får du det nyeste om ArcGIS præsenteret af både danske og internationale eksperter i Esri-teknologi.

GIV ET ABSTRACT OG DELTAG GRATIS

Du rejser hjem med konkrete idéer, opdateret viden og et endnu stærkere professionelt netværk, du kan trække på i hverdagen.

PROGRAM

Undervejs kan du drøfte udfordringer og tendenser i branchen, dele erfaringer på tværs af organisationer og hente inspiration til at løfte dine egne projekter videre.

Vi er glade for at kunne informere, at én af årets keynote speakers er fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, som sætter fokus på megatrends og nye dagsordener for geo-mapping.

HUSK EARLY-BIRD RABAT Tilmelder du dig inden 1. januar får du rabat på tilmeldingsprisen.

Som udstiller på DEK26 får I jeres egen stand og direkte adgang til GIS-professionelle og beslutningstagere. Vi tilbyder fleksible udstillerpakker, der matcher jeres mål og budget.

Som oplægsholder kan du præsentere dit arbejde, inspirere GIS-kolleger – og deltage gratis i konferencen.

Programmet er spækket med indlæg og spor – fra tekniske sessioner til strategiske cases.

Liselotte Lyngsø Fremtidsforsker

LÆS MERE OG TILMELD: WWW.GEOINFO.DK/EVENTS

Fra separate analoge kort til fælles geografisk data Udviklingen hen imod digitalisering foregik i flere spor, og der var bestemt bump undervejs. Det fortæller seniorer inden for geodata­ faget, der har været med hele vejen. Men de glæder sig over resul­ tatet. Standardiseringen og den frie adgang til offentligt grunddata har sikret et bedre grundlag for beslutninger. AF REGNER HANSEN, GLOBUZZ

Hvordan gik Danmark fra fragmenterede kort­ systemer, lokale særstandarder og analoge arbejdsgange til en fællesoffentlig geodata­ infrastruktur, som er blandt verdens mest sammenhængende? Dette giver de fire medlemmer af styregruppen i Geoforums Seniornetværk svar på i en historisk gennemgang i anledning af 25-året for stiftelsen af Geoforum i 2001. Der er tale om fagfolk med lang erfaring fra forskellige grene af branchen. De fastslår, at udviklingen hen imod digitalisering begyndte flere årtier før årtusindskiftet. Anders Færch-Jensen fortæller, at standardise­ ringen af Europa og NATO i et fælles koordinat­ system førte til, at han som topograf deltog i digitaliseringen af stednavne og en række andre emner allerede midt i 1970’erne. ”Ude i kommunerne brugte man hvert sit koor­di­nat­ system i Jylland, på Sjælland og på Bornholm. Det var først med et transformationsprogrammel, at man kunne komme fra den ene verden til den anden,” siger Anders Færch-Jensen med henvisning til KMS-trans og DSFL-formatet for dataudveksling, der vandt udbredelse i 1990’erne. Han forklarer, at der ligeledes blev etableret en koordinering af de overflyvninger med henblik på luftfotografering, som staten og kommunerne gennemførte hver især frem til begyndelsen af 1970’erne. ”I forlængelse heraf opstod der et behov for standardisering af data, der blev indmålt i billederne i takt med overgangen til digital fotogrammetri,” siger Anders Færch-Jensen. Han oplyser, at flere offentlige dataformater blev til det fælles format FOT2007, som dannede grundlag for nutidens GeoDanmarks format.

8

G EOFOR U M • JA N U A R 2026

Deltagerne i rundbordssamtalen Anders Færch-Jensen Han har arbejdet i over et halvt århundrede med kortlægning af Danmark, Færøerne og Grønland – og fra 1978 med digital kortlægning. Stederne var Geodætisk Institut, Kort- og Matrikelstyrelsen og i senere styrelser på området.

Steen Muchitsch Han begyndte i Køge Kommune i 1978 og har været teamleder for it samt GIS- og it-koordinator i kommunen. Han har været med til digital kortlægning lige fra begyndelsen.

Henrik Larsen Han har siden 1978 arbejdet med planlægning - den seneste lange årrække i styrelser og ministerier. Han har sat gang i samarbejdet med kommuner om digitalisering af planer efter planloven, og han har i Serviceselskabet for Geodata været med til at koordinere den tværgående brug af geodata.

Morten Lind Oprindelig arkitekt og byplanlægger, blandt andet i Køge Kommune. I 1993 skiftede han spor til geodataområdet i Kort- og Matrikelstyrelsen og andre steder i staten. De sidste arbejdsår var han i it-firmaet Septima.

Naturgasudbygning var drivkraft Udviklingen af detaljerede digitale tekniske kort blev i virkeligheden drevet af udbygningen af naturgas i Danmark fra midt i 1980’erne. Gas­ selskaber og kommuner blev tvunget til at finde fælles løsninger. Steen Muchitsch fortæller om tilgangen i Køge Kommune: ”Jeg gik til HNG (Hovedstadens Naturgas, red.) og foreslog, at vi slog pjalterne sammen. Efter længere betænkningstid sagde HNG ja til at lave fælles digitale tekniske grundkort, og det var så i hver vores standarder.” DSFL-formatet blev udviklet i denne periode, så leverandører og kunder kunne begynde at udveksle data i et fælles format. Standardisering mødte modstand På planområdet var digitaliseringen lige så turbulent. Henrik Larsen var med til at styre udviklingen på nationalt niveau, og han beskriver, hvordan mange kommuner havde udarbejdet lokale digitale løsninger, som fungerede lokalt, men ikke kunne anvendes på tværs. Da staten begyndte at standard­isere planregistreringen i slutningen af 1980’erne, mødte det hård modstand: ”Vi har det jo alle sammen på den måde, at vi betragter vores eget barn som det smukkeste,” siger Henrik Larsen om stemningen i mange kommuner. Men ved hjælp af en strategi i tre trin lykkedes det i samarbejde med kommunerne at opbygge et landsdækkende digitalt register for fysisk planlægning, som nu hedder plandata.dk. Det hjalp, at det blev lovpligtigt, og det var KL med på. Desuden blev fordelene udpeget: Kommunerne havde egennytte af data, og kommunerne kunne gøre brug af nabokommuners planer. Hertil kommer, at de kommuner, der ikke havde ressourcer til at digitalisere deres planer, fik tilbud om hjælp af statslige fagfolk. Teknologiske nybrud og datadeling Morten Lind opregner, at standardiseringen var en af tre sideløbende hovedstrømninger, som tilsammen lagde fundamentet for det aktuelle geodataøkosystem i Danmark. De to andre hovedstrømninger var den teknologiske udvikling og en ny kultur for deling af data. De teknologiske aspekter bestod i computere, regnekraft, Internet og adgangen til at lagre/flytte

store datamængder, samt softwareudvik­lingen, herunder GIS og WebGIS, så geografisk data kunne tilgås online. Muligheden for at distribuere geodata bredt blev påvist allerede i slutningen af 1990’erne bl.a. via cd-rom-udgivelser – og i foråret 2003 indledte Kortforsyningen distribution af topografiske kort og matrikeldata via Inter­net. Datadelingen tog dog et tigerspring med overgang­en fra indtægtsfinansierede datasæt til ideen om åbne data og open source. ”Da GeoDanmark blev stiftet under sit tidligere navn i 2007, var data stadig en salgsvare. Man fandt imidlertid snart ud af, at det er kontra­ produktivt at sælge rå data i forhold til et hensyn om at få mange data sat i spil. Derfor opstod tanken om samarbejde og åbne data og frie data,” siger Morten Lind. Fremkomsten af open source-software inter­na­tionalt skete parallelt hermed, bemærker han. Open source banede vej for licensfri GIS- og database­systemer. Miljøportal var murbrækker Kommunalreformen i 2007 kunne have kostet Danmark værdifulde miljødata, som amterne havde indsamlet gennem årtier. Derfor blev Danmarks Miljøportal oprettet som en indgang til miljødata, og det blev set som helt naturligt, at det blev data med adgang for alle. Således blev Miljøportalen en murbrækker for princippet om frie data. Morten Lind konstaterer, at frigivelsen af adressedata i 2004 også er en vigtig faktor. Omkring 2010 blev en række andre offentlige grunddata udpeget, og i 2012 blev strategien om, at grunddata skulle være frie og tilgængelige, cementeret af Regeringen og KL. Den Fælles­-­ offentlige Datafordeler til distribution af grund­data blev sat i drift i 2018. ”Det, synes jeg, er total stærkt. At man i den offentlige administration og også i den private sektor har adgang til alle mulige data, som kan være med til at sikre et godt grundlag for beslutninger,” siger Anders Færch-Jensen. ”Her har enigheden om princippet om, at data skulle ligge ét sted - og kun ét sted - også været vigtigt,” siger Henrik Larsen.4

