2 minute read

EU-Kommissionens datastrategi skaber nye muligheder

Data står centralt i den digitale omstilling. Data påvirker den måde, vi producerer, forbruger og lever på. Adgang til stadig større datamængder og evnen til at anvende dem er afgørende for innovation og vækst. Geoforums medlemmer kan bidrage til et stadigt mere datadrevet samfund med best-practice, innovative løsninger og gode data.

Europa­Kommissionen offentliggjorde i 2020 sin datastrategi1. Den skal være med til at forme Europas digitale fremtid2 og gøre EU førende inden for datadrevne løsninger.

Et af nøgleelementerne i strategien er etablering af europæiske dataområder (Data Spaces), se figur 1.

Barrierer skal nedbrydes

Med strategien ønsker Kommissionen at håndtere en række udfordringer for dataanvendelse, såsom manglende tilgængelighed til data, fragmenteret og usammenhængende datainfrastruktur, manglende eller uensartet governance – herunder i eksisterende lovgivning. Dette er problemstillinger, som vi – trods det succesfulde Grunddataprogram – også kender til i en dansk kontekst, hvilket fx er beskrevet i Rigsrevisionens beretning om åbne data3

Tilgængelighed til data, offentlige såvel som den private sektors data, er et særligt opmærksomhedspunkt i strategien. Hvor offentlige data i stigende grad gøres (frit) tilgængelige i EU, kniber det mere med at skabe incitamenter til at tilgængeliggøre den store og værdifulde mængde af privatsektor­data.

1 https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/europe-fit-digital-age/european-data-strategy

2 https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-shaping-europes-digital-future-feb2020_en_4.pdf

3 https://www.rigsrevisionen.dk/publikationer/2019/122018

Men øget adgang til data gør det ikke alene. Der er stadig mange udfordringer at løse, før data for alvor er et frit tilgængeligt digitalt grundstof. Det handler fx om at give adgang til data via moderne API­grænseflader, tilvejebringe interoperabilitet og tilstrækkelig datakvalitet – og om adgang til pålidelige cloud­løsninger.

Data Spaces aka Dataområder

Data Spaces er også kendt som dataområder på dansk. Et dataområde kan beskrives som en decentraliseret infrastruktur, der – baseret på fælles aftalte principper og standarder – sikrer pålidelig udveksling af data.

De europæiske dataområder vil samle og genbruge relevante datainfrastrukturer og styringsrammer og bl.a. tilbyde datadelingsværktøjer og ­tjenester, cloud­kapaciteter og relaterede tjenester. Formålet er at forbedre tilgængeligheden, kvaliteten og interoperabiliteten af data på tværs af sektorer.

Etableringen af EU’s fælles dataområder er i fuld gang via en række projekter, som alle europæiske aktører kan deltage i. EU finansierer helt eller delvist disse projekter, som løber frem til 20274.

Et eksempel er det nyoprettede Green Deal

Dataområde (GDDS), som har til formål at understøtte EU’s grønne omstilling. GDDS er et åbent økosystem, et dataområde, der giver adgang til projekter og tjenester på tværs af ”grønne” domæner5. Der er også etableret et Data Spaces Support Center6, der bl.a. har udarbejdet en startpakke til brug for oprettelse af dataområder.

Og geografien?

EU anerkender betydningen af geografisk infrastruktur som en vigtig, tværgående komponent i EU’s dataområder. Ved at integrere geodata i de forskellige dataområder, kan virksomheder og andre organisationer få adgang til og kombinere forskellige typer data – og potentielt udvikle innovative produkter og tjenester.

Fx kan integrationen af geografiske data med sundhedsdata muliggøre udviklingen af nye personaliserede sundhedsydelser, såsom fjernovervågning af patienter og prædiktive analyser til sygdomsforebyggelse. På samme måde kan integrationen af geodata med energidata muliggøre udviklingen af smarte energinet og energieffektive bygninger.

Udbydere af geografisk infrastruktur og geodata kan drage fordel af at deltage i EU’s dataområder. For det første er der adgang til nye datakilder, som de kan integrere i deres tjenester. For det andet kan de fælles regler og standarder hjælpe med at overvinde nogle af de tekniske, juridiske og4

4 https://erhvervsstyrelsen.dk/nyt-eu-program-skal-understoette-europas-digitale-omstilling 5 https://green-deal-dataspace.eu 6 https://dssc.eu

For Organisationer Med Behov For At Tage Kort Og Data Offline

This article is from: