Gate 21 Årsberetning 2010

årsberetning 2010

Fire skridt nærmere I 2010 har Gate 21 udvidet porteføljen med fire vigtige projekter, der på hver deres måde skal bringe os nærmere en fossilfri fremtid Af Ragnar Lundø Projektet Formel M er et af de projekter, der har tiltrukket politikernes opmærksomhed.

Her ses Margrethe Vestager på elcykel ved åbningen af Formel M den 6. april 2011.

Foto: Ragnar Lundø

H

vordan integreres den vedvarende energi i vores energisystemer?

Hvordan sænker vi CO2-udledningen fra persontransporten? Og hvordan anvender vi bedst muligt naturens kræfter som energikilder?

Det er spørgsmål, som fremtidens grønne teknologier skal levere svarene på. Det er ikke

Side 4

nemme udfordringer, men ikke desto mindre er det udfordringer, som Gate 21 tager kampen op med i fire nye projekter, som alle fik bevilget finansiering i 2010.

De fire nye projekter går under navnene Formel M, Udvikling af CO2-neutralt byrumsarmatur, PV Boost og Energi Øresund. Derudover omfatter Gate 21’s projektportefølje pro-

Side 6

jektet Plan C samt projektet Carbon 20, som Gate 21 varetager på vegne af Green Cities. I alt seks store projekter, som på hver deres måde bringer partnerkredsens grønne kompetencer i spil.

– Gate 21’s største styrke er vores partnerkreds, der omfatter nogle af landets stærkeste aktører inden for klima og energi. Med de nye projekter har vi mulighed for at sætte partnerkredsens ambitioner og kompetencer mere effektivt i spil end hidtil. Samtidig tillader det os at arbejde kvalificeret med nogle af de løsninger, der skal sikre os et fossilfrit samfund. Vi ser de fire nye projekter som fire vigtige skridt nærmere målet, forklarer Jacob Lundgaard, direktør i Gate 21.

Alle Gate 21’s projekter er OPI-projekter. OPI er en forkortelse for Offentlig-Privat Innovation og betegner en samarbejdsform, hvor private aktører og offentlige myndigheder udvikler innovative løsninger i fællesskab. Det vil sige, at alle projekter involverer partnere fra både den offentlige sektor og den private sektor. Derudover involverer alle projekter også forskningsinstitutioner, som sikrer, at projekterne trækker på den nyeste viden inden for udvikling af grøn teknologi.

Side 8

Partnerskabsekspert Carsten Greve, CBS

Fra idé til flyvefærdigt projekt

Supertankeren Plan C stak kursen ud

Politikerne skal skabe langt mere gunstige vilkår for samarbejde mellem det offentlige og det private, hvis Danmark skal have succes med grøn vækst.

Udviklingen af OPI-projekter kræver særlige kompetencer hos en projektudvikler, fortæller Gate 21’s projektudvikler Jacob Fink Ferdinand.

Læs om hvordan Formel M blev til.

Projektet Plan C fik i 2010 sat fokus på, hvad der skal til for at sætte skub i energirenoveringen i Hovedstadsområdet.

maj 2011

Nye projekter i 2010 Formel M Med 15 mio. kr. i ryggen skal projektet Formel M levere vægtige resultater i udviklingen af en mindre forurenende transportsektor. Projektet løber over to år og har til formål at demonstrere, hvordan kommunerne ved hjælp af Mobility Management kan nedbringe CO2-udledningen fra trafikken i udvalgte områder med 10%.

Projektet består af 15 demonstrationsprojekter i seks kommuner.

Formel M er støttet af Center for Grøn Transport og Region Hovedstaden med kr. 8,2 mio.

Energi Øresund Projektet er et toårigt dansk-svensk samarbejde, der skal gøre det nemmere at integrere vedvarende energi i vores energisystemer. I projektet gennemfører kommuner og energiselskaber på tværs af Øresund konkrete aktiviteter forbundet med lagring og distribution af vedvarende energi. Projektet skal belyse, hvordan kommuner og forsyningsselskaber i fremtiden kan forsyne nye byområder med lavt energibehov. Projektet omfatter 16 partnere fra begge sider af Øresund og har et samlet budget på 9,5 mio. kr.

Der er opnået støtte fra Interreg IV A på 4,7 mio. kr.

Udvikling af CO2-neutralt byrumsarmatur Projektet løber over to år og har til formål at udvikle CO2-neutral gadebelysning. Ved at kombinere vindenergi, solceller og LED-teknologi skal projektet demonstrere, at gadebelysningen ikke kun kan reducere sit energiforbrug betragteligt men faktisk også producere overskydende strøm, som gadelamperne kan distribuere via fremtidens intelligente elnet. Ni partnere deltager i projektet, der har et samlet budget på 5,2 mio. kr.

Elforsk har ydet støtte til projektet på 1.6 mio. kr.

PV Boost Solcelleteknologien er et velkendt alternativ til fossil energi. I dag har teknologien nået et niveau, hvor den nemt og omkostningseffektivt kan integreres i boligbyggeri. Projektet PV Boost løber over tre år og vil dels udvikle solcelleanlæg til tage og dels gennemføre en række demonstrationsprojekter, der tester løsninger i praksis.

Projektet omfatter 15 partnere og har et samlet budget på 22 mio. kr.

Forsk VE har ydet støtte til projektet på kr. 5,5 mio.

2 | gate 21 | årsberetning 2010

”

Andre skal kunne få gavn af vore erfaringer, så Danmark kan blive et land med særlige ekspertiser i grøn innovation. Det tror vi på skaber både vækst og arbejdspladser.

Anne Grethe Holmsgaard, bestyrelsesformand, Gate 21

leder

Mærkbare bidrag til grøn vækst Af Bestyrelsesformand Anne Grethe Holmsgaard

Foto: Thomas A.

I

Danmark har vi en vision om at blive et fos- silfrit samfund inden 2050.

I Gate 21 mener vi, denne vision kan blive til virkelighed. Men det kræver, at vi samarbejder på tværs af sektorerne, så offentlige aktører, det private erhvervsliv og universiteterne kan udvikle morgendagens grønne teknologier i fællesskab.

At vurdere ud fra det forgangne års fremgang i Gate 21 er vi ikke alene om denne holdning.

2010 blev året, hvor Gate 21 voksede fra at være et lille entreprenant foretagende til at blive et stort projekthus. Antallet af medarbejder er tredoblet, og vi har budt adskillige nye og stærke partnere velkommen.

2010 resulterede også i finansiel støtte til hele fire nye projekter. Det har bragt Gate 21’s projektportefølje op på over 100 mio. kr.

Det bæredygtige liv Nu handler det om at skabe resultater i praksis. Samtidig med, at nye projekter har set dagens lys, har bestyrelsen med glæde fulgt Gate 21’s første projekt om energirigtig renovering, Plan C, nå et nyt stadie.

I løbet af projektets andet leveår har partnerne gjort sig værdifulde erfaringer med samarbejdsformer, der kan tilgodese alle interesser. Plan C har nu nået et niveau, hvor ideerne for alvor tager form i konkrete renoveringsløsninger – til glæde for både miljø og mennesker.

Plan C er et godt eksempel på, at Gate 21’s virke understøtter en moderne livsform. Bæredygtighed og energibesparelser skal nemlig ikke handle om afsavn og forbud men om muligheder og frihed.

