Har du et kreativt indslag, som du synes skal med i Horisont?
Det kan være alt fra fotos, digte, malerier eller den tegning du lavede i kanten af din mat-aflevering. Så send det til vores mail Alle-horisont@gefion-gym.dk eller vores instagram @horisont_gefion og få det med i bladet!
Lavet af: Maryam El Morad, 1.C
Vintersport du skal
holde øje med i denne
jul
Skiskydning:
Skydning, ski og løb, denne sport kombinerer tre af de klassiske genrer i sporten, og blander dem på en måde ikke set før. Det er blandingen af højintenst løb med ski på, og så bagefter evnen til at skabe ro, og lade pulsen falde nok til, at man kan ramme perfekt, når der skal skydes. Find din løber og kom i gang med at se skiskydning.
Bobslæde:
Hvem vil ikke se to til fire voksne mennesker køre i en stor slæde ned i højintens fart på et bjerg? Denne vintersport er anderledes end meget andet sport, og kan opfylde din sportslige mangel på nye ting. Det er en sport som vi alle har trænet op til som børn, uden at vide det, så måske er det en dag dig, der skal køre denne slæde.
Snowboarding:
Snowboarding er noget for sig selv, her handler sporten om at køre ned ad et bjerg på et snowboard, men også gøre det på den bedste måde. Der er masser af tricks, som gør denne sport fed at se for seeren, og måske inspirerer dig til at starte.
De 5 bedste julegaver til en sportsnørd:
EAFC 25
FC 25 er måske en af de essentielle for enhver fodboldfan. Her kan man udleve sin drøm om at træne sit eget hold, skabe sin egen karriere eller teste sig selv i Ultimate Team, alene via et videospil!
Dartskive
Dartskiven kan være samlepunktet til din vinter! Test venners evner til at ramme, eller se om din farmor stadig ved, hvordan man kaster. Én ting er sikkert, denne gave ender nok med lidt huller i væggen men sørger for en masse sjov.
HALO x DBU Landsholdstrø-
Alle kan da gå i de danske farver, og derfor ville en ægte fan elske en landsholdstrøje. Den nye landsholdstrøje er noget for sig, måske du skal give den i år?
Slæde:
Barn, ung eller voksen, alle kan bruge en slæde. Når sneen falder, vil bakker blive fyldt op med børn, klar til at kælke ned med deres nye slæde, som du har givet.
Skiudstyr:
Vi kender alle nogen, der skal ud og stå på ski. Det er derfor den gode ven, der giver dem udstyret, som fuldfører deres tur. Dette er en simpel men meget effektiv gave, som de vil blive meget glade for!
Skribent: Cornelius Falk Grafisk: Jaki Mathias Mikkelsen
Hvem skal du holde øje med det kommende transfervindue?
Mbeumo:
Gennem denne Premier League sæson har en overraskelse skabt flyvende medieomtale, denne overraskelse er Brentfords helt egen darling Bryan Mbeumo. I denne start på sæsonen er Mbeumo blevet den første Brentford spiller med 50 mål involveringer i Premier League. Han er nu blevet set an af både Liverpool og Arsenal, som skulle være interesseret i et skifte allerede til januar.
Hjulmand:
Under EM sommeren blev hans navn skabt; Morten ”Møgsvin”, her dominerede han den danske midtbane, og huggede den ind i Englands mål fra 28 meters afstand. Han fik også anførerbindet i Sporting efter blot en sæson. Nu kan han dog allerede være på vej videre, hans gamle træner Ruben Amorim ønsker nemlig at tage den danske midtbane med til Manchester United. Dette er muligt både til denne vinter eller til sommer.
Elias Jelert:
Den unge dansker er taget til Tyrkiet uden den store succes. Jelert har fået minimal spilletid, og har været under forventningerne i de kampe han har spillet. Derfor går rygterne nu på et mindre lejeophold på 6 måneder til vinter. Klubben Norwich skulle være interesseret, hvor den danske træner Hoff Torup har haft øjnene rettet mod ham.
Tchouameni:
Den franske midtbane mand, kan være på vej videre her til januar, hvor Real Madrid skulle have haft ham i overskud i klubben. Derfor har klubben været klar til at sælge midtbanen for omkring 750 millioner kroner. Klubben Liverpool skulle være meget klar, og kigger på ham som Arne Slots tredje køb.
Trent Alexander Arnold:
I Liverpool skulle kontraktforhandlingerne ikke køre som ønsket, hvor Trent overvejer sine muligheder. Og med kun 6 måneder tilbage, ser Real Madrid meget interesseret ud. De har mistet Carvajal resten af sæsonen, og ser Trent som løsningen på højrebacken. Derfor vil de hente backen allerede til Januar.
Skoleskemaet passer ikke til dig
Er du ofte træt om morgenen? Undersøgelser viser, at det kan skyldes manglende samspil mellem unges søvnbehov og skolers mødetider.
“Ej, hvor er jeg træt!”, “Min hjerne er ikke klar til det her”, “Det er alt for tidligt!” De fleste af os har nok hørt dette eller noget lignende før - hvis vi endda ikke har sagt det selv. Et aflyst første modul er altid mødt med åbne arme, for så kan man liiige sove lidt længere. Langt de fleste gefionitter er trætte om morgenen, det vidner antallet af forladte energidrik-dåser på skolen om. Men hvorfor egentlig? Det er en kendt stereotyp, at unge mennesker spær rer sig inde på deres værelser, er sure og ikke mindst meget trætte. Derfor tages det sjældent seri øst, når en teenager klager over træthed, og nu om dage vil de fleste nok kalde skærmene med det blå lys og koffein holdige drikke for synde bukkene, og det er nok også med rette. Men kan der være andet på spil?
Forskudt døgnrytme
Forskning viser, at der godt kan være andet på spil. Hos børn og voksne mennesker, producerer hjernen melatonin om aftenen og om natten - melatonin er det hormon, som gør os søvnige, så vi kan sove. Men i teenagealderen forskyder hjernens melatoninproduktion sig med groft sagt cirka to timer. Det vil sige, at hvis hjernen normalt begynder at producere melatonin klokken 21:00 og stopper igen klokken 07:00, så vil den i stedet producere melatonin mellem 23:00 og klokken 09:00 om morgenen. Man vil derfor som teenager være træt om morgenen, da ens hjerne stadig producerer melatonin og egentlig helst vil sove. På den måde opstår der også hurtigt et søvnunderskud, så man ikke bare er træt om morgenen, men også resten af dagen. Og, som de fleste nok har mærket på egen krop, påvirker søvnunderskuddet koncentrationsevnen, skole-motivationen og humøret.
Senere
mødetider
Så hvorfor skal man på ungdomsuddannelserne møde klokken 08:00 næsten hver dag? Når senere mødetider vil resultere i mere veloplagte, undervisningsparate og glade elever, virker det ulogisk. Specielt når man tænker på den hyppigt omtalte trivsels-krise, som ungdommen befinder sig i. Enkelte steder er hverdagen for skoleelever dog begyndt at forandre sig. I Californien i USA blev der i 2019 indført en lov, som rykkede mødetiden i de californiske high schools til tidligst 8:30.
Her var hensigten, at eleverne skulle sove mere og dermed være friskere i skolen. Siden har flere og flere ungdomsuddannelser i og uden for USA fulgt trop og rykket mødetiderne, og tendensen er også så småt ved at komme til Danmark. Flere efterskoler eksperimenterer med det, og enkelte private grundskoler har også iværksat senere mødetider for udskolingen. Initiativet er dog stadig ikke kommet til gymnasieverdenen, hvor første modul mange steder stadig starter omkring klokken 08:00.
Det, synes jeg, er ærgerligt. Jeg tror, at gymnasier ville opleve et stigende karaktersnit og friskere samt ikke mindst gladere elever, hvis mødetiden blev ændret. Hvilken lærer kunne ikke tænke sig det? Der tales så meget om unge menneskers sundhed og trivsel, så dét at ungdomsuddannelserne indretter sig efter de unge mennesker, mangler da bare.
Skribent: Sara-Marie Shaikhrezai Møller
Grafisk Design: Lára Björk Sigfúsdóttir
*BBC: The body-clock science behind later school start times, 2019
*Psychology Today: What Modern Science Says About Teen Sleep, 2019
*The New York Times: California Becomes First State to Move Back School Start Times, 2022
Gefion gudinden
Jeg har længe ledt efter kærligheden, og går tit rundt og føler mig ensom. Specielt når min veninde hele tiden går rundt med sin kæreste, og vi snart rammer december:( Hvad kan jeg gøre for en indsats, hvis jeg er desperat efter en at cuddle med. Mvh. En lost pige.
Kære lost pige.
Kuren mod ensomhed er forbindelse, kuren mod decembers kulde er en at cuddle med, kuren mod misundelse og at føle sig forladt er at finde præcist det, de andre har. Det er det jeg hører dig sige. Du ved at der er en ting som vil fjerne den altopslugende følelse i dig som hedder ensomhed nemlig kærligheden med stort K. Ikke kærligheden til din mor, din ven, eller den fremmede, som smiler til dig på gaden. Den “rigtige” kærlighed. Du leder og leder, mens du ser at dine venner lægger sig tilbage, for de har allerede fundet guldet, og de behøvede ikke engang at grave! Eller sådan ser det ihvertfald ud. Et klassisk svar på dit spørgsmål ville være at kærlighed kommer når du mindst forventer det - at du skal fokusere på venskab og så vil din person falde fra himlen, som Dannebrog, men det er ikke det svar jeg kommer til at give dig.
Du skriver at du længe har ledt efter kærligheden, og jeg tror på at du har ledt grundigt, men jeg tror også at du har ledt de forkerte steder. Du har kigget rundt til Gefion festen på elefanter og safari guides i khaki, og tænkt: ”Hvem her vil elske mig?” Du har ikke tænkt: “Hvem her elsker mig allerede?” eller “Hvem her kan jeg komme til at elske ved at lære dem at kende, ved at se dem?” Fortsæt med at være så betaget af at finde kærligheden som du er nu - det er en gave, men husk, at kærlighed er mere end bare et forhold eller en at cuddle med. Vi elsker og kan elske mange ting omkring os, og finde glæde i mange slags relationer. Romantisk kærlighed er en tilføjelse til dit liv, ikke målstregen, og mange folk og film vil kunne fortælle dig, at når du først er i et forhold, er det ikke blot sunshine and rainbows. (Se bare tidligere Gefion gudinden breve).
