GEOFORUM 217 - Oktober

M ø d estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • Oktob e r 2020 • N r. 2 1 7

TEMA

Åbne data

INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.400 Forsideillustration Temanummer om Åbne data

Aktiviteter i Geoforum

2

Leder

3

Sæt jeres data fri – de er kilde til innovation! 4 Åbne data i samspil med trådløse sensorer

8

Lovforslag om ny PSI-lov i offentlig høring 10 Københavner­kortet – en guldgrube af trafiktal

Åbne data – hvordan samler vi guldet op?

12

Kunsten at bringe åbne geodata i spil internt

16

Åbne data til grøn omstilling – med stedet som nøgle

18

Offentlige data kan forudsige vandkvalitet

20

Portræt af et Geoforum-medlem

22

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

23

Nyt fra virksomhederne

24

15

Kortdage går virtuelt! 28

AKTIVITETER I GEOFORUM

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE

Kommende numre Deadline Nr. 218 5. oktober 2020 Nr. 219 13. november 2020 Nr. 220 4. december 2020

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

1.10

GEOFORUM nr. 217 udkommer – Tema: Åbne data

1.10

Møde i Kompetenceudvalget

1.10

Så til søs II – Arr.udv. Øst – udskudt

6.10

Adresseseminar – København – udskudt

8.10

Møde i Forsyningsnetværket

20.10

Møde i Internationalt Udvalg

1.11

11.-13.11

GEOFORUM nr. 218 udkommer – Tema: Brugstedet.dk Kortdage 2020 – aflyst som fysisk konference - men går virtuelt!

M

Værdien af åbne data kommer ikke af sig selv

LEDER

AF MADS BJØRN-MØLDRUP, GEOFORUMS NÆSTFORMAND

Vi har som samlet geodata-branche meget at være stolte af, når vi taler om åbne data. Vi har på mange måder været tidligt ude i forhold til at “åbne døren” til vores datasamlinger og dele vores data til glæde og gavn for andre. De åbne adressedata var tilbage i 2002 med til at starte bølgen og i 2012 kom aftalen om gode grunddata til alle. Allerede 1. januar 2013, længe før de øvrige grunddatamyndigheder, var Kortforsyningen således klar til at dele de frie grunddata. Der var god efterspørgsel efter harddiske med data såvel som en sand eksplosion af nye brugere, der ville ind i “geodata-butikken”.

Der er således kommet gode, langtidsholdbare løsninger ud af fællesoffentlige samarbejder, hvor vi løfter i flok. Geodanmark er et godt eksempel på, hvordan kommunerne og SDFE i fællesskab løfter den store opgave med at indsamle, ajourføre og ikke mindst udstille værdiskabende data om bygninger, veje, vandløb m.v. Danmarks Miljø­portal er et tilsvarende godt eksempel på, hvordan kommuner, regioner og statslige myndigheder i samarbejde understøtter den grønne omstilling gennem udstilling af natur- og miljødata – og snart suppleret med en ny, fællesoffentlig IoT-platform.

En af de medvirkende årsager til, at vi som branche har været frontløber i forhold til at dele, er formentlig, at hovedparten af vores data ikke indeholder personfølsomme oplysninger. Det har gjort det lettere for myndigheder at træffe beslutning om at dele organisationens data med andre myndigheder og med eksterne samarbejdspartnere, herunder også kommercielle virksomheder. Tilsvarende var Open Geospatial Consortium (OGC) også tidligt ude med nogle gode standarder for webservice-baseret udveksling af geodata, fx WMS og WFS, som hurtigt blev adopteret af både kommercielle GIS-leveran­ dører og open source-området. Der er fortsat ikke mange andre brancher, hvor det er så let og ligetil at få adgang til og udveksle data med hinanden.

Det er svært at skrive en leder i et temanummer af GEOFORUM med fokus på åbne data uden også at berøre Grunddataprogrammet og Datafordeleren. I december sidste år satte vi således fokus på grunddata og på, hvordan vi som branche kan udnytte potentialerne i anvendelsen af grunddata på tværs af offentlige myndigheder, forsynings­selskaber og private virksomheder. Selv om færdiggørelsen af Grunddataprogrammet og ibrugtagning af Data­ fordeleren har taget længere tid end oprindeligt estimeret, er der grund til, at vi som geodata-branche ranker ryggen. Vi har haft en stor aktie i tilblivelsen af Grunddataprogrammet, en stor del af grunddata er geodata, og ansvaret for forvaltning og videreudvikling af Datafordeleren ligger godt og trygt hos SDFE. Og så må vi ikke glemme, at Grunddataprogrammet er en løftestang til, at geodata i højere grad end tidligere kan kobles til andre fagdata og registerdata og derigennem være lettere tilgængelige for andre uden for geodata-branchen.

Det er dog værd at holde sig for øje, at værdiska­belsen af de åbne data ikke kommer af sig selv. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at stille de åbne data frem og vente på, at innovative hoveder finder frem til data og laver smarte, værdiskabende løsninger. Det kræver en kontinuerlig indsats og ressourcer til at løfte opgaven.

Rigtig god læselyst!

Temanumre I dette nummer af GEOFORUM tuner vi ind på anven­

Københavns Kommune, og Steffen Svinth Thommesen,

delsen af åbne data i vores branche. Fra den lovgivnings-

COWI, i tilblivelsen af denne temaudgivelse.

mæssige driver med EU’s ”åbne data direktiv” til de praktiske anvendelser af åbne data i kommuner, hos

Næste temanummer bliver om brugstedet.dk.

rådgivere, i staten og hos iværksættere. Med opfordring

Hvis du har en god idé til et emne, der bør berøres, og

til at sætte jeres data fri – for de er en kilde til innovation.

har lyst til at bidrage med en artikel, så send en e-mail

Vi har haft stor hjælp fra Suzette Glanz Støvring,

til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

REV

Sæt jeres data fri – de er kilde til innovation! Åbne offentlige data skaber rum for, at flere kan byde ind med nytænkende løsninger på tværs af sektorer, hvilket der er behov for i den grønne omstilling. De store, autoritative data er uden tvivl vigtige i den sammenhæng, men også de mere uprøvede åbne offentlige data kan spille en afgørende rolle.

AF BIRGITTE KJÆRGAARD OG AGNETE SIG PETERSEN, OPEN DATA DK

I samfundet vokser opbakningen til åbne data støt. Flere brancheorganisationer ser muligheder i åbne offentlige data og efterspørger flere – især mhp. innovation og udvikling af grønne løsninger.

Når det kommer til klimaet, er der behov for, at flere aktører bidrager, og at der arbejdes på tværs af sektorer. Det kan åbne data understøtte. Som Stine Leth Rasmussen, vicedirektør i SDFE, på­ peger i Altinget: ”Meget af den nødvendige data eksisterer allerede hos myndigheder, forsknings­ institutioner, forsyningsselskaber m.fl.”

Det er derfor vigtigt, at der tænkes i adgang til data fra hele den offentlige sektor og på tværs af forvaltningsområder, fordi innovation ofte opstår i kombinationer, vi ikke havde tænkt på. Åben data fødekæde Data er dog ikke bare data. Det kræver stort arbejde og finansiering at skabe valide, auto­­ri­ta­ tive åbne data, som f.eks. i Grunddataprogrammet. Der er uden tvivl behov for at samle og ordne data, så deres værdi kan indfris i stor skala. Men ligger barren for at arbejde med åbne offentlige data ved de autoritative data, er der meget store barrierer for mange offentlige myndigheder for overhovedet at komme i gang.

I stedet for kun at have øje for de autoritative

4

GEOFOR U M • OKTOBER 2020

åbne data giver det mening at tale om en åben data-­fødekæde.

Med en omfattende offentlig sektor, det kommu­ nale selvstyre og en tidlig digitalisering i Danmark følger et komplekst datalandskab. Selvom ensar­ tethed og høj datakvalitet er et ønsket endemål, risikerer man at gå glip af en masse værdi, hvis ikke data kan komme ud og blive anvendt før det stadie.

Der er behov for et sted tidligt i fødekæden, hvor der er fokus på innovation med de uprøvede og til tider skæve åbne offentlige data, og hvor data kan modnes og evt. være forløbere til store datasæt.

Den manglende hylde Open Data DK opstod netop ud fra et behov for en ”manglende hylde” til de åbne uprøvede data, der ikke havde andre steder at være. Selv indenfor teknik og miljø er der data, der ikke har et naturligt sted, det kan udstilles.

En række kommuner og regioner gik derfor sammen i foreningen, Open Data DK. Heri skabtes en fælles dataportal, der rummer alle slags åbne data, der ikke har et andet sted at være, og henviser til dem, når data får et andet sted at være. Foreningens bottom­up tilgang har givet fleksibilitet ift. myndighedernes lokale behov og datamodenhed. Der kan prøves idéer af, inden de evt. opskaleres. >>

TEKNOLOGI I FREMTIDENS SMARTERE BYER OG SAMFUND I Sweco er vores mål, gennem vores arbejde, konstant at drive og udvikle måden, vi tænker teknologi, bæredygtighed og data ind i planlægning og drift af vores byer og samfund.

Vi er funderet i teknologien, og vores vigtigste opgave er at forstå vores kunder og omsætte jeres behov og ønsker til moderne IT-udvikling. Det gør vi ved at bringe softwareløsninger ind i markedet, som er gennemtænkte, smarte og intuitive - og som ikke mindst bidrager til mere bæredygtige og miljøvenlige byer, bedre klima og renere miljø.

Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe jer sikkert ind i fremtiden.