Derfor fokuserer Gate 21 på kommunernes udfordringer. Det er i høj grad kommunerne,

der realiserer rammerne for, hvordan vi bor, hvordan vi transporterer os, og hvordan vi som borgere interagerer med velfærdssamfundet.

Kommunerne er med andre ord rammen for hverdagslivet. Det er derfor også i kommunerne, der skal tages vigtige initiativer til et bæredygtigt liv og samfund.

Et landsdækkende Gate 21 Som et led i udviklingen af et resultatskabende Gate 21, har bestyrelsen måttet træffe nogle vigtige beslutninger om, hvordan Gate 21 i fremtiden skal fokusere sin indsats.

Hvor gerne vi end vil, kan vi ikke arbejde med hele spektret af grønne løsninger i kommunerne. Derfor har bestyrelsen besluttet sig for fire indsatsområder for Gate 21’s virke. De fire indsatsområder er: Byggeri, Transport, Strategisk kommunal energiplanlægning og Facilities Management.

De er udvalgt, fordi de hver især repræsenterer et kommunalt område med både plads og mulighed for markant bæredygtig udvikling.

Alle Gate 21’s projekter skal, ud over at nå deres iboende målsætninger, også bidrage til at udvikle offentlige-private samarbejdsformer i Danmark.

I 2011 ønsker vi derfor at skabe yderligere opmærksomhed om nogle af de kulturelle, juridiske og politiske barrierer, offentlig-privat samarbejde støder på. Andre skal kunne få gavn af vore erfaringer, så Danmark kan blive et land med særlige ekspertiser i grøn innovation. Det tror vi på skaber både vækst og arbejdspladser.

Ambitionen om at bidrage mærkbart til grøn vækst er desuden årsag til, at Gate 21 i 2011 tager et afgørende skridt fra at fokusere på Hovedstadsregionen til at blive landsdækkende.

Hvad er Gate 21 ?

Af Ragnar Lundø

O

rganisationen Gate 21 åbnede i 2009 som et samarbejde mellem en række kommuner, entreprenørvirksomheder, arkitektvirksomheder, rådgivende ingeniører, forsyningsselskaber, producenter, trafikselskaber, boligselskaber og forskningsinstitutioner.

I dag tæller Gate 21 godt 30 partnere primært i Hovedstadsregionen. I 2011 arbejder Gate 21 på at udvide partnerkredsen til at omfatte aktører i hele landet.

Gate 21’s aktiviteter er primært finansieret af medlemskontingenter. De projekter, som skabes af og forankres i Gate 21 har selvstændig økonomi, hvoraf en stor del tilvejebringes gennem eksterne kilder.

Gate 21’s sekretariat beskæftiger i dag 23 medarbejdere, der er finansieret af foreningskontingenter og projektmidler.

I Gate 21’s projekthus arbejder desuden en række medarbejdere fra partnerkredsen i konkrete projekter.

Hvad gør Gate 21 ?

Gate 21’s partnere samarbejder i OffentligPrivate Innovationsprojekter inden for klimaog energiområdet med udgangspunkt i kommunernes behov for intelligente løsninger.

Gate 21 hjælper partnerkredsen ved at: • Afdække mulige projekter i samarbejde med partnerne.

• Tilvejebringe ekstern funding.

• Udarbejde projektbeskrivelser sammen med partnerne.

• Varetage ledelse, administration og kom- munikation i projekterne, så partnerne kan koncentrere sig om det faglige indhold.

Kendetegnende for Gate 21’s OPI-projekter er: Kommuner kan deltage i udvikling, afprøvning og implementering af bæredygtige løsninger inden for klima, energi og miljø på et langt højere niveau, end det ellers ville være muligt for den enkelte kommune. Projekterne giver

Gate 21 ønsker i 2011 at udvide partnerkredsen ud over Sjællands grænser. Foto: Ragnar Lundø

desuden de kommunale medarbejdere et væsentligt kompetenceløft samt muligheden for at udveksle viden og kunnen med partnerne.

Virksomhederne har mulighed for at udvikle nye teknologier, koncepter og kompetencer i tæt samarbejde med de kommunale aftagere.

Virksomhederne får desuden et styrket kendskab til partnerkommunernes ønsker og behov.

Forskningsinstitutionerne har mulighed for at udvikle og afprøve ny viden i fuld skala, hvor såvel partnerkommuner som -virksomheder kan bringes i spil som testaktører.

Gate 21-projekterne udvikler og omsætter med andre ord forskningsresultater til praksis.

Hvad vil Gate 21 ?

Gate 21’s mission er at bidrage afgørende til at skabe bæredygtige samfund og grøn erhvervsudvikling i Danmark gennem strategiske partnerskaber. Vi skaber projekter på tværs af offentlige aktører, erhvervsliv og forskning inden for områder som byggeri, transport, byudvikling og energiforsyning.

årsberetning 2010 | gate 21 | 3

Gate 21’s nettoomsætning blev i 2010 mere end fordoblet fra 3 til knap 7 mio. kr. i 2010. Årets resultat endte på ca. 200.000 kr., som overføres til næste regnskabsår.

Gate 21 Regnskab 2010 Gate 21 fordoblede i 2010 sin omsætning, fik en række nye partnere og sluttede året af med et lille plus på kontoen.

Af Signe Munch-Pedersen

G

ate 21 er en nonprofit organisation, hvis økonomi i dag er baseret på medlemsog partnerkontingenter samt deltagelse i projekter.

Indtægterne bruger sekretariatet til at udvikle nye projekter med partnerne, til at lede og administrere partnerprojekter samt til at kommunikere projekternes og Gate 21’s resultater.

Gate 21’s nettoomsætning blev i 2010 mere end fordoblet fra 3 til knap 7 mio. kr. i 2010. Årets resultat endte på ca. 200.000 kr., som overføres til næste regnskabsår.

– 2010 har været vores første egentlige driftsår, og jeg er godt tilfreds med, at vi kom ud med et lille overskud. Jeg synes vi har leveret en effektiv indsats for de 7 mio. kr., vi har i omsætning. Opgaven med at skabe og lede projekter på tværs af kommuner, virksomheder og videninstitutioner er ikke altid let, og vi kan sagtens bruge flere ressourcer til den opgave.

Men jeg synes vi er kommet rigtig godt i gang, fortæller direktør Jacob Lundgaard.

Personale Sekretariatets personalestab voksede i 2010 til det dobbelte.

Primo 2010 beskæftigede sekretariatet syv medarbejdere. Dette tal var ved nytår 2010 vokset til 14 personer. Følgende personer blev ansat i 2010: to projektudviklere, én proceskonsulent, en kommunikationskonsulent, to studentermedhjælpere og én projektleder.

Primo 2011 er fem nye projekter, nemlig Formel M, Carbon 20, Energi Øresund, PV Boost, og Udvikling af CO2-neutralt byrumsarmatur, startet op. Desuden varetager Gate 21 i 2011 driften af sekretariatet for Green Cities.

Alt dette har afstedkommet, at der i første kvartal 2011 er blevet ansat yderligere ni medarbejdere til projektledelse, rådgivning, kommunikations- og eventopgaver, forretningsudvikling og projektudvikling.

Ud over Gate 21’s egne ansatte har godt otte medarbejdere, der er tilknyttet projektet Plan C, kontorplads i sekretariatet.

Projekter og flere partnere Årets omsætning blev fordoblet primært som følge af, at Gate 21´s første og største projekt Plan C gik i gang.

12 nye organisationer, herunder tre kommuner, fem private virksomheder og fire videninstitutioner blev partnere i Gate 21 i 2010. Det betød, at indtægten fra kontingenter steg med 20%.

Udfordringer i 2011 I 2011 vil Gate 21 arbejde på at skaffe finansiering til en række nye partnerprojekter og derudover tiltrække finansiering, der kan give selve Gate 21-samarbejdet en mere robust økonomi.

Gate 21 vil arbejde på at tiltrække funding – primært fra private fonde – til udvikling af nye partneraktiviteter og -projekter, tiltrække sponsorer, etablere højprofilerede netværk med deltagerbetaling rettet mod erhvervsledere, samt at få flere medlemmer.

09

ga te

21

20

10

te ga

21

20

Udviklingen i antallet af partnere fra 2009 og frem til marts 2011

20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2009

2010

2011

Kommuner Halvoffentlige virksomheder Private virksomheder Videninstitutioner

Resultatopgørelse

2010

2009

Nettoomsætning

6.721.186

3.039.285

Bruttofortjeneste

6.356.849

3.023.800

Resultat før finansielle poster

207.389

-53.561

Finansielle poster

-7.370

-1.608

Årets resultat

200.019

-55.169

Aktiver

4.152.391

3.752.98

Passiver

4.152.391

3.752.987

4 | gate 21 | årsberetning 2010

”

Der er brug for et innovationsrum, hvor løsningerne kan tage form.

Det er hvad Offentlig-Privat Innovation handler om.

Carsten Greve, professor ved Department of Business and Politics, CBS

Carsten Greve er professor ved Department of Business and Politics ved CBS. Han forsker blandt andet i offentlig-privat samarbejde.

Foto: Torben Nielsen

interview

Entusiasmen for den fælles idé Offentlig-Privat Innovation kan være med til at skabe fremtidens bæredygtige samfund.

Men der er behov for flere initiativer og bedre rammer fra politisk hold, lyder det fra Carsten Greve, der er professor ved CBS og ekspert i Offentlig-Private Partnerskaber

V

isse udfordringer er så store, at der skal mange hænder til at løfte dem.

Det er netop tilfældet med klimaudfordringen. Ifølge regeringens klimaplan fra februar 2011 skal Danmark være et fossilfrit samfund inden 2050. Og inden 2020 skal en tredjedel af vores energi komme fra vedvarende energikilder. Det er en målsætning, der kræver en fælles indsats og nye innovative løsninger.

Innovation på ukendt territorium Det særegne ved innovation er, at deltagerne bevæger sig på ukendt territorium, hvor ingen kender løsningerne på forhånd.

Men ifølge Carsten Greve har der de sidste 10 år ikke været megen plads til innovation i den danske offentlige sektor: – De seneste 10 år har den offentlige sektorbevæget sig i retning af privatiseringer og øget konkurrence gennem udliciteringer. Det har vi bl.a. set eksempler på inden for hospitalsområdet, hvor flere private hospitaler har skabt mere konkurrence og større valgfrihed for borgerne.

Men hospitalsområdet er et velkendt og veldefineret område, hvor aktørerne i vid udstrækning kender ydelserne på forhånd. Det betyder, at man i udliciteringen overvejende går efter de billige løsninger, hvor der ikke er luft til innovation. På klimaområdet kender vi sjældent løsningerne på forhånd. Derfor er der behov for en helt anden tilgang her, fortæller Carsten Greve og fortsætter: – Ingen af os ved, hvordan et fossilfrit samfund fungerer. Derfor er løsninger på vores klimamæssige udfordringer meget svære at sætte i udbud. Der er brug for et innovationsrum, hvor løsningerne kan tage form. Det er hvad Offentlig-Privat Innovation (OPI) handler om.

Det er et andet paradigme, end vi er vandt til, forklarer Carsten Greve.

I OPI opererer partnerne ikke med det traditionelle aftager-leverandør forhold. Samarbejdet består derimod af partnerskaber mellem flere offentlige og private aktører, der står over for fælles udfordringer. Det er klimaudfordringerne et rigtig godt eksempel på.

Politiske og juridiske rammer mangler Fordi innovation ofte handler om at finde nye løsninger på nye udfordringer, er der en stor økonomisk risiko forbundet med arbejdet.

Løsningerne er ikke afprøvede, og det kan derfor være svært for en virksomhed at påtage sig den fulde risiko, hvis den nye metode, de nye produkter eller nye løsninger viser sig ikke at fungere.

– Det særlige ved OPI er, at den private og den offentlige sektor arbejder sammen.

Dermed deler de to sektorer også risikoen.

Parterne tilstræber en fordeling af risici efter, hvem der kan påtage sig dem. De bredeste skuldre bærer den største byrde, forklarer Carsten Greve.

Netop risikodelingen er et vigtigt element i OPI-samarbejder, som ifølge Carsten Greve kræver de helt rigtige politiske og juridiske rammer. De politiske rammer for OPI i Danmark er desværre langt fra optimale.

I 2009 konkluderede Erhvervs- og Byggestyrelsens rapport ”Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation”, at den offentlige innovation i Danmark ofte støder på barrierer i form af langsommelige offentlige beslutningsprocesser og manglende ressourcer til at drive innovationsprocesser i den offentlige sektor.

Spørger man Carsten Greve har situation ikke ændret sig mærkbart de seneste to år.

OPI skal institutionaliseres Ifølge Carsten Greve kan Danmark med fordel tage ved lære af andre lande, som er nået meget længere med hensyn til at skabe gunstige vilkår for OPI.

Det drejer sig blandt andet om lande som Australien, England og Canada.

– I England er OPI blevet institutionaliseret i den forstand, at der findes en decideret taskforce på ministerielt niveau, der udelukkende har til formål at fremme OPI. Det vil sige, at man arbejder med offentlig-privat innovation i et top-down perspektiv, hvor der sættes ressourcer, ekspertise og finansiel støtte af til at fremme OPI-samarbejder. I Danmark sker OPI i højere grad fra et buttom-up perspektiv, hvor initiativet ligger hos de private og kommunale aktører – hvilket Gate 21 er et godt eksempel på. Men man kunne lette projekternes arbejde og den generelle fremgang for OPI betragteligt gennem et øget politisk fokus, forklarer Carsten Greve.

– Både fra højre og venstre i dansk politik er der for nyligt kommet ideer til, hvordan OPI skal fremme grøn vækst og arbejdspladser i Danmark. Carsten Greve mener da også, der er håb for, at Danmark får iværksat endnu bedre OPI-projekter inden for de næste fem år.

– I Danmark har vi en kort magtdistance og en god tradition for samarbejde, og det er en rigtig god start. Derudover er det vigtigt at tage udgangspunkt i entusiasmen for en fælles idé, og den har vi i høj grad i Danmark inden for fx klimaområdet. Det næste skridt handler om at skabe de rigtige juridiske og politiske rammer for samarbejdet, og den udvikling skal nok komme, siger han.

Fakta om Offentlig-Privat Innovation (OPI) OPI bruges som betegnelse for samarbejder mellem offentlige og private virksomheder med henblik på at skabe nye løsninger på udfordringer i den offentlige sektor.

I et OPI-projekt indgår de involverede parter ikke i en traditionel leverandør/aftager relation.

I Danmark er OPI en afprøvet samarbejdsform inden for blandt andet hospitalsområdet, IT, byggeri og grøn teknologi.

I Gate 21 inddrages også universiteter i samarbejdet på lige fod med offentlige og private aktører.

OPI adskiller sig fra OPP, der er en forkortelse for OffentligPrivate Partnerskaber. OPP er en form for udlicitering og er i sit udgangspunkt ikke et innovativt samarbejde.

årsberetning 2010 | gate 21 | 5

”

Offentlig-private samarbejder, som dem Gate 21 foranlediger, er den nye tids svar på, hvordan Danmark genvinder en global frontløberposition inden for områder som klima og miljø.

Niels Carsten Blume, teknisk direktør i Albertslund Kommune og tidligere direktør i Gate 21

ie

Stafetten gives videre Gate 21 har fået ny direktør i 2010. Jacob Lundgaard overtager posten fra teknisk direktør Niels Carsten Bluhme

or st

i

h er

tn

r pa

Af Loa Brix

I

december 2010 besluttede Gate 21’s bestyrelse at ansætte Jacob Lundgaard som ny direktør.

Jacob har fra første færd fungeret som daglig leder af Gate 21-sekretariatet, mens teknisk direktør i Albertslund Kommune Niels Carsten Bluhme har haft det formelle ansvar over for bestyrelsen.

Niels Carsten Bluhme vil fremover hellige sig posten som direktør i Albertslund Kommune, men spiller fortsat en vigtig rolle som bl.a. styregruppeformand for to af Gate 21’s projekter.

- Jeg har været med til at bringe Gate 21 til verden, og det har været en stor fornøjelse.

Organisationen er vokset med hastige skridt, og det ser jeg som et tegn på, at Gate 21

udfylder et hidtidigt tomrum i den danske kommunale sektor. Der er brug for organisationer, der som Gate 21 kan samle den private og offentlige sektor i innovative netværk.

Og jeg tror kun behovet vil stige fremover.

Offentlig-private samarbejder, som dem Gate 21 foranlediger, er den nye tids svar på, hvordan Danmark genvinder en global frontløberposition inden for områder som klima og miljø, fortæller Carsten Niels Bluhme.

Jacob Lundgaard har inden opstarten af Gate 21 arbejdet i såvel en kommune som i private organisationer. Jacob har en baggrund inden for projekt- og porteføljeledelse, procesfacilitering, kommunikation, organisationsudvikling og skabelse af faglige netværk.

I dag er Gyldenrisparkens omdannelse næsten gennemført.

Resultatet kan alle være stolte af.

Gode by- og boligområder skabes i dialog Gyldenrisparken, et byggeri fra 1960’erne, er et eksempel på omdannelse af et alment boligområde, hvor inddragelse og dialog med alle aktører fra starten har skabt gode resultater. Ud over 500 boliger omfatter området også plejeboliger og daginstitutioner, der er nyopført som lavenergibyggeri.

Styring af drømme og visioner I Gyldenrisparken var der tidligt i forløbet dialog mellem Lejerbo, de kommunale forvaltninger i Københavns Kommune og et bredt team af rådgivere. Drømmene og visionen for området blev skabt på en fælles visionsworkshop. Alle brugerinteresser var repræsenteret. Kuben Management stod for proces og organisering, facilitering af styregruppen samt gennemføring af udbuddet.

Jacob Lundgaard blev i december 2010 ansat som Gate 21’s nye direktør. Foto: Lars Bahl

Stærk rådgiver Kuben Management har indgående kendskab til proces- og bygherrerådgivning og medvirker i udviklingen af visioner for by- og boligområder – fra store planbebyggelser til mindre boligbebyggelser. Derudover har Kuben Management lang erfaring med brugerinddragelse, interessentanalyser og organisationsudvikling.

En del af NRGI Kuben Management er i dag en del af NRGi Rådgivning og kan dermed tilbyde rådgivning på energiområdet: ESCO, energiplanlægning, klimarådgivning, energimærkning, driftsrådgivning mm.

En fortrinlig formel Mission: Gate 21’s mission er at bidrage afgørende til at skabe bæredygtige samfund og grøn vækst i Danmark gennem strategiske partnerskaber og konkrete projekter på tværs af offentlige aktører især kommuner - erhvervsliv og forskning inden for områder som byggeri, transport, byudvikling og energiforsyning.

For Kuben Management handler et vellykket projektforløb om:

• en solid organisationsstruktur med klare og synlige beslutningsgange • et komplet team med alle de nødvendige kompetencer • en professionel brugerinddragelse, der skaber grundlag for tillid og ejerskab.

6 | gate 21 | årsberetning 2010

”

Private virksomheder, forskningsinstitutioner og kommuner er præget af meget forskellige kulturer.

Som projektudvikler skal man forstå de underliggende værdier hos hver enkelt partner.

Jacob Fink Ferdinand, Gate 21

interview

Fra idé til flyvefærdigt projekt Udviklingen af OPI-projekter kræver tålmodighed og forståelse for kulturforskelle, mener Gate 21’s projektudvikler Jacob Fink Ferdinand. Han har ledet udviklingsprocessen af det nystartede projekt Formel M Af Loa Brix

Jacob Fink Ferdinand har ledet udviklingen af projektet, Formel M. Gate 21. Foto: Ragnar Lundø

danskernes transportvaner gennem adfærdsbearbejdning og ved at koble eksisterende transportmuligheder bedre sammen. Formel M bygger på den internationalt anerkendte tilgang Mobility Management. Jacob Fink Ferdinand var i 2010 tovholder på udviklingen af projektet. Her fortæller han og to af de involverede partnere om processen fra idé til projektbeskrivelse.

P

rojekter opstår ud fra et behov og en god idé om, hvad løsningen kan være.

Men ofte er vejen fra idé til flyvefærdigt projekt lang og fyldt med udfordringer. Det ved Jacob Fink Ferdinand, der er projektudvikler i Gate 21. Hans opgave er at omsætte gode idéer og kommunale behov til relevante projekter, der kan skabe mærkbare resultater på klimaog energiområdet.

I 2010 søgte og fik Gate 21 støtte fra Center for Grøn Transport og Region Hovedstaden til projektet Formel M, som involverer i alt 17 partnere fra den kommunale sektor, den private sektor og fra forskningsverdenen.

Projektet har til formål at nedbringe CO2-udledningen fra transporten med 10 % i udvalgte områder i seks danske kommuner. Projektet skal demonstrere, at det er muligt at påvirke

Identificering af behov Idéen til Formel M kom fra Albertslund Kommune og blev drøftet på en projektworkshop i Gate 21 i 2009.

Her drøftede deltagerne blandt andet de danske kommuners problemer med trængsel på vejene og en for høj CO2-udledning fra trafikken. En udfordring, der kræver innovative løsninger, som kommunerne kun i lille målestok har ressourcerne til at skabe selv.

Til gengæld er der i Danmark en lang række private aktører og forskningsinstitutioner, som hver især sidder inde med forslag til løsning.

– Et OPI-projekt vil altid tage udgangspunkt i analysen af et behov eller en udfrodring. Det er så at sige første fase. Det er vigtigt at inddrage mulige partnere allerede i denne fase, så man er sikker på en fælles forståelse af problemstillingen. I dette tilfælde en forståelse for kommunernes udfordringer med en forurenende trafiksektor. Det gjorde vi konkret gennem ideworkshops og en række partnermøder, forklarer Jacob Fink Ferdinand.

