Afsluttende rapport om kortlægning af kemikaler

Afsluttende rapport om KORTLÆGNING AF KEMIKALIER

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 1

Indholdsfortegnelse: 1. LÆSEVEJLEDNING................................................................................................................................................................. 3 2. BAGGRUND FOR GRUPPENS ARBEJDE OG MÅLSÆTNING......................................................................................... 3 3. KEMITILSYN............................................................................................................................................................................ 4 3.1 Opdelt på institutionstype............................................................................................................................................................5 3.2 Opdelt på kemikaliegruppe.......................................................................................................................................... 8 4. PRODUKTGRUPPER, DER IKKE HAR SIKKERHEDSDATABLADE – TEORETISKE KEMIKORTLÆGNINGER.....11 5. UDFASNING AF KEMIKALIERNE I KOMMUNALT REGI: KEMIKALIEPLAN/KEMIKALIEMÅL................................20 5.1 Kemikrav i indkøbsaftaler . ........................................................................................................................................................20 5.2 REGLER FOR INDKØB I KOMMUNEN UDEN OM INDKØBSAFTALER......................................................................21 5.3 Kemikrav for byggematerialer..................................................................................................................................................21 5.4 Arbejdsmiljømål .............................................................................................................................................................................22 5.5 Indeklima...........................................................................................................................................................................................22 5.6 Oprydning i kemikalieskabet – Gem kun produkter med sikkerhedsdatablad.......................................................22 5.7 REACH-lovgivning..........................................................................................................................................................................23 5.8 Farligt affald – kemikalier og andre produkter med problematiske stoffer............................................................23 6. UDFASNING AF KEMIKALIERNE HOS BORGERE OG VIRKSOMHEDER – OGSÅ EN DEL AF VISIONEN..........24 7. KONKLUSION.......................................................................................................................................................................25

BILAG BILAG 1: STIKPRØVETILSYN – KORTLÆGNING AF DE 13 GREEN CITIES KEMIKALIER........................................29 BILAG 2: TEORETISKE KEMIKORTLÆGNINGER AF UDVALGTE PRODUKTGRUPPER.............................................46 BILAG 3: VISIONEN OG MÅLSÆTNINGEN FOR MILJØ- OG SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER FRA GREEN CITIES SAMARBEJDSAFTALE........................................................................................................47 BILAG 4: BAGGRUNDSDOKUMENTET FOR VISIONEN OG MÅLET FOR KEMISKE STOFFER.................................48 BILAG 5: MAL-KODE FORKLARING......................................................................................................................................49

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 2

1. Læsevejledning Denne rapport er bygget op med følgende formål: • I afsnit 2 får man baggrunden for kortlægningsprojektet.

• A fsnit 3 giver et overblik over hvilke af kemikalierne, der er i de enkelte institutionstyper. Desuden kan man for hvert kemikalie se, i hvor stor grad vi fandt dem.

• I afsnit 4 er produktgrupperne uddybet med yderligere informationer om indholdsstofferne. Det er referater fra vores teoretiske kortlægninger, som man kan studere nærmere, hvis man skal indkøbe produktet og vil stille krav til leverandøren.

• Afsnit 3 og 4 omhandler vores kortlægningsopgave, mens afsnit 5 omhandler muligheder for udfasning af kemikalierne.

• Afsnit 5 om udfasning er tilføjet, fordi kemigruppen ikke har flere opgaver i dette regi, og at det er vigtigt, at få videregivet vores viden til de relevante personer i kommunerne, så udfasningen kan påbegyndes.

2. Baggrund for gruppens arbejde og målsætning For at arbejde hen mod visionen for kemi (se bilag 3), og nå målet om kortlægning af kemikalieforbruget for 13 udvalgte stoffer inden udgangen af 2010, blev der i 2008 nedsat en kemigruppe til at gennemføre en fælles kortlægning for kommunerne.

Denne rapport er en afrapportering af kemikortlægningen.

Baggrunden for udvælgelsen af kemikalier til kortlægning kan ses i LIFE-kemikalieprojektet.

De udvalgte 13 kemikalier er: 1. Kviksølv – Giftigt 2. Bromerede flammehæmmere - Tungtnedbrydelige, bioakkumulerende, kræftfremkaldende og giftige 3. PFOS-forbindelser (perfluorooktansulfonater) - persistente og bioakkumulerbare egenskaber 4. Klorerede paraffiner - kræftfremkaldende og svært nedbrydelige 5. Klorerede opløsningsmidler – kræftfremkaldende og miljøskadelige 6. Mineralolieprodukter – giftig, miljøskadelig og sundhedsskadelig 7. PAH - Polyaromatiske kulbrinter - kræftfremkaldende 8. Creosot findes i tjære og er ikke kemisk veldefineret - kræftfremkaldende, dog afhængigt af indholdet af benz(a)pyren 9. Aktivstofferne i pesticider - selv om stofferne har forskellige egenskaber, også miljømæssigt, er de alle miljø- eller sundhedsskadelige i et omfang, så pesticider generelt bør undgås, hvor det er muligt 10. Nonylfenoler og andre alkylfenoler – hormonforstyrrende 11. Lægemidler inklusive veterinærmidler - Effekterne er mangeartede, alt efter stoftype. Fokus i projektet er overvejende på affald og spildevand, da lægemidler ikke kan udfases. Eksempelvis udvikles der immunitet over for antibiotika i bakteriekulturer på rensningsanlæg.

12. Phthalater - reproduktionsskadende og hormonforstyrrende effekter.

Den sidste af de 13 udvalgte grupper: C9-C12 (alkaner og isoalkaner) er i 2009 udgået fra „Listen over uønskede stoffer”, da den ikke længere er under mistanke for PBT/vPvB1 effekter.

Kortlægningen omfatter herefter kun 12 kemikaliegrupper.

1

PBT: Persistente (ikke-nedbrydelige) – Bioakkumulerbare (ophobes i levende væv) – Toksiske (giftige) vPvB: meget svært nedbrydelige og meget bioakkumulerende

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 3

3. Kemitilsyn Kemigruppen har valgt at gennemføre kortlægningen som stikprøvetilsyn på tværs af kommunerne inkl. Fredericia, som i løbet af kortlægningsperioden udgik af Green Cities.

Kemigruppen har udført 22 kemitilsyn på forskellige typer af kommunale institutioner og virksomheder: Børnehave, skole, SFO, tandplejeklinik, materialegård, plejehjem, svømmehal, gartneri, renseanlæg, varmeværk, vandværk, redningsberedskab. Tilsynene er udført af forskellige personer i forskellige kommuner og over to år.

Da tilsynene er udført som stikprøver på tværs af kommunerne er mængderne af kemikalierne ikke opgjort.

Følgende kemikalier blev fundet på tilsynene: Kviksølv, klorerede opløsningsmidler, mineralsk olie, aktivstoffer i pesticider, nonylfenoler og andre alkylfenoler, aktivstoffer til lægemidler, phthalater.

Følgende kemikalier kan forekomme i produkterne, selv om vi ikke kan påvise det ud fra datablade: Bromerede flammehæmmere, PAH (findes i en del mineralsk olie produkter), klorerede paraffiner, og PFOS. Følgende er ikke fundet på tilsynene og stærkt på vej til udfasning på grund af forbud: Creosot.

Under kemikalietilsynene fandt kemigruppen, at der mangler en klarere definition af tre kemikaliegrupper: mineralske olie, aktivstoffer i pesticider og aktivstoffer i lægemidler. I forhold til mineralsk olie foreslår kemigruppen, at fokus skal være på mineralsk olieprodukter, som er faremærket giftig, kræftfremkaldende og sundhedsskadelig.

I forhold til aktivstoffer i pesticider skal det afklares om alle aktivstoffer i pesticider skal udfases undtagen dem, som må benyttes i økologisk drift. Eller om der skal være en undtagelse for visse andre aktivstoffer, som så skal defineres nærmere. Der mangler også en klar definition af hvilke stoffer, Green Cities regner som aktivstoffer i pesticider.

Ved tilsynene har vi ikke fokuseret på bestemte aktivstoffer i lægemidler, men kun på om der var lægemidler tilstede. Vi anbefaler, at aktivstoffer i lægemidler afgrænses til i første omgang at dreje sig om clitrimazol, antibiotika generelt og veterinære midler. Samtidig anbefaler vi, at målet ikke er udfasning af kemikaliegruppen, men i stedet håndtering af spildevand og affald, der indeholder kemikaliegruppen.

I vores opsummeringsrapport for kemikalietilsynene (bilag 1) ses hvilke produktgrupper, man skal være særlig opmærksom på, som kan indeholde de 12 kemikaliegrupper.

Hvis din fokus er på kemikalier i de enkelte institutioner og virksomheder så læs afsnit 3.1. Hvis du med kemikalierne som udgangspunkt vil vide, i hvor stor grad vi fandt dem, så læs afsnit 3.2.

Der er på tilsynene ikke brugt tid på at undersøge indholdsstoffer for et bestemt produkt, der ikke havde et datablad (f.eks. en gulvbelægning eller et legetøj fra Kina).

Derudover manglede en stor del af sikkerhedsdatabladene på de kemiske produkter på alle tilsynene. Vi har for alle disse produkter givet en vurdering af, om produktet kunne indeholde et eller flere af de 12 kemikalier.

Denne vurdering er baseret på vores skøn og vores erfaring.

Der var som regel datablade på de almindelige rengøringsmidler (opvask, gulvvask, universalrengøring, tekstilvask, sanitetsrengøring, autoshampoo) og skolens analysekemikalier, mens der stort set ikke blev fundet datablade på: Special rensemidler, olieprodukter, maling, lak og lime, hvilket er uheldigt, da de farlige stoffer oftest findes i netop de produkter.

Efterfølgende har vi lavet en teoretisk kortlægning, som dækker en række produktgrupper (se afsnit 4). Den mest opdaterede viden om de enkelte produktgrupper fremgår af afsnit 4.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 4

3.1 OPDELT PÅ INSTITUTIONSTYPE Generelt for alle institutionstyperne gælder, at de almindelige rengøringsmidler ikke indeholder de 12 kemikaliegrupper, og at de altid har opdaterede sikkerhedsdatablade. Ofte kræver kommunerne at produkterne overholder Svanemærkets krav, så denne linje bør følges fremover (se afsnit om rengøringsmidler i afsnit 4).

På tilsynene så vi også produkter, som indeholdt andre problematiske stoffer f.eks. allergene konserveringsmidler og parfume. Men de er ikke medtaget her, da de ikke er en del af de 12 kemikaliegrupper, som er kortlagt i dette projekt.

Skoler og daginstitutioner: 1. Maling (datablade mangler generelt) kan indeholde PFOS, klorerede paraffiner og mineralsk olie. Maling til metal kan også indeholde klorerede opløsningsmidler 2. Lak (datablade mangler generelt) kan indeholde PFOS og mineralsk olie 3. Lim (datablade mangler generelt) kan indeholde klorerede paraffiner og klorerede opløsningsmidler 4. Teatersminke kan indeholde mineralsk olie 5. Blødt plastlegetøj og måtter kan indeholde phthalater og bromerede flammehæmmere 6. Møbler og boligtekstiler kan indeholde bromerede flammehæmmere 7. Vinylhansker og vinylgulve kan indeholde phthalater 8. Legetøj, tæpper og tekstiler (kan indeholde bromerede flammehæmmere) 9. Rustfjerner, graffitifjerner og terpentin (datablade mangler generelt) kan indeholde PAH og mineralske olier (bruges kun af voksne) 10. Desinfektionsmidler, algefjerner, ukrudtsmidler og insektmidler kan indeholde aktivstoffer fra pesticider (bruges kun af voksne) 11. Værkstedsolier kan indeholde mineralske olier (bruges af pedellen) 12. Ældre elektronisk udstyr indeholder bromerede flammehæmmere 13. Kemikalier til fysik-/kemiforsøg kan indeholde kviksølv 14. Lægemidler findes i meget små mængder, typisk har børnene det med hjemmefra (indkøbe, doseringen og bortskaffelse styres af forældrene) Prioriter ved udfasningen af kemikalierne produkterne, som børnene dagligt udsættes for (1-8) og herefter specialkemikalierne, som bruges knap så tit og kun af de voksne (9-14).

Svømmehaller: • Plastredskaber kan indeholde phthalater og bromerede flammehæmmere.

Prioriteringen anbefales at være på plastredskaberne, som børnene bruger meget.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 5

Gartneri: 1. Pesticider – gruppen indeholder: • Baktericid (bakteriegift) • Fungicid (svampegift) • Herbicid (ukrudtsgift) • Insekticid (insektgift) • Mulluskicid (sneglegift) • Nematicid og vermicider (ormegift) • Rodenticid (gnavergift, „rottegift”) 2. Værkstedsolier indeholder mineralske olier 3. Vinylhandsker (indeholder phthalater) 4. Algefjernere og desinfektionsmidler kan indeholde aktivstoffer i pesticider.

Der indgik kun ét gartneri i undersøgelsen, og der brugte man en del forskellige pesticider. Det blev ikke undersøgt nærmere, om der var problematiske stoffer, som kunne substitueres til mindre farlige alternativer.

Prioriteringen anbefales at være på pesticiderne og få dem udfaset eller erstattet med midler godkendt til økologisk drift.

Materiale- og entreprenørgårde: Både materiale- og entreprenørgården havde fint styr på sikkerhedsdatabladene til alle de mange forskellige kemiske produkter.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

Smøremidler og multispray indeholder mineralsk olie og PAH. Fugemasse kan indeholde phthalater Bremsevæske kan indeholde nonylphenol Rottegift, ukrudtsmidler, insektmidler indeholder aktivstoffer i pesticider Algefjerner og desinfektionsmidler kan indeholde aktivistoffer i pesticider Elektronisk udstyr og elskabe kan indeholde bromerede flammehæmmere Beklædning kan indeholde bromerede flammehæmmere Spildolie kan indeholde PAH

Prioriteringen anbefales at være af grupperne 1-5. Det kan være svært at udfase især den mineralske olie, men det er muligt for visse af produkterne (se afsnit om værkstedsolier under afsnit 4). Man kan spørge leverandørerne eller deres konkurrenter om mulige alternativer til produkterne. Pesticiderne anbefales udfaset eller erstattet med midler godkendt til økologisk drift.

Man bør ikke bruge produkter på spraydåse, da de farlige stoffer ryger lige direkte i lungerne.

Da materiale- og entreprenørgårde er virksomheder, som kommunen fører tilsyn med, anbefales det at lave kemitilsyn med jævne mellemrum.

Plejehjem: Der fandt vi en del vedligeholdelses- og reparationskemikalier til beboernes lejligheder og til vedligehold af de udendørs arealer.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

Værkstedsolier indeholder mineralsk olie Klæbeasfalt indeholder mineralsk olie og PAH Insektmiddel og ukrudtsmiddel indeholder aktivstoffer i pesticider Medicin kan indeholde aktivstoffer i lægemidler Urinbakker/stomiposer/hjælpemidler/træningsmåtter kan indeholde phthalater Ældre elektronisk udstyr og symaskiner kan indeholde bromerede flammehæmmere Tæpper, møbler og gardiner kan indeholde bromerede flammehæmmere Selvrensende ovne kan indeholde PFOS Maling- og lakfjerner kan indeholde klorerede opløsningsmidler

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 6

Prioriteringen anbefales som for materiale- og entreprenørgårde at være på produkterne, som medarbejderne anvender i arbejdet med vedligehold og reparation samt insekt- og ukrudtsmidlerne.

Desuden bør der være fokus på medicinaffaldet, som skal sorteres og bortskaffes korrekt.

Vandværker: 1. Udstyr til styring af processerne kan indeholde bromerede flammehæmmere 2. Lim kan indeholde klorerede paraffiner 3. Maling og lak kan indeholde PFOS 4. Dieselolie kan indeholde PAH Der er kun gennemgået ét vandværk i kortlægningen, og der blev ikke fundet et stort forbrug af problematiske stoffer.

Rensningsanlæg: Rensningsanlæggene har overvejende reparations- og vedligeholdelseskemikalier, fældnings- og flokkuleringskemikalier og analysekemikalier:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

Smøreolier kan indeholde mineralsk olie og klorerede paraffiner Metalaffedtere og rensevæske kan indeholde mineralsk olie og klorerede opløsningsmidler Lim kan indeholde klorerede paraffiner og klorerede opløsningsmidler Maling kan indeholde PFOS og klorerede paraffiner. Maling til metal kan desuden indeholde klorerede opløsningsmidler Elektronisk udstyr til styring af processer kan indeholde bromerede flammehæmmere Analysekemikalier kan indeholde kviksølv Insektmiddel kan indeholde aktivstoffer i pesticider Flokkuleringsmiddel indeholder mineralsk olie

Det anbefales at prioritere værkstedsolier og –kemikalier (1 og 2) samt 7 insektmiddel. Det kan være svært at udfase især den mineralske olie, men det er muligt for visse af produkterne (se afsnit om værkstedsolier under afsnit 4).

Man kan spørge leverandørerne eller deres konkurrenter om mulige alternativer til produkterne.

Brandstation og redningsberedskab: 1. Autoplejeprodukter: polish og skyllevoks indeholder mineralsk olie 2. Lim kan indeholde phthalater 3. Alumetalrens kan indeholde alkylphenoler 4. Vulcaniseringsvæske kan indeholde klorerede opløsningsmidler 5. Beredskabsdrager kan indeholde bromerede flammehæmmere 6. Stålplast kan indeholde PAH 7. Plasttryk på tøj kan indeholde phthalater Prioriteringen anbefales at omfatte gruppe 1-3, hvor man ved kontakt med konkurrerende leverandører med stor sandsynlighed kan få tilbudt alternative produkter uden de sundhedsskadelige kemikalier. Det anbefales som før omtalt at prioritere værkstedsolier- og kemikalier i et større projekt. I forhold til gruppe 5 findes der andre flammehæmmere, som ikke er problematiske.

Tandlægeklinikker: 1. Amalgam indeholder kviksølv 2. Smøreolie til apparatur indeholder mineralske olier 3. Eugenol indeholder alkylphenoler

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 7

Amalgam med kviksølv er i visse tilfælde nødvendigt (se afsnit 4) og kan ikke udfases pt. Det anbefales at erstatte mineralsk smøreolie med f.eks. vegetabilsk smøreolie.

Varmeværk: 1. Hydralik og værkstedsolier indeholder mineralske olier og PAH 2. Et ukendt rengøringsmiddel indeholder alkylphenoler 3. Ældre elektroniske apparater kan indeholde bromerede flammehæmmere Der anbefales også her at prioritere olierne og specialrensemidlerne.

3.2 OPDELT PÅ KEMIKALIEGRUPPE Kviksølv Vi har fundet kviksølv i meget begrænset omfang og i få produkter. Men vi ved, at det også kan findes i små mænger i sparepærer og lysstofrør. Disse produkter har vi ikke haft fokus på under kortlægningen, men vi forventer, at de bliver benyttet mange steder.

Vi fandt kviksølv dels i amalgamplomber hos tandlægerne, dels i analyse kit i det ene rensningsanlægs laboratorium. Derudover er kviksølv muligvis i forsøgskemikalier i skolernes fysiklokaler, men kemikalierne blev ikke gennemgået under kortlægningen.

Bromerede flammehæmmere Mange steder stødte vi på tre produktgrupper, som kan indeholde bromerede flammehæmmere. Det drejer sig om ældre elektronisk udstyr, tekstiler og opskummet plastmaterialer. Ældre elektronisk udstyr omfatter f.eks. it-udstyr, symaskiner og elskabe.

Tekstiler, som er brandhæmmet, er f.eks. beredskabsdragter, beklædning til materialegårds folk samt tekstiler brugt i institutioner og plejehjem til gardiner, møbelbetræk, gulvtæpper og -måtter mm.

Stoflegetøj kan også være brandhæmmet. Hvis svømmeredskaber og legemåtter er lavet af opskummede plastmaterialer, kan de indeholde bromerede flammehæmmere fra produktionsprocessen.

PFOS Vi fandt en del forskellige produkter, som kan indeholde PFOS. Det drejer sig om meget forskellige produktgrupper, hvor nogle bruges mange steder.

F.eks. kan maling og lak til bygninger indeholde PFOS, og tekstiler til indretningsbrug er sandsynligvis overfladebehandlet med PFOS. Desuden kan selvrensende ovne indeholde PFOS. Andre produkter, som vi har set i mindre omfang, og som kan indeholde kemikaliegruppen er hobbylak, trykfarver samt smøremidler med teflon.

Klorerede paraffiner På tilsynene fandt vi fire produktgrupper, der kan indeholde klorerede paraffiner. Produktgrupperne kan optræde mange steder. Det drejer sig om lim, smøreolier og malinger. Desuden kan de forekomme i plast af PVC. Klorerede opløsningsmidler Klorerede opløsningsmidler fandt vi i et produkt i autoværksted (beredskab) og i en maling- og lakfjerner.

Derudover kan der forekomme klorerede opløsningsmidler i metalaffedtere og lim samt i maling til metal. Det er kun noteret i forbindelse med et af tilsynene, men de nævnte produktgrupper vil blive brugt andre steder.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 8

Mineralsk olie Der optræder mineralsk olie i mange produkter og de er fundet på mange af stederne, vi har besøgt. Det er den kemikaliegruppe vi har fundet mest af på vores tilsyn.

Anvendelsen spænder meget bredt fra drift af maskiner, rensemidler, autopleje produkter, asfalt til maling og lak. Desuden har vi fundet det i et flokkuleringsmiddel i renseanlæggene. Det indgår også i teatersminke, enkelte rengøringsmidler og som hjælpestof i et insektmiddel.

PAH PAH findes naturligt i mineralsk olie, men hvilken type olieprodukter de ender i, afhænger af bearbejdningen af råolien. Produkter som er udvundet fra råolie som benzin, petroleum, mineralsk terpentin, smøreolie samt dieselolie og fyringsolie vil indeholde PAH. Forskellige oliebaserede opløsningsmidler kan også indeholde PAH. På tilsynene er det forskelligt, hvor meget fokus vi har haft på PAH. Men da der er fundet mineralsk olie de fleste steder, vil der også være PAH i mange af produkterne. På tilsynene fandt vi PAH i smøreolie, benzin og dieselolie samt et enkelt rustfjerner. PAH blev også fundet under kortlægningen af materiale-/entreprenørgårdene og 1 af 2 plejehjem, men det er ikke oplyst i hvilke produkter.

Derudover kan der være PAH i en smøreolie benyttet på varmeværket, i reparationsasfalt samt i en stålplast.

Desuden kan det optræde i produkter hos 1 af de 2 beredskab.

Creosot Vi har ikke fundet creosot på tilsynene Aktivstoffer i pesticider En del steder fandt vi aktivstoffer i pesticider, især på materielgårdene og i gartneriet, men også enkelte skoler, daginstitutioner og plejehjem.

Aktivstoffer i pesticider benyttes ikke kun i ukrudtsmidler, insektmidler og rottegift, men kan også indgå i f.eks. algefjerne, specialrengøringsmidler, desinfektionsmidler samt i maling til vådrum og udendørsmaling. De sidste produktgrupper benyttes mange steder.

Vi fandt aktivstoffer i pesticider i form af rottegift på materialegårdene og i gartneriet. Desuden fandt vi dem i insekt- og ukrudtsmidler samme steder, men også på en skole, et plejehjem og et rensningsanlæg.

Derudover var de også i algefjernere og desinfektionsmidler i en daginstitution, en skole, gartneriet og de to materielgårde.

Desuden vurderer vi, at enkelte vaske- og rengøringsmidler i to af daginstitutionerne kan indeholde aktivstoffer i pesticider.

Nonylfenoler og alkylfenoler Vi fandt kun fire produkter, som indeholder nonylfenoler og alkylfenoler. De bliver brugt i meget begrænset omfang. Derudover har vi vurderet, at kemikaliegruppen kan forekomme i vaskemidler og rengøringsmidler til speciel brug.

Vi fandt kemikaliegruppen på materiale/entreprenørgårdene, hvor den bl.a. var i en bremsevæske. Derudover optrådte den i 3 specifikke produkter i et beredskab, et rensningsanlæg og en tandklinik.

Derudover har vi vurderet, at det kan forekomme i vaske- og rengøringsmidler i daginstitutioner samt varmeværket.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 9

Aktivstoffer i lægemidler På tilsynene fandt vi lægemidler på plejehjemmene og i meget begrænset omfang i daginstitutionerne og materiale/entreprenørgårde.

Men vi har ikke haft fokus på aktivstoffer i lægemidler, kun på om der var lægemidler tilstede. Fremover anbefaler vi at begrænse spredningen af lægemidler gennem håndtering af spildevand og affald, og derfor vil vi ikke fokusere på bestemte aktivstoffer.

Phthalater Vi fandt phthalater i to produkter af blød plast, men vi vurderer, at der kan optræde phthalater i mange forskellige produkter lavet af bløde plastmaterialer, og at de vil findes mange forskellige steder. Vi fandt desuden phthalater i en kontaktlim og en akrylfugemasse.

Vi har fundet phthalater i et begrænset antal produkter som vinyl/pvc-handsker, en kontaktlim, en akrylfugemasse samt i svømmeredskaber af plast. Men vi vurderer, at phthalater kan indgå i mange forskellige produkter lavet af bløde plastmaterialer.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 10

4. Produktgrupper, der ikke har sikkerhedsdatablade – teoretiske kemikortlægninger I bilag 2 finder du en oversigt over de produktgrupper, som Green Cities har gennemført en kemisk kortlægning af. Baggrundsdokumenter for de enkelte produktgrupper er desuden at finde på Green Cities hjemmeside.

Ud over vores egne kortlægninger af kemikaliegrupperne, kan man læse mere info på Miljøstyrelsens hjemmeside med kemiske fakta-ark og på Forbrugerkemi’s hjemmeside.

København Kommune har også lavet kemiske fakta-ark.

Amalgam Indholdet af kviksølv i amalgam er et politisk diskussionsemne, som har varet i årtier. Se en kort gennemgang af problematikken. Sundhedsstyrelsens vejledning om anvendelse af tandfyldningsmaterialer er udarbejdet med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens udredning: udfasning af amalgam i tandplejen, og anbefaler, at der ikke anvendes amalgam i mælketænder eller førstegangsfyldninger. Amalgam skal kun bruges, når det er åbenbart, at en fyldning i dette materiale vil have den bedste holdbarhed. Disse tilfælde er afgrænset til tandbehandlinger med: • manglende mulighed for tørlægning • vanskelig tilgængelighed af kavitet (hulrum, fordybning) bagtil i tandrækken • speciel stor kavitet eller stor afstand til nabotand Amalgam kan derfor ikke erstattes fuldstændigt på nuværende tidspunkt.

Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 808 fra 2003: Massestrømsanalyse for kviksølv 2001 beskriver hvilke produktgrupper og affaldsstoffer, der indeholder kviksølv.

Maling, olie og lak til bygninger Der er tale om maling, olie og lak til lofter, vægge samt indendørs og udendørs træværk.

Maling, olie og lak kan indeholde en stor del af de 12 kemikaliegrupper, dog undtaget kviksølv, klorerede paraffiner, klorerede opløsningsmidler, phthalater og aktive stoffer til lægemidler.

Vandbaseret maling og lak indeholder heller ikke alkylphenoler.

Indendørs maling, lak og olie indeholder ikke aktivstoffer til pesticider med mindre de er til vådrum.

Yderlig oplysning om produkttyperne fremgår af den teoretiske kortlægning af maling, olie og lak til bygninger i bilag 2.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 11

Fugemasser Der findes en lang række forskellige fugemasser, som bruges til forskellige tætningsformål. De er som regel faremærkede med faresymboler eller MAL-koder.

Fugemasse kan indeholde de fleste af de 12 kemikaliegrupper, dog undtaget kviksølv og aktive stoffer til lægemidler.

Der findes vandbaseret fugemasse uden alkylphenoler.

Det er muligt at substituere phthalater og bromerede flammehæmmere i fugemasser. Rene silikonefugemasser indeholder ikke phthalater, de er blødgjorte med silikoneolier.

Yderlig oplysning om produkttyperne fremgår af den teoretiske kortlægning af fugemasse til bygninger, se i bilag 2.

Lim Den teoretiske kortlægning af lim omfatter lim til alle typer materialer. Der er tale om produkter, som kan købes af forbrugerne i detailhandlen.

Lim kan indeholde alkylphenoler, phthalater, mineralsk olie og aktivstoffer i pesticider. Dog forekommer aktivstoffer i pesticider kun i animalske og vegetabilske limprodukter som tapetklister, stivelseslim, hudlim, benlim og fiskelim.

Der findes vandbaseret lim uden mineralsk olie og alkylphenoler.

Yderlig oplysning om produkttyperne fremgår af den teoretiske kortlægning af lim til bygninger i bilag 2.

Legetøj Legetøjet kan blandt andet indeholde: PVC (phthalater), bromerede flammehæmmere og kviksølv. Der findes endnu ret få svanemærkede produkter på markedet, men man kan i udbud anvende de krav der findes i kriteriedokumentet for legetøjet, som omfatter krav til plast, træ, parfumer, tekstil, gummi, metal, elektrisk legetøj, pap og papir. Problemet med legetøj er, at det ofte fremstilles uden for Danmark f.eks. i Kina, hvor der ikke er kemikrav til produkterne.

Miljøstyrelsen har i 2010 sendt en vejledning til alle børneinstitutioner med 10 gode råd om køb og brug af legetøj: 1. Sig NEJ TAK til at modtage brugt blødt plastlegetøj købt før 2007 2. Køb kun CE-mærket legetøj 3. Tag anbefalinger om alder og advarsler alvorligt – især ved legetøj til børn under 3 år – bedøm ikke selv!

4. Brug kommunens indkøbsaftaler 5. Hold altid ekstra opsyn, når I bruger hobbyprodukter (brug A-mærkede produkter) 6. Gå ikke ud fra, at naturmaterialer er sundere end plast 7. Følg fabrikantens anvisninger ved rengøring af legetøj 8. Pas på produkter, der appellerer til børn, men som ikke er legetøj 9. Hold batterier langt væk fra børn 10. Fjern legetøjets emballage før det gives til børn

Forbrugerkemi.dk har også oplistet en række råd i forbindelse med legetøj: Når du køber nyt legetøj, skal du: • pakke legetøjet ud af emballagen og lad det lufte ud en tid, inden barnet leger med det. Noget legetøj kan også vaskes, før det bruges første gang • vælge hård frem for blød plast. Blød plast afgiver flere stoffer • undgå skumplast med phthalater. De er fundet i skumplast af typen PUR og EVA

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 12

• e fterspørge legetøj uden PVC-plast (Totalforbuddet mod phthalater i legetøj til børn under tre år, som kan kommes i munden, er nemlig en dansk særregel) • købe legetøj af ubehandlet træ, eller lave det selv • vælge legetøj uden parfume. Parfume er unødvendigt og kan give allergi • vælge svanemærkede, genopladelige batterier til det elektroniske legetøj • undlade at puste i balloner, og undgå at børn sutter på dem. Balloner kan indeholde kræftfremkaldende nitrosaminer

Hobbymaterialer til børn Hobbymaterialer til børn kan være: Perler, modellervoks, lim, farver, maling, ansigtsmaling.

Miljøstyrelsen har lavet en folder, som giver gode råd til hobbyprodukter og legesager.

Produkterne kan indeholde hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer. Derfor er der samlet en række gode råd på Forbrugerkemi’s hjemmeside om indkøb og brug af forskellige hobbyprodukter.

Bl.a. kan man sikre børnene ved at købe A-mærkede produkter. Det er FFFH2, som mærker hobbyprodukter med A-mærkning. Eksempelvis må produkterne ikke tilsættes parfume og duftstoffer eller hormonforstyrrende stoffer, ligesom grænseværdierne er skærpet i forhold til gældende lovgivning indenfor blandt andet sensibiliserende stoffer, opløsningsmidler og konserveringsmidler.

Man bør som hovedregel anvende vandbaserede limtyper. Der findes svanemærkede lime, men det er ikke hobbylime.

Modellervoks, der kan sættes i ovnen for at hærde, bør undgås. Det indeholder en række problematiske stoffer, blandt andet phthalater. Test fra miljøstyrelsen viser, at de kan indeholde 16-24 % Phthalater. Erstat evt. modellervoks med trylledej eller lav hjemmelavet modellervoks.

På tilsynene så vi, at hobbymaterialerne ofte ikke har datablade. De købes ikke altid gennem indkøbsaftaler.

Det bør prioriteres at sikre, at der i denne produktgruppe købes gennem indkøbsaftaler, hvor der er stillet krav til indholdsstofferne.

Phtalater i legetøj Phthalater (udtales phtalater) er en betegnelse for stoffer, som bruges som blødgørere i pvc-plast, i farve- og lakprodukter samt kosmetikprodukter.

Phthalaterne er under alvorlig mistanke for at have østrogenlignende virkninger på mennesker og dyr. De medvirker til at fremkalde hormonelle forstyrrelser hos dyr, samt at nedsætte sædkvaliteten hos mennesker, og kan medvirke til et stigende antal nyfødte med misdannelser.

2

ællesrådet for Formnings- & Hobbymaterialer er en forening af producenter, importører og forhandlere af F hobby- og beskæftigelsesmaterialer i Danmark

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 13

Derfor er der forbud mod at fremstille, importere og sælge legetøj og småbørnsartikler til børn mellem 0 og 3 år, hvis produkterne indeholder phthalater. Det gælder f.eks. dukker, rangler, ammepuder, bæreseler, narresutter, badeudstyr og smykker.

Derudover er det forbudt at fremstille, importere og sælge legetøj og småbørnsartikler til børn mellem 0 og 14 år, hvis produkterne indeholder phthalaterne: DEHP, DBP og BBP, og hvis produkterne kan puttes i munden må de ikke indeholde phthalaterne: DINP, DIDP og DNOP. Forbuddet er et dansk forbud (se bekendtgørelse) og gælder ikke generelt i EU. Så indkøbere skal stadig være særligt opmærksomme ved import og køb af disse produkter fra andre EU-lande, hvor kravene ikke findes.

Yderligere oplysninger om produkttyperne fremgår af den teoretiske kortlægning af phthalater i legetøj, se i bilag 2.

Beklædning og tekstiler Produkttyper: Beklædning (regntøj, uniformer og arbejdstøj) samt boligtekstiler (gardiner, sengelinned, viskestykker, møbelbetræk, håndklæder, gulvtæpper).

Følgende stoffer ønskes udfaset: • Phthalater i PVC-tryk på tøj (plastisoltryk): PVC, som i sig selv er stift, blødgøres ved tilsætning af phthalater. PVC findes bl.a. i tryk på tøj og i regntøj. I miljøstyrelsens projekt: „Reduktion af anvendelse af phthalater i textil- og beklædningsindustrien” er der beskrevet, at af de testede phthalater, var der 3 blødgørere, som alle kunne anvendes som erstatning for den gængse phthalatblødgører. Et af produkterne (Mesamoll) var fuldt på højde med den gængse phthalatblødgører, men prisen på Mesamoll var det dobbelte af prisen på den gængse blødgører, men dog lavere end de to andre alternativer.

På Forbrugerkemi.dk findes en guide til at undgå phthalater i børnetøj.

• Bromerede flammehæmmere findes i boligtekstiler, f.eks. gulvtæpper, møbelpolstring og gardiner, og i specielt arbejdstøj. Se Miljøstyrelsens info om bromerede flammehæmmere. I projektet: „Bromerede flammehæmmere - massestrømsanalyse og vurdering af alternativer” fra Miljø- og Energiministeriet er beskrevet substitutionsmuligheder uden brug af klorerede flammehæmmere, for forskellige plast og tekstiltyper.

• PFOS kan forekomme i imprægneringsmidler, men det er blevet forbudt i tekstiler, hvis mængden udgør mere end 1 µg/m2 af det coatede materiale. Siden forbudet er der sket en udfasning af stoffet. MST har i forbindelse med en undersøgelse kontaktet producenter af produkter med PFOS, og det viste, at nogle producenter tidligere har anvendt PFOS-forbindelser i deres produkter, men efter at virksomheden 3M offentliggjorde udfasningen af PFOS-forbindelser, er også disse virksomheder gået over til andre forbindelser. Derfor anbefaler kemigruppen, at Green Cities kommunerne ikke prioriterer at udfase stoffet, da det vil ske af sig selv.

I forbindelse med beredskabets arbejdstøj, er det ikke kortlagt, om de indeholder stofferne, og om de kan substitueres. Ved indkøb bør alternativer efterspørges.

• Formaldehyd findes især i importerede tekstiler, som er stryge- eller krølfri, samt i farver og konservering. Der kan findes mange andre skadelige stoffer, som stammer fra f.eks. farvning, imprægnering og efterbehandling af tekstiler.

Rengøringsmidler Gruppen af rengøringsmidler som omfatter: sanitets-, grund- og universalrengøring, opvaske-, tøjvaske- og gulvvaskemidler indeholder ikke vores 12 udvalgte kemikaliegrupper eller andre problematiske stoffer.

De indeholder overfladeaktive tensider (sæber), som affedter huden og derfor får mærkningen Xn (sundhedsskadeligt). De kan indeholde allergene stoffer i form af parfume og/eller konserveringsmidler.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 14

Der findes mange miljømærkede produkter i denne kategori, som ligger i samme prisleje som ikke mærkede produkter og med samme kvalitetsmæssige egenskaber.

Fokus bør i stedet rettes imod oliebaserede affedtningsmidler, polishprodukter, metalrens og lignende specialprodukter, som kan indeholde flere af de 12 kemikaliegrupper og andre problematiske stoffer.

På det lille værksted er der ofte problemer med at finde datablade på disse produkter, og derfor kendes de sundhedsskadelige effekter ikke. Der er ofte et større sortiment af disse produkter, som kan være købt mange år tilbage. Produkterne anvendes sandsynligvis uden sikkerhedsudstyr: Briller og handsker.

Det anbefales, at der ryddes op i disse produkter, så man ikke har noget stående uden datablade. I databladene kan man se, om man bruger den rette personbeskyttelse af hud, øjne og åndedræt i sit daglige arbejde.

Derefter bør man arbejde hen mod substitution af produkterne, evt. ved kontakt med leverandører.

Autoplejemidler Produkterne kan omfatte kemikalierne: PFOS, mineralske olier og nonylphenoler, så det vil være relevant at stille krav til disse.

Autovaskemidler: Almindelige autovaskemidler er ikke problematiske, men vaskemidler, der skal bruges til at fjerne forseglingsvoks på nye biler, kan være mere koncentrerede og indeholde problematiske stoffer.

Autopolishprodukter: Produkterne kan indeholde mineralsk olie og terpentin, som bør erstattes af et produkt uden disse kemikalier. Der findes produkter, som kan erstatte dem.

De fleste affedtningsmidler er tensidbaserede alkaliske produkter, som kun er problematiske mht. til pH i spildevandet og ikke mht. vores 13 kemikaliegrupper. Men der er enkelte affedtningsprodukter, som kan indeholde mineralsk olie og opløsningsmidler.

Fælgerensemidler: Er overvejende sure eller neutrale produkter, som heller ikke indeholder problematiske stoffer, men overvejende tensider, glycoler, og evt. konserveringsmidler.

Auwa-Chemie er den eneste, som har et større sortiment af svanemærkede bilplejeprodukter. Men der er andre firmaer, som kan opfylde svanekravene til indholdsstofferne, men som ikke vil betale licenspengene til Miljømærkning Danmark. Se også autobranchens: Keminøglen til at identificere autoprodukter uden problematiske stoffer.

Creosot Produktgruppen omfatter kemiske stoffer og produkter, som indeholder creosot, samt varer, der er behandlet med creosotholdige produkter. Ved creosot forstås creosot, creosotolie, stenkulstjære, naphtalenolie, acenaphtenolie, anthracenolie og tjæresyrer.

Creosot bruges bl.a. i træbeskyttelsesmidler samt jernbanesveller, træmaster, hegnsstolper og andre trævarer.

Det er forbudt at importere, sælge og bruge kemiske stoffer og produkter, som indeholder creosot. Det samme gælder varer, der er behandlet med creosot.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 15

Træ, som er behandlet før 30. juni 2003, er generelt tilladt at anvende, når træet tidligere har været i anvendelse og markedsføres som brugt træ.

Det er dog forbudt at bruge dette træ: • inde i bygninger, uanset formål, • i legetøj og på legepladser, • i parker, haver og udendørs faciliteter til rekreative formål, hvis der er risiko for hyppig hudkontakt, • til havemøbler, • til beholdere til dyrkning eller til emballage eller andet der kan komme i kontakt med råvarer eller færdigprodukter til fødevarer eller foder.

Det betyder, at gamle jernbanesveller kun kan bruges i private haver, hvis de er helt tildækkede af jord. Sveller til bede, stier, trapper i private haver er således ikke tilladt.

Creosotbehandlede (brune) elmaster vil heller ikke kunne bruges i fritidshavne som f.eks. fortøjningspæle.

Se i øvrigt miljøstyrelsens faktaark om creosot samt tips om udskiftning af jernbanesveller til sandkasser.

Pesticider Produktgruppen omfatter:

• • • • • • •

aktericid (bakteriegift) B Fungicid (svampegift) Herbicid (ukrudtsgift) Insekticid (insektgift) Mulluskicid (sneglegift) Nematicid og vermicider (ormegift) Rodenticid (gnavergift, „rottegift”)

Egentlige pesticider anvendes i landbrug og lignende, mens biocider anvendes som f.eks. desinfektionsmidler og konserveringsmidler i f.eks. kosmetik og maling.

Brug af pesticider kan stort set undgås ved økologisk drift, hvor kun få bekæmpelsesmidler er tilladt under specielle betingelser.

Brug af biocider kan begrænses, men formentlig ikke pt. undgås. Det anbefales, at anvende miljømærkede produkter, hvor det er muligt. Biocider er tilladt i miljømærkede produkter, men kun under specielle betingelser.

Kosmetik I kosmetikprodukter, som også omfatter f.eks. shampoo og sæbe, kan indgå både mineralsk olie, biocid og pthtalater.

Mineralsk olie kan indgå som paraffin, vaseline og petrolatum i kosmetikprodukter.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 16

Biocid indgår i kosmetik som konserveringsmiddel. Biocider er tilladt i miljømærkede produkter, men kun under specielle betingelser.

Ifølge Miljøstyrelsen er de phthalater, der forkommer i kosmetiske produkter ikke den type phthalater, som har vist skadelige effekter på forplantningsevnen i dyreforsøg, og de bør med den nuværende viden derfor ikke give anledning til bekymring.

Af de produkter der anvendes i offentlige institutioner, findes der en lang række miljømærkede produkter, og det anbefales derfor at anvende disse. Det vurderes ikke, at der er behov for supplerende krav til allerede miljømærkede produkter.

For specialprodukter som ikke findes miljømærket, f.eks. teatersminke, henvises til produkter anbefalet af Forbrugerkemi.dk.

Lægemidler Da lægemidler er et kæmpe område med masser af stoffer og kemikalier, er kun tre aktive stoffer nævnt her.

De blev fundet i 3 kilder i LIFE-projektet: clotrimazol (mod svampeinfektion), antibiotika generelt (f.eks. penicilin) og veterinære midler (medicin til dyr).

Et hvert medicin-præparat er nødvendigt og gives ud fra en lægelig vurdering, og derfor kan stofferne ikke udfases.

Men der bør være fokus på udledning til miljøet – spildevand og affald: • Mennesker og dyr indtager den angivne mængde medicindosering, men det er måske kun halvdelen som optages i kroppen, og den anden halvdel ledes ud med spildevandet.

• H vis medicinen eller de aktive stoffer i medicinen kommer ud i vandmiljøet, kan det forårsage stor skade, f.eks. på vandløb, hvis stofferne optages i fiskene, som efterfølgende spises af mennesker.

• P å rensningsanlæg kan driftsfolkene blive syge af påvirkningen, der kan udvikles immunitet over for antibiotika i bakteriekulturerne på rensningsanlægget, og fisk og dyr i vandmiljøet kan også påvirkes i negativ retning, hvis stofferne ikke fanges i rensningsanlægget.

• I sær på hospitaler, plejehjem, hospice og lignende, hvor man kan forvente et højt medicinforbrug, kunne man stille krav til udledningen i spildevandstilladelser. Det er et emne, som Lynette-fællesskabet har arbejdet med, man kan se flere rapporter om emnet på deres vidensbank: spildevandsinfo.dk.

• D et er vigtigt, at hvis der er medicin tilbage efter et sygdomsforløb, så må medicinresterne ikke bare smides ud til forbrænding. De skal sorteres korrekt, så de kan håndteres korrekt i de kommunale affaldsselskaber.

Bromerede flammehæmmere i elektronik Bromerede flammehæmmere findes ofte i den plastik, der udgør kabinetter, printplader og kontakter i bl.a. radio- og tv-udstyr, computerudstyr og elektriske husholdningsapparater. Men de findes også i tøj, møbler, tæpper, byggematerialer og i biler. De bromerede flammehæmmere kan udgøre fra få procent og op til 25 % af materialet.

Elektronik indeholder også bromerede flammehæmmere eller organiske fosfater. I printplader og andre elektroniske komponenter anvendes der typisk TBBP-A. Elektronik indeholder desuden også tungmetaller. Elektronik anvendes overalt, både af virksomheder, borgere og kommunale institutioner.

Bromerede flammehæmmere indgår enten som en kemisk forbindelse med det materiale, det skal beskytte mod brand, eller det indgår i materialet som et additiv. Sidstnævnte frigøres lettere fra produktet under brug og bortskaffelse end det kemisk bundne stof.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 17

Visse af de bromerede flammehæmmere er tungt nedbrydelige. Det betyder, de har stor risiko for at kunne ophobes i fødekæden. Indtil videre er visse af stofgrupperne fundet i mennesker (bl.a. i modermælk), og nogle har vist en vis effekt på f.eks. skjoldbruskkirtlen, og er således mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Bromerede flammehæmmere og andre skadelige stoffer kan fordampe under brug, når elektronik er tændt og udvikler varme. Sørg for jævnlig udluftning på din arbejdsplads eller i hjemmet. Sluk efter brug. Støvsug jævnligt, da skadelige stoffer også bindes i støv.

Der er endnu kun miljømærket elektronik i et begrænset omfang. Mange produkter lever op til Svanen, men indeholder bromerede flammehæmmere i printpladerne. Se evt. efter TCO mærket, som stiller krav om reduceret indhold af halogenerede (chlor og brom) flammehæmmere. Ingen produkter kan endnu leve op til kravene efter Blomsten.

I et vist omfang kan bromerede flammehæmmere erstattes af organiske fosfatestre, der imidlertid kan være lige så problematiske. Til tekstiler og træ m.v. kan der med fordel anvendes ufarlige flammehæmmere, f.eks.

Safire eller Burnblock.

I en kommune er det ofte IT-afdelingen, som indkøber elektronik, så de skal sørge for at stilles krav til, at der ikke må være bromerede eller chlorerede flammehæmmere i.

Det er ofte IT-afdelingen, som sørger for at bortskaffe elektronikskrot. Her skal man være opmærksom på, at affaldet skal håndteres særskilt pga. indholdet af mange skadelige stoffer. Man kan se info om elektronikskrot og lovgivningsgrundlaget på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Yderligere information: eller Forbrugerkemi.dk for at følge udviklingen af miljøvenlig elektronik.

Yderligere info om bromerede flammehæmmere: miljøstyrelsens faktaside og rapport.

El-pærer De fleste glødepærer er efterhånden ved at blive erstattede af el-sparepærer. Problemet med el-sparepærerne er, at de indeholder 2-5 gram kviksølv.

Når der produceres el fra kul, frigives der også kviksølv til miljøet, da kviksølv findes som urenhed i kul.

Sparepærers 75 % lavere elforbrug er med til at spare på kullet og dermed på mængden af kviksølv i miljøet, selvom de selv indeholder kviksølv.

Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning til affald (afleveres som elektronikaffald) og en vejledning i, hvad man gør, hvis sparepæren knuses, så man undgår de giftige dampe.

Alternativt findes der nu lysdioder. Diodebaseret lys er 75-90 % mere effektivt end glødelampen. Lysdioder indeholder ikke giftige tungmetaller. De bruger mindre elektricitet, har en væsentligt længere levetid og længere serviceintervaller.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 18

Lavere forbrug af elektricitet betyder både mindre belastning af klimaet og renere luft i form af mindre udledning af NOx samt mindre affald fra luftrensning på kraftværker.

Indtil for nylig har lysdioderne ikke været så udbredte, blandt andet fordi de ikke har været tilstrækkelig energieffektive, og farvegengivelsen ikke var god nok. Men nu er der lys forude, og teknologien udvikler sig fra måned til måned. Samtidig er prisen faldet. Lysdioderne findes både til almindelige lamper og som erstatning for lysstofrør.

Værkstedsolier I denne kortlægning har vi fokus på værkstedsolierne, som omfatter: smøreolier, hydraulikolier, motorolier, maskinolier og affedtere.

Eksempler på mineralske olier med sundhedsskadelige effekter: • Rensebenzin/lavtkogende nafta, CAS 8006-61-9: Giftig (kræftfremkaldende) • Mineralsk terpentin, CAS 8052-41-3: Giftig og kræftfremkaldende, forbudt på spray • Petroleum (let hydrogeneret nafta), CAS 64742-47-8: Sundhedsskadelig • Lavtkogende hydrogeneret nafta, CAS 64742-49-0: Giftig (kræftfremkaldende) • Tung hydrogeneret nafta, CAS 64742-48-9: Giftig (kræftfremkaldende) • Isoparaffin (affedtningsmiddel), CAS 90622-53-0: Sundhedsskadelig • Solventnaphtha – middeltung alifatisk råolie (cas. nr 64742-88-7): Sundhedsskadelig – forbudt på spray.

Flydende brændsler er dog efter gældende regler ikke faremærkede, men må også anses for sundhedsskadelige.

Der er muligheder for substitution af mineralske olier i visse tilfælde. Men der kan være praktiske problemer med substitution, fordi olierne har andre egenskaber. F.eks. kan vegetabilske olier iltes og blive seje. De alternative olier kan også være dyrere, fordi de er raffinerede så meget, at de farlige stoffer ikke længere findes i produktet, og det hæver naturligvis prisen.

Hvis det ikke er muligt helt at undgå mineralske olier, så efterspørg produkter, som er fortyndede med f.eks. vegetabilske olier, ligesom i svanekravene. I racersport anvendes blandingsprodukter til motorolier f.eks.: A747 fra Castrol.

Som substitution for mineralske olier kan man også tænke alternativt, og i stedet bruge sæbe til afrensning af metal, tensider i autoplejeprodukter, sprit som opløsningsmiddel tensider (vegetabilske sæber og fedtalkoholer) og silicone som glide- og smøremidler.

I stedet for smøre- og formolier kan man anvende vegetabilske olier.

Statoil har i visse produkter erstattet mineralske hydraulikolier med vegetabilske olier og estre.

På det lille værksted er der ofte problemer med at finde datablade på disse produkter, og derfor kendes de sundhedsskadelige effekter ikke. Der er ofte et større sortiment af disse produkter, som kan være købt mange år tilbage.

Produkterne anvendes sandsynligvis uden sikkerhedsudstyr: Briller og handsker. Det anbefales, at der ryddes op i disse produkter, så man ikke har noget stående uden datablade, og så man bruger den rette personbeskyttelse af hud, øjne og åndedræt i sit daglige arbejde. Derefter bør man arbejde hen mod substitution af produkterne, evt. ved kontakt med leverandører.

Man bør undgå spraydåse-produkter, som er mærkede med: „Farlig ved indånding” og „Kan give lungeskade”.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 19

5. Udfasning af kemikalierne i kommunalt regi: Kemikalieplan/kemikaliemål Green Cities kommunerne har som målsætning, at alle 13 udvalgte kemikaliegrupper (nu 12) skal udfases.

Hvordan det skal ske, har ikke været en del af opgaven i denne kortlægning, men fremover vil man hvert år i forbindelse med revisionen spørge til en kemikalieplan for hver kommune, hvoraf det skal fremgå, hvilke tiltag man har igangsat for at reducere brugen af stofferne, og hvor stor andel af stofferne som er udfasede.

Det er derfor vigtigt, at ledelsen i hver kommune tænker igennem, hvilke tiltag der kan gennemføres, og hvordan styringen af tiltagene skal foregå.

I de følgende underafsnit er der gennemgået nogle forslag til, hvilke kemi-mål man kan sætte i kommunen f.eks. i forbindelse med områderne: indkøb, byggeri, arbejdsmiljø og miljø.

Det er meget forskelligt, hvordan Green Cities kommunerne fungerer inden for de nævnte områder: Om man har styringssystemer eller ej, indkøbsaftaler eller ej, kemimål eller ej. Derfor bør målene afpasses den enkelte kommune og ikke styres via en kemigruppe.

Styregruppen og/eller Embedsmandsgruppe bør sætte tidshorisont på, hvornår kemikaliehandlingsplanerne skal være på plads i hver kommune.

Baggrundsdokumentet (bilag 4) foreskriver, at der hvert år skal være en opgørelse over, hvor stor procentdel af kemikalierne, som er udfasede. Det er ikke praktisk muligt, da en stor andel af kemikalierne, er indbyggede i produkterne, og man ikke reelt kan vide, hvad de indeholder og i hvilke mængder.

Derfor har vi ikke i denne kortlægning kunne finde en mængde af en stof eller et nøjagtigt antal af stoffer. Det er heller ikke meningen, at vi om 5 år igen vil lave en kortlægning, for at undersøge, hvor mange stoffer der er udfasede. Det har ikke været muligt at ændre baggrundsdokumentet, selvom kemigruppen har gjort opmærksom på problemstillingen.

I stedet forestiller vi os, at man kunne have et mål for, i hvor mange procent af indkøbsaftalerne, der er stillet krav til kemikalierne, og hvor mange procent af produkterne, der er fri for de 12 kemikaliegrupper. I sin kemikaliehandlingsplan kunne man have delmål, som revisionen i stedet kan følge op på. Det vil dog kræve en ændring af baggrundsdokumentet.

Visse af kemikaliegrupperne er meget svære at substituere, f.eks. olieprodukter, mens andre f.eks. creosot udfases automatisk, uden at man behøver sætte mål for det. Derfor anbefales det, at man prioriterer sin indsats i kommunen ud fra denne kortlægning.

5.1 KEMIKRAV I INDKØBSAFTALER Kemigruppen har overvejende arbejdet med idéen om, at udfasningen af kemikalierne skal ske via kemikrav i indkøbsaftaler og indkøbsvejledninger ved håndkøb. Derfor er der i kortlægningen også lagt vægt på, at vi har udpeget produktgrupper og deres mulige indholdsstoffer, så det kunne bruges i indkøbsøjemed. Se afsnit 4.

Der er dog stor forskel på, hvor mange obligatoriske indkøbsaftaler, der findes i Green Cities kommunerne, og om der er stillet kemikaliekrav til produkterne.

Styregruppe og/eller embedsmandsgruppe bør overveje, om der er mulighed og vilje til at lave fælles indkøbsaftaler i Green Cities, som har fælles kemikaliekrav.

Manglen på opdaterede datablade kunne man også arbejde med i fælles regi, så der blev stillet krav til leverandører om at have opdaterede datablade på deres hjemmesider, som kommunenerne kan koble sig op på.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

page side 20

Problemet med kortlægninger som denne er, at viden om kemikalierne hele tiden ændrer sig, og produkterne ændrer sig også hele tiden. REACH-lovgivningens strenge dokumentationskrav til kemiske produkter kan også medføre, at problematiske stoffer substitueres uden vores indsats.

Denne viden burde opsamles i en fælles Green Cities vidensbank. Vi gemmer indtil videre vores nuværende viden på vores docs-internetside, som indkøbsgruppen også har adgang til.

Ligeledes bruges der meget store ressourcer i hver enkelt kommune på at skrive kemikaliekrav ind i udbud til indkøbsaftaler, som med fordel kunne genbruges i andre kommuner.

Styregruppe, embedsmandsgruppe og grønne indkøbsgruppe bør overveje, om der er mulighed og vilje til at lave fælles vidensopsamling om kemiske produkter og kemikaliekrav i indkøbsaftaler.

5.2 REGLER FOR INDKØB I KOMMUNEN UDEN OM INDKØBSAFTALER For visse produkter kan der være forhindringer i at lave obligatoriske indkøbsaftaler, og selv om der er lavet en obligatorisk indkøbsaftale med en forhandler på én produktgruppe, så er der også mulighed for at købe andre produkter, end de undersøgte. Man bør derfor have en kemivejledning til hjælp ved disse håndkøb.

I vejledningen bør der være klare regler for håndkøb af produktgrupper, som kan indeholde sundheds- og miljøskadelige stoffer.

Her bør der især prioriteres at lave indkøbsvejledninger for legetøj og hobbymaterialer, specialrengøringsmidler, værkstedsolier og –kemikalier (materiale- og entreprenørgårdenes produkter kunne bruges som udgangspunkt) samt bygningsmaterialer.

5.3 KEMIKRAV TIL BYGGEMATERIALER Byggematerialer er et andet område, som ikke er en del af de almindelige indkøbsaftaler. Det anbefales derfor at lave et standard byggeprogram med kemikaliekrav til de forskellige produkter, som er beskrevet under pkt. 4.

Kravene meldes ud til entreprenørerne, som derefter bør melde tilbage til kommunen med informationsmateriale om indholdsstofferne i de anvendte materialer.

Som det er nu, er det ikke muligt at finde ud af hvilke produkter, der er anvendt i en institution (f.eks. et gulv, maling, tæppe) eller hvilke indholdsstoffer, der er i produkterne. Derfor har vi i vores kortlægning kun kunnet skrive, at visse kemikalier kan forekomme.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 21

5.4 ARBEJDSMILJØMÅL For medarbejdere og borgere (f.eks. børn på institutioner og beboere på plejehjem) i kommunens institutioner bør der opstilles mål mht. brug af kemikalier.

På hjemmesiderne: Forbrugerkemi.dk og Miljøstyrelsens temaside om kemi findes mange oplysninger om kemiske produkter og gode råd om brug eller substitution. Her kan der hentes inspiration til arbejdsmiljø- og miljømål.

Eksempler på arbejdsmiljømål: • Børn fra 3-6 år må kun benytte: · A-mærkede hobbyartikler · maling, og lak med MAL-kode: 00-1 · vandbaseret lim • Køb maling, olie og lak med så lav MAL-kode (se forklaring i bilag 5), som det er kvalitetsmæssigt muligt • Der må ikke anvendes kemiske produkter i spraydåser • Der skal udluftes 3 x 5 minutter dagligt • Vi vil ikke have produkter med parfume • Der skal forefindes opdaterede sikkerhedsdatablade på alle kemiske produkter, resten bortskaffes • Der skal opstilles kemikrav til byggematerialer • Farligt affald skal sorteres, håndteres og bortskaffes korrekt 5.5 INDEKLIMA Før vi kan sige at alle sundhedsskadelige kemikalier er udfasede, bør sikre et sundt indeklima.

Udluftning: Da vi ved, at der findes en stor mængde af farlige stoffer og fugt i luften, bør derfor være stor fokus på udluftning 3 gange dagligt i 5 minutter. Det er anbefalet af Miljøstyrelsen.

Rengøring: Da størstedelen af de sundhedsfarlige stoffer ender i støvet på gulvet og på andre overflader, er en grundig rengøring vigtig.

Det gælder i særlig grad i børneinstitutioner, hvor børnene tit kravler rundt på gulvene. Børnene påvirkes i det hele taget i højere grad af kemikalierne end voksne, da de indtager/indånder mere pr. kropsvægt.

Vedligehold af ventilationssystemer: For alle arbejdspladser med ventilationsanlæg, bør de vedligeholdes mindst 1 gang om året, da de ellers udsender flere kemiske stoffer, end de frafiltrerer. Der er lavet forsøg, der viser, at hvis filtrene ikke udskiftes jævnligt, dannes der nye kemiske stoffer, som måske er mere sundhedsfarlige end dem der blev suges op.

5.6 OPRYDNING I KEMIKALIESKABET – GEM KUN PRODUKTER MED SIKKERHEDSDATABLAD Kemitilsynene viste, at der findes ofte oplag af gamle kemikalierester, som man ikke får ryddet op i. Det er typisk gamle rengørings- og rensemidler, maling, lim, lak, der ikke findes sikkerhedsdatablade på, og hvor man derfor ikke kan vide, hvad det indeholder.

Det anbefales, at alle produkter, som kan indeholde problematiske stoffer, og hvor der ikke kan fremskaffes et datablad, bortskaffes (korrekt).

Meget få af databladene er opdaterede, da de oftest kun sendes til kunden første gang produktet modtages.

Der er ingen af databladene, som nævner noget om REACH-lovgivning og risikoscenarier.

Der mangler generelt en meget bedre styring af databladene, hvis man skal kunne styre en udfasning af kemikaliegrupperne og et valg af mindre farlige produkter.

En af kommunerne benyttede Kemiguiden, hvor alle produkterne bliver indtastet i en database og deres sundheds- og miljøfarlige egenskaber derefter vurderes i programmet. Det har den fordel, at medarbejderne ikke

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 22

selv behøver at have kemisk viden, for at sammenligne 2 produkter og vælge det mest miljøvenlige og mindst sundhedsskadelige produkt.

Kemiguiden er gratis, hvis man er medlem af et miljønetværk, hvor virksomheder og myndigheder har et direkte samarbejde (store netværk: kr. 30.900,-/årligt), under Key To Green. Man kan dog også deltage enkeltvis som kommune (kr. 15.450,-/årligt pr. kommune).

5.7 REACH-LOVGIVNING For at overholde REACH lovgivningen, skal kommunen overholde kravene til downstream brugere (almindelige forbrugere), som ikke producerer kemiske stoffer eller produkter.

