Virksomhedernes julemand udvider forretningen til Norge, Børsen 27-7-17

Lørdag 29. juli 2017

Startede som skibumser:

Nu driver de verdens største skilærerfabrik Det begyndte som et hobbyprojekt og en passion for skiløb.

I dag har Christoffer Vorre og Ottar í Hjøllum ti ­ansatte og er dem, der uddanner og ansætter flest skilærere i verden.

Side 8-13

Foto: Nikolai Linares

Læs også Kronik: Hvad kan vi lærere af japanerne – og de af os?

■ Virksomhedernes julemand drager mod nord ■ Helle Ib: Hvor stor bliver Løkkes håndværkerregning?

Ugen der kommer: DS regnskabssæsonen i ga Den danske transportgigant DSV præsenterer halvårsregnskab på onsdag. Adm. direktør Jens Bjørn Andersen ventes endnu engang at opjustere hjulpet godt på vej af god økonomisk aktivitet på fragtmarkederne Af Alexander Falck Winther

N

æste uge betyder starten på august, og derfor er det blevet tid til en lang række halvårsregnskaber – både i Danmark og udlandet.

Transportgiganten DSV med Jens Bjørn Andersen i spidsen lægger ud herhjemme, når virksomheden onsdag præsenterer halvårsregnskab for 2017.

Det forventes, at det danske transportfirma igen overstiger forventningerne til andet kvartal, ligesom det var tilfældet i første kvartal.

“DSV er hjulpet godt på vej af god økonomisk aktivitet i mange af fragtmarkederne. Der har været gode tal for tysk vejtransport, som tit er en god indikator for, hvordan markedet er i Europa,” siger Michael Friis Jørgensen, chefaktieanalytiker hos Alm. Brand Markets.

Blandt DSV's store konkurrenter i speditørbranchen er schweiziske Kuehne+Nagel og Panalpina, som på de seneste har skubbet markedsandelene i markedet. Kuehne+Nagel har oplevet god mar-

2

kedsvækst, mens Panalpina har mistet momentum. Så der har været markedsandele af samle op.

Men selvom markedsbevægelserne har gjort det muligt for DSV at æde markedsandele, har speditørvirksomheden haft hovedfokus på integreringen af amerikanske UCI Worlwide, som DSV opkøbte i 2015.

Skal matche forventningerne Michael Friis Jørgensen forventer, at DSV i onsdagens regnskab vil fortsætte de positive takter fra første kvartal, hvor transportgiganten slog

SV ruller ang

Det sker også i ugens løb MANDAG 31. JULI ■■ Kl. 9.55: Tyskland: Arbejdsløshed, juli ■■ Kl. 11.00: Eurozonen: Arbejdsløshed, juni ■■ Kl. 11.00: Eurozonen: Forbrugerprisest. juli ■■

■■

TIRSDAG 1. AUGUST ■■ Kl. 9.55: Tyskland: Arbejdsløshed, jul ■■ Kl. 10.00: Eurozonen: PMI industri, jul ■■ Kl. 10.30: UK: PMI industri, jul ■■ Kl. 11.00: Eurozonen: BNP-vækst ■■ Kl. 14.30: USA: Privatforbrug, jun ■■ Kl. 15.45: USA: PMI industri, jul ■■ Kl. 16.00: USA: ISM industri, jul ■■ Kl. 16.00: USA: Anlægsinvesteringer, ,jun ■■ ØVRIGT: AaB gennemfører omvendt aktiesplit i forholdet 800:1.

■■

Jens Bjørn Andersen, adm. direktør i den danske transport­ koncern DSV. Foto: Mie Hee Christensen.

■■

ONSDAG 2. AUGUST ■■ Kl. 11.00: Eurozonen: Detailsalg, jun ■■ REGNSKABER: Q2: DSV, Ringkjøbing LB ■■

■■

TORSDAG 3. AUGUST ■■ Kl. 9.55: Tyskland: PMI samlet, jul ■■ Kl. 10.00: Eurozonen: PMI samlet, jul ■■ Kl. 11.00: Eurozonen: Detailslag, jun ■■ Kl. 13.00: UK: Rentemeddelelse, aug ■■ Kl. 14.30: USA: Nytilmeldte ledige, uge 30 ■■ Kl. 15.45: USA: PMI samlet, jul ■■ REGNSKABER: Q2: Banknordik, Greentech ■■

markedsforventningerne og opjusterede for året 2017. Han pointerer dog samtidig, at en opjustering er nødvendig, hvis DSV's årsmål om at nå et driftresultat på 4,6 mia. kr. skal hentes hjem.

Michael Friis Jørgensen ser kun ét potentielt hår i suppen – nemlig fragtraterne.