Faglig sparring 2010 begyndte projektet Formel M at tage form. Processen blev boostet, da Gate 21 afholdt en konference om Mobility Management, som eksplicit havde til formål at samle partnere om et ambitiøst projekt inden for området.

Her deltog blandt andre Lise Drewes Nielsen, der er professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlige forandringer på RUC, Roskilde Universitet.

– Jeg bidrog med et indlæg om Mobility Management og mulighederne for at ændre borgernes transportadfærd. På RUC har vi stor erfaring med forskning og metoder, der er relevante i forhold til at forstå transportadfærd.

Vi har derfor haft en vigtig rolle i at bidrage med faglig sparring i udviklingen af projektet, forklarer Lise Drewes Nielsen.

Professoren har valgt at udskyde sin pension med halvandet år for at kunne deltage i Formel M, som hun håber kan blive et gennembrud for Mobility Management i Danmark.

gate 21’s projektudviklingsmodel

it sk

g rin se Analyse af behov, problemer og udfordringer Identificere innovationspotentialer

aktiviteter samarbejdsformer succeskriterier

ko

isering tual p e nc Udvikling af projektdesign

r

li s ea

ering Udarbejdelse af projektbeskrivelse

Afklaring af kompetencebehov

Aftaler om roller og ansvar

Matchmaking mellem funding og design

Valg af endelig funding

Inddragelse af mulige partnere Idéworkshops Partnermøder

Indkredsning af partnergruppe Designworkshops Partnergruppemøder

Vedtagelse af endelig partnergruppe Skrivecamps

Identificere problemstillinger og potentialer for grøn innovation

Sikring af partnercommitment projektdesign og kompetencer

Vedtagelse af projektbeskrivelse og fundingmatch

Afsøgning af fundingmuligheder

Gate 21’s projektudviklingsmodel skitserer tre stadier, som udviklingsprocessen bevæger sig imellem.

Hvert udviklingsforløb er forskelligt, og de enkelte projekter vil bevæge sig på forskellig vis mellem stadierne.

årsberetning 2010 | gate 21 | 7

Byggeri, Transport, Strategisk kommunal energiplanlægning og Facilities Management er Gate 21’s indsatsområder.

Lise Drewes Nielsens deltagelse i udviklingen af Formel M er meget illustrativ for den måde, Gate 21 inddrager sine partnere fra forskningsverdenen på. De bidrager med at kortlægge teorier og eksisterende måder at arbejde med problemfeltet på.

Mange partnere og mange interesser Efter den indledende fase, hvor problemfeltet blev indkredset, fokuserede processen på at udvælge og formulere de enkelte delelementer i projektet. I denne fase spillede virksomheden Tetraplan en afgørende rolle.

Anette Enemark er direktør i Tetraplan og rådgiver til daglig om trafikplanlægning. Hun var pennefører på projektbeskrivelsen og har været med til at sikre, at den tilgodeser de mange partneres forskellige interesser.

– Det har været en spændende men også kompleks øvelse at samle de mange høje forventninger og ønsker til Formel M i én indpakning. Formel M projektet omfatter vigtige partnere på transportområdet som fx Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, DSB og Movia. Det betyder selvfølgelig, at der er mange parter, der skal kunne se sig selv og deres rolle i det fælles projekt forklarer Anette Enemark.

Den endelige projektbeskrivelse er et dokument på 44 sider, der beskriver den teoretiske baggrund for Formel M, det aktuelle behov for projektet, succeskriterierne, potentialet for en markedsmæssig udbredelse af metoden og meget mere. Altså et dokument, der samler trådene og udgør den platform, selve projektet efterfølgende skal hvile på. Det er også på baggrund af projektbeskrivelsen, at projektudviklerne søger om støtte til at realisere projektet.

Kulturforståelse og åbenhed Netop de mange forskellige interesser, som er involveret i et projekt som Formel M, er årsagen til, at udviklingen af OPI-projekter nogle gange kræver en vis portion tålmodighed.

Formel M involverer mange centrale trafikaktører. Og ifølge Jacob Fink Ferdinand er det yderst vigtigt, at deres interesser tilgodeses gennem hele projektudviklingen. Derudover er de deltagende kommuners opbakning vigtig, da det er dem, der skal realisere projektets målsætning.

– Private virksomheder, forskningsinstitutioner og kommuner er præget af meget forskellige kulturer. Som projektudvikler skal man forstå de underliggende værdier hos hver enkelt partner. Ellers risikerer man, at én eller flere af partnerne ikke får tilstrækkeligt udbytte af projektet. Derudover skal vi også tilgodese de

interessenter, der er med til at finansiere projektet. I dette tilfælde såvel en region som en statslig styrelse, forklarer Jacob Fink Ferdinand.

Ansøgningen om støtte til Formel M blev afleveret i august 2010, og i januar 2011 fik projektet tildelt støtte fra Center for Grøn Transport og Region Hovedstaden på i alt 8,2 mio. kr. Det samlede budget for projektet er 15 mio. kr. Det resterende beløb er finansieret af partnernes timeforbrug i projektet.

1. marts 2011 kunne Jacob Fink Ferdinand overdrage et flyvefærdigt Formel M til det team, der skal løbe resultaterne i mål frem til slutningen af 2012.

projekter i gate 21 Titel: PV Boost

Titel: Plan C

Titel: Formel M

Indsatsområde: Strategisk kommunal

Indsatsområde: Byggeri

Indsatsområde: Transport

energiplanlægning

Budget: 40 mio. kr.

Budget: 15 mio. kr.

Budget: 19,6 mio. kr.

Tidsramme: Januar 2009 – december 2012

Tidsramme: Januar 2011 – december 2013

Tidsramme: Januar 2011 – december 2013

Antal partnere: 35

Antal partnere: 17

Formål: At udvikle og teste solcelleanlæg til brug i kommuner og boligselskaber

Formål: At skabe bedre rammer for energirenovering i kommuner og boligselskaber

Formål: At afprøve metoder til nedbringelse af trafikkens CO2-udledning i kommunerne

Titel: Udvikling af CO2- neutralt byrumsarmatur

Titel: Carbon 20 (Green Cities projekt)

Titel: Energi Øresund

Budget: 5,2 mio. kr.

Budget: 16 mio. kr.

energiplanlægning

Tidsramme: Januar 2011 – december 2013

Tidsramme: Januar 2011 – december 2013

Budget: 9,5 mio. kr.

Antal partnere: 8

Antal partnere: 10

Tidsramme: Januar 2011 – december 2013

Antal partnere: 15

PV BOOST

Indsatsområde: Strategisk kommunal

Antal partnere: 16

Udvikling af CO2- neutralt byrumsarmatur Formål: At udvikle CO2-neutral gadebelysning ved hjælpe af solenergi, vindenergi og LED-teknologi PANTONE: 360C CMYK: 80 0 98 0 PANTONE: 349C CMYK: 97 2 98 12

Formål: At udvikle metoder til at nedbringe erhvervslivets CO2-udledning.

Formål: At teste metoder til at integrere vedvarende energi i elsystemerne på begge sider af Øresund

8 | gate 21 | årsberetning 2010

Innovationsledelse: Gate 21 arbejder på at bringe forskere ind i samarbejdet med bygherrer og private aktører, når der laves fysiske demonstrationsprojekter.

Supertankeren Plan C stak kursen ud for øget energirenovering

10 resultater

I 2010 fik projektet Plan C stillet skarpt på de barrierer, der står i vejen for energirenoveringen. Projektet kom også igang med til at udvikle og afprøve nye koncepter og løsninger

fra Plan C i 2010

Af Signe Munch-Pedersen 1

roduktion og offentliggørelse P af seks kortlægnings- og analyserapporter

2

K oncept for og forberedelse af demonstrationsprojekter

3

Å ben konference om finansiering af energirenovering

4

M ere end 35 offentliggjorte artikler om projektet Plan C

5

E tablering af projekthus for Plan C, hvor ca. 15 medarbejdere fra projektets partnere og Gate 21 arbejder sammen

6

Koncept for beslutningsmodel om totalværdi

7

K oncept for idealmodel for organisering af byggeprocessen

8

Idécamp Islands brygge 37

9

I décamp Hvidovre Medborgerhus

10

K atalog med idéer og løsningsforslag for demonstrationsprojektet Islands Brygge 37

I december 2010 blev der afholdt Plan C idécamp hos Hvidovre Kommune, der blandt andet ønskede forslag til alternative køle- og opvarmningsmetoder i deres medborgerhus og bibliotek. Foto: Cowi

H

vis størrelsen på et offentlig-privat innovationsprojekt kan sammenlignes med et skib, så kan energirenoveringsprojektet Plan C, der begyndte sin godt treårige rejse i november 2009, sammenlignes med containerskibet Emma Mærsk.

35 partnerorganisationer og mere end 80 personer herfra deltager i projektet, der har et samlet budget på knap 40 mio. kr.

Projektets mål er, igennem et offentligprivat-innovationssamarbejde, at ’vise vej igennem de hidtil oplevede lovmæssige, kulturelle og kompetencemæssige barrierer for at gennemføre energirigtige renoveringsopgaver med succes og merværdi’.

Solid viden er opbygget Plan C har i 2010 gennemført en omfattende kortlægning af, hvad der er best practice inden for energirenovering, og hvad der forhindrer kommuner og almene boligselskaber i at gennemføre energibesparelser i forbindelse med renovering af almene boliger og offentlige bygninger.

Plan C arbejder med seks delprojekter, der belyser hver deres aspekt af energirigtig renovering: Beslutningsgrundlag og finansiering, Byggeprocesser, Bæredygtig forsyning, Renovering med merværdi, Styring, drift og adfærd; Videndeling, kommunikation og strategiske partnerskaber.

Den 1. november 2010 fremlagde de seks delprojekter kortlægningsfasens vigtigste resultater, der bl.a. viste, hvorfor det er nødvendigt at udvikle en ny beslutningsmodel til brug i renoveringsprojekter, hvilke finansieringsmodeller der fremmer og forhindrer energirenovering, og hvilken betydning pedellernes viden om klimaanlæg har for en skoles energiforbrug.

Kortlægningen pegede også på, hvad de nye modeller skal omfatte. Alt i alt har kortlægningen skabt et fælles solidt og bredt videngrundlag for projektets deltagere på tværs af kommuner, virksomheder og forskning. Et videngrundlag der i 2011 danner baggrund for udviklingen af nye, innovative løsninger.

Et campkoncept, der holder I september og december måned afholdt Plan C de to første idécamps i Københavns og Hvidovre kommuner.

Fagfolk fra henholdsvis 26 og 20 partnerorganisationer mødtes over flere dage for at udvikle innovative forslag til, hvordan henholdsvis hovedsædet for Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og Hvidovre Medborgerhus kan renoveres energirigtigt.

Evalueringen af begge camps var generelt meget positiv og gav læring og resultater på tværs af partnerkredsen, både om energirenovering og om partnerskabsdreven innovation. Jeppe Friis-Hansen fra Hvidovre Kommune fortæller: – Arkitekter, ingeniører og brugere har arbejdet rigtig godt sammen om at finde både kortsigtede og langsigtede løsninger på, hvordan energiforbrug nedbringes, indeklimaet forbedres og energistyringen optimeres.

Herudover har vi fået rigtig gode forslag til, hvordan bygningen kan udnyttes og udvikles på lang sigt. De ideer havde vi helt sikkert ikke fået selv. De mange ideer og løsninger bliver efter campens afslutning samlet i et idékatalog, der bliver brugt i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale.

Fremadrettet fokus på afprøvning I 2010 har Plan C arbejdet med at forberede demonstrationsprojekter med udgangspunkt i de byggerier, som kommuner og boligselskaber har meldt ind i projektet. Demonstrationsprojekter i 1:1 og afprøvning af innovative løsninger er meget vigtige som løftestang for at få sat nye energirigtige løsninger i spil i renoverings­ sager.

I 2011 bliver der fokus på teknologiafprøvning i forsøgsprojekter og innovativ brug af eksisterende løsninger, som fx ny lavtryksventilation i to klasseværelser på Vallensbæk Skole. Plan C vil desuden afprøve de modeller og værktøjer der udvikles i projektet, i praksis.

årsberetning 2010 | gate 21 | 9

”

Denne camp har givet os et klart billede af, at det giver mening at bringe byggeriets parter og fagfolk sammen, inden man går i gang med at gøre tingene, som man plejer.

Jens-Kristian Jacobsen, Københavns Kommune

Plan C kickstartede energirenovering af kommunalt kontorhus

e

ri o st

i

h er

tn

r pa

Ideerne fik frit spillerum, og synergieffekten var stor, da kommuner og fagfolk mødtes til Plan C’s første idécamp på Islands Brygge 37 Af Signe Munch-Pedersen

K

øbenhavns Kommune og Plan C inviterede i september 2010 de 35 partnere i projektet til at udvikle forslag til, hvordan Teknisk Forvaltnings bygning på Islands Brygge kan energirenoveres.

Repræsentanter fra 26 kommuner, universiteter og virksomheder i bygge- og anlægsbranchen deltog i den to uger lange ideudviklingsproces.

– Vores erfaringer med renovering har lært os, at det skaber for mange komplikationer under og efter byggeriet, hvis vi ikke tidligt i processen har vendt og drejet ideerne sammen med vores leverandører. Denne camp har givet os et klart billede af, at det giver mening at bringe byggeriets parter og fagfolk sammen, inden man går i gang med at gøre tingene, som man plejer, fortæller chefkonsulent JensKristian Jacobsen fra i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Skitserende programanalyse virker Plan C og Københavns Kommune valgte at bruge metoden ’skitserende programanalyse’ til systematisk at undersøge, hvordan bygningens i fremtiden kan reducere sit energiforbrug

og rumme langt flere medarbejdere.

I løbet af de to uger blev deltagerne fodret med faglige oplæg og brugte herudover tiden på at tegne, skrive og debatterede både højtflyvende og mere tekniske forslag.

Jeg er blevet positivt overrasket over campen, fortæller civilingeniør Lau Raffnsøe fra Ai-gruppen og fortsætter: – For eksempel i forbindelse med udvikling af ideer til af klimaskærmen har vi hver især præsenteret vores ideer og har så fagligt kunnet stå på hinandens skuldre. Arkitekter og bygningsingeniørsiden har siddet sammen, og vi har på den måde kunnet komme op med forskelligartede koncepter for, hvad der spiller godt sammen og hvad har god effekt.

Nyt arbejdsredskab til bæredygtig renovering Inputtene fra Camp Islands Brygge er samlet i et idekatalog, som nu udgør grundlaget for et videre arbejde i delprojekterne under Plan C, samt for kommende camps.

Kataloget er ligeledes brugt som arbejdsredskab for Københavns Kommunes videre proces mod at skabe et spydspidsprojekt inden for bæredygtig renovering af kontorbygninger.

Fagfolk fra Plan C´s partnerorganisationer brainstormer på ideer til, hvordan Københavns Kommunes Teknisk og- Miljøforvaltning på Islands Brygge 37 kan energirenoveres med merværdi. Foto: Signe Munch-Pedersen

Ai-Sunshine House præfabrikerer passivhuse til konkurrencedygtige priser I det meste af Europa er passivhuse en velkendt energieffektiv byggeform, mens der i Danmark endnu kun er opført ganske få passivhuse.

Byggeformen er allerede i dag rentabel, når man tænker i integrerede løsninger.

Det ved man i Norge, hvor passivhusstandarden er indført som forskriftskrav for alt nybyggeri fra 2015. Og det ved Ai-gruppen, der igen i 2010 har været involveret som rådgiver på flere passivhusprojekter, og fra sidst i maj 2011 vil vi kunne tilbyde certificeret rådgivning i design af passivhuse.

Fleksibelt, billigt og egen identitet Ai-Sunshine House er et simpelt og lavteknologisk projekt til industrielt fremstillede passivhuse til de almene boligselskaber. De nye passivhuse opføres som rækkehuse med 4-rums familieboliger. Byggeprincippets store fleksibilitet betyder, at husene kan varieres og tilpasses lokale forhold og behov.

De kan derfor også leveres som f.eks. klynge-, etage- eller enfamiliehuse.

Selv om der er tale om billige boliger produceret som præfabrikerede enheder, har Ai-gruppen skabt et bygningsudtryk, der mere signalerer ”hus” end ”container”, og som både sikrer gode byggetekniske løsninger og tilfører Ai-Sunshine House sin helt egen identitet.

Ai Sunshine House var et af fire vinderprojekter i den indbudte arkitektkonkurrence ”Sunshine House” i 2008. I løbet af sommeren 2011 bliver Ai-Sunshine House opført som alment demonstrationsbyggeri. Projektet kan opleves på nært hold sammen med de tre andre vinderprojekter til efteråret i Kolding og Sønderborg.

10 | gate 21 | årsberetning 2010

På Plan C’s hjemmeside, www.plan-c.dk, kan du finde rapporter, idekataloger og anden info om projektet.

interview

5 hurtige om innovationsledelse Af Ragnar Lundø

Innovative processer kræver trygge, udfordrende og veldefinerede rammer, fortæller proceskonsulent Kenneth Agerholm, der er ansat til at facilitere idéudviklingen i projektet Plan C. Hvad er innovation i Plan C? Byggebranchen er kendetegnet ved en række lovgivningsmæssige, kulturelle og kompetencemæssige hindringer for at kunne energirenovere offentligt byggeri og almene boliger på innovative måder. Så innovation består i høj grad i at ændre den måde, som byggeriets parter arbejder sammen på, tænker på og de lovgivningsmæssige rammer, som parterne opererer inden for.

Hvad er din opgave som proceskonsulent?

Som proceskonsulent skal jeg sikre, at vi ved møder, workshops m.m. skaber de bedste rammer for idéudvikling. For selvom vi samler alle de klogeste hoveder i fx byggebranchen rundt om samme bord, så er det ingen garanti for, at det fører nye ideer med sig. Innovation sker nemlig ikke af sig selv. Det kræver, at vi skaber et rum, hvor man tør tage ekspertkasketten af for en stund, komme med vilde ideer og være en del af en proces, hvor man som fagperson ikke ved, hvad resultatet bliver. Det kræver rammer, der både er tilpas udfordrende og tilpas kendte.

Hvordan arbejder I med innovation i praksis?

Vi arbejder med innovation på flere niveauer. Når vi arbejder med fysiske demonstrationsprojekter, kan det handle om at kombinere forskellige typer af fysiske produkter på nye måder. Sådanne ideer bliver til, når man sætter forskellige typer af fagligheder, brancher og kulturer sammen. Desuden har vi på vores idécamps gjort meget ud af at involvere brugerne af bygningen og de mennesker, der i det daglige styrer energiforbruget.

Har det været let for deltagerne at skulle skabe noget innovativt i den sammenhæng?

Ja og nej. Mange har en forestilling om, at innovation altid er lig med noget radikalt nyt.

Og tanken om at skulle skabe noget radikalt nyt får de fleste deltagere til at blokere. Det har derfor været vigtigt at drøfte med projektdeltagerne, at langt den meste innovation er gradvise forbedringer, der bygger videre på tidligere erfaringer. Efter vi sammen har fået definitionen på plads, har det ikke været et problem for deltagerne at få nye ideer.

Hvilke mål har I for innovationsarbejdet i år 2011?

I 2011 vil vi særligt fokusere på to områder.

Vi skal i højere grad bringe forskere ind i samarbejdet med bygherrer og private aktører, når der laves fysiske demonstrationsprojekter. Vi har allerede nu gjort os gode erfaringer med at lade ventilationseksperter fra DTU samarbejde med Vallensbæk Kommune om at udvikle og afprøve en ny type lavenergiventilation på Vallensbæk Skole.

Desuden skal vi fortsat arbejde med at skabe innovative løsninger i udbudsprocessen.

Proceskonsulent Kenneth Agerholm skaber rammerne for udviklingen af innovative ideer i Plan C. Foto: Ragnar Lundø

Transport er ét af Gate 21’s fire indsatsområder. Foto Søren Osgood

En fokuseret indsats I 2010 har Gate 21’s bestyrelse fastlagt fire indsatsområder, som skal danne rammen om udvikling af fremtidige projekter Af Loa Brix

P

ræfabrikerede løsninger til energirenovering, intelligente elsystemer og optimeret bygningsanvendelse er eksempler på, hvad Gate 21 vil arbejde med i 2011.

Disse emner hører nemlig til Gate 21’s fokusområder, som er blevet besluttet af bestyrelsen i 2010.

Gate 21 har fra begyndelsen i 2009 haft fokus på Byggeri, som også fremover vil være et vigtigt indsatsområde. Nu bliver det suppleret af indsatsområderne Transport, Strategisk kommunal energiplanlægning og Facilities Management, som handler om bæredygtig og kosteffektiv anvendelse af den kommunale bygningsmasse.

– De fire indsatsområder er kendetegnet ved, at de hver især repræsenterer en klima- og energimæssig udfordring i de danske kommuner, som kræver samarbejde på tværs af sektorerne. Derudover har det også været et vigtigt kriterium for bestyrelsen, at indsatsområderne skulle indeholde et oplagt potentiale for grøn erhvervsudvikling, forklarer direktør i Gate 21, Jacob Lundgaard og tilføjer: – Arbejdet med indsatsområder er en kontinuerlig proces. Virkeligheden ændrer sig hele tiden, og vi skal følge med. Derfor planlægger vi allerede nu, at indsatsområdet Byggeri i løbet af 2011 bliver udvidet til at hedde By og Byg og fokusere mere på byplanlægning.

Indsatsområdet Strategisk kommunal energiplanlægning er ligeledes i en udviklingsproces og vil i løbet af året blive omdøbt til Energi og Ressourcer, forklarer han.

Fokus og identifikation Indsatsområderne danner rammerne for Gate 21’ s projektudvikling, hvor partner kredsen og sekretariatets udviklingsteam arbejder målrettet med at udvikle projekter inden for hvert område.