Psykoanalytiker Erich Fromm skrev:
“Love is not primarily a relationship to a specific person: It is an attitude, an orientation of character which determines the relatedness of a person to the world as a whole, not toward one “object” of love.”
Lost pige, her kommer en hård sandhed: Du leder efter et “objekt” som kan fixe din ensomhed. Du ser ikke at kærlighed er en handling, en attitude, et middel til målet om lykke, et middel mod ensomhed, men ikke et mål og ikke den ultimative løsning. Du må finde ud af hvor roden af ensomheden sidder i dig, og jeg lover dig, det er ikke bare vinteren. Du må finde ud af hvad det er du tror det vil fixe ved dig og dit liv at finde kærligheden og så må du overveje om den overhovedet mangler i dit liv, eller om du bare ikke ser den.
Det er let at tænke på hvad kærligheden vil gøre for en, men sværere at give kærlighed til andre, for hvorfor skrive en bog, når man bare kunne læse den? Hvorfor skabe noget, når man kunne få noget?. Vi vil alle blive elsket, men hvem af os vil egentlig elske? Vi forsøger at gøre os selv elskelige, ved at ændre os selv, men vi tænker sjældent over hvordan vi kan elske andre bedre. Start der. Med at give og elske, så er du næsten garanteret at få en masse cuddles tilbage. At din ven bruger al sin tid med sin kæreste, og mindre med dig, er måske en del af din ensomhed.
Erich Fromm skrev også:
“If a person loves only one other person and is indifferent to the rest of his fellow men, his love is not love, but a symbiotic attachment.”
Målet skal ikke være at finde en person og så droppe resten af menneskeheden, fordi at den person er bedre end alle de personer du har mødt før. Det er ikke kærlighed, men afhængighed. Pas på med at gøre det til dit måle at finde et objekt. Pas på med at ligge alt din lykke på en ting.
“Okay, woah Gefion gudinden, jeg vil bare finde en cutie at cuddle med ved pejsen” siger du måske nu, og jeg må da indrømme at det blev rigeligt psykoanalytisk og filosofisk - så jeg vil ende med at sige: Join et udvalg, dyrk din hobby, tag til den fest hvor du ikke rigtig kender nogle, mød dine venners venner, læs bøger om kærlighed, giv et kompliment til en ven eller en fremmed. Bliv ved med at elske, og så skal ensomheden nok dulme, så skal du nok overleve december.
Guddommelige og kærlige hilsner.
Gefion gudinden
Kære Gefion Gudinde - jeg har overgået mit frikort i år, dvs. jeg skal betale 37% skat de sidste tre måneder. Nu spørger jeg om du vil anbefale at jeg laver en forskudsopgørelse (tror jeg det hedder) eller hvad jeg kan gøre for ikke at betale hele 37% skat
Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg mest af alt lyst til at sige: “Skriv til Skat” til dig, men guderne ved at Skat bruger 7 måneder på at svare så her kommer dit svar:
Nogle gange handler livet om kærlighed og venskab, sorg og glæde, men nogle gange handler det også blot om at skulle betale 37% i skat for første gang, og have det fucking nedern over det. Du har overgået dit frikort, dvs. at du på det sidste år har tjent over 49.000 kr. Først og fremmest good job!! Her kommer de dårlige nyheder så: der er absolut intet du kan gøre for at betale mindre i skat andet end ikke at tjene mere end dit frikort, eller begå skattesvindel. Vi bor i et land med høj skat. Vil du i fremtiden betale mindre skat, kan du fx få arbejde i USA de har en god indkomstskat på gennemsnitligt 8%. Til gengæld er deres præsident en spray tanned lunatic som vil deporte indvandre og bandlyse prævention og abort så… you win some, you loose some. Du kan selvfølgelig også stemme på partier som går ind for lavere skat, det er måske en lidt langsommere vej, men det kunne være effektivt. En sjov mental exercise når du kigger på din lønseddel og ser at 37% er trukket fra er at visualisere alle de offentlige institutioner du benytter dig af hver eneste uge: fx. gymnasiet, lægen og tandlægen, og så tænke på at du igennem Skat bidrager til det, som du og alle dem du elsker bruger hver dag. Pengene er ikke forsvundet i ren luft, og vi lever i et demokrati hvor du kan være med til at påvirke, hvad de går til, ved at sætte din stemme og gennem aktivisme. Hvis du stadig har det mega nederen over at skulle betale skat så er det fair nok, men det er værd at tænke over. Du spørger om du skal lave en forskudsopgørelse og der må jeg bare sige, det kommer ikke til at få dig til at betale mindre skat i de sidste 3 måneder af det her år. Dog kan du sørge for at du ikke ender i præcist samme situation
næste år. Forskudsopgørelsen er skats budget for hvor meget du forventes at tjene, hvor meget dit frikort er på og dermed også hvor meget skat du skal betale i 2025. Du kan rette de første beløb, hvis de ikke er rigtige, fx hvis du har skiftet
job eller er begyndt at få SU, og du kan også med forskudsopgørelsen sørge for at din skat bliver fordelt over hele året, hvis du ved at du kommer til at overstige dit frikort igen næste år, så ender du ikke i samme situation hvor du skal betale 37% de sidste 3 måneder, men hvordan du gør det må du snakke med Birgitte fra Skat om. Skat er trods alt ikke mellem guderne og dig, men mellem dig og staten. Nyd dine mange penge!
