Håndbog om Udbudsfri OPI (Plan C)

Energirigtig renovering

Om Udbudsfri OPI

Håndbog om Udbudsfri OPI 1. Baggrund og formål

s.

4

2. juraen og MODELlen

s. 15

3. udbudsfri OPI – trin for trin

s. 27

4. SUPPLERENDE AFTALER OG HJÆLPEBILAG

s. 45

5. aFSLUTNING

s. 50

Omfoto: Udbudsfri gateOPI 21

Baggrund og formål 1.1 baggrund

s.

7

1.2 formål

s.

9

1.3 opi før udbud

s. 10

noter

s. 13

foto: gate 21

Energirigtig renovering

1. Baggrund & formål 1.1 Baggrund I marts 2009 udgav Erhvervs- og Byggestyrelsen1 publikationen: ”Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation” (OPI). Publikationen satte fokus på en ny samarbejdsform, hvor private virksomheder kan gå sammen med en offentlig part med henblik på udvikling af nye, innovative løsninger. Analysen viste bl.a., at der var en stor interesse for innovationspartnerskaber, og at der – når projekterne lykkedes – var en række betydelige fordele forbundet med et OPI-samarbejde2.

Europa-Kommissionen har i Grønbog af 27. januar 2011 om modernisering af EU’s politik for offentlige indkøb anført:

”Europa har et kæmpestort og uudnyttet potentiale med hensyn til at fremme innovation gennem offentlige indkøb [… ]” Med hensyn til de værdier, som OPI-projektet kan tilføre parterne tales der om ”den tredobbelte bundlinje”.

Fordelen for den offentlige myndighed er hovedsageligt, at man kan eliminere risiciene for, at der anvendes uhensigtsmæssige eller utidssvarende løsninger, samt at man gennem partnerskabet kan opnå en bedre løsning eller viden om denne – både i forhold til kvalitet og pris.

For den deltagende private virksomhed er fordelene ved OPI, at virksomheden gennem det offentlige partnerskab opnår indsigt i det offentliges behov og mulighed for at påvirke dette. Virksomheden får ligeledes gennem sin deltagelse – evt. mod vederlag eller dækning

Om Udbudsfri OPI

den tredobbelte bundlinje OPI-projekter kan give: • Værdi for den offentlige myndighed • Værdi for den private virksomhed • Værdi for borgeren

FORDELE VED OPI-PROJEKTER For offentlige myndigheder: • Eliminering af risici for, at der anvendes uhensigtsmæssige løsninger • Bedre løsninger i forhold til kvalitet, tid og pris For private virksomheder: • Indsigt i det offentliges behov • Udvikling af nye kommercialiserbare løsninger, der imødekommer det offentliges behov • Adgang til at udnytte de opnåede resultater kommercielt

af omkostninger – lejlighed til at bidrage til udvikling af nye kommercialisérbare løsninger og services, der imødekommer det offentliges konkrete behov. Endvidere får virksomheden adgang til at udnytte de opnåede resultater kommercielt i relation til såvel den offentlige OPIsamarbejdspartner som andre ordregivende myndigheder.

Værdiskabelsen udspringer således af innovationspartnerskabet, hvor der med udgangspunkt i brugernes behov, det offentliges viden om disse og adgang til at inddrage borgerne i projektet udvikles nye innovative løsninger i samarbejde med virksomheden og tillige på baggrund af dennes kompetencer og markedskendskab. OPI-projektforløbet bidrager derved som værdiskabelsesproces til såvel en intelligent offentlig efterspørgsel som til realisering af et vækstpotentiale for virksomhederne.

Erhvervs- og Byggestyrelsens ovennævnte analyse viste imidlertid også, at parterne oplever en række barrierer for etablering af innovationspartnerskaber. foto: gate 21

Det er for eksempel fortsat en udbredt opfattelse, at der er en lang række juridiske barrierer forbundet med OPI. For den offentlige part handler det typisk om frygt for tilsidesættelse af udbuds- og statsstøttereglerne. For den private part handler det gerne om frygt for inhabilitet i et eventuelt kommende udbud.

I den efterfølgende omtale af OPI er disse barrierer også blevet problematiseret. Eksempelvis er det anført i introduktionen til OPI-guiden:3 ”[…] Det tætte samarbejde mellem offentlige og private udfordrer på flere områder rammerne i det offentlige. Dette drejer sig ikke mindst

Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

om de gældende juridiske rammer for samarbejdet mellem offentlige og private. Men også den typiske offentlige drift- og udviklingsmodel kan være en udfordring for succesfulde OPI samarbejder.

Da OPI er en meget kompleks tilgang til udvikling, kræver det en organisation, som er moden til at kunne indgå i denne type af samarbejder. […]”

1.2 Formål Formålet med denne håndbog er at imødegå en overdreven problematisering af de juridiske forhold vedfor OPI ved i stedet at anvise konkrete, farbare veje til OPI. Det sker med udgangspunkt i: • •

en illustreret model for udbudsfri OPI inden for gældende regelsæt. anvisning af en praktisk fremgangsmåde ved etablering og igangsætning af et OPI-projekt.

Veltilrettelagte OPI-projekter kan således gennemføres uden at indebære vanskeligheder i forhold til udbudsregler, statsstøtteregler og inhabilitet.

foto: Shutterstock

Inddragelsen af brugere af offentlige serviceydelser under OPI-projektet giver endvidere mulighed for at sikre, at en udviklet løsning også får højere værdi for borgerne, hvilket også skaber merværdi for såvel den offentlige som den private part.

Om Udbudsfri OPI

Denne håndbog anviser en enkel og farbar vej for, hvordan et OPI-samarbejde kan gennemføres uden konflikter med eksisterende regelsæt og uden at den private part efterlades som inhabil tilbudsgiver i tilfælde af efterfølgende udbud.

Håndbogen er tænkt som et praktisk redskab til private virksomheder og offentlige myndigheder ved indgåelsen af OPI-partnerskaber.

1.3 OPI før udbud En offentlig virksomhed må ved indgåelse af en kontrakt med en privat virksomhed efter og på baggrund af et udbud typisk forvente en vis form for suboptimering hos virksomheden, der kan have interesse i at levere det kravs- eller funktionsspecifikke for færrest mulige omkostninger. Den offentlige part vil derfor sjældent kunne forvente væsentlige innovationsaktiviteter rettet mod offentlige besparelser eller fordele foretaget af virksomheden efter et udbud.

Innovation

g an erg ov nce? g a d o lever bu ud n til r å io orn vat Hv inno a fr

Resultat af udvikling Opnået værdi

Proces Innovation

10

Udbud

Udførelse

Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

Denne håndbog tager derfor udgangspunkt i, at OPI-projektets (offentligrettede) innovationshøjde – som illustreret på side 13 – i al væsentlighed typisk vil afhænge af udbudstidspunktet.

Som illustrationen ovenfor viser, er der mulighed for at opnå en øget innovationshøjde, såfremt udbud gennemføres senere i processen i forhold til projekter, hvor udbud foretages tidligt i processen.

Nærværende håndbog vil derfor også udelukkende beskæftige sig med den tilgang til OPI, hvor den offentlige part og den private virksomhed indgår et OPI-samarbejde uden udbud, men med evt. sigte på et efterfølgende udbud, hvis den udviklede løsning måtte ønskes udnyttet4.

I OPI-Guide5 anføres tillige en anden tilgang til OPI (tilgang 2), end den tilgang, der er beskrevet i nærværende håndbog (tilgang 1). Tilgang 2 omhandler forløb, hvor udvikling og indkøb udbydes samlet, inden OPI-projektet startes. Den offentlige part er dog ved denne type udbud alene berettiget, men ikke forpligtet til at købe den ydelse, der udvikles under projektet.