“Prispresset i branchen er påvirket af, at containerraterne er steget kraftigt. Det øger presset på marginerne, og det har gjort det sværere at tjene penge på søforretningen,” siger Michael Friis Jørgensen.

DSV's halvårsregnskab offentliggøres onsdag morgen.

■■

FREDAG 4. AUGUST ■■ Kl. 8.00: Tyskland: Fabriksordrer, juni ■■ Kl. 14.30: USA: Jobskab. ex landbrug, juli ■■ Kl. 14.30: USA: Arbejdsløshed, juli ■■ Kl. 14.30: USA: Handelsbalance, juni ■■

LØRDAG Ansvarshavende nyhedschef: Jørgen Andresen

Dagbladet Børsen, Møntergade 19, 1140 København K, tlf. 3332 0102 Redaktionschef: Kasper Haugaard

Redaktion: Michael Grønnegaard 3

KRONIK

Vi giver Japanerne baghjul - men de kan lære os noget helt afgørende

Fremtidens to vigtigste evner – både som privatpersoner og som virksomhed – har danskere mere af end japanerne.

Til gengæld har de noget, som vi skal blive meget bedre til

Af Emilia van Hauen, kultursociolog. HD(A), bestyrelsesmedlem

“Sorry”, siger han bare. Uden udråbstegn. Efterfulgt af et stort smil, flere nik og et buk. Jeg smiler også. Nikker lidt. Og kommer så med den sætning, som udvider hans øjne og får hans mund til at krølle sammen.

“Okay. Then I would like to speak to the General Manager, please!”

Hvilket jeg leverer med et stort smil og intet nik. Intet buk. Kun et meget vedholdende blik på receptionistens øjne. Well, en af de tre receptionister, der efterhånden er blevet involveret i vores lille sag.

4

Vi står ved lågen ind til et poolområde, som er lukket af. Der kommer først vand i bassinet ugen efter, og det er sådan set fint nok, det kan vi godt leve med. Men min søn vil rigtig gerne bare have noget sol, og vi har derfor spurgt, om han kan lægge sig på en af de solvogne, der også står på området.

Det kan han ikke. For de åbner først området næste uge, er beskeden. Jamen, prøver jeg, han skal kun lige lægge på den der solvogn, men niks madame, der er intet at gøre, han kan ikke gå ind på det område, der er lukket af og åbner først ugen efter.

Det skal bemærkes, at udover en konference på 90 mennesker, som er optaget af indlæg og opgaver hele dagen og aftenen (jeg ser dem nemlig være i gang) er der på hotellet kun et ældre ægtepar og så jeg, med mine to teenagedrenge.

Men min søn må altså stadig ikke lægge sig på solvognen.

Efter en masse perpleks dialog, henter de en mand med jakkesæt og et hår, der ser uønsket vindblæst ud. Mens jeg fremfører vores ønske, tager han sig flere gange til garnet med nervøse bevægelser, og ender med at smile og nikke og sige: “Sorry.”

Enden på hele denne ballade bliver - efter at jeg, igen med et smil, samt al den danske rettighedskultur jeg kan opbyde, beder dem om at løse problemet på den måde, som passer dem bedst, bare min søn kan få lov til at sole sig på dette badehotel - at Vice President’en banker på vores dør og glædestrålende annoncerer, at de har fundet på en løsning. Som består i at placere et bord og en stol ude på det lille græsstykke foran hotellet, hvor bilerne kører op, for at sætte gæsterne af til hotellet.

Det mest uhøflige folkefærd Hvordan det skulle være mere en mere diskret løsning end at lægge sig på en solvogn i et afskærmet område på bagsiden af hotellet er mig en gåde, men vi tager til takke med løsningen og min søn får solet sig. Mens vi desværre nok får bekræftet forestillingen om danskere, som verdens mest uhøflige folkefærd. Min undskyldning (til mig selv!) er, at når man er et badehotel og ønsker turister fra andre lande, må man også være indstillet på at møde andre krav end de, som japanere normalt selv stiller.

Dette var blot en af flere episoder, på vores lange og helt fantastiske rejse rundt i Japan, hvor kulturforskellen for alvor viste sig. I årevis har jeg ønsket at komme dertil og landet havde med tiden fået næsten mytisk karakter i mit sind. Jeg syntes, at jeg havde forberedt mig godt, talt med mange japanrejsende, blevet guidet grundigt af Line fra Jysk Rejsebureau, som havde arrangeret hele baduljen for os, (ja, så gammeldags er jeg.

Ville gerne være sikker på al logistikken, så jeg kunne nyde turen max!) og læst bøger og artikler,

men som i alt andet, er teori langt fra det samme som praksis. Fx når man står og skal bruge en solplet.

Er stadig på hælene Japan er verdens tredjestørste økonomi, hvilket er imponerende, især med tanke på, at de har haft enorme problemer med at komme igen efter at boblen sprang i 80erne. Det er lysnet lidt de senere år, selvom de er stadig på hælene, og måske skyldes det især deres manglende fleksibilitet, der har rod i en udpræget uselvstændighedskultur.

Det sindssygt spændende med Japan er bla, at det er et land fuld af kontraster. For en dansker altså, for det synes de jo nok ikke selv! For mens de er det mest høflige og venlige folkefærd, er de samtidig dem, der har givet mig den klart ringeste service ever. Fordi de altid følger deres regler til punkt og prikke. Ikke på noget tidspunkt oplevede jeg en japaner (med mindre det var en af de øverste bosser), tage et selvstændigt initiativ eller ansvar. Alt var by the book.

En af deres største udfordringer Denne manglende fleksibilitet i kulturen, der let kan opleves som manglende selvstændighed hos den enkelte, ser man som en af deres største udfordringer i fremtiden, når det gælder kravet om innovation. For mens Japan er et afsindigt smukt land, der har så utroligt meget at byde på, og med nogle storbyer, der er så dynamiske, at København ikke engang tangerer en perifer provinsby i sammenligning, er de samtidig begrænset af, at de fleste forventes at være reproduktive på det eksisterende og tro mod traditioner, hierarkier og systemer. Hvilket jo ikke er med til at styrke innovationskraften i landet. I fleksibiliteten, eller agiliteten i CXO-sprog, ligger bla. også at være selvstændigt agerende og ansvarlig og at man tør bryde med de gældende regler og strukturer, for at kunne tilpasse situationen til virkeligheden.

Innovationen er imidlertid også afgørende af5

»Danmark kan pudse sin glorie når det kommer til at have borgere, der er opdraget til selvstændighed, ansvar, fleksibilitet og til at være relationelle, så når det kommer til at skabeet grundlag for en innovativ kultur, er vi meget godt kørende«

hængig af en anden evne, nemlig at kunne skabe gode, tillidsvækkende relationer, som betyder, at man er i stand til at tiltrække de mennesker, som er innovative, og at man dermed også er i stand til at skabe et fællesskab, som fastholder dem. Bla ved et fravær af klassiske hierarkier. For at kunne skabe relationer, kræver det, at man er åben af natur. Både som organisation, leder og på det personlige plan. Åben overfor nye mennesker, nye kulturer og nye arbejdsformer. Der er snesevis af organisationer, som allerede har set lyset, med Google som en af de mest kendte.

Danmark kan pudse sin glorie når det kommer til at have borgere, der er opdraget til selvstændighed, ansvar, fleksibilitet og til at være relationel (hvor meget gruppearbejde, har vi dog ikke trænet os selv i?!), så når det kommer til at skabe et grundlag for en innovativ kultur, er vi meget godt kørende, mens Japan halter bagefter.

Vi mangler fælles kultur Men! Vi mangler noget, som japanerne til gengæld er mestre i. En fælles kultur, som er meget tydelig. Som de ærer og holder fast i. Og som kom dem til gode i rædselsåret 2011, hvor de blev ramt af tre katastrofer på én gang; jordskælv, tsunami og atomreaktorudslip. I stedet for at gå i panik, optrådte befolkningen med ro og værdighed og fik hurtigt hjulpet hinanden videre. At regeringen og myndighederne ikke levede op til deres ansvar, diskuteres til gengæld stadig.

6

Jo, jo, det er denne stærke kultur, der gør dem ufleksible, men det vi i høj grad skal tage ved lære af, er den forpligtelse, som de hver især føler overfor ”de andre”.

Mens vi gennem velfærdssamfundet, har fået opbygget en individualiseret rettighedskultur, der gør, at vi sætter mig’et før os’et, og retten før pligten, forstår de den helt grundlæggende sandhed om, at ”uden de andre er vi ingen”. Hvorfor jeg’et selvfølgelig altid skal sætte sig selv i forhold til ”de andre”, altså samfundet, fællesskabet, hvis jeg’et for alvor vil udrette noget som helst.

Blive bedre til at blive bedre Det kræver ydmyghed. Og også det bør vi klart blive bedre til. Så vi kan blive bedre til at blive bedre. De fleste danskere tror jo – viser flere undersøgelser - at vi har verdens bedste samfund, mens statistikkerne viser noget andet. Vi er langt fra de bedste. Og på mange områder er vi længere nede på den globale rangstige end for 10, 20 og 30 år siden. Så vi har brug for at styrke vores egen kultur og ikke mindst dyrke pligten overfor fællesskabet og den personlige ydmyghed, så vi kan blive endnu dygtigere til at være fleksible, åbne, selvstændige og dermed innovative. På nær, selvfølgelig, når man lige skal finde en solplet på et badehotel, der har lukket poolområdet. Så må man gerne være irriterende selvstændig og… selvretfærdig!

Klar til nyt karrierejob?

På Børsens jobportal, Karrierelink, finder du attraktive stillinger, som kan bringe dig videre til næste trin i din karriere. Måske er dit drømmejob netop blevet slået op?

Find jobbet på borsen.dk/karrierelink

7

Skielskende makk verdens største sk Christoffer Vorre og Ottar í Hjøllum har en ekstraordinær stor passion for skiløb.

Derfor startede de et hobbyprojektet Snowminds under studierne på CBS, så de kunne få tilbagelagt endnu flere kilometer på pisterne. Tingene tog fart, de gik all-in på projektet og nu er de dem i verden, der uddanner og ansætter flest skilærere

8

kerpar har skabt kilærerfabrik

Christoffer Vorre (tv.) og Ottar í Hjøllum startede Snowminds som studerende i 2012.

Foto: Nikolai Linares 9

Af Rasmus Ferdinand Petersen

D

et er fem år siden, at de to skikammerater Christoffer Vorre og Ottar í Hjøllum startede Snowminds som et hobbyprojekt under studietiden på CBS – primært fordi de gerne ville stå noget mere på ski.

Nu, et halvt årti senere, kan de to skientusiaster bryste sig af, at være den virksomhed der på verdensplan uddanner og ansætter flest skilærere om året.

“Det er gået stærkt de første fem år, og selvom det lyder lidt spøjst for os, så kan vi konstatere, at vi i vinter faktisk var dem, der har uddannet og sørget for job til flest skilærere i verden. Det er da lidt af en milepæl, når man tænker på, at vi kommer fra et lille fladt land som Danmark,” fortæller den 32-årige Christoffer Vorre.

Nu stormer virksomheden fremad, men opstarten krævede, at de to stiftere arbejdede i stort set alle deres vågne timer. Og der blev aldrig skudt penge ind i forretningen udefra.

Nu står de med en økonomisk rentabel og overskudsgivende virksomhed, der har ti fuldtidsansatte. Men det er stadig ikke pengene, der motiverer dem. “Økonomien betyder selvfølgelig noget for os, men med hånden på hjertet, så vil vi egentlig bare gerne stå på ski. Og det er det, som driver værket,” siger Christoffer Vorre og uddyber: “At vi så kan udvikle en utrolig spændende virksomhed samtidig er et kæmpe privilegie.”

I vinter sørgede Snowminds for, at 454 skilærere, fra primært Danmark, men også Holland, blev uddannet og efterfølgende fik job i bl.a. Japan, Canada, Afrika og Østrig. Det var en fordobling fra de 212 de uddannede året før.

De to skielskende iværksættere startede med at udnytte de forbindelser, de havde opbygget med

10

østrigske skiskoler, hvor de selv har været på skisæson flere gange. Nu samarbejder de med mere end 60 skiskoler på seks forskellige kontinenter, hvor de sikrer deres skilærere jobgaranti. Snowboard- og skilæreruddannelsen tilbydes i enten Østrig eller Canada, og når den er afsluttet, sendes man til sin destination, hvor der er sørget for alt det praktiske bl.a. bolig, arbejde og liftkort en hel vintersæson.

Droppede faste job for iværksætterdrøm Første gang den nordjyske Christoffer Vorre og dansk-færøske Ottar í Hjøllum stødte på hinanden, var i de tyndere luftlag oppe i de østrigske alper i 2007. De var begge på sæson og det var her, at de første gang legede med tanken om at starte virksomhed inden for skibranchen.

Nogle år efter blev de tilfældigt genforenet på CBS, hvor de begge studerede International Busi-

2008

var året, hvor Christoffer Vorre og dansk-færøske Ottar í Hjøllum stødte på hinanden

ness. Den fælles passion for skisporten var stadig intakt og tog form i et nystiftet selskab.

Målet var at give unge mennesker deres livs bedste skioplevelse – ligesom de selv har haft.

Projektet kørte de på deltid under studierne, og da Christoffer Vorre graduerede, fik han job hos Coloplast. Et sikkert, velbetalt job. Men da Snowminds stille og roligt voksede sig større, følte medstifteren, at han blev nødt til at tage et valg.

“Det er klart, at vi begynder at stille os nogle spørgsmål.

Hvis vi kan blive verdens største primært ved at sende danskere ud i verden, hvad kunne vi så ikke opnå, hvis vi åbnede i andre lande?”

