
2 minute read
Fællesskab
Rammer for et godt gymnasieliv
Fællesskab er en af nøglerne til et godt gymnasieliv, hvor man får venner og minder for livet. På GHG er der fokus på gode rammer for sociale fællesskaber, hvor alle kan være med.
Advertisement
ELEVRÅD OG UDVALG
Du har mulighed for at engagere dig i skolens liv gennem elevråd og udvalg. Du kan f.eks. få direkte indflydelse på beslutninger gennem elevrådet, være med i et af skolens udvalg eller danne dit helt eget.
UNESCO-UDVALGET Gennem forskellige aktiviteter arbejdes med FN’s verdensmål. Under Unesco-udvalget er Miljøudvalget og Nødhjælpsudvalget.
MILJØUDVALGET
Miljøudvalget er for de elever, der vil gøre en forskel for klimaet gennem lokale initiativer.
NØDHJÆLPSUDVALGET
Nødhjælpsudvalget er nok skolens mest sympatiske udvalg og arrangerer nødhjælpsarbejde på forskellige måder, bl.a. et årligt loppemarked.
TRADITIONSUDVALGET
Dette udvalg står for at skabe god stemning på skolen bl.a til halloween, jul, Valentine og påske.
FESTUDVALGET
Udvalget står for at arrangere skolens fester og cafeer, finder på sjove temaer, underholdning og meget mere.
DEBATUDVALGET Debatudvalget arrangerer debatter om politiske og samfundsrelevante emner. Inviterer politikere til debat m.v.
GHG går i teatret På GHG går klasserne i teatret sammen og har et fagligt forløb omkring oplevelsen.
GHG-LIGA
Skolens har sin egen fodboldliga: GHG-liga. Her dyster klasser internt på skolen mod hinanden i fodbold. Både piger og drenge har mulighed for at deltage. Skolens lærere stiller også med et hold.
CHAMPIONS LEAGUE-AFTENER
Nogle gange om året mødes lærere og elever og ser Champions League-kampe.
KOR
MUSICAL
Hvert år opsættes en stor musical på gymnasiet. Alle er velkomne til at deltage, og du kan være med i alt fra skuespil, instruktion og musik til PR, scenografi og makeup.
MUSIK
Vil du lære at spille et instrument eller spille sammen med andre, kan du gå til musik og få undervisning efter skoletid. I GHG’s gymnasiekor kan du synge sammen med andre på tværs af klasser og årgange. Koret optræder bl.a. til musicalen og forskellige arrangementer på og uden for skolen.
FESTER OG CAFEER
På GHG afholdes der i løbet af året forskellige store gymnasiefester og cafeer. Til festerne kommer bl.a. bands, DJ’s, der er forskellige temafester m.v. Festerne afholdes i en tryg atmosfære med deltagelse af både lærere og eksterne vagter .
BRÆTSPILSCAFE
På udvalgte eftermiddage samles mange af skolens elever om gode gammeldags brætspil, hvor det oser af hygge. DEBATCAFE I løbet af året kan du deltage i GHG’s debatcafé og diskutere aktuelle emner med politikere og andre samfundsdebattører.
SPORT I FRITIDEN
Efter skoletid kan du ofte gå til Eftermiddagsidræt, hvor du samles med andre om forskellige sportsgrene.
GHGSAMLINGER Ca. en gang om måneden står en klasse på skift for GHG-samlinger for alle skolens elever og ansatte.
IDRÆTSDAG
Hvert år holdes der en fælles idrætsdag, hvor du deltager sammen med din klasse i en lang række udfordringer. Dagen skaber en masse sjove og mindeværdige oplevelser på tværs af klasser og årgange.