Skattelige hilsner
Gefion Gudinden
Den 1. Oktober begyndte ellers som en helt normal tirsdag, som for mange gefionitter tydede på, skulle blive til en dag som alle andre. Hvad lærerne ikke var forberedt på, var den oprørske stemning, som hurtigt spredte sig rundt på skolen. Her afbrød elever undervisningen og blokerede lærerværelset. Eleverne skulle nemlig ind til Folketingets åbning for at demonstrere.
Få dage inden Folketingets åbning, kom regeringen med et nyt forslag til finansloven for 2025, som kan komme til at påvirke gymnasier som Gefion betydeligt. Forslaget går ud på at omfordele pengene til gymnasierne rundt i Danmark, hvor målet er at gøre flere mindre gymnasier i landdistrikter og yderområder mere tiltrækkende. Da de mindre gymnasier skal have flere penge, ville det komme til at gå ud over større gymnasier, som Gefion, der vil blive nedprioriteret og modtage færre penge end førhen. Det kommer generelt til at gå ud over Gefions overordnede budget, da de ekstra tilskud, som Gefion modtager for at have over 700 elever, også vil blive nedskåret. Horisont har snakket med Gefions rektor, Thomas Hyldal, som er bekymret for de konsekvenser, det finanslovsforslag kan medføre. Han mener, at det på længere sigt kan komme til at gå ud over vores undervisning. Selvom ledelsen ikke helt konkret ved hvad, der kommer til at ske, kan dette forslag ende med at gå ud over nogle af de tilbud, som Gefion kan tilbyde. Det er bl.a. tilbuddene om mindre hold, særlige linjer og støtteundervisning.
Mange elever på Gefion valgte derfor den 1 Oktober at tage sagen i egen hånd på elevrådets opfordring. Her blev lærerne forhindret i at give de demonstrerende elever fravær. Ved Christiansborg blev der kæmpet for at fange politikernes opmærksomhed med både skilte, kampråb, lege og god stemning.
Selvom politikerne ikke har været ude for at kommentere demonstrationen, blev der taget godt imod den rundt omkring. Lærerne gik med til blokaden, og gav ikke elever fravær, der var stort fremmøde, og så var der endda et TV-hold fra DR, som dækkede demonstrationen. Selvom vores rektor selvfølgelig mener, at vi skal have undervisning, mener han også, at vi skal have lov til at deltage i demokratiet. Da det er vores demokratiske ret at tage ud og demonstrere, mener han altså, at der også skal være plads til, at vi kan få lov til at demonstrere en gang imellem.
Skribent: Laura Diechmann
Mød et udvalg:
I denne udgave af Horisont handler indslaget “Mød et udvalg” om et af Gefions nyere udvalg og samtidig det tredje største udvalg: Dungeons & Dragons-udvalget! Udvalget startede sidste år, og har nu 31 medlemmer samt 7 hold, som mødes næsten hver uge.
Som man måske kunne have gættet, spiller Dungeons & Dragons-udvalget Dungeons & Dragons. Men hvad er det egentlig? Du kender måske Dungeons & Dragons enten fra selv at have spillet det, fra de meget kendte Dungeons & Dragons-podcasts som Critical Role og Dimension 20, måske har du set det i Stranger Things, eller måske har du ingen idé om, hvad jeg snakker om!
Dungeons & Dragons er et tabletop-rollespil. Det betyder, at vi i stedet for at være udenfor og spille en karakter i live action-rollespil, sidder indenfor, rundt om et bord. Her spiller vi i fællesskab, gennem en verden beskrevet af gamemasteren. Det handler om at beskrive sin karakters handlinger og reaktioner, efter at gamemasteren har beskrevet scenen. Man interagerer med hinanden og med gamemasterens verden som dén karakter, man har skabt. Som gruppe fortælles jeres helt egen historie, som I i fællesskab opdager og udforsker i løbet af spillet.
Men hvordan fungerer udvalget? Skal man selv finde en gruppe? Bliver man bare sat i en gruppe? Skal man kende spillet i forvejen? Hvordan tilmelder man sig udvalget? Og hvor ofte og hvilke dage mødes man? Det er nogle spørgsmål, der ofte er blevet stillet til udvalget, og det er nemt for mig at svare på. For at melde sig ind, skal du bare skrive en mail til udvalget og sige, at du er interesseret i at spille. Du behøver absolut ingen tidligere erfaring, da alle er utroligt hjælpsomme og glade for at hjælpe nye spillere ind i spillet.