G E OFORUM • JANUAR 2026

9

Behov for fortsat kvalitetssikring De bedste danske data lever i disse år side om side med globale tech-aktører. Google Maps er allemandskortet, men kvaliteten og opdateringer er ofte uigennemsigtige. Rundt om bordet bliver der udtrykt bekymring for, at brugere går til uofficielle data (Google og andre) snarere end officielle kortdata (grunddata), og at kommuner vælger de nemme løsninger frem for de mest retvisende. ”Der er tilfælde, hvor Google Maps bliver brugt til formål, hvor vi som fagfolk kan fastslå, at det ikke er godt nok,” siger Steen Muchitsch. Og samtidig med, at antallet af brugere af geografisk data eksploderer, er antallet af egentlige geodata- og GIS-folk i den offentlige forvaltning faldet. Men juridisk gældende data kræver faglig kvalitetssikring, lyder indvendingen, og uden vedligehold risikerer selv grund­data at skride. ”Der er brug for fagfolk til at sætte og opretholde standarder, for ellers er juraen ikke på plads. I det hele taget kan det være problematisk med

10

G EOFOR U M • JA N U A R 2026

kvaliteten af digitale dokumenter sammenlignet med skannede analoge dokumenter, når det kommer til en retssag,” siger Henrik Larsen. Morten Lind nævner som eksempel, at der ikke længere er ansat nogen til at vedligeholde danske stednavne, selv om disse er udpeget som grunddata: ”Så når de nye letbanestationer skal have nye stednavne, så er der ingen til at håndtere det.”

Seniornetværket Geoforums Seniornetværk er primært henvendt til pensionistmedlemmer. Seniornetværket ønsker at stimulere til en fortsat geofaglig interesse hos seniorerne og udbrede seniorernes kompetencer inden for GIS og geodata. Seniornetværket er også et vigtigt socialt mødested for seniorerne.

”Det er de frivillige, der skaber foreningen” Jesper Høi Skovdal er sekretariatschef i Geoforum, og han har det daglige overordnede ansvar for frivilligarbejdet og virkeliggørelse af strategien. Han siger, at de over 100 frivilliges indsats i udvalg og netværk sikrer foreningen relevans og fremdrift. Sekretariatet står altid klar til at hjælpe.

AF REGNER HANSEN, GLOBUZZ

Opgaven for Geoforums sekretariat er at fungere som bindeled mellem præsidenten, bestyrelsen, udvalgene og medlemmerne generelt. Jesper Høi Skovdal har været sekretariatschef siden 2008. Han fortæller, at han har det overordnede ansvar for at omsætte strategien til handling i det daglige.

Allerede i forlængelse af hans ansættelse stod det klart for ham, at det var en god idé at strømline processerne i sekretariatet lige såvel som at gøre det meget tydeligt, at der i høj grad var brug for de frivilliges indsats for at sikre foreningen relevans og fremdrift.

Han konstaterer, at der med Strategi 2023+ er ”sat strøm til” strategien og samfundsengagementet, og det bifalder han. Han siger, at der med ansættelsen i 2024 af Omar Fodeh som strategikonsulent er kommet dygtig bistand til strategiarbejdet.

Han opregner, hvordan det er de frivillige, der fylder indhold i Kortdage, de laver arrangementer og faglige aktiviteter generelt, og de tilrettelægger efteruddannelse.

Lige så afgørende som strategien er de over 100 frivilliges arbejde, fastslår Jesper Høi Skovdal. Sekretariatet hjælper på flere måder udvalgene og netværkene, som er sammensat af frivillige. ”Dybest set handler det om, at vi i sekretariatet skal medvirke til, at Geoforum er en velsmurt organisation, som leverer på de dagsordener, der er blevet besluttet, og på de ydelser, som medlemmerne efterspørger. Og så skal vi sørge for at gøre det attraktivt at være frivillig i foreningen. Man skal føle sig godt behandlet,” siger han. Jesper Høi Skovdal er uddannet civilingeniør på DTU og har en ph.d.-grad i hydrologi. Han stiftede midt i 1990’erne bekendtskab med geodata, da han lavede hydrologisk modellering. Nok har han således en fortid som naturvidenskabelig nørd, men han fremhæver også geodata som et redskab til at forstå samfundsmæssige bevægelser.

”Det er de frivillige, der skaber foreningen. De er alle sammen ildsjæle. De har naturligvis en særlig faglig interesse, men derudover tror jeg, at de finder motivation i, at de kan være med til at styrke området og gøre vilkårene bedre for folk på området. De oplever, at det er muligt i fællesskab at løfte tingene til et højere niveau,” siger Jesper Høi Skovdal. Han forklarer, at retningen i udvalg og net­værk fastsættes af bestyrelsen i et kommissorium, og det kan justeres løbende. Desuden har udvalgs- og netværksformænd et stort ansvar, og der er altid udpeget en backup at sparre med. ”Vi kan i sekretariatet hjælpe de frivillige med de ting, som måske er lidt vanskelige. Noget foregår på udvalgsmøder, andet mellem møderne. Det kan være med organisatoriske forhold. Vi ved, hvad vores apparat kan tilbyde. Der kan også være ideer på basis af vores overblik og erfaring,” siger Jesper Høi Skovdal.

G E OFORUM • JANUAR 2026

11

Fra skoleblad-lignende til ren digital formidling af alt nyt om geodata Mette Borg er redaktør og grafiker på Geoforums medlemsblad, GEOFORUM, og hun beretter om den udvikling, som bladet har gennemgået, både i udtryk og i indhold. Det næste er overgangen til en udelukkende digital adgang til bladet.

AF REGNER HANSEN, GLOBUZZ

Den første årrække efter Geoforums stiftelse i 2001 var foreningens medlemsblad en enkel publikation i sort-hvid. De første udgivelser lignede et skoleblad, fastslår Mette Borg, der selv kom til i 2004 som grafiker. Senere blev hun redaktør, efter at en periode med en fastansat journalist sluttede. Foruden ansvaret for medlemsbladet har hun med sin placering i sekretariatet desuden administrative opgaver med medlemsregistrering, samt koordinering og afvikling af arrangementer i samarbejde med frivillige i relevante udvalg fordelt rundt om i landet.

”Det var en åbenlys stor hjælp i redaktionsarbejdet, da vi begyndte at indføre temanumre. Pludselig var der noget konkret, som jeg kunne bede bidragydere om at forholde sig til og lade sig inspirere af, når jeg henvendte mig” siger Mette Borg.

Efter nogle år lykkedes det at få godkendt en forvandling af bladet til et flerfarvet magasin, der nu udkommer med 10 numre om året.

Hun fortæller, at temaerne spænder bredt, da ambitionen er i vid udstrækning både at fremhæve aktuelle emner, som fremgår af samfundsdebatten, samt at nå rundt i branchen og ramme forskellige målgruppers faglige interesser. Idéer til temanumrene opstår derfor både via medierne, men også i høj grad ved at skele til oplæg på de årlige Kortdage. Specifikke temanumre er desuden lavet i samarbejde med f.eks. eksperter fra en styrelse.

Redaktionelt er der også sket et skifte. Hvert nummer fik et tema, og senere kom hvert nummer til at indeholde et medlemsportræt.

”Når jeg rækker ud i mit geo-netværk, er jeg imponeret over den interesse, der er for at skrive i bladet,” erklærer hun.

”Vi vil gerne beskrive løbende, hvad der rører sig bredt i Geodatabranchen, og hvad fagfolk inden for geodata er optaget af,” oplyser Mette Borg, som oprindelig er uddannet grafiker og efter en årrække i den grafiske branche blev ansat i Geoforum for godt 21 år siden.

Mette Borg oplyser, at medlemsportrætterne afspejler et tidligere ønske om at komme tættere på medlemmerne og gøre det brede spektrum af medlemmer synligt for alle.

Hendes hovedopgave er at fremskaffe relevante, geofaglige og gerne aktuelle artikler, samt layout af bladet. Hun sørger også for opsætningen af nyhedsbrev og diverse tryksager, opslag på de sociale medier, fotodokumentation fra flere netværksarrangementer, samt vedligeholdelse af Geoforums hjemmeside. ”Jeg har ansvaret for at hente al materialet hjem, planlægge og koordinere, samt layout af GEOFORUM. Jeg skriver selv en sjælden gang i bladet,” siger Mette Borg og tilføjer, at hendes kollega Jesper Høi Skovdal bistår i den redaktionelle proces med den faglige gennemgang af artiklerne. 12

G EOFOR U M • JA N U A R 2026

Geoforums medlemsblad vil fra 2026 fortsætte med at blive produceret, indtil videre i sin kendte opsætning, og vil kunne tilgås fra platformen Issue.com, samt på Geoforums hjemmeside. Mette Borg vil desuden fortsætte med at dele og linke til bladet i nyhedsbrevet og på sociale medier. De vedkommende og faglige artikler vil altså fortsat bestå, nu blot i en online version og ikke længere som et trykt magasin. Vi vil gøre en indsats for at sikre, at vores medlemmer i samme omfang læser bladet, og håbet er, at den positive modtagelse, som bladet altid har fået, vil kunne overføres, når det bliver formidlet rent digitalt,” siger Mette Borg.

Strategi omsættes til praksis gennem påvirknings­arbejde og opsøgende indsatser Omar Fodeh er strategikonsulent i Geoforum. Henvendelser til beslutningstagere og opsøgende virksomhed er blandt aktiviteterne, når han skal løse sin hovedopgave om at hjælpe til at virkelig­ gøre foreningens strategiske mål.

AF REGNER HANSEN, GLOBUZZ

Omar Fodeh er ret ny i klassen i forhold til de to andre medarbejdere i Geoforums sekretariat. Han blev ansat i oktober 2024 med titel af strategikonsulent. Formålet var at styrke den temmelig arbejdskrævende opgave med at omsætte strategi til praksis. Tilmed kommer han med en baggrund, som harmonerer med en af Geoforums prioriteter, nemlig sikkerhed og kritisk infrastruktur. Han er uddannet i offentlig administration på Roskilde Universitet og har kombineret med mellemøststudier på Syddansk Universitet. Han har haft ansættelser under Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. I sit sidste job i Forsvarets Efterretningstjeneste var han placeret i ledelsessekretariatet. Da han var kommet på plads i Geoforum, rådførte han sig med bestyrelsen om mulige konkrete ind­satser i forhold til de tre strategiske prioriteter. Han trækker også på sine garvede sekretariatskollegers viden. ”Sikkerhed og den grønne omstilling er påvirkningsarbejde i forhold til beslutningstagere, og hensigten er at tydeliggøre, hvorfor geodata er vigtigt, og hvordan geodata kan bidrage på disse områder. Rekruttering handler blandt andet om at vise vigtigheden af og mulighederne inden for geodataområdet, så de unge får blik for branchen, og hvad geodata kan bruges til,” siger Omar Fodeh. Geoforum havde allerede foretaget en undersøg­ else af geodata om kritisk infrastruktur på tværs af en række områder. Rapporten viste, at fordi der er et såkaldt sektoransvarsprincip, er det meget forskelligt, hvordan hver sektor håndterer geodata om kritisk infrastruktur. Han nævner som eksempel episoden med droner over lufthavne i Danmark i september 2025. Her

ville det have været en fordel for myndighederne at have et overblik over alt relevant geodata på tværs af sektorer for at kunne reagere hurtigt og effektivt mod truslen. ”Vi har lavet en anbefaling til myndigheder om, at det er nødvendigt at tænke geodata ind på et højere strukturelt niveau, så koordinationen om sikkerheden og den kritiske infrastruktur mellem sektorer og myndigheder i Danmark også skal omfatte geodataaspektet,” siger Omar Fodeh. Grøn trepart er højaktuelt, og her består Geoforums konkrete strategiarbejde i at understøtte det, der allerede er i fuld gang, og hvor bl.a. D ­ anmarks Miljøportal har vist, hvordan geodata er centralt i at nå Danmarks ambitiøse mål. ”Men i den videre proces bliver der brug for at trække på den vigtige viden blandt Geoforums medlemmer, så vi kan sætte yderligere skub i udviklingen på området,” siger han. Han fortæller, at med hensyn til rekruttering havde man i Geoforum erkendt, at der skulle gøres noget forskelligt i forhold til forskellige målgrupper. Han gav et par eksempler på hvad, der er sket siden: Geoforum har i henvendelser til politikere og uddannelsesinstitutioner advaret mod at svække geofagene, da behovet for kompetencer derfra er voksende. Desuden er Geoforum gennem medlemmers frivillige indsats ved at stille eksperter til rådighed, som kan tage ud på folkeskoler og gymnasier for at tale Geodatabranchens sag. ”Det kan formentlig gøre nogle af eleverne nysger­ rige på geodata og måske få flere til at gå den vej senere,” siger Omar Fodeh, som også fremhæver påvirkningsindsatsen på Kortdage over for unge deltagere, som kommer med en it-baggrund. G E OFORUM • JANUAR 2026

13

Geoforum i nøgletal over 25 år Medlemsfordeling i 2002 Medlemsfordeling 2002

Medlemsfordeling i 2026 Medlemsfordeling 2026

Kollektive Kollektive 16% 16%

Kollektive Kollektive 49% 49%

Personlige Personlige 51% 51%

Personlige Personlige 84% 84%

Medlemstallet er steget gennem årene. Det er svært at sætte præcis tal på udviklingen, fordi nogle medlemmer er personlige medlemmer, mens andre medlemmer er repræsenteret gennem kollektivt medlemskab.

214 kollektive medlemmer af Geoforum

Geodata-branchen omsætter for 2 mia. kr. årligt

Kønsfordeling ved Kortdage 2025 Kønsfordeling ved Kortdage 2025

Geodata-branchen forventer en vækst på 7% i år

50.000 offentligt ansatte i Danmark arbejder med geodata

Fordeling af kollektive medlemmer 2025 Uddannelsesinstitutter 4%

Foreninger 4%

Private virksomheder 20% Kvinder Kvinder 40% 40%

Kommune 45%

Mænd Mænd 60%60%

Regioner og regionale institutter 3%

Offentlige styrelser 10% Forsyningsselskaber 14%

14

G EOFOR U M • JA N U A R 2026

Invitation I anledning af Geoforums 25-års jubilæum inviteres medlemmer og samarbejdspartnere til reception

Fejringen finder sted torsdag, den 8. januar kl. 15-17 “Tårnet” i Ingeniørforeningens lokaler. Tilmelding via: https://geoforum.dk/jubilaeum

IDA Conference Kalvebod Brygge 31 1560 København V G E OFORUM • JANUAR 2026

15

Fra bosætning til sejlads­ anvisninger - geodata vinder frem overalt i samfundet Anvendelserne af geodata stiger støt i takt med, at antallet af datapunkter øges, analyseredskaberne forbedres, og det bliver lettere for brugere at tilgå data. Sådan lyder meldingerne fra fire store brugergrupper. AF REGNER HANSEN, GLOBUZZ

”Stort set alt data, som vi arbejder med i en kommune, har en geografisk reference. Vi bor et sted, vi arbejder et sted, vores børn går i skole et sted. Geodata er med til at give os et overblik til at træffe beslutninger lokalpolitisk og administrativt.” Det siger Ole Dittmer Andersen, som er leder af Data & Analyse i Guldborgsund Kommune. Magasinet GEOFORUM har forhørt sig hos store brugergrupper om, hvordan de drager fordel af geodata. Det er en kommune, en virksomhed, en statslig styrelse og et universitet. ”Et felt som befolkningsudviklingen er virkelig stort. Vi er jo en udpræget landkommune med et vigende befolkningstal, så vi udnytter geografisk data i forbindelse med bosætning og på skole­ området. Desuden betyder geodata noget i forhold til vores arbejdsmarked og de sociale indsatser,” siger Ole Dittmer Andersen.

data, og kommunaldirektøren er også meget opmærksom på geodata som et redskab. Ole Dittmer Andersen vurderer, at udfordringen i de kommende år formentlig bliver at kvalitetssikre data - simpelthen, fordi datamængden vokser. ”Det er vigtigt, at data bliver deklareret ordentligt, og at oprindelse og nøjagtighed er kendt. Vi skal være i stand til at forholde os kvalificeret til henvendelser fra interessegrupper og borgere, som jo også har adgang til data. Og vi skal have et ensartet grundlag, når vi samarbejder med nabokommuner om tværgående opgaver,” siger han.

Han beskriver arbejdet med den grønne trepart som en ny, omfattende opgave.

Overvågning af graveopgaver Også mange virksomheder bruger geodata. qLER er en nichevirksomhed, som hjælper forsyninger, kommuner og andre ledningsejere med at overholde den såkaldte LER 2-lov. Formålet er at begrænse antallet af graveskader på forsyningsledninger.

”Vi har 165 projekter, som er lagt ind i det såkaldte MARS-system, og der skal laves beregninger af CO2­-­reduktioner og en stribe andre analyser,” siger han.

Bjarke Korsager er GIS-specialist og partner i qLER. Han oplyser, at ledningsejere med den seneste lovændring kun har to timers frist til at svare, når der kommer en graveforespørgsel.

Klimadata er stort og voksende Ole Dittmer Andersen oplyser, at klimadata ligeledes er et stort område, og at det formentlig vil vokse yderligere. ”Meget af vores kommune ligger under kote 0. Så havvandsstigning og grundspejlsstigning er vigtige størrelser,” siger han.

Ledningsoplysning­erne skal sendes til registret i et bestemt digitalt format. Her giver qLER adgang til en særlig LER-robot - software, som mod betaling løbende overvåger graveforespørgsler på vegne af lednings­ejere og auto­ matisk sender oplysningerne til dem, der skal grave. Altså brugerne. Det er blandt andet entreprenører.

Alle fagområder i den kommunale administration i Guldborgsund Kommune bidrager med geografisk

”Vi sikrer en kæmpemæssig tidsreduktion og en høj datakvalitet,” siger Bjarke Korsager.

16

G EOFOR U M • JA N U A R 2026

qLER tilbyder også en service til landinspektører, der skaber LER-data. Her består bistanden i en valideringsportal. ”Data stritter i alle retninger. Vi sørger for en standardisering,” siger Bjarke Korsager. Havet omkring Grønland Geodatastyrelsen er en af flere statslige styrelser, som stiller geodata til rådighed, og her er det matrikelkort/ejendomsdata og søkort/marine data. Men for at kunne levere geografisk data er Geodatastyrelsen også selv bruger af geodata. Det forklarer Pia Dahl Højgaard, som er direktør i Geodatastyrelsen. ”Vi henter løbende landdata, ortofotos og data om blandt andet beskyttelse i forhold til miljø og fortidsminder som støtteværktøj i vores sagsbehandling af matrikulære forandringer,” siger hun. ”Vores søkort og sejladsanvisninger er baseret på dybdedatasæt fra havet, som typisk bliver målt fra skibe, primært fra forsvaret. Disse data sammenstilles med geografisk data såsom landdata og data om havne, kabler og bøjer samt miljødata om for eksempel fuglebeskyttelse,” siger hun. Danmark er godt dækket ind med søkort, mens der er et stort, igangværende arbejde med at kortlægge havet omkring Grønland, oplyser Pia Dahl Højgaard. Her er det også nødvendigt at benytte satellitbilleder for at definere kystlinjen og udpege skær.

Pia Dahl Højgaard forventer, at især mængden af marine data vil stige i fremtiden. Hun peger på, at meldinger i realtid til skibe om for eksempel vanddybde kan bidrage til øget sejladssikkerhed, samtidig med, at satellitfotos, nye opmålingstek­nologier og maskinlæring kan bidrage til at højne kvaliteten og effektiviteten. Lettere at reproducere viden Et af de steder på universiteterne i Danmark, hvor der bliver brugt geodata, er på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet. Her er Lars Bodum lektor, og her har han gennem en årrække forsket i geoinformation og byudvikling. I den forbindelse har han også skrevet lærebøger om GIS og geodata. I æraen før frie offentlige grunddata etablerede han et geodatabibliotek, så studerende havde øvelsesdata. ”Nu er der kommet en serviceorienteret infrastruktur med flere og flere open source-værktøjer. Der er også kommet API’er - disse digitale tjenere, der kan understøtte automatisk udveksling af geodata mellem forskellige systemer. Det letter samtidig den reproducerbarhed af viden, som vi gerne vil opnå i forskningsverdenen,” siger Lars Bodum. Han siger, at forskningen følger med denne udvikling. ”Der er nu fokus på viden om datastrukturer, datakvalitet og datasammenkobling,” siger Lars Bodum.

G E OFORUM • JANUAR 2026

17

Voxpop med fire rollemodeller

Unge GIS-folk:

Kunstig intelligens kan blive et nyttigt værktøj Der er et stort potentiale i mønstergenkendelse på basis af ortofotos og analyse af geografiske oplysninger. Det vurderer fremtidens fagfolk, som gør sig de første erfaringer med AI i forbindelse med geodata. AF REGNER HANSEN, GLOBUZZ

Kunstig intelligens (AI) er en såkaldt global megatrend, som ventes at påvirke udviklingen i en vifte af fag i de kommende årtier. Geodatabranchen vil formentlig drage mere nytte af AI som redskab end så mange andre fagområder, fordi geodatafolk i forvejen arbejder med data. Unge GIS-folk kommer til at tegne fremtiden i faget. GEOFORUM har derfor spurgt fire unge, dels hvordan de måske bruger AI i øjeblikket i fagligt regi, dels hvordan de ser potentialet i AI som et redskab i deres fag?

Navn: Silas Holmgaard Andersen Silas Holmgaard Andersen studerer til civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet: ”Jeg og en samarbejdspartner arbejder med operationsanalyser. Det er matematiske modeller, som vi lægger geodata ind i. Vi har et godt datasamarbejde med NIRAS og Clever, og formålet er at opnå en strategisk optimering af placeringen af ladestandere til elbiler. AI kan bruges specifikt til at beregne efterspørgslen efter ladestandere i et givet område ud fra en række parametre – nærheden til blandt andet butikker, legepladser, andre ladesteder og kendskab til trafikmønstre. Hvis jeg skal vende mig væk fra vores projekt, så ser jeg et stort potentiale i at bruge AI til mønstergenkendelse på basis af ortofotos. På Kortdage i 2025 blev der vist et eksempel på brugen af AI til identificering af markdræn. Mønster- og billedgenkendelse er et par områder, som bliver interessante i forhold til AI i Geodatabranchen. Man skal dog altid være påpasselig med brugen af AI, da den kan lave fejl.”

18

G EOFOR U M • JA N U A R 2026

Navn: Laurine Ulstrup

Navn: Sarah Steiness

Laurine Ulstrup er i gang med kandidat­uddannelsen i Surveying, Planning and Land Management på Aalborg Universitet:

Sarah Steiness læser til kort- og landmålingstekniker på VIA University College i Horsens:

”Lige nu er jeg sammen med andre ved at lave et projekt om, hvordan man kan bruge AI til kortlægning i byer. Vi benytter en integreret AI-model, som - med ortofotos som forlæg - skal vise hvor i byen, der er træer. Undersøgelsen skyldes primært et krav i EU’s Naturgenopretningsforordning, som betyder, at der ikke må være et nettotab af grønne byområder frem mod 2030, og at der skal være en nettovækst på fem procent i grønne områder i byerne og en trækrone­ dækning på mindst 10 procent frem mod 2050. Vores projekt handler spe­cifikt om kvaliteten af data om udbredelsen af træer i byer. Vi kan allerede konstatere, at AI-redskabet stadig ikke kan levere tilstrækkelig kvalitet. Således er der tilfælde, hvor det, der bliver angivet som træer, i virkeligheden er andre elementer med runde konturer, blandt andet en rund bygning eller en rundkørsel. Dette redskab må kunne forbedres og dermed vinde udbredelse i fremtiden. Jeg har også haft job i en virksomhed, hvor vi skulle digitalisere analoge søkort. Det var et tidskrævende arbejde med at aflæse tal og indskrive tallene manuelt. Jeg forestiller mig, at AI også vil kunne løse en sådan opgave meget hurtigere.”