I tilgang 1 foretages udbud med sigte på indkøb efter OPI-forløbet, hvis projektresultatet kan anvendes. I tilgang 2 foretages udbud før projektforløbet, men uden en forpligtelse til at købe.

Den private part har ved denne tilgang således ikke større sikkerhed for, at den offentlige part vil købe den udviklede ydelse, end tilfældet er ved tilgang 1. I begge tilfælde vil det afhænge af, om den offentlige part gennem projektet opnår et tilfredsstillende resultat. Den private part skal uanset tilgang gennem et udbud.

Om Udbudsfri OPI

11

I modsætning til tilgang 1 ved den private part ved tilgang 2 meget mindre konkret om den løsning, den offentlige part ønsker, idet udbuddet her ligger forud for projektet. Medmindre den private part får fuld betaling for sine ydelser under projektet (indkøb), er der således ingen reel grund for den private part til at vælge tilgang 2 fremfor tilgang 1, eftersom den private part som anført i begge tilfælde ikke er sikret et efterfølgende indkøb.

Det er endvidere vanskeligt at se, hvorledes udbudsreglerne ved tilgang 2 sikres opfyldt samtidig med at adgangen til innovation opretholdes, idet leverancen jo netop ikke kendes på forhånd i OPI-projekter.

Det kan dog ikke ganske udelukkes, at tilgang 2 vil kunne gennemføres i overensstemmelse med udbudsreglerne, såfremt udbuddet gennemføres som et funktionsudbud, men det må antages at ville høre til sjældenhederne, eftersom der i forbindelse med udarbejdelse af en funktionsbeskrivelse, der skal give plads til innovation, fortsat vil foreligge væsentlige udfordringer og risici i forhold til opfyldelse af gennemsigtigheds- og lige-behandlingskriteriet i udbudsdirektivet.

På side 13 er illustreret, hvilken værdiskabelse der er forbundet med et udbudsfrit OPI-forløb, eftersom projektresultatets innovationshøjde (værdi) afhænger af tidspunktet for udbud. Foretages udbuddet på et tidligt tidspunkt i forløbet, vil innovationshøjden som oftest være begrænset. Foretages udbuddet først senere i OPI-processen, vil dette typisk medføre, at parterne vil opnå en væsentligt forøget innovationshøjde.

12

Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

Innovationshøjde

Udbudsfri OPI

Juridisk muligt Resultat af udvikling Opnået værdi

Resultat af udvikling Opnået værdi uden udbudsfri OPI Proces

Noter 1 I denne sammenhæng nu Erhvervsstyrelsen.

2 Af efterfølgende udgivelser kan blandt andre nævnes: Dansk Industri og Dansk Sundhedsinstitut:

Privat-offentligt samarbejde om udvikling og udbredelse af teknologi til sundhedssektoren, september 2009, Dansk Industri: Offentlig-privat samarbejde – redegørelse 2010, 11. marts 2010, norden: Strategic use of public-private cooperation in the Nordic region, 28. februar 2011, KL og Dansk Industri: Samarbejde fører til bedre løsninger, april 2011, Dansk Industri: Offentlig-privat samarbejde – redegørelse 2011, august 2011, Region Hovedstaden: Region Hovedstadens model til Offentlig-Privat Innovation i sundhedsvæsenet, marts 2012.

3 http://opiguide.dk/kom-i-gang-med-opi 4 Håndbogen er baseret på modellen beskrevet i notat af 28. november 2011 om udbudsfri offentligprivat innovation i byggeriet udarbejdet af Rønne & Lundgren for Plan C. 5 www.opiguide.dk Om Udbudsfri OPI

13

foto: billedportal colourbox

Juraen og modellen 2.1 indledning

s. 16

2.2 udbudsfrie rammer i udbudsreglerne

s. 16

2.3 OPI-projektets omfang

s. 21

2.4 modeller for udbudsfri opi

s. 23

noter

s. 25

2. Juraen og modellen 2.1 Indledning Det er muligt at gennemføre udbudsfrie OPI-projekter inden for gældende udbudsretlige rammer.

Et OPI-projekt kan gennemføres i overensstemmelse med statsstøttereglerne, men skal tilrettelægges i overensstemmelse med disse.

Projektet kan tilrettelægges, uden at den private part bliver inhabil som tilbudsgiver i et eventuelt efterfølgende udbud.

Den private part kan endvidere tilsikres eventuelle rettigheder til projektresultatet.

2.2 Udbudsfrie rammer i udbudsreglerne De udbudsfrie rammer afgrænses hovedsageligt af: • udbudsdirektivets artikel 1, stk. 2a (gensidigt bebyrdende aftaler) • udbudsdirektivets artikel 16f (forskning og udvikling) 2.2.1 Gensidigt bebyrdende aftaler (artikel 1, stk. 2a) Udbudsdirektivet gælder for offentlige indkøb i form af offentlige kontrakter, hvorved der efter direktivets artikel 1, stk. 2a, forstås gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og som vedrører udførelsen af arbejde og levering af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af direktivet.

foto: gate 21

16

Foreligger der ikke en gensidigt bebyrdende aftale, foretages der intet indkøb i udbudsretlig forstand, og dermed foreligger der ingen udbudspligt.

Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

Begrebet ”gensidigt bebyrdende aftale” er nærmere beskrevet i betragtning 3 i udkast til nyt udbudsdirektiv6, hvor Kommissionen har fundet anledning til at: ”[…] præcisere definitionen af selve indkøbsbegrebet […] tager ikke sigte på at omhandle alle former for udbetaling af offentlige midler, men kun de midler, der betales som vederlag for anskaffelse […] ikke den blotte finansiering af en aktivitet, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål.”

Det er altså ikke alle aftaler mellem offentlige og private parter, hvor den private part modtager offentlige midler, der er udbudspligtige gensidigt bebyrdende aftaler om indkøb i udbudsreglernes forstand.

kendetegn ved et opi-projekt Et OPI-projekt er typisk kendetegnet ved, at der ikke skal leveres kontraktbestemte ydelser, hvis det ikke er bestemt, hvad der skal komme ud af projektet, men alene hvad der kan komme ud af det.

I Cambridge-dommen blev det således fastslået: ”[…] Det er ikke enhver betaling, der foretages af en ordregivende myndighed, som har til formål at skabe eller forstærke et specifikt underordnelses- eller afhængighedsforhold. Kun de ydelser, der finansierer eller støtter den berørte virksomheds aktiviteter ved økonomisk bidrag uden særlig modydelse, kan kvalificeres som ”offentlig finansiering”[…].

I Cambridge-dommen7 er der således taget stilling til grænsen mellem gensidigt bebyrdende aftaler og ensidig støtte. Af Cambridgedommen kan det udledes, at der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale, når der foreligger en modydelse for en kontraktbestemt ydelse.

I det omfang den ordregivende myndighed har en direkte økonomisk interesse i levering af den ydelse, som betalingen er en modydelse for, taler dette for, at der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale, og dermed ikke en offentligt finansieret aktivitet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ligeledes taget stilling til spørgsmålet om gensidigt bebyrdende aftaler i klagesagen om VIBORGOm Udbudsfri OPI

17

egnens Erhvervsråd8. I afgørelsen blev det fastslået, at der kun foreligger en gensidigt bebyrdende aftale, hvis der skal leveres en kontraktbestemt ydelse.

Et OPI-projekt om udvikling af nye, innovative løsninger er typisk kendetegnet ved, at der ikke skal leveres kontraktbestemte ydelser, hvis det ikke er bestemt, hvad der skal komme ud af projektet, men alene hvad der kan komme ud af det. Det er således ikke bestemt, at den offentlige part skal modtage en ydelse fra den private part, men derimod bestemt, at parterne vil samarbejde om at nå et fælles udviklingsmål.