Kommunen bør ikke indkøbe kemiske produkter fra andre lande end EU-lande, da man ellers har ansvaret for tests og dokumentation for produktets farlige egenskaber. Hvis man køber fra forhandlerne, som importerer fra ikke EU-lande, skal man sikre sig, at de er klar over deres dokumentationsansvar.

Kravene til downstream brugere kan læses i vejledningen fra EU og de vigtigste punkter er: • Man skal have sikkerhedsdatablade på kemiske produkter. Sikkerhedsdatabladene skal være opdaterede i henhold til REACH, og indeholde risikoscenarier, hvis produktet indeholder stoffer, som påkræver det.

• Man skal anvende produkterne, som brugsanvisningen/risikoscenariet foreskriver, og med eventuelle sikkerhedsforanstaltninger (handsker, briller, åndedrætsværn). Hvis produktet anvendes til andet, er der krav om at man orienterer leverandøren. Leverandøren har dog ikke pligt til at medtage en downstream brugers anvendelse, selvom brugeren har leveret information om denne. Hvis leverandøren ikke vil medtage brugerens anvendelse i eksponeringsscenariet, må brugeren enten finde en anden leverandør, der medtager anvendelsen, eller selv lave en kemikaliesikkerhedsvurdering.

• Man skal sikre, at leverandørerne er klar over deres dokumentationsansvar. Det kan f.eks. ske ved at sende et spørgeskema til leverandøren, som skal udfyldes, underskrives og sendes tilbage til kommunen.

Disse REACH-krav bør indskrives i kommunens mål for kemiske stoffer og produkter.

5.8 FARLIGT AFFALD – KEMIKALIER OG ANDRE PRODUKTER MED PROBLEMATISKE STOFFER For flere af kommunens institutioner viste det sig ved kemitilsynene, at der ofte ikke findes en løsning med afhentning af det farlige affald af en godkendt affaldsmodtager.

Derfor køres rengøringsmidler, spraydåser, malingsrester, medicinrester mm. af f.eks. en pedel i en privat bil ud på genbrugspladsen.

Det giver risiko for: • risiko for påvirkning af lunger, hud og øjne af medarbejderen, der håndterer kemikalieaffaldet (når det hældes om og flyttes) • sammenblanding af reaktive kemikalierester (f.eks. klorholdige produkter), så der opstår nye sundheds- og miljøskadelige stoffer, som emitteres. Visse kemikaliegrupper kan ved sammenblanding reagere eksplosivt, f.eks. syre og base.

• spild til ydre miljø, når det håndteres

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 23

Derudover er der andre ikke-kemiske produkter, som ender i almindeligt brandbart affald, enten fordi man ikke har viden om, at det skal sorteres fra, eller fordi det er nemmere. Blinkende sko skal afleveres som elektronikskrot, og gammelt blødt plast skal sorteres fra og afleveres på genbrugspladsen på grund af dets indhold af phthalater (se pjece fra MST).

Det anbefales at lave affaldssorteringsvejledninger for de enkelte institutionstypers affald. Typiske affaldsfraktioner ses på miljøstyrelsens hjemmeside.

Det er derfor vigtigt, at: • der er en viden om farligt affald på institutionen, så det sorteres korrekt.

• der findes korrekte affaldsemballager til affaldsfraktionerne, så man håndterer kemikaliet mindst muligt, og så det ikke let kan spildes eller fordampe • affaldsemballagerne er mærkede, så man undgår farlige og forkerte sammenblandinger • at der findes en løsning for en fælles afhentningsordning, så ansatte ikke skal køre farligt affald i egen bil, men samtidig så det ikke bliver for dyrt for den enkelte institution at bortskaffe affaldet Det nævnte affaldsmæssige problemstillinger bør tages op i den enkelte kommune og kunne evt. styres via arbejdsmiljøledelse eller miljøledelse.

6. Udfasning hos borgere og virksomheder Ifølge baggrundsdokumentet (bilag 4), dækker visionen for udfasning af kemikalierne kommunen som et geografisk område og dermed også borgere og virksomheder.

Der er i Life-projektet gennemgået forskellige værktøjer til at udbrede viden om kemikaliernes sundhedsmæssige effekter til borgere, virksomheder og kommunen. Der blev bl.a. afprøvet effekterne af at sende pjecer ud og have info på hjemmesider.

Styregruppen og/eller Embedsmandsgruppen bør tage stilling til, om det er en opgave, som den enkelte Green Cities kommune skal lave mål for, eller om det er en opgave, som kan løftes i fællesskab samt hvordan.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 24

7. Konklusion Rapporten giver et overblik over, hvordan der er arbejdet med kortlægningen af udvalgte kemiske stoffer og produktgrupper, for at arbejde hen imod målet om kortlægning af 13 kemikaliegrupper i 2010 og herefter udfasningen af stofferne i henhold til Green Cities vision.

Den ene af grupperne: C9-C12 (alkaner og isoalkaner) er i 2009 udgået fra „Listen over uønskede stoffer”, da den ikke længere er under mistanke for PBT/vPvB3 effekter. Kortlægningen omfatter derfor kun 12 kemikaliegrupper.

Tilsyn: Kemigruppen har udført 22 kemitilsyn på forskellige typer af kommunale institutioner og virksomheder: Børnehave, skole, SFO, tandplejeklinik, materialegård, plejehjem, svømmehal, gartneri, renseanlæg, varmeværk, vandværk, redningsberedskab.

Følgende stoffer blev fundet på tilsynene: Kviksølv, klorerede opløsningsmidler, mineralsk olie, aktivstoffer i pesticider, nonylfenoler og andre alkylfenoler, aktivstoffer til lægemidler, phthalater Følgende kemikalier kan forekomme i produkterne, selv om vi ikke kan påvise det ud fra datablade: Bromerede flammehæmmere, PAH (findes i en del mineralsk olie produkter), klorerede paraffiner og PFOS Følgende er ikke fundet på tilsynene og stærkt på vej til udfasning på grund af forbud: Creosot Da materiale- og entreprenørgårde er virksomheder, som kommunen fører tilsyn med, anbefales det, at lave kemitilsyn med jævne mellemrum.

Teoretiske kortlægninger: For visse typer af produkter har det ikke på tilsynene være muligt at opklare, om de indeholdt problematiske kemikalier. Det drejer sig om bl.a.: Byggematerialer, beklædning, værkstedsolier, elektronik, legetøj. Gruppen har derfor i stedet søgt oplysninger om, hvad disse produktgrupper typisk indeholder, og ud fra disse oplysninger lavet infoark til Green Cities grupperne: Grønne Indkøb og Bæredygtigt byggeri, som kan anvendes i indkøbsøjemed. Derudover kan disse infoark danne grundlag for fremtidige mål om udfasning af kemikalier.

Den kemikaliegruppe, vi er stødt oftest på ved kemitilsynene, er mineralske olier. Det anbefales, at der sættes mål i forbindelse med især værkstedsolier og specialkemikalier.

Der bør også fokuseres på: Maling, lim og lak, som kan indeholde flere af de 12 kemikaliegrupper. Dette gælder både for produkter til hobby, hvor børn er brugere, samt professionelle produkter, hvor vedligeholdelsespersonale er brugerne.

I børneinstitutioner bør der være fokus på alle typer produkter (eks. legetøj, gulve, måtter, hobbymaterialer) med blødt plast, som kan indeholder phthalater.

Der er ingen problematiske indholdsstoffer i de almindelige rengøringsmidler, som ofte er svanemærkede.

Derimod bør der holdes øje med andre specialrengøringsmidler, hvor der ofte mangler datablade, og hvor der er større risiko for, at de kan indeholde miljø- og sundhedsfarlige stoffer.

For produkterne: elektroniske apparater, analysekemikalier, lægemidler og amalgam bør fokus overvejende være på affalds- og spildevandsdelen, så de ikke bortskaffes på en miljømæssig ukorrekt måde. De indeholder stoffer, som er svære at udfase pt.

3

PBT: Persistente (ikke nedbrydelige) – Bioakkumulerbare (ophobes i levende væv) – Toksiske (giftige) vPvB: meget svært nedbrydelige og meget bioakkumulerbare

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 25

Det anbefales, at der undersøges nærmere, om det vil være relevant at undersøge lægemidler i spildevand fra plejehjem og evt. stille krav til udledningen. Desuden skal lægemiddelaffaldet håndteres korrekt.

Kemimål: Der skal ifølge baggrundsdokumentet udarbejdes en handlingsplan med mål og aktiviteter for at reducere kemikalietrykket.

Selvom kemigruppen kun har arbejdet med kortlægningen af kemikalierne og ikke udfasningen, har vi i denne rapport tilføjet forslag til udfasning af stofferne og produkterne, som man kan arbejde videre med i kommunerne.

Den enkelte kommune bør beslutte hvilke af nedenstående forslag, de har mulighed for at gennemføre, og hvilke projektdeltagere det kræver. Kemigruppen fortsætter ikke i nuværende regi.

Der er foreslået forskellige metoder til udfasningen. Styringen af målene kan ske gennem miljøstyring (herunder kemikrav i indkøbsaftaler og til bygningsprojekter) eller arbejdsmiljøstyring.

Det er op til styregruppen og embedsmandsgruppen, om aktiviteterne med udfasningen skal styres i den enkelte kommune, eller om det kan ske ved fælles målsætninger.

Det er vigtigt, at der er stor fokus på indkøbsdelen af produkter med kemiske stoffer. Der foreslås kemiindkøbsvejledninger, især for værkstedsolier, specialkemikalier, hobbymaterialer, legetøj, maling, lim og lak samt bygningsmaterialer.

Der bør opstilles arbejdsmiljømål for kemiske produkter.

Der bør i målene være fokus på produkter, som børn kommer i kontakt med, fordi de påvirkes i højere grad af kemikalier end voksne, da de indtager/indånder mere pr. kropsvægt.

Da vi ved, at der findes en stor mængde af farlige stoffer i luften og støvet, er indeklimaet af stor betydning, og der bør derfor være fokus på udluftning 3 gange dagligt og grundig rengøring. For arbejdspladser med ventilationsanlæg, bør de vedligeholdes 1 gang om året.

Oprydning i gamle malingsprodukter og værkstedskemikalier er generelt tiltrængt. Alt uden datablade, bør bortskaffes.

Det farlige affald med kemikalierester skal bortskaffes korrekt. Der bør udfærdiges affalds- og sorteringsvejledninger for de enkelte institutionstyper. Sorteringen skal opdeles i de fraktioner, som den enkelte kommune kan håndtere.

Borgere og virksomheder: En del af visionen er, ifølge baggrundsdokumentet, at kemikalierne også skal udfases hos borgere og virksomheder i kommunen.

Det skal der også laves en handlingsplan for, og det kunne ske som et fælles Green Cities projekt, da man med fordel kunne lave fælles oplysningskampagner.

Styregruppen og Embedsmandsgruppen skal tage beslutning om følgende problemstillinger: • Fastsætte en tidshorisont for, hvornår kemikaliehandlingsplanerne skal være på plads i hver kommune.

• Undersøge om der er mulighed for og vilje til at indgå fælles indkøbsaftaler, som har fælles kemikaliekrav.

• Undersøge om der er mulighed for og vilje til at oprette en fælles vidensbank for kemiske produkter og kemikrav i indkøbsaftaler samt bygningsprojekter. Der skal afsættes ressourcer til sikring af opdatering af kemisk viden.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 26

• Overveje om Green Cities kommunerne skal tilmeldes Kemiguiden, så de kemiske produkter kan indtastes i en fælles database, og det derved bliver nemmere at vurdere og sammenligne kemiske produkter.

• Tage stilling til, om opgaven med at udfase kemikalierne hos borgere og virksomheder ligger hos den enkelte Green Cities kommune, eller om det er en opgave, som kan løftes i fællesskab samt hvordan.

I baggrundsdokumentet for kemi bør følgende ændres: • Visse alkaner (C9-12 alkaner og isoalkaner) fjernes fra målet. Kemikaliegruppen er ikke længere under mistanke for at være meget persistent og meget bioakkumulerbar.

• Det bør det præciseres, at målet om udfasning af mineralske olier kun gælder for de olier, som er mærkede med kræftfremkaldende, giftig og sundhedsskadelig. Flydende brændsler er også anses for at være sundhedsskadelige, men vi mener ikke, de skal være en del af målet.

• Det bør præciseres, om alle aktivstoffer i pesticider skal udfases, eller der skal være undtagelser for visse aktivstoffer (f.eks. dem som bruges i økologisk drift). Desuden mangler der en klar definition på hvilke stoffer, vi regner som aktivstoffer i pesticider.

• Målet om substitution af aktivstoffer i lægemidler gælder lige nu: Clotrimazol (mod svampeinfektion), antibiotika generelt (bl.a. penicilin) og veterinære midler (medicin til dyr). Det foreslås ændret til, at målet ikke er udfasning af aktivstoffer i lægemidler, men i stedet begrænsning af spredningen gennem håndtering af spildevand og affald, der indeholder lægemidler. Det bør undersøges nærmere, hvilke muligheder kommunerne har i forhold til håndtering af kemikaliegruppen i spildevandet via f.eks. spildevandstilladelser.

• Ændre revisionsmålepunkterne. De nuværende krav (0%, 25 %, 50 %, 75 %, 100 %) er ikke målbare, da mængderne af kemikalierne ikke kan opgøres. Det bør tages ud.

• Kravet om en kemihandlingsplan bør være det eneste mål. I kemiplanen kan der f.eks. indgå mål for indkøb, arbejdsmiljø og miljø, som revisionen kan følge fremdriften på.

Følgende deltagere har været en del af kemigruppen i projektperioden 2008 – 2010: Albertslund Kommune: Lars Bertholdt Allerød: Susanne Svenné, Hanne Reiff, Amanda Tu Ballerup Kommune: Anne Tholstrup Steffensen, Lill Dueholm Fredericia Kommune: Dorte Lindbjerg, Suzanne Vinther, Birgit Jensen, Susan Bennetzen Herning Kommune: Monica Klitgaard Hansen Kolding Kommune: Lisbeth Corvinius Kjærsgaard, Gitte Just Pedersen, Henrik Kiel Jensen Københavns Kommune: Hasse Højmark Andersen Malmö Kommune: Anna Bengtsson

21. marts 2011

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 27

BILAG

KortlÌgning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

side 28

Bilag 1: Stikprøvetilsyn – kortlægning af de 13 Green Cities kemikalier INDHOLD Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Formål og baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Udfordringer og anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Resultatet for hvert af de 12 kemikalier . . . . . . . . . . . . . . . 31 Bilag A: Oversigt over resultaterne af de enkelte tilsyn . . 36 KONKLUSION Green Cities har som mål at udfase 13 kemikalier/kemikaliegrupper: kviksølv, bromerede flammehæmmere, PFOS (perfluorooktansulfonater), klorerede paraffiner, klorerede opløsningsmidler, mineraloliebaserede produkter, PAH (polyaromatiske kulbrinter), creosot, C9-12 alkaner og isoalkaner, pesticider (aktivstoffer), nonylphenoler og andre alkylphenoler, lægemidler (udvalgte aktivstoffer) og fthalater.

Kemiarbejdsgruppe har haft som opgave at kortlægge forbruget af de 13 kemikalier i Green Cities kommunerne. Kemigruppen har valgt at gennemføre kortlægningen dels som teoretisk kortlægning dvs. søgning i tilgængelig viden på området, dels ved stikprøvetilsyn på tværs af kommunerne inkl. Fredericia. Dette er afrapporteringen af stikprøvetilsynene.

