Geoforum 255 juni

Mød estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • J u n i 2024 • N r. 25 5

TEMA

Sikkerhed og kritisk infrastruktur

INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.250

Forsideillustration Forsvaret foretager overvågning fra luften og fra skibe på havet, blandt andet for at sikre, at andre skibe ikke sejler ind i forbudszonene. Fregatten F341 Absalon.

Produktionsdato: 29. sep. 2022 Foto: Rune Dyrholm/Forsvaret

Kommende numre Deadline Nr. 256 15. august 2024 Nr. 257 16. september 2024 Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

Aktiviteter i Geoforum

2

Leder

3

Overblik, sikkerhed og kritisk digital infrastruktur - en vanskelig og træls opgave

4

Ændrede vedtægter og ingen kontingentstigning ved Geoforums generalforsamling

9

Beskrivelse af geodata om kritisk infrastruktur

10

Maritim overvågning med satellitdata

12

Cyberangreb, sårbarhed, åbenhed og tillid i en lille kommunes komplekse hverdag

14

Informationssikkerhed i hverdagen

16

Beskyttelse af kritisk infrastruktur til havs

18

Åbne data kræver øget fokus på sikkerhed

20

Portræt af et Geoforummedlem

22

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

23

Nyt fra virksomhederne

24

Tilmeldingen til årets Kortdage åbner onsdag, den 14. august 2024 klokken 10.00.

28

AKTIVITETER I GEOFORUM AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE 1.6.

GEOFORUM nr. 255 udkommer – Tema: Sikkerhed og kritisk infrastruktur

3.-4.6.

GI Norden afholder årsmøde i Oslo - Jesper Skovdal deltager for Geoforum

11.6.

Særarrangement på Vikingeskibsmuseet, Arrangementsudvalg Øst, Roskilde

11.6.

Kom med på besøg på det nye OUH, Arrangementsudvalg Syd, Odense

11.6.

Kontaktmøde mellem SDFI og Geoforum – Mads Bjørn-Møldrup, Christian Mossing og Jesper Skovdal deltager for Geoforum

13.6.

Møde i Kortdagsudvalget 2024 – København og virtuelt

20.6.

Møde i Spatial Data Science-udvalget – København

27.6.

Besked om godkendte abstracts til Kortdage 2024

2.7.

Publicering af foreløbigt program for Kortdage 2024

Juli

Sommerferie og lav bemanding i Geoforums sekretariat

1.8.

Tidsfrist for færdige abstracts til Kortdage 2024

14.8.

Tilmelding til Kortdage 2024 åbner

15.8.

Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 256

15.8.

Møde i Kortdagsudvalget 2024 – København og virtuelt

26.8.

Virtuelt møde i Forsyningsnetværket

28.8.

Geoforums dronedag 2024, Droneudvalget – Allerød

1.9.

GEOFORUM nr. 256 udkommer – Tema: Internationalt

M

LEDER Sikkerhed og kritisk digital infrastruktur AF MARLENE MEYER, GEOFORUMS BESTYRELSE OG FORSVARSMINISTERIET

I en verden, der bliver stadigt mere kompleks og sammenkoblet, er det afgørende at forstå den rolle, kritisk infrastruktur spiller i opretholdelsen af samfundets stabilitet og funktion. Fra elnet til transportruter og fra vandforsyning til kommu­ nikation udgør disse systemer rygraden i vores moderne samfund.

Geodata om kritisk infrastruktur understøtter ikke blot den daglige drift af disse centrale samfundsvigtige funktioner. Geodata har stor betydning for den nationale sikkerhed ved at tilvejebringe de nødvendige informationer over kapaciteter, som både er kritiske for opretholdelse af vores samfund og samtidigt sårbare over for angreb. Geodata er i høj grad anvendeligt til identifikation af sårbarheder og ved udviklingen af strategier for øget beskyttelse og modstandsdygtighed. Kritisk infrastruktur er derfor en af tre fagpolitiske prioriteter i Geoforums gældende strategi fra 2023.

Geoforum erkender, at sikkerhedspolitikken er under hastig forandring i disse år med øgede spændingsniveauer, krig i Europa, samt alvorlige trusler fra cyberkriminalitet og hybridangreb på kritisk infrastruktur.

Danmark er i den absolutte top, når det gælder ­ såvel offentlig digitalisering som borgeres og virksom­heders adgang til frie offentlige data. Men vi står også over for et dilemma imellem at skabe bedst mulig adgang til data og samtidigt beskytte vores nationale og internationale sikkerhedsinteresser.

Det er desuden en stor udfordring – specielt for den nationale sikkerhed – at der mangler governance på området i form af fælles standarder og indberetningsog ajourføringspligt hos dataejerne. Det betyder, at vigtige data ikke altid er til rådighed for de relevante beredskabsmyndigheder.

Dette temanummer indeholder syv spændende artikler, som giver hver deres vinkel på udfordringer og dilemmaer i forhold til kritisk infrastruktur.

Bestyrelsesmedlem Mads Schondel-Andersen beskriver Geoforums strategiske arbejde på området, som bl.a. har mundet ud i en undersøgelse af tilgængeligt geodata på området. Morten Hvidberg fra SDFI diskuterer dilemaet mellem åbne data og datasikkerhed, mens Louise Lyng Bojesen fra Bornholms Regionskommune uddyber dilemmaet mellem åbenhed og sårbarhed på det kommunale område. Mikkel Storm Jensen fra Forsvars­akademiet giver et overblik over national cybersikkerhed, og Hans-Henrik Michelsen fra V ­ ejdirektoratet giver sin egen vinkel på sikkerhedsspørgsmålet i artiklen om IT-sikkerhed i hverdagen. Frederik Holmgren Møller fra GST skriver om beskyttelse af den sårbare infrastruktur under havet, og Henning Heiselberg fra DTU har skrevet et indlæg om overvågning af det Arktiske Hav set fra rummet.

Vi håber, at du vil finde dette nummer af GEOFORUM inspirerende, og at det giver dig en anledning til refleksion.

God læselyst!

Temanummer Dette temanummer af GEOFORUM omhandler

Næste temanummer bliver til september, hvor vi

sikkerhed og kritisk infrastruktur. Med den ændrede

vender blikket mod omverdenen og fokuserer på

sikkerhedspolitiske situation ønsker vi at diskutere,

de internationale tendenser på GIS- og geodata-­

hvordan vi både kan sikre benyttelse og beskyttelse

området. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler

af data om kritisk infrastruktur. Temanummeret

til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg,

sætter derved fokus på den fagpolitiske prioritet i

mbo@geoforum.dk.

Geoforums strategi herom.

Overblik, sikkerhed og kritisk digital infrastruktur - en vanskelig og træls opgave

Man må have den dybeste respekt for hvor svær en opgave, det er for staten at skabe rammerne for cyber­resiliens i Danmarks kritiske infrastruktur. Det er særdeles komplekst at fastlægge de organisa­ toriske og juridiske rammer, og opgaverne er ovenikøbet teknisk vanskelige og under konstant udvikling, så man når aldrig i mål.

AF MIKKEL STORM JENSEN, FORSVARSAKADEMIET

Cyberresiliens vil sige modstandsdygtighed og evnen til at komme i gang igen efter uheld eller angreb. Det er ikke kun Danmark, der kæmper med de herover nævnte udfordringer. Dr. Mika Kerttunnen, der har bidraget til Finlands og over tyve andre landes nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategier, sammenfatter situationen således: ”Der er tre slags lande i verden: Dem uden cyberresiliensstrategier, dem med urealistiske strategier, der ikke kan implementeres, og dem med realistiske strategier, der er dårligt implementeret.” Hvilken kategori ville Kerttunnen så placere Danmark i?

Cyber- og informationssikkerhedsstrategier i Danmark Vi har siden 2014 implementeret tre nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategier samt EU’s NIS-direktiv for cybersikkerhed i medlemslandenes kritiske infrastruktur. Vi står midt i det lidt forsinkede arbejde med at implementere EU’s andet direktiv på området, NIS2. Er de så realistiske? Danmarks seneste cyberstrategi fra 2021 taler mere om hensigter end konkrete midler og metoder, men den står ikke alene. Den bygger på de to første, særdeles konkrete strategier og implementeres sammen med EU’s også ret klart formulerede krav. Det placerer Danmark i Kerttunnens tredje kategori: Vi har en realistisk strategi – men der er udfordringer med implementeringen.

Denne artikel fokuserer på den rolle, som organisatorisk overblik spiller for statens implementering af resiliensstrategierne i Danmark. Det er blot en ud af statens mange nødvendige bidrag til at

4

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 4

skabe cyberresiliens, men opgaven er blevet aktualiseret i lyset af de stadigt mere alvorlige trusler fra cyberdomænet, hvor såvel kriminelle som statslige aktører konstant søger efter svagheder, der kan udnyttes til afpresning, spionage og sabotage. Samtidig er Danmarks mangel på centralt beredskabsoverblik blevet kritiseret af NATO som noget, der begrænser vores evne til at leve op til Atlantpagtens artikel 3: Vores forpligtigelse til at passe på os selv.

Central eller decentral opgaveløsning For at forstå den rolle, som overblik spiller, må man træde et skridt tilbage og se på, hvordan staten organiserer sit bidrag til den samfundsmæssige resiliens. Der er principielt to tilgange: Man kan centralisere eller decentralisere opgaveløsningen.

I det analoge industrisamfund, som prægede det 20. århundrede, var centralisering en god løsning.

En velfungerende statslig administration kunne i krig eller krise allokere ressourcer gennem standardkommunikationssystemer til kritisk infrastruktur, der i øvrigt ofte var statsligt ejet, eller i det mindste ejet af nationalt baserede private virksomheder med et overskueligt net af underleverandører. Det gjorde staten til en centralt placeret maskiningeniør, der ved hensigtsmæssig allokering af ressourcer og kommandoer kunne prioritere, så ramte dele af kritisk infrastruktur kunne udbedres, og ”samfundsmaskinen” komme op i omdrejninger igen.

