Den moderne DEPRESSION

På det seneste har vi talt meget om psykologhjælp til unge, unges mistrivsel, unge der har det svært og så videre og så videre… Der er kommet mange forslag til, hvordan vi skal løse disse problemer, men det virker – ærligt talt – som symptombehandling i stedet for årsagsbehandling. Men dertil mælder spørgsmålet sig, hvad er årsagerne? Mange taler om Corona. Mange taler om præstationspres. Mange taler om sociale medier. Men tillad mig at forslå, at problemerne stammer fra en mere grundlæggende forandring, der finder sted i samfundet.

Jeg mener i øvrigt at … “Gwyneth Paltrow er ret mærkelig for at have startet ‘Goop’, men eh… hun ser godt ud.”

På en skole, hvor samf A klasser er i langt overtal, får man vel næppe point for at nævne det senmoderne samfund, aftraditionalisering, refleksivitet, osv. osv. Men til alle de naturfaglige er det følgende nok lettere relevant. Vi lever i et samfund, der bevæger sig ind i en tid, med stor og hastig forandring. Og i denne forandring er der mange af de traditionelle fællesskaber, der nedbrydes. Når man kan se amerikanske serier, på en skærm lavet i Kina efter japansk design, mens man spiser italiensk pizza og lægger på en seng lavet efter svensk IKEA-stil, der er produceret i Østeuropa, under en dyne der – når ja – er dansk, ja da betyder det nationale måske ikke så meget for dig. Ligeledes når man kan finde anerkendelse og venner på sociale medier der – potentielt set – kan sidde en hel klode væk, da betyder fællesskabet i din familie og normale vennekredse i sportsklubber og på skoler nok ikke lige så meget.

En af de helt store udfordringer nu til dags er, at unges konkurrencearena, og socialiseringsrum, er udvidet drastisk. Den er udvidet som resultat af, at sociale medier har bragt så mange nye personer og karakterer ind i de unges liv. En konsekvens af den nye teknologiske verden. Den teknologiske fremgang er i sig selv ikke en dårlig ting, men unges SoMe adfærd er også dramatisk ændret. SoMe er ikke længere noget, man anvender til at kommunikere med sine venner og allerede bekendte. Nu til dags har unge venner, som de kun har mødt gennem et computerspil. De har kærester, som de kun kender gennem anonyme datingsider, hvor det hurtige knald bliver prioriteret højere end den gode dybe og fyldestgørende kærlighed. Og de har idoler, hvis fotoshoppede sixpack har lige så kort fra fotoshopperen til instagram, som Venstres formand har fra hans løfter til ministerbilen. I en verden, hvor sociale medier er det styrende i unges selvværd, er det vigtigere end nogensinde før at understrege de lokale og nationale fællesskaber. Når man ikke altid kan være sikker på at få sin tilhørsfølelse fra de sociale medier, så må man styrke de andre –mere normale – sociale relationer, så som dem man finder på skoler, i sportsklubber og i lokalområdet.

Ligeledes ser vi, at mange unge mangler retning i livet. Unge ønsker at være en del af noget, der er større end dem selv, omend ikke alle erkender det selv. Ønsket om at være en del af noget større, er ret grundlæggende i vores natur som mennesker. Det er – i dag i hvert fald – en af årsagerne, hvis ikke den centrale årsag, til, at vi bliver en del af ungdomspolitiske partier, interesseorganisationer, eller fangrupper. Men igen kan vi måske finde en løsning ved at se tilbage på mere traditionelle fællesskaber. Det nationale fællesskab er noget, som er blevet fejret i lang tid, men i dag er blevet en politisk ukorrekt størrelse. Når man tænker på nationalfællesskab så tænker mange desværre på eksklusion, diskrimination og meget der minder om det. Er der ikke mange, der tænker på det gode. Højskolekulturen, kunsten, poesien, hyggen og de fælles værdier om frihed, lighed og sammenhold, er alle en del af det, der bygger det nationalfællesskab vi alle er en del af. I stedet for, at unge mennesker skal søge tilflugt i den store verden, hos protokriminelle influencers der flytter til Rumænien for ’at kunne leve i fred’, så lad os da styrke de gode aspekter af det nationale fællesskab. For ja, vi skal ikke styrke alle aspekterne af det. Men i stedet for at helt forkaste ideen om det nationale, bør vi overveje seriøst om vi ikke vi mister mere end vi vinder.

Så i denne udvidede verden er det nationale og lokale fællesskab mere vigtige end nogensinde før. Nationale og lokale fællesskaber giver unge mennesker en følelse af tilhørsforhold, støtte og solidaritet. I en verden hvor alle løber hurtigere end nogensinde før, bør vi nok se indad og se, om vi ikke i hurtigheden har glemt løsningen.