Ved tilsynene fandt vi ingen steder creosot. De andre kemikaliegrupper fandt vi alle i større eller mindre omfang.

I begrænset omfang fandt vi: • Nonylfenoler og alkylfenoler i fire produkter (bremsevæske, alumetalrens, Eugenol hos tandlægen og spraydåse på rensningsanlæg). De kan også forekomme i vaske- og rengøringsmidler til specielle formål som f.eks. stål- og kogepladerens samt ovnrens.

• Klorerede opløsningsmidler i meget få produkter (autoplejeprodukt samt maling- og lakfjerner). Men de kan forekomme i produktgrupper, der benyttes flere steder, f.eks. metalaffedtere, lim og maling til metal.

• Kviksølv i meget få produkter (amalgamplomber og analysekit). Men på tilsynene havde vi ikke fokus på sparepærer og lysstofrør, som vi ved kan indeholde kviksølv, men vi forventer, at de benyttes mange steder.

• Typen af aktivstoffer i lægemidler havde vi ikke fokus på ved tilsynene, vi koncentrerede os om der var lægemidler tilstede. Vi fandt kun lægemidler på plejehjemmene og i meget mindre omfang i daginstitutionerne og på materialegårdene.

Nogle produktgrupper kan indeholde flere af kemikalierne, som det også fremgår af den teoretiske kortlægning: • Maling kan indeholde PFOS, klorerede paraffiner og mineralsk olie. Maling til metal kan desuden indeholde klorerede opløsningsmidler • Lak kan indeholde PFOS og mineralsk olie • Lim kan indeholde klorerede paraffiner og klorerede opløsningsmidler • Udover mineralsk olie og PAH kan smøreolier indeholde klorerede paraffiner Kendetegnende for disse produkttyper er, at de benyttes mange forskellige steder. For disse produkttyper er det en god ide at se på litteraturkortlægningerne1 af forskellige produkttyper, som giver flere informationer om indholdsstoffer og måder at undgå dem på.

1

Kemigruppens teoretiske kortlægning

1

Kemigruppens teoretisk kortlægning.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG 1

side 29

Derudover er den mange produkttyper, som indeholder et af kemikalierne. Her nævnes kun eksempler på dem, der benyttes flest steder eller i store mængder: • Ældre elektronikprodukter kan indeholde bromerede flammehæmmere • Bløde plastprodukter og opskummet plast kan indeholde phtalater • Benzin og dieselolie kan indeholde PAH Kemigruppen anbefaler, at: • visse alkaner (C9-12 alkaner og isoalkaner) fjernes fra målet om udfasning af kemikalier. Kemikaliegruppen er ikke længere er under mistanke for at være meget persistent og meget bioakkumulerbar2.

• det afklares, hvad der menes med mineralsk olie i forhold til udfasning af kemikaliegruppen. Hvis den brede definition benyttes vil der gå mange år inden Green Cities målet kan opfyldes i de enkelte kommuner. Vores forslag er, at der skal sættes fokus på mineralske olieprodukter som har en speciel farlig klassificering mht. sundhed (giftig, kræftfremkaldende og sundhedsskadelig). F.eks. via oversigt med navne og CAS nr. på de stoffer, det drejer sig om. Samtidig bør det også afgøres om flydende brændsler skal være omfattet, da de kan være sundhedsskadelige, selv om de ikke er mærkningspligtige.

• det afklares, om alle aktivstoffer i pesticider skal udfases fra Green Cities undtagen dem, der må benyttes til økologisk drift. Eller skal der være en undtagelse om visse andre aktivstoffer, som så skal defineres nærmere. Der mangler en klar definition af hvilke stoffer, Green Cities regner som aktivstoffer i pesticider.

• for kemikaliegruppen aktivstoffer i lægemidler er målet ikke udfasning af aktivstoffer i lægemidler men i stedet begrænsning af spredningen gennem håndtering af spildevand og affald, der indeholder kemikaliegruppen.

FORMÅL OG BAGGRUND Green Cities har som mål at udfase 13 kemikalier/kemikaliegrupper: kviksølv, bromerede flammehæmmere, PFOS (perfluorooktansulfonater), klorerede paraffiner, klorerede opløsningsmidler, mineraloliebaserede produkter, PAH (polyaromatiske kulbrinter), creosot, C9-12 alkaner og isoalkaner, pesticider (aktivstoffer), nonylphenoler og andre alkylphenoler, lægemidler (udvalgte aktivstoffer) og fthalater.

Kemiarbejdsgruppe har haft som opgave at kortlægge forbruget af de 13 kemikalier i Green Cities kommunerne. Kemigruppen har valgt at gennemføre kortlægningen som stikprøvetilsyn på tværs af kommunerne inkl.

Fredericia.

Kemigruppen har alt i alt udført 22 kemitilsyn fordelt på 4 daginstitutioner, 3 skoler (inkl. SFO’er), 2 svømmehaller, 2 materialegårde, 1 gartneri, 2 plejehjem, 2 rensningsanlæg, 1 vandværk, 2 beredskaber, 2 skoletandlæger og 1 varmeværk. Der findes tilsynsrapporter til hvert tilsyn.

Fokus på tilsynene har dels været på kemiske produkter f.eks. rengøringsmidler og affedtningsmidler dels på produkter f.eks. tekstiler, legetøj og elektronik. I forhold til de kemiske produkter har vi for en stor dels vedkommende kunne se af sikkerhedsdatabladene om de indeholdt de 13 kemikalier. Dog har det for nogle kemiske produkter ikke været muligt at finde sikkerhedsdatabladene.

Det har ikke været så lige til med de andre produkter, så her er kortlægning af indhold mere baseret på vores skøn og erfaring. Derfor har vi for en række produkter vurderet, om det er sandsynligt, at de indeholder en eller flere af de 13 kemikalier.

Tilsynene er udført af forskellige personer i forskellige kommuner og over to år.

Under vores bearbejdning af resultaterne af kortlægningerne er vi blevet opmærksomme på, at vi ikke altid har vurderet ens for de samme produktgrupper. Desuden er der enkelte produktgrupper vi ikke haft øje for i kort-

2

Det fremgår af Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, hvor gruppen er fjernet i den nyeste version (2009).

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG 1

side 30

lægningerne. F.eks. ved vi godt, at der er kviksølv i de fleste sparepærer og lysstofrør, men ingen af kortlægningerne indeholder oplysninger om dette.

UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER I forhold til de 13 kemikalier har visse af kemikaliegrupperne voldt os forskellige udfordringer. Mht. kemikaliegruppen mineralsk olie har vi ikke fået afklaret inden kortlægningen, hvad vi betragter som mineralsk olie.

Er det kun enkelte produkter eller er det alle kemiske produkter, hvor mineralsk olie er udgangspunktet for det endelige kemiske produkt? Nogle af kortlægningerne er baseret på den første tankegang mens andre har taget udgangspunkt i den sidste. Det giver et meget forskelligt billede af, hvor vi finder kemikaliegruppen.

På den baggrund anbefaler vi, at det afklares, hvad der menes med mineralsk olie i forhold til udfasning af kemikaliegruppen. Hvis den brede definition benyttes vil der gå mange år inden Green Cities målet kan opfyldes i de enkelte kommuner. Vores forslag er, at der skal sættes fokus på mineralske olieprodukter som har en speciel farlig klassificering mht. sundhed (giftig, kræftfremkaldende og sundhedsskadelig). F.eks. via oversigt med navne og CAS nr. på de stoffer, det drejer sig om. Samtidig bør det også afgøres om flydende brændsler skal være omfattet, da de kan være sundhedsskadelige, selv om de ikke er mærkningspligtige.

Ved kortlægningen af aktivstoffer i pesticider har vi i gruppen ikke haft samme fokus. Vi har alle noteret, når det drejer sig om bekæmpelsesmidler til ukrudt, insekter og rotter. Men når der er tale om fungicider i f.eks. maling eller biocider i algefjerner, har det i gruppen været lidt uklart om aktivstofferne i disse produkter også er aktivstoffer i pesticider. I forhold til de to andre mål i Green Cities3, hvor der er fokus på pesticider, har målet med udfasning af kemikalier en bredere fokus. F.eks. er der intet krav om at undgå fungicider i maling i de to andre mål.

På den baggrund anbefaler vi at det afklares, om alle aktivstoffer i pesticider skal udfases fra Green Cities undtagen dem, der må benyttes til økologisk drift. Eller skal der være en undtagelse om visse andre aktivstoffer, som så skal defineres nærmere. Der mangler en klar definition af hvilke stoffer, Green Cities regner som aktivstoffer i pesticider.

Ved tilsynene har vi ikke fokuseret på specifikke aktivstoffer i lægemidler, men kun på om der var lægemidler tilstede. Vi mener i kemigruppen, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at få substitueret aktivstoffer i lægemidler. I stedet vurderer vi, at fokus skal være på håndtering af spildevand, der kan indeholde aktivstofferne, og korrekt håndtering af affald i form af medicinrester eller affald fra virksomheder, sygehuslaboratorier mm. Samtidig foreslår kemigruppen, at det bliver præciseret hvilke aktivstoffer i lægemidler, der skal være fokus på.

Vores anbefaling er, at i forhold til aktivstoffer i lægemidler er det første delmål er at undgå spredning, dvs. sikre håndteringen af spildevand og affald.

Kemigruppen besluttede i august 2010, at kemikaliegruppen visse alkaner (C9-12 alkaner og isoalkaner) udgår af kortlægningerne. Kemikaliegruppen er fjernet, fordi den ikke længere er under mistanke for at være meget persistent og meget bioakkumulerbar. Det fremgår af Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, hvor gruppen er fjernet i den nyeste version (2009).

På den baggrund anbefaler kemigruppe, at visse alkaner (C9-12 alkaner og isoalkaner) fjernes fra målet om udfasning af kemikalier.

3

e to Green Cities mål er: D • Vi vil dyrke og drive alle kommunale landbrugsarealer efter økologiske principper.

• Vi vil ikke anvende pesticider på kommunale arealer og vi vil gøre en målrettet indsats for, at borgere og virksomheder og landbrug ikke bruger pesticider.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG 1

side 31

RESULTATET FOR HVERT AF DE 12 KEMIKALIER Her er en sammenfatning af resultaterne for alle tilsynene for hvert af de 12 kemikalier/kemikaliergrupper.

Fokus er på om vi har fundet kemikalierne eller om vi vurderer, at de kan forekomme i produkterne. Oversigt over resultaterne af de enkelte tilsyn fremgår af bilag A. Kviksølv Vi har fundet kviksølv i meget begrænset omfang og i få produkter. Men vi ved, at det også kan findes i små mænger i sparepærer og lysstofrør. Disse produkter har vi ikke haft fokus på under kortlægningen, men vi forventer, at de bliver benyttet mange steder.

Vi fandt kviksølv dels i amalgamplomber hos tandlægerne, dels i analysekit i det ene rensningsanlægs laboratorium. Derudover er kviksølv muligvis i forsøgskemikalier i skolernes fysiklokaler, men kemikalierne blev ikke gennemgået under kortlægningen.

Opsummering af bilag A Vi fandt kviksølv: • I analyse kit på rensningsanlæg (1 ud af 2) • I amalgamplomber hos tandlægerne (2 ud af 2) Vi vurderer, at kviksølv kan forekomme: • I fysiklokale til forsøg på skoler (3 ud af 3) Bromerede flammehæmmere Mange steder stødte vi på tre produktgrupper, som kan indeholde bromerede flammehæmmere. Det drejer sig om ældre elektronisk udstyr, tekstiler og opskummet plastmaterialer. Ældre elektronisk udstyr er f.eks. it-udstyr, symaskiner og elskabe. Tekstiler, som er brandhæmmet, er f.eks. beredskabsdragter, beklædning til materialegårds folk samt tekstiler brugt i institutioner og plejehjem til gardiner, møbelbetræk, gulvtæpper og -måtter mm. Stoflegetøj kan også være brandhæmmet. Hvis svømmeredskaber og legemåtter er lavet af opskummet plastmaterialer, kan de indeholde bromerede flammehæmmere fra produktionsprocessen.

Opsummering af bilag A Vi fandt bromerede flammehæmmere: • I elektronisk udstyr på varmeværk (1 ud af 1)

Vi vurderer, at bromerede flammehæmmere kan forekomme: • I elektrisk udstyr, elskab, symaskine (alle daginstitutioner, alle skoler, begge materiale/entreprenørgårde, begge plejehjem, 1 rensningsanlæg ud af 2 og vandværket) • I beredskabsdragter (2 ud af 2 beredskaber) • I beklædning (begge materiale/entreprenørgårde) • I tekstiler f.eks. gardiner, tæpper, gulvmåtter, møbelbetræk og stoflegetøj (alle daginstitutioner, alle skoler, begge plejehjem) • I plastmaterialer (alle daginstitutioner, alle skoler, 1 ud af 2 svømmehaller)

PFOS Vi fandt en del forskellige produkter, som sandsynligvis indeholder PFOS. Det drejer sig om meget forskellige produktgrupper, hvor nogle bruges mange steder. F.eks. kan maling og lak til bygninger indeholde PFOS, og tekstiler til indretningsbrug er sandsynligvis overfladebehandlet med PFOS. Desuden kan selvrensende ovne indeholde PFOS. Andre produkter, som vi har set i mindre omfang, og som kan indeholde kemikaliegruppen er hobbylak, trykfarver samt smøremidler med teflon.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG 1

side 32

Opsummering af bilag A Vi vurderer, at PFOS kan forekomme: • I maling, lak og trykfarver (alle daginstitutioner, alle skoler, begge rensningsanlæg og vandværket) • I hobbylak (alle daginstitutioner, alle skoler) • I smøremiddel (i teflon) (begge beredskab) • I måtter, tekstiler (alle daginstitutioner, alle skoler) • I polish (1 af 2 plejehjem) • I selvrensende ovn (1 af 2 plejehjem) Klorerede paraffiner På tilsynene fandt vi fire produktgrupper, der kan indeholde klorerede paraffiner. Produktgrupperne kan optræde mange steder. Det drejer sig om lim, smøreolier og malinger. Desuden kan de forekomme i plast af PVC. Opsummering af bilag A Vi vurderer, at klorerede paraffiner kan forekomme: • I lim, smøreolier og maling (begge rensningsanlæg og vandværket) • I plast (begge rensningsanlæg, vandværket og 1 af 2 plejehjem).

Klorerede opløsningsmidler Vi fandt kun to produkter, der indeholder klorerede opløsningsmidler. De bliver brugt i begrænset omfang.

Derudover kan der forekomme klorerede opløsningsmidler i metalaffedtere og lim samt i maling til metal. Det er kun noteret i forbindelse med et af tilsynene, men produktgrupperne vil blive brugt flere steder.

Klorerede opløsningsmidler fandt vi i et produkt i autoværksted (beredskab) og i en maling og lakfjerner.

Opsummering af bilag A Vi fandt klorerede opløsningsmidler: • I et autoplejeprodukt (liquid vulvaniser art no. 505) (1 af 2 beredskab) • I en maling og lakfjerner (1 af 2 plejehjem) Vi vurderer, at klorerede opløsningsmidler kan forekomme: • I metalaffedtning, lim og maling til metal (1 af 2 rensningsanlæg) Mineralsk olie Der optræder mineralsk olie i rigtig mange produkt og mange af stederne, vi har undersøgt.

Anvendelsen spænder meget bredt fra drift af maskiner over rensemidler, autopleje produkter, asfalt til maling og lak. Desuden har vi fundet det i flokkuleringsmiddel i renseanlæggene. Det indgår også i teatersminke, enkelte rengøringsmidler og som hjælpestof i et insektmiddel.