Dels gennem nålestiksprojekter, hvor relativt få partnere i fællesskab udvikler og demonstrerer afgrænsede og konkrete teknologier og koncepter.

Gate 21’s fire indsatsområder er: • Byggeri • Transport • Strategisk kommunal energiplanlægning • Facilities Management

Dels gennem fyrtårnsprojekter, som projekterne Plan C og Formel M er eksempler på.

Fyrtårnsprojekter strækker sig over flere år med en stor partnerkreds og søger bredere og mere grundlæggende nyudvikling inden for et problemfelt. Alle indsatsområder vil i fremtiden være kendetegnet ved både nålestiksprojekter og fyrtårnsprojekter.

Med de fire indsatsområder vil Gate 21 ikke kun udpege udfordringer og problemer, men i lige så høj grad fremhæve potentialer og muligheder for såvel den kommunale som den private sektor.

- Vi glæder os til at arbejde inden for de nye indsatsområder sammen med eksisterende og nye partnere i 2011. Indsatsområderne gør det nemmere for Gate 21 at fokusere vores indsats og skal samtidig gøre det nemmere for potentielle partnere at identificere sig med vores virke, forklarer Jacob Lundgaard.

årsberetning 2010 | gate 21 | 11

www.gate21.dk

Derfor er vi partner i Gate 21

ie

or st

hi

r ne

t

r pa

Anders Thanning, Teknisk Direktør i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune har fra tidlig færd kunnet se fordelene ved at være partner i Gate 21. Partnerskabet har givet os gode muligheder for adgang til netværk og viden og har gjort det muligt for kommunen at øge samarbejdet på tværs af kommuneskel. Partnerskabet med Gate 21 er både kompetenceudviklende for vores deltagende medarbejdere og bidrager til den bæredygtige udvikling, vi som kommune har et stort ansvar for at bære frem. Vi har blandt andet benyttet os af partnernes kompetencer, da vi i december afholdt ’Camp Hvidovre Medborgerhus’ i Plan C. Her kom der mange input til renoveringsprocessen, som vi ikke selv ville have fundet på. I den kommende renoveringsfase, vil de bedste af tiltagene blive inddraget i projektet.

Det innovative og skabende miljø i Gate 21 bidrager til, at kommunens arbejde med klima, miljø og energibesparelser kan tænkes på en ny måde.

Projektet Værktøjer 360° indeklimarigtig energirenovering løber fra august 2011 til august 2013 og støttes af Fornyelsesfonden med op til 4 mio. kr.

Søren Faebo Larsen Markedsdirektør i entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen Hos Enemærke & Petersen refererer vi ofte til vores partnerskab i Gate 21, når vi bliver spurgt om, hvorfra vi henter inspiration til innovation og udvikling inden for især energi- og bæredygtigt byggeri. Vi oplever Gate 21 som et naturligt mødested for idé- og erfaringsudveksling – et forum, der udvikler netværk på tværs af private, kommunale og almene interesser. Vi har megen glæde af den generelle videnopdatering vi får via møder, nyhedsbreve og samlinger i Gate 21-regi og ikke mindst under deltagelse i konkrete udviklingsprojekter, hvor afprøvning af praktiske idéer finder sted.

Anette Enemark Direktør i konsulentvirksomheden Tetraplan Gate 21 er den platform, vi har sukket efter i mange år. Platformen hvor vi i målestoksforholdet 1:1 og helt ude i virkeligheden kan gennemføre og teste bæredygtige løsninger for transporten. I 2010 var vi med til at skrive ansøgningen til mobilitetsprojektet Formel M. Projektet er nu skudt igang, og for Tetraplan er det fantastisk at være med til at nå det ambitiøse mål om at mindske transportens CO2. Formel M bliver et projekt, hvor alle partnere bidrager med deres kernekompetencer, både universiteternes teoretiske viden og kommunernes konkrete føling med, hvad der kan lade sig gøre ”derude hvor borgerne er”. I det lange løb – når resultaterne for Formel M har spredt sig til alle kommuner, virksomheder og boligområder – vil vi kunne spare mange penge, der ellers ville være bundet i at bygge nye veje.

Værktøjer til 360° indeklimarigtig energirenovering Sådan lyder titlen på et kommende, meget visionært udviklingsprojekt. Enemærke & Petersen er med i projektet som garant for den håndværksmæssige og udførelsesmæssige dimension.

Formålet med projektet er at udvikle tre værktøjskasser, der kan anvendes ved energirenoveringer i etageboliger bygget før 1960.

Værktøjskassen

• til producenter skal gøre den enkelte producent i stand til at afdække eksisterende brugeradfærd

• til entreprenører og rådgivere skal gøre denne gruppe i stand til at planlægge renoveringsprocessen med en afdækning af brugernes adfærd

• til brugerne skal gøre brugerne i stand til selv at vurdere, om deres adfærd er bæredygtig

Kraftige reduktioner Det er projektets ambition at fremvise en reduktion i varmeforbruget i ældre etageboliger på ca. 70% og en elbesparelse på ca. 50% i forhold til det nuværende niveau.

Lise Drewes Professor på Roskilde Universitet Vi har gennem mange år opbygget en ekspertise i at forske i transportadfærd og mobilitet og specielt, hvorledes vi kan påvirke transportadfærden i hverdagen mod mere bæredygtige vaner. Med den viden har vi deltaget aktivt i udviklingen af projektet Formel M. Det har hele tiden været mit mål, at vi skulle deltage i denne proces. Det har været et fint samarbejde. Desuden har jeg været meget interesseret i, at RUC bliver partner i Gate 21-projekterne. Jeg synes, at Gate 21 er en meget interessant ny organisationsform i dansk sammenhæng. Her er det spændende at kunne etablere et samarbejde med universitetet også. Så vi er lidt pionerer her. Det er jeg glad for.

Projektet bygger videre på et udviklingsforløb med støtte fra EUDP/Energistyrelsen og Socialministeriet. Forløbet viste, at varmeforbruget i ældre etageboliger kunne reduceres væsentligt uden at antaste bygningernes arkitektur og viste desuden, at brugeradfærden havde afgørende betydning for energiforbruget.

12 | gate 21 | årsberetning 2010

Gate 21’s partnere:

Gate 21’s bestyrelse

Anne Grete Holmsgaard, formand MF, medlem af Folketingets energipolitiske Udvalg

Steen Christiansen, næstformand Borgmester, Albertslund Kommune

Signe Goldmann Medlem af borgerrepræsentationen, Københavns Kommune

Ole Bjørstorp Formand for Vestegnssamarbejdet og borgmester, Ishøj Kommune

Lars Gullev Direktør, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS)

Mette Kynne Frandsen Administrerende direktør, Henning Larsen Architects

Lene Lange Prodekan, forskningsdirektør, professor, AAU, København

Københavns Kommune

Jonas Møller Specialkonsulent, Dansk Byggeri

Niels Carsten Bluhme, teknisk rådgiver uden stemmeret Direktør, Teknik og- miljøforvaltningen, Albertslund Kommune

Gate 21’s medlemmer:

Kolofon: Navn på udgivelse: Gate 21 Årsberetning 2010 Ansvarshavende redaktør: Jacob Lundgaard Redaktion: Signe Munch-Pedersen, Loa Brix, Ragnar Lundø Udgivelsestidspunkt: Maj 2011

Trykkeri: Cool Gray Design og layout: Hanne Mogensen, Brand Stuff Oplag: 1.500 eksemplarer