3 minute read

Læs sammen hver for sig på Instagram

Af Nanna Damsgaard-Larsen, litteraturformidler, Herlev Bibliotek

Det er jo sådan set den normale måde at læse på. Hver for sig. Men under lockdown fik vi en mulighed for at gøre det på en ny måde. Her er lidt om, hvordan vi greb den nye udfordring på Herlev Bibliotek – nærmere bestemt på vores Instagramprofil, som jeg styrer sammen med min kollega Cecilie Lyneborg, der er digital formidler.

Advertisement

Fra hudpleje til litteraturformidling

DR1 startede med at synge sammen hver for sig, og bloggeren Rockpaperdresses så film på Filmstriben sammen med sine følgere hver for sig, og, hvad der endte med at blive min største inspiration, cremedronning Andrea Elisabeth Rudolph guidede hver morgen i serum og ansigtsmassage – hver for sig selvfølgelig, og fra sit eget badeværelse. Hun præsenterede en ny måde at mødes på Instagram, i deres funktion IG LIVE. At vi var hjemme hos hende havde en fantastisk ”Kender du typen”-vibe – jeg fik stimuleret mit snage-gen, samtidig med at jeg blev klogere på noget, der optager mig helt privat, nemlig hudpleje.

Det måtte vi kunne bruge til noget. Vi var også hjemme, og vi sad med en stor viden om litteratur, vi ikke kunne komme ud med, fordi bibliotekerne var lukkede. Derfor fandt vi på en live læseklub, som vi faciliterede i samarbejde med blogger og influencer Emily Salomon, der med sine 60.000 følgere og gode boghjerte er en genial samarbejdspartner.

Fra idé til virkelighed

I alt præsenterede vi ti fælleslæsninger efterfulgt af ti forfattermøder. Jeg ville gerne, at hver læst tekst skulle være afsluttet, så man fik en hel læseoplevelse hver aften. Derfor valgte vi novellegenren, og formen blev, at vi hver tirsdag aften kl. 20 mødtes med Emily i en live-session.

På forhånd havde jeg udvalgt en novelle, som Emily kunne finde på eReolen. Herfra læste hun den højt, og vi talte sammen om det. Den her del med oplæsning og samtale oplevede jeg som enormt vigtig, fordi den helt umiddelbare læseoplevelse, som vi også kender den fra guidet fælleslæsning, virkelig kan noget, især også hvis man ikke er en trænet læser.

Efter cirka en halv times samtale og oplæsning inviterede jeg forfatteren bag teksten ind til 30-40 minutters interview. Efter hver eneste aften holdt Cecilie og jeg en telefonisk evaluering, så vi blev bedre og skarpere for hver tirsdag. Det er alfa og omega at have en kollega, der ser med hele vejen, kan hjælpe i kommentarsporet, preppe værten inden og evaluere bagefter. Det, synes jeg, er en af vores vigtigste erfaringer.

Live fra Vestjylland, Bergen og New York

Vi talte med Marie Aubert fra Norge, Thomas Korsgaard, Dorthe Nors, Mathilde Walter Clark, Gunnhild Øyehaug og Kristen Roupenian fra USA. Derefter satte vi os ned og var nysgerrige efter at konceptualisere endnu mere ved at guide følgerne igennem fire forskellige genrer, som blev krimi, poesi, essay og roman, præsenteret af Katrine

Læs sammen hver for sig på Instagram

Herlev Bibliotek har netop modtaget eReolens pris Årets biblioteksformidler af digital litteratur for deres fælleslæsninger og forfattermøder på Instagram. BibForum ønsker Nanna og hendes kolleger stort tillykke!

Et af grebene på Herlev Bibliotek er at lave smukke og visuelle bogbilleder på Instagram – disse litteratur-posts skaber et efterliv til live-sendingerne.

Engberg, Rasmus Nikolajsen, Ida Holmegaard og Stine Pilgaard til allersidst, der lånte sin nabos smartphone og var med fra et børneværelse omgivet af My little Pony og Barbiesengetøj.

Til den store finale med Stine Pilgaard, hvor vi vidste, vi ville holde sommerferie bagefter, fordi bibliotekerne var åbne igen, havde vi lyst til at lave en surprise, som blev Katrine Muff Enevoldsen, der har skrevet melodier til sangene i Stine Pilgaards Meter i sekundet. Den aftale kom i stand samme dag, og foregik som mange af de andre invitationer, jeg sendte ud i den periode, gennem direct-funktionen på Instagram. Efter forfatterinterviewet stillede vi om til et kolonihavehus i Ballerup, hvor Katrine Muff sluttede af med at synge Fortabt er jeg stadig, og der var ikke et øje tørt.

BibForums Caroline Enghoff Mogensen har interviewet Nanna om hendes oplevelser med formidling i et onlineunivers som Instagram. Læs mere på de følgende sider.

This article is from: