Perspektiver på YA-litteraturen

Interview med Gro Johanne Vase, kulturformidler, Horsens Bibliotekerne Interviewer: Kamilla Ane Petersen, vidensformidler, Glostrup Bibliotek

BibForums udsendte har sat sin tidligere kollega på Glostrup Bibliotek, Gro Johanne Vase, stævne for at bliver klogere på litteraturbegrebet YA – Young Adult. Gro er nu kulturformidler på Horsens Bibliotekerne med særligt fokus på netop de unge læsere.

Hvad er dig eget forhold til YAlitteratur, og hvordan indgår den i din dagligdag?

Jeg faldt foralvorforgenren, da jeg skrev speciale om anmeldelser af børne- og ungdomslitteratur på journalisthøjskolen. Jeg kunne godt se, at der var sket en del med ungdomslitteraturen, siden jeg selv var ung, og så mødte jeg i min research en masse seje, unge læsere i nogle fællesskaber, jeg ville ønske, jeg selv havde haft mulighed for at være en del af som teenager. Så tænkte jeg ”de her bøger må vi have ud til nogle flere”, og det er jo lidt det, jeg prøver på i dag.

Hvad gør, at en bog kan tematiseres som Young Adult?

I bund og grund er YA-litteratur bare bøger, der omhandler og henvender sig til unge voksne. Så på mange måder er det bare en ny betegnelse for, hvad vi i Danmark har gået og kaldt ungdomslitteratur. Jeg læste et sted, at ”it’s not a genre, it’s a point of view”, og det synes jeg passer meget godt. Altså at det er et ungt menneskes point of view, der er udgangspunktet, og så kan de handle om alt muligt. Men de fleste forbinder nok YA med en form for coming of agerealisme, der på en eller anden måde handler om identitet og kærlighed, som for eksempel de store amerikanske YA-bøger af John Green og Stephanie Perkins m.fl.

Gro Johanne Vase, tidligere Glostrup Bibliotek, har rykket teltpælene til Horsens, hvor hun arbejder med særligt de unge læsere – altså med målgruppen for den genrebetegnelse mange efterhånden kender som Young Adults eller blot YA.

Hvad betydning har det for de unge, at biblioteker, boghandlere og forlag har fået øjnene op for YA-litteratur?

YA-litteratur er ikke noget nyt, men det er en betegnelse, der stille og roligt har vundet indpas i Danmark. Jeg tror, YA harværet en vigtig rebranding af det, vi kender som ungdomslitteratur, så det ikke bare lyder som noget, man læser i skolen, eller som en eller anden midaldrende har siddet og skrevet om at få menstruation. Som det ligger i ordet, appellererden mere til ’unge voksne’ og rummer en masse kompleksitet. Og så er young adult-ordet også mere tværmedielt. Det er jo fx også et ord, vi i høj grad støder på blandt serier og film på Netflix. På den måde er det ikke kun begrænset til litteratur.

Hvad gør en YA-bog god? – eller dårlig?

For mig er sproget ret vigtigt. Det er svært at sætte fingeren på et godt sprog, men det skal flyde godt uden at være for selvhøjtideligt, og kan den samtidigt give et humoristisk svirp i ny og næ, så har bogen mig. Og så selvfølgelig karaktererne. Jeg besøgte på et tidspunkt en YA-læseklub i Kristian F. Møller-boghandelen i Aarhus, og én af de deltagende sagde ”plottet kan være lort, så længe karaktererne er gode”. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret.

En ungdomsbog er dårlig, hvis den ikke tager de unge læsere seriøst, eller hvis forfatteren ikke har sat sig ind i det emne, vedkommende skriver om, men bare gerne vil ramme det, der ”er oppe i tiden”. YA er som sagt ”a point of view”, og derfor skal man altså som forfatter og forlag virkelig passe på med at kaste sig ud i en bog, der tager nogle alvorlige og følelsesmæssige tematikker op om fx køn og seksualitet uden egne, levede erfaringer eller en ekstremt grundig research. Det er ikke at tage sine læsere seriøst.

Hvordan formidler du YA-litteratur til unge biblioteksbrugere?

Det er altid svært, hvordan man som voksen skal formidle til unge læsere uden at risikere at skræmme dem væk. Hvis jeg er så heldig, at der kommer et ungt menneske hen for at få en anbefaling på biblioteket, eller hvis der er en udskolingsklasse på besøg, så benytter jeg mig meget af mit eget bagkatalog af læste YA-bøger og prøver at finde et godt match til den enkelte. Men de fleste unge læsere kommer bare på biblioteket og tager den bog, de skal have, og går igen. De orienterer sig andre steder, blandt andet på de sociale medier. Så jeg er ved at sætte mig grundigt ind i TikTok og skal til at gå i gang med et projekt, hvor vi undersøger unges brug af TikTok som boginspiration for at se, om det er realistisk at nå dem den vej.

Har du et bud på, hvorfor YA-litteratur er blevet så populær?

Jeg tror, kategorien har trængt til en rebranding, og det har den fået. Og så er årene omkring gymnasie- eller high school-tiden, som de fleste YA-bøger handler om, en ret legendarisk tid på godt og ondt, som indeholderen masse kompleksiteterog identitetsspørgsmål, der er spændende at læse om. Ikke bare for unge, men for alle. Derudover har vi jo set YA-bøger gå viralt på TikTok, som da ”Vi var løgnere” lige pludselig ramte bestsellerlisterne, selv om detvar flere år siden, den var udkommet. Så på nogle punkter giver de sociale medier også mulighed for at danne et fællesskab om bøgerne, som ikke var der før.

Hvilke forventninger har de unge læsere til biblioteket i dag?

Jeg tror ærligt talt ikke, at de unge læsere har så mange forventninger til biblioteket. Det gode ved dét er, at vi næsten kun kan overraske positivt. Men jeg synes, det er vigtigt at insistere på, at der er et sted for dem på biblioteket. Når de kommer, skal de ikke føle, at hylderne med ungdomslitteratur er nedprioriterede. Det skal være lækkert præsentabelt, og hvis de så samtidigt får oplevelsen af, at vi på bibliotekerne harviden og kompetencerne til at hjælpe dem med at finde ny og spændende litteratur, er det jo et kæmpe win!

Hvad skal der gøres for at låne endnu flere bøger ud til de unge? Penge! haha. Ej, men hvis vi gerne vil låne bøger ud til de unge, skal vi selvfølgelig have dem på hylderne, og det

Gro anbefaler fem gode ungdomsbøger, der er udkommet i år: • Au Pair af Kim Fupz Aakeson og

Sanne Munk Jensen

• En familie af løgnere af E. Lockhart

• Skoven af Sarah Engell • Heartstopper 3 af Alice Oseman • Det år sjæle slår smut af Jesper

Wung-Sung kræver jo nogle midler at få købt det rigtige ind – og nok ind. Hvis de kommer efter den nye ”Heartstopper”, så er det så forbandet ærgerligt at sende dem tomhændede hjem, fordi de er udlånte, og der er månedslang kø. ”Problemet” med ungdomslitteratur er, at bøgerne ofte hitter i kort tid, og så er det noget nyt, de vil have, og det er selvfølgelig dyrt for biblioteker med meget barberede materialebudgetter. Men af samme grund vil jeg opfordre til ikke at være bange for at rydde ud i hylderne. Ungdomsbøger eller YA-bøger bliver hurtigt forældede, sådan er det, og forsiderne afslører det. Der er sket rigtig meget bare de sidste fem år, og derfor er det ærgerligt, hvis det er lasede eksemplarer fra nullerne, der står og fylder i sektionen. De sociale medier, Instagram, hvor der er et hav af bogbloggere, der formidler YA-litteratur, og ”booktok” på TikTok er de bedste steder at holde sig opdateret. Hvis man ikke er på SoMe vil jeg opfordre til at holde øje med forlagenes nyhedsbreve.

Hvad er det YA-litteratur kan, som børne- og voksenlitteratur ikke kan?

Udover at handle om og henvende sig til unge voksne, så synes jeg, vi kan takke YA-litteraturen for ofte at være mere progressiv end litteraturen for voksne. Det er selvfølgelig slet ikke det hele, der er det, men mange unge læsere stiller i hvert fald krav til deres litteratur ift. race, etnicitet, køn, seksualitet og til dels også klimaforandringer og klodens fremtid, også uden at det nødvendigvis er ”big deal” i fortællingen. Ligesom mange unge er mere woke end deres forældre, så er bøgerne, de læser, det også.

Jeg tror, vi vil se endnu mere diversitet [de kommende år], både inden for de temaer, der tages op, og forfatternes baggrund. Jeg trorog håber, vi kommer til at se flere eksempler på ”own voices” i ungdomslitteraturen.