Produktkatalog Plan C

Helhedsorienteret renovering - energi og mervĂŚrdi i fokus et offentlig-privat innovationssamarbejde

Helhedsorienteret renovering - energi og merværdi i fokus et offentligt-privat innovationssamarbejde Præsentation af produkter udviklet i Plan C - Energirigtig renovering Plan C - et projekt i GATE 21 GATE 21 Vognporten 2 2620 Albertslund Tlf: 43 68 34 00 planc@gate21.dk Udgivelsen er støttet af: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Vi investerer i din fremtid

Kataloget er udgivet af Plan C. Alle billeder, grafik, illustrationer og projektmateriale er udarbejdet af Plan C, hvis ikke andet er nævnt.

Redaktion Sif Enevold, leder af Plan C Loa Brix, kommunikationschef i Gate 21 Layout Zazia Bigom, arkitekt, Henning Larsen Architects Udgivet November 2012 Tryk CoolGray Oplag 1.000 Kataloget kan downloades på Plan C’s hjemmeside: www.plan-c.dk Tak til alle samarbejdspartnere, der har bidraget med deres billeder og viden til dette katalog.

541 Tryksag 492

Helhedsorienteret renovering - energi og mervĂŚrdi i fokus et offentligt-privat innovationssamarbejde

Plan C - partnere Albertslund Kommune Brøndby Kommune Fredensborg Kommune Hvidovre Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Vallensbæk Kommune Gate 21 KL Dansk Byggeri BO-VEST Glostrup Boligselskab KAB Dong Energy Københavns Energi VEKS AI ARCON Solar BRF Kredit Brunata COWI Enemærke & Petersen Exhausto Henning Larsen Architects Kuben Management NCC Plan Miljø Rørbæk og Møller Arkitekter Schneider Electric Sonnenkraft Rønne & Lundgren VELFAC VELUX Window Master Alexandra Instituttet Copenhagen Business School DTU Byg Teknologisk Institut

Plan C - styregruppe

Niels Carsten Bluhme (Formand), Albertslund Kommune Hans Christian Karsten, Københavns Kommune Anders Thanning, Hvidovre Kommune Rolf Andersson, KAB Jørn Jensen, Dansk Byggeri Signe Kongebro, Henning Larsen Architects Poul Erik Lauridsen, Gate 21 Svend Svendsen, DTU-Byg Lars Gullev, VEKS

Plan C - projektledere

Sif Enevold - leder af Plan C Charlotte Schunck - projektleder Marie-Louise Lemgart - projektleder Per Boesgaard - projektleder

Indhold FORORD side 4 PLAN C side 5 PRODUKTER LANCERET I 2012 side 10

LANCERES I 2013 side 54

Totalværdimodellen

CTS-strategiguide

RenProces

Visualisering af energiforbrug i boliger

Dagslysstyret LED-belysning

Klimaskærm i Hyldespjældet

Lavtryksventilation

Øvrige produkter

Fremtidig fjernvarmeforsyning i samspil med energirenovering Udbudsfri OPI

Hvidovre Medborgerhus Synliggørelse af energiforbrug i idrætscenter CTS-anlæg i praksis Lavtemperaturfjernvarme i SFO Højkær Præfabrikeret intergreret ventilation Bedre lys til ældre borgere Strategiske partnerskaber

VERSION 2 side 79 BILLEDREGISTER side 80

3

Forord Det har været spændende at være en del af udviklingen i Plan C og Gate 21 gennem de sidste tre år. Jeg vil gerne takke alle jer fra kommuner, boligselskaber, virksomheder, universiteter mv. der har ydet en markant indsats. Vi har fået sat innovation og energirigtig renovering på dagsordenen, og vi har skabt nye innovative og effektive løsninger på morgendagens problemer, der kan bidrage til vores fælles vækst og velfærd.

I de kommende år venter store renoveringsopgaver. Hvis vi ikke hæver ambitionsniveauet og renoverer bygningsmassen helhedsorienteret og til kommende skrappere energikrav, så går der mange år før, f.eks. klimaskærmen kan renoveres igen. Men energirenovering skal handle om mere end U-værdi og kroner og ører. Det skal handle om at skabe optimale rammer for menneskets liv i bygningerne.

Bedre kvalitet, mere renovering for pengene og fremtidssikring af bygningsmassen står højt på min dagsorden, og ved at sætte den offentlige og almene sektor i front for at efterspørge og bidrage til innovation og udvikling kan vi i fællesskab opnå målene inden for byggesektoren. Gennem samarbejdet i og uden for projektet har vi flyttet hinanden hen imod mere helhedsorienteret renovering.

Plan C’s partnere har, med udgangspunkt i den offentlige og almene sektor, udviklet en række spændende renoveringsløsninger, modeller og værktøjer, som er klar til at blive taget i brug. I løbet af det kommende halvår lancerer projektet endnu flere resultater. Dem kan du læse om her i kataloget.

Innovation og udvikling i strategiske partnerskaber fortsætter i Gate 21, hvor også modeller og værktøjer udviklet i Plan C vil blive forankret.

Niels Carsten Bluhme Styregruppeformand i Plan C Direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen Albertslund Kommune 4

Plan C Et offentligt-privat innovationsprojekt Gate 21 Helhed, enhed og detalje

Plan C’s partnerkreds repræsenterer hele værdikæden af aktører i energirenoveringen og kommer fra forskningsverdenen, den private sektor, den kommunale sektor og den almene sektor. Projektet bidrager til et nyt mindset i byggeriet – et mindset der handler om at tænke i helhedsløsninger.

Plan C - et offentligt-privat innovationsprojekt

GATE 21 Plan C er en del af Gate 21, som er et partnerskab mellem kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner.

I innovative samarbejder skaber partnerkredsen energieffektive løsninger på kommunernes klimaudfordringer.

Gate 21 udvikler og driver offentlige private innovationsprojekter inden for områderne: • • •

By & Byg Transport Energi & Ressourcer

Plan C skaber rammen om strategiske partnerskaber mellem 38 partnere fra den kommunale og almene sektor, den private sektor og forskningsverdenen. Partnerskabet driver projekter, der bidrager til at vise vej gennem de oplevede lovmæssige, kulturelle og kompetencemæssige barrierer for energirigtig renovering med succes og merværdi.

Gennem innovative udviklingsforløb og eksperimentelle aktiviteter med aktører på tværs af sektorer udvikler partnerkredsen brugbare koncepter, processer, løsninger og teknologi. Løsningerne udbredes til en bredere kreds af aktører, højner kompetenceniveauet og er implementerbare i produktion og forvaltning. Projektet har udviklet løsninger sideløbende med, at energirenovering i øget omfang optræder på den nationale agenda.

Plan C bidrager til et ændret mindset i byggeriet – et mindset der handler om at tænke i helhedsløsninger og længere tidshorisonter, når man renoverer. Dette mindset kan påvirke alt fra planlægning og finansiering over kompetencesammensætning og fysiske løsninger til drift og adfærd. Formålet er at skabe værdi for såvel miljøet og brugerne som samfundsøkonomien.

Hovedparten af forsøgsprojekterne i Plan C er kendetegnet ved, at bygherre, producent, rådgiver, entreprenør og forsker samarbejder om udvikling af projektet fra idé til konkret løsning i 1:1. Selve anlægsopgaven indgår enten som et direkte led i forsøgsprojektet eller den udbydes i konkurrence. Forsøgsprojekterne er dels selvstændige referenceprojekter for de konkrete løsninger, og udgør dels grundlaget for, at løsningerne kan anvendes af de private aktører på normale markedsvilkår.

6

Plan C - Energirigtig renovering

Plan C’s modeller og værktøjer er kendetegnet ved at være konkrete arbejdsredskaber eller inspiration for aktører i renoveringsprocessen.

Dette katalog præsenterer en stribe af de produkter, der er udviklet i Plan C. Du kan læse mere om resultaterne og de bagvedliggende analyser mv. på www.plan-c.dk Plan C er et projekt i Gate 21. Plan C er støttet af EU’s regionalfond og Vækstforum Hovedstaden.

Kommunal + almen sektor

Udvikling

Demonstration

LØSNING

Privat sektor

Forankring Forskning

Udvikling af innovative løsninger i partnerskaber

Innovation og videndeling

7

Plan C arbejder med produkter i flere forskellige skalaer: HELHED Partnerkredsen har udviklet en række modeller og værktøjer, som fremmer et ændret mindset hos byggeriets aktører. De fremmer en holistisk tilgang til renoveringsprojekterne, hvor man betragter en bygning som en facilit, der opfylder behov for brugerne. Tilbagebetalingstid, økonomi og energibesparelser kan ikke stå alene. De mange værdier for brugere og beboere, der skabes i et projekt skal udnyttes aktivt - også når beslutningsgrundlaget udarbejdes og i de første faser af renoveringerne. Modellerne og værktøjerne understøtter også udvikling og innovation. De er alle afprøvet på konkrete renoveringscases som led i projektet.

ENHED Plan C’s partnere har gennemført en række forsøgs- og demonstrationsprojekter af udvalgte elementer i en enkelt bygning, som tager udgangspunkt i analyser og strategier for hele bygningen, bebyggelsen eller dele af bygningsmassen. Projekterne omfatter både nye anvendelser af innovations-, design- og strategiværktøjer og viser løsninger i 1:1.

DETALJE Sidst men ikke mindst har partnerne udført konkrete forsøgsprojekter i 1:1 i lille skala, f.eks. i udvalgte lokaler på skoler. Forsøgsprojekterne bygger på ny forskning og er udviklet i samarbejder mellem bygherre, virksomheder og forskning. Løsningerne er baseret på nye sammensætninger af nyeste teknologi, og er blevet sammenlignet med kendte løsninger gennem målinger og test.

8

Plan C - Energirigtig renovering

HELHED Totalværdimodellen RenProces Fremtidig fjernvarmeforsyning i samspil med energirenovering Udbudsfri OPI CTS-strategiguide CTS-anlæg i praksis Strategiske partnerskaber ENHED Hvidovre Medborgerhus Synliggørelse af energiforbrug i idrætscenter Visualisering af energiforbrug i boliger Klimaskærm i Hyldespjældet Lavtemperaturfjernvarme i SFO Højkær DETALJE Dagslysstyret LED-belysning Lavtryksventilation Præfabrikeret intergreret ventilation Bedre lys til ældre borgere

Innovation og videndeling

9

Produkter LANCERET I 2012 TotalvĂŚrdimodellen side 11 RenProces side 19 Dagslysstyret LED-belysning side 27 Lavtryksventilation side 37 Fremtidig fjernvarmeforsyning i samspil med energirenovering side 45 Udbudsfri OPI side 49

10

Plan C - Energirigtig renovering

Totalværdimodellen Modellen Om Totalværdimodellen Hvorfor totalværdi Afprøvning og case Gode råd om totalværdi

Totalværdi er et renoveringsprojekts totaløkonomi tillagt værdien af det, projektet tilfører interessenter, det omkringliggende samfund og miljøet.

HELHED

Totalværdimodellen er et digitalt arbejdsværktøj for projektledere hos bygherrer og deres rådgivere - Totalværdimodellen hjælper med at træffe mere bæredygtige og helhedsorienterede beslutninger på et veldokumenteret grundlag.

MODELLEN - Totalværdimodellen FASER Totalværdimodellen har fokus på renoveringens idéfase. Modellen starter ved allerførste afsæt for en mulig renovering og slutter, når bygherren er klar med et solidt oplæg til et byggeprogram med hovedbevilling. I modellen arbejdes med 8 “rum”: Afsæt

Hvad er årsagen til den kommende renovering?

Afklaring

Vurdering af hvorvidt der skal arbejdes med totalværdi og brug af resurser på netop dette arbejde. Den overordnede økonomi overvejes.

Screening

Bygningen screenes, brugerinddragelse gennemtænkes og en kommende finansiering vurderes.

Potentialer Med baggrund i screening tænkes der potentialer, som en struktureret brainstorm, og der gøres store tanker om renoveringen.

Data

12

Med baggrund i potentialer indhentes nu nødvendige data, så renoveringen kan begynde at tage form.

afsæt

afklaring

overdragelse

totaløkonomi

Screening

potentiale

løsninger

data

Totalværdimodellens rum

I hvert rum gives forslag til spørgsmål, aktiviteter, redskaber og til dokumentation.

Alle disse forslag kan sammenfattes i et beslutningsdokument, der klart viser, hvad der er besluttet, det videre forløb og evt. hvilke itterative processer man har været igennem.

Løsninger

Med udgangspunkt i arbejdet med potentialer og data, er det nu tid til, at finde de rigtige løsninger. Der skitseres og holdes evt. workshop.

Totaløkonomi

Der laves totaløkonomiske beregninger på resultaterne af arbejdet i løsningsrummet.

Modellens rum kan anvendes enkeltvis og der kan være behov for at bevæge sig flere gange gennem de samme rum.

Overdragelse

Arbejdet med totalværdi afsluttes. Der er fundet en eller flere løsninger på renoveringen og tilhørende økonomi. Dette overdrages til beslutningstagerne.

Brug modellen på www.totalvaerdimodellen.dk

Totalværdimodellen

Om Totalværdimodellen Totalværdimodellen er et digitalt værktøj for bygherrer og deres rådgivere, som anvendes i renoveringens forstadie, hvor de strategiske afgørelser som pris og kvalitet afgøres. Værktøjet bidrager til at fremme en helhedsorienteret renovering med energi og merværdi i fokus. Modellen styrker beslutningsgrundlaget gennem en styret proces og forslag til dokumentation.

UDBYTTE Prioritering mellem alle byggeriets værdier Dokumenterede beslutningsprocesser Større nytteværdi af anlægsinvesteringen Drift af bygningerne indgår i beslutningsgrundlaget Synliggørelse af totalværdi – miljø, økonomi og social værdi – som en del af beslutningsgrundlaget Konkrete værktøjer til beregning af totaløkonomi

Rådgivernes hovedfokus ligger ofte i projekterings- og byggefasen, selv om der kan hentes større værdi ved også at tænke driftsfasen ind.