Når du skriver, vil du blive sat på et af de hold, der al lerede kører, eller så vil der blive oprettet et nyt hold, hvis der er nok, der vil være med på én gang. Når du er i en gruppe, er det op til de 5-7 personer i gruppen at finde ud af, hvor ofte og hvornår de vil spille, eftersom alle hold er meget afhængige af hinanden.
Så hvis du nogensinde har haft lyst til at prøve at spille Dungeons & Dragons, eller får lyst nu, efter at have læst denne artikel, så skriv til udvalget! Vi er altid åbne og klar til at få nye medlemmer.
Hvis du vil se mere fra udvalget, kan du altid følge vores Instagram: @gefion@dnd
Skrevet af Jonathan, 3.L Grafisk design af Esther Prenter 2.C
lesskab omkring julens traditioner.
Skrevet af Linn Nordberg, 2.c
”hvid” i Danmark, skal mindst 90% af landet være dækket -
lige dele, fordi området bliver påvirket af kolde luftmasser
Trump bliver USA’s næste præsident, hvad sker der nu?
Donald Trump vandt præsidentvalget. Her retter vi os ind på spørgsmålet om, hvad Trumps præsidentskab kommer til at betyde for krigen i Ukraine og i Gaza. Trump har udtalt, ift. om hvorvidt han støtter måden, det israelske militær agerer i Gaza at: “You gotta finish the problem”. Det kan selvfølgelig tolkes på mange måder, men dog vurderes det at næsten to ud af tre israelere ser Donald Trump som bedre for Israels interesser end for Palæstinas. Trump har også truet med at afbryde den økonomiske støtte til krigen i Ukraine, fordi han mener, at USA ikke skal kæmpe andre landes krige. Her står han i modsætning til Kamala Harris, som udtalte, at USA fortsat ville støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt. Derfor bringer Donald Trumps sejr stor usikkerhed om verdens sikkerhed. Hvad vil han gøre for Israel og Palæstina konflikten og krigen i Ukraine? Sikkert er: Der vil ske forandring i verden – hvad det så end bliver – på grund af Trump.
Skrevet af Esther Lise Markussen, 2.c
kilder: Berlingske.dk, 05/11/24 Election.news.sky.com, America Votes - US Election Results | Sky News How Trump’s second term will be different
Hvorfor er julemusik tidsløst?
Hvert år genopdager vi glæden af sange som “All I Want for Christmas Is You” og “Last Christmas”. Men hvordan kan det være, at vi aldrig bliver trætte af julesangene, selvom de måske blev udgivet for tre årtier siden? Sangene har bundet generationer sammen gennem deres melodier og varme budskaber, og de nye julesange holder sig også til de samme opskrifter; klassiske melodier og tekster, der skaber en genkendelighed og følelse af tryghed. Med julemusik genskabes år efter år, soundtracket til julebagning, oppyntning og i sidste ende juleaften. Derfor starter vi ofte allerede i november, fordi vi bare ikke kan vente til følelsen som julemusik bringer. Derfor går julemusik nok aldrig af mode – den har en fast plads i juletiden hvert eneste år.
Skrevet af Linn Nordberg, 2.c
”Julen handler om at give”
- Sådan lyder en talemåde, som ofte bruges i juletiden. Det er et citat som jeg tror igennem tiden er blevet mere og mere misforstået. Det at ”give” er blevet forstået som at vi skal ud og købe en helt masse dyre, materielle gaver til alle dem vi holder af.
Vi løber rundt fra butik til butik eller surfer rundt på et utal af websites - alt sammen for at finde gaver til alle dem på vores liste. Gavens værdi er målt efter det prisskilt der er sat på den og gaven skal være dyr for at være god.
Alt dette resulterer i at vi får købt en helt masse ting som vi egentlig ikke har brug for, en helt masse ting som ved næste jul allerede ligger begravet i en skuffe, glemt med tiden.
Men hvorfor er det sådan, at vi skal fejre hjerternes fest? Med meningsløse materielle ting og et overforbrug i top. Med ønskelister der bugner af ting man
ønsker sig, blot for at ønske sig noget. Vi har alle oplevet, hvordan spændingen over julepakkernes indhold strækker sig over hele december. At gå og vente på dén ene aften – på at åbne gaverne, der ligger så fint og venter under det store træ. Jeg tror at det er dén oplevelse vi gerne vil give videre til de kommende generationer.
Med den stigende velfærd i vores samfund har vi flere og flere penge i overskud til at give til dem vi holder af, i form af julegaver. Det er også derfor vi er gået fra at give appelsiner og konfekt til at opfylde hinandens ønsker, trods gavens skyhøje priser.
Derudover, er dét at give gaver en form for byttehandel. Du giver mig en gave og så giver jeg dig én. En byttehandel går kun op hvis begge parter giver genstande til samme værdi og er gaven du giver for lille, er der grund til skam. Værdien er målt i kroner og øre, og vi tildeler derfor flere penge til gaveindkøbet og køber noget, der er af mindst lige så stor værdi, som hvad vi vil modtage. Det gør vi, i frygt for skammen, som ellers kunne følge.