Navn: Sebastian Frej SteenbergØrnemark Sebastian Frej Steenberg-Ørnemark studerer geografi og geoinformatik på Københavns Universitet:

”Vi bruger alle chatbotten ChatGPT og AI-assistenten Copilot. Og når jeg bruger et af de indbyggede SQL-værktøjer i programmet QGIS, nemlig feltberegneren, til at lagre og behandle data, kan jeg få hjælp til at skrive kode, som jeg kan kopiere og anvende umiddelbart. Men jeg foretrækker selv at skrive kode og bruge AI til at tjekke, om det er korrekt. Da jeg var i praktik i Fredericia Kommune, brugte jeg mest SQL joins, så jeg kunne kombinere data fra flere tabeller. Et af formålene var at sammenknytte personoplysninger og fraflytninger i kommunen. Jeg brugte også views i LOIS Statistik fra LIFA, der leverer detaljerede geografiske nøgletal og demografisk data om borgere, boliger, virksomheder og andet. Disse views kombinerede jeg ved at lave joins på QGIS, hvor jeg brugte SQL, og i nogle tilfælde også AI som hjælp til at skrive koden og lave virtuelle lag. Dette data har den fordel, at det ikke bliver lagret lokalt på egen computer. Desuden kan jeg til tider finde på at bruge AI som en digital assistent i forbindelse med tematiseringer af kortanalyser.

”Jeg bruger meget AI som opslagsværk og som en assistent til at sammenfatte dokumenter og analysere data. Hvis jeg er kørt fast, kan AI komme med forslag til, hvordan jeg kommer videre. AI kan også udpege mulige fejl i noget, jeg har lavet. AI forstår dog ikke altid kompleksiteten i geodata, og jeg har erfaret, at det kan være en fordel at prompte chatbotten med spørgsmål, som er simple. Jeg skrev en bacheloropgave om geodata, nemlig klassifikation af billeder, og det ville have taget lang tid selv at skulle klassificere, og det ville være virkelig repetitivt arbejde. En AI-model, som er trænet på dette fænomen, gør denne proces meget nemmere og kan levere det samme som et menneske uden specialuddannelse. Jeg tror, at AI vil få størst anvendelse til objektgenkendelse og digitalisering af analoge informationer. Dog skal man sørge for at have overblik over, hvad der foregår. Det er vigtigt med kvalitetskontrol.”

Jeg tror, at AI vil få stor anvendelse til at udpege specifikke fænomener i landskabet ved hjælp af ortofotos, for eksempel hvor der er vejgrøfter. Jeg har selv prøvet at skulle tegne alle vejgrøfter manuelt ind på et kort. Det tog rigtig lang tid.”

G E OFORUM • JANUAR 2026

19

Store samfundsdags­­ordener kommer til at inddrage en vifte af geodataløsninger

Den grønne trepart og cybersikkerhed bliver hovedelementer i den fremtidige udvikling i Danmark. De to politikområder er samtidig strategiske prioriteter for Geoforum, fordi geodata kan være med til at sikre vellykkede forløb. Det siger Geoforums præsident, Christian Holmegaard Mossing, når han skal se frem mod forening­ ens næste 25 år. Også rekruttering vil få meget opmærksomhed. AF REGNER HANSEN, GLOBUZZ

25 år er gået med Geoforum. Når Christian Holmegaard Mossing i sin egenskab af præsident skal skue frem mod de kommende 25 år, øjner han tre relevante samfundsstrømninger i Danmark, der også er væsentlige for geodata­ området: Den grønne omstilling, behovet for bedre cybersikkerhed samt konkurrencen om arbejdskraft i en virkelighed med på den ene side en dalende interesse for de såkaldte STEM-fag, og på den anden side en accelereret teknologisk udvikling. De politiske og faglige strømninger er afspejlet i Geoforums såkaldte 2023+-strategi. ”Den nye strategi er en slags paradigmeskifte og rækker formentlig mange år frem. Vi vil gerne have mere prægnans og mere retning at hænge vores aktiviteter op på,” siger Christian Holmegaard

20

G EOFOR U M • JA N U A R 2026

Mossing, som mærker en opbakning fra medlemmerne til denne lidt mere aktivistiske fagpolitiske kurs. Data kan lette arealfordeling Den grønne trepart er en langvarig forandringsproces, hvor arbejdet for alvor begyndte i 2025. Det er den mest gennemgribende omlægning af det danske land siden de tidligste jordreformer. Christian Holmegaard Mossing konstaterer, at det går ret nemt med at tegne streger på et kort. Danmarks Miljøportal har sammen med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø blandt andet udviklet dataværktøjet MARS specifikt til arealomlægningen, og det er en god støtte, mener han. Det giver et relativt ensartet grundlag at gå videre på. Læg hertil, at der allerede fandtes multikriterieværktøjer.

”Men vi må forvente, at når nogen skal afstå arealer, og det kommer til at handle om penge, så kommer der konflikter. Men det er nemmere at komme frem til et kompromis og en fælles forståelse, hvis det videre forløb er understøttet af geografisk data, man har vurderet de rigtige ting, og man har lavet de rigtige analyser,” siger Christian Holmegaard Mossing. Temaerne i den grønne trepart er kvælstof­ reduktion, udtagning af kulstofrige lavbunds­ jorder, skovrejsning, biodiversitet og mere beskyttet natur. Der kan også forventes at dukke yderligere aspekter op, herunder drikkevands­ beskyttelse og rum til friluftsliv. ”Der findes et plangrundlag, som vi som geodatafolk kan kvalificere med vurderinger af landskabskvaliteter og andet relevant geografisk data. På den måde er det muligt at belyse mere præcist i et givet område, hvad man kan bevare, beskytte og fremelske, og hvilke kombinationer, der forårsager mindst skade,” siger han. Christian Holmegaard Mossing mener, at areal­­f­ordelingen nødvendigvis må følges op af monitorering af effekter af de valgte indsatser. Der skal biologer og andre fagfolk ud for at lave registre­ ringer i felten, men han vurderer, at der også bliver en stadig større rolle til geodataeksperter i kraft af remote sensing og objektgenkendelse ved hjælp af satellitdata og ortofotos, som kombineres med maskinlæring og store datamængder. Fra fredsdividende til hybridkrig Åbne data i Danmark har skabt innovation, effektivitet og tusindvis af digitale tjenester. Men den internationale sikkerhedspolitiske situation antaster denne åbenhed og gør cybersikkerhed og kritisk infrastruktur til en strategisk prioritet for Geoforum. ”Fredsdividenden har givet os mulighed for at opbygge et kæmpeområde af fantastiske digitale værktøjer i ro og mag, og vi er verdensmestre i offentlig digitalisering. Men der er ingen tvivl om, at vi nu befinder os i en hybridkrig, som også med hensyn til cybersikkerhed giver os anderledes udfordringer. Så vi vil også arbejde med vurderinger af hvilke data, vi skal beskytte bedre og tage fælles ansvar for,” siger Christian Holmegaard Mossing. Han forklarer, at der er en balance mellem at beskytte og benytte. ”Der bliver formentlig forskellige niveauer af sikkerhed om geografisk data, som vi pro­ducerer. Alt vil næppe være tilgængeligt for alle. Men vi skal