Kommuner og almene bygherrer tænker ofte i mindre energirenoveringer og uden den helhedsorienterede tilgang. Dyre renoveringer, der kun tænkes på den korte bane, giver ikke altid det udbytte, de kunne generere, hvis de var tænkt på den lange bane. Anlægskronerne får ikke den fulde nytteværdi.

Partnergruppen har sammen lavet et værktøj, der kan styre bygherrers proces med at tænke i helheder og løfte energirenoveringer, så de gavner såvel miljøet og menneskerne i bygningerne, som økonomien.

Et digitalt værktøj til idéfasen

13

”Totalværdimodellen er et sprog, der kan bruges til at formidle de meget komplekse overvejelser i forbindelse med et renoveringsprojekt” Niels-Arne Jensen, chefkonsulent i Københavns Ejendomme

TIDSRAMME Modellen blev udgivet i juni 2011.

Modellen er nu udviklet som et digitalt værktøj, som er lanceret i november 2012.

PARTNERE Københavns Kommune Albertslund Kommune BO-VEST Henning Larsen Architechts AI COWI NCC BRF-kredit Gate 21 KONTAKT Projektleder i Plan C Charlotte Schunck Charlotte.schunck@albertslund.dk

14

HVORFOR TOTALVÆRDI Prioritering mellem alle byggeriets værdier Et 360 graders blik på en bygning øger mængden af relevant information og viden, hvilket både styrker beslutningsgrundlaget og øger kompleksiteten. Totalværdimodellen imødekommer denne kompleksitet gennem modellens otte rum og de tilhørende spørgsmål, aktiviteter og dokumentation.

Dokumenterede beslutningsprocesser Totalværdimodellen giver forslag til dokumentation, der samlet skaber et billede af hele beslutningsprocessen. Arbejdet med Totalværdimodellen kan generere nødvendige itterationer, hvor “rummene” skal gennemarbejdes af flere omgange. Værktøjerne i Totalværdimodellen giver et klart billede af disse itterationer.

Synliggørelse af totalværdi Totalværdi er et helhedsorienteret blik på bygninger, der sikrer, at bygninger er gode faciliteter for menneskers aktiviteter og levende liv.

Totalværdi tager højde for såvel økonomi og miljø som sociale forhold.

Totalværdi handler om meget andet end tekniske konstruktioner, materialer og energi. Det handler også om rammer for organisation, trivsel, komfort og image, som kan få direkte, indirekte eller afledte hårde effekter på det enkelte byggeri. Det handler om at inddrage større perspektiver.

Totalværdimodellen

Hvad mener Plan C med totalværdi?

Samtidigt med at det er vigtigt at have bygningen som en facilitet, mener blik for, at de fleste bygninger har arbejdsgruppen, at bygherren skal en levetid og funktion, der rækker forholde sig til følgende væsentlige Plan C vil med Totalværdimodellen ud over de aktuelle behov og krav til kvalitetskrav for faciliteten: understrege et syn på bygninger som fysiske rammer, ombygges den fysiske faciliteter, der opfylder behov hos konstruktion i sin levetid for at tilgoEvnen til at fremme de aktiviteter, brugerne og åbner dermed for et dese brugernes ændrede levemønstre der foregår i bygningen. bredt perspektiv i forhold til energireog behov. Hver gang der stilles nye Betydningen på områder der omfatnovering.

Større nytteværdi af anlægsinvesteringen krav fra brugerne giver det anledning ter hele paletten af bæredygtighedsNår en bygning skal renoveres, bidrager Totalværdimodellen et re-økonomiske og til ombygninger og ændringer.

Det unelementertil – sociale, Bygningsværdi handler om meget derstøtter synet bygningenbygningen som en miljømæssige. andet end tekniskehvor konstruktioner, sultat, drift og funktioner i og påomkring fungerer opfacilitet, der har tilog formål at opfylde der både repræsenmaterialer og energi.

Bygningsværditænkes timalt. Økonomien bredere mere langsigtet,Investeringen så bygherre brugernes behov. terer økonomisk værdi og ressourcehandler også om rammer for organisparer både penge og nedsætter resurseforbruget (el, vand, mv.). forbrug i økonomisk- og miljømæssig sation, trivsel, komfort og image, som Dette syn på bygningen som en faciforstand. kan få direkte, indirekte eller afledte Idet på dedetfleste og større funktion, der rækker litethar kan en man levetid illustrere som og Muligheden for ud at opfylde ejerens og hårde effekter enkelte bygninger byggeri. over aktuelle behov og krav til der fysiske rammer, den fy- behov og for at større cirkler, har deres udgangs- ombygges brugerens defi nerede Det handler omde at inddrage større i den inderste cirkel for (se ill. passe ind i lokalområdet, infrastruktuperspektiver.

I det konkrete projektflere punkt siske konstruktion gange i sin levetid at01). tilgodese brugernes I den inderste cirkel har vi bygninrer og organisation. skal manændrede således overveje både at levemønstre og behov. Hver gang der stilles nye krav fra gen som rammen om faciliteten. Jo Den normalt lange levetid, der inddrage det bymiljø, bygningerne brugerne, giver det anledning til ombygninger og ændringer. Det unlængere vi bevæger os ud desto større betyder, at den også skaber rammer indgår i, de infrastrukturer de spiller synet på bygningen en facilitet, til formål at som endnu bliver voressom perspektiv og dermed der har for fremtidige aktiviteter, sammenderstøtter med (energi, vand, spildeopfylde brugernes behov.muligheden for at tænke i helheder. ikke kendes. vand, trafi k mv.) samt den organisaDet kan meget simpelt illustreres med Samspillet med omgivelser, der tion og de andre ejendomme, som figuren nedenfor. udvikler sig. Den dækker behovet for offentlige ydelser, Anvendelse af Totalværdimodellen vil give et økonomisk resultat. som skal udfylde boliger og erhvervslokaler i kommuinderste cirkel på figuren symboliserer den ekstra krone,Bygningsdelene, det koster at Når bygherren ser på de forskellige deres funktion så længe, som det er nen og i lokalområdet. tænke i totalværdi fra starten. De større og større cirkler illustrerer den perspektiver med udgangspunkt i planlagt under projekteringen.

besparelse, der opnås i de senere faser. Driften står for en stor andel af de samlede omkostninger i bygningens levetid, og kan derfor også generere store besparelser.

1 DKR program

10 design

100 anlæg

1.000 bygningsdrift

10.000 drift

Illustration 01.

Et digitalt værktøj til idéfasen

15

Drift af bygningerne indgår i beslutningsgrundlaget En koordineret indsats med et helhedsperspektiv skaber gode muligheder for synergieffekter mellem energibesparelser, løsninger af vedligeholdelsesproblemer og forbedring af indeklimaproblemer.

I det konkrete projekt skal man således overveje både at inddrage det bymiljø, bygningerne indgår i, de infrastrukturer, de spiller sammen med (energi, vand, spildevand, trafik mv.) samt den organisation og de andre ejendomme, som dækker behovet for offentlige ydelser, boliger og erhvervslokaler i kommunen og i lokalområdet.

FINANSIERING OG TOTALØKONOMI Totalværdimodellen omfatter også et finansieringskatalog, og der er udviklet redskaber og metoder til at arbejde med totaløkonomiberegninger. Materialet er tilgængeligt via www.totalvaerdimodellen.dk.

Totalværdimodellen blev udgivet juni 2011 i et samarbejde mellem otte Plan C-partnere.

Modellen er lanceret som digitalt værktøj november 2012.

Se www.totalvaerdimodellen.dk

16

Totalværdimodellen

AFPRØVNING OG CASE Totalværdimodellen er udviklet ud fra konkrete cases, og afprøvet helt eller delvist på renoveringsprojekter i partnerkredsen.

CASE Københavns Kommune - renovering af Islands Brygge 37

Islands Brygge 37 er en administrationsbygning på ca. 15.000 m2, der skulle ombygges som et demonstrationsprojekt i Plan C.

Albertslund Kommune institutionssammenlægninger

Albertslund Kommune skulle overveje fremtiden for kommunens børneinstitutioner. Resultatet blev nedrivning af institutioner og tre nybyggede passivhusinstitutioner.

Hvidovre Kommune - renovering af medborgerhus

Ombygning af Hvidovre Medborgerhus, som et demonstrationsprojekt i Plan C. Bibliotek, medborgersal og administrationsbygning på i alt 8.800 m2.

BO-VEST - renovering af rækkehuse i Albertslund Syd

Renovering af rækkehusene i Albertslund Syd sker i regi af en helhedsplan, og den tilgang bidrager til Totalværdimodellen.

AFPRØVNING Ishøj Kommune - renovering af en skole

Renovering af en skole. Resultatet blev en moderne og sammenhængende skole med mere plads til elever og lærere.

Københavns Kommune - isskøjtebane på Genforeningspladsen

Genforeningspladsen stod overfor renovering. Isskøjtebanen har været igennem en totaløkonomiberegning.

Totalværdivurderinger anvendt.

Et digitalt værktøj til idéfasen

Vallensbæk Kommune - renovering af institutioner

Øget udbytte af energirenovering af 6 daginstitutioner ift. igangværende ESCO projekt - bl.a. med klimazoner som resultat.

Fredensborg Kommune - renovering og sammenlægning til Kokkedal Skole

Afprøvningen lægger vægt på kortlægning af bygningerne som faciliteter for brugernes aktiviteter.

17

Gode råd om totalværdi PROJEKTLEDERE/RÅDGIVERE Undgå forhastet fastlæggelse af pris, tid og kvalitet ved energirenoveringer.

Tænk helhedsorienteret, også når det gælder finansiering.

Inddrag kvalificerede personer til vurderinger, inden renoveringsløsningerne fastlægges.

DRIFTSPERSONALE Vær opmærksom på driftsmæssige tiltag, der kan være besparende, og lad det indgå i renoveringerne.

POLITIKERE Tænk helhedsorienteret når der skal arbejdes med renovering af bygninger.

Tænk langsigtet og ikke i korte tilbagebetalingsitider.

Inddrag andre finansieringsmuligheder tidligt i projektet.

18

Totalværdimodellen

RenProces Modellen Om RenProces Hvorfor RenProces Det siger kommende brugere om RenProces Gode råd om byggeprocessen

HELHED

Sitet RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem alle faser. RenProces tilbyder bl.a. et procesværktøj dedikeret til aktørerne i den enkelte byggesag.

MODELLEN - RenProces FASEFIRKANT En byggeproces er sjældent en lineær proces. Særligt ved renoveringer er det almindeligt, at der springes mellem de forskellige faser alt efter udbudsform og tempo i byggeriet. Derfor er RenProces struktureret efter en fasefirkant med faserne: initiativ, program, udbud, projektering, udførelse, aflevering, drift og faseskift.

VÆRKTØJER Fasefirkanten gør det muligt, hvor som helst i en renoverings- eller byggeproces at gå ind i en given fase og finde de relevante værktøjer. Disse værktøjer kan både være helt konkrete aktiviteter, inspirationsmateriale eller links til relevant information, f.eks. vejledninger til beboerdemokratiske processer, partnering, kompetencekortlægning og sikring af teamsammensætning gennem udbudsmateriale og tildelingskriterier.

SAGS LOG-IN Som en del af RenProces tilbydes et byggesagslogin, hvor bygherre eller andre ansvarlige i en renoveringssag kan dokumentere beslutninger og handlegrundlag for en energirenovering. Disse beslutninger omhandler både valg og fravalg af fx aktørinddragelse samt beslutninger omkring tekniske løsninger. Beboere eller ansatte kan ligeledes følge med i beslutningsprocessen via dette login.

Form Dokumentationen er udformet som en ”logbog”, der i byggeperioden føres af en evt. facilitator eller af byggelederen. I driftsfasen føres den af ejendommens driftsansvarlige, eller en anden person med de nødvendige kompetencer.

Fasefirkant

Omfang Sproget i logbogen skal være let forståeligt, og notaterne skal være korte og præcise.

Hvilken beslutning der er truffet.

Hvem der har truffet beslutningen.

Begrundelsen for beslutningen.

Hvem har deltaget i beslutningsprocessen.

Hvem har ikke deltaget i beslutningsprocessen og hvorfor.

Konsekvens for energiforbrug, indeklima og miljø.

Brug modellen på www.renproces.dk

20

RenProces

Om RenProces RenProces er et nemt og overskueligt online redskab, som tilbyder konkrete værktøjer til en renoverings- eller byggeproces. Værktøjerne understøtter en effektiv proces ved at supplere traditionelle succesparametre som projektøkonomi og U-værdi med parametre som teamsammensætning, kompetence, brugerinddragelse og forventningsafstemning i samarbejdet. Alt sammen med det formål at skabe en bedre renoverings- eller byggeproces med et bedre resultat til følge.

UDBYTTE Tidlig inddragelse af alle relevante aktører Minimering af konflikter i renoverings- eller byggeprocessen ved aktiv brug af facilitator Sikring af løbende dialog mellem projektets aktører Sikring af beboer- og brugerdialog En mere gennemskuelig proces for alle aktører Bedre teamsammensætning

Lancering af RenProces’ hjemmeside ved Dan Troest Birkemose, Københavns Kommune.

RenProces er skabt med udgangspunkt i indledende undersøgelser blandt aktører fra hele byggeriets værdikæde. Undersøgelserne pegede på, at byggebranchen ofte oplever mistillid mellem parterne i en byggeproces, og at byggeprocessen ofte opleves som uigennemskuelig og kompleks på grund af de mange forskellige aktører, der skal finde ud af at arbejde sammen.