Netop fordi der i disse tilfælde ikke kan leveres en kontraktbestemt ydelse, vil der ikke være knyttet sædvanlige misligholdelsesbeføjelser til de ydelser og ressourcer/timer, parterne skal bidrage med under udviklingsprojektet. I tilfælde af mangler i forhold til antal anvendte timer, kvaliteten af indsatsen eller lignende, vil der således ikke kunne gøres sædvanlige misligholdelsesbeføjelser gældende. Manglen vil alene kunne føre til opsigelse af kontrakten eller ophør af projektet.

Har parterne indgået en sådan OPI-projektaftale, vil der således ikke være tale om et indkøb (en gensidigt bebyrdende aftale) i udbudsretlig forstand.

Er der tvivl om, hvorvidt der er tale om et udviklingsprojekt eller et indkøb kan følgende to forhold overvejes: 1) Er der aftalt et fælles uforpligtende udviklingsmål eller 2) Er der aftalt en leverance (kontraktbestemt modydelse) med en resultatforpligtelse for den private part?

Ved prøvelse af, om der foreligger en resultatforpligtelse, må der lægges vægt på, hvilke konsekvenser en manglende kontraktopfyldelse har. Kan den offentlige part gøre et mangelansvar og/eller forsinkelse gældende og foretage dækningskøb taler dette for, at der er tale om en resultatforpligtelse og dermed et indkøb.

18

Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

Det må med andre ord vurderes, om den private part er forpligtet til at levere et bestemt resultat, eller om projektet indeholder et udviklingsmål, som parterne ikke på forhånd ved, om kan opnås. Der vil normalt ikke være tale om et indkøb i et udviklingsprojekt, hvis den private part ikke modtager betaling. Et sådant projekt vil således sædvanligvis falde uden for udbudsdirektivet, jf. artikel 1, stk. 2a. Det vil tilsvarende kunne gælde, selvom den private part modtager en delvis omkostningsdækning fra den offentlige part.

Der er flere muligheder for fordelingen af rettigheder til projektresultatet. For eksempel kan det aftales, at den offentlige part stiller projektresultatet til rådighed for offentligheden. Det kan også aftales, at den private part får ret til at kommercialisere projektresultatet, mens den offentlige part får ret til at anvende projektresultatet under sin opgavevaretagelse.

Disse rettigheder behøver ikke at være registrerbare patenter, idet rettighederne også kan vedrøre projektresultater i form af viden og kendskab (knowhow) til særlige forretningsmæssige og tekniske sammenhænge, som er afdækket under projektet. foto: shutterstock

Det bemærkes i den forbindelse, at det i en aftale mellem parterne typisk kun vil være ny viden – ”forgrundsviden” – som indgår i rettighedsfordelingen. Parterne må som udgangspunkt forventes at ville bevare retten til deres egen forudgående ”baggrundsviden”.

Selvom udbudsreglerne er opfyldt, så skal også statsstøttereglerne overholdes. Dette indebærer, at parternes bidrag i form af tidsforbrug, andre ressourcer, der stilles til rådighed, og afholdte udgifter, på den ene side, og udbytte i form af rettigheder til projektresultatet og modtaget omkostningsdækning, på den anden side, skal opgøres i et såkaldt statsstøtteregnskab.

Om Udbudsfri OPI

19

Den statsstøtteretlige opgørelse skal vise, at det offentliges bidrag mindst modsvares af den offentlige parts udbytte, og at den private part ikke har opnået en fordel, den private part ikke gennem sit eget bidrag fuldt ud har kompenseret for.

Går regnskabet ikke op, idet den private part vil modtage en økonomisk fordel, kan det dog ofte sikres, at statsstøtten gøres forenelig efter undtagelsesreglerne i de-minimis-forordningen9 og den generelle gruppefritagelsesforordnings10 artikel 31 m.fl.

2.2.2 Forskning og udvikling (artikel 16f) Selv i tilfælde, hvor der betales vederlag til den private part, kan OPIprojektet være udbudsfrit.

Er der således tale om en gensidigt bebyrdende aftale om indkøb, kan disse være undtaget fra udbudspligten efter udbudsdirektivets artikel 16f: ”Særlige undtagelser [...]

Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter: […] f) om tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling, bortset fra dem, hvis udbytte udelukkende tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed, hvis tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af den ordregivende myndighed.”

En aftale om et udviklingsprojekt, hvor der er tale om køb af tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling, er således omfattet af artikel 16f – og dermed undtaget for udbud – hvis blot den offentlige part enten ikke betaler hele vederlaget, eller ikke modtager hele udbyttet.

I Klagenævnet for Udbudskendelse i en klagesag indbragt af Foreningen af Rådgivende Ingeniører mod Miljøministeriet11 fandt Klagenævnet, at en betydelig del af de i sagen omhandlede ydelser, som 20

Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

Miljøministeriet havde anmodet Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) om at foretage, vedrørte forskning og udvikling, og at udbyttet ikke udelukkende tilhørte den ordregivende myndighed, da DMU havde ret og pligt til at offentliggøre projektresultaterne. Aftalen om disse ydelser, såvel som visse tilknyttede ydelser, fandtes derfor at være omfattet af undtagelsesreglen i artikel 16f.

I Kommissionens meddelelse KOM (2007) 799 og det tilhørende arbejdsdokument SEC (2007) 1668 om prækommercielle indkøb12 er der anført forslag til, hvordan artikel 16f kan anvendes.

2.3 OPI-projektets omfang Et OPI-projekt er et forsknings- og/eller udviklingsprojekt, der kan omfatte al udvikling frem til kommercialiseringen og altså skabe det tilstrækkelige grundlag for et kommercielt udbytte.

I Kommissionens meddelelse KOM (2007) 799 er det anført: ”[…] F&U kan omfatte aktiviteter som f.eks. udforskning af løsninger og design, fremstilling af prototyper samt nyudvikling af et begrænset antal førstegangsprodukter eller tjenester som en prøveserie. “Nyudvikling af førstegangsprodukter eller -tjenester kan omfatte en begrænset produktion eller begrænsede ydelser, der indgår i feltforsøg for at vise, at produktet eller tjenesten kan fremstilles eller leveres i større mængder og i en acceptabel kvalitet […]”

Udvikling Forskning

Om Udbudsfri OPI

Undersøgelser Analyser m.v.

Prototype Test

Demonstration

21

Som det fremgår af illustrationen side 21 kan OPI-projektet således også omfatte udvikling af prototyper, test af projektresultat samt demonstration af disse i et kommercielt repræsentativt miljø. Den private part må sikre sig, at adgangen hertil indgår i projektet.

Der findes ikke i udbudsdirektivet en definition på ”forskning og udvikling”, men Klagenævnet for Udbud har i kendelse af 27. marts 201213 henvist til definitionen på ”forskning og udvikling” i forsvarsog sikkerhedsdirektivet. I forsvars- og sikkerhedsdirektivet er der anført følgende14 : ”»forskning og udvikling« – alle aktiviteter omfattende grundforskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling, hvor sidstnævnte kan omfatte tilvejebringelse af teknologidemonstratorer, dvs. anordninger, der viser et nyt koncepts eller en ny teknologis ydeevne i et relevant eller repræsentativt miljø”.

foto: gate 21

22

I den generelle gruppefritagelsesforordning15 er der anført følgende definitioner: “»industriel forskning«: Planlagt forskning eller kritiske undersøgelser med det formål at erhverve ny viden og nye færdigheder med henblik på udvikling af nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser eller med henblik på en mærkbar forbedring af de eksisterende produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser. Dette omfatter frembringelsen af komponenter til komplekse systemer, som er nødvendig til industriel forskning, navnlig til generisk teknologivalidering, dog undtaget prototyper. »eksperimentel udvikling«: Erhvervelse, kombination, udformning og anvendelse af eksisterende videnskabelig, teknologisk, kommerciel og anden relevant viden og færdigheder med henblik på at udarbejde planer, projekter eller tegninger for nye, ændrede eller forbedrede produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser. Dette kan også Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

omfatte f.eks. andre aktiviteter, der er rettet mod konceptmæssig formulering og planlægning og dokumentering af nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser. Aktiviteterne kan endvidere omfatte udarbejdelse af udkast, tegninger, planer og anden dokumentation, forudsat at de ikke er beregnet til kommerciel udnyttelse.

Udvikling af kommercielt anvendelige prototyper og pilotprojekter er også omfattet, såfremt prototypen nødvendigvis må være det endelige kommercielle produkt, og såfremt den er for kostbar at fremstille til kun at blive brugt til demonstration og validering. Hvis demonstrationseller pilotprojekterne efterfølgende udnyttes kommercielt, fradrages eventuelle indtægter ved en sådan udnyttelse i de støtteberettigede omkostninger.

Forsøgsproduktionen og testningen af produkter, produktionsmetoder og tjenesteydelser er ligeledes støtteberettiget, forudsat at de ikke kan anvendes eller ændres til at blive anvendt i industrien eller kommercielt.”

2.4 Modeller for udbudsfri OPI Et OPI-projekt, hvor parterne hver især bidrager til opnåelse af udviklingsmålet og får en modsvarende andel i resultatet heraf, kan således i almindelighed gennemføres uden udbud, når det inden for de i punkt 2 (se afsnit 2.2.1) anførte rammer kan konstateres, at der ikke foreligger en gensidigt bebyrdende aftale om indkøb. Ligeledes vil et OPI-projekt kunne gennemføres uden udbud, selvom der foreligger en gensidigt bebyrdende aftale, hvor den private deltager får vederlag for sit bidrag, når betingelserne for dette i udbudsdirektivets artikel 16f er opfyldt.

På side 24 er illustreret 3 modeller for udbudsfri OPI, model A, B og C. Model A og B er undtaget fra udbudsreglerne, jf. udbudsdirektivets artikel 1, stk. 2a. Model C er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 16f om forskning og udvikling (se afsnit 2.2.2). Dette kan dog også i konkrete OPI-projekter være forudsætningen for udbudsfrihed i Model B. Om Udbudsfri OPI

23

modeller for udbudsfri opi • Ingen udbudspligt da intet indkøb • Ingen statsstøtte da ingen fordel

• Ingen udbudspligt da intet indkøb • Ingen statsstøtte – eller forenelig – statstøtte

Ingen betaling Omkostnings dækning

Offentlig part Bi

Privat part

dr

Ud

d Bi

Bi

g

dr

te

yt

by

tte

OPI

Model A

b Ud

Ud

Privat part

Offentlig part Bi

g

d Bi

te

yt

by

tte

OPI

b Ud

Model B

Ved Model A sker der ingen betaling fra den offentlige part til den private part, og der aftales ingen kontraktmæssig modydelse. Der er dermed ikke tale om en gensidigt bebyrdende aftale omfattet af udbudsdirektivet, jf. udbudsdirektivets artikel 1, stk. 2a. Med andre ord skal udviklingsprojektet således ikke sendes i udbud. Parterne bidrager hver især med personaleressourcer, men der betales som nævnt ingen vederlag til den private part. Udbyttet, eksempelvis i form af rettigheder, overstiger ikke projektbidraget.

2.4.2 Model B Ved Model B dækker den offentlige part den private parts omkostninger (faktiske lønomkostninger mv.) i forbindelse med projektet. Såfremt den private part udelukkende modtager omkostningsdækning, uden at der leveres nogen kontraktbestemt ydelse under OPI-projektet, foretages ikke et indkøb i udbudsretlig forstand. Når der ikke foretages et indkøb, er OPI-projektet (under Model B) ikke omfattet af udbudsdirektivet, jf. udbudsdirektivets artikel 1, stk. 2a. Parterne bidrager hver især med personaleressourcer. Rettighedernes værdi

Privat part

dr

ra

ag

2.4.1 Model A

24

Betalt markedspris

Offentlig part

ra

ag

• Ingen udbudspligt da undtaget efter art. 16f • Ingen statsstøtte – da ydelse mod betaling

Ud

Bi

te

yt

by

tte

ag

dr

ag

OPI

b Ud

Model C

skal opgøres på forhånd, og værdien medtages i statsstøtteregnskabet, uden at dette fører til en økonomisk fordel for den private part, som den offentlige part ikke kompenseres for, eller som er forenelig med statsstøttereglerne. Det anbefales dog i Model B så vidt muligt også at opfylde forudsætningerne i Model C.

2.4.3 Model C Model C kan anvendes ved tjenesteydelser inden for forsknings/udviklingsområdet. Model C er omfattet af udbudsdirektivets artikel 16f om prækommercielle indkøb og er af denne grund undtaget for udbudspligt. Ved Model C foretages der et indkøb, idet der betales markedspris for projektydelsen. Begge parter bidrager med personaleressourcer, og den offentlige part betaler vederlag til den private part for dennes bidrag til projektet. Der tages ved projektets start stilling til, hvorledes rettighederne til projektet skal fordeles mellem parterne. I den forbindelse bemærkes det, at en offentliggørelse af projektets resultater er tilstrækkeligt til at anse rettighederne som fordelt efter udbudsdirektivets artikel 16f, jf. Klagenævnet for Udbuds kendelse af 27. marts 2012.16

Energirigtig renovering

2.4.4 Statstøtte Som anført skal der udarbejdes et statstøtteregnskab, og dette gælder uanset, hvilken OPI-model projektet gennemføres efter. De rettigheder /fordele som den private part får, må således opgøres i et statsstøtteregnskab. Se nærmere herom under punkt 2.2.1, 3.3.4 og 4.5.

Noter 6 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om offentlige indkøb af 20. decem-

ber 2011, KOM (2011) 896.

7 EF-domstolens dom af 3. oktober 2000 i sag c-380/98, University of Cambridge.

8 Konkurrencestyrelsens afgørelse af 4. april 2011, Klage over Viborg Kommunes aftale med VIBORGegnens Erhvervsråd.

9 Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis støtte. Der skal her forud afgives en de minimis erklæring.

10 Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (generel gruppefritagelsesforordning).

11 Klagenævnet for Udbuds kendelse af 27. marts 2012 i sagen Foreningen af Rådgivende Ingeniører mod Miljøministeriet.

12 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet m.fl. om prækommercielle indkøb: Vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation KOM (2007) 799 og det tilhørende arbejdsdokument SEC (2007) 1668.

13 Klagenævnet for Udbuds kendelse af 27. marts 2012 i sagen Foreningen af Rådgivende Ingeniører mod Miljøministeriet, side 21, 1. afsnit.

14 Direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 artikel 1, nr. 27.

15 Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning).

16 Klagenævnet for Udbudskendelse af 27. marts 2012 i sagen Foreningen af Rådgivende Ingeniører mod Miljøministeriet, side 21, 2. afsnit.

Om Udbudsfri OPI

25

foto: gate 21

Udbudsfri OPI – trin for trin 3.1 forløb og elementer i et opi-samarbejde s. 28 3.2 fase 1 - indledende fase / screeningsfase s. 30 3.3 fase 2 - initieringsfase

s. 32

3.4 fase 3 - præprojektfasen

s. 40

3.5 Fase 4 - opi-projektforløb

s. 42

noter

s. 43

3. Udbudsbri OPI – trin for trin 3.1 Forløb og elementer i et OPI-samarbejde Et offentlig-privat innovationssamarbejde kan med fordel indgås, når en offentlig part har behov for at få løst en opgave, hvor den offentlige part har ønske om en ny ydelse eller løsning, der ikke på forhånd udbydes på markedet. Ydelsen eller løsningen skal derfor udvikles, og det er ikke muligt på forhånd klart at definere på en måde, der opfylder udbudsreglerne om gennemsigtighed og ligebehandling eller giver den offentlige part tilstrækkelig sikkerhed for den ønskede ydelse eller løsning.