Christoffer Vorre, medstifter af Snowmind

“På et tidspunkt kunne jeg ikke køre både Coloplast og Snowminds. Jeg måtte mærke efter, selvom det lyder som en floskel. Jeg kunne mærke, at hvis jeg ikke satsede på Snowminds og kørte corporate i stedet, så ville jeg fortryde det resten af mit liv. Det var hos Snowminds, mit hjerte lå – så sagde jeg op,” fortæller Christoffer Vorre.

Han gik fuldtid på projektet. Og det samme gjorde hans makker Ottar í Hjøllum, da han afsluttede studiet et halvt år senere.

Christoffer Vorre gik flere niveauer ned i løn, men det generede ham ikke. Han tilføjer dog, at lønnen er blevet sammenlignelig nu.

og arbejder på at tage det store skridt ind på det engelske marked.

Makkerparret har på få år fået skabt sig et navn i den branche, som de nærer den største forkærlighed for. Og efter at have entreret skiverdenen fra uddannelsesvinklen, er flere projekter kommet på benene.

For få uger siden lancerede stifterne således et nyt produkttiltag med offpiste skirejser. Her kan man f.eks. komme til Japan, hvor man af en erfaren bjergguide vil blive guidet rundt i offpisten i fem forskellige skiområder. Ideen er at man med en tur til Japan, som med 15 meter sne pr. vintersæson er det sted på kloden, hvor der falder mest Udvider til flere lande sne, kan indkassere nogle unikke skioplevelser.

I takt med successen og virksomhedens vokseDer er eksempelvis fokus på at finde det bedste værk, begynder stifterne begynder at se flere mu- puddersne, og få lokale mad- og kulturoplevelser. ligheder.

“Vi har testet det over de sidste to år med kæm“Det er klart, at vi begynder at stille os nogle pe succes. Vi laver bl.a. en tur, hvor vi går med ski spørgsmål. Hvis vi kan blive verdens største priop af en vulkan og kører ned ad offpisten i kramært ved at sende danskere ud i verden, hvad teret og så går op igen. Hvem kan sige, at de har kunne vi så ikke opnå, hvis vi åbnede i andre lan- kørt på ski ned i krateret på en vulkan?” de?,” spørger Christoffer Vorre retorisk.

Skimundi er endnu et selskab, de har stiftet inOg det er faktisk, hvad de to venner er i færd den for samme sfære. De to kammerater har skabt med. De har netop startet en afdeling op i Sverige en onlineplatform, hvor danske børnefamilier 11

Christoffer Vorre (th.) og Ottar í Hjøllum har fået henvendelser fra intresserede investorer, men indtil videre vil de ikke har andre med i ejerkredsen. Foto: Nikolai Linares

kan booke skiundervisning på dansk på 16 forskellige destinationer. Og de er de eneste, som tilbyder det. Derudover tilbyder de også onlinesprogkurser til de guider, som skal til Østrig som skilære. Her kan de lære de mest gængse skigloser på tysk.

Et af de nyeste tiltag, som de to skientusiaster har sat i værk, er en webshop. Powderstore hedder den, og her sælger de skitøj og freeriderudstyr. De er endda ved at kreere deres eget ski12

mærke kaldet Snowmind Apparel, som er fuldt ud dedikeret til skibranchen.

Flere af projekterne har fået økonomisk momentum. Men trods fem års hårdt arbejde, er det ikke pengene, som har førsteprioritet. “Økonomien begynder at blive interessant, men vi har altid haft den holdning, at vi hellere vil investere i flere produkter, lanceringer og medarbejdere, end vi vil prøve at cashe ud,” siger Christoffer Vorre

Ottar í Hjøllum og Christoffer Vorre ejer hver 50 pct. af selskabet, og de har det godt med, at der ikke er andre interessenter inde over, og at de kan vækste i deres eget tempo.

Flere investorer har været på banen I takt med selskabets vækst, har flere investorer dog været på banen, men hidtil har stifterne ikke haft interessen, primært pga. timing og attraktiviteten af investorerne. Forretningen har vokset

organisk, og det har også været planen, ifølge Christoffer Vorre. Han er dog ikke helt afvisende for at gå i dialog, hvis det rigtige tilbud skulle komme.

“Det er jo vores hjertebarn, og skulle det komme dertil, så ville vi kigge på, hvad der ville være det bedste for virksomheden. Hvis det var nogle, som allerede var i branchen, og som kunne hjælpe med at gøre snowminds endnu bedre, så kunne det være interessant.”

13

14

Virksomhedernes julemand udvider forretningen til Norge Gavefabrikken, der har specialiceret sig i at sælge firmajulegaver til virksomheder, har travlt med at vokse i disse år. Sidste år sendte virksomheden mere end 250.000 julegaver afsted fra adressen i Valby. Nu skal gaveproduktionen for alvor skaleres op, og Gavefabrikken har derfor haft Norge i sigtekornet det seneste år, hvor virksomheden nu etablerer sig

Nikolai Kiim, der er stifter og ejer af Gavefabrikken, skalerer nu op på det norske marked efter med succes at have trodset finanskrisen i Danmark. Foto: Nikolai Linares 15

Nikolai Kiim har valgt en strategi, hvor Gavefabrikken kun har julegaver i sortimentet, mens konkurrenterne også har bredt sig til reklamegavemarkedet.

Foto: Nikolai Linares

Af Thomas Hvelplund Askjær

N

år medarbejderne i norske virksomheder i år modtager sine julegaver som tak for deres hårde arbejde i årets løb, så bliver sandsynligheden for, at afsenderadressen er Valby og ikke Nordpolen større.

Valby-virksomheden Gavefabrikken har siden 2008 specialiseret sig i at servicere virksomheder med firmajulegaver, og sidste år sendte Gavefabrikken mere end 250.000 julegaver afsted til danske virksomheder.

Selskabets store succes på det danske marked gør, at de har ladet gaveslæden flyve videre til Norge.

“Vores vurdering var, at Norge er et af de lande, som ligner Danmark meget ifht. smag og valg af julegaver,” siger stifter og udviklingsdirektør i Gavefabrikken, Nikolai Kiim, der også peger på, at de norske gavebudgetter ligner de danske meget.

Derfor ansatte virksomheden sidste år i august to personer til at skyde gang i det norske marked med udgangspunkt i de gaver og koncepter, som selskabet kører med i Danmark.

Testperioden med de to personer på det norske marked var imidlertid en succes, og Gavefabrikken kunne derfor sende 25.000 gaver afsted til Norge. Det svarer til en omsætning på 10 mio. norske kr, oplyser Nikolai Kiim.

“Vi synes, det var en rigtig flot start. For os er det meget sent at starte i august med at afsætte julegaver til virksomhederne. I Danmark starter de store virksomheder allerede med at købe årets julegaver i februar, så det vil sige, at vi allerede havde sagt farvel til en del af markedet ved at starte så sent op,” siger han.

I år har Gavefabrikken fokuseret sin tilstedeværelse på det norske marked med et showroom i Oslo, hvor selskabet kan præsentere de forskellige gavemuligheder for kunderne.

16

Ifølge stifteren er der flere eksisterende udbydere af julegaver på det norske marked, som har været der i mange år, men ligesom i Danmark er det fælles for dem, at de ikke kun fokuserer på julegaverne, men i høj grad også har reklameartikler i sortimentet, og det åbner dørene op for den danske spiller.

“En del af vores succes handler om, at vi har fokuseret benhårdt på julegaverne. Vi har ikke reklamegaver og t-shirts i sortimentet, men fokuserer kun på julegaverne, og det er det, der adskiller os fra dem,” siger Nikolai Kiim.

I Danmark ligger gavebudgettet hos virksomhederne som regel i spændet 400 til 560 kr., og det er nogenlunde det samme hos de norske virksomheder.

Det næste naturlige skridt for Gavefabrikken er ifølge gavebossen, at indtage Sverige, som rent logistisk vil passe godt til den københavner-baserede virksomhed.

“Og så er det jo et større marked med dobbelt så

25.000 gaver sendte gavefabrikken sidste år til Norge. Det tal forventes at blive meget større i år

mange indbyggere ifht. Danmark, så det vil give os en vis volumen at arbejde med,” siger Nikolai Kiim, der dog understreger, at der vil gå et år eller to, inden Sverige bliver aktuelt for virksomheden.

Omsætning mere end ti-doblet på fem år Gavefabrikken satser i år på at nå en omsætning på det norske marked på 25 mio. norske kr.

Umiddelbart lyder det som et meget ambitiøst mål, men hvis man kigger på selskabets vækst-

rater på det danske marked, så er målsætningen ikke overambitiøs. Siden 2012 er Gavefabrikkens omsætning skudt i vejret, og gavemaskinen har kørt for fuldt tryk.

Dengang endte omsætningen for året på 10 mio. kr., og hvert år siden har omsætningen sat nye rekorder og endte i 2016 på 117 mio. kr.

Nikolai Kiim vurderer, at det samlede marked i Danmark for firmajulegaver ligger på 1,5 mio. gaver, svarende til en omsætning på omkring 750 mio. kr.

“Vi mener stadigvæk, at der er meget mere at komme efter for os i Danmark,” indskyder han.

Medarbejdere vil vælge gaven selv Hos gavefabrikken er det store hit at give virksomhederne gavekort, hvor medarbejderne kan vælge mellem alt fra fire til 24 forskellige gaver.

Den idé har mange virksomheder de seneste år taget til sig, hvor de lader medarbejderne selv vælge deres gave udfra et udvalgt sortiment, fortæller stifter og ejer af Gavefabrikken, Nikolai Kiim.

“Vi oplever, at mange har udfordringer med at

finde en gave, som alle kan bruge uanset køn og alder. Derfor vælger flere og flere en løsning, hvor deres medarbejdere kan vælge imellem flere gaver,” siger Nikolai Kiim.

Han peger dog på, at der stadigvæk er virksomheder, der holder fast i at give alle medarbejderne den samme gave, fordi det er mere personligt.

Mange af tingene, som Gavefabrikken tilbyder kunderne, er produkter, som selskabet selv har udviklet i samarbejde med leverandørerne, som ofte er danske mærkevarer.

Derfor kan mange af gaverne, som Gavefabrikken tilbyder ikke findes i en almindelig butik, fordi de er produceret eksklusivt til virksomheden, og den ide har vist sig at være en god forretning, erfarer Nikolai Kiim.

“Vores kunder værdsætter, at det er noget nyt, vi præsenterer dem for. At det er noget, man ikke har set før, noget som overrasker, og som er unikt,” siger han.

Hvor mange af de store virksomheder starter allerede i starten af året med at købe ind hos den kommercielle julemand, så er der mange mindre og mellemstore virksomheder, der venter med 17

»Kunne du skabe en bæredygtig forretning fra 2008 og frem til 2012, så har man virkeligt noget at bygge videre på« Nikolai Kiim, stifter af Gavefabrikken

at købe ind til sidst på året, og det stiller store krav til Gavefabrikkens evne til at udvælge de rigtige gaver, som skal afsættes til kunderne.

“Det er altafgørende, at vi kan udvælge de rigtige ting til vores kunder, fordi vi køber rigtig store mængder af varer på forskud. Hvis vi ikke gjorde det, så havde vi ingen pakker til jul, når de mindre og mellemstore virksomheder skal til at købe,” siger Nikolai Kiim.

Som selskabets udviklingsdirektør og idemand er det ham, der står for at udvikle nye gaveideer i samarbejde med leverandørerne og i sidste endeudvælge de rigtige ting sammen med indkøbsafdelingen.

Finanskrisen var ikke en dårlig ting Hen over året er der 30 medarbejdere i virksomheden, men når Valby-selskabet ved juletid forvandler sig til en sand julegavefabrik, så bliver antallet af ansatte femdoblet, så gaverne kan blive pakket og fordelt til de indenlandske- og nu udenlandske kunder.

18

Gavefabrikkens start i 2008 kan umiddelbart virke som et ganske udfordrende tidspunkt at starte en virksomhed, når har de efterfølgende år og finanskrisen in mente. Især når man har en virksomhed, hvor hele forretningen er baseret på gaver.

Nikolai Kiim oplevede da også, at der blev skruet ned for gavebudgetterne hos kunderne, hvilket var med til at ryste markedet. Men finanskrisen åbnede også døre for virksomheden.

“Det gjorde, at man som en ny spiller på markedet kunne få mulighed for at komme ind. På det tidspunkt var det stor set kun reklameartikelleverandører, som også solgt kuglepenne og tshirts, og det blev der skruet endnu mere ned for virksomhederne,” siger Nikolai Kiim, der i bakspejlet ikke tror, at det var det værste tidspunkt at komme ind på markedet på, selvom det var udfordrende.

“Kunne du skabe en bæredygtig forretning fra 2008 og frem til 2012, så har man virkeligt noget at bygge videre på,” siger gavebossen.

“Det er altafgørende, at vi kan udvælge de rigtige ting til vores kunder, fordi vi køber rigtig store mængder af varer på forskud,” fortæller Nikolai Kiim. Foto: Nikolai Linares 19

Politisk indsigt

Helle Ib, politisk kommentator, @helleib

Lars Løkkes håndværkerregning Gem regningen, lød det fra Venstre i 2015. Som lovet genindførte Løkke håndværkerfradraget med tilbagevirkende kraft efter valget, men nu er den politiske strid om ordningen blusset op igen

D

ansk Folkeparti mener at have en god sag. Ved finanslovforhandlingerne, der skal gennemføres til efteråret, er det sidste chance, hvis statsministeren vil leve op til sit løfte: “Hvis man vil have ministerbilen, må man levere på løfterne,” som DF's erhvervsordfører Hans Christian Skibby udtrykte det i Børsen onsdag.

Den nuværende BoligJobordning udløber ved udgangen af i år. Så er det slut med at få fradrag i forbindelse med energirenoveringer eller servicehjælp i hjemmet. Genindførelse af den ordning, som den socialdemokratiske regering undervejs

20

havde droppet, var blandt Venstres centrale løfter og blev i første omgang også indfriet, fordi Lars Løkke Rasmussen behændigt efter valget i 2015 kunne udnytte, at både Alternativet og SF var sultne på indflydelse og ivrige efter at trække regeringens politik i en grønnere retning.

Derfor kunne Løkke lave en aftale om den grønne BoligJobordning uden om Liberal Alliance, der var imod.

Det er LA fortsat og dermed venter en regning, som skal betales dette efterår: Enten dropper VLAK at videreføre ordningen i en eller anden form og statsministeren må forvente ballade for

Boligjobordningen er populær – måske lidt for populær til at den kan fortsætte i den nuværenede form.

Arkivfoto: Scanpix

løftebrud. Eller også finder man – med DF's accept – en betaling, der kan få LA med til at slække på modstanden imod fradragsordningen.

LA's modstand er bl.a. ideologisk funderet; partiet er grundlæggende imod, at politikerne skal udpege bestemte områder af erhvervslivet, som skal have særlig støtte.

Udsigt til flaskehalse Men derudover taler timingen – de gunstigere konjunkturer og udsigten til flaskehalse – ikke voldsomt for at bruge støttekroner til håndværkerydelser. Hertil kommer den løbende debat

om, hvorvidt Skat også har ressourcer nok til at checke, om der bliver fusket med de fradrag, danskerne selv skal indberette.

Allerede i 2015 var der internt i Venstre visse betænkeligheder ved løftet, bl.a. på grund af timingen. Altså risikoen for at bruge milliarder uden større beskæftigelsesmæssige effekt.

Den reviderede ordning for 2016 og 2017 er da også mindre lukrativ end den tidligere, hvor muligheden for fradrag også omfattede almindelige, ikke-grønne håndværksydelser som eksempelvis indvendigt malerarbejde eller opsætning af køkken.

21

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil bruge den nye viden om Boligjobordnigen til at se, om den evt. kan indrettes smartere. Arkivfoto: Scanpix

Ifølge Skatteministeriet faldt antallet af personer, der fik fradrag, fra 577.000 i 2015 til ca.

385.000 personer i 2016.

Det samlede fradrag er også blevet nedbragt for statskassen. Det var på ca. 5,3 mia. kr. i 2015 og faldt til godt 2,5 mia. kr. i 2016.

Fradraget i den nuværende ordning udgør op til 6000 kr. årligt på serviceydelser og op til 12.000 kr. årligt på håndværksydelser med energibesparende indhold.

Det er især nordjyderne og mennesker i Syddanmark, som brugte ordningen i 2016. Ordningen er udbredt i alle indkomstklasser; dog er tendensen, at det gennemsnitlige fradrag per person vokser i takt med indkomsten.

DF har talt for bredere ordning Hvis regeringspartierne internt overhovedet kan blive enige om, hvorvidt ordningen skal forlænges, er det åbent spørgsmål, hvordan fradragsstrukturen skal være efter 2017.

DF har i flere omgange efterlyst en bredere ordning, der også omfatter almindelig håndværksarbejde, og De Konservative har tidligere ligeledes talt varmt for at bevare en permanent ordning, der hjælper danske familier i dagligdagen.

En analyse, Skatteministeriet offentliggjorde i midten af denne måned, indikerer, at politikerne bør skæve til Sverige, hvis målet er at øge ar-

bejdsudbuddet og begrænse sort og gør-det-selv arbejde.

En målrettet fradragsordning, der gør det billigere for husstandene at få hjælp til rengøring, børnepasning og madlavning, har “væsentlig større positive effekter” i sammenligning med det danske grønne håndværkerfradrag, konkluderes det.

Skatteværdien af det samlede tilskud i de svenske ordninger er ca. ni gange større end den danske model.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) kaldte for nyligt sammenligningerne interessante.

“Danskerne har været glade for BoligJobordningen, der har bidraget til aktiviteten i hele landet.

Nu har vi så ny viden, der jo blandt andet viser, at ordningen måske kan indrettes smartere ved at målrette tilskuddet til serviceydelser. Det er interessant og noget, vi da skal have i baghovedet, når vi til efteråret skal tage stilling til BoligJobordningens fremtid.”

Under alle omstændigheder vil ikke blot DF men nok også nogle af landets mere end 5000 håndværksmestre minde statsministeren om det brev, han skrev til dem i januar af 2015, mens SR havde magten. Der stod bl.a.: “I Venstre vil vi have en BoligJobOrdning - og vi vil ikke tvinges til at opgive vores politik, fordi regeringen nu har aflivet en succes.”

23

Børsen Ejendomslink – Danmarks nye portal for erhvervsejendomme Find din investeringsejendom, erhvervslejemål eller udlejningsejendom på ejendomslink.borsen.dk

24