RenProces skal skabe mere åbenhed, dialog og videndeling i byggeog renoveringsprojekter, og øget fokus på målene. Hermed kan f.eks. energirenoveringstiltag bedre fastholdes hele vejen gennem byggeriet.

Et digitalt værktøj til byggeprocessen

Workshop - RenProces lægger vægt på inddragelse af alle aktører i byggeprocessen.

21

”RenProces er en måde at organisere byggeprocessen, hvor man tager hensyn til de blødere aspekter i forbindelse med et byggeri. Vi vil med RenProces sikre, at alle kompetencerne i en byggeproces bliver fuldt udnyttet”, Dan Troest Birkemose fra Københavns Kommune.

HVORFOR RENPROCES TIDSRAMME Lanceret i 1. version oktober 2012.

PARTNERE Københavns Kommune Alexandra Instituttet Kuben Management Enemærke & Petersen Ishøj Kommune Rørbæk & Møller Arkitekter NCC Gate 21 VÆRKTØJ Modellen er udviklet som et digitalt værktøj, som gør det nemt at navigere mellem de forskellige faser i bygge- eller renoveringsprocessen, og som samler informationer og viden på ét sted: www.renproces.dk KONTAKT Københavns Kommune, Dan Troest Birkemose danbir@tmf.kk.dk Projektleder i Plan C Per Boesgaard per.boesgaard@gate21.dk

22

Tidlig inddragelse af alle aktører RenProces lægger stor vægt på, at alle aktører i en byggeproces har noget værdifuldt at byde ind med - både til gavn for selve processen og til gavn for det færdige resultat. Når rammerne for en konstruktiv dialog er til stede fra den tidlige initiativfase i et bygge- eller renoveringsprojekt, bliver der skabt mulighed for at inddrage alle de kompetencer, som findes i den samlede gruppe af aktører i en byggeproces.

Aktiv aktørinddragelse kan være med til at sikre, at den færdige renovering lever op til krav og ønsker fra bygherren, slutbrugerne og driftsorganisationen.

Løbende dialog Ejerskab til projektet er et af nøgleordene for en god byggeproces.

Dette sikres ved, at de involverede parter inddrages og løbende informeres om projektets status. Der findes mange metoder til at sikre den gode dialog. For eksempel kan bygherre være opmærksom på, at projektet evalueres løbende og at der sættes tid af til forventningsafstemning. Ligeledes er tid til overdragelse af viden vigtig. Mange unødige konflikter kan undgås ved, at aktørerne kommer med deres input, får afløb for eventuelle frustrationer, og at de får et godt personligt kendskab til de øvrige deltagere i projektet.

Udvikling af byggeløsninger til alment og offentligt byggeri Da en byggeproces er en dynamisk størrelse, er det vigtigt at være åben overfor nye tiltag, der måtte opstå undervejs i byggeprocessen.

Idéer og løsninger skal udvikles i et dynamisk og konstruktivt samarbejde mellem projektgruppen, gruppen af udførende og - efter behov og relevans - byggeprocessens øvrige aktører.

RenProces

Udviklingen af ideer og løsninger skal foregå i et innovativt miljø, der befordrer et samarbejde på tværs af aktørgruppen. Når der opstår et problem, kan et innovativt miljø og kombinationen af aktørernes forskellige videnområder og erfaring skabe nye ideer og forslag til løsninger. Resultatet er, at der ikke blot hentes løsninger ”ned fra hylderne”.

Minimering af konflikter i processen For at sikre minimering af konflikter, anbefaler RenProces, at der kobles en ekstern facilitator på hele forløbet. Formålet med en facilitator er at få arbejdsprocesser blandt grupper af aktører til at glide nemmere. Som facilitator er man katalysator for en proces, der skal føre til et foruddefineret mål. Facilitatorens mål er at styre en proces, der fremmer projektets resultat og assisterer med styringen af fremgangsmåder, der sikrer den positive kommunikation og det gode samarbejde mellem projektets aktører i øvrigt.

Omkostningerne til en facilitator kan være en særdeles rentabel investering i en bygge- eller renoveringsproces, hvor mange forskellige aktører er involveret.

Facilitator som aktiv aktør i en byggeproces.

Et digitalt værktøj til byggeprocessen

23

DET SIGER KOMMENDE BRUGERE AF RENPROCES Jesper Hvidkjær Pedersen, projektleder, FLIBA/DK RenProces er et brugervenligt værktøj, der giver et godt og hurtigt overblik over processen i et renoveringsprojekt. Siden arbejder helheds- og detaljeorienteret ved både at give et overblik over et projekts byggefaser og ved at give værktøjer og anvisninger til, hvordan man løser konkrete opgaver i projektforløbet. Studerende og undervisere kan også drage stor nytte af sitets overblik og placering af værktøjer. Samtidig har brugerne, der får værdi af at benytte sitet, også en mulighed for at ”betale tilbage” med opdateringer og forbedringer.

Sven Mortensen, Direktør i Enemærke & Petersen RenProces er et godt inspirationsværktøj, og siden er nem at navigere på.

Jeg tror, at RenProces kan være en hjælp i selve byggeprocessen, fordi der er mange gode forslag til, hvordan man samarbejder på en bedre måde.

Det gode ved RenProces er, at det virkelig lægger op til en god samarbejdsproces.

Ole Østergård, privat bygherre RenProces er en huskeseddel og et idékatalog i forhold til de faser og processer, man skal igennem i en byggesag. RenProces kan bruges til at dokumentere og kommunikere vigtige beslutninger og ansvarsfordeling i byggeprocessen. Jeg mener, at RenProces kan være til gavn for alle, der ønsker en åben proces i byggeriet.

24

RenProces

Â? Â?

 �

Â? Â?

Â? Â?

IdĂŠgrundlag for RenProces

Et digitalt vÌrktøj til byggeprocessen

25

Gode råd om byggeprocessen BYGHERRE Tænk ikke kun i økonomi, men også i teamsammensætning og forventningsafstemning.

Gør brug af værktøjerne fra RenProces og opnå en bedre byggeproces, med en bedre dialog.

Få de rigtige aktører med i processen helt fra begyndelsen.

Få en ekstern facilitator med, og oplev et bedre flow i byggeprocessen.

BEBOER /BRUGER Følg med i de beslutninger der bliver taget i renoveringen af din ejendom / din arbejdsplads.

Få en forståelse for renoveringsprocesser og de involverede aktører.

RÅDGIVER /ENTREPRENØR Bidrag til et gennemarbejdet projekt på tværs af aktører, når din bygherre involverer flere kompetencer fra begyndelsen.

Opnå tillidsfulde relationer med de øvrige aktører og få din viden i spil.

26

RenProces

Dagslysstyret LED-belysning Tekniske løsninger Om dagslysstyret LED-belysning Resultater Målinger og test Gode råd om LED-belysning og undervisning

DETALJE

“Lyskonceptet kan bruges bredt i de danske skoler. Projektet viser, at LED-lys ikke blot sparer energi og penge, men også gør det mere behageligt for eleverne at være i skolens lokaler”, Per Boesgaard, projektleder Plan C.

TEKNISKE LØSNINGER - Dagslysstyret LED-belysning SYSTEM 9 stk. PowerBalance RCB460 W60L60 1xLED28S/830 (35W) 4 stk. Stylid BBG542 1xSLED1700/830 WB (40W) 6 stk. Stylid BBG522 1xSLED800/830 MB (16W) 2 stk. OccuPlus sensor LRM2080 + LCC2080 kabel

LED-armaturerne placeres med 2,4 m afstand i begge retninger. Downlights installeres til belysning af tavle og oplysning af vertikale flader, og skaber et mere fleksiblet lysdesign for elever og lærer, idet de forskellige lyssætninger kan danne ramme for et mere tilpasset lys i en undervisning f.eks. med smartboard.

SPO - Smart Pyramid Optics

STYRING Armaturerne er med dæmpbare DALI-forkoblinger, og belysningen er zoneinddelt. Sensorer er placeret midt i lokalet og registrerer lysniveau og bevægelse. Belysningen reguleres/tændes/slukkes ift. dagslysforhold og persontilstedeværelse.

Via trykknapinterface er der mulighed for at overstyre belysningen. Såvel loftbelysning som spots kan dæmpes/skrues op. Belysningen er indstillet til at give godt 200 lux. Belysningen skal aktivt tændes men slukker automatisk efter 7½ minut, når lokalet forlades.

FUNKTION Almenbelysning - tændes manuelt - daglysreguleres - PIR sluk - overstyres ved tænd/sluk/dæmp Tavle og særbelysning - tændes manuelt - PIR sluk - overstyres ved tænd/sluk/dæmp

28

PowerBalance W60L60

Læs mere om LED-belysning på www.plan-c.dk

Dagslysstyret LED-belysning

Om dagslysstyret LED-belysning Plan C’s forsøgsprojekt med LED-belysning på Grøndalsvængets Skole i København har reduceret energiforbruget til lys i klasselokalet med 49 %. Automatisk styring og differentieret belysning med gode kontrastforhold har desuden givet eleverne større fleksibilitet i undervisningen og et forbedret indeklima.

UDBYTTE Forbedret indeklima, indlæring og trivsel Afprøvet viden om traditionel belysning sammenlignet med energieffektiv LED-belysning med dagslysstyring Konceptet for LED-belysning i skoler kan overføres til andre skoler Markant energibesparelse Merværdi ved større fleksibilitet i lysdesignet

I efterårsferien 2011 installerede fem Plan C-partnere ny belysning i et klasselokale på Grøndalsvængets Skole. Formålet er at undersøge, hvordan den nye belysning påvirker energiforbruget og elevernes trivsel sammenlignet med traditionel belysning. Det har været hensigten at skabe en rentabel løsning, som kan gentages på andre folkeskoler.

Forskning har vist, at gode indeklimaforhold og herunder lysforhold kan være med til at forbedre elevernes koncentrationsevne og dermed sikre dem et større udbytte af undervisningen. Forsøgsprojektet har derfor testet både energiforbruget og sammenhængen mellem belysningsforhold og koncentrationsevne blandt eleverne på Grøndalsvængets Skole.

Grøndalsvængets Skole, København

29

“Hvis vi ikke havde været med i projektet, ville vi nok bare gøre, som vi plejer, når vi renoverer klasselokaler, medmindre rådgiveren har specifikke idéer til belysningen. Projektet har givet os ny viden om, hvilke belysningsmæssige overvejelser, vi skal gøre os i fremtiden omkring nye undervisningsformer som eksempelvis smartboards.” Signe Korsnes, projektleder hos Københavns Ejendomme.

STED Grøndalsvængets Skole Rørsangervej 29 2400 København NV TIDSRAMME Installeret oktober 2011.

Målinger afsluttet juni 2012.

PARTNERE Københavns Kommune COWI Schneider Electric Philips DTU Byg Gate 21 KONTAKT Københavns Ejendomme Signe Korsnes signe.korsnes@kff.kk.dk Projektleder i Plan C Per Boesgaard per.boesgaard@gate21.dk

30

Dagslysstyret LED-belysning

RESULTATER Energibesparelse

Økonomi

0,6

20,0

0,5

49%

15,0

0,4 0,3

34% 10,0

0,2 5,0

0,1 8,4

5,6

4,3

Reference rum lokale 45

Belysning uden lysstyring lokale 46

Belysning med lysstyring lokale 44

0

0

Energibesparelse ift. reference rum [%]

Gennemsnitlig energiforbrug pr.uge [kWh]

Gode råd ved investering i ny belysning: 25,0

Samlet energiforbrug til belysning fra medio november 2011 til medio maj 2012

I forsøgsprojektet er energiforbruget målt i klasselokalet med ny dagslysstyret LED-belysning.

Resultaterne viser en energibesparelse på 49 % i forhold til referencerummet (lokale 45).

Merværdi Den nye belysning har givet ro og fokus hos eleverne når der anvendes smartboard. Det tilskrives dæmpet lys og brug af bordlamper.

Elever som lærere har opnået en mere aktiv brug af lyset - såvel kunstigt lys som dagslys. Den nye belysning har forbedret både indeklima og trivsel, blandt andet ved at reducere støj.

Grøndalsvængets Skole, København

Få foretaget en beregning af det konkrete projekt, hvor både anlægsomkostninger og driftsomkostninger indgår i beregningen.

En mulig halvering af energiforbruget ved brug af LED vil alt andet lige give besparelser på driftsbudgettet, men størrelsesordenen afhænger af den konkrete brugstid og elpris.

Der kan også spares på vedligeholdelsesomkostningerne, hvis der vælges LED, hvor levetiden er 3-4 gange så lang som for lysrør.

Hvorvidt investeringen vil være betalt tilbage inden for en acceptabel tidsramme, afhænger naturligvis af prisen på armaturer, styringskomponenter og installationen af disse.

Prisen for LED er fortsat faldende, og m2prisen på udstyr og installation vil være mindre for en større ombygning fx på en hel skole end for et enkelt demolokale.

I mange tilfælde vil opgradering af belysningen være påkrævet for at leve op til dagens krav. Belysningen vil samtidig indgå i de renoverings- og ombygningsprojekter – fx støjdæmpning, der under alle omstændigheder er planlagt.

31

LOKALE 44 Indbyggede kvadratiske LED-armaturer i akustikloft.

9 stk. LED-armaturer med et effektforbrug på 35W pr. armatur. Til belysning af tavle og oplysning af vertikale flader er opsat 10 stk. LED-downlights langs 3 vægge.

Lyset reguleres via sensor i forhold til dagslys og bevægelse.

Lokalet er tæt møbleret, og nyt smartboard giver udfordringer i forhold til belysningen. Gardiner trækkes typisk for.

Lokale 44. Indbyggede kvadratiske LED-armaturer i akustikloft.

LOKALE 45 - referencerum Nedhængte lysrørsarmaturer.

9 stk. 2x36W lysrørsarmaturer med konventionelle forkoblinger, med et effektforbrug på 85W pr. armatur og manuel styring. Armaturerne er nedhængte, hvilket giver mulighed for oplys på loftet, men samtidig gør det armaturerne mere sårbare over for hærværk, og det øger tilsmudsningen af armaturerne og lyskilderne, da støv kan lægge sig ovenpå.

Lokalet er tæt møbleret, og nyt smartboard giver udfordringer i forhold til belysningen. Gardiner trækkes typisk for.

Lokale 45. Nedhængte lysrørsarmaturer.

LOKALE 46 Indbyggede lysrørsarmaturer i akustikloft med højfrekvente forkoblinger.

9 stk. 3x14W lysrørsarmaturer med højfrekvente forkoblinger, med et effektforbrug på 48W pr. armatur og manuel styring.

Lokalet er tæt møbleret, og nyt smartboard giver udfordringer i forhold til belysningen. Gardiner trækkes typisk for.

32

Lokale 46. Indbyggede lysrørsarmaturer i akustikloft.

Dagslysstyret LED-belysning

MÅLINGER OG TEST Plan C har i forsøgsprojektet undersøgt betydningen af lysstyring, placering af armaturer, lysstyrke og muligheder for variation af belysning i forskellige undervisningssituationer. Målinger og indlæringstests blev udført i 4 forsøgsuger, hvor eleverne i 3 uger skiftede lokale. Indeklimaforholdene i lokalerne blev målt: temperatur, luftfugtighed, lydforhold og CO2. I lokalerne var CO2-koncentrationerne stort set ens, dog over grænseværdien på 1.000 ppm i 65 %-78 % af undervisningstiden.

Test Med rimelig ensartede indeklimaforhold lokalerne imellem blev det undersøgt om en forbedring i opgavebesvarelserne kunne observeres.

Der kunne ikke med dette studie observeres signifikant forbedring.

Spørgeskema Lærerne blev bedt om at besvare spørgeskemaer, hvor spørgsmålene fokuserede på lærernes opfattelse af det visuelle indeklima samt generel trivsel for børnene og lærerne når de opholdt sig i de 3 lokaler.

Lærerne vurderede bl.a., at eleverne virkede mere koncentrerede end normalt, når de havde undervisning i det nyrenoverede lokale. Desuden vurderede lærerne det nyrenoverede lokale som et bedre undervisningslokale end de to andre lokaler.

Individuelle bordlamper For at skabe bedre lysforhold for eleverne, har forsøgsprojektet testet, hvorvidt individuelle bordlamper kunne fungere i en undervisningssituation. Med hyppig brug af smartboardundervisning er det essientielt at projektionen står klart og tydeligt på boardet. Elevernes individuelle bordlamper skaber en oase af lys, hvor der kan tages notater under undervisning. Fokus rettes på den måde visuelt på noter og smartboard. En bordlampe giver et personligt forhold til lyset. Eleverne kan styre lyset efter behov. I forsøgsprojektet blev der anvendt standard arbejdslamper fra IKEA, der blev monteret på elevernes borde. Erfaringerne fra forsøget viste, at individuel belysning er en god idé. For at løsningen kan fungere i praksis, skal den udvikles til fleksibel brug af klasselokalet.

Grøndalsvængets Skole, København

Opsatte bordlamper i lokale 44. Eleverne fik hver deres bordlampe. For at skabe ejerskab fik de selv lov til at samle og male lamperne, så de fik et individuelt særpræg.

33

FREMTIDENS LYS Ud fra forsøgsprojektet på Grøndalsvængets Skole, er der foretaget en analyse af lysdesignet ved undervisningssituationer i de 3 lokaler. Det er undersøgt, hvilke parametre, der bidrager til at skabe de bedste lysforhold i et klasselokale på en normal skoledag. Nedenstående er et forslag til anvendelse af lys i forskellige undervisningssituationer – med hensyn til såvel energiforbrug som indeklima.

Nutidens lys - lokale 45 ALMENBELYSNING

DAGSLYS

SMARTBOARD WHITEBOARD

SMARTBOARD

FRIKVARTER

Godt lysdesign

0%

100%

0%

TIME MED SMARTBOARD

Dårligt lysdesign

100%

0%

100%

I frikvarterne er det vigtigt, at man slukker den kunstige belysning samt smartboard. Gardinerne skal trækkes fra, så dagslyset kan genoplade eleverne.

I en undervisningstime med brug af smartboard trækkes gardiner for. Den kunstige almenbelysning dæmpes /slukkes så meget, at smartboardet også kan ses fra de bagerste rækker i klassen. Den kunstige belysning skal kunne give tilstrækkelig visuel komfort, og det skal være nemt at arbejde under undervisningen med smartboard.

TIME UDEN SMARTBOARD

Godt lysdesign

34

100%

100%

0%

I en undervisningstime uden brug af smartboard trækkes gardiner fra, så dagslyset kan trænge ind. Den kunstige almenbelysning skal kunne dæmpes/slukkes.

Dagslysstyret LED-belysning

Fremtidens lys - lokale 44 ALMENBELYSNING

VERTIKAL BELYSNING PÅ VÆG, TAVLER MV.

LOKAL BORDLAMPE SMARTBOARD

WHITEBOARD

DAGSLYS

SMARTBOARD

FRIKVARTER

Godt lysdesign

50%

50%

0%

100%

0%

TIME MED SMARTBOARD

Godt lysdesign

0%

70%

100%

0%

100%

TIME UDEN SMARTBOARD

Godt lysdesign

80%

50%

Grøndalsvængets Skole, København

0%

100%

0%

I frikvarterne er det vigtigt, at man slukker den kunstige belysning samt smartboard. Gardinerne skal trækkes fra, så dagslyset kan genoplade eleverne.

I en undervisningstime med brug af smartboard trækkes gardiner for. Den indbyggede generalbelysning slukkes. De indbyggede spots langs vægfladerne dæmpes, så lokalet stadig er defineret. Eleverne skal tænde deres lokale bordlamper, så de kan arbejde under undervisningen med smartboard.

I en undervisningstime uden brug af smartboard, trækkes gardinerne fra, så dagslys kan trænge ind. Den kunstige belysning reguleres automatisk, og eleverne skal slukke deres bordlamper. De indbyggede spots langs vægfladerne dæmpes også.

35

Gode råd om LED-belysning og undervisning BYGHERRER Tænk ikke kun i energibesparelse, når der skal vælges belysning. Komfort og energibesparelser kan sagtens gå hånd i hånd.

Husk, at lysdesignet skal kunne understøtte indlæringsformen.

Anvend dagslysstyring i samspil med solafskærmning.

Energibesparelse ved LED-belysning afhænger af lysstyringen.

LED-belysning kan give bedre lyskvalitet, mindre flimmer og bedre farvegengivelse end traditionelle lysstofrør.

BRUGERE Undersøg om dine armaturer kan kobles på lysstyring. Hvis de kan, så gør det!

Vær opmærksom på driften af lysstyring - opfølgning samt justering efter ½-1 år.

Smartboard tidsindstilles til at slukke efter ½ time.

Vurder placering af smartboard, hver gang ved nye indkøb.

Ved valg af bordlamper skal disse tænkes ind i en helhedsløsning ift. brugen af klasselokalet.

Husk at bruge dagslyset i klasselokalet.

Det giver energi og øget velvære.

RÅDGIVERE Skab kontraster - det kan sænke lydniveauet i en klasse. Flere forsøg har vist, at fuldt oplyste lokaler opfordrer til mere støj, mens små oaser af lys opfordrer til mere stille snak.

Tænk i fleksibilitet - det er ikke nok at kunne vælge mellem slukket og tændt. Der skal kunne laves forskellige lyssætninger til forskellige indlæringssituationer.

Smartboard og andre tavler bør placeres vinkelret på vinduespartiet.

36

Dagslysstyret LED-belysning

Lavtryksventilation Tekniske løsninger Om lavtryksventilation Resultater Målinger og test Gode råd om lavtryksventilation

DETALJE

56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO2-indhold. Det skyldes ingen eller ringe ventilation i klasselokalerne. Traditionel mekanisk ventilation er ofte årsag til træk, støj samt et højt energiforbrug. Lavtryksventilation fordeler frisk luft jævnt, kan reducere energiforbruget med op til 50 % og bidrage til at skabe bedre rammer for indlæringen.

TEKNISKE LØSNINGER - Lavtryksventilation SYSTEM Exhausto VEX340 aggregat med modstrømsveksler.

Anlægget er overdimensioneret for at reducere tryktabene i anlægget og kan levere luftmængder fra 4002.440 m3/h, hvor den dimensionerende luftmængde er 450 m3/h per lokale. Anlægget har en gennemsnitlig SEL-værdi på 700 J/m3 og en varmegenindvindingsgrad på 82-85 %.

Troldtekt ventilationsloft Et nyt loft er blevet installeret og sænket med 20 cm, hvorved der skabes et hulrum. Loftet består af aktive plader, som luften kan sive igennem og passive plader, som er lufttætte. Ventilationsluften indblæses i hulrummet, der fungerer som fordelingskammer.

Derefter siver luften ned i lokalet gennem de aktive plader, der er ligeligt fordelt over loftsarealet. Det giver en ensartet indblæsning i hele lokalet uden støj og trækgener. Samlet dækker de aktive plader cirka 10 % af det samlede loftsareal.

Modstrømsvarmeveksler Vex 340, Exhausto Udeluft: ind

Leanvent spjæld: CO2 registrering og behovsstyring

LeanVent LERX-2-300-U spjæld Spjældene har et aerodynamisk design, hvilket giver lavere tryktab samt en nem og præcis styring af luftmængderne til lokalerne.

CO2 sensor Siemens QPA 2002XX + PIR sensor.

Output signal 0-10 V svarende til CO2-koncentrationer mellem 0-2.000 ppm.

Afkast: ud

Tilluft: ind Fraluft: væk fra lokale

Diffusionsåbne loftsplader

Principsnit

STYRING Anlægget er tændt i brugstiden kl. 7.30-16.30. Sensorerne er placeret på væggen og registrerer CO2-koncentrationen og bevægelser i rummet. Indblæsningen aktiveres, når der er bevægelse i lokalet og reguleres efter CO2-koncentrationen. Udsug ningsluften styres af indblæsningen for at opnå en balance.

Læs mere om lavtryksventilation på www.plan-c.dk

38

Lavtryksventilation

Om lavtryksventilation Et forsøgsprojekt med lavtryksventilation på Vallensbæk Skole har reduceret energiforbruget til ventilation i to klasselokaler med over 50 % i forhold til nye konventionelle anlæg. Forsøgsprojektet viste, at lavtryksventilationen kombineret med porøse loftsplader sikrer et energieffektivt system, og har positiv indflydelse på elevernes indlæringsevne.

UDBYTTE Et reduceret energiforbrug ved lavtryksventilation, indblæsning og behovsstyring Et køreklart koncept for lavtryksventilation i skoler Forbedret indeklima, indlæring og trivsel

I juni 2011 installerede fire Plan C-partnere et nyt lavtryksventilationssystem i to klasselokaler, lokale 42 og 44, på Vallensbæk Skole.

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan lavtryksventilation påvirker energiforbruget og elevernes indlæringsevne sammenlignet med konventionelle ventilationsanlæg.

Baggrunden for forsøgsprojektet er, at 56% af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af en alt for høj CO2-koncentration. Dette skyldes ingen eller ringe ventilation i klasselokalerne. Ofte er den mekaniske ventilation årsag til gener i form af træk og støj. Det forringede indeklima påvirker elevernes koncentration og indlæring samt lærernes arbejdsmiljø. Herudover udgør ventilationen 20-25% af de danske skolers energiforbrug.

I forsøgsprojektet på Vallensbæk Skole har partnerne sammenlignet ventilationsanlæg i tre klasselokaler. Et lokale med nye konventionelle ventilationsanlæg og to lokaler med lavtryksventilationsanlæg.

Vallensbæk Skole, Vallensbæk

39

”Forsøget på Vallensbæk Skole sætter ikke kun nye standarder for ventilationens energiforbrug. Det er også med til at vise, at alternative ventilationsløsninger kan give øget komfort og bedre indlæringsevne hos eleverne.”

Søren Terkildsen, Ph.d. DTU Byg

STED Vallensbæk Skole Idræts Allé 25 2625 Vallensbæk TIDSRAMME Installeret i juni 2011 og målinger afsluttet maj 2012 PARTNERE DTU Byg Exhausto Vallensbæk Kommune AI Gate 21 KONTAKT AI Lau Markussen Raffnsøe lmr@ai.dk Projektleder i Plan C Per Boesgaard per.boesgaard@gate21.dk

40

Lavtryksventilation

RESULTATER Energibesparelse Det beregnede årlige energiforbrug for lavtryksventilationsanlægget er 56 % lavere end for et konventionelt anlæg.

Merværdi Der opnås et godt indeklima i klasselokalet med lavt CO2-indhold samt frisk luft uden træk og støjgener. Test af elevernes evne til at udføre almindelige skoleopgaver viste, at eleverne opnåede gennemsnitlig 10 % flere rigtige svar med et forbedret indeklima. Økonomi Levetidsomkostninger over 30 år [Dkk]

250.000

200.000 150.000

100.000

50.000 0 Konventionelt ventilationsanlæg

Lavtryksventilation inkl. nyt loft

Lavtryksventilation

Driftsøkonomi - set ud fra levetidsomkostninger over 30 år.

Totaløkonomien for lavtryksventilationsanlægget over dets levetid er højere end for et konventionelt anlæg, da den også indeholder prisen på et nyt loft.

Hvis prisen for loftet trækkes fra, hvilket vil være tilfældet i nybyggeri og visse renoveringsopgaver, er prisen for lavtryksventilation lavere pga. færre kanaler og lavere energiforbrug.