Den offentlige part og den private part har under OPI-samarbejdet et fælles mål om at udvikle nye, innovative løsninger. Projektets parter bidrager hver især med kompetencer, baggrundviden og eventuelle rettigheder.

OPI Projektidé

28

OPI Proces

OPI

OPI

Projektresultat

Resultat Udnyttelse

Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

faser i et opi-projekt En OPI-proces kan bestå af følgende faser og elementer:

Fase 1 – Indledende fase/screeningsfase (punkt 3.2 side 30-31) • Vurdering af projektidé og projektets egnethed som OPI-projekt • Afklaring af overordnet udviklingsmål Fase 2 – Initieringsfase (punkt 3.3 side 32-39) • Afklaring af projektinteressenter • Afklaring af partnernes interesser • Overordnet afklaring af partnernes påtænkte projektbidrag, finansiering og rettighedsfordeling • Afstemning til statsstøtteregler og udbudsfrihed samt kommunalretlige rammer • Indgåelse af OPI-præprojektaftale Fase 3 – Præprojektfase (punkt 3.4 side 40-42) • Detaljering af OPI-projektets mål, forløb, finansiering og organisering • Fastlæggelse af vilkår, der sikrer mod efterfølgende inhabilitet • Indgåelse af OPI-projektaftale Fase 4 – Projektforløb (punkt 3.5 side 42) • Projektforløb (forundersøgelser, udvikling af løsning, test og demonstration af projektresultat)

Om Udbudsfri OPI

29

Nedenfor følger en redegørelse for elementerne i de 4 faser. Det bemærkes, at dele af faserne ofte forløber parallelt.

3.2 Fase 1 – indledende fase/screeningsfase Indledningsvist bemærkes det, at nærværende håndbog ikke beskæftiger sig med idéskabelsen eller idégenereringen, der ofte sker i dialogen før et udviklingsprojekt igangsættes, men også udbygges under projektforløbet.

3.2.1 Vurdering af projektidé og projektets egnethed som OPI-projekt Inden igangsætning af et OPI-forløb vil det være naturligt, at den offentlige part overvejer, hvorvidt der i stedet blot skal gennemføres et udbud17. Nedenfor er illustreret de overvejelser, der typisk kan indgå i sådan en screeningsproces.

Idé

Projektet er ikke OPI-egnet Kan den offentlige part løse projektet selv – uden viden fra private parter?

JA

NEJ

JA Giver beskrivelsen tilstrækkelig sikkerhed for den ønskede løsning?

Kan løsningen beskrives i overensstemmelse med udbudsreglerne?

JA NEJ

NEJ

Projektet er OPI-egnet

30

Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

Udover ovenstående overvejelser, der tager udgangspunkt i, at den offentlige part ønsker en bedre løsning, end der kan defineres med tilstrækkelig sikkerhed, er der naturligvis også en overvejelse, der handler om, hvorvidt den offentlige part hellere vil nøjes med den ringere løsning, der kan beskrives og opnås nu, fremfor at igangsætte og bruge ressourcer på et OPI-projekt. Det afhænger naturligvis af, hvilket udbytte, der forventes af den bedre løsning.

Derimod er der intet, der taler for, at de ressourcer, der anvendes i forsøg på at indbygge krav til en bedre løsning ved et udbud på et eksisterende beskrivelsesniveau og opfølgning herpå, vil være mindre end de ressourcer, der skal anvendes på et tilsvarende forudgående OPI-forløb, eller at det vil gå hurtigere. Udbyttet af en afklaringsproces afledes af de ressourcer, der lægges i det, og ressourceanvendelsen afhænger først og fremmest af, hvor godt afklaring af behovene og udvikling af ydelsen eller løsningen tilrettelægges18.

OPI-projektet omfatter netop denne afklarings- og udviklingsproces.

Og tilrettelæggelen af et sådant struktureret OPI-projektforløb skal derfor også gerne føre til et bedre resultat end en ikke-struktureret tilgang eller en tilgang uden forudsætningsvise bidrag fra private virksomheder må forventes at skabe.

3.2.2 Afklaring af overordnet udviklingsmål Det at kunne beskrive et overordnet udviklingsmål – det der ønskes udviklet – er et essentielt led i en OPI-proces. Beskrivelse af et udviklingsmål adskiller sig fra et leverancekrav ved, at løsningen eller kravene hertil ikke nøje kan beskrives. Det skal derimod kunne beskrives, hvad der er formålet med udviklingen, herunder hvad der søges opnået ved projektet. Der gælder ikke her udbudsretlige krav til beskrivelsen eller til specifikationen.

Om Udbudsfri OPI

31

3.3 Fase 2 – Initieringsfase 3.3.1 Afklaring af projektinteressenter I denne fase foretages der undersøgelse af det eksisterende marked, og der afholdes møder med potentielle projektinteressenter.

Der skal her skelnes mellem den situation, hvor en ordregivende myndighed henvender sig til markedet med henblik på at kunne fastlægge tekniske krav og udforme et udbudsmateriale, og de tilfælde, hvor en offentlig part søger et samarbejde med en virksomhed om deltagelse i et samarbejde om udvikling af en ny løsning.

I førstnævnte situation er sigtet at få tilstrækkelige informationer til at kunne udforme udbudsmaterialet19. I det andet tilfælde er det sigtet at igangsætte et udviklingssamarbejde med en virksomhed med henblik på at opnå en bedre løsning eller viden om en sådan, som den offentlige part eventuelt får ret til at udnytte uden udbud, eller der først efterfølgende skal indkøbes for det tilfælde, at der opnås det ønskede resultatet af udviklingssamarbejdet.

Afklaring og valg af hvilken virksomhed, der er den bedste samarbejdspartner for den offentlige part, kræver ikke udbud. Her gælder alene et krav om saglighed. En offentlig myndighed skal naturligvis anvende sine ressourcer økonomisk forsvarligt, og et samarbejde med bestemte virksomheder skal derfor kunne begrundes sagligt. Saglighed betyder ikke, at den offentlige part skal gennemføre et udbud eller en annoncering efter tilbudsloven, men det kan naturligvis være hensigtsmæssigt for en offentlig part tidligt at orientere om de generelle planer på sin hjemmeside, hvis det derigennem eller på anden måde kan afdække, om der kunne findes andre lige så egnede samarbejdspartnere.

Udgangspunktet for saglighedsvurderingen er den samme, som gælder 32

Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

for offentlige myndigheder i almindelighed. Valget af samarbejdspartner skal være sket ud fra saglige kriterier som led i en ordentlig sagsbehandling. Kravene til markedsmæssige forundersøgelser vil i den forbindelse selvsagt øges i tilfælde af og i takt med, at den private virksomhed modtager vederlag eller hel eller delvis refusion af omkostninger.

Samme resultat kan siges at følge af de forvaltningsretlige lighedsprincipper, der jo ikke indebærer, at alle skal behandles lige, men at forskelsbehandling skal være sagligt begrundet.

Nedenfor er en eksemplificering af processen med afklaring af samarbejdspartner illustreret. Har den offentlige part allerede et godt kendskab til markedet og leverandørerne kan det saglige valg af samarbejdspartnerne ske på det grundlag.

Undersøgelse Valg af partner

Behov for bidrag til opnåelse af udviklingsmål

Tematisering/informationssøgning/markedsundersøgelse/evt. offentlig interesseretilkendegivelse fx på hjemmeside

Møder med potietielle partnere

Sagligt valg af samarbejdspartner(e)

3.3.2 Afklaring af partnernes interesser Det er vigtigt som led i den indledende OPI-procesfase at få klarlagt og være åben om, hvad partnernes forskellige interesser, behov og forudsætninger er. Det kan ofte være særdeles nyttigt at beskrive dem hver for sig, frem for at forsøge udelukkende at beskrive fællesinteresser. I Om Udbudsfri OPI

33

denne fase af OPI-processen skal således foretages en begyndende afklaring af, om parterne er indstillet på at forfølge samme mål, og hvilket udbytte parterne ønsker at opnå. Forskellige interesser når det gælder udnyttelse af projektresultatet betyder ikke, at der ikke kan være fælles interesse i opnåelse af dette. Meningen er naturligvis så tidligt som muligt at afdække, om der overhovedet er grundlag for et samarbejde.

ny illu

3.3.3 Overordnet afklaring af partnernes påtænkte projektbidrag, finansiering og rettighedsfordeling Der skal ligeledes i første omgang i overordnede linjer tages stilling til, hvilke ressourcer, herunder hvilke personalemæssige og økonomiske ressourcer og hvilke udstyrsmæssige og lokalemæssige faciliteter, der skal anvendes for at opnå målet, og hvad partnerne hver især er villige til at stille til rådighed for projektet for at opnå det ønskede resultat.

foto: gate 21

34

En afklaring af parternes udnyttelse af projektresultatet forudsætter en stillingtagen til og aftale om parternes rettigheder til resultatet. Også dette må drøftes indledningsvist, så det afklares om og i givet fald i hvilket omfang parterne hver især har ret til at udnytte resultatet og på hvilken måde. Uanset om der er tale om ny knowhow eller rettigheder, der kan beskyttes, bør parterne endvidere af hensyn til statsstøttereglerne tage stilling til, hvilken værdi rettigheder til de forventede resultater har. Det gælder særligt værdien af de rettigheder, der tillægges den private part. Der vil selvsagt være tale om et skøn. Der er jo i almindelighed ikke tale om nævneværdige værdier, når det gælder rettigheder til mulige, fremtidige resultater. Det er dog vigtigt at parterne bliver enige om dette på forhånd, så det ikke efterfølgende giver problemer indbyrdes eller i relation til statsstøttereglerne20.

Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

3.3.4 Afstemning til statsstøtteregler og udbudsfrihed samt kommunalretlige rammer Med afstemning til statsstøtteregler og udbudsfrihed samt kommunalretlige rammer menes, at der før indgåelse af en aftale om projektet foretages en juridisk gennemgang og tilpasning af aftalevilkårene, så det sikres, at projektet kan gennemføres i overensstemmelse med statsstøttereglerne og uden udbud og inden for de øvrige offentligretlige, herunder kommunalretlige rammer.

Vedrørende de statsstøtte- og udbudsretlige forhold henvises til afsnit 2. Hovedindholdet er for så vidt angår det udbudsretlige, at udbudsfrihed opnås, hvis følgende forhold er opfyldt:

Der er enten tale om rene projektsamarbejder i form af en ikke gensidigt bebyrdende aftale, hvor der ikke betales et vederlag for en leverance, men eventuelt finansieres en projektaktivitet. eller der er tale om et indkøb i form af en gensidigt bebyrdende aftale, hvor der betales et vederlag for leverance af en tjenesteydelse. hvis • det er køb af tjenesteydelser om forskning og udvikling og • udbyttet ikke udelukkende tilfalder den ordregivende myndighed eller • tjenesteydelsen ikke fuldt ud betales af ordregiveren

Om Udbudsfri OPI

35

For så vidt angår de statsstøtteretlige begrænsninger er hovedreglen, at den offentlige part ikke må give støtte til enkeltvirksomheder, medmindre sådan støtte undtagelsesvist måtte være lovligt hjemlet21.

Det betyder, at betalinger, overdragelse af rettigheder baseret på offentlig viden eller andre fordele, som den offentlige part giver til den private part i forbindelse med et OPI-projekt skal modsvares fuldt ud af den offentlige parts fordel af den private parts bidrag til projektet.

Den private part må ikke opnå en fordel, som den private part gennem sit bidrag ikke har betalt for. Dette ”statsstøtteregnskab” skal så at sige ”gå op”.

For så vidt angår de øvrige offentligretlige, herunder kommunalretlige rammer handler dette i det væsentligste om følgende forhold: Der skal foreligge en saglig redegørelse for valget af OPI-samarbejdspartneren, jfr. pkt. 3.3.1 ovenfor. Saglighed forudsætter ikke udbud.

En kommune skal iagttage økonomisk ansvarlighed, og der skal være et rimeligt forhold mellem ressourceanvendelse og det forventede kommunale projektudbytte.

Der skal for den offentlige part foreligge en hjemmel til at deltage i OPI-projektet. Det vil der sædvanligvis foreligge, såfremt udviklingen er i den offentlige parts egen interesse, forstået sådan, at den offentlige part selv har brug for den løsning, der ønskes udviklet, til brug for egen opgaveløsning. Deltagelsen er da omfattet af kommunalfuldmagten.

Der kan også foreligge en hjemmel i Erhvervsfremmeloven i tilfælde, hvor samarbejdet har en bredere karakter22.

36

Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

Det skal erindres, at den offentlige part er omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt, og at det derfor bør fremgå klart, hvad der opfattes som erhvervshemmeligheder.

Rønne & Lundgren anbefaler, at der rekvireres fornøden juridisk bistand i forbindelse med aftalernes udarbejdelse og ovennævnte retlige afstemning.

3.3.5 Indgåelse af OPI-præprojektaftale Med henblik på så tidligt som muligt at sikre en afklaring af, hvorvidt en aftale om et OPI-samarbejde i tilstrækkelig grad er til stede, anbefales det, at parterne, så snart de overordnede linjer for et projektsamarbejde er på plads, nedfælder disse i en OPI-præprojektaftale, der beskriver partnernes intentioner.

OPI-præprojektaftalen er en forløber for en egentlig mere detaljeret OPI-projektaftale, men udmærker sig ved, at det for alle parter herefter står klart, at parterne er parate til at forpligte sig til et egentligt OPIforløb, når nogle beskrevne udestående forhold er nærmere afklaret.

foto: billedportal colourbox

Selv processen omkring indgåelse af en sådan OPI-præprojektaftale frembringer ofte i sig selv en række afklaringer omkring partnernes interesse i form af forhold eller forbehold, der først bliver givet udtryk for, når en aftale skal underskrives.

I OPI-præprojektaftalen vil alle ovenstående forhold være beskrevet i ikke detaljeret grad, men således at det nu klart fremgår, hvilke forhold, der mangler yderligere afklaring eller yderligere detaljering af.

Om Udbudsfri OPI

37

En OPI-præprojektaftale En OPI-præprojektaftale vil typisk indeholde nedenstående elementer.

3.3.5.1 Projektets parter Her anføres oplysninger om projektets parter.

3.3.5.2 Projektets baggrund og formål Her beskrives baggrunden for projektet, og det beskrives, hvilken ydelse der søges optimeret ved projektet eller hvilken ny løsning, der ønskes opnået.

Ligeledes beskrives det kort, hvilke fordele henholdsvis den offentlige part og den private part søger at opnå ved projektdeltagelsen. Det kan aftales, at en nærmere detaljering af formål, effektmål og resultatkrav sker under præprojektet. Det gælder også målgruppen for ydelsen eller markedet for den ønskede løsning.

3.3.5.3 Projektets indhold Under dette punkt henvises til projektbeskrivelsen samt en tids- og aktivitetsplan. Det aftales, at projektet nærmere detaljeres under præprojektet. Det samme kan gælde udarbejdelse eller detaljering af tids- og aktivitetsplan for projektforløbet.

3.3.5.4 Projektets organisering Hvis det er afklaret, hvorledes parterne ønsker samarbejdet organiseret, anføres dette, men ellers anføres det, at dette skal afklares under præprojektfasen23.

38

3.3.5.5 Parternes bidrag og finansiering (økonomi) Det skal naturligvis overvejes, hvilke kompetencer og faciliteter, der er relevante for projektet, og hvilket udstyr, der er behov for. Det aftales her, i hvilket omfang projektet alene er bygget op om et bidrag i form af et antal medarbejdertimer til projektet eller om det også indebærer udlån eller tilvejebringelse af udstyr, andre faciliteter, betaling af omkostninger eller et egentligt vederlag. Herunder bør også tages stilling til, hvem der skal afholde eventuelle omkostninger til evt. advokatbistand eller anden ekstern bistand under præprojektet. I det omfang dette ikke er endeligt afklaret, anføres det i OPI-præprojektaftalen, at parterne afstemmer dette nærmere under præprojektet.

I det omfang, der er tale om eksterne bevillinger, vil der være tilknyttet nogle bevillingsvilkår, som skal overholdes og derfor også refereres til.

Foreligger der et opstillet budget over projektet henvises til dette, og under alle omstændigheder er det væsentligt i OPI-præprojektaftalen at tage stilling til parternes respektive bidrag og til finansieringen af disse og eksterne omkostninger under OPI-præprojektet, hvor projektet nærmere detaljeres og bidrag og finansiering nærmere aftales. I øvrigt må der henvises til, at nærmere budget for OPI-projektet udarbejdes under OPI-præprojektet.

Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

3.3.5.6 Rettigheder i projektet Parterne afklarer som led i præprojektaftalen, hvilke rettigheder parterne ønsker i relation til de under projektet opnåede resultater og tilknyttet knowhow (forgrundsviden), og hvordan disse rettigheder eventuelt skal fordeles og udnyttes af parterne. I OPIpræprojektaftalen kan eventuelt blot anføres, hvad parterne ønsker hver især, men at dette i øvrigt nærmere skal afklares under præprojektet.

3.3.5.7 Fortrolighed Det skal afklares, om materiale og informationer, som en part modtager fra den anden part under præprojektet, skal behandles fortroligt, og om materialet må benyttes af modtageren til andet end til præprojektet.

Indgås der aftale om fortrolighed, bør der også tages stilling til, hvorledes fortroligt materiale skal behandles og opbevares. Det specificeres nærmere, hvilket materiale, der skal betragtes som fortroligt. Fortroligheden vil sædvanligvis ikke omfatte information, som er alment kendt eller alment tilgængeligt på tidspunktet for modtagelsen af informationen eller senere måtte blive alment kendt eller tilgængeligt, medmindre dette skyldes videregivelse fra modtageren.

3.3.5.8 Øvrige bestemmelser i OPI-præprojektaftalen I OPI-præprojektaftalen kan endvidere indsættes en standardformulering om vilkår, der sikrer mod efter-

Om Udbudsfri OPI

følgende inhabilitet. Denne formulering må dog uddybes nærmere under præprojektfasen, jf. også nedenfor under punkt 3.4.2.

Der vil ikke være behov for mange bestemmelser om misligholdelse m.v., idet parterne ikke på dette tidspunkt forpligter sig til at gennemføre et OPI-samarbejde. Hver part kan når som helst under præprojektet meddele, at de ikke længere ønsker at fortsætte.

Det væsentlige ved præprojektet er således dels at skabe en ramme omkring det, parterne er enige om at afklare, inden et OPI-projekt kan påbegyndes, dels at skabe rum for forhandlinger samt formulering og indgåelse af en aftale om OPI-projektet og forløbet af dette.

Meningen med OPI-præprojektaftalen er således først og fremmest at sikre, at parterne hurtigst muligt hver især får afklaret deres muligheder og de andre parters interesser og vilje til at bidrage, så eventuelle knaster for et OPI-projekt afdækkes så tidligt som muligt. Ofte vil OPI-præprojektaftalen også medvirke til at afklare, hvilke parter, der er villige til at bidrage til projektet og hvem, der blot ønsker at være tilhørere og således måske slet ikke i virkeligheden hører til som partnere i OPI-projektet.

39

3.4 Fase 3 – Præprojektfasen 3.4.1 Detaljering af OPI-projektets mål, forløb, finansiering og organisering På baggrund af parternes videre drøftelser og forhandlinger specificeres og detaljeres i den efterfølgende præprojektperiode OPI-projektets mål, indhold, forløb, parternes bidrag og projektets finansiering og organisering, rettighedernes fordeling m.v.

3.4.2 Fastlæggelse af vilkår, der sikrer mod efterfølgende inhabilitet Inden en aftale om et OPI-projektsamarbejde indgås, bør der også tages stilling til, hvordan parterne skal forholde sig i tilfælde af, at den offentlige part efter projektets afslutning ønsker at købe den løsning, der måtte blive udviklet under projektet. Dette har naturligvis ingen betydning, hvis den offentlige part i projektaftalen ønsker sig tillagt rettighederne til vederlagsfri brug af løsningen.

Et OPI-projekt skal ikke tilrettelægges med henblik på, at den private part formulerer eller rådgiver om formulering af udbudsvilkårene. Det primære sigte med OPI-projektet skal være at udvikle en bedre løsning eller opnå viden om denne. Da udbuddet jo formuleres af den offentlige part og dette først sker efter OPI-projektet, kan den offentlige part forpligte sig til at formulere eller tilrettelægge et efterfølgende udbud, så den private part ikke bliver inhabil.

Eksempelvis kan udbuddet formuleres tilstrækkelig bredt til at, også andre måske ikke kendte løsninger kan opfylde udbudsvilkårene. Det kan også aftales mellem parterne, at den offentlige part kan gøre projektresultatet tilgængeligt for andre tilbudsgivere, så andre tilbudsgivere har reel mulighed for at tilbyde en ydelse, der er baseret på projektresultatet.

40

Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

Inhabilitet afhænger af udbudsvilkårene – efter innovationssamarbejdet Innovationshøjde

g an erg se? v g o frel d o fø bu til ud d u år ion orn vat Hv inno fra

Resultat af udvikling Opnået værdi

Innovationsproces

Innovation

Udbud

Udførelse

Ordregivende myndighed kan sikre privat innovationspart mod inhabilitet ved udbud efter OPI

Men det bør aftales i forvejen

Endelig kan det også aftales, at den private part i aftalen forpligter sig til mod et aftalt vederlag at give andre tilbudsgivere licens til projektresultatet. Dette kan sikre den private parts dækning af projektomkostningerne, også i de tilfælde, hvor der er tale om rettigheder, eksempelvis knowhow eller forretningskoncepter, der vanskeligt kan beskyttes24.

Om Udbudsfri OPI

41

3.4.3 Indgåelse af OPI-projektaftale Det endeligt fastlagte OPI-projekt, som parterne når til enighed om, formuleres i en OPI-projektaftale. Heri anføres såvel vilkårene omkring de ovennævnte udbudsretlige forhold, men også den afklaring af hjemmelsgrundlag og afstemning til statsstøtteregelsæt, der undervejs har fundet sted.

3.5 Fase 4 – OPI-projektforløb 3.5.1 Projektforløb (udvikling af løsning, test og demonstration af projektresultat) OPI-projektet kan gennemføres i overensstemmelse med OPI-projektaftalen. foto: gate 21

42

Der kan naturligvis blive behov for justeringer undervejs, men i givet fald anbefales det, at der udarbejdes aftaletillæg, hvis sådanne ændringer ikke er uvæsentlige, således at der ikke opstår tvivl om de væsentlige forhold omkring eksempelvis udbud, statsstøtte, hjemmelsgrundlag og rettigheder til projektresultatet efterfølgende.

Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

Noter 17 Alle former for udbud, inklusiv funktionsudbud kan overvejes i den forbindelse.

18 Ofte kan der også foreligge et politisk pres og ønske om en hurtig løsning, hvilket i sig selv

kan gøre det vanskeligt at påbegynde en OPI-proces forud for et udbud, men skal der alligevel bruges en del tid på at finde frem til den rigtige løsning, der skal efterspørges ved udbuddet, kan det som anført være bedre og mere sikkert at tilrettelægge og igangsætte en OPI-proces herom forud for udbuddet.

19 Se evt. herom i Udbudsrådets Vejledning om grænser for dialog ved udbud fra juni 2010.

20 De aftalte værdier vil således som udgangspunkt blive lagt til grund ved vurderingen af om den private virksomhed har modtaget (ulovlig) statsstøtte. Naturligvis kan reglerne for lovlig statsstøtte også være opfyldt, hvis der foreligger en såkaldt de minimis erklæring eller støtten er lovlig efter en EU-gruppefritagelsesforordning.

21 Eksempelvis ved de minimis reglen eller efter reglerne i den generelle gruppefritagelsesforordning.

22 Se Erhvervsfremmelovens § 8 for regioner og § 13 for kommuner. Også her er forbud mod støtte til enkeltvirksomheder anført i § 9, stk. 6. En særlig hjemmel for regionerne findes i bekendtgørelse om regionernes adgang til levering af sygehusydelser mv. til offentlige myndigheder og private virksomheder samt regionernes adgang til at indgå i samarbejder med offentlige myndigheder og private virksomheder § 4. Kommunerne har som udgangspunkt ikke en tilsvarende mulighed.

23 Det sædvanlige vil være etablering af en projektorganisation med styregruppe og projektgruppe, men det kan også være, at et offentligt-privat selskab eller anden organisationsform er på tale.

24 Der kan naturligvis anvendes varemærker i de fleste af disse tilfælde.

Om Udbudsfri OPI

43

foto: gate 21

Supplerende aftaler og hjælpebilag 4.1 aftaleskema

s. 47

4.2 aftale med facilitator

s. 47

4.3 aftale med forskningsinstitutioner

s. 48

4.4 kommisorieaftale

s. 48

4.5 statsstøtteregnskaB

s. 48

4.6 håndterings af indkøb under testfasen

s. 48

NOTER

s. 49

foto: Shutterstock

Energirigtig renovering

4. Supplerende aftaler og hjælpebilag Ved konkrete OPI-projekter kan der opstå behov for at støtte sig til juridiske hjælpebilag og til at indgå supplerende aftaler før eller i tilknytning til præprojektaftalen. Nedenfor er anført nogle eksempler på sådanne hjælpebilag og supplerende aftaler.

4.1 Aftaleskema Til brug for parternes forhandlinger kan parterne forberede et ”aftaleskema”, der indeholder en oversigt over de relevante emner, parterne skal træffe aftale om og støttespørgsmål. Præprojekt- og projektaftalen vil herefter kunne udarbejdes på baggrund af det udfyldte aftaleskema.

Ved udarbejdelse og anvendelse af et aftaleskema kan det sikres, at parterne tager stilling til alle væsentlige juridiske forhold25 tidligt i processen.

4.2 Aftale med facilitator En facilitatoraftale kan være et supplement til en præprojektaftale. Aftalen kan anvendes, i tilfælde hvor en aftaleformidler26 skal have en rolle som facilitator i OPI-projektet, og hvor facilitator ikke selv er part, men alene bidrager til at få projektet gennemført. Eksempelvis kan facilitatoraftalen anvendes i forbindelse med Væksthus Hovedstadsregionens OPALL-program.

Om Udbudsfri OPI

47

4.3 Aftale med forskningsinstitutioner Det vil ofte være hensigtsmæssigt, at forskningsinstitutioner ikke indgår som parter i præprojektaftalen, men at der i stedet indgås en separat aftale med den eller de pågældende forskningsinstitutioner om deres bidrag. Det anbefales at en sådan separat aftale udarbejdes med udgangspunkt i Johan Schlüter-udvalgets modelaftaler, der kan findes på Uddannelsesministeriets hjemmeside27.

4.4 Kommissorieaftale Der kan i tilknytning til et OPI-projekt indgås en aftale med en række øvrige offentlige institutioner, der herved bliver følgegruppe til OPIprojektet. Følgegruppen indgår ikke nødvendigvis som part i OPIaftalen. Kommissorieaftalen kan sikre, at den private part ikke bliver inhabil i eventuelle efterfølgende udbud fra andre deltagende offentlige institutioner.

4.5 Statsstøtteregnskab Statsstøtteregnskabet kan anvendes som hjælpebilag i forbindelse med opgørelse af OPI-projektets værdi, inden projektet startes. Bilaget er således et praktisk hjælpeværktøj til at klarlægge, om der tilføres (eller ikke tilføres) den private part en fordel, og hvorledes denne i givet fald modsvares eksempelvis af tilsvarende bidrag af værdi for den offentlige part, jf. også afsnit ovenfor 3.3.4.

4.6 Håndtering af indkøb under testfasen Dette hjælpebilag kan anvendes ved OPI-projekter, hvor det påtænkes, at der skal foretages indkøb af udstyr under testfasen.

Hjælpebilaget har til formål på forhånd at sikre, at sådanne eventuelle indkøb under testfasten lovligt kan foretages uden udbud. fotograf: Søren Osgood

48

Om Udbudsfri OPI

Energirigtig renovering

Efter gældende praksis lægges der ved sådanne indkøb under testfasen vægt på værdien af indkøb i forhold til det samlede udviklingsprojekts økonomi.

Endvidere lægges der vægt på, om indkøbet har en blivende værdi, eller om indkøbet alene anvendes i forbindelse med testen, og dermed eventuelt er en del af udviklingsprojektet.

Endelig er der forskel på, om der er tale om indkøb af varer/udstyr, anlæg eller ordinære tjenesteydelser28.

Noter 25 Eksempelvis vedrørende bidrag, rettigheder og forhold vedrørende

efterfølgende udbud.

26 Eksempelvis Væksthusene, Gate 21, OPI-Lab, Scion DTU, Copenhagen Living Lab m.fl.

27http://www.fi.dk/viden-og-politik/anvendelse-af-viden/samspil-mellem-forskning-og-erhvervsliv/modelaftaler/samarbejds-og-rettighedsaftaler 28 Altså tjenesteydelser, der falder uden for begrebet ”tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling”.

Om Udbudsfri OPI

49

5. Afslutning Der er i nærværende håndbog anvist en farbar vej for, hvordan et OPIsamarbejde kan gennemføres uden konflikter med eksisterende regelsæt, og uden at den private part bliver inhabil undervejs.

Håndbogen bygger bl.a. på konkret afprøvning af modellen og aftalerne for Udbudsfri OPI i Plan C’s forsøgsprojekt om renovering af klimaskærm: http://www.plan-c.dk/Forsoegsprojekter/Renovering-af-klimaskaerm

I håndbogen er det således konkluderet: • at OPI-samarbejder kan etableres og gennemføres på en tilgængelig måde • at OPI-aftaler typisk vil være undtaget fra udbudsreglerne.

• at en afstemning også til statsstøtteregler og kommunalretlige regler ofte er mulig, og at OPI-samarbejder derfor også for en kommune er en farbar adgang til at skabe bedre og mere intelligente løsninger i samarbejde med private virksomheder.

Det anbefales, at parterne træffer aftale om OPI-projektets etablering og forløb forud for dette, og at parterne i den forbindelse rekvirerer fornøden juridisk bistand.

50

Om Udbudsfri OPI

foto: gate 21

Kontakt venligst Rønne & Lundgren:

Advokat, partner Michael Alstrøm Advokat, partner Søren Hilbert

mobil 2070 1005 mobil 2929 0393

mma@rl.dk shi@rl.dk

Rønne & Lundgren Tuborg Havnevej 19, DK-2900 Hellerup

Tel +45 3525 2535 Fax +45 3525 2536

E-mail info@rl.dk www.ronnelundgren.com

OPI-håndbogen er udviklet i regi af Gate 21 projektet Plan C

Energirigtig renovering

Plan C er støttet af: