Gate 21 Årsberetning 2010

Page 1

årsberetning 2010

Fire skridt nærmere I 2010 har Gate 21 udvidet porteføljen med fire vigtige projekter, der på hver deres måde skal bringe os nærmere en fossilfri fremtid Af Ragnar Lundø Projektet Formel M er et af de projekter, der har tiltrukket politikernes opmærksomhed. Her ses Margrethe Vestager på elcykel ved åbningen af Formel M den 6. april 2011. Foto: Ragnar Lundø

H

vordan integreres den vedvarende energi i vores energisystemer? Hvordan sænker vi CO2-udledningen fra persontransporten? Og hvordan anvender vi bedst muligt naturens kræfter som energikilder? Det er spørgsmål, som fremtidens grønne teknologier skal levere svarene på. Det er ikke

Side 4

nemme udfordringer, men ikke desto mindre er det udfordringer, som Gate 21 tager kampen op med i fire nye projekter, som alle fik bevilget finansiering i 2010. De fire nye projekter går under navnene Formel M, Udvikling af CO2-neutralt byrumsarmatur, PV Boost og Energi Øresund. Derudover omfatter Gate 21’s projektportefølje pro-

Side 6

jektet Plan C samt projektet Carbon 20, som Gate 21 varetager på vegne af Green Cities. I alt seks store projekter, som på hver deres måde bringer partnerkredsens grønne kompetencer i spil. – Gate 21’s største styrke er vores partnerkreds, der omfatter nogle af landets stærkeste aktører inden for klima og energi. Med de nye projekter har vi mulighed for at sætte partnerkredsens ambitioner og kompetencer mere effektivt i spil end hidtil. Samtidig tillader det os at arbejde kvalificeret med nogle af de løsninger, der skal sikre os et fossilfrit samfund. Vi ser de fire nye projekter som fire vigtige skridt nærmere målet, forklarer Jacob Lundgaard, direktør i Gate 21. Alle Gate 21’s projekter er OPI-projekter. OPI er en forkortelse for Offentlig-Privat Innovation og betegner en samarbejdsform, hvor private aktører og offentlige myndigheder udvikler innovative løsninger i fællesskab. Det vil sige, at alle projekter involverer partnere fra både den offentlige sektor og den private sektor. Derudover involverer alle projekter også forskningsinstitutioner, som sikrer, at projekterne trækker på den nyeste viden inden for udvikling af grøn teknologi.

Side 8

Partnerskabsekspert Carsten Greve, CBS

Fra idé til flyvefærdigt projekt

Supertankeren Plan C stak kursen ud

Politikerne skal skabe langt mere gunstige vilkår for samarbejde mellem det offentlige og det private, hvis Danmark skal have succes med grøn vækst.

Udviklingen af OPI-projekter kræver særlige kompetencer hos en projektudvikler, fortæller Gate 21’s projektudvikler Jacob Fink Ferdinand. Læs om hvordan Formel M blev til.

Projektet Plan C fik i 2010 sat fokus på, hvad der skal til for at sætte skub i energirenoveringen i Hovedstadsområdet.

maj 2011

Nye projekter i 2010 Formel M Med 15 mio. kr. i ryggen skal projektet Formel M levere vægtige resultater i udviklingen af en mindre forurenende transportsektor. Projektet løber over to år og har til formål at demonstrere, hvordan kommunerne ved hjælp af Mobility Management kan nedbringe CO2-udledningen fra trafikken i udvalgte områder med 10%. Projektet består af 15 demonstrationsprojekter i seks kommuner. Formel M er støttet af Center for Grøn Transport og Region Hovedstaden med kr. 8,2 mio.

Energi Øresund Projektet er et toårigt dansk-svensk samarbejde, der skal gøre det nemmere at integrere vedvarende energi i vores energisystemer. I projektet gennemfører kommuner og energiselskaber på tværs af Øresund konkrete aktiviteter forbundet med lagring og distribution af vedvarende energi. Projektet skal belyse, hvordan kommuner og forsyningsselskaber i fremtiden kan forsyne nye byområder med lavt energibehov. Projektet omfatter 16 partnere fra begge sider af Øresund og har et samlet budget på 9,5 mio. kr.

Der er opnået støtte fra Interreg IV A på 4,7 mio. kr.

Udvikling af CO2-neutralt byrumsarmatur Projektet løber over to år og har til formål at udvikle CO2-neutral gadebelysning. Ved at kombinere vindenergi, solceller og LED-teknologi skal projektet demonstrere, at gadebelysningen ikke kun kan reducere sit energiforbrug betragteligt men faktisk også producere overskydende strøm, som gadelamperne kan distribuere via fremtidens intelligente elnet. Ni partnere deltager i projektet, der har et samlet budget på 5,2 mio. kr. Elforsk har ydet støtte til projektet på 1.6 mio. kr.

PV Boost Solcelleteknologien er et velkendt alternativ til fossil energi. I dag har teknologien nået et niveau, hvor den nemt og omkostningseffektivt kan integreres i boligbyggeri. Projektet PV Boost løber over tre år og vil dels udvikle solcelleanlæg til tage og dels gennemføre en række demonstrationsprojekter, der tester løsninger i praksis. Projektet omfatter 15 partnere og har et samlet budget på 22 mio. kr. Forsk VE har ydet støtte til projektet på kr. 5,5 mio.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Gate 21 Årsberetning 2010 by Gate 21 - Issuu