Kontakt Lea Taggaard lea.taggaard@sweco.dk

LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK

G E OFORUM • OKTOBE R 2020

5

• Open Data DK er en forening af kommuner og regioner • I 2020 har Open Data DK særligt fokus på klima

F.eks. igangsatte de nordjyske kommuner i Open Data DK et initiativ med det formål at samle deres friluftsdata. Det blev forløberen til den landsdækkende Fælles Friluftsdatabase fra KL, som, udover at levere data til Udinaturen.dk, sikrer, at friluftsdata findes ensartet og åbent for hele landet.

Innovation og eksperimenter Åbne offentlige data giver virksomheder mulighed for at afprøve idéer og eksperimentere med data.

Fra IT-branchen lyder det dog, at der mangler flere åbne offentlige data for at kunne skabe innovative løsninger. De anbefaler flere frie data på tværs af offentlige myndigheder i et nyt udspil til regeringen.

Flere virksomheder udtrykker også, at det giver mening at udstille de uprøvede datasæt bl.a. de, der specialiserer sig i at bearbejde og formidle data. Et eksempel er websitet DinGeo, der skaber overblik for husejere og -købere. Ifølge stifteren Peter Riisager må data gerne komme ud hurtigt: ”For en data-aftager som DinGeo er harmonisering næsten ligegyldigt”.

Især iværksættere har glæde af uprøvede åbne data, da de i høj grad eksperimenterer med nye forretningsmodeller med f.eks. data og ny teknologi. Med åbne data har de mulighed for at komme hurtigt i gang uden de store omkostninger. Når det kommer til klimaet, er der grund til at handle hurtigt. En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at grønne iværksættere efterspørger adgang til flere offentlige data for at kunne udvikle grønne løsninger. De vurderer, at der her er et kæmpe uforløst potentiale.

Som eksempler på det grønne potentiale i de mere skæve data er der flere løsninger, der bruger åbne dynamiske data til at mindske trængsel ved

6

GEOFOR U M • OKTOBER 2020

at styre bilister til ledig parkering. Der er også løsninger, der med åbne data om kultur gør det mere attraktivt at holde ferie hjemme i Danmark.

Et offentligt samarbejde om åbne data Der er generelt et kæmpe potentiale i, at offentlige myndigheder i højere grad åbner deres data. Der er gode grunde til at gøre det på et tidligt tidspunkt og gerne i dialog med virksomheder, da de er vigtige brikker i udviklingen af innovative løsninger til den grønne omstilling. De uprøvede data kan fungere som pilotprojekter og være med til at afdække potentialer i at skabe store, validerede datasæt.

I Open Data DK har vi gennem en årrække arbejdet for en fælles indsats om åbne offentlige data i kommuner og regioner. Der er skabt værdifuld viden og erfaringer, samt en driftssikker data­ portal. Det er skabt i tæt samarbejde med bl.a.

Erhvervsstyrelsen og KL, som Open Data DK har god dialog med i øjeblikket om et styrket offentligt samarbejde om åbne data. Det skal bl.a. styrke fokus på innovationsmulighederne i åbne data, også inden data er fuldt kvalificerede.

Vi oplever stor interesse og velvilje i dialogen med andre offentlige myndigheder til at sikre en fælles indsats om åbne offentlige data i Danmark, som har fokus på alle aspekter i fødekæden: at sikre fælles overblik over åbne data, skabe en fælles­ offentlig arkitektur for åbne data og skabe de bedste muligheder for innovation med åbne data.

Der er gode udsigter for med en fælles indsats at øge muligheden for at udløse det fulde potentiale med åbne offentlige data.

Men sæt allerede nu jeres data fri og giv virksomhederne mulighed for at afprøve idéer!

for Office

Operations Dashboard for ArcGIS

Maps

ArcGIS Maps for Adobe Creative Cloud

Collector for ArcGIS

for ArcGIS

Configurable Apps

Esri Community Analyst

for ArcGIS

Esri Business Analyst

Crowdsource Reporter

Sharepoint

ArcGIS Pro

ArcMap

Survey123 for ArcGIS

ArcGIS Open Data

AppStudio for ArcGIS

Explorer for ArcGIS



Crowdsource Manager

KENDER DU DINE

ArcGIS apps?

Crowdsource Polling

Navigator for ArcGIS

ArcGIS Earth

More...

Workforce for ArcGIS

Web AppBuilder for ArcGIS

Insight for ArcGIS

FÅ EN SMAGSPRØVE PÅ ARCGIS-PLATFORMENS MEST BRUGTE APPS. ArcGIS er verdens førende lokationssoftware, som er i konstant udvikling og derfor giver brugerne flere og flere muligheder. I denne webinarserie vil du se, hvad de mest populære apps kan bruges til, hvordan de praktisk opsættes og få tips & tricks til mere avanceret brug.

Selvom du ikke selv bruger ArcGIS, er du meget velkommen til at deltage.

ArcGIS QuickCapture Den hurtigste måde at indsamle feltobservationer på.

ArcGIS StoryMaps

ArcGIS Collector

ArcGIS Survey123

Kombinér geografien med tekst, billeder og video.

Indsamling og opdatering af data i marken.

En komplet løsning til at oprette, dele og analysere undersøgelser.

ArcGIS Drone2Map

Lav 2D og 3D GIS-produkter på få minutter, ud fra stillbilleder fra en drone.

DER ER GRATIS AT DELTAGE I WEBINARENE - SE MERE OG TILMELD DIG PÅ GEOINFO.DK/UDDANNELSE/WEBINARER

BRUG FOR ET KOMPETENCELØFT HOS GEOINFO? Vi tilbyder GIS-kurser på alle niveauer.

Uanset om du er nybegynder, GIS-sagsbehandler, der kun bruger GIS i begrænset omfang, geodatabaseadministrator, GIS-koordinator eller superbruger har vi kurset, der passer til dig.

SE MERE PÅ GEOINFO.DK/UDDANNELSE

NYHED!

ESRI HAR OPKØBT nFRAMES, UDVIKLERNE AF SURE-SOFTWARE, SOM ER FØRENDE INDENFOR 3D SURFACE RECONSTRUCTION. DET VIL GØRE DET ENDNU NEMMERE FOR ARCGIS-BRUGERE AT INDSAMLE, BEHANDLE OG ANALYSERE 3D-DATA I HØJ KVALITET FRA IMAGERY- OG LIDARDATA. SE MERE UNDER GEOINFO.DK/NYHEDER

G E OFORUM • OKTOBE R 2020

7

Åbne data i samspil med trådløse sensorer Denne artikel handler om at sætte åbne data i samspil med trådløse og omkostningseffektive IoT-sensorer til gensidig validering, kvalitets­sikring og overblik. I Dryp kombinerer vi egne og andres IoT-­sensorer med Data Science og Machine Learning til et værktøj til beslutningsstøtte, der er skræddersyet til vandbranchen. Hermed effektiviserer vi klimatilpasning gennem dynamisk styring, ved ­omkostningseffektivt at skabe et overblik over hele vandets kredsløb – på tværs af nedbør, vandløb, kloakker, bassiner, søer og grundvand.

AF HELLE VITTINGHUS OG PETER RASCH, DRYP

Vi arbejder således med data, hvor vi accepterer en grad af usikkerhed – så længe vi kan kvalifi­ cere og kvantificere usikkerheden ved at kombinere data på tværs af kilder. For os er det en måde at kombinere åbne data fra DMI, SDFE, DMP, ESA og egne data fra forsyninger og kommuner. Derved får vi 1+1 til at blive mere end 2, fordi vi over tid kan se, hvordan kilderne registrerer og opløser regnhændelser.

Udvikling af kernekomponenter I tæt samarbejde med forsyninger, kommuner og styrelser har vi gennem en række udviklingsprojekter med støtte fra både Innovations­ fonden og EcoInnovation (MUDP) fundet frem til nogle af de kernekomponenter, der skal til for virkelig at sætte de åbne data fri. Kodeordene her er transparens og kvalitetsdokumentation.

Værktøjerne baserer sig på statistik og Machine Learning (træning af vores ”hydrobotter”) koblet med aktivering af den hydrauliske viden, der findes på tværs af de administrative og fysiske grænser.

For at kommuner og forsyninger ikke skal drukne i data, har vi udviklet et kvalitetssikringsmodul i platformen, hvor det er muligt for brugeren at tjekke frasorteret data, vælge anden data til frasortering og kommentere på systemets markeringer. Disse brugerinput opfanger ”hydrobotterne”, og dermed er brugeren igennem sin viden med til at optimere Machine Learningen.

8

G EO F O RU M • O KT O BER 2 0 2 0

Indblik i data Beslutningstagerne er afhængige af data, men sidder også med egen unik erfaring og viden.

Derfor skal de kunne gå bagom dashboard-­ produkterne og bore sig ned i hændelser, uanset hvor data kommer fra. I den proces opstår der ofte helt banale spørgsmål som: ”Hvor præcis i bygværket sidder sensoren?” Eller bare: ”Hvordan ser installationen overhovedet ud i virkelig­ heden?”.

Indsamling af metadata, der bruges både på egne sensorer og de åbne kilder, skal derfor være tilgængelig umiddelbart, ligesom det skal være muligt at indlede en dialog om de enkelte sensorer.

Vi har derfor udviklet en registreringsapplika­tion til felten med mulighed for at optage meta­data i form af lyd, billede og video fra instal­­­­­­­­­­­lationerne. Desuden er der en øjeblikkelig verifikation af, om sensoren er installeret korrekt (ved GSM-forbindelse).

Mønstre for regnhændelser Når der er styr på datakvaliteten, kan vi se på mønstre i forbindelse med skybruds- eller overløbshændelser, undersøge ændrede mønstre, se systematiske fejl og forudsige vand­systemets reaktion. Dette er alt sammen med fokus på registrering af usikkerheder undervejs.

Vores erfaring er, at vi alle er ret vant til at hånd­tere en vis usikkerhed. Faktisk bliver vi mere trygge, når den usikkerhed er transparent.

Køge Nord Station, 2020

Danmarks Digitale Ortofoto

DDO© 2020 Få adgang til Danmarks mest homogene, nøjagtige og kontinuerligt producerede sommerortofoto.

Efter overtagelsen af rettighederne til alle tidligere DDO©-versioner kan Hexagon nu præsentere den nye udgave - DDO© 2020- nummer 14 i rækken af landsdækkende sommerortofotos. DDO©-serien giver dermed en enestående dokumentation af udviklingen i landskab, bymiljø og infrastruktur de sidste 25 år.

DDO© 2020 er fotograferet i perioden 27/5 - 27/6-2020 i en opløsning på 15 cm, der resamples til 12,5 cm i standardudgaven.

DDO© 2020 er multianvendelig – som illustrationskort og til planlægning, projektering og administration i offentlige og private virksomheder. DDO© 2020 er også velegnet som grundlag for opsætning og træning af AI-algoritmer.

For yderligere information kontakt os på ddo@hexagon.com.

HxGN Content Program | hxgncontent.com/ddo ©2020 Hexagon AB and/or its subsidiaries and affiliates.

All rights reserved.

G E OFORUM • OKTOBE R 2020

9

Skovtårnet ved Haslev, 2020

Lovforslag om ny PSI-lov i offentlig høring Det europæiske åbne data-direktiv skaber fælles rammer for adgang til og udstilling af offentlige data i EU. Direktivet gennemføres ved en ændring af den gældende danske PSIlov, som vil understøtte adgang til data hos både offentlige myndigheder og offentlige virksomheder. Lovforslaget er i offentlig høring i oktober 2020.

10

G EO F O RU M • O KT O BER 2 0 2 0

AF PER GADE, DIGITALISERINGSSTYRELSEN

Danmark opnåede for anden gang en første­ plads i FN’s eGovernment Survey 2020, der rangerer 193 lande efter hvor langt fremme, de er med offentlig digitalisering.

der opnås overblik over offentlige data og over i hvilke tilfælde, der må opkræves gebyrer. Det bidrager til at øge tilgængeligheden af data til fordel for mange virksomheder.

Selv om Danmark dermed er verdensmester i offentlig digitalisering og allerede er langt med at forbedre og gøre offentlige data tilgænge­ lige, viser andre internationale målinger fra blandt andet OECD og EU, at den danske indsats for at realisere potentialerne ved offentlige data kan blive bedre. Analyser peger særligt på, at der er uforløst potentiale i at gøre det enklere for anvendere at finde og tilgå offentlige data. Det skyldes blandt andet, at der i Danmark ikke er ét adgangspunkt til offentlige data.

Høringen af lovforslaget er åben for alle og kan findes på høringsportalen i oktober. Lovfor­ slaget vil blive behandlet i Folketinget i foråret 2021.

PSI-loven ændres I Danmark reguleres adgangen til den offent­ lige sektors data bl.a. i PSI-loven, der bygger på ”Public Sector Information”-direktivet fra EU. Netop nu er PSI-loven ved at blive ændret, og i oktober 2020 sendes et ændringslovforslag i offentlig høring. Der lægges i lovforslaget bl.a. op til at udvide lovens anvendelsesområde til også at omfatte visse offentlige virksomheder samt forskningsdata. Der foreslås desuden ændringer af reglerne for opkrævning af gebyrer for salg af offentlige data ved, at der skal føres en offentlig liste over myndigheder, der undtages fra de generelle gebyrprincipper.

Samtidig skal der udvikles ét adgangspunkt til offentlige data, som skal udstille metadata om offentlige datasæt for at gøre det lettere at finde og anvende offentlige data i Danmark.

Gevinster ved lovændringen vil derfor være, at

Åbne data-direktivet PSI-loven er baseret på europæisk lovgivning på området. I juli 2019 trådte åbne data-­ direktivet i kraft, som erstatter det seneste PSI-­direktiv fra 2013. Formålet med åbne data-direktivet er at åbne og forbedre kvali­ teten af de offentlige data med høj værdi på tværs af EU og dermed bidrage til at styrke EU’s dataøkonomi. Genanvendelsen af offent­ lige data kan øge væksten i samfundet ved at bidrage til udviklingen af nye, innovative tjenester og produkter af europæiske virksom­ heder, fx i udviklingen af kunstig intelligens.

En central nyskabelse i åbne data-direktivet er, at der skal udvælges data af høj værdi for samfundet inden for seks områder: geospatiale data, jordobservation og miljø, meteorologiske data, statistik, virksomheder og virksomheds­ ejerskab samt mobilitet.

De udvalgte højværdidata skal være gratis, maskinlæsbare og tilgængelige via API-­ grænseflader. De europæiske medlemslande forventes at blive forelagt listen med datasæt af høj værdi til afstemning primo 2021. Listen vil efterfølgende etableres via en gennemfø­­rel­ses­­retsakt i 2021.

GEOFORUM • OKTOBER 2020

11

Københavner­­ kortet – en guldgrube af trafiktal

Københavns Kommune stiller dugfriske trafikdata til rådighed på Københavnerkortet. Det er et gratis, digitalt værktøj for alle, der har brug for tælledata om den københavnske trafik i deres arbejde­­­­med byggeri, miljø, detailhandel, forskning og i­nnovation.

Kommunens tællinger går mere end 100 år tilbage.

AF ÅSE BOSS HENRICHSEN OG LONE SPLIID, KØBENHAVNS KOMMUNE

Københavnerkortet er spækket med de data, kommunen har om sig selv – også trafikdata i alle afskygninger. Alle med interesse for trafiktal kan ved at kigge og klikke sig frem på kortet på et øjeblik finde detaljeret informa­ tion om trafikmønstrene overalt i København.

Passion for trafiktal deles med andre Trafiktællingerne er vigtige for de politikere og medarbejdere i Københavns Kommune, der beskæftiger sig med trafikudvikling, anlægsprojekter, byplanlægning og klimatiltag. Men tallene bliver også brugt flittigt af mange andre end os selv.

Københavns Kommunes trafikdata stammer fra de systematiske trafiktællinger, vi selv står for at indsamle, se faktaboksen om data om trafikken.

Det kan være supermarkedskæder, der vil leje sig ind på en bestemt adresse i København og derfor skal vide, hvor mange cykler, biler, fodgængere og busser, der passerer stedet dagligt. Det fortæller Christian Mercier fra EDC’s koncernkundeafdeling:

Faste tællinger genererer data Vores faste tællinger omfatter trafikken over kommunegrænsen og ud/ind af indre by (kaldet søsnittet). De øvrige, faste tællinger er fordelt, så alle centrale veje bliver talt minimum hvert 10. år – også nye steder, fx nye broer.

”Jeg bruger data til at informere vores potentielle kunder om hvor mange forbipasserende, der kommer på en specifik beliggenhed. Hvis der eksempelvis skal ligge en forretning, kan eksponeringen have stor betydning for forretningens omsætning.”

De faste tællinger suppleres med éngangs­­tæl­ linger efter kommunens behov. Alle tællinger bliver lagt på Københavnerkortet, så der altid er adgang til de nyeste tal.

Det kan også være akustikere, der skal beregne trafikstøjen i et kommende boligbyggeri og derfor behøver tal på biltrafikken i området. Birte Been fra Dansk Lyd Consult er én af dem:

12

GEOFOR U M • OKTOBER 2020

Københavnerkortet vist med trafiktællinger. Kortet kan fx bruges med trafiktællinger eller med parkeringslag, se de to grønne faktabokse.

”Vi bruger kommunens trafikdata i nybyggerier, når vi skal beregne trafikstøjniveauet på bygningens facader. På den måde kan vi afgøre, hvilke vinduer der skal bruges, for at bygningsreglementets krav er overholdt.”

Trafiktal til luftkvalitet, cyklisme og boligkøb Også forskere benytter vores trafiktal, fx til at overvåge luftkvaliteten. Steen Solvang Jensen, sektionsleder i DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, fortæller: ”Vi gennemfører hvert år luftkvalitetsberegninger for omkring 100 gader i København og sammenligner med grænseværdierne. Beregningerne er bl.a. baseret på Københavns Kommunes trafiktællinger for de konkrete gader.”

Private rådgivere henter relevante trafikdata på Københavnerkortet, både ved konkrete anlægs­ arbejder i byen og i arbejdet med internationale kunder. James Thoem, direktør i Copenhagenize Design, fortæller:

Sådan finder du trafikdata på Københavnerkortet 1. Gå til kbhkort.kk.dk 2. Søg på den vej eller adresse, du vil se

trafiktal for

3. Luk i venstremenuen op for rullegardinet

”Borger”

4. Find emnet ”Veje”, og luk op for det 5. Rul ned til T, hvor de forskellige trafik-­

tællinger ligger

6. Vælg den/de tællinger, du ønsker at

få vist på kortet

7. Nu kan du klikke på en cirkel inde i kortet

og få vist de seneste tælledata fra stedet

”Som privat rådgiver inden for cyklisme oplever vi ofte, at kunderne betvivler effekten af at have en god cykelinfrastruktur. Her kan vi med brug af Københavner­kortets åbne data hurtigt mane usikkerheden i jorden med solide og transparente fakta.” >> G E OFORUM • OKTOBE R 2020

13

Vores data om trafikken omfatter: • Trafiktal for forskellige trafikantgrupper: biler, tung trafik, cykler og fodgængere (time for time kl. 7-19) • Parkeringstal med belægningsprocent (kl. 12, 17 og 22) • Tal for, hvor mange opholder sig på pladser, parker og gader (gennemsnit pr. time kl. 10-18) • Kategorien ”biler” er opdelt i personbiler, motorcykler og varevogne.

• Kategorien ”tung trafik” er opdelt i 2-, 3 og 4+akslede lastbiler, busser i fast rute, samt andre busser.

• Kategorien ”cykler” er opdelt i cykler og ladcykler.

• Kategorien ”fodgængere” er opdelt i kvinder,­­­­ mænd, børn under 12 år, barnevogne og løbere.

Selv borgere, der er ved at købe ny bolig, kan gå ind på Københavnerkortet og tjekke trafikbelastningen og parkeringspresset, inden de skriver under på købsaftalen.

Unikke tal for ”sidning” Som noget særligt for København holder vi tal på hvor mange, der slår sig ned i udvalgte byrum, fx på de mest populære legepladser, torve og strøggader. Disse tal bliver blandt andet brugt af erhvervsdrivende til at vurdere, om der er grundlag for at åbne en fortovscafe, eller om det er her, de skal trille deres kaffevogn hen.

Flere tal på opendata.dk På opendata.dk ligger de overordnede trafikdata for København samlet for årsdøgnstrafik og hverdagsdøgnstrafik. Tallene ligger under Københavns­­­ Kommune og emneordet ”trafiktal” og ”parkeringstællinger”.

Trafiktal i fortid og fremtid For ganske nylig har Københavns Kommune indledt

14

GEOFOR U M • OKTOBER 2020

Sådan finder du parkeringsdata på Københavnerkortet 1. Gå til kbhkort.kk.dk 2. Luk i venstremenuen op for rullegardinet

”Borger”

3. Find emnet ”Parkering” og luk op for det 4. Rul ned til P-belægning” og vælg de tids­

punkter, du ønsker at få vist på kortet

5. Nu kan du på kortet se belægnings­-

procenten i forskellige områder i byen

6. Klik på et område og få vist detaljerede

parke­ringstal for bestemte steder og

strækninger

et samarbejde med Stadsarkivet om deling af den enorme pulje af historiske trafikdata. Det betyder, at vores trafiktal fra de første tider snart bliver lige så tilgængelige som kommunens nyeste data.

REV

Åbne data – hvordan samler vi guldet op?

”Intet kan modstå en idé, hvis tid er kommet” (tillægges Victor Hugo, 1852) AF MORTEN LIND, SEPTIMA

Idéen om åbne data er ikke ny – men tiden kom – og idéen har sejret. I den tidlige udvikling var Danmark med til at skubbe på efter adresse­ frikøbet i 2002.

I 2010 satte EU idéen om åbne data på dags­ ordenen, bl.a. med udsagnet: ”Data er det nye guld”. I 2012 havde idéen erobret Danmark og revolu­tioneret Finansministeriets syn på værdi og finan­siering af offentlige data. Med Grund­ dataaftalens frikøb af data fra GST/SDFE, ­Geo­Danmark og andre, kom Danmark helt i front internationalt.

Dette indlæg handler ikke om hvorfor, det er godt, at åbne data har sejret, men om hvor, det placerer os fagfolk i geodata-sektoren. Hvordan kan vi hjælpe med at ”samle guldet op”?

Muligheder og udfordringer Efter 2012 gik det hurtigt: Kortforsyningen blev fri og Datafordeleren kom til med gamle og helt nye registre og datasæt. AWS’ adresse-tjenester fra 2013 bruges i dag af mere end 5000 forskel­ lige it-løsninger, som hver for sig ”spinder guld” på åbne data, bogstaveligt talt, fx ved at bruge DAWA adresseindtastning i stedet for at bygge den selv.

Hertil kommer OIS, Plandata.dk, Danmarks Arealinformation, Virk/data, Open Data DK, DMI og andre – plus, hvad fremtiden bringer.

Så tiden har åbnet helt nye muligheder, men også nye udfordringer, fordi udviklingen har forandret det meste, så meget skal læres på ny.

Et eksempel er Datafordeleren, der er ny og ikke ligetil. Den rummer tekniske udfordringer, datamodeller og metoder, plus banale, men blokerende, fejl og børnesygdomme.

Man skal have stærke tekniske kompetencer inden for certifikater, hændelser og håndtering af giga-downloads, samt bred erfaring i WFS/ WMS – plus stædighed og tålmod. Samme krav om teknisk ekspertise gælder selvsagt også for andre datadistributionskanaler.

Domæneindsigt nødvendig Teknisk ekspertise er dog ikke nok. Hvis vi bruger et billede, kan vi forestille os, at de åbne data ligger foran os som et nyt, vidtstrakt og varieret landskab. I landskabet findes biotoper af registre, datasæt og objekter, som hver for sig spiller en særlig rolle, indeholder noget unikt og tilbyder særlige muligheder.

Det kræver bred domæneviden og indsigt at navigere i dette landskab. Er en bygning på fremmed grund lig med en fysisk bygning? Hvor findes en adresses BFE-nummer? Hvad er de stiplede linjer på matrikelkortet? Hvorfor påstår en garage, at den er opført i år 1000? Bare for at nævne nogle simple spørgsmål.

For at navigere i landskaber af åbne data skal man være lidt af en ekspert i alt: Lidt landinspektør, adresseekspert, GeoDanmark-nørd, planlægger og skattemand m/k. Teknik er ikke nok.

Faglighed og domæneviden er nødvendig.

Konklusionen er, at åbne data er guld – men det kræver guldgravere. Med nye muligheder er kommet nye udfordringer. Man skal være teknisk kyndig for at få fat i data, men der skal en anden slags faglighed til for at tolke de mange nye data og for at gøre data til relevante oplysninger, som giver brugeren værdi.

Faglighed er stadig i højsædet – og i høj kurs – og det er egentlig meget godt at vide.

GEOFORUM • OKTOBER 2020

15

Kunsten at bringe åbne geodata i spil internt

Langt hovedparten af de projekter, vi beskæftiger os med i NIRAS, foregår et geografisk sted. Nybyggeri eller vedligehold af bygninger, infrastruktur, forsyning i det omgivende miljø er alle projekttyper, der har behov for opdaterede stedbestemte data til planlægning, projektering og drift. Derfor er adgangen til autoritative geodata for projektområderne, vi arbejder med, essentielle for forretningen.

Derfor er det vigtigt for os at have en organisation, der er i stand til at distribuere, formidle og forædle data til de behov, der er i projekterne i de forskellige forretningsområder.

AF SØREN ZEBITZ NIELSEN, NIRAS

Vi har forankret opgaven med ansvar for data på tværs af virksomheden i forretningsområdet Data, Analytics & Planning, kaldet AREA. I forretnings­ området har vi specialister, der arbejder med alt fra indsamling af data i marken, høst af data og opsætning af tjenester fra åbne online datakilder som Kortforsyningen og Datafordeleren. Tilsvar­ ende arbejder vi med forsyningsdata og sensorer, analyse og forædling af geodata og sensordata, samt udvikling og support af software til distri­­­bu­tion og anvendelse hos slutbrugerne.

Forretningsområdets kunder er en blanding af egne eksterne kunder hos kommuner, staten, forsyninger og private virksomheder, samt interne kunder fra andre forretningsområder, der har behov for valide georefererede data og specialistkompetencer til at bringe data i spil på projekterne. Sidstnævnte er emnet for denne artikel.

Med på projekter Serviceringen af de interne kunder gør, at med­ arbejdere fra AREA ofte er med på projekter i en bred vifte af fagområder på tværs af organisato­ riske skel. Dette giver mulighed for at bringe data og specielt de åbne grunddata fra myndighederne i spil i mange forskellige sammenhænge. At skabe samarbejde på tværs af organisationen med udgangspunkt i data kræver dog, foruden tillid fra de andre fagdiscipliner, at der i forbindelse med projektopstart findes enkle måder at komme i gang med at benytte data og komme i kontakt med de rigtige personer i AREA.

16

GEOFOR U M • OKTOBER 2020

En indgang til dette system er fra forsiden af intranet, hvor vores ”Big Data Center” er frem­ hævet som genvej. Teknisk set er det et internt site til vores eget webGIS-produkt, der udstiller både åbne, offentlige geodata såvel som egen­ producerede geodata-produkter i et let tilgæn­ geligt datakatalog til alle medarbejdere.

Datahøst og brug af data Data høstes med jævne intervaller fra en lang række kilder, fx Datafordeleren, herunder BBR og GeoDanmark-data, Kortforsyningen, DAI, Plan­data, MiljøGIS og GEUS. Data udstilles fra vore egne servere samt for nogle kilder også som tjenester direkte fra dataudbyderne. Vi står for datahøst og vedligehold af systemet.

I ”Big Data Center” WebGIS-portalen kan medarbejderne browse, fremsøge, visualisere, tegne og annotere på kort baseret på de lag, der ønskes fra datakataloget. Fra portalen kan man også oprette egne arbejdsområder, uploade egne data, eksportere geometrier til GIS-formater og tabeldata til regneark, gene­rere direkte WMS- og WFS-link til data, der herefter kan sættes op til at arbejde videre med i desktop GIS-programmer. Hvis der er behov for det i et projekt, er det også muligt med specialistsupport at få opsat dedikerede projekt­ sites til store anlægsprojekter eller byggepladser, hvor data og kort kan deles og redigeres i projektet, internt og med kunder og samarbejdspartnere.

Fra projektstart til tilpassede behov Hvor tjenesten ofte anvendes i forbindelse med >>

projektopstart til at skabe overblik over de til­­­gængelige data for projektområdet, specielt for danske projekter, melder der sig efter opstarten ofte et behov for tilpassede datasæt i branche­ specifikke koordinatsystemer og forskellige GIS- og CAD-formater.

En del projekter finder desuden sted uden for Danmarks grænser. Her er der til tider behov for at fremskaffe lokale grunddata, hvilket ofte er tilfældet for projekter i andre europæiske lande.

For tredjeverdenslande er det gerne Remote Sensing-data fra satellit, der efterspørges. Hvor det er muligt, benyttes her ofte adgangen til de frie europæiske Sentinel-data.

Også en anden indgang Til at understøtte behovet for disse mere avancerede og tilpassede dataleverancer, er der en anden indgang til AREAs ydelser internt, der er oprettet som en fælles kortdata-mailkonto med support fra geodataspecialisterne i vores afdeling.

Herigennem kan projektmedarbejdere fra andre fagområder let rekvirere de efterspurgte projektdata, som ofte er grundkort, højdemodeller og ortofoto. Henvendelse til kortdata-mailen besvares samme dag, de kommer ind. Ofte fører en henvendelse om en standard dataleverance til dialog om yderligere datakilder og dataanalyser som støtte til det pågældende projekt.

Det sker, at der igennem dialogen mellem geo­data­­­­­ specialister og projektmedarbejderne opstår behov for yderligere indsamling af data i felten. Her har vi mulighed for at støtte med både droneoverflyv­ ninger og laserscanninger til at oparbejde en Reality Capture model, eller ved direkte registrering af georefererede data i projektområdet via smart­ phones og tablets. På nogle projekter findes der også sensordata fra forskellige måleinstrumenter, som vi fx indbygger i PowerBI dashboards udviklet specifikt til projektet.

De rette datakompetencer i spil fra starten Den direkte adgang til vore geodataspecialister for alle 2400 ansatte gør, at de rette datakompetencer har mulighed for at blive bragt i spil fra starten i projekter på tværs af mange fagligheder. Mulig­ hederne med frie data bliver derigennem synliggjort bredt. Derudover er der for projektlederne det tidsbesparende aspekt i, at de kan få tilknyttet de rette kompetencer med viden om formater og datakilder tidligt i stedet for selv at skulle opdyrke dem fra gang til gang på projekterne.

Systemet med de to indgange er blevet taget godt imod og benyttes flittigt af de andre forretningsområder. Når man ved kaffemaskinen overhører kolleger fra andre afdelinger sige, at: ”Dem der fra AREA altså har leveret” til deres projekt, kan man ikke andet end tolke, at vi må have ramt noget rigtigt her.

G E OFORUM • OKTOBE R 2020

17

Åbne data til grøn omstilling – med stedet som nøgle Udstillingen af georefererede miljødata danner baggrunden for den grønne omstilling, som det danske samfund skal i gang med. Derfor arbejder stat, kommuner og regioner tæt sammen i partnerskabet bag Danmarks Miljøportal for at gøre data om miljøet kombinerbare og lettere tilgængelige.

AF NILS HØGSTED, SEKRETARIATSLEDER I DANMARKS MILJØPORTAL

Danmarks Miljøportal fokuserede indtil 2017 primært på at harmonisere data inden for et enkelt fagområde, men nu er fokus skiftet til at kigge på tværs. Målet er at gøre det muligt og lettere at kombinere data om eksempelvis jordforurening, spildevand, overfladevand, grundvand og drikkevand, så der kan opnås det bedste datagrundlag til Danmarks grønne omstilling.

Data på bundfauna og fisk harmoniseres Eksempelvis har modellen dannet basis for datamodelleringen af det nye system til indrapportering af spildevand og regnvandsbetingede udledninger, som Danmarks Miljøportal lancerede primo 2020. Modellen danner også basis for det nye system for overfladevand, VanDa, som lanceres primo 2021.

Basis for arbejdet er dels udviklingen af en fælles logisk datamodel for miljødata baseret på ISO-standarden for observationer og målinger; den såkaldte referencemodel for observation og målinger (ROM). Referencemodellen er udviklet i et samarbejde mellem KL og Miljøstyrelsen i henhold til Digitaliseringsstyrelsens retningslinjer for datamodellering. Modellen beskæftiger sig ikke specifikt med geodata, men kobler sig i stedet op på det arbejde, der er lavet omkring geodata.

At data er komplekse, understreges af, at VanDa omfatter 35 forskellige undersøgelsesemner, der hver har 100-200 indtastningsfelter, som indbyrdes er meget forskellige. Bundfauna i vandløb har eksempelvis meget lidt tilfælles med fisk i vandløb, men modellen har hjulpet os med at holde en fast referenceramme.

Modellen er basis for det arbejde, som foregår i Danmarks Miljøportal med at videreudvikle applikationer og databaser til indrapportering og udstilling af data om alt fra rotter til miljø, vand, natur, arealanvendelse og klimatilpasning.

18

GEOFOR U M • OKTOBER 2020

Ny fællesoffentlig IoT-platform Derudover bruger vi også modellen som baggrund for de datamodeller, der ligger bag vores nye fællesoffentlige IoT-platform, der lanceres ultimo 2020. På platformen vil alle kommuner, regioner og de statslige styrelser, forsyninger og andre, der er tilknyttet Danmarks Miljøportals brugerstyring, få adgang til en end-to-end, device-agnostisk >>

IoT-løsning, hvor hver enkelt organisation selv kan oprette, monitorere og analysere på data fra deres egne sensorer. Samtidig indgår de i et nationalt fællesskab til erfaringsudveksling og til at forbinde de mange forskellige sensorer.

Målet er ikke, at Danmarks Miljøportals IoT-­ portal skal være den største IoT-platform i landet. På basis af et fællesoffentligt system forventer vi, at vi kan være drivkraft til at skabe de standarder og softwarepakker, som gør, at IoT-data kan samles og anvendes på tværs i det danske samfund. Det modvirker tendensen om, at IoT-data ligger i små lokale data-øer i stedet for i nationale databaser.

Udstilling på moderne platforme Alle disse data vil også blive udstillet på moderne platforme, hvor det vil være let for brugerne at hente dem. Historisk har Danmarks Miljøportals tilgang til dataudstilling været at udstille data gennem et standard GIS med så få tilpasninger som muligt. Det har været en succes, for ­Danmarks Miljøportal leverer nu data til over 100.000 direkte brugere samt til over 100 eksterne systemer med ca. 1 million brugere.

Brugerne omfatter alt fra kommuner til regioner, staten, NGO’er, forskningsinstitutioner, borgere, rådgivere, IT-virksomheder, forsyningsselskaber, byggeindustrien, den finansielle sektor og landbruget.

Stor dataefterspørgsel imødekommes Den store bredde i brugerne betyder, at de har meget forskellige behov. Derfor fik vi konsulent­ huset, PwC, til at gennemføre en brugerunder­ søgelse af dem. Den viste en meget høj bruger­ tilfredshed med Danmarks Miljøportal, men påpegede også, at brugerne ønsker adgang til endnu flere og mere detaljerede data.

Den opgave kan vi ikke løse med et standard GIS. Vi vil derfor primo 2021 lancere Arealdata.dk, der vil give IT-kyndige brugere adgang til vores dybe data. Eksempelvis de 5 mio. analyseresultater, vi har fra spildevand, samt de mange dybe data fra overvågning af vandmiljøet.

Vores eksisterende webservices og natlige datapakker fra Danmarks Arealinformation vil også gradvist blive omlagt til den nye infrastruktur.

Derudover vil vi lancere specialsystemer til filtrering og udtræk af data i stil med vores eksisterende system, Danmarks Naturdata. Her er det muligt – enten ved søgning i kort eller fritekst-

søgning efter arter – at udsøge og downloade alle data, der findes i vores naturdatabase.

I arbejdet med vores nye platforme er vi blevet overrasket over hvor lidt interaktion og sammenhæng, der er mellem standard GIS-værktøjer og de værktøjer og databaser, der bruges til andre data – såsom data bricks, PowerBI mv. Da vi som standard GIS-leverandører bruger ArcGIS samtidig med, at vi kører 100% Azure public cloud, har vi har været i dialog med både ESRI og Microsoft i Danmark og USA. Vi har præsenteret dem for vores problem, men integrationen og samarbejdet lader til at være nærmest ikkeeksisterende.

GIS-elementet hos Microsoft er sporadisk. De kan håndtere punktobservationer, men polygoner og mere komplekse ting kan de ikke håndtere. ESRI kan til en vis grad håndtere data, men kun hvis du anvender og betaler for ESRI’s egne analyseværktøjer. Ydermere kan ESRI’s værktøjer slet ikke måle sig i forhold til funktionalitet, ydeevne og brugervenlighed med de værktøjer, vi har til rådighed på Azure-platformen.

Udvikler selv GIS-elementer på Azure Da hovedparten af vores data kun har et lille GIS-element, er vi derfor i stigende grad gået over til selv at udvikle applikationer med GIS-elementer ovenpå en Azure-platform. Danmarks Naturdata er et eksempel på dette.

Datasamarbejdet udvikles Primo 2021 vil vi lancere et klimatilpasnings- og arealanvendelsesværktøj til miljø- og planmed­ arbejdere. Målet er at give den enkelte medarbejder et samlet overblik på screeningsniveau for både arealdata (bygninger, natur, fredninger, planområder og lavbundsområder) og påvirkningsdata (bluespot-kort, havstigninger og terrænnært grundvand) uden forhåndskendskab til modeller og avancerede GIS-værktøjer.

Vi har i Danmarks Miljøportal aldrig haft så travlt som nu. Vi har i øjeblikket 35 IT-udviklere i gang på fuld tid. De styres af de 15 medarbejdere i sekretariatet samt de over 150 repræsentanter fra stat, kommuner og regioner i vores styrende organer.

Det er i datasamarbejdet mellem stat, kommuner og regioner, at behov og løsninger defineres og udvikles. Et samarbejde, der er præget af pragmatisme og lydhørhed i forhold til at tilvejebringe det bedst mulige datagrundlag til myndigheder, virksomheder og borgere. Vi ser frem til sammen at bringe endnu flere kombinerbare data i spil.

G E OFORUM • OKTOBE R 2020

19

Offentlige data kan forudsige vandkvalitet Nyt digitalt måleværktøj kan forudsige risikoen for pesticider i grundvandet. Modellen kan bidrage til bedre planlægning af vores drikkevandsforsyning, som i øjeblikket er presset af fund af pesticider.

AF JULIE KOEFOED BIELEFELDT OG MARIANNE JEPPESEN, COWI

Fund af pesticider i grundvandet har siden 1990’erne givet flere og flere vandforsyninger og vandværker udfordringer og medført lukkede boringer. Nye pesticider og nedbrydningsprodukter skaber nye problemer for vandforsyningerne og i en skala, vi ikke har set tidligere.

Brugen af offentlige data I Danmark har vi en lang tradition for at indsamle data om miljøets tilstand. I de senere år er visualiseringen og adgangen til data blevet bedre, men de store datamængder bliver sjældent brugt samlet. Vi fandt, at der lå et stort potentiale for udnyttelse af de offentlige data til at undersøge nationale problemstillinger, nemlig kvaliteten af drikkevandet.

Sammen med Novafos, HOFOR, Vandcenter Syd og Aalborg Forsyning har vi udviklet et nyt værktøj, som gør det muligt at planlægge fremtidig vandind­vinding, så man undgår pesticider i drikkevandet. Kort sagt er der via machine learning udviklet en algoritme, som kan forudsige risikoen for, at der findes pesticider eller nedbrydningsprodukter i grundvandet i et givent punkt og dybde.

Resultat for kalkmagasinet.

Datavask Til algoritmen er der anvendt offentlige miljødata, som beskriver jord- og grundvandsforhold. Der anvendes analysedata for pesticider og nedbrydningsprodukter, hydrologiske parametre, jordbundsforhold og arealanvendelse. Data er sammenstillet til en række beskrivende variable, som indgår i den endelige model.

forskellige databaser, så det har været vigtigt at udtrække data og opbevare dem i systemer, for at vi efterfølgende kunne kombinere dem. Da der skulle processeres mere end 40 mio. datapunkter, var det vigtigt, at beregninger kunne automatiseres. Derefter er der lavet beregninger på data, som den samlede lertykkelse over boringsindtag, redoxdybde og enhedsberegninger. Til sidst er der indsat kriterier, som fjerner de mest åbenlyse fejl – såkaldt datavask.

Det største arbejde har ligget i at indsamle og strukturere data. Der er brugt datasæt fra DK-­ modellen, som er en 3D-model, lag i GIS og

En kompliceret regression I dette projekt har vi anvendt supervised learning, hvilket groft sagt er en avanceret regressions-­>>

20

GEOFOR U M • OKTOBER 2020

metode. Man lader modellen træne og forbedre sig selv på et kendt datasæt vha. forskellige typer algoritmer. Modellen forudsiger derved resultatet for et defineret grid, hvor de beskrivende variable er givne.

Således er det lykkedes os at bestemme risikoen for at finde pesticider i hele landet med undtagelse af Bornholm og de mindre øer) i et 100*100 m grid og i hvert af de grundvandsmagasiner, som findes i dybden i hvert punkt.

Formidling giver værdi Allerede ved opstarten af projektet gjorde vi os tanker om, hvordan resultatet skulle præsenteres. Målet var, at data skulle visualiseres, så det var intuitivt at forstå og anvende for alle kommende brugere. Derfor har vi præsenteret resultaterne for hvert magasin sammen på et online kort, hvor brugeren kan klikke lag til eller fra. Desuden kan kortene downloades, hvorved man kan sammenlægge det med sine egne kort. Det hele ligger frit tilgængeligt på en hjemmeside, så alle kan gå ind og hente data.

Anne Esbjørn og Julie Koefoed Bielefeldt på en af VandCenter Syds kildepladser.

Ny viden, nye usikkerheder En udfordring ved dette projekt har været at forklare teknologien, så vores slutbrugere kan føle sig trygge ved den. Traditionelt bruger man numeriske grundvandsmodeller til vurdering af grundvandets sårbarhed. Derfor har de fleste en vis kritisk sans over for hvilke begrænsninger, der er ved disse modeller, og hvor usikkerhederne ligger.

Med machine learning er usikkerhederne ander­ ledes. Man kan ikke pege på præcist hvad, der gør, at et punkt ikke rammer plet et givent sted.

Sikkerheden for modellen er dog langt bedre end det udgangspunkt, som forsyninger, kommuner og regioner havde.

Aalborg Forsyning har testet værktøjet på 10 kildepladser. Her fortæller Helle Guesdon, at værktøjet viser overensstemmelse med eksisterende viden og analyseresultater for ca. 75 % af de testede lokaliteter. Det betyder for hende, at værktøjet er troværdigt i det omfang, at ­DK-modellen er troværdig.

Et troværdigt værktøj Resultaterne fra vore partnere er generelt meget positive. Forsyningsselskaberne bakker op om værktøjet og har gode ideer til videreudvikling.

Chefkonsulent Liselotte Clausen fra HOFOR fremhæver, at ”en af de centrale ting ved det nye

værktøj er, at det giver et grundlag at arbejde ud fra, når man sidder med vurderinger om risikoen for forureninger af vores kildepladser”.

En del af strategiarbejdet Novafos har planer om, at kortet skal indgå som et element i deres kommende pesticidstrategi. Værk­ tøjet kan bidrage til den indledende screening af områder, inden fagspecialisten går i dybden. ”Sårbarhedskortet vil indgå som en del af strategi­ arbejdet sammen med andre parametre som indvindingsdybder, aktuelle pesticidfund, antal boringer, arealanvendelse og status på kommunernes indsatsplanarbejde. Jeg er sikker på, det kommer til at spille en vigtig rolle som værktøj til at skabe et overblik”, siger projektleder Peter Lysholm Tüchsen fra Novafos.

Grundvandsspecialist hos VandCenter Syd, Anne Esbjørn, har testet værktøjet på forskellige typer af kildepladser. Hun understrejer, at værktøjet sammen med viden om de lokale forhold fremover kan anvendes inden, der etableres under­søgelses­ boringer, når de er på jagt efter nye kildepladser.

Det er vores vurdering, at også kommunerne kan anvende værktøjet i deres planlægnings- og myndighedsarbejde. For eksempel ved planlægning af indsatser, vurdering af BNBO og andre vurderinger af forureningstrusler.

Vil du vide mere: Læs mere om værktøjet og de anvendte data på: https://arcgisportal.cowi.com/pesticidsaarbarhed.

G E OFORUM • OKTOBE R 2020

21

Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status?

Opretstående, utrolig klog… og hjemmeboende med niece. Har desuden en skøn udeboende bonusdatter OG er lige blevet bedstemor!

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?

Jeg er uddannet TekSam’er (Teknologi og Samfund) på RUC. GIS fik jeg ind under huden ifm. et studiejob i Fredensborg-Humlebæk Kommunes GIS-afdeling med udarbejdelse af deres digitale kommuneplan, bl.a. i MapInfo. Jeg blev fascineret af den effektivisering, digitale data kan give.

Efter universitet blev jeg ansat i Geograf A/S, hvor jeg – i nogle fantastiske år – var med til at udvikle løsninger til kommuner og forsyningsvirksomheder, og til at digitalisere processer. Efter 10 år i det private søgte jeg ”over på den anden side”, og blev ansat i Københavns Kommunes GIS-afdeling, der i dag hedder: Bydata. Her har jeg været med til at opbygge infrastruktur, systematisere processer og kommunikere med kunder i organisationen – afkode behov og lave løsninger, der kan understøtte og skabe indsigter

Navn Suzette Glanz Støvring Alder 53 år Stillingsbetegnelse Enhedschef for Bydata Hvor i landet bor du?

Frederiksberg Hvor i landet arbejder du?

Islands Brygge, København

– bidrage til, at myretuen fungerer bedst muligt. den, men også i arbejdet med at styrke datamoden­ Fortæl om dine arbejdsopgaver

heden og ejerskabet til data i organisationen.

I rollen som leder af en GIS-afdeling er mit arbejde nu endnu mere på det strategiske niveau med at spille

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger

anvendelsen af data og visualiseringer ind i vores

dig med?

meget store organisation. At skabe netværk og være

Helt basalt har vores WebGIS-løsninger stadig en

synlig for vores felt, som er og bliver en udfordring

central understøttende værdi i organisationen. Som

for mange udenforstående.

GIS-folk med mange år i branchen er vi tilbøjelige til at negligere dette, som for os kan virke lidt banalt. Men vi

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

bliver jævnligt mindet om, hvor væsentligt en selv­

Dialog, dialog, dialog – verden er heldigvis foranderlig

betjeningsplatform er for vores kolleger, politikere og

og det fordrer nysgerrighed, tilpasning og udvikling.

erhvervsliv.

Helt klart nøgleord både i mit arbejdsliv og privat. Det værste, der kan ske i min optik, er, at vi lukker os om

Ved siden af dette har vi de sidste par år satset på at

os selv. Denne indstilling præger min lederstil, som er

blive mere synlige i organisationen som analysespeciali-

involverende og netværksbåret både internt ift.

ster. Det har betydet nye samarbejder med fagom­råder

medarbejdere og kolleger og udadtil ift. forretningen.

og ført til mere langstrakte processer, som til tider har trukket tænder ud, men som i sidste ende har affødt en

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?

proces, der har højnet reel dataforstå­else for fagområ-

Selv om det er sagt i mange år, synes jeg stadig, at

det - en ikke uvæsentlig værdi for organisa­tionen ud

der er et stort uudnyttet potentiale i data og visua­

over resultatet af den konkrete analyse.

liseringer. Derfor er bl.a. åben-data dagsordenen så vigtig. Vi skal have lukket op for, at data kommer i

Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?

spil, både internt i organisationen og i eksterne

Jeg oplever et generelt større datafokus, der betyder,

sammenhænge, hvor nye øjne og nye anvendelser ­

at data og analyser italesættes i mange dele sam­

af data kan bidrage til indsigt og fortsat udvikling af

fundet. Grænserne mellem datatyper nedbrydes,

vores samfund.

flere fagområder og stabsfunktioner arbejder både med geodata og geografiske analyser. Vi er ikke ene

Internt i Bydata har vi mere konkret pt. god erfaring

på vores felt, men skal deltage aktivt i datadagsorde-

med at arbejde med data og visualisering i BI-værktøjer.

nen og spille os selv på banen i den centrale drift – og

Kombinationen af lister, grafer, nem filtrering og kort er

udvikling af organisationen – en endnu stærkere rolle

et stærkt værktøj til selvbetjening, både for fag-enhe-

i det fællesskab, der skal få myretuen til at fungere.

22

GEOFOR U M • OKTOBER 2020

Arrangementer På baggrund af Regeringens tiltag for at begrænse smitten med Coronavirus følger Geoforum løbende sundshedmyndig­ hedernes anbefalinger, hvorfor yder­ligere nogle af de planlagte arrangementer måske aflyses eller udskydes.

Har du spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på geoforum@geoforum.dk.

Vi håber på forståelse herfor fra medlemmerne.

AI 2020

Kompetence

Tirsdag den 1. december kl. 9:25 - 16:00 Dette seminar handler om kunstig intelligens (AI), Machine Learning og GIS anno 2020. Igennem en række præsentationer får du et 360 graders indblik i emnet.

Sted KMD Odense Niels Bohrs Allé 185 5220 Odense SØ

Dagen afrundes med et perspek­ tiverende foredrag af Nikolaj Sonne.

So ein GIS Ding #5 udskudt til 2021 30. september i København Så til Søs II - udskudt til 2021 1. oktober i København

Data mig her og der

Besøg hos Klimalaboratoriet - udskudt til 2021 1. oktober i Middelfart

Torsdag den 21. januar kl. 9:30 - 16:00

Kortdage 2020 - Går virtuelt!

11.-13. november i Aalborg AI 2020 1. december i Odense Seminar om Ejendomsdata 8. december i Vejle

Udbuddet af geodata er vokset enormt de sidste år. Data kan trækkes online fra mange forskel­ lige kilder. Diverse løsninger tillader både download og direkte brug i dit GIS-software gennem forskellige tjenester. Men hvor findes de data, som du har brug for? Og hvordan

Kompetence

tilgår du dem? Hvilken udbyder ­ er den autoritative og hvilke inde­holder spejlinger af data?

Sted Geocenter København Øster Voldgade 10 1350 København K

Seminar om Ejendomsdata 10. december i København Data mig her og data mig der 21. januar i København Adresseseminar 2020 16. marts i København På rundtur i udviklingen af Gellerup 25. marts i Gellerup

Vest På rundtur i udviklingen af Gellerup

Torsdag den 25. marts kl. 15:00 - 17:00 Boligområdet Gellerup i Aarhus er under forandringer. Formålet er at gå fra ghetto-status til en unik og mangfoldig bydel og en bedre sammenhæng med resten af Aarhus. Projektet tager udgangs­ punkt i en eksisterende bydel, men tilføjer nye lag i form af etablering af nye kvarterer, bygninger og

boliger, gentænkte trafikmønstre, indretning af byrum og etablering af grønne rekreative områder.

Sted Den røde container-by Tinesvej 31 8220 Brabrand

www.geoforum.dk/kalender

G E OFORUM • OKTOBE R 2020

23

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Hexagon præsenterer LER 2 og Intergraph Field Inspector nyheder

Ny, banebrydende befolkningsprognose baseret på machine learning

Hexagon frigiver nu 1. version af Hexagons LER 2 understøttelse.

Løsningen er uafhængig af GIS-platform, baseret på OpenSource og kan installeres hos forsyningen eller afvikles i skyen (Cloud). 1. version understøtter automatisk modtagelse af LER 2 besvarelser og visning af besvarelser i egen GIS-løsning (desktop/web) baseret på WFS. 2. version, som frigives senere i år, kan sende besvarelser på indkomne LER 2 graveforespørgsler.

Hvor mange skatteydere kan vi forvente? Stiger antallet af pensionister?

Sker der ændringer i antallet af skoleelever? Hvordan bliver forholdet mellem borgere og praktiserende læger i forskellige distrikter? Spørgsmålene er mange, når offentlige myndigheder skal planlægge fremtiden og udarbejde budgetter.

Ny version af Intergraph Field Inspector (Giv Et Praj Pro). Hexagons fleksible løsning til dataopsamling i marken forbedres og udbygges i takt med kundernes behov. Blandt nyhederne er to nye felttyper. Grupperings-felt til brug for organiseringen af dine øvrige felter, så dine formularer bliver mere overskuelige, og et eksternt dokument-felt, hvor du kan linke til bl.a. hjemmesider og mapper. Hent den i App Store!

Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 52141535 Email: jackie.sandgaard@hexagonsi.com Hjemmeside: https://www.hexagonsafetyinfrastructure.com/da-dk

Med den nye LIFA Census befolkningsprognose får du svar på dem alle.

Samtidig bliver du mere dataunderstøttet og får et bedre grundlag for budgetlægning og planlægning. En af de helt store styrker ved prognosemodellen er det detaljerede resultat, samt følgende fordele: • Prognoseberegning ud fra historiske data • Data forudsiges hver 5. dag • Nedbrydning af prognose på valgfri distrikter og ad hoc områder • Prognoseberegning flere gange årligt – efter behov • Nem at anvende - uden konsulenter Ring og få adgang til en gratis demo.

Kontaktperson: Merete Hansen Telefon: 63136830 Email: mha@lifa.dk Hjemmeside: lifa.dk

Fremtiden er kommet

Fokus på forsyningssektoren

Når uventede ting sker pludseligt, får man positiv tilbagemelding, når en forretning er tilpasset de fremtidige forhold. På dette tidspunkt i pandemien ser vi tilsvarende tegn i vores forretning inden for FME.

Forsyningssektoren er et af Geopartners fokusområder. Vi har samarbejdsaftaler med en række forsyninger og har senest indgået en 2-årig aftale med 5 forsyningsselskaber under Servia om traditionelle landinspektørydelser som ledningsopmåling, matrikulære arbejder, lodsejerforhandlinger, deklarationer, tinglysninger o. lign.

FME benyttes i stigende grad, når digitalisering af processer kræver integration af applikationer og datasæt. FME er god til alle typer data – ikke kun BIM- og geodata.

Mange FME-kunder gennemgår nu deres scripts og dataflows. Med støtte fra vores certificerede FME-konsulenter får de en bedre struktur, øget performance og enklere vedligeholdelse.

Vores FME-kurser er nu tilgængelige online eller under forhold, som følger myndighedernes retningslinjer.

Vi har et stort udbud af webinarer med alt fra bred introduktion til målrettet gaming tech.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på: https://dataflow.center.

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen Telefon: 43484548 Email: mikwulff.thomsen@sweco.dk Hjemmeside: www.sweco.dk

24

GE OF OR UM • OKTOBE R 2 0 2 0

Ud over de traditionelle landinspektørydelser tilbyder vi specialydelser til forsyningsselskaberne som digitalisering af ledningsnettet, kortlægning af bassiner, samt kortlægning og fremskrivning af, hvad jordbevægelser og klimapåvirkninger i form af stigende vandstand vil betyde for rørenes levetid og kapacitetsbehov.

Som led i Geopartners fokus på forsyninger har vi ansat Jens Ravn som landinspektør. Jens er et kendt ansigt i forsyningskredse og vil have sin primære base i Skive afd., men vil dække hele Jylland.

Kontaktperson: Søren Holst Telefon: 23215793 Email: sh@geopartner.dk Hjemmeside: www.geopartner.dk

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Thy-Mors øger datakvaliteten og professionaliserer IT-systemet Thy-Mors Energi Elnet har sammen med Powel arbejdet med at forbedre datakvaliteten med sigte på at kunne håndtere de komplekse udfordringer i elnettet. De opnåede forbedringer har stor værdi for Thy-Mors Energi Elnet. ”Vi er i dag klædt på til at arbejde langt mere effektivt og opnå resultater af en højere kvalitet. I dag har vi et moderne GIS, og vi ser frem til også at udvikle de måder, vores folk i marken arbejder på,” siger Kristian Tilsted, CTO i Thy-Mors Energi Elnet A/S. Arbejdet er startet med konsolidering af data om nettet i ArcGIS, hvorfra der er web-adgang til data. Konsolidering af data sikrer understøttelse for: • Automatiseret ledningsudlevering • Værdiansættelse / benchmarking • Netplanlægning og beregning • Netdrift og ADMS • Vedligeholdelse af nettet og reinvesteringsplanlægning

Septima gav is I Septima sætter vi stor pris på OpenStreetMap (OSM) - og på, at OSM’s data hver dag opdateres og udvides. Derfor valgte vi - midt i sensommerens hedebølge - at være sponsor af is til det danske rekordforsøg #osmdkrekord den 9. august. Målet var at få så mange som muligt til at bidrage med ændringer til eller nydigitalisering af OSM-objekter. Det var en varm dag, så det var godt, at de mange, der loggede ind, kunne få en is til køle sig på, mens de digitaliserede.

Kursuskalenderen for efteråret er klar!

Skal du igang med at bruge QGIS, eller er du allerede godt i gang, så tag et kig i vores kursuskalender. Vi tilbyder både traditionelle kurser og korte, koncentrerede online kurser. Ud over QGIS underviser vi også i brugen af spatiale databaser på vores kurser i PostGIS og MSSQL. Læs mere på http://septima.dk/kurser.

Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk

Kontaktperson: Jens Holt Telefon: 24 25 15 96 Email: jens.holt@powel.dk Hjemmeside: www.powel.dk

Crowdsourcing af pakkelevering Hver dag leveres et stigende antal pakker til både privatpersoner og virksomheder. Det øger trykket på trafikken med pakker på vejene og dermed også trængsel, udledning af CO2 i byer i almindelighed og de centrale dele af verdens storbyer i særdeleshed.

Hvad nu, hvis vi passagerer kunne medbringe en pakke på den tog-, metro- eller bustur, som vi alligevel tager, og endda blive belønnet for det?

Projektet ser nærmere på to koncepter: - Et for virksomheder, der ønsker at nedbringe deres CO2– og trængsels­-aftryk fra varelevering til virksomhedens adresse.

- Et for privatpersoner. Her gælder det pakker, der leveres til private hjem. Det er dette koncept, der testes i verdens første forsøg af sin art, CrowdShip.

Projektet udføres af Atkins Danmark i samarbejde med DTU Transport med finansiering fra Innovationsfonden.

Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: www.atkins.dk

Nye modeller, fagkort og ­funktioner i GeoAtlas Live I Geo’s afdeling for Geodata og modellering er der travlt med at opbygge og udstille nye 3D-modeller af undergrunden, digitalisere boringer og skabe nye stærke fagkort, som kan benyttes af brugerne i GeoAtlas Live.

På modelsiden arbejder vi både on- og offshore ved Køge Bugt, i området omkring Saltholm ud for København, ved Albertslund og ved Brædstrup tæt på Horsens.

Funktionaliteten i GeoAtlas Live udvikler sig løbende. Et eksempel er online målinger af grundvandsstand og andre tidsserier, som man nu kan tilgå direkte via et klik.

Vi er glade for at kunne byde endnu flere kunder og samarbejdspartnere velkommen på platformen. En stor tak for opbakningen til vores arbejde med at få bragt data om undergrunden i spil, det er vi rigtig glade for. Vi mener, det er vigtigt, når de rigtige projektbeslutninger skal træffes.

Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard Telefon: 31740188 Email: mrm@geo.dk Hjemmeside: www.geo.dk

GEO FO RUM • O KT O BER 2020

25

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Nyt fra Geoinfo Esri opkøber nFrames Esri har opkøbt nFrames, udviklerne af SURE-software, som er førende inden for 3D Surface Reconstruction. Det er gode nyheder for alle ArcGIS-brugere, da det bliver nemmere at indsamle, behandle og analysere 3D-data i høj kvalitet fra Imagery- og Lidardata.

Deltag i vores gratis webinar-serie, ”Kender du dine Apps” I denne webinarserie vil du se, hvad de mest populære apps kan bruges til, hvordan de praktisk opsættes, og få tips & tricks til mere avanceret brug.

Tilmeld dig på geoinfo.dk/Uddannelse/webinarer Vi tilbyder GIS-kurser på alle niveauer Uanset om du er nybegynder, GIS-sagsbehandler, der kun bruger GIS i begrænset omfang, geodatabaseadministrator, GIS-koordinator eller superbruger, har vi kurset, der passer til dig.

Spar tid med KMD Cognito Tinglysning KMD har lavet en løsning, som henter oplysninger fra tinglysningen og gør dem nemt tilgængelige via KMD Cognito. Sammen med data leveres der en link-løsning, som kan anvendes i GIS, WebGIS, CAD etc. Du sparer en masse tid, da du, i stedet for den manuelle proces med at slå hver enkel ejendom op på tinglysning.dk, vil få direkte adgang til tinglyste dokumenter fra Cognito databasen.

Data er geokodet på relevante geometrier, så du via GIS kan få overblik over hvilke servitutter, der gælder for alle ejendomme inden for et bestemt område. Du har endvidere mulighed for nemt at lave analyser på tværs af Tinglysningsdata og med de andre datagrupper i KMD Cognito.

Data har vi forberedt, så de samler lige netop de data, som du har brug for lige fra hæftelser, adkomst/-havere, servitutter, underpant/-havere til kreditorer og debitorer, som alle refererer til en ejendom.

Se mere på geoinfo.dk/uddannelse Kontaktperson: Ghita Krage Telefon: 31 57 66 76 Email: ghitak@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

Kontaktperson: Birgitte Jensen Telefon: 44603974 Email: bse@kmd.dk Hjemmeside: www.kmd.dk

Precisely førende inden for Location Intelligence

FME - et powertool i NIRAS’ værktøjskasse

I rapporten ”The Forrester Wave : Location Intelligence Platforms, Q2 2020” kårede Forrester i maj Precisely som ledende inden for Location Intelligence. Evalueringen skete før navneskiftet til Precisely, hvorfor vi optræder under navnet Syncsort i rapporten.

FME anvendes i stigende grad til løsning af geodatarelaterede opgaver i kommunerne og andre steder, hvor GIS og data er en integreret del af det daglige arbejde. FME er et effektivt værktøj og i NIRAS har vi brugt det flittigt i snart 20 år til løsning af forskellige problemstillinger i vores projekter. Vi har bl.a. brugt det til automatisk konvertering af CAD og GIS-filer, konvertering af GeoDanmark-kort til CAD, netværksanalyser og til en bred vifte af terrænanalyser.

Clarence Hempfield, vicepræsident for produktmanagement, udtaler: ”Location Intelligence drejer sig om mere end kort. Virksomheder har i dag brug for værktøjer til at analysere data og opnå indsigt, som de kan handle ud fra.”

Precisely opnåede den højeste placering i strategi-kategorien og fik flest mulige point i kriterierne for produktvision og dataprodukter.

Produktporteføljen omfatter Precisely Spectrum Spatial, Precisely Spectrum Geocoding, Precisely MapInfo samt en lang række globale dataprodukter.

Kontaktperson: Sissel Kegel Telefon: 29133768 Email: sissel.kegel@precisely.com Hjemmeside: https://www.precisely.com

26

GE OF OR UM • OKTOBE R 2 0 2 0

Igennem de mange års praktisk og konkret anvendelse af FME har vi oparbejdet en meget stor viden om værktøjet og de mange mulig­ heder, det giver. Vi har derfor et hold specialister, som har en bred og dybt funderet FME-viden, der kan hjælpe jer, hvis I sidder med et konkret problem.

Kontakt Søren Zebitz eller Morten M. Sørensen, hvis I gerne vil lære mere om mulighederne med FME. Kontaktperson: Søren Zebitz Nielsen Telefon: 42 99 03 65 Email: zebi@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk

DANMARKS DIGITALE GADEFOTO BILLEDDOKUMENTATION TIL PROFFESSIONEL BRUG NY UDGAVE I 2020

Kunderne har taget rigtigt godt imod Danmarks Digitale Gadefoto, og mange har allerede bestilt den nye udgave, der fotograferes nu.

COWI Multi Viewer

Prøv COWIs egenudviklede gadefotoløsning, der sætter ny standard for brugervenlighed og performance.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger.

Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler, så vi skaber mere sammenhængende løsninger for vores kunder - og derved en mere bæredygtig og sammenhængende verden.

Kortdage går virtuelt!

Geoforums bestyrelse har truffet den tunge beslutning at aflyse Kortdage 2020 som fysisk konference.

Det er selvfølgelig både meget ærgerligt og meget trist, men set i lyset af situationen med Coronavirus, der er ude af vores kontrol, ønsker en enig bestyrelse at udvise ansvarlighed og samfundssind – og aflyse arrangementet.

Den gode nyhed er, at bestyrelsen samtidig ønsker, at der kastes kreative kræfter ind på at udvikle et alternativ til den fysiske kon­ ference. Kortdagsudvalget vil i den kommende tid afklare, hvordan et virtuelt alternativ kan realiseres med støtte fra bestyrelsen, fra Geoforums mange aktive udvalg samt fra et udsnit af de hovedtalere og foredrags­ holdere, der også skulle have indgået i ­programmet for den fysiske konference.

Tilmeld dig Geoforums nyhedsbrev på: https://geoforum.dk/nyhedsbrev - så kommer du til at høre meget mere herom!