Vallensbæk Skole, Vallensbæk

41

med lavtryksventilation

Dansk test Fejl pr. besvaret spørgsmål

uden lavtryksventilation

2,4 2,2 2,0 1,8 2,16

1,6

1,82

1,4

I dansk lavede eleverne 15 % færre fejl uden ændring i antal spørgsmål, de nåede at besvare. med lavtryksventilation

Matematik test Antal svar

uden lavtryksventilation

35 30 25 20 15 10 5

30

31

25

28

0 Besvarede regnestykker

Rigtige regnestykker

Test af elevernes evne til at udføre almindelige skoleopgaver viste, at eleverne kunne nå 4 % mere i matematik samtidig med, at antallet af fejl blev reduceret. Samlet opnåede eleverne gennemsnitligt 10 % flere rigtige svar med et forbedret indeklima.

42

Lavtryksventilation

MÅLINGER OG TEST Lavtryksventilationssystemet, der er installeret i klasselokale 42 og 44, leder ventilationsluften gennem store rør, som er monteret med fleksible spjæld. Selve luftfordelingen foregår gennem nye porøse loftsplader, som sikrer en diffus indblæsning, der gavner indeklimaet uden at give træk. For at spare på energiforbruget bliver mængden af luft, der blæses ind i klasselokalerne, styret af to sensorer. Når eleverne ankommer i rummet, registrerer den ene sensor bevægelserne og starter ventilationen på lavt niveau. Den anden sensor måler mængden af CO2 og hæver gradvist ventilationen, når klassen er fuld af elever og CO2indholdet i luften derved øges. På denne måde undgår man at bruge unødvendig energi til ventilation, når lokalet står tomt.

Den 1. december 2011 blev lavtryksventilationsanlægget testet, mens elverne klippede julepynt.

Komfort Luften i et lokale er afgørende for, hvor effektivt kroppen og hjernen fungerer. Et lavt luftskifte er lig med et højt CO2-indhold i luften, og det hæmmer indlæringsevnen. Erfaring fra tidligere forsøg viser, at fordobler man indtaget af frisk luft, stiger elevernes indlæringsevne med op til 15 %.

Inden installeringen af et nyt ventilationsanlæg på Vallensbæk Skole steg CO2-koncentrationen i brugstiden til over 2.000 ppm, langt over anbefalingen fra arbejdstilsynet og kravene i bygningsreglementet.

Målinger af CO2-niveauet efter installeringen af lavtryksventilationsanlægget viser, at koncentrationen holdes under 900 ppm og dermed overholder kravene til gavn for elever og lærers helbred, trivsel og ydeevne.

Målinger af lufthastighederne i lokalet viste meget lave værdier og dermed ingen risiko for træk. Dette skyldes det store indblæsningsareal i den diffuse loftindblæsningsløsning. Dette bakkes op af spørgeskemaer udfyldt af eleverne, der viste, at de fandt luften markant friskere ved god ventilation, og at de ikke følte nogen gener.

Vallensbæk Skole, Vallensbæk

Testen skulle vise, om de nye diffuse loftsplader tillader en tilpas jævn fordeling af luften i lokalet ved en tilpas lav hastighed.

Ved at blæse teaterrøg gennem systemet kunne forskere fra DTU Byg konstatere, at systemet fungerer optimalt.

43

Gode råd om lavtryksventilation BRUGERE Stil krav til CO2-styring på rumniveau.

Anvend teknisk personale med rette indstilling til god energirigtig drift, samt uddannelse til at kunne udføre service.

Anlægget har intet behov for eftervarmeflade, hermed ingen risiko for frost.

Anlægget kræver minimal vedligeholdelse, hvilket betyder færre serviceaftaler.

BYGHERRER Stil krav, ud over bygningsreglementet, til dit nye lavtryksventilationsanlæg.

Godt indeklima giver større produktivitet, hvorved man som arbejdsgiver også får en bedre økonomi.

Tænk over, om der er mulighed for nedhængt loft i lokalet.

Overvej typen af loftsbeklædning.

Ved installering af nyt anlæg er det en stor fordel at udskifte det eksisterende loft, da det er mere rentabelt.

RÅDGIVERE Husk, ved udvikling af nyt projekt, at et lavtryksventilationsanlæg kræver større kanaldimensionering.

Resultaterne fra forsøgsprojektet peger på, at lavtryksventilation også vil egne sig godt til kontormiljø.

Anvend mock-up inden udførelsesstart.

Lavtryksventilation giver større frihed til den arkitektoniske udformning af lokalet bl.a. ved valg af loftstype.

44

Lavtryksventilation

Fremtidig fjernvarmeforsyning i samspil med energirenovering Analyse Om fremtidig fjernvarmeforsyning og energirenovering Beregningsresultater

En omlægning af energiforsyningen fra fossile brændsler til biomasse er allerede ved at ske. Men biomassen er en begrænset ressource, og på sigt kan det forventes, at priserne stiger, og den vil forsvinde ud fra varmesektoren.

HELHED

I debatoplægget ”Fremtidig fjernvarmeforsyning i samspil med energirenovering” analyseres hvordan den fremtidige fjernvarmeproduktion og reducering af bygningernes varmebehov kan spille sammen.

      

  



  







 



 























                              

ANALYSE - Fremtidig fjernvarmeforsyning og energirenovering 4 OVERORDNEDE ANTAGELSER Fremtidens energiforsyning skal være fossilfri.

Referencescenarie - Årlig produktion

 



Store byområder vil også i fremtiden være fjernvarmeforsynede, dog omlagt til lavtemperaturfjernvarme.

























   



 













Scenarie 1 - Årlig varmeproduktion                    Ny teknologi                                         

Referencescenarie – Ingen varmebesparelser ved energirenovering.

Scenarie 1 – Forcerede varmebesparelser hvor energirenovering igangsættes i 2030.

Årlig varmeproduktion [PJ] 

3 SCENARIER







   

Den fremtidige el- og varmeforsyning skal udvikles i en samlet løsning for energisektoren.

 Ny teknologi





Årlig varmeproduktion [PJ]

 Biomasse vil blive anvendt i en overgangsperiode frem til 2040, hvorefter der investeres i alternativ teknologi.



          

 

  Scenarie 2 – Forcerede varmebesparelser hvor energi   renovering igangsættes i dag. 



 

   Ny teknologi 





















 



   Scenarie  2 - Årlig varmeproduktion  





Figurerne viser den årlige varmeproduktion med forskellige teknologier fra 2010-2070. Her fremgår hvordan de forcerede energibesparelser i henholdsvis scenarie 1 og 2 bidrager til et mindsket investerings behov i alternativ teknologi i fremtiden. 

          

Årligvarmeproduktion [PJ]  

De tre scenarier tager udgangspunkt i de fire antagelser. Scenarierne giver et bud på hvordan samspillet mellem fremtidige investeringer i fjernvarmeforsyning, og reducering af varmbehovet ved energirenovering, kan se ud.

 

 













      



Scenarie 2 – Forcerede varmebesparelser fra i dag

Læs debatoplægget på www.plan-c.dk

                           



46



Fremtidig fjernvarmeforsyning

Om fremtidig fjernvarmeforsyning og energirenovering Der skal handling til, for at nå regeringens målsætning om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035. Plan C har udarbejdet en analyse, hvor samspillet mellem ny produktionskapacitet for fjernvarme og reducering af varmebehovet ved energirenovering belyses.

DEBAT Vil prisen på fjernvarme stige så voldsomt, at udgifterne til at energirenovere bygningsmassen dækkes ind ved det lavere varmeforbrug?

Kan det svare sig at poste mange ressourcer i at energirenovere bygninger, når fjernvarmen snart baseres på helt fossilfrie brændsler?

Vil energirenovering give så massive energibesparelser, at vi kan undgå at opføre nye varmeproduktionsanlæg?

Kan vi opnå en markant gevinst ved at koordinere energirenovering og udvikling i varmeforsyning?

Disse er nogle af de mange spørgsmål, som er vigtige at få belyst, når der skal investeres i en fremtidig fossilfri varmeforsyning, der står i balance med varmebehovet.

Debatoplægget ‘Fremtidig fjernvarmeforsyning i samspil med energirenovering’ er et indspil til debatten om tilpasning af fremtidens fjernvarme, og hvordan energirenovering kan føres ud i livet.

Energirenovering og lavtemperaturfjernvarme vil medvirke til, at investeringsbehovet til ny produktionskapacitet kan reduceres.

I samspil med energirenovering

47

TIDSRAMME Analysens fremtidsperspektiv 2010-2070 ANALYSEOMRÅDE Fjernvarmeområder der forsynes af CTR, VEKS, Vestforbrænding og Københavns Energi.

PARTNERE DTU Byg VEKS COWI Gate 21 KONTAKT DTU Byg Svend Svendsen ss@byg.dtu.dk

Energisparepris for energirenovering samtidig med øvrig renovering

0,54 kr./kWh

Energisparepris ved nybyggeri (opgradere fra BR10 til BR20)

0,30 kr./kWh

Fjernvarmeforsyningspris afhængig af energirenovering Energipris for varmeforsyning i ref. scenarie uden energirenovering

0,79 kr./kWh

Energipris for varmeforsyning i scenarie 1 med energirenovering fra 2030

0,89 kr./kWh

Energipris for varmeforsyning i scenarie 2 med energirenovering fra i dag

0,63 kr./kWh

Der vil være en betydelig gevinst ved at forcere investeringer i energirenoveringer og opgradere nybyggeri til BR20 allerede i dag. En koordineret planlægning mellem varmeforsyning og energirenovering, vil derfor kunne bidrage til optimering af fremtidige investeringer.

Fremtidig varmepris [kr./kWh]

Projektleder i Plan C Marie-Louise Lemgart marie-louise.lemgart@gate21.dk

BEREGNINGSRESULTATER Energibesparelser ved nybyggeri er billigst (0,30 kr./kWh). Men også accelereret energirenovering har en gunstig påvirkning på den forventede fjernvarmepris i fremtiden. Begge dele med lavere investering pr. kWh end investeringer i varmeforsyningskapaciteten. Det skyldes, at investering i fremtidig fjernvarmeproduktion reduceres, når behovet bliver mindre i kraft af energirenovering, og samtidig undgås en større overkapacitet senere. Det viser den analyse med tilhørende forudsætninger, der er grundlag for debatoplægget om ‘Fremtidens fjernvarmeforsyning i samspil med energirenovering’. Energispareprisen (meromkostning for 1 kWh ekstra besparelse) er lavere end energiprisen for varmeforsyning i alle de tre scenarier analysen omfatter.

fj.varmepris 2012 u.afgifter

Den fremtidige fjernvarmepris uden afgifter er i scenarie 2 estimeret til det dobbelte ift. i dag.

Estimering af fremtidens fjernvarmepris uden afgifter ved de forskellige scenarieanalyser.

48

Fremtidig fjernvarmeforsyning

Hvis der kun er plads til en figur kan den ovenstående være interessant. Den skal dog justeres således det kun er grundmodellen som fremgår.

Udbudsfri OPI Modellen Om udbudsfri OPI Hvorfor udbudsfri OPI

HELHED

OPI (offentlig-privat innovation) projekter er med til at skabe udvikling og innovation i byggeriet, men udbudsreglerne betragtes i dag som en barriere hos parterne. Det problem adresseres i en ny juridisk model for udbudsfri OPI.

MODELLEN - Udbudsfri OPI AFTALER Et udviklingsprojekt kan tilrettelægges, så selve udviklingen kan foregå udbudsfrit. Modellen indebærer, at der skal udarbejdes en indledende kontrakt (præprojektaftale) mellem partnerne, allerede når projektet tilrettelægges.

Screeningsfase Overordnede udviklingsmål

Præprojektaftalen tager hånd om den enkelte partners forventede udbytte og de indledende aftaler om igangsætningen af projektet. Når projektet har taget lidt mere form, indgås OPI-aftalen, hvor parterne indbyrdes aftaler udbytte og fordeling af rettigheder til den viden og de resultater, der skabes i udviklingsprojektet.

Initieringsfase

ELEMENTER Modellen består af følgende elementer:

Præprojektfase

Et notat der rummer dels en beskrivelse af modellens elementer og dels en redegørelse for de juridiske aspekter i modellen.

En håndbog der guider parterne gennem modellen skridt for skridt.

Standarddokumenter til præprojektaftale og OPIaftale.

Præprojektaftale

OPI-aftale

OPI-projektforløb Projektresultat

Håndbog og standardaftaledokumenter er i øjeblikket under udarbejdelse.

JURIDISK BISTAND Modellen er en skabelon for udbudsfrie innovationssamarbejder, men modellen udelukker ikke behovet for konkret juridisk bistand, når det enkelte OPI-projekt skal etableres.

50

Læs mere om udbudsfri OPI på www.plan-c.dk

Udbudsfri OPI

Om udbudsfri OPI Udbudsfri OPI er en model for, hvordan man kan strukturere et offentligt-privat samarbejde om innovation som et udviklingsprojekt uden udbudspligt. Modellen kan anvendes inden for de gældende regler om statsstøtte og udbud. Et udviklingsprojekt kan f.eks. handle om løsninger og metoder med tilhørende demonstration til brug for en kommende energirenovering.

UDBYTTE

Bidrag og rettigheder aftales i OPI-udviklingsprojekt mellem offentlige og private parter:

Ingen udbudspligt for udviklingsprojekter.

Ingen inhabilitet efter udviklingsprojektet.

Bedre løsninger når udvikling og udførelse adskilles.

Klarhed over rettigheder til løsninger udviklet i OPI-projekter.

Omkostninger til projektmedarbejdere og eventuelle udgifter til materialer o.l., der skal bruges under projektet.

Værdier - i form af viden, resultater og tilknyttede rettigheder - som projektet tilfører henholdsvis en offentlig og privat part.

Finansiering

Finansiering

Ny juridisk model

51

”Vi forventer, at modellen kan gøre en forskel for såvel bygningsejere som leverandører. Der er store besparelser at hente ved at gå efter de bedste løsninger frem for ”business as usual”. Hvis vi slipper innovationen fri, er det mit skøn, at bygningsejere kan spare 10 % på bygge- og driftsomkostninger.” Søren Hilbert, advokat og partner hos Rønne & Lundgren.

TIDSRAMME Juridisk notat udgivet marts 2012.

Afprøvning: April 2012 til marts 2013 PARTNERE Juridisk notat: Rønne & Lundgren Gate 21 Afprøvning: BO-VEST Rørbæk & Møller COWI Barsmark Hi-Con DTU Byg Rønne & Lundgren Gate 21 KONTAKT Rønne & Lundgren Søren Hilbert, advokat shi@rl.dk Leder af Plan C Sif Enevold sif.enevold@gate21.dk

52

HVORFOR UDBUDSFRI OPI Modellen for Udbudsfri OPI giver et overblik over de juridiske muligheder, der ligger i et offentligt privat samarbejde om innovation: Interesserede aktører kan indlede et innovationssamarbejde baseret alene på enighed om udviklingsmålene, uden at opgaven er præcist beskrevet.

Aktører kan uden udbudspligt engagere sig i samarbejdet, så man opnår den rigtige sammensætning af kompetencer til udviklingsprojektet.

Samarbejdsparterne på tværs af aktørtyper påtager sig et fælles ansvar for innovationsprojektets gennemførelse.

Aftale- og samarbejdsformen giver større gennemsigtighed i ressourceforbruget (tid og kroner) ved udvikling og innovation parterne imellem.

Udbudsfri OPI giver øget mulighed for at kapitalisere på innovationsindsatsen, når parterne definerer og fordeler rettighederne til udviklingskoncepterne.

Den offentlige part kan i aftalerne forpligte sig til at udforme et efterfølgende udbud, hvor resultatet skal anvendes, så risikoen for inhabilitet fjernes.

Udbudsfri OPI

Gode råd om innovation i byggeprojekter

BYGHERRER

Sørg for at adskille udvikling (OPI-projektet) fra indkøb (byggeprojektet).

Klarlæg parternes forskellige interesser.

Beskriv parternes fælles mål for udviklingssamarbejdet.

Afstem samarbejdsvilkårene, så projektet overholder offentligretlige regler. På den måde opstår der ikke inhabilitet i efterfølgende udbud, og man undgår ulovlig statsstøtte.

Indgå formel aftale om projektet: først med overordnede vilkår (præprojektaftale) og siden mere detaljeret (OPI-aftale), hvor samarbejdsvilkårene fastlægges og deres overholdelse under og efter OPI-projektet sikres.

Ny juridisk model

53

Produkter LANCERES I 2013 CTS-strategiguide side 55 Visualisering af energiforbrug i boliger side 61 Klimaskærm i Hyldespjældet side 67 Øvrige produkter side 71 Hvidovre Medborgerhus Synliggørelse af energiforbrug i idrætscenter CTS-anlæg i praksis Lavtemperaturfjernvarme i SFO Højkær Præfabrikeret intergreret ventilation Bedre lys til ældre borgere Strategiske partnerskaber

54

CTS-strategiguide Modellen Om CTS-strategiguiden Derfor CTS-strategiguide Gode råd om CTS-strategiguide

HELHED

”Kommunale bygherrer der skal udarbejde en CTS-strategi, eller her og nu skal etablere CTS, kan hente hjælp i CTS-strategiguidens anbefalinger om struktur og procesforløb.” Petra Andersen, Ishøj Kommune.

MODELLEN - CTS-strategiguide FASE 1 Før man går i gang med sin CTS-strategi, skaber man først et overblik over de forhold, der har relevans for driften af bygningen.

FASE 2 Når man har kortlagt de bygningsmæssige forhold, kender brugernes behov og ved, hvilke anvendelser bygningen egner sig til, danner man sig et billede af dens fremtidsscenarier. Derved er det nemmere at gøre sig klart, hvilke styringstekniske forventninger man kan realisere.

FASE 3 Så gennemgås en række overvejelser om fx. specifikation (praktiske forhold, serviceaftaler) og udbudsform (total- eller CTS-entreprise). Det skal helst ske allerede inden rådgiverne involveres. Det er typisk disse overvejelser, som rådgiveren eller leverandøren gerne vil kende til for, at kunne give den rette støtte og rådgivning i deres arbejde – til større tilfredshed for alle parter i sidste ende.

FASE 4 Ved etablering af et CTS-anlæg skal bygherren bl.a. tage højde for opsætning af elinstallationer, nummerering af undercentraler og punkter samt indregulering af anlægget.

FASE 1 Idé Forundersøgelse

FASE 2 Analyse af forudsætninger

FASE 3 Planlægning Projektering Udbud

FASE 4 Udførsel Etablering

FASE 5

Samtidig med etablering af CTS-anlægget, udvikles en driftsstrategi. Det er afgørende for en succesrig anvendelse af anlægget. CTS-anlægget indreguleres svarende til bygningens behov og brugsmønstre. I denne fase skal man kortlægge de muligheder og begrænsninger, som anlægget byder på, samt målsætte kriterierne for komfort og energiforbrug. Altafgørende for dette er driftspersonalets tekniske indsigt og fornemmelse af ejerskab samt opbakning fra ledelse og bygningens brugere.

56

FASE 5 Drift Evaluering

Læs mere om CTS-strategiguiden på www.plan-c.dk

CTS-strategiguide

Om CTS-strategiguiden Kommunerne bruger årligt mange millioner på at etablere, fornye og udbygge CTS-systemer. CTS står for Central Tilstandskontrol og Styring, og er et computerbaseret kommunikationssystem til automatisk overvågning og regulering af tekniske processer i bygninger og bygningsinstallationer, fx ventilations-, varme- eller lysanlæg. En række Plan Cpartnere har udviklet CTS-strategiguiden for at hjælpe bygherrer til en mere energioptimal styring af bygningsdriften.

UDBYTTE Overblik over de væsentligste overvejelser, man bør gøre sig inden et CTS-udbud.

Gode råd, links og casebeskrivelser, der hjælper bygherrer igennem processen med CTS-projekteringen.

En mere overskuelig og energioptimal driftsstyring.

Styringen af bygningsdrift er en kompleks størrelse, ofte så kompleks, at mange bygherrer vælger at overlade det hele til rådgivere. CTSstrategiguiden er et værktøj, der vil give de kommunale bygherrer viden og overblik over de nødvendige beslutningskriterier for at sikre, at investeringerne fører frem til de bedste resultater.

Med CTS-systemer kan man i princippet styre alt. Kunsten er at finde det eller de systemer, der tilgodeser de faktiske bygnings-, brugs- og organisatoriske forhold, hvor automatisk bygningsdrift for alvor giver mening. Her er det især bygningernes standard og anvendelse – både nu og i fremtiden - der bør være afgørende for valg af CTS-system. I strategiguiden gennemgås de forskellige faser i en typisk CTS-proces.

En optimering af bygningsdriften

57

“Skal CTS’en bruges som et temmelig dyrt tænd-sluk ur eller et styringsværktøj, der skaber merværdi?” workshopdeltager, ved opstart af CTS-strategiguiden.

HVORFOR CTS-STRATEGIGUIDE TIDSRAMME CTS-strategiguiden udkommer december 2012.

PARTNERE Ishøj Kommune Vallensbæk Kommune Hvidovre Kommune Københavns Kommune Brøndby Kommune Schneider Electric Gate 21 I samarbejde med Energiforum Danmarks CTS-netværksgruppe og Trend Controls.

KONTAKT Ishøj Kommune Petra Andersen, projektleder pua@ishoj.dk

58

Bygningsautomation og styring af tekniske anlæg kan give væsentlige energibesparelser på de største af kommunernes bygninger, der typisk er ansvarlige for 70-80 % af en kommunes samlede energiforbrug.

Derfor er det vigtigt at styre bygningerne meningsfyldt og undgå systemer, der ikke ”snakker sammen” eller som er årsag til frustrationer hos personalet.

Dette kan bygherre forebygge ved at gennemføre en række forundersøgelser på den eller de bygninger, man ønsker styret automatisk. Disse forundersøgelser skaber en vigtig forudsætning for beslutningsprocessen og hjælper med at finde den rette form og omfang af styringssystemet.

Et godt forarbejde fremmer desuden dialogen med rådgivere og leverandører, der så kan koncentrere sig om at finde de bedste løsninger til præcis det, kunden ønsker.

I strategiguiden gennemgås også forhold som for eksempel forventningsafstemning og en række organisatoriske forhold for at undgå, at bygherren står med et system, som man ikke har ejerskab til.

Herunder beskrives også, hvilke kompetencer, der skal være til stede for at sikre, at systemet udfolder sin fulde effekt. Strategiguiden belyser også fordele og ulemper ved central eller decentral styring.

CTS-strategiguide

Merværdi Det primære formål med et CTS-system er en optimeret bygningsdrift, som også har indflydelse på økonomi og energiforbrug. Men bygherren kan også opnå en række andre fordele ved brug af det rette CTSsystem: Bedre overblik over de forskellige tekniske anlæg (fx ventilations-, lys- eller varmeanlæg).

Bedre indeklimaforhold (herunder afledte effekter såsom fx øget indlæringsevne hos elever). Øget brugertilfredshed.

Driftssikkerhed.

Forebyggelse af spild og følgeskader (fx rørbrud).

Sikkerhed (adgang, brand mv.).

Sikret vedligehold (”rettidig omhu” vha. alarmer).

Mulighed for tilkobling af andre relevante systemer (fx bookingsystem).

Bedre ressourceudnyttelse hos de tekniske serviceledere (får tid til at løse andre opgaver).

Kompetenceudvikling hos servicepersonalet.

En optimering af bygningsdriften

59

Gode råd om CTS-strategiguide BYGHERRER Det er vigtigt at have et udførligt udbudsmateriale, hvor der er taget højde for de aktuelle forhold og forventninger.

Den bedste løsning er i mange tilfælde at adskille hovedentreprise og CTS-entreprise.

Vær opmærksom på, hvilke serviceaftaler, der hører med i projektet, og om det eventuelt med fordel kan ændres til energioptimeringsaftaler.

BRUGERE Driftspersonalet skal understøttes, da det i sidste ende er dem, der skal tilpasse styringen efter brugernes behov.

Stil krav om, at der bliver lavet en grundig forundersøgelse og kortlægning af behov.

RÅDGIVERE Det er i orden at bede bygherren om at formulere konkrete krav og ønsker til CTS-systemet. Skab en god dialog herom.

Stil krav til bygherren om at få forankret CTS-processen i organisationen – det fremmer etableringen og driften.

60

CTS-strategiguide

Visualisering af energiforbrug i boliger Værktøjet Om visualisering af energiforbrug Brugerinddragelse Det siger brugerne

ENHED

Erfaringer viser, at energiforbruget kan reduceres markant, når brugerne løbende kan følge deres forbrug. I demonstrationsprojektet ‘Visualisering af energiforbrug’ udvikles et koncept, hvor brugerne kan logge ind på en hjemmeside og herved følge deres faktiske varmeforbrug og sammenligne dette med gennemsnitsværdier. De kan også få gode råd om energibesparelser.

VÆRKTØJET - Visualisering af energiforbrug VISUALISERINGSKONCEPT Varmeforbrug i almene boliger skal visualiseres.

Et website vil vise det faktiske varmeforbrug, et gennemsnitsforbrug, en forventet varmeudgift indtil dato samt gode råd om energiadfærd. Beboerne har bidraget til udviklingen.

Beboernes ønsker: Simpel og let forståelig struktur og layout.

Mulighed for at vælge mellem forskellige brugergrænseflader.

Mulighed for at indtaste oplysninger om eksempelvis boligens størrelse og beboersammensætning.

Specificering af varmeforbrug fra hver radiator/hvert rum.

Angivelse af (forventet) varmeudgift for den valg-te periode.

Mit regnskab - koble det faktiske forbrug til den kommende forbrugsregning, så man kan se, hvor meget varme, der er brugt samt udgiften indtil dato.

Alarm og mulighed for at modtage en sms, hvis varmeforbruget pludselig er højere end normalt.

Mulighed for at læse og udveksle gode råd om varmeforbrug.

Links til andre hjemmesider med information og gode råd om varmeforbrug.

Forslag til brugerflader - prototype for websitet er klar ultimo 2012

FORBRUGSREGNING

Partnerne har udviklet et nyt design til beboerregningen for varme og varmt vand, som gør den lettere at forstå. Udviklingen er sket efter ønske fra og i dialog med beboerne.

Læs mere om ‘Visualisering af energiforbrug’ på www.plan-c.dk

62

Visualisering af energiforbrug

Om visualisering af energiforbrug i boliger Erfaringer viser, at energiforbruget kan reduceres markant, hvis brugerne får mulighed for løbende at følge deres forbrug. Visualisering af energiforbrug har dog hidtil primært været rettet mod elforbruget, mens der ikke har været særlig stort fokus på varmeforbruget, selvom der er et stort besparelsespotentiale. Projektet Visualisering af energiforbrug er rettet mod varmeforbrug i almene boliger.

MÅLSÆTNING Et webbaseret og brugervenligt visualiseringskoncept for varmeforbrug i almene boliger.

Konceptudviklingen sker med inddragelse af beboere og boligadministration fra starten. Øget interesse for energibevidst adfærd.

En revideret forbrugsregning, der er lettere at forstå.

Reduceret varmeforbrug og forbrugsregning hos beboere i almene boliger.

Tre Plan C-partnere udvikler et koncept for digital visualisering af energiforbrug i almene boliger i tæt samarbejde med brugerne. Konceptet fokuserer på varmeforbruget, men vil på sigt kunne udvides til også at omfatte varmt og koldt brugsvand samt elforbrug.

Projektet vil resultere i et website, hvor beboerne får mulighed for at følge deres forbrug, kan sammenligne deres eget forbrug med gennemsnitsforbrug og få gode råd om energiadfærd. Websitet bliver udviklet i tæt samarbejde med beboere, og inden det tages i brug i boligafdelingerne, bliver der kørt testforløb med faktiske måledata i udvalgte boliger. Derudover revideres forbrugsregningen for varme og varmt vand, så indholdet bliver lettere at forstå for beboerne.

Reducering af varmeforbrug i boliger

63

TIDSRAMME Juni 2011 – marts 2013 PARTNERE BO-VEST Brunata Alexandra Instituttet Gate 21 KONTAKT BO-VEST Carsten Rudkjøbing Larsen cla@bo-vest.dk Projektleder i Plan C Marie-Louise Lemgart marie-louise.lemgart@gate21.dk

BRUGERINDDRAGELSE Projektet har fra begyndelsen fokuseret på at involvere brugerne. Først ved indledende dialog med afdelingsbestyrelserne i boligafdelingerne.

Derefter blev der i efteråret 2011 gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse om energiadfærd, og interessen for løbende at kunne følge sit energiforbrug. Ud af de 800 lejemål, som fik fremsendt spørgeskemaet, blev 220 fyldestgørende besvarelser returneret. Der blev fulgt op med supplerende interviews med enkelte beboere. Resultaterne herfra har haft stor betydning for processen, og de valgte konceptforslag, der er arbejdet videre med.

Spørgeskema:

100%

Hvilken indflydelse tror du, det ville have på dit energiforbrug og dine vaner, hvis du løbende kunne følge dit forbrug?

80%

60%

40% ved ikke ingen indflydelse

20%

mindre indflydelse stor indflydelse

0 På dit elforbrug

På dit varmeforbrug

På dit varmtvandsforbrug

Knap 40 % af beboerne forventer, det vil have stor indflydelse på deres energiforbrug, hvis man løbende kan følge sit forbrug.

Efter den gennemførte spørgeskemaundersøgelse har der løbende været kontakt til beboerne, og der er afholdt to workshops med drøftelse af idéer til, hvordan et koncept for visualisering af energiforbrug kan udformes.

64

Visualisering af energiforbrug

Beboerworkshops I juni 2012 blev den første beboerworkshop afholdt. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blev præsenteret, og der blev diskuteret energiadfærd samt nye måder at følge og forstå sit energiforbrug på.

Generelt indikerede beboerne stor interesse for at reducere energiforbruget, og mange var allerede i gang. Beboerne kom også med ønsker og ideer til, hvordan en visualisering af varmeforbrug vil medvirke til at reducere forbruget. Værktøjet skal være nemt at forstå og betjene.

Det skal være billigt og gerne tage sig godt ud, hvis der er tale om en fast installation. Et website anses også for at være et godt alternativ.

En anden ide fra workshoppen i juni er en farveindikator eller diode på radiatoren, der viser forbruget real-time.

Debat ved workshop hos BO-VEST i juni 2012

Beboerne fra boligforeningerne udtrykte næsten samstemmende, at forbrugsregningen skulle gøres mere forståelig, og at man samtidig skal kunne sammenligne sit forbrug med gennemsnitstal for lignende boliger. Dette har derfor fået høj prioritet i det videre arbejde.

Efter fortsat konceptudvikling afholdt projektet i oktober 2012 den anden beboerworkshop. Her skulle udvalgte deltagere i fællesskab generere idéer og skitsere brugergrænseflader, der konkretiserer deres behov og ønsker for visualisering af varmeforbrug. Workshopdeltagerne udviste stort engagement og kreativitet, der resulterede i mange konkrete forslag til udformning af websites om varmeforbrug.

Med baggrund i alle de gode idéer, som kom frem, arbejder projektgruppen nu videre med en prototype for websitet, hvor boligernes faktiske varmeforbrugsdata indgår i en database. Websitet vil blive afprøvet i 5-10 lejligheder i løbet af vinteren 2012-13. Herefter vil beboernes kommentarer og ideer til færdigudvikling af værktøjet blive indarbejdet inden implementering.

Reducering af varmeforbrug i boliger

Brainstorm fra beboerworkshop i oktober 2012

65

DET SIGER BRUGERNE PÅ WORKSHOPPEN Stig Rasmussen, beboer fra Tranevænget, Brøndby.

Der var en rigtig god stemning, og beboerne var meget interesserede i, hvordan de kunne måle deres forbrug. Der blev stillet en del spørgsmål, og især under selve gruppearbejdet gik bølgerne højt.

Susanna Bang, beboer fra Galgebakken, Albertslund.

Jeg bliver rigtig glad og tager det som en tillidserklæring, at jeg kan få lov til at bidrage. Og jeg er sikker på, at de mennesker, der skal gå videre med hjemmesiden, har fået nogle ideer i aften, som de måske ikke selv var kommet på.

Carsten Rudkjøbing Larsen, driftskonsulent i BO-VEST. Deltagerne var meget engagerede og kom med rigtig mange gode synspunkter og forslag til, hvad hjemmesiden skal kunne, og hvordan den skal se ud. Vi kan nemt sidde med al vores ekspertise og lave et produkt, som vi tror, at beboerne har brug for. Problemet er bare, at vi ikke ved, hvad de gerne vil have, og hvordan de gerne vil have det, hvis de ikke deltager i processen.

66

Visualisering af energiforbrug

Klimaskærm i Hyldespjældet Koncept Om klimaskærm i Hyldespjældet Det siger partnerne

ENHED

Forsøgsprojektet belyser både designprocessen ved energirenovering i et helhedsperspektiv og udvikler konkrete løsninger til tag og facade.

KONCEPT - Klimaskærm i Hyldespjældet SOLARMAPPING Solens bane, skygger fra omgivelserne og boligens placering er alle faktorer, som har indflydelse på vurderingen af en bygnings potentiale for udnyttelse af solens energi.

Solarmapping er en metode, der lægger op til en designproces, hvor indsatsområder, der skaber bedre udnyttelse af passiv solvarme og øger mængden af lysindfald i boligen, identificeres. Solarmappingen over bebyggelsen Hyldespjældet belyser mulighederne, herunder potentialet ved at arbejde med at differentiere renoveringstiltagene.

VISION FOR HYLDESPJÆLDET 2035 En helhedsvurdering af de tekniske tiltag indgår også i designgrundlaget for forsøgsprojektet i Hyldespjældet. Der udarbejdes en rapport om, hvordan man kan energirenovere Hyldespjældet, så bebyggelsen bliver fremtidssikret til fossilfri el- og varmeforsyning år 2035. Der arbejdes med følgende emner: terrændæk og gulv, fundament og sokkel, ydervæg, tagkonstruktion, vinduer, døre, ventilation, varme og VE-kilder.

TAGOPBYGNING Med baggrund i forskning på DTU Byg arbejdes med en tagopbygning med indbygget udtørringskanaler og sensorer i tagbelægning, der kan detektere fugt og dermed utætheder. Tagopbygningen demonstreres på Suderlængen 4. Demonstrationen skal give partnerne viden om, hvordan den tekniske løsning fungerer i praksis, og om løsningen kan anvendes generelt til flade tage.

Forsøgsprojektet består af 4 delprojekter: solarmapping, vision for Hyldespjældet 2035, tagopbygning og facadeelement.

FACADEELEMENT På Suderlængen 4 afprøves en ny type facadeelement, som består af højstyrkebeton og vacuumisoleringsplader. Det er en kombination, der ikke er prøvet før, og som gør det muligt at skabe et slankt element med en meget høj isoleringsgrad. Samtidig tillader højstyrkebetonen en høj grad af frihed i forhold til struktur i overfladen, hvilket giver bygherre og arkitekt mulighed for at indarbejde det ønskede udtryk.

Læs mere om ‘Klimaskærm i Hyldespjældet’ på www.plan-c.dk

68

Klimaskærm

Om klimaskærm i Hyldespjældet Forsøgsprojektet belyser energirenovering i et helhedsperspektiv gennem fire forskellige tilgange: Solarmapping, Vision for Hyldespjældet 2035, ny tagopbygning samt udvikling af nyt facadeelement. Forsøgsprojektet udarbejdes med afsæt i Hyldespjældet i Albertslund. Bebyggelsen består af 380 boliger og er opført i perioden 1974-1976 som tæt-lav elementbyggeri.

UDBYTTE Designprocessen med solarmapping og Vision 2035 optimerer en fremtidig helhedsorienteret energirenovering.

Afprøvning af ny tagopbygning, hvor man indbygger sensorer og et lag isoleringsmateriale, der giver mulighed for udtørring, i tagbelægningen.

Et nyt højisolerende slankt facadeelement på 10 cm bestående af højstyrkebeton og vacuumisolering.

Afprøvning af facadeelementets egenskaber som mockup og full-scale i Hyldespjældet, både ift. præfabrikation, arkitektonisk udtryk og vedligeholdelsemæssige krav.

Hyldespjældet er karakteristisk ved at være delt op i klynger og ved varierede bygningshøjder.  

STORT solpotentiale [interval: 600-800 kWh/m2] MEDIUM solpotentiale [interval: 400-600 kWh/m2] MINIMUM solpotentiale [interval: 200-400 kWh/m2] 

 

Solarmappingen over Hyldespjældet peger på et stort potentiale i forhold til at differentiere, hvor og hvordan man vælger at energirenovere.

Hyldespjældet, Albertslund

69

”Tagkonstruktion med udtørringsmulighed giver lang levetid, hvilket sikrer energibesparelsens økonomi.”

Svend Svendsen, professor ved DTU Byg.

DET SIGER PARTNERNE OG ØVRIGE DELTAGERE I PROJEKTET TIDSRAMME Forsøgsprojektet er startet i september 2011 og afsluttes med montering af nyt facadeelement samt ny tagopbygning februar 2013. Derudover udkommer rapporten Vision for Hyldespjældet 2035, samt en rapport om solarmapping, begge udarbejdet af DTU Byg.

Thomas Fænø Mondrup, Ph.d. studerende ved DTU Byg, ansvarlig for Solarmapping ”Vores kortlægning af solindstrålingen for prøvehuset i Hyldespjældet har givet projektgruppen input til, hvordan de kan designe renoveringen af boligens klimaskærm. For eksempel har solarmappingen vist, at boligens tag og facader mod syd har et stort potentiale i forhold til eksempelvis at åbne op med nye vinduer til udnyttelse af passiv solvarme”.

PARTNERE Albertslund Kommune DTU Byg Rørbæk & Møller Arkitekter COWI Enemærke & Petersen BO-VEST Rønne & Lundgren Gate 21

Tommy Bæk Hansen, projektleder i Hi-Con ”Ved at kombinere egenskaberne fra højstyrkebetonen og vacuumisoleringspanelerne kan vi lave et facadeelement, der er under 100 mm tyk, men som isolerer lige så godt som en 300 mm væg med 250 mm rockwool”.

Øvrige deltagere: Hi-Con, Barsmark, BLP Tagdækning, Greengrey, Huset Hovmand, Almskov & Larsen Aps.

Paul-Erik Andersen, administrerende direktør hos Barsmark ”Materialerne er dyrere end de materialer, man normalt ville bruge.

Derfor skal man hente besparelser i montageprocessen, for at økonomien hænger sammen. Vores erfaringer med denne type af isolering er, at det godt kan ende med at være den billigste løsning, selvom materialeprisen er højere end ved traditionelle løsninger”.

KONTAKT Projektleder i Plan C Charlotte Schunck Charlotte.schunck@albertslund.dk

70

Klimaskærm

Øvrige produkter Hvidovre Medborgerhus Synliggørelse af energiforbrug i idrætscenter CTS-anlæg i praksis Lavtemperaturfjernvarme i SFO Højkær Præfabrikeret intergreret ventilation Bedre lys til ældre borgere Strategiske partnerskaber

ENHED

Hvidovre Medborgerhus LANCERING 2013

Hvidovre Medborgerhus

KONTAKT

Projektleder i Plan C Marie-Louise Lemgart, VEKS marie-louise.lemgart@gate21.dk

DEMONSTRATIONSPROJEKTET Hvidovre Medborgerhus har dannet rammen for en case om helhedsorienteret renovering i Plan C. Der er gennemført brugerundersøgelse, idégenereringscamp og udarbejdet idékatalog som baggrund for udbud af renoveringsprojektet. Projektet er efterfølgende reduceret i omfang.

Hvidovre Kommune har derfor udvalgt renoveringselementerne: solafskærmning med integrerede solceller, lavtryksventilation og lavtemperaturfjernvarme som demonstrationsprojekt.

MÅL Økonomien i renoveringsprojektet rækker ikke til en helhedsorienteret renovering. Men de valgte løsninger vil være forberedt til senere etaper af renoveringen. Der vil derfor blive fokuseret på løsninger, som medfører stor brugertilfredshed. En helhedsorienteret analyse af tekniske løsninger skal fremtidssikre en etapevis renovering og medføre markante energibesparelser og forbedringer af indeklimaet.

AFSLUTNING Renoveringen af Hvidovre Medborgerhus afsluttes medio 2013.

PARTNERE Hvidovre Kommune, Gate 21 og DTU Byg i samarbejde med Wissenberg

72

Forsøg og demonstration

Synliggørelse af energiforbrug i idrætscenter

ENHED

LANCERING 2013

FORSØGSPROJEKTET I store kommunale bygninger kender man typisk kun det samlede energiforbrug via hovedmåleren. En række Plan C-partnere arbejder med et system til synliggørelse af energiforbruget til bl.a. denne type bygninger. I Ishøj Idræts- og Fritidscenter er der blevet monteret ca. 60 fjernaflæste energimålere, som gør det muligt at få et mere konkret billede af, hvor forbruget ligger. Alene ved optimering af driften via centrets tekniske styringsenhed (CTS) forventer partnerne at kunne opnå væsentlige energibesparelser. Derudover giver et mere klart billede af energiforbruget et godt grundlag for mere målrettede indsatser, som sikrer større udbytte af fremtidige investeringer.

