”Vi skal ud af vores comfort zone”

Af Kirstine Dalsgaard Larsen, kommunikationskoordinator, Herlev Bibliotek

For Ballerup Bibliotekerne byder 2023 på fornyet fokus på familier, ikke-brugere og det, der er svært og krævende. BibForum har bedt bibliotekschef Ravinder KaurPedersen om at se frem.

”Jeg kan bedre lide at tegne og forklare,” siger Ravinder-Kaur Pedersen og trækker tre A3-ark i gråt genbrugspapir og en grøn sprittusch til sig. Hun tegner skæve kasser og skriver svært læselige stikord, forbinder med pile på kryds og tværs og illustrerer proces. En pointe markeres med små bank med tuschens spids, så prikker understreger vigtigheden.

Ravinder Kaur-Pedersen har været bibliotekschef for Ballerup

Bibliotekerne og byens kulturhuse i 10 år og har været i biblioteksvæsnet i 30. Med 2023 udløber Ballerup Bibliotekernes nuværende strategi med overskriften ”Bedre liv – mere liv”. Strategien har tre hovedtemaer: ”Læsning, dannelse og kultur”, ”Læring, teknologiglæde og skaberkultur” og ”Den aktive borger, relationer og bæredygtige løsninger”. Ordet ”litteratur” optræder to gange i den samlede strategi. I 2023 skal Ravinder til at udfærdige sin fjerde strategi som bibliotekschef.

”Mål som læsning, læring og partnerskaber er nu midler til at få mange nye brugere,” siger Ravinder.

Børnene er nøglen

Meget er lykkedes med den igangværende strategi, siger Ravinder. Ballerup Bibliotekerne har fået mange nye arbejdsmetoder, netværk og kompetencer. De skal nu i spil for at skabe nye og flere brugere. Det er børnene, der er den store nøgle, mener Ravinder og laver et regnestykke:

Knap 400 børn hentede i 2022 en toårsbog på Ballerup Bibliotekerne. Med bøgerne skabes også kontakt til cirka 800 forældre og måske 1600 bedsteforældre plus nogle søskende. Dét skal udnyttes mere.

Et eksempel på at tænke børnene mere strategisk ind er et tiltag i Skovlunde Kulturhus, der også rummer bibliotek, hvor børnehaver tager på besøg sidst på dagen. Her skal forældrene så hente børnene og bliver ”tvunget” på biblioteket.

En del af den kommende strategi bliver at arbejde rigtig meget med lokale fællesskaber og værtskabet. Både voksen- og børnebibliotekarerne skal tænke deres rolle bredere:

”Udgangspunktet er familien. Vi betjener jo flere end børnene i børnebiblioteket. Vi skal inspirere alle potentielle brugere omkring barnet. Vi skal hjælpe dem med at navigere i bibliotekets materialer og information. Vi skal skabe relationer. Når folk kommer hjem og snakker sammen ved spisebordet, skal de sige ’Wow, vi havde en virkelig god oplevelse på biblioteket’. Vores brugere skal være vores ambassadører, og mund til mundmetoden virker,” siger Ravinder.

En meget konkret del af udviklingen er et kommende nyt børneunivers i stueetagen ud mod Banegårdspladsen, et nyt familieområde på første sal og et nyt ”techtek” på anden sal, som før blev kaldt makerspace.

Biblioteket vil åbne sig mere op, når der etableres indgange direkte fra Banegårdspladsen til det nye børneunivers ”Spor 3” – med trafik som tema for indretningen, naturligvis. Som Ravinder siger: ”Spor 1 kører til København, spor 2 kører til Frederikssund, og spor 3 kører til kulturen for børn og deres familier.”

Stærkere lokal tilknytning, færre mainstream-forfattere Det kan være grænseoverskridende som bibliotekspersonale at gentænke sit arbejdsområde. Derfor er publikumsbetjening og lokal relationsskabelse et stort fokusområde i 2023:

”Vi skal have samtaler med lokale borgere om, hvad de drømmer om at kunne få på biblioteket. Vi skal sætte deres behov ind i vores kontekst. Vi har i alt for mange år forsøgt at putte vores indhold og tilbud ind i borgernes kontekst. Vi må nu prøve at tænke den anden vej rundt,” siger Ravinder og giver et eksempel fra en torvedag i byen, hvor biblioteket deltog med en bod:

Der var stor interesse for de medbragte bøger, og mange borgere spurgte, om de kunne købe dem – de vidste slet ikke, at man kunne låne bøger på biblioteket. Og dét var lidt af en øjenåbner for personalet.

Men det hele behøver ikke dreje sig om bøger. Langt fra:

”Vores kerneopgave er at formidle kultur, viden og oplevelser i et frirum, hvor borgerne er medskabere. Men hvad er kultur? Borgerne bærer kulturen. Når man mødes om en fællesspisning, sine børn eller en film, er det kultur. Og viden er også at kombinere kloge hoveder med kloge hænder, som jeg for eksempel siger om vores makerspace,” siger Ravinder og fortsætter:

”Det er ikke fordi, vi ikke vil arbejde med klassisk litteraturformidling. Men publikummet til litterære arrangementer bliver i forvejen inspireret alle mulige andre steder – om det så er i Femina, avisernes bogtillæg, fra forlagene eller på sociale medier. Det er en business, der bare kører derudad. Vi skal selvfølgelig fortsætte med at have et bredt og aktuelt tilbud til vores bogelskere, men de brugere skal nok blive ved med at læse bøger og bruge biblioteket.

Så hvor skal vi sætte ind? Som bibliotekschef vil jeg nu til at bruge ressourcer på at tale med de mennesker, der ikke bruger biblioteket. Vi må skabe noget for og sammen med dem. Selvom det er nemt at hyre en populær forfatter, fylde en sal med 100 mennesker og krydse det af i statistikken. Men hvor meget flytter det i samfundet?”

2023 må gerne blive et skelsår I september 2022 sendte Ballerup Bibliotekerne 11 medarbejdere og to ledere afsted til temadagen ”Hvordan skaber vi gode rammer for samtaler om mangfoldighed og repræsentation?” ved Gentofte Centralbibliotek. Ingen andre biblioteker mødte så talstærkt op.

”Det er et tegn på, at vi bliver nødt til at have de samme kompetencer på tværs af organisationen for at kunne lykkes med at opnå vores mål. Og nogle af de kompetencer indebærer at få nogle værktøjer eller at høre nogle rammen­ de og måske provokerende oplæg, så vi kan bevæge os ud af vores comfort zone, sætte os i borgernes sted og forstå deres liv, verdener og virkelighed,” siger Ravinder og fortsætter:

”Hvis der skal være lige og fri adgang for alle borgere, bliver vi nødt til at kaste et kritisk blik på bibliotekets tilbud og vores måde at møde borgerne på.

Vi har selv været med til at skabe fortællingen om, at bare folk låner en krimi, så har vi opnået succes. Men kultur er jo ikke kun at læse bøger. Det er alt lige fra madlavning til mode til ritualer, you name it. Og fordi vi selv har været med til at reducere bibliotekerne til bogcentraler, så får vi fra nogle sider tæsk, når vi prøver at åbne kultur­ og dannelsesbegrebet op.

Jeg mener, bibliotekerne skal formidle kultur og viden – for folket. Det indebærer også at skabe noget særligt for de ikke­brugere, vi taler så meget om, herunder mænd, unge og borgere, hvis familie ikke stammer fra Danmark. Men vi vil på Ballerup Bibliotekerne især rette blikket mod de mange gennemsnitlige danskere, der bare ikke bruger biblioteket. Better late than never.”