Dengang var samfundet kompliceret – opgaven med central styring i kriser var vanskelig – men nu

FME er sikkert FME har en naturlig plads i de forskellige organisationer, der bygger og forvalter samfundets kritiske infrastruktur.

Med FME kan du bygge intelligent og effektiv dataintegration uden nogen programmering, med færdige snitflader til alle hyppigt benyttede værktøj.

Der er gode muligheder for at køre FME helt sikkert uden kontakt til internettet.

FME bruges ofte til sikker overførsel af data mellem interne og eksterne databaser eller it-systemer. Det kan også bruges for kommunikation mellem interne systemer placeret bag firewalls i forskellige sikkerhedszoner.

Der er gode muligheder for at kontrollere forskellige brugeres rettigheder og adgang til data på en sikker måde.

Vi hjælper dig gerne med et bud på, hvordan eksempler fra de 25.000 andre virksomheder kan realiseres i din organisation.

Nye fleksible prismodeller gør det nemmere at beregne fordelene for alle organisationer, store som små.

Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på: https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK

G E OFORUM • MAJ 2024

5

Resiliens, herunder modstandsdygtighed mod cyberangreb, er også et krav fra NATO for, at Danmark kan leve op til Atlantpagtens artikel 3.

I sin gennemgang af Danmarks forsvar fra 2020 anbefaler NATO et bedre nationalt overblik, end den nuværende danske implementering af sektoransvarsprincippet giver.

er samfundet blevet komplekst, og dermed er central styring blevet praktisk talt umulig. I vores moderne, digitaliserede, privatiserede og outsourcede postindustrielle samfund er kommunikations- og styringsmekanismer digitaliserede, fragmenterede og konstant under forandring.

Samtidig er den kritiske infrastruktur ofte på private – ind i mellem udenlandske eller multinationale – hænder og afhængig af et konstant skiftende netværk af inden- og udenlandske underleverandører.

Staten som gartner i et komplekst system En resiliensstrategi, der baserer sig på central styring, bliver dermed i praksis umådeligt vanskelig: Det er kun ude i ”den spidse ende” af de enkelte kritiske sektorer, at aktørerne har den nødvendige indsigt i de aktuelle forhold og systemer til at forberede sig på kriser og improvisere i nødvendigt omfang, når de opstår på trods af forberedelserne. Dermed skifter statens rolle fra at være maskiningeniør i et kompliceret system til at blive gartner i et komplekst system – en gartner, der ikke styrer, men skaber rammer og faciliterer processer, som understøtter systemets egen evne til at beskytte sig mod ydre anslag og komme sig over dem, når de sker alligevel.

De hidtidige danske strategier løser dette gennem sektoransvarsprincippet. Det betyder, at alle

6

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 4

myndigheder har ansvaret for beredskabet i deres egen sektor. De seks sektorer, der er udpeget som kritiske (tele-, finans-, energi-, sundheds-, transport- og søfartssektoren), har desuden særlige forpligtigelser. Fx har de siden 2019 haft individuelt udviklede cyberresiliensstrategier.

Ud over de individuelle sektorer har Danmark et centralt krisestyringsorgan: Den Nationale Operative STab (NOST), der træder sammen under kriser og bidrager til sektorernes opgaveløsning gennem overblik og koordination. Begge elementer af strategien – sektorernes individuelle opgaveløsning og NOST’ens overblik – er fornuftige og hensigtsmæssige i forhold til at håndtere kriser i komplekse systemer som det moderne danske samfund. Men det er en udfordring, at enheden med overblik kun træder til i kriser, og at der ikke er et ”hverdagsoverblik” over, hvordan det står til med beredskab og resiliens i de enkelte sektorer.

Når NIS2 bliver implementeret, stiger antallet af sektorer, der designeres som samfundskritiske fra seks til seksten, hvilket selvsagt ikke vil gøre kravene til overblik mindre.

Status på overblikket Hvordan står det så til med overblikket? I perioden 2003-2019 blev der hvert andet år afholdt omfattende nationale krisestyringsøvelser – de såkaldte

a

ArcGIS - VERDENS FØRENDE GIS-SOFTWARE

Create the World You Want to See Forbind data og mennesker på tværs af lande og kontinenter med ArcGIS, det foretrukne værktøj for 350.000 globale aktører i mere end 150 lande.

Fra byudvikling til miljøbeskyttelse, infrastrukturudvikling, beredskab og bæredygtighed, omdanner ArcGIS komplekse data fra mere end 170 lande til klare indsigter og løsninger.

Med ArcGIS’s evne til let at dele information, kort og analyser, styrkes det globale samarbejde og muliggør hurtigere, velinformerede beslutninger til gavn for mennesker over hele verden.

Hvorfor vælge ArcGIS En suite af ready-touse-apps som kan kombineres efter behov

Verdens største samling af data og kort til fri afbenyttelse

Automatiseret datagenerering med GEOAI, DL og ML

Verdens største GIS-fællesskab for sparring og samarbejde

Support i verdensklasse til løsning af dine udfordringer

Kurser, der passer til dit niveau og din erfaring

Prdit niveau og d Prøv ArcGIS gratis i 21 dage inLæserfaring mere: www.geoinfo.dk/vi-tilbyder/arcgis-software

G E OFORUM • JUNI 2024

7

KRISØV – med forskellige temaer. I 2013 var det cyberangreb. I stort set alle femten års KRISØV’ers erfaringsopsamlinger fremhæves to forhold: For det første kan/bør overblikket forbedres, fx ved at tilføre NOST’en fast mandskab, der kan opnå en større rutine. For det andet er der i de forskellige sektorer det, der betegnes ”forskellige modenhedsgrader”. Det vil sige, at nogen sektorer er bedre forberedt og har været grundigere med implementering af resiliensstrategierne end andre. Eller mere negativt udlagt: Nogen sektorer er dårligere forberedt og har ikke implementeret de pålagte resilienstiltag i samme omfang som andre.

Her fem år efter sidste KRISØV kan vi se det på cyberområdet. Finanssektoren vurderes generelt som særdeles resilient i forhold til cyberangreb og -uheld, fordi markedskræfterne driver sektorens behov for sikkerhed og modstandsdygtighed. I energisektoren demonstrerede et – muligvis statsligt – angreb i 2023, at de store aktører i sektoren tilsyneladende havde et højere beredskab for at lappe erkendte svagheder i den digitale infrastruktur. Endelig viser rigsrevisionens meget stærke kritik i 2022 og 2023 af svagheder i statens egne digitale kritiske infrastruktur, at staten ikke lever op til sine egne krav.

Ansvaret for implementering af læring KRISØV 2019 konkluderer, at ansvaret for at sikre, at læringen fra KRISØV 2019 implemen­ teres, er et fælles ansvar blandt de centrale aktører og deltagende myndigheder. Udvik­ lingen af krise­styringssystemet er således afhæng­ig af myndighedernes fælles beslut­ somhed og vilje til at implementere læring fra øvelsen. Udfordringen her er, at når alle har ansvaret, har ingen ansvaret. Det er et problem, fordi resiliens – også på cyberområdet – alle steder er en vigtig og anerkendt opgave. Men det er også en opgave, der fjerner ressourcer og opmærksomhed fra det, der er sektorens kerneproduk­tion, hvad enten det er transport, energi eller sundhed. Dermed er resiliens-­ opgaven­­træls og risikerer at blive nedprio­riteret i forhold til kerneopgaven.

Det er særligt en udfordring i den offentlige sektor. I de dele af den kritiske infrastruktur, der er i den private sektor, kan resilienskravene fra de statslige strategier og NIS-direktiverne nedfældes i kontrakter, der tydeliggør ansvar og eventuelle

8

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 4

straffe for ikke at leve op til kravene. Det er næppe tilfældet i samme omfang i de offentlige dele af den kritiske infrastruktur. De sidste to års stærke kritik fra Rigsrevisionen er i hvert fald ikke blevet fulgt op med højtprofilerede afskedigelser eller andre offentliggjorte sanktioner.

NATO påpeger i sin 2020-evaluering af Danmark, at: “Denmark is broadly resilient and has a clear structure for civil preparedness, where respon­­si­bilities are clearly assigned. A number of sector­specific programmes are in place and a cross-government body ensures coordination of civil preparedness, but its work would benefit from an overarching framework for the implementation of the seven baseline requirements.” Med andre ord sætter NATO os i Kerttunnens tredje kategori af lande med realistiske strategier, der kunne implementeres bedre.

Inspiration fra vores nabolande Så hvordan kan man rette op på det? Hvis rege­ ringen vælger at styrke overblikket over Danmarks cyberesilliens, kan den hente inspiration hos vores nabolande. Finland har længe haft en model, hvor en national sikkerhedskomite gennem månedlige indrapporteringer sikrer overblikket. Sverige har siden 2022 genindført en minister for civilforsvar og styrket Myndigheten för Samhällskyd och Beredskap betydeligt.

Et større overblik vil dog tydeliggøre, hvor Danmarks cyberresilliens er bagud, og skærpe kravene til politikerne med hensyn til enten at prioritere opgaven højere, der hvor løsningen halter bagud, eller tage bevidst og oplyst stilling til, at det eksisterende niveau er tilstrækkeligt i forhold til ambition­ erne. Samtidig er løsningen ikke gratis. Man må bl.a. ikke overse den administrative byrde, som et rapporte­ringsregime kan pålægge de kritiske sektorer.

Så for at slutte ved udgangspunktet for artiklen: Opgaven med at skabe de juridiske, organisato­ riske og administrative rammer for cyberresilliens i Danmark er meget, meget vanskelig. Større overblik end det, vi har nu, vil koste, men det vil alt andet lige også bidrage til at løse opgaven bedre.

Det bemærkes, at forfatteren udtaler sig som privatperson og ikke på vegne af Forsvaret eller Regeringen.

Ændrede vedtægter

og ingen kontingentstigning ved Geoforums generalforsamling Geoforums generalforsamling torsdag, den 25. april, forløb i god ro og orden. Årsregnskabet for 2023 blev godkendt af generalforsamlingen. Forslagene til arbejdsplan, budget og kontingent for det kommende år blev ligeledes godkendt, og det blev besluttet, at kontingentet ikke stiger i 2025.

Bestyrelsen havde fremsat tre forslag til vedtægtsændringer, der alle blev vedtaget. Således skal kandidater, der ønsker at stille op til valg, fremover meddele deres kandidatur til Geoforum fire uger inden generalforsamlingen. Oplysning om kontingent for medlemmerne er blevet tydeliggjort i vedtægterne. Endelig blev der vedtaget en kønsneutral titulering i foreningen ved genindførelse af titlerne præsident og vicepræsident.

Geoforums bestyrelsesformand (nu præsident) var ikke på valg i år. De af Geoforums bestyrelsesmedlemmer og -suppleanter, der var på valg, ønskede alle at stille op igen, og blev alle genvalgt.

Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig.

Forretningsudvalget udgøres fortsat af præsident, Mads Bjørn-Møldrup, PA Consulting, vicepræsident, Christian Holmegaard Mossing, NIRAS, samt kasserer, Katrine Petersen, GST. Genbesøg præsentationerne og læs referatet fra Generalforsamling 2024 på: https://geoforum.dk/generalforsamling.

G E OFORUM • JUNI 2024

9

Beskrivelse af geo­data­ om kritisk infrastruktur Efter at vi de seneste år har argumenteret for værdien af frie offentlige data og vænnet os til vigtigheden af at dele viden, står vi i dag i en verden, hvor vi som samfund bliver nødt til at forholde os til en ændret sikkerhedspolitisk situation. Den værdifulde viden om dansk infrastruktur, som ligger i de mange tilgæn­gelige data, kan blive misbrugt af fjendtlige magter, hvilket gør det højaktuelt at diskutere, hvordan vi kan sikre både benyttelse og beskyttelse af data om kritisk infrastruktur.

AF MADS SCHONDEL-ANDERSEN, GEOFORUMS BESTYRELSE

Kritisk infrastruktur er en af tre fagpolitiske prioriteter i Geoforums gældende strategi fra 2023. Geoforum erkender, at sikkerhedspolitikken er under hastig forandring i disse år med øgede spændingsniveauer, krig i Europa, cyberkriminalitet og hybridangreb på kritisk infrastruktur. Danmark er i den absolutte top, når det gælder offentlig digitalisering – både i forhold til adgang til frie offentlige data og i forhold til borgerbetjening.

Ovenstående er motivationen for Fagpolitisk prioritet nr. 2 i Geoforums strategi 2023+. Det kan grundlæggende beskrives som konflikten mellem benyt og beskyt. De geografiske data, som allerede er delt, vil i sagens natur ikke kunne tilbagekaldes. Det vil sige, at der bør være en overvejelse om, hvorvidt denne frie deling fortsat skal ske. Hvordan skal den i givet fald ske, når der skal tages højde for de mange positive følger af adgang til aktuelle og opdaterede geodata?

Balancen mellem benyttelse og beskyttelse Bagsiden af denne digitalisering er en dyb afhængighed af systemernes stabile drift. Geodata-­ området har enorm betydning for sikkerheds­ politikken, da vi er med til at tilvejebringe et væld af data til tekniske installationer, infrastruktur, ejendomme m.m. Geoforum vil derfor aktivt forsøge at påvirke de forskellige aktører til at tage kloge beslutninger i balancen mellem mest mulig åbenhed med frie data og samtidig beskyttelse af vores nationale og internationale interesser.

Rapport om geodata for den fysiske kritiske infrastruktur For at få emnet belyst besluttede Geoforums bestyrelse at udarbejde en rapport, som beskriver den fysiske kritiske infrastruktur for derigennem at skabe et grundlag for den videre diskussion.

I arbejdet med afdækningen af kritisk infrastruktur er der ikke fundet en officiel definition fra dansk side, så der er taget udgangspunkt i EU’s over­ ordnede definition: ”Ethvert system, som er afgørende for at kunne udføre vigtige økono­-­

10

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 4

Figur 1. Illustrationen viser hvilke centrale sektorer i Danmark, der rummer kritisk infrastruktur. Kilde: Tænketanken Atlantsammenslutningen.

miske og sociale funktioner: Sundhed, fødevarer, sikkerhed, transport, energi, informationssystemer, finansi­elle tjenester osv.”

Tænketanken Atlantsammenslutningen foreslår – ud fra en sammenstilling af definitionerne i andre EU-lande, EU’s definition og den amerikanske definition – følgende definition: ”Kritisk infrastruktur beskriver de fysiske og virtuelle systemer og kapaciteter, der er så centrale for Danmark, at deres manglende evne eller ødelæggelse vil have en ødelæggende virkning på folkesundheden eller Danmarks sikkerhed – det være sig fysisk som økonomisk”, se figur 1.

Afdækning af den kritiske infrastruktur set fra geodata Med ovenstående udgangspunkt startede arbejdet med at afdække den kritiske infrastruktur set fra et geodata-synspunkt. Rapporten oplister en række sektorer, hvor stedet er væsentligt i forhold til forskning, forretning og udvikling af den pågældende sektor. Vi har set på, hvor aktuelle og præcise data kan kombineres med andre kilder, og dermed er essentielle i en lang række virksomheder og ydelser. Det har været – og er fortsat – en grundlæggende tilgang, at data skal deles og være tilgængelig for alle, samt at data skal være opdateret.

Dette er netop kernen i Geoforums fagpolitiske prioritering nr. 2. Hvordan sikres det, at de mange sektorer og virksomheder, som er afhængige af gode og pålidelige geodata, har adgang til data, mens der opnås en øget beskyttelse af kritiske data? Hvordan kan vi begrænse og besværliggøre adgangen for fremmede magter eller andre interessenter, som ikke har en venlig hensigt?

Anbefalinger til myndigheder Geoforums bestyrelse har med den fagpolitiske prioritering nr. 2 sat sig for at udarbejde en række anbefalinger til de rette myndigheder, da vi mener, at der er en yderst relevant diskussion at tage op og forholde sig til. Det er på ingen måde en nem opgave, men den er væsentlig. Det er vigtigt, at vi som branche af fagprofessionelle – med indsigt i netop omfanget og betydningen af de danske geodata – bidrager til diskussionen og afklaringen af, hvordan vi sikrer vores data nu og i fremtiden.

Næste skridt fra Geoforums bestyrelse er derfor at udarbejde en række anbefalinger på baggrund af rapporten. Det er anbefalinger, som bør diskuteres i et bredere forum i Geoforum og måske bør det endda gøres til et emne for en kommende Kortdage-konference.

G E OFORUM • JUNI 2024

11

Maritim overvågning med satellitdata

Security DTU er et center på DTU (https://security.dtu.dk), hvor vi især overvåger havene med satellitter for at sikre Danmark mod ille­ gale aktiviteter herunder skibstrafik og kritiske infrastrukturer. Artik­ len giver et indblik i overvågningen med satellitter og i den efterføl­ gende analyse af satellitdata med brug af kunstig intelligens.

AF HENNING HEISELBERG, DTU SPACE

På DTU Space overvåger vi Kongeriget Danmark, herunder de enorme territorier i Arktis: Med satellitter monitorerer vi afsmeltningen af indlandsisen i Grønland, havisens udbredelse, miljøet, skibe, isbjerge og meget mere. Vi henter store mængder satellitdata ned og analyserer dem med intelligente og automatiserede analysemetoder, dvs. med kunstig intelligens. Fx kan den løbende opdatering af haviskort i Arktis ses på: www.seaice.dk. Vi bruger også kunstig intelligens til at skelne åbent hav fra ny-, førsteårs-, og multiårs-is, hvilket er vigtigt for skibstrafik og klimaovervågning.

Mørke skibe har særlig interesse Alle større skib skal udsende et AIS1 -radiosignal, der fortæller deres navn, position, rute, last, mv.

Nogle skibe slukker imidlertid for AIS’en, og disse mørke skibe har vores særlige interesse. De kan være i havsnød, fiske illegalt, dumpe olie eller kemikalier, smugle, overtræde territorialgrænser eller beskyttede områder, transportere illegale 1 Automatic Identification System – oprindeligt udviklet for at undgå skibskollisioner

12

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 4

immigranter i Middelhavet, bedrive pirateri omkring Afrikas Horn, sabotere kritisk infrastruktur som gasledninger og optiske fiberkabler på havbunden, jamme GPS-signalet – eller måske har de bare glemt at tænde for deres AIS. Men vi kan se de mørke skibe på radarbilleder og optiske satellitbilleder. ESA har de seneste år sendt en række Sentinel-satellitter op med avancerede sensorer til jordobservation, som vi – frit tilgængeligt – henter dagligt. Især Syntetisk Apertur Radar-billeder (SAR) er nyttige, da de kan ”se” gennem skyer og om natten. SAR udsendes og modtages som radiobølger, når jordoverfladen scannes vinkelret på flyveretningen, mens satellitten kredser om Jorden. Med SAR modtages kun én radiofrekvens, hvor optiske kameraer optager tre (rød, grøn og blå), mens Sentinel-2 optager 13 multispektrale bølgelængder. Til gengæld optager SAR to polarisationer, dvs. den har ”polaroid”-briller på.

Fig. 2: Nord Stream 2 set fra et F-16-fly, Forsvarsakademiet, fra Sentinel-2 i 800 km’s højde, og et mørkt skib i nærheden set fra Sentinel-1.

Vi finder de mørke skibe Ved at (anti)korrelere skibspositionerne i SARbilleder med AIS finder vi de mørke skibe. Desværre følger der også falske alarmer med fx fra de tusindvis af isbjerge i Arktis. Vi skal kunne skelne isbjerge fra skibe og skær, og vi skal også gerne finde oliespild og andet. Vi udvikler derfor algoritmer trænet på AIS-data, der kan forudsige skibenes ruter, anløbshavne og –tider – og derved kan vi finde anomalierne.

Forsvaret har mange af ovennævnte civile opgaver i Arktis, og vi hjælper Arktisk Kommando med at monitorere, finde og skelne skibe fra isbjerge.

Herved reduceres antallet af falske alarmer, som de ellers skal rykke ud til. Især gletcherne i NV Grønland kælver tusindvis af isbjerge og -flager, hvoraf nogle ligner skibe, når de ses oppe fra 800 km’s højde.

Andreas Mogensen befandt sig kun i 400 km’s højde med ISS. Nok er udsigten fin deroppe fra 80 gange Mount Everests højde, men opløsningen er begrænset. Vores toptrænede maskinlæringsalgoritmer kan dog finde og genkende skibe og isbjerge i billederne langt bedre, end vi kan med øjet og hjernen.

Sporing i andre sammenhænge Forskningen kan også bruges i mange andre sammenhænge og steder på Jorden. Fx eftersøger vi armadaer af trawlere på illegal fangst af hammerhajer ved Galapagosøerne eller blæksprutter ved Nordkorea. Vi bruger det også til tracking af krigsskibe, mistænkelig adfærd af skibe nær kritisk infrastruktur, oliespild og ruteoptimering. På land kan vi se på afgrøders vækst, skovbrande eller oversvømmelser.

De gratis og let tilgængelige Sentinel-data har skabt et boom i nye anvendelser inden for forskning på universiteter, privat og kommercielt. Vi analyserer dog også på andre satellitbilleder, der har højere

opløsning såsom ICEYE radar og MAXAR optiske billeder, hvor vi har skaffet databaser til at træne vores algoritmer.

Dataanalyse med kunstig intelligens og flere kilder Kunstig intelligens dækker bl.a. over neurale netværk og maskinlæring. De algoritmer, vi laver til dataanalysen, ligner på mange måde de netværk, som hjernens neuroner bruger – derfor navnet neurale netværk. De elektrokemiske signaler mellem hjernens neuroner er principielt meget lig dem i computerens GPU2 bortset fra, at de foregår med lysets hastighed i CPU’en. Hjernen er langsom med begrænset rumfang, kan ikke kapere ret megen data og bliver hurtig træt. Vores neurale netværk er toptunede til billedgenkendelse ud fra store databaser over skibe, isbjerge, oliespild, radarer, og andre objekter, som vi har opbygget i flere år. Avancerede algoritmer til ansigtsgenkendelse anvendes til identifikation af mørke skibe.

Man får et meget bedre overblik fra flere typer satellitter og sensorer. Radar-satellitter ser gennem skyer, mens optiske satellitter ser flere farver.

Højtopløselige sensorer giver det bedste resultat til nærstudier, mens bredere opløsning kan overvåge større områder. Satellitter kan også fange radiosignaler fra skibe (AIS og skibsradarer) eller fly. En sådan multisensorfusion giver bedre information og er ikke begrænset til rummet. Vi analyserer derfor også sensordata fra optiske fiberkabler på havbunden vha. machine learning. Herved kan akustiske signaler fra skibe, jordskælv, eksplosioner og hvaler detekteres.

Endelig indgår forskningen i undervisning, myndighedsbetjening og udviklingsprojekter med industrien og Forsvaret.

2 Graphics Processing Unit eller computerens ”hjerne” til billedprocessering.

Kraftigt udviklet til computerspil.

G E OFORUM • JUNI 2024

13

Cyberangreb, sårbarhed, åbenhed og tillid i en lille kommunes komplekse hverdag Bornholms Regionskommune har store mængder af data om sam­ fundet, som vi i høj grad har gjort tilgængelige for virksomheder og borgere. Det giver borgere og virksomheder muligheder, men digita­ liseringen og åbenheden har også en pris.

Figur 1: Eksempel på udveksling af data mellem forskellige IT-systemer hos kommunen og staten.

AF LOUISE LYNG BOJESEN, BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

Bornholm er en af Danmarks små perler. En fantastisk natur, en fascinerende og kompleks geologi, et vandmiljø, der ikke ligner det øvrige Danmark. Et fuldt udbygget samfund med byer, svømmehaller, veje, havne, lufthavn, hospital, industri, vandværker, elforsyning, spildevandsanlæg og meget mere. Et digitaliseret samfund med fiberforbindelser og mobilnetværk. Alt sammen elementer, vi som kommune anvender, drifter eller fører tilsyn med og har en lang række data om. Vi er ca. 39.800 indbyggere og ca. 3.800 ansatte. Åbne data Kommunen har store mængder af data om samfundet. Data, vi anvender i vores daglige forvaltning, hvor vi skal balancere benyttelse og beskyttelse. Vi overvåger vores natur, grundvand, drikkevand,

14

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 4

badevandskvalitet, udledninger af spildevand, færdsel og byggerier. Det er data, som vi udveksler med staten, og som vi i høj grad har gjort tilgængeligt for virksomheder og borgere, se figur 1.

Det giver gennemsigtighed og tryghed for borgerne at have viden om hvilke data, kommunen har. Og det giver virksomheder mulighed for at anvende data til at udvikle nye produkter og tjenester. Men digitaliseringen og åbenheden har også en pris.

Datasikkerhed Bornholms Regionskommune (BRK) har stort fokus på digital sikkerhed og har en række forskellige beskyttelsesforanstaltninger etableret for at beskytte adgangen til vores data. Kommunen har knap 300 IT-systemer, der dagligt under-

støtter den kommunale forvaltning og service til borgerne. Det betyder, at der er mange muligheder for at lave forstyrrelser i den daglige drift og skabe usikkerhed hos medarbejdere og borgere.

Det er ikke alle systemer, der indeholder fortrolige oplysninger, men mange systemer gør. Og her er en høj beskyttelse særligt vigtig. Ligeledes for systemer, der sikrer vital drift som nødkaldesystemer eller overvågning af forbrændingsovnen hos BOFA, vores affaldsselskab.

Tillid til, at vi kan passe på vores data og passe på borgerne i det daglige. Men tilliden er sat under pres – måske står vi ligefrem i en tillidskrise. ­ Det oplever vi også i en lille kommune som på Bornholm, hvor tingene ikke længere er, som de var engang. Forventningerne til kommunen fra borgerne er større end det, vi har råd til at levere.

Det skaber utilfredshed og tilliden falder. Godt hjulpet på vej af populistiske tendenser og debatspor på de sociale medier.

En del systemer kan tilgås via en browser, og her har BRK en dynamisk scanning kørende af alle kommunens websites, så vi overvåger dem for kendte sårbarheder og har mulighed for at behandle og håndtere de sårbarheder, som scanningerne finder. Der findes løbende nye kendte sårbarheder, som skal håndteres. På en tilfældig dag i marts havde vi fx 15 kritiske/ medium kritiske sårbarheder.

Vi oplever et stort spænd fra selvhjulpne borgere, der forventer at have adgang til data om samfundet, egen ejendom og sig selv, og som gerne benytter døgnåbne selvbetjeningsløsninger, til andre borgere, der har brug for hjælp til alt, og ikke evner at anvende de digitale medier, men som stadig forventer åbenhed og gennemsigtighed.

Vi oplever også dagligt 700.000-1.000.000 bloke­ rede portscanninger af vores firewalls. Det kan sammenlignes med, at 1.000.000 personer dagligt går forbi vores hoveddør, og at de alle tager fat i alle vores døre og vinduer med håbet om, at vi havde glemt at lukke/låse for et eller flere af dem.

Hvilke lande, angrebene kommer fra, skifter fra dag til dag. I dagene omkring Sveriges optagelse i NATO oplevede vi mange angreb fra Sverige. Der anvendes typisk distribuerede pc’er til denne type angreb. Tyskland, Rusland, Kina og USA er andre lande, der scorer højt på listen. Der spærres løbende tusindvis af mails hver måned. Mails, som, vi med sikkerhed ved, indeholdt spam, phishing eller virus. Også her kan vi se hvilke lande, de kommer fra. Fx får vi mange forsøg på phishing og identitetstyveri fra afrikanske lande.

Med anvendelsen af kunstig intelligens (AI) er sikkerhedsudfordringerne kun blevet større. AI giver angriberne nye muligheder, hvor det for os som medarbejdere og borgere bliver vanskeligere at opfatte, at vi er ved at blive udsat for svindel.

Selvom vi også benytter AI i vores sikkerhed, må man erkende, at der i øjeblikket foregår en intensiveret kamp i cyberspace. Vores dygtige medarbejdere i IT-afdelingen knokler dagligt for at holde os trygge og sikkert driftende. Alligevel må vi med en vis realisme sige, at det blot er et spørgsmål om tid, før det lykkes nogen at ”lægge os ned”.

Sikkerhed og demokrati I dagens Danmark har borgerne stadig en pænt høj tillid til myndighederne. Tillid til demokratiet.

Udvikling af samfundet Bornholm er i en kontinuerlig forandring. Vi er ikke længere et samfund med fiskeri. Nu er det EnergiØ og omfattende udbygning af Rønne Havn til at håndtere hele udviklingen af havvindmølleudbygningen i Østersøen. Det giver selvfølgelig bekymringer hos borgerne om hvilken betydning, det har for deres hverdag og for den ø, de elsker.

De oplever støj og støv i et omfang, de ikke har set før. De skal acceptere højere byggerier, blinkende lys, stigende transport og et forandret landskab.

Nogle er også bekymrede for, om vi bliver et endnu mere attraktivt mål for ondsindede magter.

Det stiller store krav til åbenhed fra myndighederne. Men også en åbenhed, der skal vægtes ift. den aktuelle trusselsvurdering af PET og FE. Et dilemma Som en lille kommune i Østersøen er vi påvirket af de samme tendenser, og vi kæmper med de samme modsatrettede udfordringer som i staten.

Vi har bare borgerne endnu tættere på og er i demokratiets første række.

Vi skal dagligt vægte balancen mellem åbenhed og tillidsskabende kommunikation med sikkerhed og beskyttelse af data, så vi som samfund i en hybridkrig minimerer vores sårbarhed overfor angreb. Angreb, der med den stigende anvendelse af AI kun forfines og bliver sværere og sværere at modstå. Vi er i høj grad vores ansvar bevidst. Men vi må også erkende, at vi som kommune ser ind i udfordringer og tendenser, som vi endnu ikke ved, hvordan vi skal håndtere, så vi sikrer, at tilliden til myndighederne og demokratiet bevares, og de værdier og det samfund, vi sætter så stor pris på, fortsat kan opretholdes.

G E OFORUM • JUNI 2024

15

Informationssikkerhed i hverdagen ”Informationssikkerhed er fundamentet under det moderne danske samfund”. Dette er en let omskrivning af overskriften på lederen i GEOFORUM nr. 253, men budskabet er lige så rigtigt – og vigtigt – som den oprindelige overskrift, der lød: ”Data af høj kvalitet er fundamentet…”.

AF HANS-HENRIK MICHELSEN, VEJDIREKTORATET

Vi skal kunne stole på de data, vi – som privatpersoner og som ansatte – anvender i vores hverdag. Vi skal være sikre på, at uvedkommende ikke får adgang til data. Samtidig skal vi selv kunne få adgang til data, når det er nødvendigt.

Disse tre forhold er kernen i arbejdet med informationssikkerhed – fortrolighed, integritet og tilgængelighed.

Data er vigtige – uanset, om det er geodata, dokumenter i et ESDH-system, posteringer i et økonomisystem eller GPS-spor fra en grave­ maskine. Vi skal derfor passe godt på dem og beskytte dem mod de trusler, som desværre bliver mere og mere omfattende.

Truslerne fra kriminelle og statsstøttede hackere Verden er af lave – også når det gælder cyberog informationssikkerhed. Alle organisationer og privatpersoner er nødt til at være i konstant alarmberedskab overfor angreb fra kriminelle og fra statsstøttede hackere. Oftest har de kriminelle et økonomisk sigte med deres angreb; nemlig at kryptere data og kræve løse-penge (ransomware),

16

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 4

men aktivisme, hvor angribere blokerer for adgang­ en til hjemmesider (DDoS-angreb) er blevet mere udbredt; særligt efter krigen i Ukraine startede.

I Vejdirektoratet er vi mest bekymrede for phishing og ransomwareangreb, da disse vil kunne medvirke til, at vores data ikke længere kan anvendes. Vi er gået fri indtil videre for denne type angreb, men har i løbet af 2023 oplevet et par DDoS-angreb; dog heldigvis uden følgeskade.

Trusselsbilledet ændrer sig hele tiden. Et vigtigt budskab fra sikkerhedseksperter er: ”Forbered dig på det utænkelige – det vil ske en dag…”.

Gennemførelse af risikovurdering Et godt udgangspunkt for en god beskyttelse mod de mange trusler er en risikovurdering. Organisa­ tionen skal vurdere hvilke konsekvenser, et brud på fortrolighed, integritet og/eller tilgængelighed kan have, og man skal vurdere sandsynligheden for et brud. Hvis risikoen – forstået som konsekvens gange sandsynlighed – er høj for organisationen eller dens samarbejdspartnere, skal man forsøge at forebygge ved at reducere konsekvens eller sandsynlighed.

Figur 1. Et eksempel på en phishingtest.

I Vejdirektoratet gennemfører vi årlige risikovurderinger for de vigtigste processer og systemer.

Derved forsøger vi at tilpasse vores beskyttelsesforanstaltninger.

Hvordan beskytter man sig mod angreb?

En god beskyttelse mod IT-kriminelle skal være baseret på både organisatoriske og tekniske foranstaltninger. De organisatoriske foranstaltninger kan spænde vidt, fx i form af obligatoriske introduktionsforløb, hyppige awarenesskampagn­er og simulerede angreb.

Det vigtigste element i Vejdirektoratets beskyttelse er det, der med et lidt popsmart begreb kaldes: ”The Human Firewall” – dvs. den sunde fornuft hos de ansatte.

Sund fornuft kan have mange betydninger – ­afhængigt af den situation, man befinder sig i.

Når det gælder de trusler, som Vejdirektoratet står overfor, skal den sunde fornuft udmønte sig i en skepsis overfor e-mails, SMS’er, telefonopkald osv. med gode tilbud eller hasteopgaver.

Den sunde fornuft sættes på en prøve med jævne mellemrum. Det sker ved brug af phishing­test, hvor Informationssikkerheds­­­funk­tionen i samarbejde med en ekstern leverandør sender falske e-mails til alle ansatte for dels at fastholde opmærksomheden på

emnet og dels teste, om de interne procedurer fungerer, se figur 1.

En række tekniske foranstaltninger Vejdirektoratet har selvfølgelig en lang række tekniske foranstaltninger, som er med til at øge informationssikkerheden, men dem holder vi for os selv – der er ingen grund til at give kriminelle inspiration til, hvordan de kan angribe os (også selvom de næppe læser GEOFORUM…).

De tekniske foranstaltninger skal implementeres med udgangspunkt i risikovurderingerne for de enkelte systemer, og der skal selvfølgelig være en balance mellem udgifterne til foranstaltningerne og de trusler, som de afværger. Sikkerhed kan købes for dyrt…

Fremtiden med kunstig intelligens Hvis vi kigger lidt ud i fremtiden med sikkerhedsbrillerne på, er det særligt kunstig intelligens (AI), der fylder meget. AI giver de IT-kriminelle gode muligheder for at skrive bedre phishing-mails og til at forbedre de værktøjer, som de anvender. Fx kan de få AI til at generere mere effektive programmer til kryptering.

AI kan dog også blive et godt værktøj for os, da kunstig intelligens kan hjælpe med at opdage falske e-mails og med at analysere netværkstrafik for at finde unormal kommunikation.

G E OFORUM • JUNI 2024

17

Beskyttelse af kritisk infrastruktur til havs Geodata spiller en afgørende og uundværlig rolle i beskyttelsen af den kritiske infrastruktur på og i havet. Uden viden om lokali­ teten af infrastrukturen er det nemlig ikke muligt at beskytte den.

AF FREDERIK HOLMGREN MØLLER, GEODATASTYRELSEN

Den kritiske infrastruktur på havet og i kystzonen består af en bred vifte af kendte installationer, herunder havne, bygninger, olie- og gasanlæg, vindmøller, fiskerifaciliteter, navigations- og sikkerhedssystemer, kystbeskyttelsesanlæg og andre synlige objekter. Disse kan hurtigt og omkostningseffektivt kortlægges præcist gennem anvendelse af fx ortofotos og RTK GNSS. Kabler og rørledninger på havbunden Anderledes står det til med den mindre synlige og mindst lige så kritisk infrastruktur på havbunden, såsom kabler og rørledninger. Normalt er disse nedgravet fra land og i kystzonen ud til dybere vand, hvor de ofte ligger på selve havbunden. Derfor er kablerne ikke synlige fra luften eller fra land.

Overordnet set drejer det sig om et komplekst netværk af vitale forsyningsledninger, kommunikations- og elkabler, telekommunikationskabler, som transporterer enorme mængder af data (97% af verdens telekommunikation går gennem kabler på havbunden), elkabler, som er under kraftig udbygning, olie- og gasrørledninger, brændstofledninger til flere former for brændstof, spildevandsledninger, drikkevandsledninger, kabler til indsamling af data om havmiljøet og andre typer ledninger. Infrastrukturen må betegnes som kritisk, idet den udgør en væsentlig

18

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 4

del af livs­nerven for samfundets funktion og økonomi.

Samordning nødvendigt for effektiv beskyttelse Nord Stream-hændelsen i Østersøen i efteråret 2022 samt andre internationale hændelser viser med al tydelighed sårbarheden – og at der er en reel trussel mod denne infrastruktur. Desuden har sikkerhedsrisici som cybertrusler og geopolitiske spændinger også øget behovet for effektiv overvågning og beskyttelse. Dette understreger vigtigheden af samarbejdet med ejerne af denne infrastruktur, som omfatter flere forskellige interessenter.

For at opretholde sikkerheden af denne infrastruktur er samordning og koordination afgørende.

Ejerne er både stat, kommune samt større og mindre private selskaber og sammenslutninger.

Ledningerne og kablerne er etableret hen over en meget lang periode, og der findes ikke et fuldstændigt overblik over omfanget eller den præcise lokalitet af ledningerne og kablerne. Denne situation udgør behovet for, at der fremadrettet etableres et samarbejde mellem myndigheder og kabelejere, hvor denne infrastruktur deles, registreres og dokumenteres ud fra ensartede standarder og gøres tilgængelig for relevante myndigheder, under hensyntagen til klassifikationen af data.

hvor man typisk har opdaterede landsdækkende data mindst to gange pr. år.

Indtil videre har Danmark ikke en totalkortlægning af havbunden, idet ressourcerne primært fokuseres på at sikre skibstrafikkens navigation. I Danmark og i Grønland udføres kortlægningen af havbunden af Forsvarets Søopmåling, som leverer disse data til Geodatastyrelsens Kontor for Søkort og Marine Data.

Nødvendige tiltag Der er brug for, at der skabes et styrket samar­ bejde, hvor der etableres fælles standarder for dataindsamling, kvalitetssikring og lagring, så data fra forskellige kilder kan integreres i samme datamodel. Der bør oprettes en eller flere plat­ forme og data gøres tilgængelig for brugerne. En regelmæssig kontrol og validering er afgørende for at sikre en høj integritet, ligesom adgangs- og sikkerhedspolitikker skal sikre en målrettet adgang til data, hvor der beskyttes mod uautoriseret adgang i forhold til klassifikationen af data.

© Geodatastyrelsen (Ikke egnet til navigation).

Behov for kortlægning af havbunden Der er behov for at kortlægge eksisterende kabler og ledninger, idet der kan være manglende viden om den præcise lokalisering heraf. Derved bliver det vanskeligt at beskytte dem.

Den nylige udgivelse fra EU-kommissionen i februar 2024: ”Hvordan mestrer man Europas digitale infrastrukturbehov?” fremhæver problemet med manglen på en nøjagtig kortlægning af eksisterende kabelinfrastruktur og manglen på en konsolideret vurdering af risici, sårbarheder og afhængigheder. EU-kommissionen anbefaler en kortlægning af eksisterende og planlagte kabler og ledninger på havbunden, og at denne kortlægning holdes opdateret minimum hvert år. Kortlæg­ ningen bør minimum indeholde information om lokalitet, kapacitet, teknisk karakteristik og ejerskab.

Totalkortlægning af havbunden koster En nøjagtig kortlægning af havbunden kræver store ressourcer og lang tid, da den præcise kortlægning på dybere vand (over 6-7 meter) i Danmark på nuværende tidspunkt kun kan udføres ved hjælp af akustiske metoder, herunder primært multibeam ekkolod. Dette er en meget langsommelig og omkostningsfuld metode sammenlignet med kortlægning af landområder,

Der ligger i sammenhæng hermed en tilbage­ vendende meget ressourcekrævende opgave i at validere og opdatere data gennem nykortlægning af havbunden. For at opnå dette efter EU kommissionens anbefaling, er der behov for at tænke nye teknologier for dybdedataindsamling ind i billedet, hvor den traditionelle søopmåling fra skibe suppleres af andre metoder. Der kan fx anvendes overflade- og undervandsfartøjer, som evt. kan have et niveau af autonomi, samt også flyvende enheder til kortlægning af de områder, hvor fx LiDAR er en anvendelig metode. I tilknytning til dette er der brug for regulatoriske krav, som beskriver hvor ofte, opmålingerne skal foretages.

Regelmæssige opmålinger sikrer, at data forbliver nøjagtig og relevant for både naviga­tionssikkerhed og infrastrukturforvaltning.

Kortlægningen af kabler på havbunden foretages med multibeam ekkolod fra skibe. Her ses søopmålingsskibene Fyrholm og Birkholm, der ligger ved kaj. Foto: Lars Hansen, Søopmålingen.

G E OFORUM • JUNI 2024

19

Åbne data kræver øget fokus på sikkerhed Mere cyberkriminalitet og større fokus på national sikkerhed ud­ fordrer den måde, vi arbejder med data, men åbne data er en kæmpe gevinst for samfundet.

AF MORTEN HVIDBERG, STYRELSEN FOR DATAFORSYNING OG INFRASTRUKTUR

Selvom det kun er lidt over ti år siden, at vi for alvor begyndte at tale om åbne data, så har tilgængeligheden af data haft så stor betydning og værdi for samfundet, at det kan være svært at forestille sig et samfund, hvor vi ikke har den åbne adgang til data. Mange kan fx nok huske dengang, man skulle på posthuset og melde adresseflytning og udfylde en blanket. I dag kan man nemt gøre det hjemmefra på borger.dk, fordi de bagvedliggende CPR- og adressedata nemt kan hentes og sammenstilles.

Den geopolitiske sikkerhedssituation og øget cyberkriminalitet gør dog, at vi bliver nødt til at have et øget fokus på sikkerheden og løbende forholde os til, hvordan vi indsamler, opbevarer og udstiller åbne data.

Geografiske data har skabt stor værdi De geografiske data blev gjort frie – eller åbne, om man vil – tilbage i 2013. Dengang var det en stor ting, at staten begyndte at udstille åbne data, som alle frit kunne bruge til snart sagt et hvilket som helst formål. Hvor man tidligere skulle købe sig til offentlige autoritative data, så blev de nu stillet frit til rådighed via Dataforsyningen og senere også Datafordeleren.

20

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 4

En analyse udarbejdet af PwC i 2016 viste, at der allerede dengang havde været en gevinst på anslået kr. 3,5 mia. ved at stille data frit til rådighed for både den offentlige og den private sektor. Det er vel at mærke kun værdien for de geografiske data. Den værdi er formentlig vokset betragteligt gennem de sidste otte år i takt med, at flere og flere er begyndt at bruge data.

Erfaringerne viser altså, at det ikke kun er data i sig selv, men også dét, at data er frie, som giver værdi til et samfund. Derfor skal vi strække os langt for at bevare denne åbenhed.

Tilgængeligheden af åbne data er samfundskritisk De strømninger, vi oplever internationalt, gør, at vi skal være meget opmærksomme på forsyningssikkerheden i vores data. Data, som er kritiske for vores samfund, skal være tilgængelige, og vi skal kunne stole på dem. I et højt digitaliseret land som Danmark er mange både offentlige og private løsninger afhængige af, at data hele tiden er tilgængelige. Hvis der selv i kort tid ikke er adgang til vores data, vil flere systemer pludseligt blive utilgængelige.

Tilgængelighed gør det dog ikke alene. Hvis vi skal bevare værdien i at have åbne data, så bliver vi også nødt til at kunne garantere kvaliteten af data, og at der ikke er manipuleret med data. Dataintegriteten skal være i top. Vi har som følge af de statslige krav høj fokus på sikkerhed i IT-systemer, ligesom vi har veletablerede procedurer for kvalitetssikring af vores data. Men det er et område, hvor vi hele tiden skal flytte os.

Er der grænser for åbenhed i data?

Langt de fleste geografiske data, som vi udstiller, har været åbent tilgængelige i mere end ti år på både vores egne og andres distributionsplatforme.

Derfor giver det næppe mening at begrænse adgangen til disse. For udvalgte geografiske data – eksisterende såvel som nye data – kan hensynet til samfundets sikkerhed dog i særlige tilfælde veje tungere end værdien i at kunne stille data frit til rådighed til gavn for alle.

En moderne distributionsplatform med høj sikkerhed Med Datafordeleren har vi en datadistributionsplatform, som distribuerer en række af landets vigtigste data – Grunddata. En delmængde af de data er de geografiske Grunddata som fx registrene GeoDanmark, Danmarks Adresser og Danske Stednavne, samt ortofotos og skærmkortet.

I Danmark er det en dialog, vi i styrelsen løbende har med Center for Cybersikkerhed (CFCS), bl.a. i forhold til informationer om nedgravet infrastruktur udvekslet via Ledningsejerregistret (LER) og i forhold til informationer om sendeantenner placeret på telemaster m.v., der udstilles via Mastedatabasen.

Datafordeleren er samfundskritisk infrastruktur.

Med over to milliarder kald om måneden kommer data meget bredt ud. Et nedbrud foranlediget af et fjendtligt angreb, ville hurtigt kunne mærkes. Vi er i øjeblikket i gang med en omfattende modernisering af Datafordeleren, så den lever op til fremtidens krav. Det gælder naturligvis også krav til sikkerheden. Der foretages derfor i forbindelse med moderniseringen en række yderligere sikkerhedstiltag.

Som led i National strategi for cyber- og informationssikkerhed samarbejder vi med sikkerhedsmyndigheder og andre parter med ansvar for kritisk infrastruktur. Den kommende danske udmøntning af EU’s NIS2-direktiv stiller yderligere krav til SDFI som datadistributør, se faktaboks.

Bedre styr på brugerne Det er meget svært at kontrollere, hvad data bliver brugt til, hvis brugerne først har downloadet data, men det er ikke fordi, at der ikke er nogen knapper at skrue på. Selv om Datafordeleren udstiller åbne data, så kan man ikke uden videre hente data. Brugerne skal først oprette sig i systemet, og afhængig af datas karakter er der forskellige krav til information om brugerne, før de får lov til at bruge og hente data.

For særlige fortrolige data, stilles der krav om flere informationer fra brugerne. Det gælder bl.a. for de personfølsomme CPR-data, som på Datafordeleren også ligger i en særlig sikkerhedszone.

Det er også et tema i vores nordiske søsterorganisationer. I regi af det nordiske direktørkortsamarbejde blev der i 2023 nedsat en arbejdsgruppe, som allerede er i gang med at drøfte vores forskellige erfaringer, holdninger og værktøjer til vurdering eller håndtering af risici.

Målet er at dele erfaringer og håndtere evt. udfordringer stærkere ud fra en fælles viden om risiko og løsninger.

Faktaboks om NIS2 NIS2 er den almindelige betegnelse for EU-direktiv (EU) 2022/2555, som fastlægger foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i EU. Formålet med NIS2-direktivet er at yderligere styrke og ensarte cybersikkerheden og modstandsdygtigheden overfor cybertrusler på tværs af EU for virksomheder inden for en lang række sektorer og for offentlige myndigheder, som anses for at være kritiske for økonomien og samfundet.

Med NIS2 indføres en række nye krav omfattede virksomheder og myndigheder. NIS2 stiller bl.a. krav om gennemførelse af cybersikkerhedsforanstaltninger og hændelsesrapportering, samt giver styrkede tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser.

Lovforslag er planlagt fremsat i oktober 2024.

Kilde: Center for Cybersikkerhed.

G E OFORUM • JUNI 2024

21

Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status?

Efter 28 års samliv og ægteskab og 3 skønne, store unger er jeg her, den 1. maj flyttet for mig selv i et hus i udkanten af Rønne. Her nyder jeg haven og nærheden til skoven, den grønne ring, havet og bylivet.

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet biolog fra Københavns Universitet med speciale i botanik og naturforvaltning. Jeg har altid elsket naturen, og er fascineret af skønheden, fysikken, kemien, samspillet og samhørigheden.

Jeg er samtidig dybt optaget af samfundsudvikling­ en og blev under studiet klar over, at jeg helst skulle arbejde inden for et felt, hvor jeg kunne kombinere mine interesser. Så efter et par rådgiverjobs startede jeg i Bornholms Amt i 2002 og har været her siden.

Siden 2011 har det været med ledelse som hovedbeskæftigelse. Det har bragt mig vidt omkring inden for de tekniske områder og kultur- og fritidsområderne. Alt sammen fagområder med passion og engagement, som kan nære min ildsjæl. Undervejs er det også blevet til en master i offentlig ledelse, og de senere år har jeg dykket ned i beredskabs­ verdenen, fundet en ny stor passion, taget grunduddannelsen som brandmand og en lang række beredskabsfaglige kurser, så jeg løbende dygtiggør mig i min funktion som beredskabschef. Her i foråret deltager jeg på et kursus i Samfundssikkerhed i Rigsfællesskabet på Forsvarsakademiet, ligesom jeg i min fritid har meldt mig i Marinehjemme­værnet, hvor forsvar, beredskab og miljø til havs supplerer mit jobmæssige virke.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Jeg næres i relationer og samarbejder og motiveres – fra mit lille ståsted – af at ”redde verden”. I mit nuværende job kan jeg fastholde en tilknytning til at arbejde med natur samtidig med de andre fantastisk spændende fagområder på det tekniske område.

Beredskabet er blevet til en stor passion, der sammen med de øvrige fagområder giver mig fornyet energi og arbejdsglæde. Jeg er vild med koblingen til kultur og fritid, som nærer krop og sjæl, og som gør vores samfund værd at kæmpe for.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?

Digitaliseringen tager hele tiden kvantespring, men gør os også sårbare overfor trusler. Kompleksiteten i lovgivningen er stigende, forventningerne fra borgerne er stigende – samtidig med, at ressourcerne er færre. Kommunerne er fanget i

22

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 4

Navn Louise Lyng Bojesen Alder 49 år Stillingsbetegnelse Beredskabschef og Centerchef for Miljø, Plan og Kultur Hvor i landet bor du?

Rønne, Bornholm Hvor i landet arbejder du?

Bornholms Regionskommune

en lang række paradokser og ”vilde problemer”.

Ser jeg tilbage, har vi flyttet os rigtig meget i det offentlige, og er hver dag med til at gøre en forskel for borgere og miljøet.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæf­ tiger dig med?

Kommunens forvaltning opleves i min dagligdag.

Mit hus har en byggetilladelse, jeg udleder spildevand, Jeg kan trygt drikke vand fra vandhanen, jeg færdes på en offentlig vej, Jeg får hentet mit affald, jeg får hjælp af brandvæsenet, hvis det brænder, jeg kan nyde naturen på en kommunal sti eller bade ved en offentlig, kommunalt drevet strand, og jeg kan gå i svømmehallen, på biblioteket, på museum og til koncerter. Vi gør en forskel hver dag!

Kan du se nogen udfordringer i fremtiden?

Udfordringerne står i kø. Biodiversitetskrise, klimakrise, tillidskrise, hybridkrig. Kombineret med mangel på ressourcer og arbejdskraft, skæv demografi, populisme og en digital og SoMe-umodenhed, som vi i det offentlige med GDPR og andre gode borgerbeskyttende initiativer lige skal lære at gebærde os i.

Arrangementer Besøg på det nye OUH 11. juni 2024 Odense Særarrangement på Vikingeskibsmuseet 11. juni 2024 Roskilde Geoforums Dronedag 2024 28. august 2024 Allerød Adresseseminar 2024 26. september 2024 Odense Kortdage 2024 13. - 15. november 2024 Aalborg

Besøg på det nye OUH

ARR. UDVALG SYD

Tirsdag, den 11. juni 2024 kl. 15.15 - 18.00 Kom med på besøg på byggegrunden for det nye OUH, hvor det er muligt at se byggeriet af Odense Universitetshospital – Danmarks største nybyggede sygehus.

Da det nye OUH stadig er en aktiv byggeplads, kan vi ikke komme ind bag hegnet af sikkerhedsmæssige årsager, men der bliver rig mulighed for at se byggeriet udefra.

Besøget starter med en tur på udsigtsterrassen på 2. sal. Her har du det bedste overblik over byggepladsen.

Sted Nyt OUH Glisholmvej 2A, 5260 Odense S Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Dronedag 2024

DRONEUDVALGET

Onsdag, den 28. august 2024 kl. 09.00 - 16.30 Vi glæder os til at byde dig velkommen til 2024-udgaven af Geoforums drone-workshop, hvor vi også i år har fokus på de praktiske udfordringer ved droneflyvning. Vi har fundet en meget velegnet lokation til droneflyvning.

om du lige er startet med droneflyvning, eller du har fløjet drone i flere år.

Sted NIRAS Dronecenter Sortemosevej 19 3450 Allerød

Du kan medbringe din egen drone og flyve med den. Målet er, at du får Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender brugbar viden med hjem – uanset,

Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender

Adresseseminar 2024

KOMPETENCEUDVALGET

Torsdag, den 26. september 2024 kl. 09.45 - 15.45 Dette seminar henvender sig til den kommunale adressemedarbejder, der ønsker at gøre brug af et netværk og blive opdateret på aktuelle emner og viden.

adressedata bruges, og hvorfor adressemedarbejderens arbejde er vigtigt.

Sted Phønix Schacksgade 39 5000 Odense C

Igennem seminaret inddrages aktuelle forhold vedr. adresser, ligesom vi ser nærmere på anvendelsen af adresser hos slutbrugerne, Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender så det tydeliggøres, hvordan

G E OFORUM • JUNI 2024

23

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Er du klar til at opleve fremtidens kortløsning?

Mølbak, Newsec og Viamap i spændende samarbejde

Map Connect, Geopartners kortløsning, har fået et nyt layout, designet til at forbedre din navigering, uanset om du arbejder fra PC eller mobil.

Det nye skærmlayout sikrer en mere intuitiv og effektiv brugeroplevelse. Den største forandring og fordel er, at knapper og funktioner er omorganiseret for at tilpasse sig mobilenheder. Det betyder, at Map Connect nu flyder godt på tværs af alle enheder.

Mølbak Landinspektører, Newsec og Viamap er gået sammen om at udvikle en innovativ softwareplatform. Platformen hedder Mapit og kommer i 5 specialiserede udgaver.

Mapit Visualize: Et værktøj til nem og enkel datavisualisering.

Mapit Lookup: Skabt til alle, der arbejder med ejendomme.

Vores brugere er allerede kommet med positiv feedback, der lyder på, at layoutet er mere moderne, og det er et højt kvalitetsløft.

Skiftet er en del af vores ønske om kontinuerlig forbedring og tilpasning til brugernes behov.

Vil du have en introduktion til vores kortløsning – Map Connect? Så kontakt Lars Klindt og se, hvordan du får en intuitiv kortløsning til en konkurrencedygtig pris.

Kontaktperson: Lars Klindt Telefon: 28581660 E-mail: lkm@geopartner.dk Hjemmeside: http://www.geopartner.dk

Mapit Surveyor: Skræddersyet værktøj til Landinspektøren, ingeniøren, byplanlæggere og andre, der arbejder med kortdata på et teknisk plan.

Estate Explorer: Værktøjet til alle, der arbejder professionelt med ejendomme. Søg på data fra mere end 2,6 millioner ejendomme og alle virksomheder i Danmark.

Estate Explorer Pro: Få adgang til et eksklusivt markedsindblik med unikke markedsdata fra Newsec.

Prøv softwaren gratis i 30 dage. Læs mere på http://www.viamap.net.

Kontaktperson: Johnny Larsen Telefon: 61 22 24 05 E-mail: jla@viamap.net Hjemmeside: https://molbak.dk/

Bli’ klar til NIS2 – få styr på IT & OT-sikkerhed med NIRAS Kritiske infrastrukturer rammes oftere af cyberangreb, end man regner med. Cyberangreb og -trusler er altså daglige hændelser i Danmark, efter digitalisering har taget sit store indtog! Derfor hjælper NIRAS dig i din NIS2-strategi og til at få styr på dit IT & OT-miljø. Vi stiller skarpt på forskellige kriterier og sikkerhedsniveauer, et procesanlæg befinder sig i, rent systemmæssigt. Alt sammen afhængig af, hvor risikovillig du er, også i forhold til økonomi og anlæggets størrelse og kompleksitet.

NIRAS hjælper bl.a. med detaljeret kortlægning inkl. End of Life Cycle Management i dit anlæg, risikovurderinger, handlings- og beredskabsplaner, awareness-træning af medarbejdere og løbende opfølgninger.

Med udgangspunkt i CER- og NIS2-direktiverne foreslås konkrete indsatser og løsninger til NIS2, uanset virksomhedens behov, størrelse, økonomi og den givne situation.

NIS2 er ikke en ”one size fits all”-løsning. Din nabos løsning er ikke altid den bedste løsning for dig! NIS2 træder i kraft d. 1.1 2025, så påbegynd din strategi og start det lavpraktiske allerede nu.

Kontaktperson: Anni Offersgaard Telefon: 42990309 E-mail: aoff@niras.dk Hjemmeside: https://www.niras.dk/sektorer/ data-digitalisering/it-ot-sikkerhed

24

GE OF OR UM • JUN I 2 0 2 4

Nyt fra Geoinfo Har du hørt om Esris gratis kurser, som giver dybdegående indblik i GIS-teknologier?

Den næste, ”Python Tips and Tricks for ArcGIS”, finder sted 13. juni og hjælper både nye og erfarne Python-brugere med at effektivisere deres GIS-arbejdsprocesser.

Tilmeld dig her: https://community.esri.com/t5/esri-training-events/eb-p/ esri-training-events Deltag i Torsdags Tech Talk hver sidste torsdag i måneden Få de seneste nyheder fra Esri, hør om spændende og relevante supportsager og spørg ind til de ting, der fylder i din hverdag som ArcGIS-bruger.

GIS-kurser Har du brug for et GIS-kompetenceløft, så udbyder Geoinfo kurser på alle niveauer. Vi tilbyder desuden skræddersyede kurser og kursusforløb, der passer lige præcis til dit og din organisations behov.

Kontaktperson: Ghita Krage Telefon: 31 57 66 76 E-mail: ghitak@geoinfo.dk Hjemmeside: http://www.geoinfo.dk

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Nyt offentligt-privat joint venture giver detaljeret indsigt i kritisk infrastruktur under jorden

DDO© 2024 lander snart i dit GIS

HeyPipe® er en digital platform, som giver entreprenører, graveaktører, forsyninger og myndigheder adgang til deling af data om undergrunden, som kan spare millioner af kroner og spildte ressourcer i graveskader.

Det landsdækkende billeddatasæt bliver som sædvanligt bearbejdet til et digitalt ortofoto med 12,5 cm opløsning efter optagelse, og vil kunne hentes fra Hexagons WMS-server direkte til dit GIS - klar til brug.

Platformen udgør et supplement til LER og samler ledningsdata, billeddokumentation, 3D-dokumentation med koordinater, dimensioner og dybder samt en række andre datasamlinger.

HeyPipe® er blevet til i samarbejde mellem Aarhus Vand, Arkil og LE34.

Kontaktperson: Torbjørn Mandahl Pedersen Telefon: 2688 3808 E-mail: tmp@le34.dk Hjemmeside: https://le34.dk

Forårsvejret viser sig langt om længe fra den pæne side, og her er endnu et forårstegn; Hexagon DDO ligger klar på tegnebrættet. Når du læser dette, er vi allerede godt i gang med flyvefotograferingen.

DDO 2024 forventes at være tilgængelig omkring d. 1. oktober, forudsat vejrgudernes humør holder lidt endnu.

Historisk interesserede og nye brugere kan følge dette link for at læse op på DDO-historien, og om hvordan DDO bliver anvendt: https://www. gim-international.com/content/article/how-aerial-imagery-simplifies-surveying-workflows-in-denmark Husk også at tage et kig på det nye DDO 3D Mesh: https://hxdr.app/ catalog Kontaktperson: Martin Rosengreen Telefon: 24794140 E-mail: martin.rosengreen@hexagon.com Hjemmeside: https://hexagon.com/products/product-groups/geospatial-content/hxgn-content-program/denmark

Tværfagligt internationalt samarbejde om geologisk data, minedrift og GIS WSP har i samarbejde med et udenlands regeringskontor, Deloitte og den Amerikanske regering været udførende på en tværfaglig opgave med discipliner inden for geokemi, geofysik og minedriftsspecifikke problematikker. Opgaven har været at assistere med at organisere og strukturere data fra det eksplorative arbejde med minedrift og mulig minedrift.

WSP har forestået udvikling af datamodeller og prototyper samt anbefalinger og vurderinger af værktøjer, databasesystemer og GIS-centrerede publiceringsmuligheder for store mængder af geologisk data. En stor del af vurderingerne har omhandlet gængse GIS-værktøjer og disses egnethed i Arktis. I vurderingen af værktøjerne har WSP udnyttet egen ekspertise inden for en bred vifte af værktøjer som QGIS, PostGIS, CKAN og ArcGIS. Kontakt os gerne, hvis du vil høre mere.

Forstærkning på miljø, vand og areal i SYSTRA Vi kan med glæde fortælle, at vi har ansat Anders Faber som ny afdelingsleder i afdelingen Miljø, Vand og Areal i SYSTRA Danmark.

Miljø, Vand og Areal-afdelingen hører under enheden CIVILS i SYSTRA Danmark og består af et team af højt specialiserede fagpersoner, der designer løsninger til håndtering af regn- og spildevand samt klimatilpasning. Der er brug for omtanke og nytænkning for at beskytte de eksisterende anlæg og udvikle nye arealer og løsninger, som er tilpasset de større vandmængder.

Med afdelingen bidrager SYSTRA Danmark til forsyningsprojekter, infrastrukturløsninger på vej og bane, kommunale projekter samt løsninger for private udviklere. Med Anders får afdelingen nu en afdelingsleder med både leder- og specialisterfaring.

Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 E-mail: jhartnack@systra.com Hjemmeside: https://www.systra.com/denmark

Kontaktperson: Brian Simonsen Telefon: 24283999 E-mail: brian.simonsen@wsp.com Hjemmeside: https://wsp.com

GEO FO RUM • J UNI 2024

25

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Mere 3D og MapStore version 2024.01

Geo styrker ledelsen inden for Geodata

Vi har i 2024 søsat flere nye initiativer på 3D-fronten. Vi eksperimenterer lige nu med nye droner, nye kameraer til flyet og ikke mindst nyindkøbt software til processering.

Vi er glade for at kunne tiltrække en kapacitet som Tom Hagensen, som pr. 1. maj har overtaget rollen som afdelingsleder for Geodata i Aarhus.

Lars Brønnum Fisker fortsætter i Geo i rollen som forretningsudviklingschef på tværs, som han har varetaget gennem en længere periode.

Men 3D-modellerne skal ud at og leve. Det er derfor belejligt, at GeoSolutions netop har frigivet årets første version af open source webGIS-platformen, MapStore - og det med en lang række 3Dforbedringer.

Blandt nyhederne er import af IFC-modeller, glTF-forbedringer og 3D-måleværktøjer. Momentum bag MapStore vokser endvidere støt - og mange nye features i version 2024.01 er udviklet med support fra flere store europæiske organisationer.

HUSK - Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos og 3Dmodeller med kort varsel.

Tom er uddannet geolog med speciale i geofysik fra Geoscience på Aarhus Universitet. Han kommer fra en stilling som kommerciel direktør hos Alexandra Instituttet og har tidligere arbejdet for Udenrigsministeriet, Miljøministeriet og det tidligere Aarhus Amt. Tom besidder en faglighed, et netværk og en forretningsorienteret profil, som vil kunne skabe yderligere vækst til Geodata i Geo. Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard Telefon: 3174 0188 E-mail: mrm@geo.dk Hjemmeside: https://www.geo.dk

Kontaktperson: Hans Hansen Telefon: 70 26 94 26 E-mail: hans@kortomatic.com Hjemmeside: kortomatic.com

K RTOMATIC FME Brugermøde 2. sep.

Nordiq Groups friluftsapp

Tag chancen for at møde nørder og almindelige brugere, lære nye ting og have det sjovt.

I samarbejde med Tønder Kommune har vi udviklet en app, der gør det lettere for alle, at planlægge vandreture og opdage al slags friluftsfaciliteter såsom sejlruter, vandposter, fiskeplatforme, madpakkehuse, shelters, lejrskoler, museer og toiletter.

Kom til Sweco i Ørestaden den 2. september. Hold øje med e-mails med invitation!

Vi viser de nye muligheder med FME 2024, og det helt nye look.

Se eksempler på, hvordan FME Flow bruges i kommuner, og meget mere.

Appen præsenterer indhold fra GeoFA Friluftsdata, og er kortbaseret på en intuitiv måde igennem billeder, beskrivelser og information om handicapadgang, betaling etc. Hvis data indeholder links til f.eks. shelterbooking, pjecer og hjemmesider, sender appen videre til disse.

Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Kontakt Morten Blemmer, tlf. 3126 7198, mail: mtb@nordiq-group.dk, hvis du vil vide mere.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på: https://dataflow.center

Kontaktperson: Morten Blemmer Telefon: 31 26 71 98 E-mail: mtb@nordiq-group.dk Hjemmeside: https://www.nordiq-group.dk

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen Telefon: 53 72 12 93 E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk Hjemmeside: https://www.sweco.dk

26

GE OF OR UM • JUN I 2 0 2 4

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Nem og fleksibel integration af kort og geodata i CMS Septima Widget 3.0 er nu lanceret og bringer en række forbedringer, der gør det endnu nemmere for udviklere at integrere interaktive kort og data på hjemmesider.

Uanset om du har brug for at vise kort over din ejendom, data om vejrforhold eller noget helt tredje, kan Septima Widget hjælpe dig med at gøre det nemt og hurtigt.

Den opdaterede version byder på en mere intuitiv og brugervenlig grænseflade med øget ydeevne og nye funktioner, så du kan tilpasse kortvisningen præcist til dine behov. Forbedret kompatibilitet sikrer nem brug på tværs af forskellige platforme.

Septima Widget 3.0 tilbyder også flere avancerede visualiseringsmuligheder, hvilket gør dine analyser mere effektive og detaljerede.

Space Agent nr. 1 Danmarks første Space Data/Remote Sensing-specialist startede hos os 1. maj. Nicolai Thomassen kommer fra tidligere stillinger hos DHI og Landbrugsstyrelsen. Det bliver Nicolais opgave at trække den store viden, som CGI bl.a. har i Holland og UK, ind til danske kunder.

Det drejer sig både om Space Data-profiler, tjenester og produkter.

Derudover søger vi kandidater med nogle års erfaring, som kunne tænke sig en udstationering i Holland. Her kan man komme til at arbejde på Galileo-missionen, hvor CGI pt. beskæftiger ca. 80 mand - ping en kollega eller ræk selv ud.

God sommer!

Kontaktperson: Henrik Kaltoft Telefon: 22346586 E-mail: henrik.kaltoft@cgi.com Hjemmeside: http://www.cgi.dk

Udforsk selv de nye funktioner og læs mere på septima.dk Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 E-mail: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk

Geoforums sekretariat ønsker alle medlemmer en rigtig god sommer!

GEO FO RUM • J UNI 2024

27

Kortdage 2024 13-15. november 2024 i Aalborg Tilmeldingen til årets konference åbner onsdag, den 14. august 2024 klokken 10.00.

Læs om planlægningen af årets GISog geodatakonference og få mere information på: https://kortdage.dk