Opsummering af bilag A Vi fandt mineralsk olie: • I gulvlak, olie, maling (3 af 4 daginstitutioner) • terpentin, rensevæske (3 af 4 daginstitutioner) • teatersminke (1 af 4 daginstitutioner) • I hydraulikolie, smøreolie, motorolie (begge materiel/entreprenørgårde, gartneri, begge plejehjem, begge rensningsanlæg, begge beredskab, 1 af 2 tandlæger, varmeværket) • I flokkuleringsmidler (begge rensningsanlæg) • I autopleje produkter (begge beredskab) • I insektmiddel (1 af 2 plejehjem) • I rengøringsmidler (1 af 2 plejehjem) • I reparationsasfalt (1 af 2 plejehjem) Vi vurderer, at mineralsk olie kan forekomme: • I gulvolie og graffitifjerner (1 af 4 daginstitutioner og 1 af 3 skoler)

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG 1

side 33

PAH PAH findes naturligt i mineralsk olie, men hvilken type olieprodukter de ender i afhænger af bearbejdningen af råolien4. Produkter udvundet fra råolie som benzin, petroleum, mineralsk terpentin, smøreolie samt dieselolie og fyringsolie vil indeholde PAH. Forskellige oliebaserede opløsningsmidler kan også indeholde PAH. På tilsynene er det forskelligt, hvor meget fokus vi har haft på PAH. Men da der er fundet mineralsk olie de fleste steder, vil der også være PAH i mange af produkterne.

På tilsynene fandt vi PAH i smøreolie, benzin og dieselolie samt et enkelt rustfjerner. PAH blev også fundet under kortlægningen af materiale-/entreprenørgårdene og 1 af 2 plejehjem, men det er ikke oplyst i hvilke produkter.

Derudover kan der være PAH i en smøreolie benyttet på varmeværket, i reparationsasfalt samt i en stålplast.

Desuden kan det optræder i produkter hos 1 af de to beredskab.

Opsummering af bilag A Vi fandt PAH: • I smøreolie, benzin, dieselolie (2 af 4 daginstitutioner, vandværket) • I rustfjerner (1 af 3 skoler) • Fundet på begge materiale/entreprenørgårde og 1 af 2 plejehjem

Vi vurderer, at PAH kan forekomme: • I stålplast MicroKomA (umættet polyester harpiks) (1 af 2 beredskab) • I smøreolieprodukt (varmeværket) • I reparationsasfalt (1 af 2 plejehjem) • 1 af 2 beredskab

Creosot Vi har ikke fundet creosot på tilsynene.

Aktivstoffer i pesticider En del steder fandt vi aktivstoffer i pesticider, især på materielgårdene og i gartneriet, men også enkelte skoler, daginstitutioner og plejehjem. Aktivstoffer i pesticider benyttes ikke kun i ukrudtsmidler, insektmidler og rottegift, men kan også indgå i f.eks. algefjerne, specialrengøringsmidler, desinfektionsmidler samt i maling til vådrum og udendørsmaling. De sidste produktgrupper benyttes mange steder.

Vi fandt aktivstoffer i pesticider i form af rottegift på materialegårdene og i gartneriet. Desuden fandt vi dem i insekt- og ukrudtsmidler samme steder, men også på en skole, et plejehjem og et rensningsanlæg.

Derudover var de også i algefjernere og desinfektionsmidler i en daginstitution, en skole, gartneriet og de to materielgårde.

Desuden vurderer vi, at enkelte vaske- og rengøringsmidler i to af daginstitutionerne kan indeholde aktivstoffer i pesticider.

Opsummering af bilag A Vi fandt aktivstoffer i pesticider • I rottegift (begge matriale/entreprenørgårde, gartneriet) • I insektspray, ukrudtsmiddel til bekæmpelse af bjørneklo og ukrudtmiddel (1 skole af 3, begge matriale/ entreprenørgårde, gartneriet, 1 af 2 plejehjem, 1 af 2 rensningsanlæg) • I algefjerner, desinfektionsmidler (1 af 4 daginstitutioner, 1 skole af 3, begge materiale/entreprenørgårde, gartneriet) Vi vurderer, at aktivstoffer i pesticider kan forekomme: • I vaske-/rengøringsmiddel (2 af 4 daginstitutioner) 4

Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 728, 2002.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG 1

side 34

Nonylfenoler og alkylfenoler Vi fandt kun fire produkter, som indeholder nonylfenoler og alkylfenoler. De bliver brugt i meget begrænset omfang. Derudover har vi vurderet, at kemikaliegruppen kan forekomme i vaskemidler og rengøringsmidler til speciel brug.

Vi fandt kemikaliegruppen på materiale/entreprenørgårdene, hvor den bl.a. var i en bremsevæske. Derudover optrådte den i 3 specifikke produkter i et beredskab, et rensningsanlæg og en tandklinik.

Derudover har vi vurderet, at det kan forekomme i vaske- og rengøringsmidler i daginstitutioner samt varmeværket.

Opsummering af bilag A Vi fandt nonylfenoler og alkylfenoler: • I alumetalrens (1 af 2 beredskab) • I spraydåse (1 af 2 rensningsanlæg) • I Eugenol (1 af 2 tandlæger) • I bremsevæske (1 af 2 materiale/entreprenørgårde) • Fundet i begge materiale/entreprenørgårde Vi vurderer, at nonylfenoler og alkylfenoler kan forekomme: • I vask- og rengøringsmiddel, bl.a stål- og kogepladerens samt ovnrens (alle daginstitutionerne, varmeværket) Aktivstoffer i lægemidler På tilsynene fandt vi lægemidler på plejehjemmene og i meget begrænset omfang i daginstitutionerne og materiale/entreprenørgårde. Men vi har ikke haft fokus på hvilke aktivstoffer der indgik i lægemidlerne, kun på om der var lægemidler tilstede.

Opsummering af bilag A Vi fandt lægemidler: • På begge plejehjem • I dagsinstitutioner (2 af 4 daginstitutioner) • På begge materiale/entreprenørgårde Vi vurderer, at lægemidler kan forekomme: • I 1 af 4 daginstitutioner Phtalater Vi fandt phtalater i to produkter af blød plast, men vi vurderer, at der kan optræde phtalater i mange forskellige produkter lavet af bløde plastmaterialer, og at de vil findes mange forskellige steder. Vi fandt desuden phtalater i en kontaktlim og en akrylfugemasse.

Vi har fundet phtalater i et begrænset antal produkter som vinyl/pvc-handsker, en kontaktlim, en akrylfugemasse samt i svømmeredskaber af plast. Men vi vurderer, at phtalater kan indgå i mange forskellige produkter lavet af bløde plastmaterialer.

Opsummering af bilag A Vi fandt phtalater • I svømmeredskaber af plast (1 af 2 svømmehaller) • I vinyl/PVC handsker (1 af 4 daginstitution, 1 af 2 materiale/entreprenørgårde, gartneriet) • I akrylfugemasse (1 af 2 materiale/entreprenørgårde) • I kontaktlim (1 af 2 beredskab)

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG 1

side 35

Vi vurderer, at phtalater kan forekomme: • I legetøj lavet af bløde plast, forskellige plasttyper, og legemåtter (3 af 4 daginstitutioner, 2 af 3 skoler, 1 af 2 plejehjem) • I urinbakker, stomiposer, hjælpemidler (1 af 2 plejehjem) • I PVC-rør/slanger (1 af 2 plejehjem) • I tryk på tøj (1 af 2 plejehjem, 1 af 2 beredskab) Andre kemikalier, som kan være problematiske Vi har fundet andre kemikalier, som kan være problematiske i 17 ud af 22 tilsynene. De fremgår af tabellerne i bilag A.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG 1

side 36

Bilag A: Oversigt over resultaterne af de enkelte tilsyn Dette bilag viser resultatet af kemigruppens kortlægning af om de 125 Green Cities kemikalier bliver brugt i kommunale virksomheder. De 22 kommunale virksomheder, vi var på tilsyn hos, er her inddelt i 8 grupper. For hver gruppe er vist en tabel, der opsummer, om vi fandt de 12 kemikalier på de kommunale virksomheder.

• Tabel 1 viser kortlægningen af daginstitutioner og skoler • Tabel 2 svømmehaller • Tabel 3 materialegårde og gartneri • Tabel 4 plejehjem • Tabel 5 rensningsanlæg og vandværk • Tabel 6 beredskab • Tabel 7 skoletandlæger • Tabel 8 varmeværk

Oplysningerne i tabellerne er trukket ud af de 22 tilsynsrapporter.

Tabellerne viser om vi har fundet kemikalierne ved tilsynene. Hvis vi fandt dem, er der skrevet ja. Hvis vi har vurderet, at de kan forekomme i produkterne står der måske. Hvis vi ikke fandt dem står der nej. Sandsynligvis er med, da vi både har set på kemiske produkter, som rengøringsmidler, metalaffedtere og lignende, og på produkter, som tekstiler, elektronisk udstyr mm.

For størstedelen af de kemiske produkter har vi via sikkerhedsdatabladene kunnet afklare om de indeholdt de 12 kemikalier. Men for mange af produkterne er disse oplysninger ikke tilgængelige, og derfor er det vores skøn, som fremgår af tabellerne.

Hvis vi har fundet andre kemikalier, som er problematiske, står de sidst i tabellerne. Da vi ikke i gruppen har aftalt, hvilke andre kemikalier vi vurderer til at være problematiske, er oplysningerne meget forskellige.

5

ålet er udfasning af 13 kemikalier, men kemigruppen har besluttet at kemikaliegruppen visse alkaner (C9-12 alkaner M og isoalkaner) udgår af kortlægningerne, da den ikke længere er under mistanke for at være meget persistent og meget bioakkumulerbar.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG A

side 37

Tabel 1: Opsummering af kemitilsyn på skoler og dagsinstitutioner.

TA B E L 1

Kirsebærgårdens børnehave

Vuggestuen ved Åen

Engstien børnehave

Engblommen børnehave

Alléskolen

Lynge skole

Skole med SFO

Kviksølv

Stoffet blev ikke set på tilsyn, men findes måske i fysiklokale til forsøg.

Bromerede FlammeHæmmere

Stofgruppen blev ikke set på tilsyn, men indgår måske i ældre elektroniske udstyrer, måtter, møbler, tekstile og plastmaterialer.

PFOS

Stofgruppen blev ikke set på tilsyn, men indgår måske i måtter, tekstile, maling, hobbylak og trykfarver.

Klorerede Paraffiner

Nej

Stofgruppen indgår måske i rengøringsartikler og vaskemidler1.

Nej, blev ikke fundet på tilsyn.

Klorerede opløsningsmidler

Nej

Stofgruppen indgår måske i rengøringsartikler og vaskemidler1.

Nej, blev ikke fundet på tilsyn.

Olie

Ja, indgik i farver til teatersminke.

Ja, stofgruppen indgik i gulvlak, olie, maling, terpentin.

Måske indgår i gulvolie og i graffitifjerner.

Nej, blev ikke fundet på tilsyn.

PAH

Nej

Ja, stofgruppen indgik i smøreolie og Benzin 2T&4T

Nej

Ja, indgik i rustfjerner

Nej, blev ikke fundet på tilsyn.

Creosot

Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsynet.

Aktivstoffer i pesticider

Nej

Stoffer indgår måske i vaske/rengøringsmidler.

Ja, desinfektionsmiddel.

Ja, stoffer fandtes i algefjerner ukrudtsmiddel, fluespray

Nej, blev ikke fundet på tilsyn.

Nonylfenol Alkylfenoler

Stoffer indgår måske i vaske-/rengøringsmidler, maling.2

Stoffer indgår måske i vaskemidler, ovnrens, stål- og kogepladerens.

Stoffer indgår måske i vaskemidler.

Nej, blev ikke fundet på tilstyn.

Aktivstoffer i lægemidler

Nej

Ja, i medicin til børn

Måske i medicin til børn

Nej, blev ikke fundet på tilsyn.

Phtalater

Stoffer indgår måske i mange plasttyper, plastmaling3 og måtter

Ja, fandtes i vinyl handsker

Måske indgår i plastlegetøj.

Andre kemikalier

Ja, der blev fundet andre kemikalier, der kan være problematiske såsom: • BHT (butylhydroxytoluen) i salve • EDTA (etylen diamin tetra eddikesyre) i vådservietter • Pigmentstoffer, chlorinated copper, naphtol carbamide i akrylfarver • Konserveringsmiddel, bronopol i farver til teatersminke • Parfume i opvaskemiddel og skyllemiddel • NaOCl (natriumhypoclorit) i rengøringsmiddel.

Nej

1

Kemigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er klorerede paraffiner og klorerede opløsningsmidler i rengøringsartikler og vaskemidler. Så det er ikke med i konklusionerne.

2 Kemigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er nonylfenoler og alkylfenoler i maling. Så det er ikke med i konklusionerne.

3 Kemigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er phtalater i maling og lak til bygninger. Så det er ikke med i konklusionerne.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG A

side 38

Tabel 2: Opsummering af kemitilsyn i svømmehaller.

1

TA B E L 2

Skole med SFO & svømmehal i Kolding

Svømmehal i Ballerup

Kviksølv

Nej, stoffet blev ikke set på tilsyn

Ja, stoffet blev set i svømmeredskaber lavet af plast1

Bromerede flammehæmmere

Stofgruppe indgår måske i plastmaterialer

Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn

PFOS

Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn.

Klorerede paraffiner

Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn.

Klorerede opløsningsmidler

Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn.

Olie

Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn.

PAH

Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn.

Creosot

Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn.

Aktivstoffer i pesticider

Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn.

Nonylfenoler og alkylfenoler

Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn.

Aktivstoffer i lægemidler

Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn.

Phtalater

Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsynet.

Ja, svømmeredskabet lavet af plastprodukter.

Andre kemikalier, som kan være problematiske

Nej

Ja, der blev fundet tungmetallerne cadmium (Cd) og bly (Pb).

emigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er kviksølv i svømmeredskaber i plast. Så det er ikke med i K konklusionerne.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG A

side 39

Tabel 3: Opsummering af kemitilsyn på gartneri, materiale- og entreprenørgård

1

TA B E L 3

Materialegården i Kolding

Kviksølv

Nej, stoffet blev ikke set på tilsyn.

Bromerede flammehæmmere

Stofgruppen blev ikke set på tilsyn, men kan måske indgå i beklædning, elektronik og elskab

PFOS

Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn.

Klorerede paraffiner

Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn.

Klorerede opløsningsmidler

Nej, stofgruppen blev ikke set på tilsyn

Olie

Ja, stofgruppen blev set i bl.a. smøremidler og multispray.

PAH

Ja

Creosot

Ja, stofgruppen blev fundet i restolier/spildolier1

Aktivstoffer i pesticider

Ja, stofgruppen blev fundet i rottegift, algefjerner, desinfektionsmidler, insektspray og i ukrudtsmiddel til bekæmpelse af bjørneklo.

Nonylfenoler og alkylfenoler

Ja, stofgruppen blev fundet i en bremsevæske.

Aktivstoffer i lægemidler

Ja

Phtalater

Ja, stofgruppen blev fundet i akrylfugemasse.

Andre kemikalier, som kan være problematiske

Ja, der blev fundet: • 1,2-benzisothiazol-3(2H)-on • 4,4’- Methylendiphenyldiisocyanat (MDI) • 2- butanonoxim • Coboltforbindelser • Tolylfluanid • Orange terpener • Alkylarylpolyglycolether • Aluminiumpulver • Zink støv • Dodecylethyldimethylammoniumethylsulfat • Bronopol • Isothiazolinon • N-phenylaminnomethyl-methyldimethoxoxysilan • Parfume, D-limonen • Parabener • Zinkalkyldithiophosphat • Oleyaminethoxylat • Norfluran (1,1,1,2-tetrafluorethan) • Butylphenyl methylpropional • Tensider, parfume, borsyre, MnSO4, CuSO4, ZnSO4, Svovl

Entreprenørgården i Fredericia

Gartneri i Fredericia

Nej, blev ikke set på tilsyn.