At give gaver er en måde at vise vores kærlighed på, og vi vil gerne have gaverne vi giver, til at afspejle hvor højt vi elsker dem, der vil modtage. Der bliver derfor uundgåeligt sat lighedstegn mellem mængden af penge vi bruger på gaverne – da det jo oftest er måden mellem mængden af penge vi bruger på gaverne – da det jo oftest er måden værdien måles – og hvor meget vi holder af hinanden.
I sidste ende er gave-give-ritualet en tradition, som bider sig selv i halen, og hvis ikke mængden af penge og ressourcer skal ende ud i det ekstreme – mere ekstremt end det allerede er –skal vi til at skabe en ændring i den måde vi giver gaver på. Og, ja, ”julen handler om at give”, men alternativerne er mange. Læs mere om bæredygtige gave-alternativer på næste side.
Er dit kærlighedssprog kvalitetstid? Put oplevelser på ønskelisten. Det kan være en tur i Tivoli, biografen, teatret, spa, museum, eller på Oslofærgen. Få en dejlig oplevelse og styrk jeres relation. Win-win!!
Den gavmilde ged
Hvis du har fået et reality check på dit sindssyge privilegium, så ønsk dig en ged! Dette år kan du særligt ønske dig penge doneret til Gaza gennem UN, Røde Kors eller UNICEF. Det er trods alt 100% vigtigere end dit femte par sneakers.
Den vinted afhængige
Med hjemmesider som DBA og Vinted kan du finde ting fra personens ønskeliste til halvdelen af prisen!
Gavekort
(aka. forklædte penge)
Der er bare nogle som er imod at give penge. “Det føles så upersonligt.“ siger de, på trods af at de fleste elsker, når der flyver en pengeseddel ud af konvolutten. Et hack til at modtage penge er at ønske dig gavekort i stedet.
Den kreative
Der er ikke noget bedre end varmen af en hjemmestrikket sweater. Det er bare mere personligt end en gave fra Fields. Hvis du ikke tænker at dine forældre vil have en tegning fra deres 17-årige søn hængende, så kan du bage noget lækkert eller lave en fotobog.
Den praktisk anlagte
Hverdagen kan være dyr: Shampoo, bilvask, ny computer, endda toiletpapir. Er der noget helt basalt du mangler, så ønsk dig det! Det kan også være sjovt at pakke 20 ruller toiletpapir ud.
Den romantiske
Nu bliver det rigtig shakespearen og kikset, men noget af det smukkeste er fine ord fra en man elsker. Vi er generelt ret dårlige til at sige, at vi elsker folk. Så find blækket og følelserne frem og skriv et brev!
Marie Kondo’en
Hvis du inden nytåret rydder ud i skabet eller bogreolen, kan du overveje om du kan give noget af det i gave. Måske en bog du har læst. Meget af det vi donerer til genbrug bliver smidt ud alligevel, så det er bedst at give det direkte.
Den materielle
Hvis du absolut vil købe noget nyt, så tænk over det i lang tid, har du virkelig brug for en Playstation 5 når du har 4’eren?
Skøjteløb
tag vennerne med og udfordre jeg selv på isen
VINTER BUCKET -LIST
DIY Julepynt
Sæt noget jazz på, find papir og saks frem og hver kreativ!
Jule bagning
Prøv Deltas dessert, og hyg dig med lækkert julebag
Strøget Tur
Tag en tur gennem strøget og kig på julepynt i butiksvinduerne
Kælkning
Hvis sneen falder, så find dit indre barn frem med en kælketur
Film marathon
Se dine ynglings julefilm, eller stream nogle ”disney oldies”
Strikke
Find din indre bedstemor frem og
lær at strikke
DIY krus
Mal jeres egne vinterkrus, perfekt til det kolde vejr!
Skribent og grafisk design:
Af Esther Markussen
Brev skrivning
Udveksl breve med dine venner, eller skriv et brev til dit fremtidige jeg
Nyt år nyemuligheder lav et nytårsfortsæt for 2025
Hvorfor?
Vinter er ikke lige mig
Det er koldt
Tæl ned til forår
Kan du lide at indtage ting?
JA NEJ
Det er okay, så længe det sner
Bryder dine venner sig om vinter?
Kan du lide at være aktiv?
Har du voldelige tendenser?
Sneboldskamp! Giv’ en vasker
Sæt dig foran en pejs
Stræber du efter at deltage i Den Store Bagedyst?
Skal det være sundt?
Stå på skøjter
Bag (jule)småkager
Jeg vil hellere være kreativ
Hvorfor?
Byg en ny ven af sne
Kælk med dine venner
Kan du hækle/strikke?
Strik/hækl noget du kan holde dig varm med
Lav en vinterdekoration (Gå på pinterest for inspo)
Jeg bliver vinterdepri
SANDHEDEN
Julemanden findes. Det siger myten i hvert fald. En myte, som størstedelen af befolkningen mister troen på, når de er omkring 8 år. Men hvorfor? Og hvorfor er myten blevet til, hvis der ikke var en sand side af historien?
Hvis man spurgte en tilfældig teenager, hvad deres mening om julemanden var, ville de fleste nok kigge lidt halvmærkeligt på én. En undersøgelse fra University of Texas viser nemlig, at børn mister troen på julemanden forholdsvis tidligt. Forældre anerkendes ikke så ofte. Spe cielt ikke af ældre børn og teenagere. Grundet den manglende anerkendelse og dermed også respekt, har forældre brug for noget ros i livet. Den ros får de oftest i form af et enkelt “tak” som respons på videregivelse af materielle goder, som for eksempel julegaver.
Men vores forældre har travlt. For travlt til julegaverne. Og hvis tiden mangler, hvorfor mangler gaverne så ikke? Hvis forældrene ikke får hjælp, hvad gør de så? Det kunne man eventuelt spørge julemanden om. Han ved det sikkert. Men hvor bor julemanden egentlig? Han bor i Grønland. Et land, der ikke er særligt tæt beboet. Derfor giver det mening, at julemanden aldrig er blevet optaget på kamera.
Nogle ville mene, at det var umuligt at nå hele vejen rundt om jordkloden på én nat, men kigger man på verdens forskellige tidszoner og relativitetsteorien, er det teknisk set muligt, hvis man planlægger ruten forinden. Ifølge Einstein er tid jo relativ, så rejser man med den rigtige hastighed i den rette afstand fra jorden, ville man kunne nå det.
OM JULEMANDEN
Hvis man samtidig også rejser med tiden og medregner, at Danmark, Sverige, Norge og Tyskland åbner gaver juleaftensdag, kan man lige nå det med den rette mængde erfaring og den rette rute. Julemanden er gammel og har derfor mægtig meget erfaring, så effektiviteten er derfor i top. Han har også nisser, der snildt kan hjælpe ham med at aflevere gaver, hvis en skorsten er lidt for snæver.
Der er masser af argumenter for, at julemanden ikke findes, men holdbarheden af dem er ikke i top. De kan let modargumenteres. Derfor er det en god idé at tjekke nogle forskellige kilder, før man kommer til en konklusion. For en myte er sjældent kommet til, hvis der ikke var en sand side af sagen.
Skribent: Elliot Rørbech
Grafisk design: Asta Jensen og Elliot Rørbech
DELTAS Dessert
Ingredienser:
Cupcakedejen:
225 g mel
1,5 tsk bagepulver
1 knivspids salt
125g blødt smør
175g sukker
En halv vaniljestang
3 æg
1 dl piskefløde
100 g mandelsplitter
Smørcreme:
100g blødt smør
200g flormelis
En halv vaniljestang
Kirsebærsovs til toppings
Risalamande Cupcakes
Skribent: Ingrid Folkedal, Grafisk Design: Esther Markussen
Dejen:
Bland mel, bagepulver og salt sammen i en skål og stil det til side. Pisk smør, sukker og korn fra den halve vaniljestang i en køkkenmaskine, indtil massen er lys og luftig. tilsæt æggene i en efter en, tilsæt melblanding og fløden i og rør forsigtigt rundt. Tag mandelsplitterne og hak dem en smule ud for du putter dem i dejen. Hold dejen i nogle cupcakeforme, fyld cirka ¾ af dejen i. bag dem i cirka 25-30 minutter ved 170°C (alm. Ovn), tag dem derefter ud og lad dem køle af
Smørcremen:
Pisk det bløde smør indtil den bliver hvid, hæld derefter flormelis og kornene fra vaniljen, og pisk indtil cremen er glat. Brug en sprøjtepose med en stjerne tyl, og sprøjt en rund top på de afkølede cupcakes og sørg for at lave et lille hul i toppen til kirsebærsovsen.
horisont_gefion
Eller på:
Gefion.socializer horisont
Horisonts Julekaldender
JULE
Spørgsmål:
1) Hvor blev Jesus født?
2) Hvad er det eneste Mariah Carey ønsker sig til jul?
3) Hvad står Justin Bieber under ved juletid?
4) Hvor sidder Nissen med sin julegrød?
5) Hvad kvæler du, når du strammer garnet i “Højt Fra Træets Grønne Top”?
6) “Det jul, det cool, det nu man ______ sig bedst”
Stenbukken elsker at planlægge deres ferie! De vil have en detaljeret rejseplan klar, der inkluderer alle de bedste steder at spise og se, så selv Google Maps vil være misundelig! Når de endelig er på ferie, vil de selvfølgelig tage noter og billeder, så de kan dele deres oplevelse!
Stenbukkens nytårsfortsæt: Vær mindre hård mod dig selv.
Tyren vil altid tage den lange vej hjem, bare for at finde den bedste kiosk på ruten. De kan ikke modstå en ny pakke snus, og hvis det betyder at køre lidt længere, så er det det værd. Når de endelig når hjem, er de så fyldt med snus og vodka, at de overvejer at åbne deres egen kiosk – ”Tyrens Tasty Treats”.
Tyrens nytårsfortsæt: Tænk dig om før du åbner munden..
Jomfruen vil organisere en fest, men kun hvis der er en tjekliste for, hvordan man skal have det sjovt. De vil sørge for, at alle snacks er perfekt arrangeret, og selvfølgelig at der er nok stole til alle. Når festen slutter, vil de også lave en evaluering, for at finde ud af hvordan festen kan blive bedre næste gang – ”Mere alkohol, mindre drama!”
Jomfruens nytårsfortsæt: Find dig et arbejde!
Skribent: Maryam El Morad
Vandmanden er kendt for at være lidt excentrisk, så man kunne sige at vandmanden er den type, der vil holde en fest for at fejre, at de har fundet en ny idé til en app, som ingen har brug for – men som de alligevel er overbeviste om, vil ændre verden!
Vandmandens nytårsfortsæt: Pjæk lidt mindre…
Tvillingerne kan ikke beslutte sig for, om de vil have kaffe eller te, så de ender med at tage begge dele og kalde det ”en blanding af personligheder”. De kan også finde på at starte en samtale om én ting, og pludselig skifte emne til noget helt andet, fordi de holder på en indre talkshow-vært, der konstant skifter gæster.
Tvillingernes nytårsfortsæt: Giv slip på dine sko, de er slidte…
Vægten vil altid finde en måde at fordele snacks helt lige, så ingen føler sig snydt – selvom det betyder at skære chipsene i halve. De vil sørge for, at alle har det godt, og hvis nogen er uenige, vil de forsøge at mægle mellem dem som en professionel mediator. ”Kom nu, lad os finde en løsning, så vi alle kan være glade!”
Vægtens nytårsfortsæt: Prøv at være sødere mod andre.
Fiskene er kendt for deres drømmende natur, så man kunne sige at fiskene er de eneste, der kan sidde i en time og dagdrømme om, hvordan de ville styre et ocean, mens de glemmer, hvor de har lagt deres telefon! Når det kommer til følelser, har de nok følelser til at skrive en roman udelukkende om, hvordan de har det med deres yndlingssnack – og det ville stadig være en bestseller!
Fiskens nytårsfortsæt: Husk at låse din cykel til næste år…
Krebsen har så mange følelser, at de kan skrive en roman om, hvordan det føles at miste en sok i vaskemaskinen. De vil også holde et kæmpe fødselsdagsfest for deres kæledyr, med alt man kunne drømme om, fordi deres kæledyr “fortjener det”. Deres evne til at pleje og tage sig af andre gør dem til de bedste venner, men de kan også være lidt overbeskyttende – ”Nej, du må ikke gå ud uden en jakke, det er koldt!”
Krebsens nytårsfortsæt: Prøv at være mere ærlig med andre.
Skorpionen vil ikke bare fortælle dig en hemmelighed, men de vil også teste dig, for at se, om du kan holde på den. De har en mystisk aura omkring sig og kan finde på at spille detektiv, når de prøver at finde ud af hvad der virkelig foregår i andres liv. ”Jeg ved, du har noget at skjule – og jeg vil finde ud af hvad det er!”
Skorpionens nytårsfortsæt: Prøv at stå på skøjter!
Vædderen er så impulsiv, at de vil bestille en pizza med ekstra af alle ingredienser, bare for at gøre det “nemmest”. De vil også tage en genvej gennem en park og ende med at klatre op i et træ, fordi de ser en kat deroppe. ”Hvorfor ikke?” tænker de, mens de overvejer at oprette en Instagram for deres nye kat.
Vædderens nytårsfortsæt: Prøv at drikke mindre energidrik.
Når løven går ind i et rum, forventer de at alle vil klappe, som om de lige er trådt ind på en scene! De elsker at være i centrum for opmærksomhedens skyld, og hvis de ikke får det, vil de måske tage mikrofonen og starte en karaoke-session, bare for at få alle til at synge med. ”Kom så, lad os gøre dette til en fest!”
Løvens nytårsfortsæt: Stop med at tage snus…
Skytten vil altid tage på eventyr, selvom det bare er til den lokale kaffebar – de kalder det ”at udforske nye horisonter”. De vil tage deres venner med på spontane ture og finde på de mest usædvanlige aktiviteter, som at prøve at lave mad fra forskellige lande. ”Lad os lave indiske retter i aften, selvom vi aldrig har gjort det før!”
Skyttens nytårsfortsæt: Bliv bedre til at holde dine aftaler i fremtiden!
Grafisk design: Esther Markussen
TAK TIL REDAKTIONEN
Redaktører:
Hannah Smith
Linn Nordberg
Grafiske designere:
Jaki Mikkelsen
Asta Søgaard
Alba Eken
Esther Prenter
Lára Björk sigfúsdóttir
Esther Markussen
Skribenter:
Maryam El Morad
Cornelius Falk
Jonathan Sørup
Ingrid Folkedal
Sara-Marie Shaikhrezai Møller
Elliot Rørbech
Esther Markussen
Linn Nordberg
Hannah Smith
Asta Søgaard
Esther Prenter
Laura Diechmann
VIL DU MED I HORISONT?
Hvis du vil indsende et indslag til
Kreativt Kompas eller skrive til Gefion
Gudinden, så skriv til:
Mail: Alle-horisont@gefion-gym.dk
Instagram: @horisont–instagram
Eller send os en anonym besked med vores spørgeskema på Lectio!