Data-guide til dig, der ønsker at bruge data på transportadfærd

Page 1


GUIDE

Brug medarbejderdata til at skabe nye pendlervaner

En guide til at skabe nye pendlervaner med data

Brug data meningsfuldt

Data er en stærk drivkraft, når arbejdspladsen vil fremme grøn transport. Med data kan I få overblik, sætte realistiske mål og følge med i, om jeres initiativer virker.

Hent inspiration til, hvordan I bruger data strategisk og meningsfuldt – i samspil med ledelse og medarbejdere – til at understøtte en grønnere mobilitetskultur på arbejdspladsen.

Side 3: Udnyt eksisterende data

Side 5: Bliv klogere med et spørgeskema

Side 7: Strategisk anvendelse af data

Udnyt eksisterende data

Basis: Udnyt eksisterende data til to centrale spørgsmål

Hvor realistisk er grønnere pendlervaner?

Vil I fremme grønne pendlervaner, er første skridt at kortlægge medarbejdernes muligheder for at komme til jobbet.

Brug HR- data til at besvare to vigtige spørgsmål:

• Hvor langt har medarbejderne til arbejde?

• Hvor mange kan komme frem på 30 minutter –på cykel, med tog/bus eller i bil?

Movia kan lave visualiseringer med Viamap på basis af jeres HR- data.

Sammenhold gerne med gennemsnit fra lignende arbejdspladser. Geografi og jobtype betyder meget – specialister er ofte villige til at pendle længere, og en central placering gør grøn transport lettere.

Vil man skabe forandring, skal man både kende dem, der kan pendle grønnere – og dem, der vil. Den indsigt får I ved at spørge medarbejderne.

Visualisering af medarbejdernes rejsetid til arbejdspladsen

Bliv klogere med et spørgeskema

Bliv klogere med et spørgeskema om transportvaner og -kultur

Vil I fremme grønne transportvaner, må I vide, hvordan medarbejderne transporterer sig i dag – og hvad der står i vejen for grønnere valg. På større arbejdspladser er spørgeskemaunder-søgelser en effektiv måde at få indsigt i vaner, ønsker og barrierer.

Lige så vigtigt er det at følge, hvordan en grøn mobilitetskultur udvikler sig: Er mobilitet noget, ledelsen taler om – eller kun et emne i frokost-pausen? Matcher medarbejdernes forventninger den opbakning, de oplever fra arbejdspladsen?

I samarbejde med seks arbejdspladser har vi udviklet et sæt spørgeskemaer, som frit kan bruges og tilpasses. Vælg de spørgsmål, der giver jer reel værdi –medarbejdernes tid er værdifuld. Brug resultaterne med omtanke. Et svar er ikke en sandhed, men en pejling på, hvad respondenten synes, I bør vide.

Under ”Resultater og strategi” kan I se eksempler på resultater og få inspiration til at bruge data strategisk i jeres egen indsats.

Tre spørgeskemaer: Sådan gør I

Efter

En undersøgelse, der kortlægger medarbejdernes pendlervaner, ønsker og barrierer samt arbejdspladsen kultur. Formålet er at kunne vælge de rette indsatser, anvende data i ESG og opstille mål for arbejdspladsens grønne mobilitetskultur.

Download vores spørgeramme her

Eftermåling

At måle umiddelbart efter en intensiv indsats giver direkte feedback til de konkrete initiativer og en indikation på, om kulturen ændrer sig. Vent med at måle på transportadfærd til efter et år, da adfærdsændringer tager tid, og transportvaner svinger med årstiden.

Download vores spørgeramme her

Årlig måling

Lav en årlig undersøgelse, som måler på transportvaner og arbejdspladsens kultur. Formålet er løbende at undersøge, om indsatsen virker, og afrapportere i ESG.

Download vores spørgeramme her Førmåling

Resultater og strategi

Strategisk anvendelse af data

I har nu fået indsigt i, hvordan personaledata og spørgeskemaer kan give ledelsen rygstød til at handle. Når data kobles med konkrete udfordringer –som trængsel på p -pladsen eller lav effekt af mobilitetsindsatser – bliver det muligt at sætte mål.

De kan fx handle om, at flere skal transportere sig grønnere eller om et bedre match mellem medarbejdernes forventninger og arbejdspladsens opbakning.

Undersøgelserne afslører ofte afgørende pointer om den nuværende mobilitetskultur på arbejdspladsen eller simple ting, der er nemme at handle på – som at mange ikke kender de mobilitetsmuligheder, der allerede findes. Samtidig kan tydelige mønstre træde frem:

• Cykling hitter, når afstanden er kort.

• Tog og bus er mere attraktive, når arbejdspladsen ligger tæt på en station.

Spørger man, skaber man opmærksomhed. Sætter man mål, skaber man forandring. Sammen er det et stærkt grundlag for en grønnere mobilitetskultur.

Fem erfaringer fra andre arbejdspladser

Fra spørgeskemaundersøgelser på de seks arbejdspladser i Green Mobility Shift-projektet, ved vi, at:

Der er stor forskel på medarbejdernes transportvaner. Alle arbejdspladser er forskellige, men så længe I sætter jer ind i konteksten, er en transportkultur noget, I kan forandre.

2

4

Afstanden til arbejde er afgørende i forhold til, hvad der skal til for at ændre transportvaner.

5

Mange medarbejdere vil gerne transportere sig grønnere – og de ønsker at arbejdspladserne skaber vilkår for grøn transport. Det er et godt udgangspunkt for at ændre vaner.

Der er stor forskel på, om medarbejderne oplever, at ledelsen har fokus på transportvaner, og hvor vigtigt det er for dem.

Det varierer, hvor meget der tales om transportvaner på arbejdspladser. Men der er ikke tvivl om, at dialogen er er central for mobilitetskulturen på arbejdspladsen.

Kontakt for mere information:

Ballerup kommune

Erhvervsteam: businessballerup@balk.dk

Plan og mobilitet: byplan@balk.dk

Gladsaxe Kommune

Erhvervsenheden: erhverv@gladsaxe.dk

Trafikselskabet Movia

baeredygtigpendling@moviatrafik.dk

Publikation udgivet af Ballerup Kommune, Gladsaxe Kommune, Movia og Gate 21 i projektet Green Mobility Shift, der er støttet af Interreg ØKS.

Folderen er udarbejdet af:

Konsulenter Karen Minke og Sofie Martine Dideriksen fra bureauet bro Maria Katarina Nielsen, Tina Wexøe Ertbjerg og Dan Gabriel Jensen fra Ballerup Kommune

Karen Brosbøl Wulf og Jesper Revald Dorph Jensen fra Gladsaxe Kommune

Anja Puggaard fra Movia, og Katrine Vollesen fra Gate 21

Fotos: Peter Liljenberg, Gate 21

Udgivet: Oktober 2025

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.