MÅL Resultatet af det indledende projekt med etablering af målere, er en række anbefalinger om forholdet mellem investering i målerudstyr og de direkte besparelser, der kan hentes alene ved øget viden om energiforbruget hos personalet. Synliggørelsen af energiforbruget skal fremme motivationen til at holde fokus på energibesparelser blandt personalet. Derfor sættes der ind på to niveauer. For det første arbejdes der med forbedrede CTS-brugerflader til nemmere betjening af styringsenheden. For det andet arbejdes der med visualisering af energiforbruget til centrets besøgende for at fremme dialog og anerkendelse af personalets indsatser. Det forventes, at der kan opnås væsentlige energibesparelser (anslået ca. 50.000 kWh/ år) ved udelukkende at satse på styringsoptimering.

STATUS OG AFSLUTNING Måleretableringen blev afsluttet i september 2012. Måling og vurdering af data, samt udvikling af optimerede brugerflader gennemføres i efteråret 2012. I starten af 2013 forventes en effekt af den optimerede styring, som beskrives i en målerrapport i slutningen af Plan C-projektet.

Skalerbare resultater

Ishøj Idræts- og Fritidscenter

KONTAKT

Projektleder Petra Andersen, Ishøj Kommune pua@ishoj.dk

PARTNERE Ishøj Kommune Brunata DTU Byg IT Universitetet Gate 21 I samarbejde med IT-Universitetet

Ishøj Kommune har besluttet at videreføre projektet efter Plan C for at opnå større kontinuitet. Formålet er at finde et endeligt koncept, der også kan anvendes på andre større bygninger i kommunen.

73

HELHED

CTS-anlæg i praksis LANCERING 2013

Brøndby Strand Skole

KONTAKT

Mikkel Hansen mikha@brondby.dk

DEMONSTRATIONSPROJEKTET Brøndby Kommune laver en fuld demonstration af CTS på Brøndby Strand Skole som led i Plan C. Med udgangspunkt i en samlet energiog CTS-plan for alle kommunens bygninger indføres et system, som ”intelligent” vil tilpasse sig brugernes anvendelse af bygningerne, og hvor flere tekniske systemer er koblet sammen for optimal udnyttelse.

Et eksempel er anvendelse af rumfølere både til alarmanlæg og til CTSstyring, da rumfølerne kan vise, om der er aktivitet i en bygning og dermed behov for varme, cirkulerende brugsvand etc.

MÅL Målet er at få erfaringer med strategisk implementering af CTS og at demonstrere en fuldskala implementering af nyeste teknologi inden for bygningsautomatik (automatisk styring og regulering af de tekniske anlæg i en bygning, som f.eks. til varme, køling, ventilation m.fl.). Som led i projektet er det målet at dokumentere en 30 % reduktion i CO2udledningen inden 2020. CTS-strategiguiden i Plan C udvikles i samspil med Brøndby Kommunes konkrete strategi- og handlingsplan.

AFSLUTNING Projektet afsluttes ultimo 2012.

PARTNERE Brøndby Kommune i samarbejde med fm3.dk. Projektet koordineres med CTS-strategiguidens partnerkreds.

74

Forsøg og demonstration

Lavtemperaturfjernvarme i SFO Højkær

ENHED LANCERING 2013

FORSØGSPROJEKTET Brøndby Kommune deltager med deres bygning, der huser SFO Højkær, i Plan C-projektet om lavtemperaturfjernvarme. Som led i projektet er der installeret en ny varmeveksler samt termostat- og CTS-styring.

Ved at kombinere CTS-styring og lavtemperaturfjernvarme opnås større energibesparelser i kraft af bl.a. natsænkning af temperaturen i SFO’en. Natsænkning stiller andre krav til forsyningen, da rumtemperaturen skal øges til 20 grader, når skoleeleverne er til stede mellem kl. 12.00-17.00.

MÅL Målet med forsøgsprojektet er at vise, hvordan lavtemperaturfjernvarme kan etableres og fungere i ikke-energirenoverede bygninger.

Projektet skal vise, at det er en rentabel investering alene at installere den teknologi, der er nødvendig for en omlægning af forsyningen.

Dermed vil lavtemperatur kunne indføres inden renovering til lavenergistandard kan realiseres for hele bygningsmassen. Det skal også påvises, at der ikke opstår problemer med legionella.

SFO Højkjær, Brøndby Kommune

KONTAKT

Projektleder i Plan C Marie-Louise Lemgart, VEKS marie-louise.lemgart@gate21.dk

AFSLUTNING Anlægget er taget i brug i maj 2012. Måling og evaluering gennemføres i fyringssæsonen 2012-2013. Herefter offentliggøres de endelige resultater af projektet.

PARTNERE Brøndby Kommune, DTU Byg, VEKS, Gate 21 og COWI

Skalerbare resultater

75

DETALJE

Præfabrikeret integreret ventilation LANCERING 2013

Indgangsparti, Gadekæret, Ishøj

KONTAKT

AI Tomas Snog, chefarkitekt ts@ai.dk

FORSØGSPROJEKTET En række partnere udvikler et system til præfabrikerede ventilationsenheder, der kan tilpasses eksisterende byggeri – det kan f.eks. være integreret i indgangspartier, i altaner eller i skure. Løsningen tilfører værdi i form af lavere energiforbrug og forbedret luftkomfort uden at tage plads indendørs eller kræve genhusning. Projektet er inspireret af en løsning udviklet af AI, som led i en helhedsplanrenovering i BOVEST-bebyggelsen Gadekæret. I forsøgsprojektet undersøges det, om et færdigt produkt vil være rentabelt og bæredygtigt ud fra et miljømæssigt og samfundsøkonomisk perspektiv.

MÅL Projektet gennemføres som en innovativ udviklingsproces i et samarbejde mellem brugere (boligselskaber), rådgiver og entreprenør. De præfabrikerede udvendige ventilationsenheder kan indpasses i eksisterende byggeri, og sådanne enheder vil efter produktudvikling og markedsmodning kunne afsættes til mange bebyggelser i ind- og udland. Projektet bidrager til at reducere energiforbruget og øge komforten. Konceptet kan på sigt suppleres med andre tekniske anlæg som fx vandopsamling.

AFSLUTNING Projektet er igangsat i oktober 2012 og forventes afsluttet i april 2013.

PARTNERE AI, Gate 21, Enemærke & Petersen og Exhausto.

76

Forsøg og demonstration

Bedre lys til ældre borgere

DETALJE LANCERING 2013

FORSØGSPROJEKTET Belysning tænkes ind fra start i Albertslund Kommunes kommende sundhedshus, med plads til 120 ældreboliger. Forsøgsprojektet i Plan C er knyttet til en testbolig, der etableres forud for byggestart. Her afprøves potentielle belysningsløsninger, og målgruppens reaktioner opsamles. Dermed kan løsningerne tilpasses brugernes ønsker og behov, ligesom brugerne også kan få en bedre viden om, hvordan lys påvirker fysik og psyke. Synsfunktionen forringes med alderen, og ny forskning peger på, at det lys, som har betydning for vores døgnrytme, er forskelligt fra det lys, som har betydning for synsfunktionen. Belysning, som kan tilfredsstille begge behov, er derfor dynamisk og kan styres.

Gennem forsøgsprojektet ’Bedre lys til ældre borgere’ udvikles og testes energieffektiv belysning, der er udviklet under hensyn til ældre menneskers behov.

MÅL Udvikling og test af belysning, som anvender de nyeste teknologier inden for energieffektiv belysning i samspil med nyeste forskning om synet. Den optimale belysning for ældre fremmer, at døgnrytmen fungerer, og den almene sundhedstilstand forbedres. Resultaterne kan anvendes i pleje- og ældreboliger men også privat og i institutioner.

Bedre belysning kan: Øge generel funktionsdygtighed hos de ældre beboere og nedsætte forhindringer i dagligdagens gøremål gennem større præcision og bedre mulighed for at orientere sig i omgivelserne.

Kommende sundhedshus i Albertslund

KONTAKT

Kultur & Kommunikation Flemming Madsen, direktør flemming@kulkom.dk

PARTNERE Albertslund Kommune DTU Fotonik Kultur & Kommunikation MT Højgaard A/S LUMINEX Rune Lightning Gate 21 AFSLUTNING Forsøgsprojektet i Plan C er startet medio 2012 og omfatter testboligen. Denne del af projektet afsluttes til maj 2013.

Øge trivsel og livskvalitet hos de ældre bl.a. ved at optimere lyset til deres døgnrytme, der ofte byder på afbrudt søvn og ikke tilstrækkeligt dagslys.

Give besparelser i form af færre udgifter til indlæggelse, pleje og genoptræning.

Mindske nedslidning og øge effektivitet hos personalet.

Skalerbare resultater

77

HELHED

Strategiske partnerskaber LANCERING 2013

KONTAKT

Kenneth Agerholm, Innovationskonsulent kenneth.agerholm@gate21.dk

PRODUKTET Gate 21 udarbejder i dialog med partnerkredsen en guide om strategiske partnerskaber baseret på erfaringer fra arbejdet i Plan C. Der trækkes også på erfaringer fra andre OPI-projekter og -aktiviteter i partnerorganisationen Gate 21, der danner ramme for Plan C. Guiden vil være praksisorienteret og videregive erfaringer – ”do’s and dont’s” - med udgangspunkt i projekt- og procesdesign, organisation, samarbejdsformer i forskellige brancher og sektorer, og effekten af anvendte metoder.

MÅL Plan C’s erfaringer med strategiske partnerskaber kan anvendes i andre innovationssamarbejder og innovationsprojekter. Guiden giver konkrete anbefalinger sat ind i en bredere kontekst.

AFSLUTNING Guiden udarbejdes og lanceres i 2013.

78

Forsøg og demonstration

Version 2 Plan C har i sit arbejde de sidste tre år gennemført en bred vifte af aktiviteter og udviklingsopgaver. Partnerkredsen har haft fokus på mange forskellige aspekter af energirigtig renovering med merværdi.

I den kommende periode vil projektets resultater blive formidlet til en bredere kreds af aktører bl.a. via roadshows. Der vil være fokus på, at koncepter, modeller og værktøjer implementeres i kommuner og virksomheder.

Når udviklingsopgaverne i Plan C slutter 1. april 2013, udgives et udvidet katalog med resultater fra alle forsøgs- og demonstrationsprojekter og med introduktion til modeller og værktøjer. Ønsker du at modtage kataloget version 2, kan du sende en mail til planc@gate21.dk.

79

Billedregister OMSLAG Forside Foto: Billedportal Shutterstock Logo: Plan C Inderside af forside Logo: Vækstforum Hovedstaden Logo: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Logo: CoolGray - Svanemærket Bagside Foto: Billedportal Shutterstock Inderside af bagside Logoer fra alle samarbejdspartnere

PRODUKTER Side 7 Illustration: Plan C Side 13 Foto: Henning Larsen Architects side 15 Illustration: Henning Larsen Architects

Side 47 - 1. række, fra højre Foto: BO-VEST Foto: COWI

Side 29 Foto: Gate 21

Side 48 Illustration: Gate 21/DTU Byg

Side 30 Foto: Grøndalsvængets Skole

Side 51 - fra venstre Illustration: Gate 21

Side 31 Illustration: Gate 21/DTU Byg

Side 57 Foto: Hvidovre Kommune

Side 32 - 1. række, fra venstre Illustration: Philips Illustration: Philips Illustration: Philips

Side 62 - 1. række, fra højre Foto: Alexandra Instituttet Foto: Alexandra Instituttet

Side 32 - 2. række, fra venstre Foto: Gate 21 Foto: Gate 21 Foto: Gate 21

Side 63 Foto: Alexandra Instituttet Side 64 Illustration: Gate 21

Side 33 1. række, fra højre Foto: Gate 21 Foto: Gate 21

Side 65 - 1. række, fra højre Foto: Alexandra Instituttet Foto: Alexandra Instituttet

Side 34+35 Illustration: COWI

Side 68 Foto: Billedportal Colourbox

Side 38 Billedfirkant, fotos: Gate 21 Illustration: Gate 21/DTU Byg

Side 69 - 1. række, fra højre Foto: Gate 21 Illustration: DTU Byg

Side 17 - 2. række, fra venstre Foto: Gate 21 Foto: Agendacenter Albertslund Foto: Gate 21 Foto: Fredensborg Kommune

Side 39 Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Side 72 Foto: Gate 21

Side 40 Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Side 73 Foto: Ishøj Kommune

Side 20 Foto: Alexandra Instituttet

Side 41 Illustration: Gate 21/DTU Byg

Side 74 Foto: Brøndby Kommune

Side 21 - 1. række, fra højre Foto: Gate 21 Foto: Gate 21

Side 42 Illustrationer: Gate 21/DTU Byg

Side 16 Illustration: Henning Larsen Architects Side 17 - 1. række, fra venstre Foto: Gate 21 Foto: Gate 21 Foto: Gate 21 Foto: Billedportal Shutterstock

Side 23 - 1. række, fra højre Illustration: Københavns Kommune Foto: Gate 21 Side 25 Illustration: Københavns Kommune

80

Side 28 - 1. række, fra højre Illustration: Philips Illustration: Philips

Side 43 - 1. række, fra højre Foto: Gate 21 Foto: Gate 21 Foto: Gate 21 Side 46 Illustrationer: Gate 21/DTU Byg

Side 75 Foto: Gate 21 Side 76 Foto: AI Side 77 Foto: Albertslund Kommune Side 78 Foto: Billedportal Colourbox