Nej Måske, stofgruppen blev fundet i restolier/spildolier1

Ja

Nej, blev ikke set på tilsyn

Nej

Nej

Ja, stofgruppen blev fundet i PVC-handsker.

Kemigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er creosot i rest- og spildolier. Så det er ikke med i konklusionerne.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG A

side 40

Tabel 4: Opsummering af kemitilsyn på plejehjem TA B E L 4

Plejehjemmet Lindegården i Herning

Kviksølv

Nej, stoffet blev ikke set på tilsyn

Bromerede flammehæmmere

Måske, stofgruppen blev fundet i ældre elektronisk udstyr, symaskiner, i tæpper, møbler og gardiner

PFOS

Stofgruppen kan måske forekomme i selvrensende ovne.

Nej, blev ikke fundet på tilsyn

Klorerede paraffiner

Nej, blev ikke fundet på tilsyn.

Stofgruppen kan måske forekomme i plast

Klorerede opløsningsmidler

Nej, blev ikke fundet på tilsyn.

Ja, stofgruppen blev fundet i produkt til malingsog lakfjerner.

Olie

Ja, der bruges motorolie, smøreolie o.lign. til driften af maskiner. Derudover blev stofgruppen fundet i et insektmiddel, i to rengøringsmidler (Top rens og Rustfri stålrens servietter) samt i reparationsasfalt og i en lang række andre produktgrupper, men i en mere raffineret form.

PAH

Ja, stofgruppen blev fundet på tilsyn.

Creosot

Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn.

Aktivstoffer i pesticider

Nej, blev ikke fundet på til syn

Nonylfenoler og alkylfenoler

Stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn, men kan måske indgå i maling og lak.1

Aktivstoffer i lægemidler

Ja, der blev fundet mediciner til beboer i bredt udvalg.

Phtalater

Stofgruppen kan måske indgå i urinbakker, stomiposer, hjælpemidler, beklædning, træningsmåtter og træningsbolde.

Andre kemikalier, som kan være problematiske

Ja, der blev fundet: • NaOCl (natriumhypoklorit) i desinfektionsmiddel til rengøring.

• Parfume i rengøringsmidler og personlige plejemidler.

• Metanol i produkt til malings- og lakfjerner..

• Kobolt (Co), fungicid og organiske opløsningsmidler i udenddørs maling.

• Zink (Zn) og Krom (Cr) kan måske forekomme i både indendørs og udendørs maling som pigment.

Plejecenter Engholm i Allerød

Stofgruppen kan måske forekomme i reparationsasfalt.

Ja, der blev fundet ukrudtsmidler og insektmidler.

Stofgruppen kan måske indgå i maling og lak2, PVC-rør og slanger.

1

emigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er nonylfenoler og alkylfenoler i maling og lak. Så det er ikke med K i konklusionerne.

2 Kemigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er phtalater i maling og lak til bygninger. Så det er ikke med i konklusionerne.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG A

side 41

Tabel 5: Opsummering af kemitilsyn på rensningsanlæg & vandværk TA B E L 5

Rensningsanlæg i Herning

Kviksølv

Nej, stoffet blev ikke fundet på tilsyn.

Ja, stoffet blev fundet i analysekit.

Bromerede flammehæmmere

Stofgruppen kan måske forekomme i elektroniske udstyr til styring af processer

Nej

PFOS

Stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn, men kan måske forekomme i maling/lak/trykfarve.

Klorerede paraffiner

Stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn, men kan måske forekomme i lim/smøreolier/maling/plast

Klorerede opløsningsmidler

Måske, fordi der bruges forskellige, mindre mængder opløsningsmidler til metalaffedtning.

Stofgruppen kan måske også indgå i lim/maling2.

Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn.

Olie

Ja, der bruges masser af hydraulikolie, smøreolie o.lign. til driften af alle anlæggets maskiner. Derudover bruges der en flydende polymer til efterklaring af spildevandet, som er baserede på olieprodukter

Nej

Ja, der bruges smøreolie, motorolie, rensevæske, flokkuleringsmidler.

PAH

Nej

Ja, kan indgå i Dieselolie til generator

Nej

Creosot

Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn

Aktivstoffer i pesticider

Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn

Ja, der blev fundet insektgift

Nonylfenoler og alkylfenoler

Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn, men kan måske indgå i maling/lak

Ja, stofgruppen blev fundet i spraydåser.

Aktivstoffer i lægemidler

Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn

Phtalater

Stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn, men kan måske indgå i maling og lak.1

Andre kemikalier, som kan være problematiske

Nej, der ikke blev fundet andre kemikalier.

Vandværk i Ballerup

Fredericia Centralrensningsanlæg

Ja, der blev fundet: • Natriumhypoklorit • Metanol • Parfumer • Parabener • Flussyrer • Troclosennatrium dihydrat

1

emigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er phtalater i maling og lak til bygninger. Så det er ikke med i K konklusionen.

2 Kemigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt, at der er klorerede opløsningsmidler i bygningsmaling, men det kan forekomme i maling til metal.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG A

side 42

Tabel 6: Opsummering af kemitilsyn på brandstation og redningsberedskab

1

TA B E L 6

Fredericia Brandstation

Kviksølv

Nej, stoffet blev ikke fundet på tilsyn.

Bromerede flammehæmmere

Stofgruppen kan måske forekomme i beredskabsdragter, men det er nødvendigt

PFOS

Stofgruppen blev ikke fundet, men kan måske indgå i smøremiddel (i teflon).

Klorerede paraffiner

Nej, stofgruppen blev ikke fundet.

Klorerede opløsningsmidler

Ja, stofgruppen blev fundet i liquid vulvaniser art no 505

Olie

Ja, stofgruppen kunne forekomme i smøremidler og forskellige autoplejeprodukter.

PAH

Stofgruppen kan måske forekomme i stålplast Micro komA ( umættet polyester harpiks).

Creosot

Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsynet.

Aktivstoffer i pesticider

Nej, stofgruppen blev ikke fundet på tilsyn

Nonylfenoler og alkylfenoler

Ja, der blev fundet alkylphenolethoxylat i Alumetalrens ( Care Repair)

Aktivstoffer i lægemidler

Nej, stofgruppen blev ikke fundet.

Phtalater

Ja, der blev fundet stofgruppen i kontaktlim 1782.

Stofgruppen blev ikke fundet, men kan måske indgå i tryk på tøj.

Andre kemikalier, som kan være problematiske

Ja, der blev fundet: Styren i stålplast Micro KomA. Xylen i cellulosefortynder.

1,2,4-trimethylbenzen i Bleiersstanung.

Heptan i innerliner/Bead sealer.

Nej, blev ikke fundet på tilsyn.

Redningsberedskabet i Kolding

Nej, blev ikke fundet.

Nej, blev ikke fundet, men kan måske forekomme i tryk på tøj1

emigruppen vurderer, at det er meget lidt sandsynligt at der forekommer nonylfenoler og alkylfenoler i tryk på tøj. Så det er K ikke med i konklusionerne.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG A

side 43

Tabel 7: Opsummering af kemitilsyn på skoletandpleje.

TA B E L 7

Tandklinikken på Bakkeskolen i Kolding

Kviksølv

Ja, stoffet blev fundet i amalgamplomber.

Bromerede flammehæmmere

Nej, stofgruppen blev ikke fundet.

PFOS

Nej, stofgruppen blev ikke fundet.

Klorerede paraffiner

Nej, stofgruppen blev ikke fundet.

Klorerede opløsningsmidler

Nej, stofgruppen blev ikke fundet.

Olie

Ja, stofgruppen blev fundet i Servisol.

PAH

Nej, stofgruppen blev ikke fundet.

Creosot

Nej, stofgruppen blev ikke fundet.

Aktivstoffer i pesticider

Nej, stofgruppen blev ikke fundet.

Nonylfenoler og alkylfenoler

Ja, der blev fundet stofgruppen i Eugenol.

Aktivstoffer i lægemidler

Nej, stofgruppen blev ikke fundet.

Phtalater

Nej, stofgruppen blev ikke fundet.

Andre kemikalier, som kan være problematiske

Ja, der blev fundet: Natriumhypoklorit.

Epoxy indgår i flere produkter, der anvendes af både tandlæger og tandregulering.

Bisphenol A.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Skoletandpleje i Ballerup

Green Cities

Nej, blev ikke fundet.

Nej, blev ikke fundet.

Ja, der blev fundet: Toluen, acetone, akrylater og xylen.

I

BILAG A

side 44

Tabel 8: Kortlægning af Albertslund Varmeværk.

TA B E L 8

Set på tilsyn

Kviksølv

Nej

Bromerede flammehæmmere

Ja

PFOS

Nej

Klorerede paraffiner

Nej

Klorerede opløsningsmidler

Nej

Mineraloliebaserede produkter

Indgår måske i et produkt

Hvem er bruger?

Ældre elektroniske udstyrer

Medarbejdere

Ja

Diverse olier fx hydraulikolie

Medarbejdere

PAH (polyaromatiske kulbrinter)

(ja)

Måske i et smøreolieprodukt

Medarbejdere

Creosot

Nej

C9-12 alkaner og isoalkaner

Nej

Pesticider (aktivstoffer)

Nej

Nonylphenoler og andre alkylphenoler

(ja)

Et enkelt ukendt rengøringsmiddel

Medarbejdere

Lægemidler (udvalgte aktivstoffer)

Nej

Phtalater

Nej

Andre kemikalier

Nej

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG A

side 45

Bilag 2: Teoretiske kemikortlægninger af udvalgte produktgrupper Green Cities har lavet en kortlægning af følgende produktgrupper:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Amalgam Maling, olie og lak til bygninger Fugemasser Lim Legetøj Hobbymaterialer til børn Beklædning og tekstiler Rengøringsmidler Autoplejeprodukter Creosot Pesticider Kosmetik Lægemidler Elektronik El-pærer Værkstedsolier

Baggrundsdokumenter for de enkelte produktgrupper er at finde på Green Cities hjemmeside.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG 2

side 46

Bilag 3: Visionen og målsætningen for miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra Green Cities samarbejdsaftale VISIONEN FOR GREEN CITIES: Vores vision er et miljømæssigt bæredygtigt samfund. Vi vil derfor gøre en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende samarbejde og politisk lederskab.

Vi har opstillet 10 bæredygtighedsområder.

Visionen for kemikalier: Brug og udslip af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og produkter er stoppet.

FÆLLES MÅL FOR GREEN CITIES: De fælles mål er besluttet i enighed og vi har forpligtet os til at søge dem opfyldt. Til hvert bæredygtighedsområde er der knyttet fælles mål.

Målet for kemikalier er: Vi vil i kommunalt regi udfase de 13 miljøbelastende kemikalier udpeget af Green Cities-kommunerne.

Kortlægnin

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG 3

side 47

Bilag 4: B aggrundsdokumentet for visionen og målet for kemikalier Kemikalier: brug og udslip af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og produkter er stoppet.

VISIONEN: Det er visionen, at al brug og udslip af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og produkter skal stoppes. Af praktiske grunde er miljø- og sundhedsskadelige stoffer og produkter i denne sammenhæng de stoffer, som optræder på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (LOUS) samt er udpeget af samarbejdets kemikaliegruppe.

De 13 kemikalier/kemikaliegrupper er udpeget af kommunerne i et tidligere projekt. Der er tale om følgende: Kviksølv, bromerede flammehæmmere, PFOS (perfluorooktansulfonater), klorerede paraffiner, klorede opløsningsmidler, mineraloliebaserede produkter, PAH (polyaromatiske kulbrinter), creosot, visse alkaner, pesticider (aktivstoffer), nonylfenoler og andre alkylfenoler, lægemidler (udvalgte aktivstoffer) og phthalater.

Visionen omfatter kommunen som geografisk område, hvilket vil sige både virksomheder, private husholdninger og den kommunale virksomhed.

» MÅL: Vi vil i kommunalt regi udfase de 13 miljøbelastende kemikalier udpeget af dogme-kommunerne. Kortlægningen af kommunernes forbrug skal være afsluttet i 2010.

BEGREBSDEFINITION: Ved udfasning forstås, at brugen af kemikalierne skal være stoppet, enten ved at de er substituerede eller kemikaliet ikke anvendes. Kommunalt regi omfatter alle kommunens forvaltninger og institutioner, også de selvejende med driftsoverenskomst.

REVISIONSEMNER: Indikator: • Anvendes nogen af de 13 kemikalier fortsat i kommunalt regi?

Aktiviteter gennemført: • Har kommunen udarbejdet en kemikalieplan?

• Er kommunens forbrug af de 13 kemikalier kortlagt?

• Indeholder planen beskrivelse af vision, mål og aktiviteter for arbejdet med at reducere kemikalietrykket?

• Er der igangsat nye aktiviteter (indsatser) i det forgangne år?

VURDERINGSMETODE: Der er fuld opfyldelse når de 13 stoffer er udfaset. Ved udgangen af 2010 er det desuden en forudsætning, at der er udarbejdet en kortlægning af kommunens forbrug af de 13 kemikalier.

Har kommunen ikke udfaset samtlige 13 kemikalier, følger indplaceringen følgende skala: A NTAL U DFASEDE KEMIKALIER

HVOR LANGT ER VI?

Ingen tiltag

Ikke sat igang

Kortlægningen er gennemført

Startfasen

25 % af det kortlagte forbrug er udfaset

Opfyldt i mindre grad

50 % af det kortlagte forbrug er udfaset

Opfyldt i middel grad

75 % af det kortlagte forbrug er udfaset

Opfyldt i større grad

Alle 13 kemikalier er udfaset

Fuld opfyldelse

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG 4

side 48

Bilag 5: MAL-kode forklaring MAL-kode står for • Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov.

MAL-koden består af to tal forbundet med en bindestreg. Jo højere tal desto større sundhedsfare.

Tallet før bindestregen er et udtryk for sundhedsfaren ved indånding af dampe, som stammer fra produktets indhold af flygtige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler. Før stregen går skalaen fra 00 til 5.

Tallet efter bindestregen i MAL-koden angiver de sikkerhedsforanstaltninger, man skal træffe, når der blandt andet er risiko for, at hud og øjne kommer i direkte kontakt med produktet. Jo højere tallet er, jo farligere er de indeholdte stoffer. Efter stregen går skalaen fra 0-6.

Koden er oprindeligt indført af hensyn til malernes arbejdsmiljø, men kan også bruges som vejledning af private brugere.

På grund af sundhedsfaren er der regler for, hvilke produkter private må brug indendørs: • Produkter med MAL-koderne 00-, 0-, 1- og 2- må bruges indendørs.

• Produkter med MAL-kode 3- må indendørs kun bruges til gulve og vægge i badeværelse.

• Produkterne med koderne 4- og 5- må kun bruges udendørs.

Og der er retningslinier for, hvordan du skal beskytte dig: • Kode -1 er vandbaseret, og du behøver ikke særlig beskyttelse.

• Kode -2 kræver handsker.

• Kode -3 og -4 indeholder allergifremkaldende og ætsende stoffer, og du skal huske at bruge syreresistente handsker og beskyttelsesbriller.

• Kode -5 og -6 kræver yderligere beskyttelse og må kun bruges af professionelle.

Kortlægning af sundheds- og miljøfarlige stoffer i kommunen

I

Green Cities

I

BILAG 5

side 49