Concluding flyer from National workshop: Youth and sustainability

E R D Æ B Y G & T ” E I G H G N E D U ”

Udgangspunktet for workshoppen 2. maj 2023 blev den nationale workshop “unge og Bæredygtighed” afholdt på Aalborg Universitet København. Workshoppen var delt op i to dele hvor den ene del fokuserede på hverdagsliv og frivilligt arbejde og den anden del om uddannelse og folkeoplysning. På baggrund af seks forskellige inspirerende oplæg diskuterede ungdomsorganisationer, forskere, undervisere, konsulenter og fagbevægelser ud fra oplevede udfordringer og løsninger, hvordan man kan engagere unge til at tage del i deres lokalområde igennem bæredygtige aktiviteter, og hvad der skal til for indgå i samarbejder og engagement på tværs af de fire tematikker. Dette “hæfte” giver en opsamling af de diskussioner og oplæg, der var i løbet af dagen.

Hverdagsliv

Frivilligt Arbejde

Uddannelse

Folkeoplysning

09:00-09:20 Kaffe og Croissant 09:20-09:35 Oplæg V/ Cathrine Winther, Aalborg Universitet

Lokalt unge engagement gennem bæredygtige aktiviteter.

09:40-09:55 Oplæg V/ Oskar Kluge, Extinction rebellion

Bæredygtighed fra et ungdomsperspektiv og aktiv ungedeltagelse.

10:00-10:15

Oplæg V/ Emilie Egelund Rademacher, Sydhavnen

10:30-11:40

Workshop del 1

11:40-12:25

Frokost

12:25-12:40

Oplæg V/ Helene Dalbøl Bollerup, Københavns Åbne Gymnasium

12:45-13:00

Oplæg V/ David Rangan, Videncenter for håndværk, design og arkitektur

Erfaringer med at flytte til en ny by og gerne vil engagere sig.

Hverdagsliv & Frivilligt arbejde.

Udviklingen af en bæredygtighedslinje samt bæredygtighedsarbejde.

Erfaringer med lærlinge for bæredygtighed.

13:05-13:20

Oplæg V/ Thomas Sture Rasmussen, Danmarks Biblioteksforening

13:35-14:45

Wokrshop del 2

14:45-15:00

Afrunding

Inklussion og engagement af unge gennem biblioteksaktiviteter.

Uddannelse og Folkeoplysning

HVERDAGSLIV Med hverdagslivet mener vi den tid, hvor unge hverken er i skole, arbejde eller deltager i en frivillig organisation, men den tid hvor man er derhjemme, sammen med sine venner/familie, i byen, i ungdomsklubben eller fitnesscenteret.

Emilie Egelund Rademacher: Sydhavnen • Støtte unge i at lære deres nye lokale kontekst at kende efter flytning fra en fast base, hvor alle kender hinanden, til et nyt udkendt område.

• Igennem deltagelse i forskningsprojektet har hun lært Sydhavn at kende som helhed, men mangler stadig et etableret fællesskab for jævnaldrende i SV.

FRIVILLIGT ARBEJDE Frivillige ungeorganisationer kan skabe stærke fællesskaber omkring et konkret område som klima, demokrati eller udsathed. Denne arena rummer frivilligt arbejde i en organisation eller institution.

Oskar Kluge: Extinction rebellion • Det essentielle ved det engagerende arbejde, er at opbygge fællesskaber i organisationen.

• Der skal være stabile strukturer, men ikke et pressende fællesskab, der skal også være plads til at man kan lave andre ting i sin fritid.

• Man skal være ærlige over for klimakrisens konsekvenser og tage de unges frustrationer seriøst.

• Fælles mål, hands on aktiviteter og træning i civil ulydighed er kerne strategier i XR.

,

UDDANNELSE Uddannelsesarenaen repræsenterer de forskellige typer uddannelsesinstitutioner, som de unge møder igennem deres liv. Da halvdelen af unges tid bliver brugt i en eller anden form for uddannelse, er det en relevant arena at inkludere.

Helene Dalbøl Bollerup: Københavns Åbne Gymnasium • Styrke de forskellige sanser og give andre læringsoplevelser ved at bringe de studerende ud i naturen.

• Man skal være villig til at bruge tid på at planlægge alternativ læring for at ramme en bredere gruppe af unge.

• Vigtigheden i at skabe kontakt og samarbejde med det lokale samfund, virksomheder og organisationer.

David Rangan: Videnscenter for håndværk, design og arkitektur • Der ligger vigtig tavs viden i selve håndværket, alle steder i samfundet, som vi kan lære meget af.

• De studerende samarbejder med artitekter, bygherre og portører i at udvikle forslag for bæredygtighed.

• Lærlinge bliver forpersoner for bæredygtighed på deres lærepladser, fordi de har kompetencerne og modtager et grønt svendebrev.

FOLKEOPLYSNING Folkeoplysningen rummer steder som fx biblioteker, museer eller aftenskoler. Folkeoplysningsarenaen kan have et stort potentiale i at skabe fællesskaber og engagement blandt unge.

Thomas Sture Rasmussen: Danmarks biblioteksforening • Vigtigheden i af at tappe ind i samfundsinteresser og benytte nøglepersoner, som de unge kan spejle sig selv i.

• Etablere aktiviteter på tværs af generationer og skabe et rum, hvor man kan lære af hinanden i stedet for at se ned på hinanden.

• Bruge bibliotekerne som rum til at skabe dialog gennem litteratur.

• Bibliotekets rolle kunne være essentiel i skabelsen af en bæredygtig didaktik.

Tak for denne gang

Hvis ddu har yderligere spørgsmål, ideer til samarbejder eller andet så kontakt os endelig: Cathrinemsw@plan.aau.dk