samtidig gøre opmærksom på det, hvis der er data, som vi fortsat gerne vil have udstillet, fordi det har en særlig kvalitet,” siger Christian Holmegaard Mossing. Geodatafolk er i høj grad med til at tilvejebringe data, og Geoforum-præsidenten konstaterer, at geodatafolk på samme måde kan hjælpe i forbin­ delse med politiske beslutninger om cybersikkerhed. Budskabet til unge: Geodata er lækkert! Når det gælder rekruttering, den tredje strategiske prioritet, har geodataområdet samme udfordringer som mange andre tekniske fag, nemlig faldende tilslutning til STEM og mangel på kvalificeret arbejdskraft - især i kommuner langt fra de store byer. ”Derfor har vi sat gang i overvejelser om, hvordan vi kan gøre opmærksom på vores fagområde”, siger Christian Holmegaard Mossing. Han nævner, at Geoforum har forsøgt tiltag i forhold folkeskoler, gymnasier og universiteter generelt, men også over for Geografilærer­ foreningen og Novo Nordisk Fonden, som begge arbejder med unges uddannelses- og karrierevalg. Det seneste initiativ er at række ud til spejder­ bevægelsen. ”Vi kan se, at spejdere har en kærlighed til kort, og at de synes, at det er fedt at gå rundt i naturen. Måske kan vi også få dem til at synes, at geodata er lækkert,” siger han med et grin. Christian Holmegaard Mossing konstaterer, at Geodatabranchens traditionelle identitet er udfordret af, at beslægtede professioner begynder at arbejde med stedbestemt data. ”Vi er måske en smule nervøse for, at geodata­ fagligheden bliver udvandet eller forsvinder. Alt indeholder efterhånden kort og geodata. Vi er som geodatanørder optaget af, at tingene skal være korrekte. Men jeg tror bare, vi må erkende, at der både vil være behov for den dybe faglighed og for de mere almene anvendelser, som andre også er meget dygtige til,” siger han. Christian Holmegaard Mossing siger, at et fokus fra Geoforums side på rekruttering bør være ledsaget af en indsats for efteruddannelse af geodatafolk. Han mener, at efteruddannelse måske også kan være en måde at håndtere problemet med faglighed eller manglen på faglige profiler i de tyndt befolkede kommuner.4

G E OFORUM • JANUAR 2026

21

Geodata i 2051 Her er Christian Holmegaard Mossings spådomme om, hvad samfundsudviklingen kan føre til i de næste 25 år, og hvor geodata vil være en faktor: * Danmark vil være grønnere som følge af Den Grønne Trepart, og naturen vil have bedre vilkår. Der vil være et øget behov for naturoplevelser, og disse kan med fordel være geodataunderstøttede. * Klimaet vil være varmere, og der vil formentlig komme mange flere turister til Danmark fra Sydeuropa. Det vil være nødvendigt med planlægning, så turisterne tilskyndes at søge til områder og faciliteter, der kan klare presset. * En øget andel af befolkningen vil være seniorer, som også er aktive for størstedelens vedkommende. De ældre vil efterspørge en vifte af tjenester. De er fortrolige med digital software, og de vil forvente at blive guidet digitalt. * Hele bilflåden i Danmark vil være elektrisk, og der vil måske være selvkørende biler. Kombinationen af mobilitet og realtidsdata vil blive brugt til sikker afvikling af trafik, fordeling af parkeringspladser, samkørselsordninger og andet. * Også beredskab og sikkerhed - både den kollektive og den individuelle - vil involvere stedbestemt data i realtid. I den forbindelse er det selvsagt nødvendigt at foretage etiske overvejelser om personfølsomme oplysninger.

”Vi har dygtige medarbejdere derude, der forstår konteksten, men som måske ikke behersker alle værktøjer og instrumenter. Derfor er livslang læring vigtig,” siger han. Flersporet påvirkning af politik Geoforum forsøger at gøre sin indflydelse gæl­ dende i forhold til de faglige prioriteter gennem møder med styrelser, ministerier og de store dataportaler. Foreningen intensiverer samarbejdet med Landinspektørforeningen og andre beslægtede organisationer. Høringssvar, temadage og konferencer er andre redskaber til at sætte aftryk på politikformuleringen på geodataområdet. ”Det ypperste, vi kan opnå som fagpolitisk orga­ nisation, er, hvis vi oplever, at vores faglighed bliver brugt rigtigt og tilstrækkeligt,” fastslår Christian Holmegaard Mossing.

22

G EOFOR U M • JA N U A R 2026

Christian Holmegaard Mossing Christian Holmegaard Mossing blev valgt til præsident i Geoforum i april 2025. Han er Vice President for Data, Analyse og Planlægning i NIRAS. Han er uddannet mikrobiolog på Københavns Universitet og har arbejdet med jordforurening i Hedeselskabet og COWI - og senere med grundvand og geoscience i COWI. I 2016-2019 deltog han i udviklingen af en intern geodataplatform i COWI, inden han skiftede til NIRAS.

Det er nødvendigt i påvirkningsarbejdet at holde kadencen, for geodatafeltet udvides hele tiden. Kunstig intelligens ”maser sig på”, observerer Christian Holmegaard Mossing. Han forventer, at AI måske snart kan blive en fjerde fagpolitisk prioritet for Geoforum. Flere former for AI bliver allerede anvendt af geodatafolk. Det nyeste er generativ AI, som også kan bruges som et hjælpeværktøj til at læse og tolke kort, og det bliver formentlig et fast element i analyser af datasæt, mener han. ”Som geodatafolk behøver vi næppe at frygte at blive arbejdsløse i den nærmeste årrække på grund af AI. Der vil stadig være behov for en kobling til den domænefaglighed, som de fleste i vores branche har med sig i en eller anden form,” siger han.

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Arrangementer Jubilæumsreception 8. januar 2026 København Kursus i Python og GIS - 2026 13. januar – 23. februar 2026 Odense

Nytårskur – Rundvisning ARR. UDV. NORD under jorden i Aalborg Tirsdag, den 13. januar 2026 kl. 15.00 - 17.30

Nytårskur – Rundvisning under jorden i Aalborg 13. januar 2026 Aalborg

Kom til Nytårskur i Geoforum Nord og oplev Aalborgs historie under jorden.

Kom og hør om munkene og klosterets historie midt i Aalborg under terræn.

Virtuel nytårskur 15. januar 2026

I forbindelse med vores nytårskur har vi arrangeret en spændende rundvisning i Gråbrødreklosterets museum, der ligger under gågaden lige ved siden af Salling.

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Nytårskur - 17Walls – FN’s verdensmål som vægmalerier 21. januar 2026 Århus Nytårskur - Besøg på Museum Odense 22. januar 2026 Odense Webinar med Kortdage-recap: AI 26. februar 2026 Kursus med Klimadatastyrelsens geodata 13. april 2026 København Ledningsdagen 2026 16. april 2026 Fredericia Adresseseminar 2026 7. maj 2026 Vejle Kortdage 2026 18. -20. november 2026 Aalborg

Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender

Virtuel nytårskur

KOMPETENCEUDVALGET

Torsdag, den 15. januar 2026 kl. 14.00 - 16.00 På baggrund af de positive erfaringer med afholdelse af en virtuel nytårskur i Geoforum i de senere år, vil Kompetenceudvalget og Kortdagsudvalget også i år give medlemmerne en god fyraftens­ oplevelse på en råkold dag, hvor vi traditionen tro kan genopleve nogle af de bedste indlæg ved Kortdage 2025 – hvis du nu gik

glip af dem i første omgang ved konferencen. Deltag og oplev nogle af de mest velbesøgte foredrag fra Kortdage 2025 torsdag, den 15. januar kl. 14-16. Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Kursus i Python og GIS FORSYNINGSNETVÆRKET Ledningsdagen 2026 Den 13. januar - 23. februar 2026 kl. 09.30 - 16.00 Torsdag, den 16. april 2026 kl. 09.30 - 16.00

?????????????????????????? - Forsyninger, planlægning og de nye udfordringer i et grønnere Danmark

Hvordan navigerer vi i den voksende kompleksitet omkring forsyningsledninger og arealanvendelse? Hvilke løsninger kræver samspillet med Den Grønne Trepart? Og hvordan sikrer vi kritisk infrastruktur i en tid med øgede trusler? Sted

Sted Energinet Tonne ?????Kjærsvej 65 7000 Fredericia Program og tilmelding, se: Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus geoforum.dk/kalender

G E OFORUM • JANUAR 2026

23

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Skal du trykprøve bidrags­ fordelingen ved kommunens kystbeskyttelsesprojekt? Arbejder du i forvaltningen med at trykprøve bidragsfordelingen i forbindelse med kommunens kystbeskyttelsesprojekt? Med Mølbaks BidragsFordelingsSimulator kan du let og overskueligt få overblik over hvilke ejendomme, der ligger i hvilke risikozoner – og på den baggrund vurdere, om du skal ændre på grænserne for risikozo­ nerne. Du kan også se, hvad hver enkelt ejendom skal betale i bidrag og publicere dette på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad hver enkelt ejendom betaler i bidrag. Kontaktperson: Casper Thybo Telefon: 20 73 38 83 E-mail: cto@molbak.dk Hjemmeside: https://molbak.dk

Samarbejdet mellem Geopartner og WSP går stærkt! Ny integration til drift og vedligehold i Map Connect Geopartners WebGIS-platform ”Map Connect” har fået et nyt modul, der integrerer funktioner og data fra WSP’ ”Orbi Insights, Drift og Vedligehold”. Målet er en sammensætning af de bedste og mest populære applikati­ oner til forsyningsmarkedet. Det sikres med sammenhængskraft gennem effektive integrationer. Det betyder, at der er tænkt på forsyningsselskabernes behov i alle situationer – uanset, om man er driftsmedarbejder eller i administrationen. Integrationen er første skridt ud af flere. Samspillet mellem applikatio­ ner fra Geopartner og WSP sker til glæde og gavn for vores fælles forsyningskunder. Integrationen er leveringsklar i første kvartal 2026. Ønsker du at se en demo, så kontakt os allerede nu. Kontaktperson: Lars Klindt Telefon: 63 12 50 46 E-mail: lkm@geopartner.dk Hjemmeside: https://geopartner.dk

Nye kræfter styrker NetGIS og InfoVision

Velkommen til nye kollegaer og spændende projekter

Vi byder velkommen til to nye kolleger, der skal være med til at udvikle vores digitale løsninger.

2025 har været et begivenhedsrigt år hos SYSTRA Danmark, hvor vi med stor glæde har budt velkommen til nye kollegaer: • Lasse André Hansen – Seniorudvikler • Bjarke Schjødt Rasmussen – Projektleder • Carsten Helsted – IT-arkitekt

Kristian er startet i NetGIS-teamet med fokus på kommunal anvendelse af webGIS og vil bidrage til effektive løsninger til kommuner og offentlige institutioner. Louise er ny i InfoVision og bringer stærke kompetencer inden for datavisualisering og analyse, så komplekst data bliver let forståeligt. Samtidig har vi indgået et nyt samarbejde med Geopartner, der skal styrke innovation og skabe endnu bedre geodata-løsninger. Sammen står vi stærkere som frontløbere inden for digitalt geodata. Kontaktperson: Thomas Rokkjær Telefon: 30950774 E-mail: thomas.rokkjaer@wsp.com Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik

Med deres ekspertise ser vi frem til fortsat at skabe digitale løsninger for vores kunder og samarbejdspartnere. I løbet af året har vi vundet flere spændende projekter - herunder det digitale indberetnings­ system ODIN2 for Beredskabsstyrelsen, som vi ser frem til at levere. 2026 markerer et særligt jubilæum: Det er nemlig 25 år siden, at WS Atkins plc. overtog Banestyrelsen Rådgivning og etablerede Atkins Danmark A/S – som nu hedder SYSTRA Danmark. Til sidst vil vi gerne sige en stor tak til alle vores kunder og samarbejds­ partnere for et godt år. Vi ser frem til endnu flere spændende projekter i 2026. Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 E-mail: jhartnack@systra.com Hjemmeside: https://www.systra.com/denmark

24

G E OFOR U M • JA N U A R 2026

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE De Anbragtes Danmarkskort I tæt samarbejde med Rigsarkivet udvikler vi De Anbragtes Danmarks­ kort, som samler oplysninger om arkivmateriale fra døgninstitutioner og kommuner i perioden 1945–2006. Formålet er at gøre det enklere for tidligere anbragte at finde frem til dokumentation, der kan give indblik i en vigtig del af deres egen historie. Kortløsningen bygger på Septima Widget, hvor nye funktioner som forbedrede pop-ups og listevisning bidrager til en tilgængelig og overskuelig brugergrænseflade. Derudover benytter vi vores Vector Tile Grundkort, som gør det let at skræddersy baggrundskortet. Den første version af De Anbragtes Danmarkskort offentliggøres snart, og vi er stolte over at bidrage til et projekt med så stor samfundsmæs­ sig betydning, hvor geodata får helt konkret betydning for borgernes mulighed for indsigt i egen fortid. Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91 32 69 40 E-mail: bo@septima.dk Hjemmeside: https://septima.dk

Hexagon Luciad 2025 – nyt til forsvar og beredskab Luciad 2025 er en større opdatering af Hexagons geospatiale platform til forsvar, efterretning og beredskab. Versionen introducerer forbedrede realtidsvisualiseringer i både 2D og 3D, hurtigere rendering og bedre håndtering af store datamængder. Understøttelsen af NITF er udvidet, så både geo- og ikke-georefererede billed- og vektordata kan behandles mere effektivt. LuciadFusion tilbyder nu browserbaseret visning, hvilket gør det muligt at bygge lettere distribuerbare, webklare C2- og analyseapplikationer. LuciadCPillar (mobilplatform) får en forbedret line-of-sight-funktion, der leverer mere præcise terræn- og udsynsberegninger i realtid. Derudover kan LuciadRIA (web) og Luciad Lightspeed (desktop) nu integrere data fra Microsoft Azure Maps, hvilket giver adgang til moderne korttjenester og mere fleksibel dataintegration. Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 52141535 E-mail: jackie.sandgaard@hexagon.com Hjemmeside: https://dev.luciad.com/portal/welcome

Er du klar til LIFA Brugerdage 2026?

25 år med jordobservation – Fra pioner til Centre of Excellence

Den 22. og 23. april forvandler vi Comwell Kolding til et knudepunkt for viden, netværk og inspiration. To intense dage fyldt med spændende oplæg, workshops og dialoger, der giver dig konkrete værktøjer til hverdagen.

I år fejrer vi – ligesom Geoforum - 25-års jubilæum med jordobserva­ tion hos DHI, en rejse, der begyndte med DHI GRAS i 2000. Siden da har vi været Danmarks førende virksomhed og en internationalt anerkendt kapacitet omkring brugen af satellitdata og geospatiale analyser til at løse komplekse miljøudfordringer.

Som noget nyt er konferencen åben for alle LIFA Digital-kunder: Herunder statslige myndigheder, styrelser, forsyninger, kommuner og private virksomheder. Årets tema er “Data på tværs” – hvordan vi udnytter og deler data på tværs af organisationer for at skabe maksimal værdi i praksis. Du får: - Indblik i de nyeste tendenser og cases - Direkte sparring med vores specialister - Mulighed for at vælge spor, der matcher dine interesser Tilmeld dig nu og sikr dig din plads til årets faglige højdepunkt.

I dag videreføres arven i DHI Earth Observation Centre of Excellence (EO CoE), hvor satellitdata er en strategisk del af DHI’s teknologiporte­ følje. EO CoE kombinerer domæneviden med AI og cloud-platforme ­-for at levere handlingsorienterede analyser til bæredygtig udvikling. Vi hjælper myndigheder, virksomheder og NGO’er med at få ny indsigt i problematikker samt med at træffe informerede beslutninger for en robust fremtid. Skal vi også hjælpe dig og din organisation? Kontaktperson: Niels Broge Telefon: 4131 8534 E-mail: nibr@dhigroup.com Hjemmeside: https://eo.dhigroup.com

Kontaktperson: Kenneth Kallehauge Telefon: 26184838 E-mail: kenneth.kallehauge@lifadigital.dk Hjemmeside: https://lifa.nemtilmeld.dk/405

G E OFORUM • JANUAR 2026

25

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Nye FME-kurser for 2026

Ny medarbejder - nye samarbejder

Vi har planlagt nye kurser i FME. Find det, der passer dig, og meld dig til på https://www.sweco.dk/kurser/fme. Tilmeldingen åbner i løbet af januar, så hold øje med siden.

1/8 startede Stefan Larsen som softwareudvikler i Kortomatic. Stefan får ansvaret for at videreudvikle vores software til byggebranchen - Site Planner - og for at sikre, at vi hurtigt og sikkert kan få nye muligheder og idéer ud til vores brugere.

Vi laver også specialkurser, der afholdes efter behov. I 2026 fortsætter vi med vores populære gratis webinarer, der løbende bliver annonceret på https://dataflow.center/webinars. Her kan du også finde knap 100 gennemførte webinarer om forskellige emner for nye eller avancerede brugere, tilgængelige som slides og videoer. Sweco er FME Partner med Safe Software og med certificerede medarbejdere, der forhandler, supporterer og uddanner i FME. Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen Telefon: 53 72 12 93 E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk Hjemmeside: https://www.sweco.dk

Stefan har en baggrund som civilingeniør fra DTU med speciale i geofysik og robotteknologi, og har de seneste 3 år arbejdet hos den fynske robotproducent MiR. Nye samarbejder Vores eksisterende samarbejde med DTU vil blive øget i 2026 i form af et nyt internationalt forskningsprojekt, ligesom vi i 2025 er påbegyndt et samarbejde med en studerende fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, som har fokus på objektgenkendelse gennem Machine Learning. HUSK - Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos og 3D-modeller med kort varsel. Kontaktperson: Hans Hansen Telefon: 70 26 94 26 E-mail: hans@kortomatic.com Hjemmeside: https://kortomatic.com

K RTOMATIC Ny samlet Geospatial & Data Science-afdeling i NIRAS ”Spatial is special” siger vi i Geodatabranchen, men geospatiale analyser og klassisk data science har rigtigt mange ting tilfælles i forhold til metoder, datamodellering og programmeringssprog. Derfor har vi i NIRAS fra årsskiftet valgt at styrke vores konsulentforretning ved at samle vores dygtige analyse- og udviklerkompetencer i en samlet Geospatial & Data Science-afdeling under ledelse af afdelingschef Mads Berge-Lind. Navnet på den nye afdeling løfter vi først sløret for i det nye år, men I kan allerede nu se frem til at opleve øget synergi mellem vores PowerBI, SPOT multikriterieanalyseværktøj, geodataanalyser, 3D-platform, PostGIS, QGIS- og Data Science-ydelser. NIRAS’ egenudviklede softwareprodukter KortInfo og DKPlan samt NIRAS’ drone- og dataproduktionsydelser er ikke berørt af den nye afdeling, og der vil fortsat være et tæt samarbejde med disse afdelinger, som alle fortsat er under samme forretningsenhed. Kontaktperson: Mads Berge-Lind Telefon: 29 32 48 45 E-mail: mbli@niras.dk Hjemmeside: https://www.niras.dk/sektorer/data-digitalisering

26

G E OFOR U M • JA N U A R 2026

Nyt fra Geoinfo Dansk Esri Konference 2026 Tilmeldingen er åben til forårets største GIS-konference 20.–21. maj i Odense. Her mødes 300+ GIS-professionelle til ny viden, inspiration og netværk. Bliv udstiller og få din egen stand på DEK26 og dermed direkte kontakt til GIS-brugere og beslutningstagere. Programmet rum­ mer indlæg og faglige spor bl.a. med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø som én af årets keynote speakers. Gense GeoAI-webinaret “Sådan træner du din GeoAI” Webinaret fra 4. december kan nu ses on-demand: geoinfo.dk/ uddannelse/gis-webinarer. Her viser vores GeoAI-eksperter, hvordan modeltræning i ArcGIS foregår - fra finjustering af prætrænede modeller til træning fra bunden. GIS-kurser hos Geoinfo Brug den mørke vinter til at løfte dine GIS-kompetencer. Vi tilbyder standard- og skræddersyede ArcGIS-forløb på alle niveauer for hele organisationen. Kontaktperson: Ghita Krage Telefon: 31 57 66 76 E-mail: ghitak@geoinfo.dk Hjemmeside: geoinfo.dk

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Ny QGIS-plugin til GeoAtlas Live Geo har udviklet en ny plugin til QGIS som releases om kort tid. Værktøjet erstatter den gamle version, og har en række nye funktioner. Som i det gamle værktøj, kan man trække direkte på services fra GeoAtlas Live. Man kan således hente geologiske 3D modeller ind, og lave profilsnit, sliceviews og virtuelle boringer. Derudover kan man tilføje boringer, som også kan ses på profilerne sammen med terrænoverflade, de geologiske lag og potentialekort over grundvandsstand. Som noget helt nyt kan man nu også trække alle de fagkort ind, som findes i GeoAtlas Live - f.eks. terrænnært grundvand. Tag fat i os for flere oplysninger. Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard Telefon: 31740188 E-mail: mrm@geo.dk Hjemmeside: https://www.geo.dk

Nytårshilsen fra Nordiq – blik mod 2026 2025 har været et godt og udviklingsrigt år for Nordiq. Vores GIS-team er vokset til 10 medarbejdere, og vi skal være flere - så hold øje med kommende jobopslag. Samtidig anvendes Nordiq WebGIS nu af 12 kunder, og vi er i gang med flere større projekter, hvor geodata og vores platform spiller en central rolle i både analyse, planlægning og formidling. Når vi ser frem mod 2026, bliver der fra årets start fuldt fokus på næste release af Nordiq WebGIS. Samtidig kick-starter vi året med to spændende projekter. 1: Sammen med DHI og en række kommuner, kigger vi på anvendelsen af højtopløselige satellitdata til kvalificeret beslutningstagning på de grønne dagsordener, men også andre muligheder som fx byggesagsbehandling. 2: For en kommunal kunde skal vi sammen udvikle en løsning til håndtering af invasive arter, som skal være med til at sikre en endnu bedre håndtering at dette, både i forhold til de eksterne henvendelser, og til den interne sagsbehandling. Ræk endelig ud, hvis du vil høre mere om ovenstående, og så ser vi frem til et spændende 2026 med fortsat faglig udvikling, samarbejde og videndeling i GIS-miljøet – og ønsker alle i Geoforum et godt nytår. Kontaktperson: Steffen Svinth Thommesen Telefon: 3166 1138 E-mail: sst@nordiq-group.dk Hjemmeside: https://www.nordiq-group.dk

Online kursus: Sådan gør du med data fra LER Som noget nyt udbyder IT34 kurser med nogle af landets førende specialister. Kursets formål er at give en forståelse for håndteringen af data fra LER 2.0. Deltagerne vil lære at anvende data fra systemet effektivt for at sikre optimal håndtering af den ledningspakke, som LER danner med mål om at minimere risici for graveskader. Du vil få følgende indsigter: • Konkrete værktøjer til at forstå forskellige muligheder for håndtering af data fra LER 2.0 • Konkret GIS-viden, du kan tage med hjem til egen virksomhed • Viden om lettere håndtering af graveforespørgsler i din organisation • Gennemgang af forskellige brugsscenarier og anvisning af konkrete redskaber til de forskellige scenarier Kurset afholdes den 13.01. 2026 kl. 10.00–11.30. Pris: 1.500 ex. moms. Tilmelding via: https://www.le34.dk/da/webinar-saadan-goer-du-datafra-ler Kontaktperson: Martin Vrede Nielsen Telefon: 31452551 E-mail: mvn@it34.com Hjemmeside: https://it34.com

Er du flyttet eller har du skiftet job? Vi har stærkt brug for at have en korrekt medlemsfortegnelse. Derfor vil vi opfordre dig til som medlem af Geoforum at give besked til os på geoforum@geoforum.dk om enhver adresse­ændring eller ændring i mailadresse. Kun derved sikrer du dig fortsat at modtage dette blad samt øvrige medde­l­­­elser rettidigt. Ændring af din medlemsstatus vil vi også gerne have besked om. Med venlig hilsen Sekretariatet

G E OFORUM • JANUAR 2026

27

Godt nytår! Geoforum ønsker alle vores medlemmer, udvalgsdeltagere og samarbejdspartnere et godt og l­ykke­bringende nytår. Vi glæder os til de næste 25 år! De bedste hilsner fra Geoforums bestyrelse og sekretariat.