
4 minute read
Kunstneriske valgfag
Ønsker du at udvikle din kreativitet gennem din gymnasietid, kan du fordybe dig i billedkunst, dramatik og musik. GHG har moderne faciliteter til de kunstneriske fag.
BILLEDKUNST I billedkunst kommer du til at eksperimentere med idéudvikling og innovative processer. Du kommer til at undersøge din egen kreativitet og dit eget kunstneriske udtryk i mødet med kunsthistorien og samtidskunsten. Du behøver ikke at være god til at tegne eller male – faget kræver nærmere, at du er nysgerrig og har lyst til at tænke kreativt. Vi arbejder både praktisk, analytisk og teoretisk med visuelle udtryk lige fra arkitektur, skulptur og installationskunst til fotografi, tegning og konceptudvikling. Inspireret af forskellige kunstudtryk kommer du selv til at skabe visuelle værker, og eksempelvis arbejde med installationskunst og performative kunstevents rundt omkring på skolen. Undervisningen kommer derfor til både at bestå af praktisk kreativt arbejde og værkanalyse på holdet.
Advertisement
Vi tager på ekskursioner, hvor vi undersøger interessant arkitektur og ser aktuelle udstillinger på gallerier og kunstmuseer. Disse ekskursioner bruges som inspiration i den konkrete undervisning. Her arbejder du kreativt både individuelt og i grupper og udformer din egen portfolio med værkanalyser og visualiseringsopgaver. Sidst på året får du tid til at udforme et individuelt projekt, hvor du går i dybden med en visuel problemstilling og afprøver nogle af de kunstneriske strategier og analytiske tilgange, du har lært i løbet af året.
DRAMATIK Kreativitet og kroppens fysiske udtryk er centrum for faget dramatik. Gennem kreative øvelser og i arbejdet med skuespil og iscenesættelse vil du udvikle bevidsthed om kropssprog og det sceniske udtryk. Du vil få praktisk erfaring med, hvordan du udtrykker dig fysisk på scenen – og i alle andre situationer.
I dramatik arbejder vi både med teori og praksis. Vi lærer om scenekunstens udtryksformer som f.eks. skuespilteknik, instruktion, scenografi og tekniske virkemidler. Vi lærer om visuelle udtryksformer og berører teatrets historiske udvikling. Vi samarbejder med professionelle skuespillere og scenografer f.eks. i workshops. Vi ser teaterforestillinger på de københavnske teatre, som vi efterfølgende arbejder med i undervisningen. Faget dramatik rundes af med et afsluttede iscenesættelsesprojekt. Her får du erfaring med projektstyring, hvor du i samarbejde med andre skaber en teaterforestilling.
I dramatik vil du blive godt rustet til at performe og stå frem foran andre. Du vil udvikle kompetencer inden for analytisk iagttagelse og projektkoordinering. Frem for alt vil du gennem sjove og spændende undervisningsformer opnå kompetencer i at være en skabende og innovativ scenekunstner. MUSIK I musik arbejder du med spil, sang, musikarrangement og teorien bag musikken. Du kommer til at prøve kræfter med en lang række forskellige musikinstrumenter og sangteknik både som solist og i fællesskab med holdet. Du vil fordybe dig i musikken - både inden for de musikgenrer, du måske kender godt, fx pop og rock, samt de mere klassiske genrer.


IT indgår i faget i form af arbejde med nodeskrivningsprogrammer og DAW (Digital Audio Worksatation) software. På musikholdene bruger vi også det, vi har lært, og optræder for andre på GHG – eksempelvis til juleafslutning og GHG-samlinger. Læs mere om musik på GHG på side 22 og 23.
Fold verden ud Sprog på GHG
I gymnasiet skal alle have engelsk og et andet fremmedsprog. Du kan fortsætte med fransk eller tysk, som du kender fra folkeskolen, eller du kan lære et helt nyt sprog, spansk.
HVORFOR LÆRE FREMMEDSPROG? Uanset hvilke planer du har for fremtiden, giver du dig selv mange spændende muligheder, hvis du bliver god til fremmedsprog i gymnasiet. Selv om du ikke forestiller dig, at du skal arbejde professionelt med sprog, kommer du måske til at studere eller arbejde i udlandet en dag. Eller måske får du engang brug for at kommunikere med udenlandske virksomheder, selv om du arbejder i Danmark.
Du udvider dine muligheder - både personligt og professionelt - hvis du også besidder solide kompetencer inden for fransk, tysk eller spansk. Hvis du kan kommunikere på et af disse sprog, kan det være, du en dag bliver valgt til et spændende job frem for en anden ansøger, som kun kan dansk og engelsk. Det er desuden gennem sprog, at du lærer dig selv og fremmede kulturer allerbedst at kende. Og så er det både spændende og sjovt at lære sprog, når man går til det med nysgerrighed og seriøsitet. SAMARBEJDE OG UDVEKSLING Gammel Hellerup Gymnasium samarbejder med gymnasier i Tyskland, USA og Frankrig. Samarbejdet indebærer bl.a. et udvekslingsophold, hvor eleverne gennem indkvartering hos lokale gymnasielever og familier får de bedste muligheder for at tale sproget og opleve kulturen på helt tæt hold. Vores elever får i løbet af gymnasietiden genbesøg af de udenlandske elever. I Tyskland har vi en samarbejdsaftale med Sigmund Schuckert Gymnasium i Nürnberg, Bayern. I Frankrig samarbejder vi med Lycée Costebelle i Hyères, Provence. Den sproglige studieretning med spansk er samtidig en UNESCO-klasse. Vi arbejder med FNs verdensmål og vi samarbejder med vores partnerskole i Houston, USA.
KLASSISK SPROGLIG STUDIERETNING MED GRÆSK OG LATIN Gammel Hellerup Gymnasium er et af de få gymnasier i Danmark, der udbyder og opretter en klassisk studieretning med græsk og latin på A-niveau. Studieretningen giver mulighed for at fordybe sig i byggestenene for hele den vestlige civilisation gennem Antikken og den græske mytologi samt en indføring i de to klassiske sprog.
